Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 2. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 19.04.2012. 1. behandling 03.05.2012. Betænkning 07.06.2012).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre.

I dag sker der endnu en gang det yderst beklagelige, at en person, som af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at være til fare for Danmarks sikkerhed, tildeles dansk statsborgerskab.

Det er for mig ganske uforståeligt, at et flertal i Folketinget ikke kan se, at det er et problem. Hvis vi kigger tilbage til før valget, var der altså også et flertal i Folketinget, der kunne se, at det var et problem, fordi dengang udtalte Socialdemokraternes retsordfører, fru Karen Hækkerup, følgende:

»Der kan ikke være mange lande, som synes, at man skal optage personer som statsborgere, hvis de skønnes at være til fare for statens sikkerhed«.

Hun foreslog videre, at vi gik ind og undersøgte, hvad man gjorde i andre lande. Og så udtalte hun:

»Vi må arbejde for at få konventionen ændret, hvis man ikke har mulighed for at udelukke folk, som er til fare for statens sikkerhed«.

Disse udtalelser fra Socialdemokraternes retsordfører valgte vi så at tage alvorligt, og vi stillede spørgsmål til justitsministeren om, om man nu ville gå ind og arbejde for, at man fik undersøgt, hvad andre lande gjorde, og om der var mulighed for en anden fortolkning af FN-konventionen end den, vi hidtil havde lagt til grund, og om der var mulighed for at få ændret konventionen, fordi Danmark ikke kunne være det eneste land, der havde det her problem. Justitsministeren har så – jeg ved ikke hvor mange gange – snakket udenom og har ikke villet forholde sig til udtalelserne fra fru Karen Hækkerup.

Politiken har også forsøgt at få fru Karen Hækkerup til at gentage sine udtalelser. Det, som jeg kan læse i en artikel i Politiken, er, at ikke desto mindre er fru Karen Hækkerups lyst til at ændre konventioner dog stilnet af siden da. Faktisk afviste hun helt at komme til telefonen, da Politiken bad hende forklare, om hun som ny integrationsminister ville arbejde for at ændre statsløsekonventionen. Så kunne man heldigvis få fat på hendes mand, nemlig hr. Ole Hækkerup, som udtalte følgende til Politiken:

Jeg synes, at vi skal kigge på, hvad pokker vi kan gøre, for det er uhensigtsmæssigt – for at sige det mildt.

Det er vi ganske enige i fra Venstres side. Hr. Ole Hækkerup nåede dog at ringe tilbage og trække i land og sige:

Jeg tror desværre ikke, der er nogen vej udenom andet end at følge konventionen; det tror jeg vi er tvunget til.

Vi lægger ikke op til, at vi ikke skal følge konventionen, men vi lægger op til, at vi skal fortolke konventionen sådan, at vi ikke bliver tvunget ud i de her uhensigtsmæssige situationer, som man altså gør i andre lande, der også har tiltrådt konventionen, herunder Norge. Og så lægger vi op til, at hvis det ikke er muligt, må vi altså kontakte de andre, der har været medunderskrivere på konventionen, for at se, om vi kan lave en ændring af konventionen, så vi ikke kommer i den her situation igen.

Hvis man vil undersøge, hvor langt den her konvention rækker, kan man spørge, og vi har så stillet nogle spørgsmål. Vi har spurgt: Hvis en person rent faktisk har begået et terroristisk angreb på Danmark og politiet har fundet manden, han er anholdt, han er tiltalt, og der er berammet en retssag mod ham, kan man så i det mindste udsætte mandens ansøgning om statsborgerskab, indtil retssagen er overstået? Der har vi fået det svar fra justitsministeren: Nej, det kan man ikke. Ham giver vi da bare et statsborgerskab, på trods af at han altså har begået terror, men blot endnu ikke er dømt for det. Så har vi spurgt: Hvis manden er dømt ved byretten, men har anket til landsretten, vil det så være en hindring for, at han kan få tildelt statsborgerskab? Så har justitsministeren svaret, at det må bero på en konkret vurdering.

