L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
L 176 Bilag 1
Offentligt

N O T AT

23. april 2012

J.nr. 2205/1194-0044

Ref. Bak

Høringsnotat vedr. L 176 om forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet

m.v.)

Et udkast til lovforslag L 176 om forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om na-

turgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.) har

været til høring i perioden 26. marts til 16. april 2012.

Energistyrelsen har modtaget 20 høringssvar, hvoraf 1 ikke havde nogen bemærkninger, mens

høringssvar fra Advokatrådet, Ankenævnet på Energiområdet (ved formanden), Better Place,

CO-industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Danva, Data-

tilsynet, DONG Energy, Energiknet.dk, Forbrugerrådet, FSE, Landbrug & Fødevarer, Natur-

energi, Naturgas Fyn, Sekretariatet for Energitilsynet, og Vindmølleindustrien alle har kom-

menteret lovforslaget. Det fremgår af Bilag 1, hvilke organisationer, der har fået forslaget i

høring.

Svarene har især berørt følgende punkter:

1. Generelle forhold

2. Engrosmodellen

2.1 Registrering i datahub’en

2.2 Elhandelsvirksomheders indberetning af betalingsvilkår

2.3 Elhandelsvirksomheders faktureringsperioder

2.4 Elhandelsvirksomheders registrering af kunder med særlige afgiftsforhold

2.5 Årsopgørelser

2.6 Elhandelsvirksomheders informationsforpligtelser

2.7 Forbrugerbeskyttelse

2.8 Klageadgang

2.9 Afbrydelse af forsyningen

2.10 Overgangsordning for langvarige aftaler

2.11 Kollektiv garantiordning

2.12 Netvirksomheders økonomiske mellemværender med elhandelsvirksomheder

2.13 Kundeforhold mellem netvirksomheder og forbrugere

2.14 Nettariffernes synlighed

2.15 differentierede tariffer

2.16 Multiforsyningsvirksomheder

2.17 Intern overvågning

Side 1

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

3. Forsyningspligtige virksomheder

3.1 Prisregulering

3.2 Bevillingsperiode

4. Øvrige

4.1 Finansiering af elpristavlen

4.2 Markedsmæssighed af aftaler

4.3 Præcisering af indtægtsrammebestemmelserne

4.4 Nettilslutning af decentrale kraftvarmeværker

4.5 Smartgrid og serviceudbydere

4.6 Ikrafttrædelsesbestemmelsen

I det følgende gennemgås høringssvarene til ovennævnte punkter i hovedtræk. Energistyrel-

sens kommentarer hertil er anført i kursiv. Kopi af høringssvarene er samlet i Bilag 2.

1 Generelle forhold

CO-industri finder, at det er positivt, at der med engrosmodellen tages skridt til et elmarked

med mere konkurrence, gennemsigtighed og lettere administration.

Dansk Energi anfører, at det er et gennemarbejdet lovforslag, og at det vil sætte en fornuftig

ramme for en omstilling til engrosmodellen, men at der fortsat udestår et stort stykke arbejde

med at få implementeret modellen i praksis, og at der vil behov for et tæt samarbejde mellem

myndighederne, hvis det skal lykkes inden for tidshorisonten.

Dansk Erhverv udtrykker glæde over, at der tages initiativ til at sætte fokus på behovet for

øget liberalisering og gennemsigtighed på markedet, men finder det afgørende, at det sker på

en måde og via nogle mekanismer, så elpriserne ikke stiger yderligere.

Dansk Industri støtter udviklingen af elmarkedet, men finder at det skal være muligt at fra-

vælge den nye ”samfaktureringsordning” og fortsat afregne transport og el hver for sig.

Dong Energy støtter lovforslaget og tilslutter sig generelt høringssvaret fra Dansk Energi,

men supplerer med enkelte yderligere bemærkninger, herunder om de bekendtgørelser der

skal revideres i lyset af lovforslaget.

Energinet.dk anfører, at indførelsen af engrosmodellen vil forbedre konkurrencen på elmarke-

det og forbedre kundernes mulighed for at få bedst mulig service.

Forbrugerrådet støtter lovforslaget.

FSE er imod tvungen samfakturering.

Landbrug & Fødevarer kan overordnet støtte tiltag, der fremmer konkurrencen på elmarkedet,

men tager skarpt afstand fra en model, der indebærer tvungen samfakturering. Samfakturering

bør derfor alene vær et frivilligt tilbud, som elhandelsvirksomhederne kan tilbyde.

Side 2

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Natur-energi finder, at lovforslaget vil fremme konkurrencen på elmarkedet.

Sekretariatet for Energitilsynet kan tilslutte sig, at forslaget må forventes at fremme konkur-

rencen. Sekretariatet gør opmærksom på, at en række bekendtgørelser vil skulle ændres som

følge af lovforslaget. Svaret indeholder en række generelle kommentarer. Sekretariatet er for-

beholden over for de mulige fordele for forbrugerne ved lovforslaget, i hvert fald på kort sigt.

Vindmølleindustrien ser generelt positivt på forslagene til fremme af konkurrence på elmar-

kedet og fremhæver det positive

i Energinet.dk’s mulighed for at blive medejer af udenland-

ske systemansvarlige virksomheder, som varetager opgaver vedr. grænseoverskridende sy-

stemansvar og sammenkobling af elmarkeder, kravet om beskrivelse af den regionale betyd-

ning for projekter, der har grænseoverskridende effekt, og netvirksomhedernes øgede mulig-

heder for differentierede tariffer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen noterer sig, at der er bred opbakning til lovforslaget. Forslagene fra FSE og

Landbrug & Fødevarer om frivillighed kan imidlertid ikke imødekommes.

