SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd i Folketingets Social-, Indenrigs-

og Børneudvalg alm. del spg. AM

22. juni 2017 kl. 12.00-13.00

7-8 minutter

Folketinget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål AM

Ministeren bedes forholde sig til, om hun fortsat mener, at

økonomiske vilkår i form af kontanthjælpsreformerne, som

regeringen har indført, ikke har en betydning for graden af

udsathed for børn og familier, herunder bedes ministeren specifikt

forholde sig til, hvad det har af konsekvenser, at flere familier

ifølge Dansk Folkehjælp ikke får mulighed for at komme på ferie,

jf. artiklen i Kristeligt

Dagblad den 8. maj 2017 ”Trængte familier

får afslag på ansøgning om feriehjælp”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/6-17 om kontanthjælpsreformens betydning for børn og familier, til børne- og socialministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg er blevet bedt om at forholde mig til, om

kontanthjælpsreformerne har betydning for graden af udsathed

blandt børn og familier. Desuden er jeg blevet bedt om at forholde

mig til, hvilke konsekvenser det har, at der er familier, der ikke får

mulighed for at komme på ferie, idet der henvises til en artikel i

Kristeligt Dagblad om, at familier får afslag på feriehjælp.

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at jeg anerkender, at

pengene kan være små i en familie, hvor én eller begge forældre

er på kontanthjælp. Og at der derfor er et behov for at prioritere i

hverdagen.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at den rapporterede stigning i

ansøgninger om feriehjælp gør indtryk.

Men jeg tror, man skal passe meget på med at lave en direkte

kobling til kontanthjælpsloftet, som artiklen lægger op til.

Generalsekretæren i Dansk Feriehjælp, som er citeret i artiklen,

nævner ganske vist kontanthjælpsloftet, men peger på, at der kan

være flere mulige årsager til stigningen.

Og jeg mener, man begår en stor fejl, hvis man reducerer social

udsathed til et spørgsmål om økonomi. Det er meget mere

komplekst. Som blandt andre SFI har dokumenteret.

[Stigningen i ansøgere til feriehjælp]

Af den artikel, som samrådsspørgsmålet refererer til, fremgår det,

at Dansk Folkehjælp, som er en frivillig organisation, i år har fået

5.000 ansøgninger om økonomisk støtte til at holde ferie sammen.

Og det fremgår samtidigt, at der er flere ansøgere, end der er

midler og ferieboliger.

Jeg vil gerne starte med at rose de frivillige kræfter i Dansk

Folkehjælp, Røde Kors, som også nævnes i artiklen, og andre

organisationer, der organiserer feriehjælp, for deres store og gode

arbejde. Det er et utroligt flot initiativ og arbejde, som de yder.

Feriehjælp er et fremragende initiativ, som giver gode oplevelser

til børn og familier i udsatte situationer, hvorfor der også løbende

er blevet afsat støtte hertil fra de årlige aftaler om satspuljen.

Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved, at det ifølge

artiklen er lidt under halvdelen af Dansk Folkehjælps ansøgere om

feriehjælp, der siger, at de er berørt af kontanthjælpsloftet.

Hvad der præcist ligger bag stigningen i ansøgere til feriehjælp,

som artiklen nævner, det har jeg ikke belæg for at udtale mig om.

Der er tale om frivillige organisationers arbejde og Børne- og

Socialministeriet har ikke statistiske oplysninger om udviklingen.

Men det er både forsimplet og fejlagtigt at bruge antallet af

ansøgninger om feriehjælp som målestok for udsathed i Danmark.

Her har regeringen sat andre og mere dækkende mål op i form af

vores ti mål for social mobilitet, som vi følger detaljeret op på årligt

i den Socialpolitiske Redegørelse.

[Udsathed og løsningen mod udsathed]

Og det bringer mig videre til begrebet udsathed: Udsathed handler

om mere end kroner og ører. Udsathed handler om de ressourcer,

der er

–

eller mangler

–

i en familie. Først og fremmest sociale og

kulturelle ressourcer, som Niels Plougs også nævner i sin bog.

Derfor er højere ydelser heller ikke svaret på udsathed.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at den afslapning og

fællesoplevelser med familien, der omtales, ikke nødvendigvis

behøver at ske i et sommerhus eller i udlandet. Det kan også ske

derhjemme i hverdagen. Det vigtigste er, at børn oplever et

afbræk fra hverdagen, hvor de får mulighed for at være sammen

med deres familier.

Familien er og bliver barnets centrum og vigtigste

omdrejningspunkt. Det er her, man fødes og dannes. Derfor er et

barn naturligvis påvirket af de hændelser og forhold, som præger

familien under dets opvækst.

Hvis forældrene drænes for ressourcer af problemer, der ikke

bliver løst, så påvirker det børnene. Børnene er forældrenes

ansvar, men forældrene kan have behov for støtte til at komme

videre i livet og i gang med en tilværelse, som handler om

deltagelse i samfundslivet, om uddannelse, beskæftigelse og

noget at stå op til om morgenen.

Vi skal som samfund blive bedre til at yde den støtte, der sikrer

progression for den enkelte. Det er et fokuspunkt for regeringen

–

og regeringen handler efter det [eksempler]:



Vi har lige lavet en bred dagtilbudsaftale, med blandt andet

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti,

med 24 konkrete initiativer, som skal styrke kvaliteten i

dagtilbud.



Der vil fx blive udarbejdet inspirationsmateriale til forældre,

der har svært ved at overskue, hvordan de holder ferie med

deres børn, således at dagplejeren og pædagogen kan tage

den svære snak med forældrene til de børn, som ellers altid

er i institution, og ikke får ferie.



Der er sat ti mål for social mobilitet, der sætter retning for

den sociale indsats og fokus på, hvad der virker.



Der er aftalt et udviklings- og investeringsprogram for

indsatser, der virker, på voksenområdet.

[Kontanthjælpsloftet]

Spørgeren kobler spørgsmålet om feriehjælp sammen med

regeringens jobreform II og loftet over kontanthjælpen. Som det i

øvrigt er sket flere gange før, hvor det blandt andet har drejet sig

om julehjælp, negativ social arv og ulighed i sundhed. Men jeg må

sige, at jeg ikke er enig i den enøjede kobling.

Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen er

indført, fordi der skal være en mærkbar gevinst ved at arbejde.

Det skylder vi de mange, der hver dag står op og tager på

arbejde, også til en overenskomstmæssig mindsteløn. Det er

baggrunden for disse initiativer, og det står jeg ved.

Kontanthjælp er ment som, og skal være, en midlertidig ydelse,

der skal sikre den enkelte et forsørgelsesgrundlag i perioder, hvor

der ikke er anden mulighed. Det skal ikke være der, hvor

mennesker parkeres i flere år: Mennesker skal i stedet have den

rigtige hjælp, så de kan komme videre.

De skal have en helhedsorienteret indsats, der kommer omkring

problemerne, ruster dem til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet

ved aktivering og uddannelse, og er de så syge, at de ikke vil

kunne arbejde, skal de igennem et ressourceforløb.

Udfordringen er som bekendt, at penge kun kan bruges én gang:

Jeg holder fast i, at de skal prioriteres til virkningsfulde indsatser

og ikke på højere ydelser, for det løser ikke problemerne i

længden.

Tak for ordet.