4 ændringsforslag

til 2. behandling af

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk(Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.)Til § 1

1)

Den under nr. 18 foreslåede ændring af§ 33, stk. 2,udgår.[Konsekvens af ændret praksis vedrørende midlertidig forlængelse af bevillinger tilforsyningspligtig virksomhed]

2)

I den under nr. 34 foreslåede affattelse af§ 72 b, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:»Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret tilforbrugerne.«[Videreførelse af netvirksomheders rabatter og andre bindende midlertidige prisnedsættelser tilforbrugerne]Til § 2

5)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»02) Efter§ 12 aindsættes:

»§ 12 b.

Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdetmed andre landes transmissionsselskaber efter klima-, energi- og bygningsministerens godkendelseindtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til eneffektiv udveksling af naturgas mellem landene, som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4.Stk. 2.Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan efter klima-, energi- ogbygningsministerens godkendelse være ejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave atfremme konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2.Stk. 3.Ændringer i Energinet.dk’s deltagelse i selskaber omfattet af stk. 1 og 2, som øgervirksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren.««[Energinet.dk’s deltagelse i selskaber oprettet med henblik på en effektiv udveksling af naturgaseller med henblik på fremme af konkurrencen]Til § 4

7)

Istk. 2ændres »27« til: »29«, og »1. april 2014« til: »1. oktober 2014«.[Redaktionel ændring og ændring af tidspunkt for anvendelse af engrosmodellen]

BemærkningerTil § 1Til nr. 1Med ændringsforslaget slettes den hjemmel, der i lovforslagets § 1, nr. 18, blev givet til klima-,energi- og bygningsministeren til at reducere bevillingsperioden for forsyningspligtigevirksomheder med op til 3 år.Bevilling til forsyningspligtig virksomhed er siden 2000 blevet udstedt til de ved lovensikrafttræden eksisterende virksomheder, forudsat de opfyldte de i bestemmelsen nævnte betingelser,jf. lov om elforsyning § 97.Efter den eksisterende praksis fik de samme virksomheder efterfølgende mulighed for at søge omat få udstedt nye bevillinger i de følgende 5-års-perioder, forudsat de opfyldte elforsyningslovenskrav om, at bevillingen kun kan tildeles virksomheder, der har den fornødne tekniske og finansiellekapacitet, jf. § 50, stk. 1. Der har ikke i tidligere været tilfælde, hvor en bevillingshaver ikke harværet kvalificeret til at opnå en fornyelse af bevillingen. Der har heller ikke tidligere været andre ogkonkurrerende ansøgninger til en bevilling.Dette har nu ændret sig. I to konkrete sager er der modtaget flere ansøgninger til det sammebevillingsområde. På denne baggrund vurderes det, at den eksisterende praksis ikke vil kunnevidereføres, bl.a. fordi den ikke lever op til eldirektivets krav om ikke-diskrimination ved tildelingaf rettigheder, f.eks. bevilling til forsyningspligt.I energiaftalen af 22. marts 2012 indgår et reguleringseftersyn af den danske elforsyningssektor,herunder også af forsyningspligtreguleringen. Reguleringseftersynet afsluttes ifølge aftalen i 2014.For at kunne håndtere den nye situation, hvor der er flere ansøgere til sammeforsyningspligtbevilling, vil arbejdet blive fremskyndet med henblik på fremsættelse af et lovforslagom den fremtidige regulering af forsyningspligten.Indtil en ny model for forsyningspligtreguleringen er på plads, vil bevillinger, der udløber, bliveforlænget midlertidigt for et begrænset tidsrum. På denne baggrund vil det ikke være nødvendigtændre på bevillingsperioden, som foreslået i ændringen af elforsyningslovens § 33, stk. 2, jf.lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter ministeren kan nedsætte forsyningspligtbevillingsperioden fra 5år med op til 3 år, idet de aktuelle forsyningspligtbevillinger, der står til fornyelse, vil blivemidlertidig forlænget, indtil den nye forsyningspligtregulering er på plads. Allerede udstedteforsyningspligtbevillinger berøres ikke.Til nr. 2Med ændringen af§ 72 b, stk. 1,sikres det, at netvirksomheders bindende midlertidigeprisnedsættelser kommer forbrugerne til gavn.En række forbrugerejede netvirksomheder har ydet særlige rabatter til forbrugerne vedregnskabsårets slutning. Herved har forbrugerne hidtil opnået en fordel, fordi de ikke er blevetbeskattet af en rabat, der indregnes i tariffen. Netvirksomheden har tilsvarende en fordel, ved atforbrugernes interesse for ”deres” netvirksomhed fastholdes. Der er tale om ganske betydeligebeløb. Rabatterne er af Dansk Energi opgjort til omkring 10 pct. af nettariffen på årsbasis.Med engrosmodellen bliver netvirksomhederne engrosleverandører til elhandelsvirksomhederne.De vil ikke længere have en direkte leverance til forbrugerne. Derfor er der en bekymring ibranchen for, om de enkelte forbrugere fortsat vil få en fordel af rabatterne, eller om de vil blive