Hvis der som Landbrug & Fødevarer anfører, havde været tale om ”samfakturering”, ville

det principielt have været muligt at tillade frivillighed, idet samfakturering betyder, at flere

virksomheder hver især har et kundeforhold og fakturerer disse kunder, men sender regnin-

gerne ud som én samlet regning. Denne model er blevet undersøgt i det lovforberedende ar-

bejde, men er blevet opgivet, fordi den er omkostningstung og indebærer usikkerhed om an-

svarsfordelingen på en række områder.

Med engrosmodellen, hvor elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af henholdsvis

netvirksomhederne og Energinet.dk, vil det ikke være muligt med en frivillig ordning, som fo-

reslået. Netvirksomhederne sælger transportydelsen til elhandelsvirksomheden og ikke til de

enkelte forbrugere.

Høringsnotatet omhandler ikke de ændringer af diverse bekendtgørelser, der følger af lov-

forslaget.

Høringsnotatet behandler heller ikke generelle kommentarer til lovforslaget og dets konse-

kvenser i det omfang, de ikke har betydning for lovforslagets udformning. Der henvises til hø-

ringssvarene.

2. Engrosmodellen

2.1 Registrering i datahub’en

Dansk Energi anfører,

at registrering i datahub’en er en forudsætning for, at elhandelsvirk-

somheder kan drive deres virksomheder, og anbefaler, at klima-, energi og bygningsministe-

ren skal fastsætte regler om bortfald af registreringen

Energistyrelsens bemærkning:

Side 3

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energinet.dk fastsætter vilkår for brugen af Energinet.dk’s ydelser i medfør af § 31, stk.

2, og

kan efter § 31. stk. 3, træffe beslutning om at udelukke en bruger af disse ydelser.

Det vil imidlertid være en så indgribende beslutning at udelukke en bruger fra at bruge data-

hub’en, at det foreslås, at der sættes en bestemmelse ind i § 31, som gi

ver ret til en hurtig

domstolsprøvelse af en afgørelse om afregistrering som bruger af datahub’en.

Af forsyningssikkerhedsmæssige grunde vil en domstolsprøvelse ikke kunne have opsættende

virkning.

2.2 Elhandelsvirksomheders indberetning af betalingsvilkår

Dansk Energi og DONG Energy foreslår, at kravet om, at elhandelsvirksomheden skal indbe-

rette aftalte betalingsvilkår til datahub’en, slettes, idet det findes omkostningskrævende, for-

uden at der er tale om en konkurrenceparameter, som virksomhederne ikke vil ønske offent-

liggjort.

Energistyrelsens bemærkning:

Indberetningen af aftalte betalingsvilkår er af væsentlig betydning for beregningen af elafgif-

terne, fordi elafgifter beregnes af det fakturerede forbrug, og ikke af afholdt forbrug. Derfor

kan oplysning om betalingstidspunkter og betalingskadencer ikke undværes, når betalingen til

told- og skatteforvaltningen skal beregnes. Det bør ikke være særligt omkostningskrævende at

indberette disse oplysninger, når aftalen med forbrugeren alligevel skal registreres i data-

hub’en. Energinet.dk vil i sine forskrifter for datahub’en sikre, at oplysningerne ikke vil kunne

misbruges af andre.

Energistyrelsen anbefaler, at bestemmelsen bibeholdes.

2.3 Elhandelsvirksomheders fakturering

Dansk Energi anfører, at lovforslagets krav om, at forbrugere, der faktureres bagud, skal fak-

tureres mindst 4 gange om året, og at det skal ske senest 1 måned efter kvartalets udløb, van-

skeligt vil kunne opfyldes, og anbefaler, at fristen ændres fra 1 til 2 måneder. Dansk Energi

finder desuden, at forslaget vil hindre elhandelsvirksomheder i at tilbyde kunder særlige rabat-

ter mod forudbetaling.

FSE foreslår, at elhandelsvirksomheder frit skal kunne fakturere netydelser separat.

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen finder, at anbefalingen om at ændre fristen til 2 måneder bør følges. Ændrin-

gen vil fremgå af det endelige lovforslag. Det fremgår allerede af høringsudgaven, at kravet

om, at forbrugere, der faktureres bagud, skal faktureres 4 gange om året, ikke hindrer tilbud

om forudbetaling. For at fjerne enhver tvivl, vil dette blive præciseret i det endelige forslag.

Udgangspunktet i lovforslaget er, at elhandelsvirksomheden sender én samlet faktura pr. af-

tagenummer pr. afregningsperiode. Men det udelukker ikke, at elhandelsvirksomhederne vil

kunne opfylde forbrugernes særlige ønsker til fakturaen. Elhandelsvirksomhedernes mulighe-

der for at imødekomme forbrugernes særlige behov til opsplitning eller aggregering af faktu-

raer er uddybet i de specielle bemærkninger til § 72b, stk. 1, i det endelige lovforslag.

2.4 Kunder med særlige afgiftsforhold

Side 4

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kunder med særlige afgiftsforhold, aktuelt forbrugere med elvarme, skal registreres, så elaf-

gifterne opkræves korrekt. I lovforslaget, der blev sendt i høring, var der et krav til elhandels-

virksomhederne om en gang årligt at tjekke BBR- registret for at sikre, at forbrugeren fortsat

har elvarme. Dansk Energi anfører, at der i Skatteministeriets regler er bestemmelser, der

dækker dette forhold.

