L 176 - 2011-12 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Til § 11)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01) I§ 8, stk. 1, nr. 4,ændres »§ 22, stk. 6« til: »§ 22, stk. 5«.«[Redaktionel ændring]2)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:»02) I§ 22, stk. 1, nr. 7,ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.«[Redaktionel ændring]3)Nr. 12affattes således:»12) I§ 22, stk. 5, 2. pkt.,der bliver stk. 4, 2. pkt., ogstk. 8og9,der bliver stk. 7 og 8, ændres»nr. 7« til: »nr. 5«.«[Redaktionel ændring]4)Den under nr. 18 foreslåede ændring af§ 33, stk. 2,udgår.[Konsekvens af ændret praksis vedrørende midlertidig forlængelse af bevillinger til forsyningsplig-tig virksomhed]5)Nr. 22affattes således:»22) I§ 51, stk. 3,ændres »§ 22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 22, stk. 6, § 28, stk. 2, nr. 2 og 8« til: »§ 22,stk. 1, nr. 4 og 5, § 22, stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9«.«[Redaktionel ændring]6)Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:»03) I§ 54, stk. 8, 5. pkt.,ændres »§ 72, stk. 1-6« til: »§ 72, stk. 1-4, 6 og 7«.«[Redaktionel ændring]

7)Inr. 31ændres »efter 2. pkt.« til: »som 3. og 4. pkt«.[Redaktionel ændring]8)I den under nr. 34 foreslåede affattelse af§ 72 b, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:»Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til for-brugerne.«[Videreførelse af netvirksomheders rabatter og andre bindende midlertidige prisnedsættelser til for-brugerne]9)I§ 72 c, stk. 6,ændres »§ 72 a, stk. 5« til: »§ 72 a, stk. 3«.[Redaktionel ændring]10)Det under nr. 34 foreslåede§ 72 d, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til en elhandels-virksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der erfastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhan-delsvirksomhedens aftagenumre, der i datahub’en er knyttet til den berørte netvirksomhed eller tilEnerginet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf.§ 34, stk. 1. De berørte forbrugere aftager herefter elektricitet til den efter § 72 fastsatte pris.«[Præcisering af vilkår for netvirksomheders og Energinet.dk’s afbrydelse af deres ydelse til en el-handelsvirksomhed, og af forbrugernes stilling ved en sådan afbrydelse]11)Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:»04) I§ 86, stk. 1,ændres »§ 72, stk. 7« til: »§ 72, stk. 8«.«[Redaktionel ændring]Til § 212)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»05) Efter§ 12 aindsættes:»§ 12 b.Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdetmed andre landes transmissionsselskaber efter klima-, energi- og bygningsministerens godkendelseindtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en ef-fektiv udveksling af naturgas mellem landene, som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4.Stk. 2.Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan efter klima-, energi- ogbygningsministerens godkendelse være ejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave atfremme konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2.Stk. 3.Ændringer i Energinet.dk’s deltagelse i selskaber omfattet af stk. 1 og 2, som øger virk-somhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren.««[Energinet.dk’s deltagelse i selskaber oprettet med henblik på en effektiv udveksling af naturgaseller med henblik på fremme af konkurrencen]13)Nr. 4affattes således:

BemærkningerTil § 1Til nr. 1-3Redaktionelle ændringer af henvisninger.Til nr. 4Med ændringsforslaget slettes den hjemmel, der i lovforslagets § 1, nr. 18, blev givet til klima-,energi- og bygningsministeren til at reducere bevillingsperioden for forsyningspligtige virksomhe-der med op til 3 år.Bevilling til forsyningspligtig virksomhed er siden 2000 blevet udstedt til de ved lovens ikrafttræ-den eksisterende virksomheder, forudsat de opfyldte de i bestemmelsen nævnte betingelser, jf. lovom elforsyning § 97.Efter den eksisterende praksis fik de samme virksomheder efterfølgende mulighed for at søge omat få udstedt nye bevillinger i de følgende 5-års-perioder, forudsat de opfyldte elforsyningslovenskrav om, at bevillingen kun kan tildeles virksomheder, der har den fornødne tekniske og finansiellekapacitet, jf. § 50, stk. 1. Der har ikke i tidligere været tilfælde, hvor en bevillingshaver ikke harværet kvalificeret til at opnå en fornyelse af bevillingen. Der har heller ikke tidligere været andre ogkonkurrerende ansøgninger til en bevilling.Dette har nu