I dag sker der endnu en gang det yderst beklagelige, at en person, som af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at være til fare for Danmarks sikkerhed, tildeles dansk statsborgerskab.
Det er for mig ganske uforståeligt, at et flertal i Folketinget ikke kan se, at det er et problem.
Hvis vi kigger tilbage til før valget, var der altså også et flertal i Folketinget, der kunne se, at det var et problem, fordi dengang udtalte Socialdemokraternes retsordfører, fru Karen Hækkerup, følgende:
»Der kan ikke være mange lande, som synes, at man skal optage personer som statsborgere, hvis de skønnes at være til fare for statens sikkerhed«.
Hun foreslog videre, at vi gik ind og undersøgte, hvad man gjorde i andre lande.
Og så udtalte hun:
»Vi må arbejde for at få konventionen ændret, hvis man ikke har mulighed for at udelukke folk, som er til fare for statens sikkerhed«.
Disse udtalelser fra Socialdemokraternes retsordfører valgte vi så at tage alvorligt, og vi stillede spørgsmål til justitsministeren om, om man nu ville gå ind og arbejde for, at man fik undersøgt, hvad andre lande gjorde, og om der var mulighed for en anden fortolkning af FN-konventionen end den, vi hidtil havde lagt til grund, og om der var mulighed for at få ændret konventionen, fordi Danmark ikke kunne være det eneste land, der havde det her problem.
Justitsministeren har så – jeg ved ikke hvor mange gange – snakket udenom og har ikke villet forholde sig til udtalelserne fra fru Karen Hækkerup.
Politiken har også forsøgt at få fru Karen Hækkerup til at gentage sine udtalelser.
Det, som jeg kan læse i en artikel i Politiken, er, at ikke desto mindre er fru Karen Hækkerups lyst til at ændre konventioner dog stilnet af siden da.
Faktisk afviste hun helt at komme til telefonen, da Politiken bad hende forklare, om hun som ny integrationsminister ville arbejde for at ændre statsløsekonventionen.
Så kunne man heldigvis få fat på hendes mand, nemlig hr.
Ole Hækkerup, som udtalte følgende til Politiken:
Jeg synes, at vi skal kigge på, hvad pokker vi kan gøre, for det er uhensigtsmæssigt – for at sige det mildt.
Det er vi ganske enige i fra Venstres side.
Hr.
Ole Hækkerup nåede dog at ringe tilbage og trække i land og sige:
Jeg tror desværre ikke, der er nogen vej udenom andet end at følge konventionen; det tror jeg vi er tvunget til.
Vi lægger ikke op til, at vi ikke skal følge konventionen, men vi lægger op til, at vi skal fortolke konventionen sådan, at vi ikke bliver tvunget ud i de her uhensigtsmæssige situationer, som man altså gør i andre lande, der også har tiltrådt konventionen, herunder Norge.
Og så lægger vi op til, at hvis det ikke er muligt, må vi altså kontakte de andre, der har været medunderskrivere på konventionen, for at se, om vi kan lave en ændring af konventionen, så vi ikke kommer i den her situation igen.
Hvis man vil undersøge, hvor langt den her konvention rækker, kan man spørge, og vi har så stillet nogle spørgsmål.
Vi har spurgt:
Hvis en person rent faktisk har begået et terroristisk angreb på Danmark og politiet har fundet manden, han er anholdt, han er tiltalt, og der er berammet en retssag mod ham, kan man så i det mindste udsætte mandens ansøgning om statsborgerskab, indtil retssagen er overstået?
Der har vi fået det svar fra justitsministeren:
Nej, det kan man ikke.
Ham giver vi da bare et statsborgerskab, på trods af at han altså har begået terror, men blot endnu ikke er dømt for det.
Så har vi spurgt:
Hvis manden er dømt ved byretten, men har anket til landsretten, vil det så være en hindring for, at han kan få tildelt statsborgerskab?
Så har justitsministeren svaret, at det må bero på en konkret vurdering.
For nu at skære det fuldstændig ud i pap:
Hvis en person har skudt dronningen og sprunget Christiansborg i luften, men blot endnu ikke er dømt for det, vil vi altså skulle belønne den person med et dansk statsborgerskab.
Det er der ikke nogen der har gjort, og jeg ved godt, at det er et eksempel, som er sat på spidsen, men vi har altså konkret her i dag at gøre med en person, som af PET vurderes til at være til fare for rigets sikkerhed, og vi synes, at det er dybt beskæmmende, at en sådan person skal belønnes med et dansk statsborgerskab.