omfordelt mellem forbrugere ud fra elhandelsvirksomhedernes ønske om at optimere priserne iforhold til markedet.Dansk Energi har udtrykt bekymring for, om netvirksomhederne vil opgive at yde sådannerabatter, og at der derved vil ske en generel prisstigning, hvis rabatterne ikke fortsat er synlige ogkommer forbrugerne til gavn.Synlighed af netvirksomheders rabatter kan sikres ved, at der stilles krav om synliggørelse afnetvirksomhedernes rabatter og midlertidige tarifnedsættelser i faktureringsbekendtgørelsen.Faktureringsbekendtgørelsen udstedes af Energitilsynet. Den vil i alle tilfælde skulle revideres ilyset af engrosmodellen. Synlighed alene giver dog ikke fuld sikkerhed for, at rabatter kommerelforbrugerne til gavn. Derfor har det været et ønske fra branchen, at elhandelsvirksomheder i lovenpålægges at videreføre netvirksomheders rabatter uændret til de enkelte forbrugere.Med ændringsforslaget berøres løbende rabatter ikke. De er at betragte som en del af denalmindelige nettarif, som de ikkeforsyningspligtige elhandelsvirksomheder kan lade indgå i densamlede elpris på en måde, de finder optimal i forhold til konkurrencesituationen. Tilsvarendeberøres ikke-bindende midlertidige tarifnedsættelser ikke af ændringsforslaget.Derimod skal netvirksomheders bindende midlertidige tarifnedsættelser efter forslaget videreføresuændret til forbrugerne af elhandelsvirksomhederne. Der skelnes ikke her mellem de forbrugerejedevirksomheders overskudsdeling i form af rabatter og andre midlertidige prisnedsættelser, der f.eks.gennemføres for at undgå en overskridelse af forrentningsloftet. Det afgørende vil være, omtarifnedsættelsen er bindende, således at netvirksomheden ikke efterfølgende vil kunne opkrævebeløbet under henvisning til indtægtsrammebekendtgørelsens regler om differencer.Det er en forudsætning, at den bindende midlertidige tarifnedsættelse tydeligt fremgår afnetvirksomhedens indberetning til datahubben, at tarifnedsættelsen er fremadrettet, attarifnedsættelsen er afhængig af forbrugets størrelse på hvert enkelt aftagenummer, og attarifnedsættelsen vedrører alle forbrugere.Tidsfrister for indberetning af den bindende midlertidige tarifnedsættelse fastlægges iEnerginet.dk’s forskrifter for datahubben i lyset af elhandelsvirksomhedernes faktureringskadenceri forhold til forbrugerne. Det skal her sikres, at forbrugere retmæssigt får gavn af den midlertidigetarifnedsættelse, uafhængigt af om forbrugeren skifter elhandelsvirksomhed i perioden.Der er ikke med forslaget taget stilling til eventuel skattepligt af rabatter og andre bindendemidlertidige prisnedsættelser efter indførelse af engrosmodellen.Til § 2Til nr. 5Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 28 c i lov om elforsyning, jf.lovforslagets § 1, nr. 15, hvortil der henvises.Formålet med forslaget til § 12 b er at give Energinet.dk hjemmel til også på naturgasområdet atkunne indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke tilen effektiv udveksling af naturgas mellem landene, som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4. Desuden givesder mulighed for, at Energinetd.dk kan blive ejer af selskaber med begrænset ansvar, der har tilformål at fremme konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2. Det foreslås, atEnerginet.dk’s deltagelse i de nævnte selskaber i begge tilfælde er underlagt ministerensforudgående godkendelse. Det samme gælder ændringer i Energinet.dk’s deltagelse, som øgerEnerginet.dk’s økonomiske forpligtelser eller risici, som også skal godkendes af ministeren, jf.forslag til § 12 b, stk. 3.