ændret sig. I to konkrete sager er der modtaget flere ansøgninger til det samme bevil-lingsområde. På denne baggrund vurderes det, at den eksisterende praksis ikke vil kunne viderefø-res, bl.a. fordi den ikke lever op til eldirektivets krav om ikke-diskrimination ved tildeling af rettig-heder, f.eks. bevilling til forsyningspligt.I energiaftalen af 22. marts 2012 indgår et reguleringseftersyn af den danske elforsyningssektor,herunder også af forsyningspligtreguleringen. Reguleringseftersynet afsluttes ifølge aftalen i 2014.For at kunne håndtere den nye situation, hvor der er flere ansøgere til samme forsyningspligtbevil-ling, vil arbejdet blive fremskyndet med henblik på fremsættelse af et lovforslag om den fremtidigeregulering af forsyningspligten.Indtil en ny model for forsyningspligtreguleringen er på plads, vil bevillinger, der udløber, bliveforlænget midlertidigt for et begrænset tidsrum. På denne baggrund vil det ikke være nødvendigt

ændre på bevillingsperioden, som foreslået i ændringen af elforsyningslovens § 33, stk. 2, jf. lov-forslagets § 1, nr. 18, hvorefter ministeren kan nedsætte forsyningspligtbevillingsperioden fra 5 årmed op til 3 år, idet de aktuelle forsyningspligtbevillinger, der står til fornyelse, vil blive midlertidigforlænget, indtil den nye forsyningspligtregulering er på plads. Allerede udstedte forsyningspligtbe-villinger berøres ikke.Til nr. 5-7Redaktionelle ændringer af henvisninger.Til nr. 8Med ændringen af§ 72 b, stk. 1,sikres det, at netvirksomheders bindende midlertidige prisned-sættelser kommer forbrugerne til gavn.En række forbrugerejede netvirksomheder har ydet særlige rabatter til forbrugerne ved regnskabs-årets slutning. Herved har forbrugerne hidtil opnået en fordel, fordi de ikke er blevet beskattet af enrabat, der indregnes i tariffen. Netvirksomheden har tilsvarende en fordel, ved at forbrugernes inte-resse for ”deres” netvirksomhed fastholdes. Der er tale om ganske betydelige beløb. Rabatterne eraf Dansk Energi opgjort til omkring 10 pct. af nettariffen på årsbasis.Med engrosmodellen bliver netvirksomhederne engrosleverandører til elhandelsvirksomhederne.De vil ikke længere have en direkte leverance til forbrugerne. Derfor er der en bekymring i bran-chen for, om de enkelte forbrugere fortsat vil få en fordel af rabatterne, eller om de vil blive omfor-delt mellem forbrugere ud fra elhandelsvirksomhedernes ønske om at optimere priserne i forhold tilmarkedet.Dansk Energi har udtrykt bekymring for, om netvirksomhederne vil opgive at yde sådanne rabat-ter, og at der derved vil ske en generel prisstigning, hvis rabatterne ikke fortsat er synlige og kom-mer forbrugerne til gavn.Synlighed af netvirksomheders rabatter kan sikres ved, at der stilles krav om synliggørelse afnetvirksomhedernes rabatter og midlertidige tarifnedsættelser i faktureringsbekendtgørelsen. Faktu-reringsbekendtgørelsen udstedes af Energitilsynet. Den vil i alle tilfælde skulle revideres i lyset afengrosmodellen. Synlighed alene giver dog ikke fuld sikkerhed for, at rabatter kommer elforbruger-ne til gavn. Derfor har det været et ønske fra branchen, at elhandelsvirksomheder i loven pålæggesat videreføre netvirksomheders rabatter uændret til de enkelte forbrugere.Med ændringsforslaget berøres løbende rabatter ikke. De er at betragte som en del af den alminde-lige nettarif, som de ikkeforsyningspligtige elhandelsvirksomheder kan lade indgå i den samledeelpris på en måde, de finder optimal i forhold til konkurrencesituationen. Tilsvarende berøres ikke-bindende midlertidige tarifnedsættelser ikke af ændringsforslaget.Derimod skal netvirksomheders bindende midlertidige tarifnedsættelser efter forslaget videreføresuændret til forbrugerne af elhandelsvirksomhederne. Der skelnes ikke her mellem de forbrugerejedevirksomheders overskudsdeling i form af rabatter og andre midlertidige prisnedsættelser, der f.eks.gennemføres for at undgå en overskridelse af forrentningsloftet. Det afgørende vil være, om tarif-nedsættelsen er bindende, således at netvirksomheden ikke efterfølgende vil kunne opkræve beløbetunder henvisning til indtægtsrammebekendtgørelsens regler om differencer.Det er en forudsætning, at den bindende midlertidige tarifnedsættelse tydeligt fremgår af netvirk-somhedens indberetning til datahub’en, at tarifnedsættelsen er fremadrettet, at tarifnedsættelsen erafhængig af forbrugets størrelse på hvert enkelt aftagenummer, og at tarifnedsættelsen vedrører alleforbrugere.