FSE foreslår, at forbrugere, der selv afregner afgifter med skatteforvaltningen, skal kunne re-

gistreres som en elhandelsvirksomhed, uden at skulle betale til garanti- eller forsikringsord-

ningen.

Energistyrelsens bemærkning:

For at undgå enhver usikkerhed om, hvem der sætter reglerne for tjek i BBR-registret, er kra-

vet slettet i det endelige lovforslag.Det vil således fortsat være Skatteministeriets regler, der

dækker dette forhold.

Det er en forudsætning for at være registreret som elhandelsvirksomhed i datahub’en, at

virksomheden er omfattet af den fælles garanti- eller forsikringsordning, der skal etableres.

Virksomheder, der ikke er elhandelsvirksomheder, og som er registreret efter elafgiftslovens §

4, og som derfor selv afregner elafgifterne, skal ikke være omfattet af garanti-, eller forsik-

ringsordningen.

2.5 Årsopgørelser

Dansk Energi ønsker det præciseret, at tilbageførsel af for meget betalte acontobeløb, der op-

gøres i en årsafregning, kan ske i forbindelse med en acontoopkrævning, der udsendes samti-

digt med årsopgørelsen, således at forbrugeren alene får udbetalt et tilgodehavende, hvis det

overstiger det samtidigt opkrævede acontobeløb.

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen er enig i Dansk Energis forståelse af reglerne. For at undgå enhver tvivl, er

dette præciseret i det endelige lovforslag.

2.6 Elhandelsvirksomheders informationsforpligtelser

Dansk Energi finder, at elhandelsvirksomhedernes informationsforpligtelse vedr. markedsfor-

hold og forsyningspligtproduktet bør minimeres mest muligt, idet forbrugerne vil kunne

sammenligne priser på Elpristavlen.

Energistyrelsens bemærkning:

Lovforslaget indeholder begrænsede krav til elhandelsvirksomhederne om at give generel in-

formation om elmarkedet og herunder om muligheden for at aftage forsyningspligtproduktet.

Detaljeret oplysning om andres produkter forlanges ikke, idet det forudsættes, at virksomhe-

derne vil have en tilstrækkelig interesse i at oplyse om egne produkter, og Elpristavlen vil bi-

drage til at sikre overblikket. Men forbrugerne skal kunne orientere sig om mulighederne for

at bruge markedet.

Opgaven har hidtil ligget hos netvirksomhederne. Men med engrosmodellen vil netvirksom-

hederne ikke have den løbende kundekontakt, hvorfor opgaven nødvendigvis må overgå til el-

handelsvirksomhederne.

Side 5

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

2.7 Forbrugerbeskyttelse

Datatilsynet anbefaler, at der tilføjes overvejelser i bemærkningerne til lovforslaget om bag-

grunden for den øgede anvendelse af fjernaflæsning med timeregistrering, og nødvendigheden

af timeregistrering, og kravene i persondataloven om indsamlede datas relevans og nødven-

dighed. Endvidere anbefales det, at det fremgår, hvem der er dataansvarlig. Endelig under-

streger Datatilsynet, at der ved udarbejdelse af regler og cirkulærer og lignende generelle for-

skrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Forbrugerrådet lægger vægt på, at forbrugerbeskyttelsen fastholdes og præciseres gennem

præcise formuleringer. Herunder findes principperne om ”privacy of design” at være funda-

mentale for at sikre den nødvendige privatlivsbeskyttelse i datahub’en.

FSE anbefaler, at det

fastsættes, at alle prisændringer skal indberettes til datahub’en senest 15

dage før deres ikrafttræden

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen og Energinet.dk har på baggrund af drøftelser med Datatilsynet og Energi-

net.dk dels præciseret de generelle bemærkninger om forholdet til persondataloven, dels gen-

nemskrevet bemærkningerne til den ændrede bestemmelse i § 28, stk. 2, nr. 7 om datahub’en i

det endelige lovforslag.

I det endelige lovforslag er det endvidere præciseret, at forskrifter for bruge

n af datahub’en

skal fastsættes under hensyn til princippet om ”privacy of design”.

Det fremgår endvidere af det endelige lovforslag, at klima-, energi og bygningsministeren vil

fastsætte regler om varsling af væsentlige prisforhøjelser m.v.

2.8 Klageadgang

Ankenævnet på Energiområdet ønsker det præciseret i lovforslaget eller forbrugerbeskyttel-

sesbekendtgørelsen, at alle klager fra forbrugere skal rettes til elhandelsvirksomheden.

Forbrugerrådet ønsker ligeledes, at det præciseres, at elhandelsvirksomhederne skal håndtere

alle klager fra forbrugerne.

Energistyrelsens bemærkning:

For at undgå tvivl om klageadgangen, er det præciseret i § 72 a, stk. 6, i det endelige lov-

forslag, at alle henvendelser fra forbrugerne vedrørende elforbrug og leveringsforhold i øv-

rigt skal gå til elhandelsvirksomheden.

Dog vil der fortsat være et aftaleforhold mellem netvirksomhederne og forbrugerne om nettil-

slutning.

2.9 Afbrydelse af forsyningen

Ankenævnet på Energiområdet hilser det velkomment, at det i lovforslaget præciseres, at af-

brydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger ikke kan ske som middel til inddrivelse af

skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Endvidere anbefales det, at det i de regler, som

klima- energi- og bygningsministeren skal fastsætte om sikkerhedsstillelse i de tilfælde, der er

Side 6

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

risiko for manglende betaling af fremtidigt forbrug, præciseres, hvorledes sikkerhedsstillelsen

beregnes.