For nu at skære det fuldstændig ud i pap: Hvis en person har skudt dronningen og sprunget Christiansborg i luften, men blot endnu ikke er dømt for det, vil vi altså skulle belønne den person med et dansk statsborgerskab. Det er der ikke nogen der har gjort, og jeg ved godt, at det er et eksempel, som er sat på spidsen, men vi har altså konkret her i dag at gøre med en person, som af PET vurderes til at være til fare for rigets sikkerhed, og vi synes, at det er dybt beskæmmende, at en sådan person skal belønnes med et dansk statsborgerskab.

Hr. Martin Henriksen har en kort bemærkning til ordføreren. Venstres ordfører må gerne blive et øjeblik. Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg synes jo, at det klinger hult, når Venstres ordfører står på talerstolen og endnu en gang tordner imod det pågældende lovforslag, når vi alle sammen ved, at Venstre ender med at stemme for det pågældende lovforslag, og at Venstre ender med at stemme for at give statsborgerskab til de personer, som Venstre argumenterer for ikke skal have statsborgerskab. Så jeg vil anmode Venstre om at lade være med at blive ved med at kritisere forholdene, når Venstre dybest set ikke har tænkt sig at ændre på forholdene.

Ordføreren.

Nå, men jeg troede sådan set, at Dansk Folkeparti var enig i kritikken og derfor syntes, det var godt, at der var flere, der fremførte den. Og så er de konklusioner, vi drager af kritikken, forskellige, for vi ønsker ikke at tage op mod 1.000 personer som gidsler, fordi der er én person på lovforslaget, som vi helst havde set ikke var på lovforslaget. Vi ønsker heller ikke at pille nogle af dem ud, som Dansk Folkeparti har nævnt, og hvor man siger, at det så er alle statsløse, man piller ud. Vi hylder det princip, at det er bedre at lade ti skyldige gå fri end at lade en uskyldig blive dømt. Så vi vil ikke på den måde tage folk som gidsler og slå en hel masse i hartkorn.

Vi synes, der er et problem; vi har anvist en vej til, hvordan problemet kan løses, nemlig med en ny fælles fortolkning af FN-konventionen eller om muligt en ændring af FN-konventionen. Vi er meget skuffede over, at regeringen, modsat hvad man sagde før valget, ikke vil gå ind i den debat, og vi havde da håbet, at vi kunne få Dansk Folkeparti med på det.

Hr. Martin Henriksen.

Men det er altså meget varm luft, der kommer oppe fra talerstolen. Det er jeg ked af at sige, men det er det. Sagen er jo den, at det ikke er Dansk Folkeparti, der holder nogen som gidsler i den her sag. Det er jo regeringen og justitsministeren, der tager folk som gidsler i den her sag. Og Venstre giver justitsministeren rygdækning til lige præcis at gøre det, fordi Venstre ikke klart og tydeligt vil sige til justitsministeren, at han skal tage de der mennesker, som slet ikke lever op til kravene for dansk statsborgerskab, af lovforslaget, og at Venstre stemmer imod, hvis ikke justitsministeren gør det. Og når Venstre ikke vil sige det, fortsætter det jo bare med at udlændinge, som dybest set ikke lever op til kravene for at få dansk indfødsret, ender med at få det. Og de får det med Venstres stemmer.

Derfor er det jo ærgerligt, at man ikke siger, at man også vil drage en konsekvens af det, man render rundt og siger i offentligheden og i Folketingssalen. Dansk Folkeparti er helt med på, at man kritiserer, at de pågældende personer får statsborgerskab, men så må man altså også stemme imod, at de rent faktisk får det.

Ordføreren.

Jamen jeg kan godt følge hr. Martin Henriksen i, at man kan diskutere, hvem der tager hvem som gidsel, og at justitsministeren jo bare kunne have ladet være med at sætte den pågældende på lovforslaget. Men nu er vi i en situation, som er, som den er. Vi er i den situation, at den pågældende er på lovforslaget, og så er vi nødt til at forholde os til virkelighedens verden. Men jeg er da enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i, at det er beklageligt, at justitsministeren har sat den pågældende på lovforslaget. Men sådan er det altså.

