Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Vi fortsætter med energiaftalen. Forslaget her handler om at styrke konkurrencen på elmarkedet ved at gennemføre en såkaldt engrosmodel, der betyder, at den enkelte elforbruger i fremtiden kun kommer til at modtage én regning i modsætning til i dag, hvor man ofte får to regninger – en fra netselskabet og en for selve elektriciteten.

Forslaget her betyder, at elhandelsselskabet får den helt centrale rolle i forhold til kontakten til forbrugeren. Det betyder også, at vi skal have etableret en datahub i Energinet.dk, som skal sikre, at den her ordning kan fungere, at der kan ske afregning både til netselskabet og for selve købet af strømmen.

Da Folketinget i 2000 vedtog den store elreform, som reelt blev gennemført 3 år efter, var der vel en forventning om, at der ville komme mere konkurrence på elmarkedet. Det er der også kommet med hensyn til de store virksomheder, men man må sige, at der i forhold til de private forbrugere ikke er ret mange, der deltager i den konkurrence. Vi håber på, at lovforslaget her vil medføre, at der kommer mere konkurrence, at forbrugerne får mere fokus på, hvad de betaler for deres strøm og for at få den leveret.

Men der er også i forbindelse med behandlingen af det her forslag blevet rejst en række spørgsmål, som jeg håber på at vi i de kommende udvalgsbehandlinger og i kontakt med ministeren kan få kigget nærmere på. Det drejer sig bl.a. om, at en række virksomheder peger på, at deres samlede elregning vil stige som følge af det her forslag. Jeg vil opfordre ministeren til at kigge nærmere på det. Ligeledes skal ministeren også sikre, at de rabatter, som elselskaberne giver ved at udnytte deres indtægtsrammer, tilfalder andelshaverne frem for elhandelsselskabet.

Ventre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet som ordfører.

Der kommer til at være meget mere el i fremtiden, og det gør der, fordi vi i Danmark især er begunstiget med gode vindressourcer. Derfor er det selvfølgelig hensigtsmæssigt, at vi går ad den vej, når vi gerne vil skabe mere vedvarende energi. Det kræver, at vi udvikler et intelligent elnet med fleksibelt elforbrug og stærke udlandsforbindelser og et velfungerende internationalt elmarked. Men det kræver selvfølgelig også, at vi helt nede på husstandsniveau har de forhold, der skal til, for at gribe denne fremtid. Jeg tror sådan set, at ambitionen var en anden end den, vi så er endt ud med i forhold til de private husstande; jeg tror, flere havde troet, at folk ville benytte sig af muligheden for den fri konkurrence på det her område. Det har ikke været tilfældet.

Formålet med dette specifikke lovforslag er, at vi fremmer konkurrencen på elmarkedet, men også, at vi får en højere grad af forbrugergennemsigtighed på området. Der kan næppe være mange, der har invendinger imod det, og det kan man også se af de høringssvar, der er kommet. Generelt viser de, at fremme af konkurrencen på elmarkedet, som lovforslaget lægger op til, er den fuldstændig rigtige vej at gå. Formålet er selvfølgelig at gøre det nemmere og gøre det billigere, men også at gøre det mere overskueligt for forbrugerne.

Overordnet vil måden, vi fremmer konkurrencen på, være at lave en såkaldt engrosmodel, som kommer til at ligne det, vi kender fra telemarkedet, og det sker – som jeg sagde indledningsvis – som en konsekvens af, at kun en lille del af forbrugerne har benyttet sig af den mulighed for frit leverandørvalg, som blev indført med aftalen fra 2003. Engrosmodellen sikrer en ny ansvarsfordeling på elmarkedet, hvor hovedpointen er, at det gøres nemmere for forbrugerne at få et overblik over, hvordan de betaler deres el, og dermed bedre kan se, hvordan det er økonomisk bedst for dem at handle med el. For at forbrugerne kan få det overblik, skal de ikke længere have flere elregninger, men nøjes med at have en samlet elregning sendt ind ad brevsprækken.

Derudover skal elhandelsvirksomhederne have en langt mere fremtrædende rolle i markedet for el. Det åbner igen op for større konkurrence. Elhandelsvirksomhederne bliver dermed den primære kontakt til forbrugerne, mens netvirksomhederne mere vil koncentrere sig om det, der er deres kerneopgaver, nemlig drift, vedligeholdelse m.m.