Med forslaget tilstk. 1vil Energinet.dk få en klar hjemmel til at være medejer af selskaber medbegrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af naturgas mellemlandende, som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning. Denne bestemmelse svarer til§ 28, stk. 2, nr. 3, i lov om elforsyning, som forslaget til den nye § 28 c i lov om elforsyning bl.a.knytter sig til. Bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning på den ene side, og §28, stk. 2, nr. 3, i lov om elforsyning på den anden side, er ikke helt ens i deres formulering. Bl.a.anvendes begrebet »systemansvar« ikke inden for gassektoren og lov om naturgasforsyning. Beggebestemmelser forpligter imidlertid Energinet.dk til at samarbejde med andre landessystemansvarlige virksomheder, som det hedder på elområdet, eller transmissionsselskaber, som dethedder på gasområdet, omkring kerneopgaver i forbindelse med systemdriften. Herved udnyttes defordele, der ligger i at kunne udveksle elektricitet eller naturgas mellem nabosystemer, og sikreensartede ligeværdige betingelser for transport af elektricitet eller naturgas mellem landene.Energinet.dk’s samarbejde med andre landes transmissionsselskaber med henblik på en effektivudveksling af naturgas over landegrænser, jf. § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning omfatterblandt andet udvikling af en elektronisk on-line platform, som hedder Link4Hubs, hvortransportkunder kan bestille og få gennemført transport af naturgas fra Danmark til Tyskland ellertil Holland – og omvendt – uden særskilt at skulle bestille transportkapacitet ind og ud af de treforskellige transmissionsnet.Den gældende samarbejdsbestemmelse i relation til samarbejde med transmissionsselskaber iandre lande i § 12, stk. 1, nr. i lov om naturgasforsyning 4, er affattet på et tidspunkt, hvorEnerginet.dk’s (tidligere: Gastra A/S’) samarbejde med transmissionsselskaber i andre lande alenevar aftalebaseret. Der vurderes imidlertid at være behov for, at Energinet.dk i visse tilfælde ogsåskal have mulighed for at være medejer af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet medhenblik på en effektiv udveksling af naturgas mellem landene. Herved får Energinet.dk mulighedfor at udøve mere direkte og større indflydelse på udformningen af eksempelvis dekapacitetsplatforme, som etableres for at udveksle og sælge fælles kapacitetsprodukter, og hvorkapaciteten til transport af naturgas gennem Energinet.dk’s naturgastransmissionsnettet indgår.Forslaget til stk. 1 fastslår derfor, at Energinet.dk som led i samarbejdet med andre landestransmissionsselskaber efter klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse kan indtræde sommedejer af selskaber med begrænset ansvar, der medvirker til en effektiv udveksling af naturgasmellem landene efter § 12, stk. 1, nr. 4, herunder ved etablering af fælles kapacitetsplatform tiludvikling og salg af kapacitetsprodukter på tværs af landegrænser.Således har Energinet.dk tilkendegivet et ønske om at indtræde som medejer af et selskab, derpåtænkes stiftet sammen med hollandske, tyske, franske og belgiske transmissionsselskaber, medhenblik på, at dette selskab skal etablere, eje og drive en fælles kapacitetsplatform for allokering afkapacitet ved grænsepunkter. Det er besluttet, at ejerkredsen bag selskabet skal udgøres aftransmissionsselskaber, dog således at energibørser eventuelt vil kunne indtræde med en ikke-blokerende mindretalsejerandel. Kapacitetsplatformen skal drives i overensstemmelse med deprincipper, procedurer og regler, der er under udarbejdelse på EU-niveau. Det er tanken, at denfælles kapacitetsplatform teknisk vil blive baseret på it-systemet fra den allerede udviklede on-lineplatform TRAC-X, der i dag fungerer internt i Tyskland og drives af selskabet TRAC-X TransportCapacity Exchange GmbH, samt på erfaringerne fra Link4Hubs platformen mellem Danmark,Tyskland og Holland, som nævnt ovenfor, og på kapacitetsplatformen Capsquare, der i dag fungerermellem Frankrig, Belgien og Tyskland. Link4Hubs og Capsquare er baseret på aftaler mellem dedeltagende TSO’er. Det er planen, at den fælles kapacitetsplatform, der skabes ved at lægge de treeksisterende platforme sammen i et fælles selskab, skal kunne udvides til at dække andregrænsepunkter og ultimativt kunne fungere som en europæisk kapacitetsplatform.