Tidsfrister for indberetning af den bindende midlertidige tarifnedsættelse fastlægges i Energi-net.dk’s forskrifter for datahub’en i lyset af elhandelsvirksomhedernes faktureringskadencer i for-hold til forbrugerne. Det skal her sikres, at forbrugere retmæssigt får gavn af den midlertidige tarif-nedsættelse, uafhængigt af om forbrugeren skifter elhandelsvirksomhed i perioden.Der er ikke med forslaget taget stilling til eventuel skattepligt af rabatter og andre bindende mid-lertidige prisnedsættelser efter indførelse af engrosmodellen.Til nr. 9Redaktionel ændring af henvisning.Til nr. 10Med den ændrede formulering af§ 72 d, stk. 3,præciseres det, at afbrydelse af ydelsen fra ennetvirksomhed eller Energinet.dk til en elhandelsvirksomhed skal ske i henhold til betingelser foranvendelse af transmissions- eller distributionsnettet, der er fastsat efter offentliggjorte metoder,som er godkendt af Energitilsynet i henhold til § 73 a. Metoderne skal som minimum beskrive om-fanget og arten af den misligholdelse, som skal kunne begrunde en afbrydelse. De skal tillige be-skrive de mulige tiltag, som skal være gennemført, inden der kan ske afbrydelse. Endelig skal debeskrive klageadgang og fastlægge, om en klage skal have opsættende virkning.For en elhandelsvirksomhed er aftalerne med forbrugerne det vigtigste aktiv. Afbrydelse af ennetvirksomheds eller Energinet.dk’s ydelse til en elhandelsvirksomhed er et meget indgribende til-tag, der vil afskære elhandelsvirksomheden fra dens aftagere og dermed fra dens vigtigste aktiv.Afbrydelsen vil derfor reelt indebære, at elhandelsvirksomheden må ophøre at drive sin virksom-hed. Derfor bør der i metoderne være indlagt tilstrækkelig tid til, at en elhandelsvirksomhed, der erkommet i restance til en netvirksomhed eller Energinet.dk eller af anden grund står over for en af-brydelse af net- eller systemydelsen, får mulighed for, i henhold til de godkendte metoder, at afviklerestancen, eller gennemføre en selskabsmæssig omstrukturering eller salg af virksomheden indenfor en fastlagt tidsfrist, således at kundegrundlaget ikke mistes.Samtidig skal metoderne sikre netvirksomhedernes og Energinet.dk’s økonomiske interesser. Dis-se virksomheder vil være bundet til fortsat leverance til en elhandelsvirksomhed, indtil det tids-punkt, hvor en konkret afbrydelse af ydelsen finder sted. I henhold til bestemmelsen i stk. 1, vil be-talingen for net- og systemydelser skulle ske månedsvist bagud i henhold til det målte eller bereg-nede forbrug. Den aktuelle samlede betaling til netvirksomhederne og Energinet.dk, inkl. betalingfor PSO-omkostninger, er i gennemsnit på ca. 1 mia. kr. pr. måned. Der kan således være tale ommeget betydelige beløb, som er i spil, hvis en elhandelsvirksomhed ikke overholder sin betalings-frist.Netvirksomhedernes og Energinet.dk’s ydelser til en elhandelsvirksomhed omfatter ydelser knyt-tet til transporten af elektricitet gennem nettet til elhandelsvirksomhedens forbrugere. I praksis kanafbrydelse af ydelsen kun ske ved, at de berørte aftagenumre i datahub’en overføres fra elhan-delsvirksomheden til de relevante forsyningspligtige virksomheder.Med præciseringen af bestemmelsen fremgår det, at forbrugerne overflyttes til en forsyningsplig-tig virksomhed, således at deres fortsatte forsyning er sikret. Betalingen for elektriciteten vil ske tilen pris og på vilkår, som er gældende for de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 72. Enforbruger, der har haft en gunstig aftale med den berørte elhandelsvirksomhed, vil således ikke havekrav på at overføre denne aftale til den forsyningspligtige virksomhed. Den forsyningspligtige virk-somhed vil heller ikke skulle godtgøre forbrugeren for eventuelt forudbetalte beløb til elhan-delsvirksomheden.