Lovforslaget vil i sin helhed være med til, at vi kan komme i mål med de ambitiøse målsætninger, som vi har i energiforliget. Det vil kunne bidrage til fremme af netop det intelligente elforbrug og til generelle elbesparelser. Det er noget, som selvfølgelig vil have en gavnlig effekt på miljøet.

Igen kan jeg sige, at det her lovforslag er et vigtigt skridt i den rigtige retning for Danmark og for den danske energiforsyning, og derfor kan Socialdemokraterne selvfølgelig støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti som ordfører.

Det her lovforslag, L 176, er jo så også en del af den energiaftale, som rigtig mange af Folketingets partier indgik for halvanden måned siden.

Som de to foregående ordførere allerede har nævnt, går lovforslaget ud på at indføre den såkaldte engrosmodel for elmarkedet. Det betyder, at folk, som vælger at skifte elleverandør, kun behøver at modtage én elregning – modsat nu, hvor mange, som skifter elleverandør, kommer op på at modtage to regninger: en fra handelsselskabet og en fra netselskabet. Det i sig selv kan jo bevirke, at man oplever det som en barriere og som noget ekstra besværligt at skifte elleverandør, hvorfor mange måske hidtil har undladt at gøre det.

Alt andet lige skal engrosmodellen i hvert fald gøre det nemmere at skifte elleverandør og nemmere at shoppe rundt i, hvem der kan levere elektricitet billigst til husstanden. Jeg håber da, at mange flere end i dag vil benytte sig af det. Det skulle også gerne medføre, at der bliver mindre udgifter for især netselskabet, som jo slipper for at skulle afregne forbrug hos kunderne og dermed stå for opkrævning af betaling. Alt andet lige må det give et lavere omkostningsniveau hos dem og på sigt så også lavere priser for forbrugerne. Dermed får vi altså skabt mere konkurrence på elmarkedet, hvilket jo i sig selv er rigtig godt, og når folk kan få lavere priser, kan de heldigvis bruge deres penge på noget andet og bedre. På den måde skulle det også gerne give et lille positivt bidrag til nationaløkonomien samlet set.

Vi fik jo gennemført en liberalisering af elmarkedet for små 10 år siden, og som både jeg og de foregående ordførere allerede har været inde på, har det ikke fungeret godt nok, når ikke flere har valgt at skifte elleverandør. Det kommer det forhåbentlig til med de fordele, som jeg allerede har nævnt, og derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter det her lovforslag, som jo går ud på at indføre et godt element fra energiaftalen i lovgivningen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti, som ordfører.

Jeg skal i den her sag tale også på vegne af hr. Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Forslaget er, synes jeg, en fornuftig forsimpling, eller man kunne sige klargøring af et system, og måske vil jeg lægge vægt på, at det først og fremmest er en mere gennemskuelig model, som vi får lavet. Jeg kan høre, at mine medordførere er meget sikre på, at det nødvendigvis fører til mere konkurrence. Jeg ved egentlig ikke, om det fører til ret meget mere ændret adfærd, men det giver forudsætningerne for, at man kan gøre det. Jeg tror, at det med at få større konkurrence, altså at vi som forbrugere lidt mere kigger på, om der er forskel på, hvor vi køber strømmen henne, kræver lidt mere end det og måske også lidt ændret tarifpolitik og den slags, før vi for alvor gør det. Men det kan godt være et skridt på vejen. Og i hvert fald er det en forudsætning. Jeg synes under alle omstændigheder, at det er en bedre model, som vi har strikket sammen her.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten, som ordfører.

Jeg kan forstå, at ministeren ikke synes, at jeg var begejstret nok over energi- og klimapolitikken globalt set, og slet ikke over den i Danmark. Jeg må bare i al stilfærdighed sige til klima- og energiministeren, at når jeg ser på de beslutninger, der træffes i Europa og globalt set i de her år, så har jeg altså meget svært ved at se, at de lever op til de krav, som stilles, hvis man skal modvirke de klimaforandringer, der truer. Det er vel ligesom det, vi skal måle det op imod, når vi er i gang med at lave politik i det her land. Altså, er det sådan, at det modsvarer de krav, der stilles? Det er selvfølgelig under forudsætning af, at man accepterer de resultater, som videnskaben er nået frem til omkring klimaforandringerne, og de krav, som de siger det stiller til vores politik. Der må man vel sige at Danmark måske er i nærheden af næsten at opfylde vores del af, hvad der skal leveres, men det ser ikke så positivt ud. Jeg tror ikke, vi fremmer den politiske debat i Danmark ved at foregøgle folk, at vi her sådan står umiddelbart over for at have løst klimaudfordringerne. Men lad det nu ligge.