Forbrugerrådet støtter den foreslåede præcisering af forholdene omkring lukning.

2.10 Overgangsordning for langvarige aftaler

Lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse for de aftaler, der er indgået inden skæ-

ringsdagen for iværksættelsen af engrosmodellen, og som løber ud over dette tidspunkt. Be-

stemmelsen indebærer, at de berørte forbrugere skal indgå en tillægsaftale med elhandelsvirk-

somheden om betaling for transporten af elektricitet og de dertil knyttede omkostninger, elaf-

gifter m.v.

Dansk Energi og DONG Energy anbefaler, at Energitilsynet pålægges at fastsætte niveauet for

de omkostninger, der knytter sig til betalingen for transporten af elektriciteten.

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen anerkender, at der vil kunne opstå uenigheder om fastsættelsen af betalingen

for netydelsen, men mener ikke, at der vil kunne fastsættes et generelt niveau for betalingen.

Betalingen vil ud over administrationsomkostninger bl.a. afhænge af risikoen for at overtage

netbetalingen fra konkrete forbrugere, vejet op mod den likviditetsfordel der er for elhandels-

virksomheden ved at overtage opkrævningen, mulighederne for at kunne videreføre rabatter,

som har været opnået hos netvirksomheden, men som netvirksomheden ikke nødvendigvis vil

være forpligtet til at videreføre, etc.

Energistyrelsen anbefaler derfor, at der i stedet gives en specifik ret til at klage til Energitil-

synet over fastsættelsen af betalingen for transporten af elektricitet og de dertil knyttede om-

kostninger og vilkår. Anbefalingen er indarbejdet i det endelige lovforslag.

2.11 Kollektiv garanti- eller forsikringsordning

Dansk Energi anerkender, at den kollektive forsikringsordning er en del af energiaftalen af 22.

marts 2012, men finder, at ordningen skal tage udgangspunkt i de økonomiske forhold hos de

enkelte elhandelsvirksomheder,

og at der ikke skal være tale om en ”fuldt kollektiv ordning”.

Endvidere finder Dansk Energi, at de forsyningspligtige virksomheder skal have særlige vil-

kår, fordi de allerede er underlagt et krav om en vis finansiel kapacitet. Endelig anbefaler

Dansk Energi, at netvirksomhederne skal have mulighed for at tilslutte sig ordningen.

DONG Energy finder, at ordningen skal afspejle en vurdering af den enkelte elhandelsvirk-

somheds risiko for ikke at betale afgifter.

Natur-energi finder, at sikkerhedsstillelse for skatter og afgifter er en unødvendig særordning,

med accepterer, at det er nødvendigt, for at lovforslaget skal kunne fremsættes. Natur-energi

er ikke enig i Dansk Energi’s forslag, da det vil give de etablerede selskaber

med stor egen-

kapital en fordel frem for nyetablerede virksomheder. Natur-energi støtter derfor lovforslagets

formulering.

Side 7

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energistyrelsens bemærkning:

Det forudsættes i lovforslaget, at den kollektive garanti- eller forsikringsordning skal være

obligatorisk og solidarisk for i størst muligt omfang at give etablerede og nye virksomheder

lige vilkår på markedet. Det anbefales, at dette princip fastholdes.

2.12 Netvirksomheders økonomiske mellemværender med elhandelsvirksomheder

Lovforslaget, der er sendt i høring, indeholder en bestemmelse om, at klima, energi- og byg-

ningsministeren skal fastsætte regler om

netvirksomheders og Energinet.dk’s afbrydelse af de-

res ydelser i de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheder misligholder deres forpligtelser over for

en netvirksomhed eller Energinet.dk.

Energinet.dk finder det ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn hensigtsmæssigt, at klima-,

energi- og bygningsministeren udsteder regler for, hvordan netvirksomhederne og Energi-

net.dk kan afbryde sine ydelser til elhandelsvirksomhederne i tilfælde af misligholdelse, da

det vil sikre, at aktørernes modsatrettede interesser varetages bedst muligt.

Dansk Energi anfører, at ministerens restanceregler bør indeholde en bestemmelse om, at en

elhandelsvirksomhed ved misligholdelse skal betale sikkerhedsstillelse, inden man når det

punkt, hvor kunderne flyttes.

Natur-energi mener, at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at netvirksomhederne ikke kan

kræve sikkerhedsstillelse for betaling af nettariffer, da dette vil være kraftigt konkurrencebe-

grænsende.

Energistyrelsens bemærkning:

Justitsministeriet har i sin juridiske gennemgang af lovforslaget påpeget, at den foreslåede

bestemmelse strider mod almindelige obligationsretlige principper. I det endelige lovforslag

er bestemmelsen derfor ændret således, at det alene beskriver konsekvenserne af, at en net-

virksomhed elle Energinet.dk beslutter at afbryde sin ydelse til en elhandelsvirksomhed.

Ændringen betyder, at netvirksomhederne og Energinet.dk skal anmelde metoder til Energi-

tilsynets godkendelse for den situation, hvor en elhandelsvirksomhed misligholder sine for-

pligtelser.

2.13 Kundeforhold mellem netvirksomheder og forbrugere

Dong Energy anbefaler, at det skrives i lovteksten, at der fortsat vil være et aftaleforhold mel-

lem netvirksomhederne og forbrugerne vedrørende tilslutningen til det kollektive net.