Til nr. 11Redaktionel ændring af henvisning.Til § 2Til nr. 12Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 28 c i lov om elforsyning, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 15, hvortil der henvises.Formålet med forslaget til § 12 b er at give Energinet.dk hjemmel til også på naturgasområdet atkunne indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke tilen effektiv udveksling af naturgas mellem landene, som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4. Desuden givesder mulighed for, at Energinetd.dk kan blive ejer af selskaber med begrænset ansvar, der har tilformål at fremme konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2. Det foreslås, at Ener-ginet.dk’s deltagelse i de nævnte selskaber i begge tilfælde er underlagt ministerens forudgåendegodkendelse. Det samme gælder ændringer i Energinet.dk’s deltagelse, som øger Energinet.dk’søkonomiske forpligtelser eller risici, som også skal godkendes af ministeren, jf. forslag til § 12 b,stk. 3.Med forslaget tilstk. 1vil Energinet.dk få en klar hjemmel til at være medejer af selskaber medbegrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af naturgas mellem lan-dende, som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning. Denne bestemmelse svarer til §28, stk. 2, nr. 3, i lov om elforsyning, som forslaget til den nye § 28 c i lov om elforsyning bl.a.knytter sig til. Bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning på den ene side, og §28, stk. 2, nr. 3, i lov om elforsyning på den anden side, er ikke helt ens i deres formulering. Bl.a.anvendes begrebet »systemansvar« ikke inden for gassektoren og lov om naturgasforsyning. Beggebestemmelser forpligter imidlertid Energinet.dk til at samarbejde med andre landes systemansvarli-ge virksomheder, som det hedder på elområdet, eller transmissionsselskaber, som det hedder pågasområdet, omkring kerneopgaver i forbindelse med systemdriften. Herved udnyttes de fordele,der ligger i at kunne udveksle elektricitet eller naturgas mellem nabosystemer, og sikre ensartedeligeværdige betingelser for transport af elektricitet eller naturgas mellem landene.Energinet.dk’s samarbejde med andre landes transmissionsselskaber med henblik på en effektivudveksling af naturgas over landegrænser, jf. § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning omfatterblandt andet udvikling af en elektronisk on-line platform, som hedder Link4Hubs, hvor transport-kunder kan bestille og få gennemført transport af naturgas fra Danmark til Tyskland eller til Hol-land – og omvendt – uden særskilt at skulle bestille transportkapacitet ind og ud af de tre forskelligetransmissionsnet.Den gældende samarbejdsbestemmelse i relation til samarbejde med transmissionsselskaber i an-dre lande i § 12, stk. 1, nr. i lov om naturgasforsyning 4, er affattet på et tidspunkt, hvor Energi-net.dk’s (tidligere: Gastra A/S’) samarbejde med transmissionsselskaber i andre lande alene varaftalebaseret. Der vurderes imidlertid at være behov for, at Energinet.dk i visse tilfælde også skalhave mulighed for at være medejer af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet med henblikpå en effektiv udveksling af naturgas mellem landene. Herved får Energinet.dk mulighed for at ud-øve mere direkte og større indflydelse på udformningen af eksempelvis de kapacitetsplatforme, sometableres for at udveksle og sælge fælles kapacitetsprodukter, og hvor kapaciteten til transport afnaturgas gennem Energinet.dk’s naturgastransmissionsnettet indgår.