Det her handler jo om den danske energiaftale, som jeg stadig mener indeholder en række gode og fornuftige elementer, og som helt klart peger i den rigtige retning, og som jo også har den effekt, at man ved at lave en grøn omstilling skaber i tusindvis af nye arbejdspladser i Danmark, og det er det, som vi ikke kan få nok af.

Det her forslag er jo lidt sjovt med hensyn til konklusionen. Drømmen om, at mere og fri konkurrence ville føre til lavere energipriser, er brast, og konklusionen bliver så, at vi forsøger at lave noget mere og bedre fri konkurrence. Det kan man godt, for det kan jo godt være, at man bare må erkende, at det system, man lavede tilbage i 2000, og som skulle virke fra 2003, ikke var så gennemtænkt og ikke så fornuftigt, så det kan gøres meget bedre. Jeg har måske lidt den samme opfattelse som SF's ordfører, nemlig at en tro på, at det her skaber den store forandring, har jeg ikke, men det er jo rigtig nok, at det skaber et lidt mere gennemskueligt system, og det skal man altid været tilhænger af.

Man kan jo også se, at nogle af dem, som har nydt godt af den manglende gennemskuelighed, nemlig nogle af de store elforbrugere, som har været i stand til at lave gunstige aftaler med elselskaberne og har tørret regningen af på de almindelige forbrugere, er bekymrede. Jeg vil bare sige, at hvis mere gennemsigtighed i konkurrencen kan rykke det lidt, sådan at almindelige forbrugere kan komme til at stå stærkere i forhold til meget store forbrugere, så synes vi sådan set i Enhedslisten, at det er rigtig godt. For vi har sådan set i de senere år brugt energi på at afsløre, hvordan prisudviklingen har været for almindelige forbrugere. Vi kunne jo bare konstatere, at alle de påstande om, at konkurrence ville føre til lavere priser, intet havde på sig. Man kunne se præcis den modsatte udvikling, nemlig at priserne for de almindelige og små forbrugere steg, mens det ganske rigtigt havde nogle positive effekter for de store forbrugere.

Men nu indfører vi altså det her system, som alt andet lige skulle være mere gennemskueligt og derfor åbne op for, at almindelige forbrugere kan få bedre muligheder for gennem at skifte elhandelsselskab måske at opnå nogle gevinster. Jeg tror, at jeg er enig med hr. Steen Gade i, at vi skal se på andre ting. Vi skal se på et tarifsystem, som for alvor belønner, at man sparer, og et tarifsystem, der for alvor belønner, at man bruger den el på det tidspunkt, hvor man kan sige, at der produceres meget, uden at der er noget stort forbrug. Vi skal se på mange andre elementer. Og nogle gange skulle vi måske også overveje at se på, om det der med den enkelte families ret til selv altid at vælge skaber den største konkurrence. Vi har jo haft en diskussion bl.a. med den almene boligsektor, og de siger, at de faktisk synes, at det er et kæmpe handicap, at de ikke afdelingsvis er i stand til at lave aftaler med elhandelsselskaber om at få en billigere aftale, end den enkelte familie måske kan opnå for sig selv. Det hænger jo sammen med, at man ikke med de nuværende regler har mulighed for at lave aftaler, hvor man binder alle, der bor i en bestemt afdeling. Det tror jeg er nogle af de ting vi skal prøve at se på. Jeg erkender, at der er mange både EU-mæssige og juridiske og politiske problemer i det, men jeg tror, det er nogle af de ting, vi skal ind på.

Men der skal altså ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten grundlæggende synes, at hvis man skal have et såkaldt frit liberaliseret elmarked, og hvis man skal have konkurrence, så er det bedre med et gennemskueligt marked, hvor man kan se, hvad prisen er, end med et uigennemskueligt marked. Det tror vi er til størst fordel for de almindelige forbrugere, og derfor støtter vi også det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, som ordfører.