FSE anbefaler, at kontakten om forsyningstekniske forhold for kunder med et årsforbrug over

1 mio. kWh sker direkte mellem kunden og netvirksomheden, og at disse kunder skal have di-

rekte adgang til netvirksomheden.

Energistyrelsens bemærkning:

Det fremgår allerede af gældende regler, jf. § 22, stk. 1, nr. 2 i lov om elforsyning, at netvirk-

somhederne skal tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsynings-

net, og af § 22, stk. 1, nr. 2, at netvirksomhederne skal måle den elektricitet, der transporteres

igennem deres net. Der findes ikke grund til at præcisere disse forhold yderligere i selve lov-

Side 8

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

teksten. Der er indsat en bemærkning herom i de generelle bemærkninger vedr. netvirksom-

hedernes opgaver.

Det indebærer, at spørgsmål om tilslutningen til nettet afklares mellem forbrugeren og net-

virksomheden, evt. gennem en elinstallatør. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til

ændringen af § 73, at forbrugeren fortsat vil afregne omkostninger til tilslutning og til fremti-

dige ændringer i tilslutningen direkte med den bevillingshavende netvirksomhed, eventuelt via

en elinstallatør, og at der vil kunne aftales ændrede nettilslutningsvilkår ikke bare på forbru-

gerens foranledning, men også på netvirksomhedens initiativ, hvis formålet er fremme af for-

syningssikkerhed eller effektiv netudnyttelse.

Spørgsmål vedrørende det løbende forbrug af elektricitet vil altid skulle rettes til elhandels-

virksomnheden.

2.14 Nettariffernes synlighed

Dansk Energi anerkender, at elhandelsvirksomhederne vil kunne lade betalingen for net-

ydelser indgå som en integreret del af kundens regning, men finder, at forslaget bør suppleres

med en bestemmelse om, at forbrugerejede netvirksomheders rabatter altid skal gennem-

faktureres til forbrugere, der samtidigt er andelshavere. Dansk Energi anbefaler desuden, at

netvirksomheders tidsdifferentierede tariffer skal være synlige på regningen.

Energistyrelsens bemærkning:

Det er et grundlæggende princip i engrosmodellen, at netvirksomhedernes kunder er elhan-

delsvirksomhederne, og at elhandelsvirksomhederne har frihed til at udforme deres fakturaer

til forbrugerne på en måde, der afspejler dette. Det vil således være fremmed for grundidéen i

lovforslaget, hvis der gøres undtagelser i dette princip.

Netvirksomhederne vil dog fortsat skulle offentliggøre deres tariffer og metoderne for tarif-

fastsættelsen på deres hjemmesider. Interesserede forbrugere vil derfor kunne orientere sig

herom, og vælge den elhandelsvirksomhed, der på den for forbrugeren mest optimale måde

indregner nettariffen i den samlede pris.

2.15 Differentierede tariffer

Natur-energi ønsker det præciseret, at netvirksomhederne ikke har mulighed for at differentie-

re deres tariffer over for elhandelsvirksomhederne.

Energistyrelsens bemærkning:

Det fremgår af ændringen af § 73, at netvirksomhederne vil kunne prisdifferentiere af hensyn

til forsyningssikkerhed og mere effektiv netudnyttelse. Det vil således ikke være lovligt at

prisdifferentiere mellem elhandelsvirksomhederne.

Da netvirksomhederne efter indførelse af engrosmodellen ikke vil vide, hvilke elhandelsvirk-

somheder, der forsyner de enkelte forbrugere, vil det heller ikke være muligt at prisdifferenti-

ere mellem elhandelsvirksomheder.

2.16 Multiforsyningsvirksomheder

Danva redegør for de særlige forhold for vand- og spildevandsforsyninger, der er koncernfor-

bundne med netvirksomheder og eventuelt andre forsyningsarter, men ikke med elhandels-

Side 9

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

virksomheder. Multiforsyningen fakturerer i dag forbrugerne med en samlet regning. Med

lovforslaget vil forbrugerne fremover skulle have 2 regninger, én for el og én for vand og

spildevand m.v. Det ønskes ændret, således at elhandelsvirksomheden skal kunne få samfak-

tureret sine ydelser med multiforsyningen.

Dansk Fjernvarme rejser samme problemstilling og anfører, at der vil mistes synergieffekter,

hvis opkrævningen af el overføres til elhandelsvirksomhederne.

Energistyrelsens bemærkning:

Omdrejningspunktet for lovforslaget er at fremme konkurrencen på elmarkedet, bl.a. ved at

synliggøre elhandelsvirksomhederne. En elhandelsvirksomhed vil kunne tilbyde at varetage

regningsudstedelsen for multiforsyneren som en service, idet elhandelsvirksomheder ikke er

begrænset til kun at handle med elektricitet.

Da netvirksomhederne med engrosmodellen ikke længere vil skulle fakturere forbrugerne,

men alene elhandelsvirksomhederne, vil det være en konsekvens, at multiforsyning efter ind-

førelsen af engrosmodellen ikke vil kunne omfatte netvirksomheder.

2.17 Intern overvågning

Dansk Energi anmoder om, at der i lovforslaget også foretages en ændring af bestemmelserne

om intern overvågning.

Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at reglerne vil få mindre betydning i det omfang net-

virksomhederne ikke længere skal have kundekontakt.

