Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 3. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 19.04.2012. 1. behandling 03.05.2012. Betænkning 07.06.2012. 2. behandling 11.06.2012).

Ønsker nogen at udtale sig? Ønsker hr. Christian Langballe at få ordet? Ja? Ja, det må gerne foregå i løb. (Munterhed).

Jeg siger tak til formanden.

Vi i Dansk Folkeparti kan ikke stemme for, sige ja til, at en potentiel terrorist med det her lovforslags vedtagelse får dansk statsborgerskab. Vi mener ikke, man kan byde danskerne, at en mand, der er mistænkt for terrorisme, og som ifølge PET er til fare for rigets sikkerhed, nu får dansk statsborgerskab. Danskerne må jo spørge sig selv, hvad det er for nogle politikere, de har, når alle partier på nær Dansk Folkeparti belønner en potentiel terrorist med dansk statsborgerskab. Man belønner vedkommende med rødbedefarvet pas og stemmeret til Folketinget. Det er det glade vanvid.

Vi har stillet et ændringsforslag, hvor vi bad om at få de 13 statsløse inklusive den potentielle terrorist taget af lovforslaget, men vi blev nedstemt af alle andre partier. Vi accepterer ikke, at de 13 får statsborgerskab på baggrund af en statsløsekonvention fra 1961, som tiden for længst er løbet fra. Den er støvet, og den er gammel, og den er ude af trit med virkeligheden. Konventionen blev til på baggrund af nogle erfaringer fra anden verdenskrig, og tiden er altså en helt anden i dag.

Der er også nogle ting i konventionen, som er helt uacceptable. Man kan have begået endog meget alvorlige forbrydelser og have siddet i fængsel i op til 5 år og stadig væk være omfattet af konventionen. Det mener vi er helt ude i skoven. Det er sådan en form for hellig idealisme, som er ude af kontakt med virkeligheden. Alligevel betragter et flertal i Folketinget konventionerne som urørlige hellige tekster, der er dumpet ned fra himlen som en anden koran.

Der er i øvrigt også lande, der slet ikke er med i den her konvention, og som vi normalt sammenligner os med: Det er Belgien, det er Spanien, det er Portugal, det er Italien – for nu bare at tage nogle lande – og Frankrig har ikke ratificeret konventionen.

Problemet med de statsløse er, at de, fordi de er omfattet af konventionen, bare uden videre kan tildeles statsborgerskab. De skal ikke opfylde de krav og betingelser, som gælder for alle andre. Flere af dem har begået kriminalitet og har gæld til det offentlige, og så er der den potentielle terrorist. Hvorfor skal de have dansk statsborgerskab, når ingen andre ville få det uden krav og betingelser? Derfor siger vi: Stil alle lige. Lad alle, inklusive de statsløse, gå op til de samme prøver og være underlagt de samme betingelser, så gøres der ikke forskel på nogen.

Det var grunden til, at vi stillede ændringsforslaget, og det er så blevet stemt ned. Men vi kan ikke stemme for et lovforslag, der belønner en potentiel terrorist med statsborgerskab, og hvorpå der er statsløse, som ikke opfylder de krav og betingelser, som vi stiller til alle andre. Derfor stemmer vi imod lovforslaget.

Ønsker hr. Jan E. Jørgensen ordet som ordfører? Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre.

Ved andenbehandlingen af sagen her i salen stillede jeg en række spørgsmål til justitsministeren, som han ikke fandt anledning til at gå på talerstolen og besvare. Derfor vil jeg gerne gentage min opfordring til justitsministeren om at komme herop og forklare, hvad det er, der har gjort, at Socialdemokraterne har skiftet holdning i det her spørgsmål. Den holdning, man havde før valget, gik ud på, at man skulle kontakte de andre lande, der har underskrevet den pågældende FN-konvention, med henblik på en ændret fortolkning eller en ændret konvention, så vi kunne undgå at komme i den situation, som vi er i i dag, hvor vi skal give statsborgerskab til en mand eller kvinde, som af PET er mistænkt for at ville begå forbrydelser mod statens sikkerhed.

Justitsministeren valgte forleden ikke at gå på talerstolen og besvare mine spørgsmål, men jeg håber, at justitsministeren vil komme på talerstolen i dag og forklare Folketinget og forklare folket, hvorfor Socialdemokraterne i dag mener, at det er helt i orden, at vi giver statsborgerskab til potentielle terrorister, men at man før valget mente, at det ikke var i orden.

Hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Jeg deler ordførerens forundring over, at vedkommende overhovedet er kommet på lovforslaget, men jeg kan ikke lade være med at stille Venstre det enkle spørgsmål: Når man nu går ud med bål og brand og kritiserer regeringen, hvorfor stemmer man så omvendt for et lovforslag, som den her potentielle terrorist er på? Det er det første spørgsmål, jeg gerne vil stille.

Så vil jeg sådan set også godt stille et spørgsmål, som drejer sig om dette: Mener ordføreren ikke, det er på sin plads, at de her statsløse går op og tager de samme prøver og opfylder de samme betingelser som alle de 1.099, som er på lovforslaget, jo sådan set har været oppe til? De har været oppe til prøver, de har opfyldt nogle bestemte betingelser. Hvorfor skal der være en undtagelse for de statsløse?

Ordføreren.

Det første spørgsmål stillede hr. Christian Langballe også ved andenbehandlingen, og jeg kan henholde mig til det svar, jeg gav der, om, at vi i Venstre ikke mener, det er rimeligt at holde en masse mennesker som gidsler, fordi der er en person på lovforslaget, som vi ikke ønsker at give statsborgerskab.

Til det andet spørgsmål, om man som statsløs skal leve op til de samme krav som andre statsborgere, der ønsker at blive danske statsborgere, må vi sige, at vi altså der ser en forskel, for andre statsborgere har jo statsborgerskab, men ønsker at skifte deres statsborgerskab ud med et dansk statsborgerskab, hvorimod statsløse netop er karakteriseret ved, at de ikke har et statsborgerskab, og derfor synes vi, det er rimeligt, at der er lempeligere betingelser for den gruppe. Men vi synes ikke, det er rimeligt, at forbrydere og potentielle terrorister bliver statsborgere. Der sætter vi grænsen, og det er der i øvrigt også taget forbehold for i konventionen, som netop undtager disse grupper, men kun hvis der er faldet endelig dom, og det er den fortolkning, vi er inde at udfordre regeringen på.

Hr. Christian Langballe.

Jeg kan jo så ikke forstå, hvorfor man ikke skal stille de samme krav. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at de folk, der jo er her, og som der er tale om, faktisk har opholdstilladelse her i Danmark. De kan modtage sociale ydelser, de kan stemme til kommunalvalgene. Det er vi faktisk ikke enige i at de skal kunne, vi mener, det skal laves om, men de har en masse rettigheder i forvejen. Det, der er forskellen, er selvfølgelig, at de kan stemme til Folketinget. Det mener vi også er alvorligt nok. Der mener vi jo, at det er rimeligt, at man gennemgår sprogprøver, at man er oppe til prøver, som gør, at man er orienteret om det danske samfund, og derfor siger vi: Jamen så stil da alle lige! Det gælder også de statsløse. Jeg synes faktisk, det er urimeligt over for alle andre, at de statsløse skal gå forrest i køen og bare kan få et statsborgerskab uden betingelser og uden krav.

Ordføreren.

Altså, en politik som den, hr. Christian Langballe argumenterer for, ville jo i hvert fald med sikkerhed kræve, at vi var nødt til at opsige konventionen om statsløse.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg er enig med hr. Jan E. Jørgensen i, at justitsministeren ikke skulle have proppet de her personer på lovforslaget. Men når jeg ikke kan lade være med at tage ordet igen, og når andre fra Dansk Folkeparti heller ikke kan lade være med at tage ordet igen her ved tredjebehandlingen, ligesom vi gjorde ved andenbehandlingen, er det jo altså, fordi vi synes, at det klinger lidt hult, meget hult, når Venstre bliver ved med at problematisere og kritisere, at de pågældende personer får indfødsret – men alligevel stemmer for. Så kan Venstre ikke finde ud af, om Venstre agter at stemme for at give de her mennesker statsborgerskab, eller vil man stemme imod? Og hvis man vil stemme imod, er det fair nok, men så må man jo også åbent og ærligt sige til den undrende befolkning: Vi mener så, at de her personer skal have dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er mange andre end hr. Martin Henriksen, der ikke har forstået Venstres standpunkt i den her sag.