Når Konkurrencestyrelsen peger på, at en ændring af markedsforholdene på elmarkedet med bl.a. øget involvering af elhandelsvirksomhederne har et besparelsespotentiale på 400 mio. kr. på kort sigt og vistnok noget, der ligner det dobbelte på lang sigt, bliver man selvfølgelig nødt til at være opmærksom. Det har bl.a. ført til dette meget omfangsrige lovforslag, som vil resultere i en omfattende ændring af rollefordelingen mellem de store aktører på elområdet. Vi har jo i mange år haft en form for pseudoliberalisering, synes jeg at jeg vil kalde det, af det her område, hvor de store netselskaber de facto har opereret på monopollignende vilkår, og hvor kunderne har haft utrolig svært ved at gennemskue systemet. Derfor hilser vi dette skridt velkommen, selv om det også kalder på en række tekniske og formelle udfordringer vedrørende sikkerhedsstillelse og ansvarsforhold m.v.

Man skal huske på, at med det afgiftsniveau, vi er kommet op på i energisektoren, er det ganske store summer, som det nu påhviler elhandelsvirksomhederne at opkræve. Det stiller også store krav til udveksling af informationer mellem aktørerne og hele it-faciliteringen. Vi synes, at Energistyrelsen har svaret fyldestgørende på de mange bekymrede spørgsmål – også på spørgsmålet om frivillighed, når det handler om storforbrugere, der, som det lige er nævnt, må formodes fortsat at skulle have en del kontakt med netselskaberne. Her er det jo rigtig vigtigt at understrege, at selve det tekniske omkring nettilslutningen og ændringerne heri fortsat er en relation mellem kunden og netselskaberne.

Vi har en mindre bekymring vedrørende Energinet.dk, som kunne se ud til at få en egentlig myndighedsopgave, når det handler om at tage licensen fra elhandelsvirksomheder, som ikke ser ud til at opfylde kravene. Ved sådanne meget indgribende handlinger – og det er det jo, når man fratager virksomheder deres eksistensgrundlag – er det vel mere i overensstemmelse med dansk forvaltningsret, at det er en styrelse, der har ansvaret, og ikke en ledningsejer, eller hvad man kan kalde Energinet.dk. Vi tror, det er nødvendigt at tage dette store skridt, som lovforslaget er udtryk for, for at få skred i liberaliseringen og ser ingen problemer i, at man overvejer en udskydelse af ikrafttrædelsen – hellere det end at få en ny tinglysningsskandale, kan man måske sige.

Det er jo rigtig mange mennesker, der bliver berørt af det her, og al fakturering overgår til elhandlerne, så en god implementeringsplan må være ret afgørende for succes. Så med dette håb i en lysegrøn årstid støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth, De Konservative, som ordfører.

Tak, hr. formand. Dette er endnu et lovforslag, som følger af energiaftalen, som er indgået af et bredt flertal i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance. Hovedindholdet af det her lovforslag er engrosmodellen, som nærmere betegnet betyder, at vi jo i dag som forbrugere modtager to regninger: en fra elhandelsselskabet, hvis vi har valgt at købe strømmen et bestemt sted, og en fra forsyningsselskabet, netselskabet. I fremtiden har vi så reformeret det system, sådan at man nu kun modtager én regning. Det synes vi er rigtig godt, nemt, overskueligt og enkelt, så forbrugerne kan overskue tingene, og vi flytter altså så også administrationsopgaven fra netselskabet til elhandelsselskabet. Men der mangler lovforslaget her en beskrivelse af balancen i det, når man flytter administrationen fra en part til en anden – hvordan kompenserer man for det? – og der har jeg så været i dialog med ministeren, og det ved jeg at også andre partier har, om, hvordan vi sikrer, at den omkostning bliver løftet, sådan at det er fair vilkår for den, der nu skal have en ny opgave at udføre. Det har jeg tiltro til at vi kan blive enige om i udvalgsarbejdet.

Men ellers handler det jo om, at vi gerne vil have mere konkurrence på markedet. Jo mere belønningsstruktur, vi har, jo mere opmærksomhed, der er hos forbrugeren på, hvad den strøm, man får, koster, og på, hvordan man kan påvirke sin pris, desto mindre energi er vi sikre på at vi vil få et forbrug af. Og på den måde gavner vi jo vores målsætning og sparer også penge sammen med udledning, så det er den rigtige vej at gå. Vi får fokus på forbruget og på elhandelsselskaberne og den strøm, der bliver leveret på den her måde, og det bakker Det Konservative Folkeparti op om.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres kommentarer til lovforslaget. Det er jo så det andet af de fire lovforslag, der behandles i dag, som udmønter energiaftalen af 22. marts.