Det er ikke helt klart for mig, om fru Anne Baastrup har bedt om ordet til korte bemærkninger, som ordfører eller slet ikke? Slet ikke. Så er det hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Blot for en god ordens skyld og til orientering vil jeg sige, at det er mig, der er ordfører.

Der er to grunde til, at de 13 statsløse skal pilles af lovforslaget. For det første er der en potentiel terrorist imellem, og det synes vi er alvorligt nok i sig selv, og så er der det andet forhold, at fordi de er beskyttet af statsløsekonventionen, får de uden videre og uden at opfylde alle de betingelser, som alle andre skal opfylde, per automatik statsborgerskab. Og der kan jeg godt forstå, hr. Martin Henriksen stiller spørgsmål til hr. Jan E. Jørgensen om, hvorfor Venstre står og tordner mod regeringen, når de alligevel ikke vil stemme for det ændringsforslag, vi stiller.

Ordføreren.

Jamen verden er ikke kun sort og hvid, der er nuancer imellem, og vi mener, at vi har en nuanceret tilgang til tingene. Vi går ikke ind for, at man bryder en konvention, og vi går ikke ind for, at man tager folk som gidsler, men vi går ind for, at den konvention skal ændres eller omfortolkes, og vi synes, det er stærkt kritisabelt, at justitsministeren fuldstændig afviser, at der skulle være et problem, for vi synes i allerhøjeste grad, at der er et problem. Men bare fordi man ikke vælger den samme løsning som Dansk Folkeparti, betyder det altså ikke, at man ikke kan have en kritik af regeringen på det her punkt og synes, at den tilstand, vi er i, er dybt utilfredsstillende.

Hr. Christian Langballe.

Jeg vil bare sige, at hvis Venstre mente noget med kritikken, kunne de jo bare stemme ja til det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti stiller.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at hr. Christian Langballe forsøger at få det til at se ud, som om Venstre ikke mener noget i den her sag. Det gør vi i allerhøjeste grad, men vi drager en anden konsekvens. Jeg skal da indrømme, at det er en vanskelig beslutning, og at man kan argumentere for og imod. Men det er altså ikke rimeligt at beskylde os for at være uden mening i denne sag, bare fordi vi ikke kommer frem til præcis den samme konklusion som Dansk Folkeparti.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Vil Venstre så foreslå, at det går tilbage til udvalget, indtil Venstre har fået oplyst det, de gerne vil have oplyst, så man ligesom afslutter her og forlanger det tilbage til udvalget? Vil Venstre forlange det?

Ordføreren.

Nej, vi har sådan set fået de oplysninger, vi har bedt om. Det er oplysninger, som vi finder utilfredsstillende, men vi har fået svar på de spørgsmål, som vi har stillet, så det ser vi ingen grund til.

Fru Karina Adsbøl.

Vil det sige, at Venstre stemmer for, at en potentiel terrorist kan få statsborgerskab i Danmark?

Ordføreren.

Ja, vi stemmer for det samlede forslag og stemmer for de personer, som er sat på lovforslaget, og har ikke mulighed for at pille den enkelte, som vi er utilfredse med, ud. Så ja, det er vi desværre nødt til.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Ordføreren må jo sådan set acceptere, at når man går op og holder så utrolig flot en tale, som ordføreren gjorde, og sagde mange af de ting, som mange mennesker egentlig føler, så mangler der sammenhæng. Dybest inde forstår borgerne jo ikke, at Folketinget nu er ved at give dansk statsborgerskab til personer, som er i den risikogruppe, som vi taler om.

Så holder ordføreren en meget flot tale, stor cadeau for det, og så ender ordføreren med at sige, at man ikke ønsker at stemme imod forslaget. Man ønsker end ikke at stemme for det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet.

Så siger ordføreren til allersidst, at man for øvrigt ved, hvor man har Venstre i den her sag. Det er vi altså mange der ikke ved, og der vil jeg gerne have ordføreren til endnu en gang at forklare, hvad det egentlig er, Venstre mener om den her sag.