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen finder, at der er behov for en grundig analyse af bestemmelsen om intern

overvågning, inden den eventuelt skal revideres. Det vil ikke være forsvarligt at ændre den på

baggrund af en høring om helt andre dele af lov om elforsyning.

3. Forsyningspligtige virksomheder

3.1 Prisregulering

Dansk Energi anfører, at der med engrosmodellen vil være øgede opgaver for de forsynings-

pligtige virksomheder, og tilbyder at være behjælpelig med at beregne et tillæg til forsynings-

pligtprisen, som afspejler de nye opgaver for disse virksomheder og forventede øgede tab på

dårligt betalende kunder.

DONG Energy finder, at det er fornuftigt, at det i de almindelige bemærkninger vurderes, at

Energitilsynets hjemmel er tilstrækkelig bred til at indregne alle nye omkostninger, der påhvi-

ler de forsyningspligtige virksomheder, i prisen, men finder, at denne vurdering bør resultere i

en ændret praksis allerede inden overgangen til engrosmodellen.

Natur-energi

finder Dansk Energi’s forslag bekymrende, da det vil medføre ekstraomkostnin-

ger for forbrugerne.

Side 10

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energistyrelsens bemærkning:

Det vurderes i de generelle bemærkninger, at der vil være tilstrækkelig rummelighed inden

for de givne lovgivningsmæssige rammer til at sikre en rimelig økonomisk regulering af for-

syningspligtprisen. Efter gældende regler fastsættes pristillægget (den såkaldte mark up) for 2

år. Den seneste gælder for 2012 og 2013. I lyset af markedsudviklingen vil det blive vurderet,

om der bliver behov for en forhøjelse af pristillægget efter indførelsen af engrosmodellen. Det

er dog ikke Energistyrelsens vurdering, at de forsyningspligtige virksomheders tab på kunder

vil stige, da ændrede regler i lovforslaget sigter på at begrænse sådanne tab.

Det er op til Energitilsynet som uafhængig myndighed at vurdere, om der er behov for æn-

dring af pristillægget.

3.2 Leveringsforpligtelse

Dong Energy anbefaler, at der laves parallelitet i bestemmelserne i lov om elforsyning og lov

om naturgasforsyning vedrødende de forsyningspligtige virksomheders pligt til mod betaling

at levere henholdsvis el og naturgas.

Energistyrelsens bemærkninger:

Anbefalingen er fulgt i den endelige udgave af lovforslaget.

3.3 Bevillingsperiode

Dansk Energi og DONG Energy ønsker, at forslaget om en mulig reduktion af bevillingsperi-

oden fra 5 ned til 2 år udgår af lovforslaget, da det vil skabe usikkerhed for de bevillingsplig-

tige virksomheder.

Natur-energi finder af § 97 bør udgå, da den ikke er i overensstemmelse med EU-

lovgivningen.

Energistyrelsens bemærkning:

Forslaget om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan reducere bevillingsperioden fra 5

ned til 2 år er medtaget af hensyn til mulighederne for fremadrettet at ændre på forsynings-

pligtreguleringen uden at komme i konflikt med grundloven. Forsyningspligtreguleringen ven-

tes at blive et tema i det kommende eftersyn af reguleringen, der er en del af energiaftalen af

22. marts 2012. Energistyrelsen anbefaler, at forslaget bevares i lovforslaget.

Vedrørende § 97 gælder det, at der er tale om en overgangsbestemmelse, der skulle sikre

gennemførelsen af elreformen fra 1999. Den har således ikke praktisk betydning i dag. Det vil

være rimeligt at se på den i forbindelse med det kommende eftersyn af reguleringen, der lige-

ledes er et element i energiaftalen.

4. Øvrige

4.1 Elpristavlen

Dansk Energi finder, at Energitilsynet bør være ansvarlig for finansieringen af elpristavlen, da

Energitilsynet er ansvarlig for, at der udpeges en forbrugerportal.

Forbrugerrådet finder, at der bør ske en styrkelse og udbygning af elpristavlen, og at den dri-

ves på en måde, der sikrer objektivitet og uafhængighed. Forbrugerrådet støtter en nyordning,

Side 11

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

hvor finansieringen af elpristavlen ikke sker i regi af elhandelsvirksomhederne, men i stedet i

offentligt regi gennem de eksisterende afgifter.

Energistyrelsens bemærkning:

Finansiering af elpristavlen er ikke fastlagt i lovgivningen. Lovforslaget tager ikke stilling til

placering eller finansiering af den forbrugerportal, som elhandelsvirksomhederne med lov-

forslaget skal opdatere med prisoplysninger. Elpristavlen har hidtil været finansieret af

Dansk Energi.

4.2 Markedsmæssighed af aftaler

Advokatrådet finder, at det forhold, at aftalers markedsmæssighed både er omfattet af skatte-

lovgivningen og lov om elforsyning indebærer et problem, idet det ikke findes hensigtsmæs-

sigt, at to offentlige instanser har hver deres individuelle afgørelseskompetence på et identisk

regelgrundlag. Advokatrådet anfører, at det bør kræves en afgørelsesprocedure for Energitil-

synet, der er identisk med de retssikkerhedsmæssige krav, som SKAT er underlagt.

Dansk Energi finder, at udmøntningen af forslaget om sikring af markedsmæssighed af kol-

lektive elforsyningsvirksomheders aftaler, der i høringsudgaven af lovforslaget lægger sig tæt

op ad reglerne inden for skattelovgivningen, vil være administrativt for tungt.