Hovedformålet med dette lovforslag er, som det er blevet nævnt flere gange, at fremme konkurrencen på elmarkedet gennem indførelse af den såkaldte engrosmodel, hvor elhandelsvirksomhederne bliver de centrale aktører på markedet. Lovforslaget sikrer således, at der bliver lige vilkår for elhandelsvirksomheder, uanset om de er koncernforbundne med netvirksomheder eller ikke. Samtidig bliver det elhandelsvirksomhedernes opgave at opkræve elafgifterne, og for at sikre indbetalingerne af elafgifterne til SKAT indgår det også i lovforslaget, at der skal etableres en forsikringsordning for afgiftsbetalingerne.

I forbindelse med høringen er der indkommet en del bemærkninger, og jeg vil allerede nu gerne annoncere to ændringer af lovforslaget, som jeg vil spille på bordet. Det drejer sig om en præcisering af, at en elforbruger, som bliver overført til en forsyningspligtig virksomhed, skal betale den tarif, som gælder i den forsyningspligtige virksomhed. Den anden er et ændringsforslag til lov om naturgasforsyning, som giver Energinet.dk mulighed for at indtræde som medejer af selskaber, der medvirker til en effektiv udveksling af naturgas mellem landene.

Så har flere af vores gode forligspartnere, ikke mindst Venstres og Konservatives ordførere, nævnt, at der er virksomheder, der frygter, at de kan komme i klemme, og også nævnt, at det frygtes, at der er nogle af de nuværende rabatter for netselskaberne til deres egne kunder, der kan gå tabt. Jeg er helt indstillet på, at vi får sat lup på de problemstillinger i udvalgsarbejdet og ser på, om der så at sige er hold i frygten, og om vi, hvis der er det, kan gøre noget ved det, for det har jo ikke været meningen, at det her skulle blive dyrere, men derimod billigere for elkunderne.

Jeg vil gerne sige til SF og Enhedslisten, der sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget det her betyder, at Konkurrencestyrelsen, som ordførerne sikkert ved, har vurderet, at hvis man rent faktisk gennemfører den model og samtidig får smart meters ud i alle hjemmene, kunne der være et konkurrencemæssigt potentiale på op til 450 mio. kr. for forbrugerne i det her. Vi har estimeret det meget konservativt, fordi det indgår i den billiggørelsespakke, som vi har lagt til grund for vores energiforlig, og der vil vi jo nødig overgøre det. Vi har lagt det meget konservativt an og sagt, at vi tror, at vi kan få en besparelse for forbrugerne på 100 mio. kr. Det tror jeg absolut er i underkanten af, hvad vi kommer til at få ud af det. Jeg tror virkelig, at det her er noget, som forbrugerne kommer til at kunne mærke.

Så nævner Enhedslisten meget rigtigt, at det, der sker i den store verden, ikke er nok til at løse klimaproblemerne. Det var heller ikke det, jeg sagde. Jeg er her helt på linje med Enhedslistens ordfører. Der er desværre lang vej igen, til vi når de 2 grader, som er FN's målsætning. Det er også rigtigt, at mange af verdens lande, ikke mindst de velstillede lande, kunne gøre mere, end de gør. Men det var ikke min pointe. Min pointe var, at der faktisk sker noget, at markederne rykker meget voldsomt i øjeblikket. De rykker bare ikke hurtigt nok, men de rykker, og derfor bliver der konkurrence om, hvem der sidder på ekspertisen, teknologierne osv., og der er mange frontrunnere, som vi er i kapløb med. Derfor tillader jeg mig bare at glæde mig over, at vi så stadig væk kan være med i eliten. Men det skulle ikke forstås som, at jeg mener, at alle klimaproblemer er løst.

Det tror jeg skal være bemærkningerne. Jeg er som sagt glad for den interesse, som alle har meddelt i dag – også Liberal Alliance. Vi er nu igennem halvdelen af lovforslagene, og det kan jo være, at vi, når vi kommer til slutningen af dagen, har det fulde Folketing bag vores energiforlig. Det ville være glædeligt at kunne fejre det i aften, men vi er da i hvert fald halvvejs nu, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)