Energinet.dk vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis Energinet.dk kan indgå som medejer idette selskab og derved have medindflydelse på udviklingen af platformen. Alternativet vil være, atEnerginet.dk alene vil indgå en kundeaftale med det nye selskab, uden muligheden for at prægeudviklingen af platformen.Med forslaget får ministeren mulighed for at give samtykke til Energinet.dk’s medejerskab iselskabet.Når det fremgår af forslaget til stk. 1, at medejerskab i de pågældende selskaber skal ske som led isamarbejdet med andre landes transmissionsselskaber, forudsættes det således, at også andre landestransmissionsselskaber eller disses datterselskaber indgår som medejere. Det er ikke enforudsætning, at alle medejere er transmissionsselskaber. Det afgørende er, at en eller flere landestransmissionsselskaber eller et af disses datterselskaber også er repræsenteret i ejerkredsen eventueltsammen med andre ejere.Med forslaget tilstk. 2tages der højde for, at Energinet.dk i dag, udover hvad der følger afudførelsen af direkte transmissionsrelaterede opgaver, også har til opgave at tage egne initiativereller medvirke ved andre initiativer, der sigter mod at fremme konkurrencen på naturgasmarkedet,jf. § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen indebærer i modsætning til § 12, stk. 1,nr. 4, ikke nødvendigvis, at Energinet.dk skal varetage disse opgaver sammen med andre landestransmissionsselskaber.Det foreslås derfor, at Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter klima-,energi- og bygningsministerens godkendelse kan være ejer af selskaber med begrænset ansvar, derhar til opgave at fremme konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2 i lov omnaturgasforsyning. Bemærkninger til § 12 a, stk. 2, nævner som konkret eksempel muligheden foraktivt at medvirke til opbygningen af en gasbørs. Energinet.dk er i dag medejer af gasbørsen, NordPool Gas A/S, der er blevet etableret af Energinet.dk og Nord Pool Spot AS i december 2007.Energinet.dk og Nord Pool Spot AS ejer hver 50 pct. af aktierne i Nord Pool Gas A/S. Nord PoolSpot AS ejes af de nordiske transmissionsselskaber Statnett SF (30 pct.), Svenska Kraftnät (30 pct.),Fingrid Oyj (20 pct.) og Energinet.dk (20 pct.).Det fremgår imidlertid ikke umiddelbart af begrebet »konkurrencefremmende initiativer«, at derhermed også gives hjemmel til at erhverve ejerandele i selskaber, som har til formål at arbejde forfremme af konkurrence. Med forslaget bliver denne mulighed præciseret. For at skabe ensartedeforhold på el- og gasområdet kræves der klima-, energi- og bygningsministerens forudgåendegodkendelse. Med forslaget kan ministeren give samtykke til fortsat ejerskab af Nord Pool Gas A/S.Energinet.dk kan efter § 2, stk. 3, i lov om Energinet.dk strukturere sig, som det findes mesthensigtsmæssigt, hvilket også vil gælde Energinet.dk’s medejer- eller ejerandele, som de foreslåedebestemmelser i stk. 1 og 2 giver mulighed for at erhverve. Det betyder, at Energinet.dk kan vælge,om den ejerandel, som Energinet.dk har erhvervet efter ministerens godkendelse, selskabsmæssigtskal placeres i Energinet.dk eller i virksomhedens helejede datterselskaber, forudsat dette i øvrigt ermuligt.Energinet.dk kan indregne de nødvendige udgifter, der er forbundet med den foreslåedeopgavevaretagelse, i tarifferne, jf. § 37 d i lov om naturgasforsyning. Dette gælder også eventuellelåneudgifter til fremmedfinansiering af købet af ejerandelene i selskaberne.