Forslaget til stk. 1 fastslår derfor, at Energinet.dk som led i samarbejdet med andre landes trans-missionsselskaber efter klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse kan indtræde sommedejer af selskaber med begrænset ansvar, der medvirker til en effektiv udveksling af naturgasmellem landene efter § 12, stk. 1, nr. 4, herunder ved etablering af fælles kapacitetsplatform til ud-vikling og salg af kapacitetsprodukter på tværs af landegrænser.Således har Energinet.dk tilkendegivet et ønske om at indtræde som medejer af et selskab, der på-tænkes stiftet sammen med hollandske, tyske, franske og belgiske transmissionsselskaber, med hen-blik på, at dette selskab skal etablere, eje og drive en fælles kapacitetsplatform for allokering af ka-pacitet ved grænsepunkter. Det er besluttet, at ejerkredsen bag selskabet skal udgøres af transmissi-onsselskaber, dog således at energibørser eventuelt vil kunne indtræde med en ikke-blokerendemindretalsejerandel. Kapacitetsplatformen skal drives i overensstemmelse med de principper, pro-cedurer og regler, der er under udarbejdelse på EU-niveau. Det er tanken, at den fælles kapacitets-platform teknisk vil blive baseret på it-systemet fra den allerede udviklede on-line platform TRAC-X, der i dag fungerer internt i Tyskland og drives af selskabet TRAC-X Transport Capacity Ex-change GmbH, samt på erfaringerne fra Link4Hubs platformen mellem Danmark, Tyskland og Hol-land, som nævnt ovenfor, og på kapacitetsplatformen Capsquare, der i dag fungerer mellem Frank-rig, Belgien og Tyskland. Link4Hubs og Capsquare er baseret på aftaler mellem de deltagendeTSO’er. Det er planen, at den fælles kapacitetsplatform, der skabes ved at lægge de tre eksisterendeplatforme sammen i et fælles selskab, skal kunne udvides til at dække andre grænsepunkter og ulti-mativt kunne fungere som en europæisk kapacitetsplatform.Energinet.dk vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis Energinet.dk kan indgå som medejer idette selskab og derved have medindflydelse på udviklingen af platformen. Alternativet vil være, atEnerginet.dk alene vil indgå en kundeaftale med det nye selskab, uden muligheden for at prægeudviklingen af platformen.Med forslaget får ministeren mulighed for at give samtykke til Energinet.dk’s medejerskab i sel-skabet.Når det fremgår af forslaget til stk. 1, at medejerskab i de pågældende selskaber skal ske som led isamarbejdet med andre landes transmissionsselskaber, forudsættes det således, at også andre landestransmissionsselskaber eller disses datterselskaber indgår som medejere. Det er ikke en forudsæt-ning, at alle medejere er transmissionsselskaber. Det afgørende er, at en eller flere landes transmis-sionsselskaber eller et af disses datterselskaber også er repræsenteret i ejerkredsen eventuelt sam-men med andre ejere.Med forslaget tilstk. 2tages der højde for, at Energinet.dk i dag, udover hvad der følger af udfø-relsen af direkte transmissionsrelaterede opgaver, også har til opgave at tage egne initiativer ellermedvirke ved andre initiativer, der sigter mod at fremme konkurrencen på naturgasmarkedet, jf. §12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen indebærer i modsætning til § 12, stk. 1, nr.4, ikke nødvendigvis, at Energinet.dk skal varetage disse opgaver sammen med andre landes trans-missionsselskaber.Det foreslås derfor, at Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber efter klima-,energi- og bygningsministerens godkendelse kan være ejer af selskaber med begrænset ansvar, derhar til opgave at fremme konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2 i lov om natur-gasforsyning. Bemærkninger til § 12 a, stk. 2, nævner som konkret eksempel muligheden for aktivtat medvirke til opbygningen af en gasbørs. Energinet.dk er i dag medejer af gasbørsen, Nord PoolGas A/S, der er blevet etableret af Energinet.dk og Nord Pool Spot AS i december 2007. Energi-net.dk og Nord Pool Spot AS ejer hver 50 pct. af aktierne i Nord Pool Gas A/S. Nord Pool Spot ASejes af de nordiske transmissionsselskaber Statnett SF (30 pct.), Svenska Kraftnät (30 pct.), FingridOyj (20 pct.) og Energinet.dk (20 pct.).