Hr. Martin Henriksen.

Der tror jeg jo nok at hr. Jan E. Jørgensen måske tager en lille smule fejl. Det er jeg ret sikker på. Hvis vi ser på det, som Venstre har tilkendegivet i medierne, og som man har oplistet fra Folketingets talerstol, altså de kriminelle forhold, som mennesker har været involveret i – og de får nu statsborgerskab – og hvis vi ser på det, som Venstre har sagt udadtil, nemlig at man ønsker at stemme imod et lovforslag, som de her personer er på, for det har Venstre jo sagt udadtil, og det er Venstre citeret for, så er det nok ikke kun mig, der har fået det indtryk, at Venstre rent faktisk var imod. Derfor opfordrer jeg bare hr. Jan E. Jørgensen til at lade være med at rende rundt og kritisere og problematisere hele tiden, hvis ikke man ønsker at sætte handling bag ordene.

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo i allerhøjeste grad, at Venstre sætter handling bag ordene, men vi kan jo ikke tvinge justitsministeren til at gøre noget, justitsministeren ikke agter at gøre. Men i modsætning til Dansk Folkeparti mener vi ikke, at man skal bryde konventioner med åbne øjne, og i modsætning til Dansk Folkeparti mener vi ikke, at man skal tage mere end tusind mennesker som gidsler, fordi der er en person i den gruppe, som de nu tilfældigvis er kommet i pulje med, som vi helst ikke ville give statsborgerskab.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen jeg synes, det er meget principielt, for vi husker alle sammen, hvad der skete tilbage i juni måned sidste år, hvor vi jo havde en borgerlig regering, og hvor ordførerens eget parti havde posten som integrationsminister. Det var jo hr. Søren Pind, der var minister, og han indkaldte til et meget stormombrust pressemøde, som ingen hverken forstod eller kunne finde hoved eller hale i. Man kunne få det indtryk, at Danmark var ved at gå fallit eller et eller andet. Det måtte være noget meget vigtigt, siden ministeren sådan meget ekstraordinært indkaldte til det her meget famøse, meget mistænkelige pressemøde. Det var jo også et tegn på, at det i Venstres egne rækker egentlig blev opfattet som utrolig vigtigt og principielt problematisk, at folk, der var blevet kategoriseret som værende en potentiel risiko for danske interesser og rigets sikkerhed, skulle kunne se frem til at få dansk statsborgerskab. Det var dengang, kan man sige, og det er godt og vel et år siden.

Der er så sandelig sket meget siden, og der synes jeg altså, at ordføreren skøjter let og elegant hen over det, når man puster sig op og siger: Jamen det er bare uanstændigt; det er en dårlig lov, vi har osv. Venstre kan egentlig ikke lide det her, men de vælger så alligevel at stemme for, og der må ordføreren altså prøve at præcisere og forklare, hvad det er, der er den helt store bevæggrund til, at man i den grad vælger at skifte hest set i forhold til dengang, hvor man selv havde ministerposten og sad med ansvaret.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg mener ikke, det er rimeligt at sige, at Venstre har skiftet hest, og at Venstre har skiftet standpunkt i den her sag. Det har Venstre ikke gjort; Venstre mener stadig væk, det i allerhøjeste grad er problematisk, at en potentiel terrorist er på statsborgerskabsloven. Det mener Venstre stadig væk er et problem, og jeg forstår ikke, hvorfor Dansk Folkeparti synes, vi skal holde op med at kritisere regeringen for, at regeringen ikke vil sætte os i en situation, hvor vi kan komme væk fra den meget beklagelige situation, som vi er i nu, hvor en sådan person skal gives statsborgerskab. Jeg synes snarere, at Dansk Folkeparti skulle deltage i kritikken af regeringen frem for at bede os andre om at holde inde med kritikken.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det er jo morsomt, at den kritik, som kommer fra Venstre, er, at man vælger at støtte regeringens politik. Ordføreren var inde på at sige, at man gjorde det her, fordi man ikke ønskede at tage de tusind andre ansøgere som gidsler. Men der havde man jo faktisk i Venstre alle tiders mulighed for at stemme for et ændringsforslag, som trak de her enkelte personer ud, som så gjorde forskellen. Alligevel valgte man fra Venstres side at sige: Vi er nødt til at støtte, at de alle sammen får dansk statsborgerskab.