Det foreslås endvidere indsat somstk. 3,at ændringer i Energinet.dk’s medejerskab, henholdsvisejerskab, skal godkendes af ministeren. De ændringer, der er omfattet af stk. 3, er alene de, somudvider Energinet.dk’s økonomiske forpligtelser eller risici. Det betyder bl.a., at eventuelle senereudvidelser af en medejerandel også kræver ministerens forudgående godkendelse, medensindskrænkninger af medejer-, henholdsvis ejerandelen ikke behøver ministerens medvirken.»Ændringer i Energinet.dks deltagelse« skal i øvrigt forstås bredt, således at aftaler, der indgås somfølge af medejerskabet, henholdsvis ejerskabet, også kan være omfattet.Til § 4Til nr. 7Med forslaget sker en redaktionel rettelse, idet »29« fejlagtigt var skrevet som »27«.Hertil kommer en ændring af datoen for, hvornår engrosmodellen vil finde anvendelse fra. Somdet allerede fremgår af høringsnotatet, ville der kunne komme forslag om en ændret dato pågrundlag af den analyse af udviklingen af datahubben, som Energinet.dk havde igangsat. Analysener afrapporteret den 15. maj 2012. På baggrund af Energinet.dk’s analyse foreslås det, atengrosmodellen skal have virkning fra den 1. oktober 2014, og ikke som anført i lovforslaget den 1.april 2014.Energinet.dk har udarbejdet en procesplan for udviklingen af de elementer i datahubben, der ernødvendige for at kunne understøtte engrosmodellen. Markedsdesign (udarbejdelse af forskrifter)og udarbejdelse af it-specifikationer vil kunne gå i gang umiddelbart efter lovens vedtagelse ogafsluttes inden årets udgang. Udbudsmateriale vil kunne udarbejdes delvist parallelt hermed, såledesat et udbud vil kunne ske i foråret 2013. Udbuddet vil kunne erfaringsmæssigt kunne gennemførespå 5 måneder og være afsluttet i september 2013. Herefter vil der være godt et år til it-udvikling,test og implementering. Tidsplanen vurderes at være realistisk i lyset af, at fase 1 af datahubbensættes i fuld drift i foråret 2013. Det er således alene de supplerende it-funktioner, der understøtterengrosmodellen, der vil skulle udvikles og implementeres inden 1. oktober 2014.Skæringsdagen 1. oktober vurderes tillige at være velvalgt for de involverede virksomheder, dervil kunne indpasse omstillingen til engrosmodellen fornuftigt i forhold til budgetlægning ogregnskabsafslutning.Udskydelsen vil være til gene for elhandelsvirksomhederne, der er interesseret i en hurtigimplementering af engrosmodellen. Datahubben er imidlertid en forudsætning for, atengrosmodellen kan fungere på en effektiv måde. Det vil således ikke være muligt at gennemføreengrosmodellen, hvis datahubben ikke er udviklet og gennemtestet til formålet.