DONG Energy finder ligeledes, at forslaget vil være administrativt for tungt for virksomhe-

derne.

Landbrug & Fødevarer støtter bestræbelserne på at sikre øget markedsmæssighed af aftaler.

Natur-energi finder bestemmelsen om aftalers markedsmæssighed strengt nødvendig.

Naturgas Fyn anfører, at bestemmelsen om markedsmæssighed af aftaler i lov om naturgas-

forsyning bør omformuleres, således at det fremgår, at det er Energitilsynet, der har bevisbyr-

den for, om en aftale er indgået på markedsmæssige vilkår. Endvidere anføres det, at doku-

mentationskravet går længere end i de tilsvarende regler inden for skatteretten. Endelig savnes

en stillingtagen til, hvordan selskabet skal forholde sig, hvis en aftale tilsidesættes af Energi-

tilsynet, idet selskabet vil kunne ifalde erstatningskrav, hvis en indgået aftale ikke overholdes.

Sekretariatet for Energitilsynet noterer sig, at bestemmelsen bliver tydeliggjort og indeholder

sanktionsmuligheder, hvorefter Sekretariatet kan fastsætte den pris på en aftale, der skal indgå

i den økonomiske regulering af virksomhederne.

Energistyrelsens bemærkning:

Lovforslaget omhandler en præcisering af dokumentationskravet for aftalers markedsmæs-

sighed. Der er parallelle bestemmelser i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Selve kravet om, at aftaler skal være på et markedsmæssigt grundlag, ændres ikke med lov-

forslaget. Det er således ikke nyt, at der, som Advokatrådet anfører, er en nær sammenhæng

mellem SKATs ansvarsområde og Energitilsynets ansvarsområde. Derfor anføres det også, at

Energitilsynet vil udøve sit tilsyn inden for rammerne af de regler, som skatteforvaltningen

anvender, og hvor det er hensigtsmæssigt gå i dialog med skatteforvaltningen om konkrete

sager. Det findes dog hverken muligt eller hensigtsmæssigt som foreslået af Advokatrådet at

Side 12

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

pålægge det uafhængige Energitilsyn en afgørelsesprocedure, der er identisk med de krav

SKAT er underlagt.

Energistyrelsen har efter drøftelser med Dansk Energi, DONG Energy og Sekretariatet for

Energitilsynet udarbejdet en revideret tekst i bemærkningerne til lovforslaget om aftalers

markedsmæssighed på elområdet. Efter de nye bemærkninger præciseres det, at der ved en

aftales indgåelse udarbejdes et kort notat, der redegør for, hvorledes markedsmæssigheden er

sikret. Såfremt Energitilsynet har brug for yderligere dokumentation eller redegørelser, vil

disse som hidtil kunne indhentes. Bemærkningerne er parallelle på naturgasområdet.

Med ændringen vil de administrative byrder for virksomhederne være reduceret til et mini-

mum, samtidig med at Energitilsynet vil have et nyttigt instrument til brug for sit tilsyn med

aftalers markedsmæssighed.

Energistyrelsen kan ikke følge Naturgas Fyns forslag om, at Energitilsynet skal have bevis-

byrden for, om en aftale er indgået på markedsmæssige vilkår. Det har hele tiden været sel-

skabernes pligt at dokumentere markedsmæssigheden af deres aftaler. Lovforslaget præcise-

rer blot dokumentationskravet, der for naturgasselskaberne lægger sig nøje op ad kravene ef-

ter skattelovgivningen.

Konsekvensen af, at en aftale findes ikke at være markedsmæssig, er, at Energitilsynet skøns-

mæssigt vil kunne fastsætte den værdi, der skal indgå i reguleringsregnskabet. Hvis der er be-

talt en overpris, må selskabet derfor skulle betale differencen af sin egenkapital.

4.3 Præcisering af indtægtsrammebestemmelserne

Det præciseres i lovforslaget, at alle omkostninger og indtægter, der er knyttet til den bevil-

lingspligtige aktivitet, er omfattet af indtægtsrammereguleringen. Også sådanne omkostninger

og indtægter, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevil-

lingshavende virksomhed.

Dansk Energi ønsker bekræftet, at bestemmelsen ikke berører virksomhedernes muligheder

for at kunne købe ydelser hos andre selskaber til brug for udførelsen af de bevillingspligtige

aktiviteter.

Natur-energi finder det ikke logisk eller i forbrugernes interesse, at netvirksomhederne ikke

får reduceret deres indtægtsrammer svarende til de opgaver, de fritages for.

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen er enig i Dansk Energi’s tolkning af bestemmelsen. For at udelukke enhver

tvivl er dette skrevet ind i bemærkningerne til bestemmelsen i det endelige lovforslag.

Den gældende indtægtsrammeregulering indebærer ikke mulighed for reduktion af indtægts-

rammerne ved bortfald af opgaver, der ikke er direkte pålagt af en myndighed eller lovgiv-

ningen. Der er således ikke mulighed inden for gældende regulering at følge Natur-

energi’s

forslag. Indtægtsrammereguleringen vil imidlertid være omfattet af det reguleringseftersyn,

der indgår i energiaftalen af 22. marts 2012.