Det fremgår imidlertid ikke umiddelbart af begrebet »konkurrencefremmende initiativer«, at derhermed også gives hjemmel til at erhverve ejerandele i selskaber, som har til formål at arbejde forfremme af konkurrence. Med forslaget bliver denne mulighed præciseret. For at skabe ensartedeforhold på el- og gasområdet kræves der klima-, energi- og bygningsministerens forudgående god-kendelse. Med forslaget kan ministeren give samtykke til fortsat ejerskab af Nord Pool Gas A/S.Energinet.dk kan efter § 2, stk. 3, i lov om Energinet.dk strukturere sig, som det findes mest hen-sigtsmæssigt, hvilket også vil gælde Energinet.dk’s medejer- eller ejerandele, som de foreslåedebestemmelser i stk. 1 og 2 giver mulighed for at erhverve. Det betyder, at Energinet.dk kan vælge,om den ejerandel, som Energinet.dk har erhvervet efter ministerens godkendelse, selskabsmæssigtskal placeres i Energinet.dk eller i virksomhedens helejede datterselskaber, forudsat dette i øvrigt ermuligt.Energinet.dk kan indregne de nødvendige udgifter, der er forbundet med den foreslåede opgave-varetagelse, i tarifferne, jf. § 37 d i lov om naturgasforsyning. Dette gælder også eventuelle låneud-gifter til fremmedfinansiering af købet af ejerandelene i selskaberne.Det foreslås endvidere indsat somstk. 3,at ændringer i Energinet.dk’s medejerskab, henholdsvisejerskab, skal godkendes af ministeren. De ændringer, der er omfattet af stk. 3, er alene de, somudvider Energinet.dk’s økonomiske forpligtelser eller risici. Det betyder bl.a., at eventuelle senereudvidelser af en medejerandel også kræver ministerens forudgående godkendelse, medens ind-skrænkninger af medejer-, henholdsvis ejerandelen ikke behøver ministerens medvirken. »Ændrin-ger i Energinet.dks deltagelse« skal i øvrigt forstås bredt, således at aftaler, der indgås som følge afmedejerskabet, henholdsvis ejerskabet, også kan være omfattet.Til nr. 13Med forslaget til ændring af§ 28 c, stk. 1,sikres parallelitet mellem Energinet.dk’s forpligtelse el-forsyningsområdet og naturgasområdet til sikre og dokumentere, at aftaler indgås på markedsmæs-sige vilkår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4 og 5 i forslag til lov om ændringaf lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (L 176).Til § 4Til nr. 14Med forslaget sker dels redaktionelle rettelser af anvendelsestidspunktet for en række numre i lov-forslaget, som følger af, at ændringsforslaget indeholder nogle nye numre. Hertil kommer rettelseraf fejlagtig angivelse i lovforslaget af anvendelsestidspunktet for visse lovbestemmelser, der ikkeknytter sig direkte til datahubben, nemlig ændringen af § 67, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 1, 1. pkt. og §72, jf. lovforslagets § 1 nr. 27, 32 og 33.Hertil kommer en ændring af datoen for, hvornår engrosmodellen vil finde anvendelse fra. Somdet allerede fremgår af høringsnotatet, ville der kunne komme forslag om en ændret dato på grund-lag af den analyse af udviklingen af datahub’en, som Energinet.dk havde igangsat. Analysen er af-rapporteret den 15. maj 2012. På baggrund af Energinet.dk’s analyse foreslås det, at engrosmodel-len skal have virkning fra den 1. oktober 2014, og ikke som anført i lovforslaget den 1. april 2014.Energinet.dk har udarbejdet en procesplan for udviklingen af de elementer i datahub’en, der ernødvendige for at kunne understøtte engrosmodellen. Markedsdesign (udarbejdelse af forskrifter)og udarbejdelse af it-specifikationer vil kunne gå i gang umiddelbart efter lovens vedtagelse og af-sluttes inden årets udgang. Udbudsmateriale vil kunne udarbejdes delvist parallelt hermed, såledesat et udbud vil kunne ske i foråret 2013. Udbuddet vil kunne erfaringsmæssigt kunne gennemføres

på 5 måneder og være afsluttet i september 2013. Herefter vil der være godt et år til it-udvikling,test og implementering. Tidsplanen vurderes at være realistisk i lyset af, at fase 1 af datahub’en sæt-tes i fuld drift i foråret 2013. Det er således alene de supplerende it-funktioner, der understøtter en-grosmodellen, der vil skulle udvikles og implementeres inden 1. oktober 2014.Skæringsdagen 1. oktober vurderes tillige at være velvalgt for de involverede virksomheder, dervil kunne indpasse omstillingen til engrosmodellen fornuftigt i forhold til budgetlægning og regn-skabsafslutning.Udskydelsen vil være til gene for elhandelsvirksomhederne, der er interesseret i en hurtig imple-mentering af engrosmodellen. Datahub’en er imidlertid en forudsætning for, at engrosmodellen kanfungere på en effektiv måde. Det vil således ikke være muligt at gennemføre engrosmodellen, hvisdatahub’en ikke er udviklet og gennemtestet til formålet.