Ordføreren.

Det tror jeg nu godt man ved. Men man kan jo lade, som om man ikke gør det. Men tak for rosen for talen. Jeg deler også indtrykket af, at man i den danske befolkning har meget vanskeligt ved at forstå, hvorfor vi skal give den pågældende person statsborgerskab.

Men jeg tror også, man kan forstå, at fordi der er en person, vi ikke ønsker at give statsborgerskab, betyder det ikke, at vi vil straffe de ca. 1.000 andre personer, som opfylder kravene for at få tildelt statsborgerskab. For at sløre den enkelte persons identitet går vi altså heller ikke ind og sorterer blandt ansøgerne, efter om de er statsløse, eller hvor de nu har statsborgerskab henne. Det ville ramme nogle personer, som ikke bør rammes, urimeligt. Vi vil altså ikke ramme 1.000 personer, fordi der er en, vi er utilfredse med.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu har jeg ikke den helt store økonomiske embedseksamen, men der er da forskel på 1.000 og 13. Derfor synes jeg, ordføreren svarer fuldstændig forkert på det her spørgsmål. Der er jo ikke tale om, at Venstre behøver at være kritisk over for hele det her lovforslag. Vi spørger bare i mindelighed og stilfærdighed om, hvorfor Venstre puster sig op og kritiserer den samlede lovgivning inklusive FN-konventioner osv. og alligevel ender med at stemme for.

Man kunne da i det mindste overveje at stemme for det ændringsforslag, som er stillet af Dansk Folkeparti. Det indebærer, at de 13 personer kan tages ud af lovforslaget. Det er ikke 1.000 mennesker, det er 13, og det vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte.

Ordføreren.

Jamen jeg kan godt bekræfte, at der er forskel på 1.000 og 13. Det kan jeg godt bekræfte. Men jeg kan også bekræfte, at vi heller ikke synes, man skal ramme 12 personer uretfærdigt for at få has på en.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg bliver nødt til at sige til Venstre, at det altså er noget hykleri, når man på den ene side kritiserer regeringen og regeringsflertallet så skarpt og så alligevel på den anden side selv ender med at stemme for og end ikke ænser vores ændringsforslag eller værdiger det et blik.

Vi forstår ikke i Dansk Folkeparti, at de politiske partier, det vil sige de politiske partier på nær Dansk Folkeparti, vil belønne en statsløs potentiel terrorist med statsborgerskab og stemmeret, men det er så, hvad der sker. En af de statsløse – og det er allerede fremgået – der er kommet på lovforslaget, er ifølge PET til fare for rigets sikkerhed og er altså under mistanke for at have begået eller ville begå terrorlignende handlinger. Og så vil de politiske partier nu belønne manden med et statsborgerskab. Det vil vi i Dansk Folkeparti simpelt hen ikke være med til, og derfor har vi stillet et ændringsforslag, så alle de 13 statsløse pilles ud af lovforslaget.

Der er også en anden grund, og det er simpelt hen, at de folk, som er beskyttet af statsløsekonventionen, jo springer foran i køen og slet ikke opfylder nogen betingelser, ikke har aflagt nogen prøve. Nogle har begået kriminalitet, andre har forhold, der gør, at de ikke opfylder betingelserne for statsborgerskab. Så hvorfor skal de springe foran i køen? Hvorfor kan de ikke aflægge de samme prøver og opfylde de samme betingelser som alle andre?

Derfor – for danskernes skyld – stemmer vi for danskernes sikkerhed og for danskernes tryghed. For det første stiller vi et ændringsforslag om at få pillet de 13 ud, og hvis der ikke er flertal for det, stemmer vi simpelt hen imod lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet.

Så er forhandlingen sluttet. Vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF). Vi giver lige medlemmerne et øjeblik til at komme på plads, selv om man jo skal være forberedt på, at der er afstemning hele tiden i de her dage.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 13 (DF), imod stemte 93 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 2 og 3, tiltrådt af et flertal i udvalget med undtagelse af Enhedslisten?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.