Det er jo dér, hele miseren ligger. I Venstre har man jo i den grad selv svinget sig helt op på den høje hest og sagt: Det her er forfærdeligt; det er vederstyggeligt; det er modbydeligt; det er en krænkelse af vores egne rettigheder og fundamentale værdier. Og nu i dag, her et år efter at man havde ministerposten og sagde de her ting, oplever vi, at Venstre alligevel vælger at føje sig og bøje sig og går ind og støtter regeringen i den her vedtagelse. Det er jo det, der er hele miseren.

Ordføreren.

Jamen den løsning, som Dansk Folkeparti anviser, er ikke en farbar vej. Den vej, man kan gå, hvis den her problemstilling skal løses, er, at vi tager kontakt til de andre lande, som har ratificeret FN-konventionen, og taler med dem om at få ændret fortolkningen eller i yderste konsekvens at få konventionen helt ændret, hvis det er det, der er nødvendigt. Det er den eneste farbare vej, og det er en besværlig vej.

Den lette løsning vil være at stemme nej, men det giver altså en række andre problemer, herunder at man altså straffer nogle mennesker – hvad enten det nu er tolv eller tusind andre – som ikke har gjort noget som helst forkert, som har fortjent deres statsborgerskab, og som vi med glæde byder velkommen.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg vil godt anerkende ordføreren for at efterlyse, at justitsministeren kommer på talerstolen. Det kan vi godt tilslutte os i Dansk Folkeparti. Men der er noget, jeg ikke forstår. Skal jeg forstå ordføreren sådan, at Venstre vægter konventioner højere end borgernes sikkerhed? Vi snakker om 13 personer, som har været på den her liste, og vi har foreslået, at de 13 skal af den her liste. Så vidt jeg har forstået, er der også en potentiel morder på den liste, hvilket, så vidt jeg husker, hr. Karsten Lauritzen sagde tidligere under førstebehandlingen. Så Venstre vægter altså konventioner højere end borgernes retssikkerhed?

Ordføreren.

Man kan jo blive helt glad for, at der ikke er flere medlemmer af Dansk Folkepartis gruppe til stede, for så ville vi jo ikke nå hjem og se fodbold. Men jeg må forsøge at svare ordføreren, som først talte om sikkerhed og bagefter talte om retssikkerhed. Det er to helt forskellige ting. Altså, en borger bliver jo hverken mere eller mindre farlig af at blive gjort til statsborger. Det skal vi lige have slået helt fast. Men omvendt mener vi i Venstre, at det er ganske problematisk, at vi giver en gave til folk, som aktivt har vist, at de sådan set ikke ønsker det danske samfund. Det er et problem, vi gerne vil have løst, men det løser vi altså ikke ved at stemme nej til lovforslaget i dag. Det løser vi ved et større stykke arbejde, som vil tage noget tid og kræve noget mere arbejde.

Fru Karina Adsbøl.

Så er det ret tragisk, at Venstre ikke har fået det her forslag ført tilbage til udvalget. Det er meget problematisk. For Venstre vægter konventionerne højere end borgerne. Det er jo en potentiel terrorist, der står på den liste, og det er bare en af dem. Der er en række andre, som hr. Karsten Lauritzen nævnte det under førstebehandlingen, og det er jo dybt problematisk, at Venstre ikke stemmer nej i denne sag.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan med konventioner, at det er nogle, som man kan vælge at tiltræde, og når man så tiltræder dem, skal man også overholde dem. Ellers giver det ikke meget mening at have tiltrådt dem. Vi kan heller ikke tale med særlig stor overbevisning over for andre lande, som bryder diverse konventioner, hvis vi selv gør det. Så vejen frem er altså enten at få ændret fortolkningen af konventionen eller få ændret konventionen. Alternativt kan man selvfølgelig også vælge helt at opsige konventionen, men så længe vi er med i den pågældende konvention, skal den også overholdes, ligesom en lov skal overholdes, når den er vedtaget. Ellers må man jo få den ændret. Det er sådan set ikke så svært.

Tak til Venstres ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Så kan vi stemme.

Jeg slutter afstemningen

For stemte 86 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 13 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.