Side 13

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

4.4 Nettilslutning af decentrale kraftvarmeværker

Dansk Energi anfører, at det fremgår af en ændring af elforsyningslovens § 67 vedrørende til-

slutning af visse kraftvarmeværker, at det ikke kan udelukkes, at der vil opstå uenighed mel-

lem net- og transmissionsvirksomheder om valg af tilslutningspunkt. Det beskrives herefter,

at ministeren kan fastsætte regler om, hvilken kollektiv elforsyningsvirksomhed, f.eks. Ener-

ginet.dk, der træffer afgørelsen. Dansk Energi mener, at Energinet.dk bør udgå af bemærknin-

gerne, idet det bør være en uafhængig part, der træffer beslutning i tilfælde af uenighed og ik-

ke Energinet.dk, som er transmissionsselskab.

Energistyrelsens bemærkning:

Henvisningen til elforsyningslovens § 68 udgår af ændringsforslaget til § 67, stk. 1, 2. pkt.,

fordi den er overflødig. § 68 a gælder uanset, om der henvises hertil. Herved bliver Energi-

net.dk heller ikke nævnt i bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes i øvrigt, at forholdet

mellem transmissions- og netvirksomheder vil indgå i det eftersyn af reguleringen, der frem-

går af energiaftalen af 22. marts 2012.

4.5 Smartgrid og serviceudbydere

Better Place redegør i sit høringssvar for den rolle,

såkaldte ”energy service providers” kan

spille i forhold til at bistå forbrugere med at styre deres elforbrug, og finder, at engrosmodel-

len bør kunne håndtere situationer, hvor flere forbrugere benytter samme aftagepunkt, eller

hvor service udbyderen vil styre en del af en forbrugers samlede forbrug, f.eks. ved at sikre en

vis rumvarmetemperatur for en varmepumpebruger.

Dansk Energi nævner, at engrosmodellen kan være medvirkende til at understøtte udviklingen

af forretningsmodeller for nye serviceudbydere og således være med til at fremme realiserin-

gen af smartgrid i Danmark, og at det derfor er væsentligt, at implementeringen af engrosmo-

dellen understøtter nye aktørers tilbud om intelligent styring af slutforbruget.

Dansk Industri anbefaler, at lovforslaget udformes således, at der tages hensyn til flere for-

brugere på samme forbrugssted.

Energistyrelsens bemærkning:

Lovforslaget sikrer, at alle forbrugere kun får én regning, der er knyttet til aftagenummeret.

Det bygger på det grundlæggende princip, at der er én og kun én ansvarlig forbruger knyttet

til hvert enkelt aftagenummer.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via det samme afta-

genummer, eksempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller fordi den juridiske

person, der er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre

forbrugere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer uden brug af bimålere. I så-

danne tilfælde vil den forbruger, der er registreret på aftagenummeret, kunne aftale med el-

handelsvirksomheden, at denne fordeler den samlede regning på de enkelte forbrugere efter

en aftalt fordelingsnøgle. Elhandelsvirksomheden vil dog ikke være forpligtet til at yde en så-

dan service. Betaling for særlig service fra en elhandelsvirksomhed for at imødekomme for-

brugeres individuelle behov vil være en del af aftalen mellem elhandelsvirksomheden og for-

brugeren. Dette præciseres i det endelige lovforslag.

Side 14

L 176 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Engrosmodellen vil ikke i sig selv kunne løse alle de udfordringer, der vil være for serviceud-

bydere, der vil assistere forbrugere med intelligent styring af forbruget. Men den giver en klar

ramme, som sådanne virksomheder vil kunne udvikle deres produkter inden for.

4.5 Ikrafttrædelsesbestemmelsen

I lyset af de mange opgaver, der skal gennemføres med udstedelse af bekendtgørelser, tilret-

ning af aftaler og udvikling af datahub’en, inden engrosmodellen kan virke, anbefaler

Dansk

Energi,

at ministeren gives en hjemmel til at udskyde virkningsdatoen for datahub’en. Endvi-

dere anbefales det, at ændringen af § 73 om netvirksomhedernes mulighed for øget prisdiffe-

rentiering får virkning fra 1. januar 2013.

Energinet.dk anbefaler, at virkningsdatoen udskydes til 1. april 2014 for at sikre tid nok til

udviklingen af datahub’en. Samtidig meddeler, Energinet.dk, at der pågår en revision af pla-

nen for udviklingen af datahub’ens fase 1, der er planlagt til at skulle gå i fuld drift den

1. ok-

tober 2012. Når denne planrevision er gennemført senest ultimo maj 2012, vil et mere nøjag-

tigt tidspunkt for idriftsættelsen af datahub’en kunne fastlægges.

Energistyrelsens bemærkning:

Energistyrelsen finder, at det er vigtigt, at der er en klar skæringsdato for overgangen fra den

gældende organisering af markedet med netvirksomhederne i centrum til engrosmodellen, af

hensyn til de aftaler, der skal indgås, ændringen af skattelovgivningen og de mange bekendt-

gørelser, der skal have virkning fra samme dato, samt den forsikringsordning, der skal være

etableret. En bemyndigelse til ministeren til at udskyde datoen findes at ville kunne skabe for

stor usikkerhed.

For dog at reducere tidspresset anbefales det derfor, at bestemmelserne der vedrører en-

grosmodellen, skal finde anvendelse fra den 1. april 2014. Dette forslag fremgår af det ende-

lige lovforslag.

Der vil dog kunne vise sig behov for at ændre datoen med fremsættelse af et ændringsforslag

på baggrund af Energinet.dk’s planrevision.

Energist

yrelsen finder, at Dansk Energi’s forslag om fremrykning af virkningstids

punktet for

ændringen af § 73 ikke bør imødekommes, da dette forslag hænger nøje sammen med indfø-

relsen af engrosmodellen.

Side 15