Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1772324_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Samråd i Folketingets Social-, Indenrigs-
og Børneudvalg alm. del spg. AM
22. juni 2017 kl. 12.00-13.00
7-8 minutter
Folketinget
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Samrådsspørgsmål AM
Ministeren bedes forholde sig til, om hun fortsat mener, at
økonomiske vilkår i form af kontanthjælpsreformerne, som
regeringen har indført, ikke har en betydning for graden af
udsathed for børn og familier, herunder bedes ministeren specifikt
forholde sig til, hvad det har af konsekvenser, at flere familier
ifølge Dansk Folkehjælp ikke får mulighed for at komme på ferie,
jf. artiklen i Kristeligt
Dagblad den 8. maj 2017 ”Trængte familier
får afslag på ansøgning om feriehjælp”.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for ordet.
Jeg er blevet bedt om at forholde mig til, om
kontanthjælpsreformerne har betydning for graden af udsathed
blandt børn og familier. Desuden er jeg blevet bedt om at forholde
mig til, hvilke konsekvenser det har, at der er familier, der ikke får
mulighed for at komme på ferie, idet der henvises til en artikel i
Kristeligt Dagblad om, at familier får afslag på feriehjælp.
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at jeg anerkender, at
pengene kan være små i en familie, hvor én eller begge forældre
er på kontanthjælp. Og at der derfor er et behov for at prioritere i
hverdagen.
Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at den rapporterede stigning i
ansøgninger om feriehjælp gør indtryk.
Men jeg tror, man skal passe meget på med at lave en direkte
kobling til kontanthjælpsloftet, som artiklen lægger op til.
Generalsekretæren i Dansk Feriehjælp, som er citeret i artiklen,
nævner ganske vist kontanthjælpsloftet, men peger på, at der kan
være flere mulige årsager til stigningen.
1
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren
Og jeg mener, man begår en stor fejl, hvis man reducerer social
udsathed til et spørgsmål om økonomi. Det er meget mere
komplekst. Som blandt andre SFI har dokumenteret.
[Stigningen i ansøgere til feriehjælp]
Af den artikel, som samrådsspørgsmålet refererer til, fremgår det,
at Dansk Folkehjælp, som er en frivillig organisation, i år har fået
5.000 ansøgninger om økonomisk støtte til at holde ferie sammen.
Og det fremgår samtidigt, at der er flere ansøgere, end der er
midler og ferieboliger.
Jeg vil gerne starte med at rose de frivillige kræfter i Dansk
Folkehjælp, Røde Kors, som også nævnes i artiklen, og andre
organisationer, der organiserer feriehjælp, for deres store og gode
arbejde. Det er et utroligt flot initiativ og arbejde, som de yder.
Feriehjælp er et fremragende initiativ, som giver gode oplevelser
til børn og familier i udsatte situationer, hvorfor der også løbende
er blevet afsat støtte hertil fra de årlige aftaler om satspuljen.
Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved, at det ifølge
artiklen er lidt under halvdelen af Dansk Folkehjælps ansøgere om
feriehjælp, der siger, at de er berørt af kontanthjælpsloftet.
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren
Hvad der præcist ligger bag stigningen i ansøgere til feriehjælp,
som artiklen nævner, det har jeg ikke belæg for at udtale mig om.
Der er tale om frivillige organisationers arbejde og Børne- og
Socialministeriet har ikke statistiske oplysninger om udviklingen.
Men det er både forsimplet og fejlagtigt at bruge antallet af
ansøgninger om feriehjælp som målestok for udsathed i Danmark.
Her har regeringen sat andre og mere dækkende mål op i form af
vores ti mål for social mobilitet, som vi følger detaljeret op på årligt
i den Socialpolitiske Redegørelse.
[Udsathed og løsningen mod udsathed]
Og det bringer mig videre til begrebet udsathed: Udsathed handler
om mere end kroner og ører. Udsathed handler om de ressourcer,
der er
eller mangler
i en familie. Først og fremmest sociale og
kulturelle ressourcer, som Niels Plougs også nævner i sin bog.
Derfor er højere ydelser heller ikke svaret på udsathed.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at den afslapning og
fællesoplevelser med familien, der omtales, ikke nødvendigvis
behøver at ske i et sommerhus eller i udlandet. Det kan også ske
derhjemme i hverdagen. Det vigtigste er, at børn oplever et
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren
afbræk fra hverdagen, hvor de får mulighed for at være sammen
med deres familier.
Familien er og bliver barnets centrum og vigtigste
omdrejningspunkt. Det er her, man fødes og dannes. Derfor er et
barn naturligvis påvirket af de hændelser og forhold, som præger
familien under dets opvækst.
Hvis forældrene drænes for ressourcer af problemer, der ikke
bliver løst, så påvirker det børnene. Børnene er forældrenes
ansvar, men forældrene kan have behov for støtte til at komme
videre i livet og i gang med en tilværelse, som handler om
deltagelse i samfundslivet, om uddannelse, beskæftigelse og
noget at stå op til om morgenen.
Vi skal som samfund blive bedre til at yde den støtte, der sikrer
progression for den enkelte. Det er et fokuspunkt for regeringen
og regeringen handler efter det [eksempler]:
Vi har lige lavet en bred dagtilbudsaftale, med blandt andet
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti,
med 24 konkrete initiativer, som skal styrke kvaliteten i
dagtilbud.
Der vil fx blive udarbejdet inspirationsmateriale til forældre,
der har svært ved at overskue, hvordan de holder ferie med
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren
deres børn, således at dagplejeren og pædagogen kan tage
den svære snak med forældrene til de børn, som ellers altid
er i institution, og ikke får ferie.
Der er sat ti mål for social mobilitet, der sætter retning for
den sociale indsats og fokus på, hvad der virker.
Der er aftalt et udviklings- og investeringsprogram for
indsatser, der virker, på voksenområdet.
[Kontanthjælpsloftet]
Spørgeren kobler spørgsmålet om feriehjælp sammen med
regeringens jobreform II og loftet over kontanthjælpen. Som det i
øvrigt er sket flere gange før, hvor det blandt andet har drejet sig
om julehjælp, negativ social arv og ulighed i sundhed. Men jeg må
sige, at jeg ikke er enig i den enøjede kobling.
Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen er
indført, fordi der skal være en mærkbar gevinst ved at arbejde.
Det skylder vi de mange, der hver dag står op og tager på
arbejde, også til en overenskomstmæssig mindsteløn. Det er
baggrunden for disse initiativer, og det står jeg ved.
Kontanthjælp er ment som, og skal være, en midlertidig ydelse,
der skal sikre den enkelte et forsørgelsesgrundlag i perioder, hvor
5
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren
der ikke er anden mulighed. Det skal ikke være der, hvor
mennesker parkeres i flere år: Mennesker skal i stedet have den
rigtige hjælp, så de kan komme videre.
De skal have en helhedsorienteret indsats, der kommer omkring
problemerne, ruster dem til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet
ved aktivering og uddannelse, og er de så syge, at de ikke vil
kunne arbejde, skal de igennem et ressourceforløb.
Udfordringen er som bekendt, at penge kun kan bruges én gang:
Jeg holder fast i, at de skal prioriteres til virkningsfulde indsatser
og ikke på højere ydelser, for det løser ikke problemerne i
længden.
Tak for ordet.
6