Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven. (Biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-anlæg og udvalgte barmarksværker, undtagelse af forbrænding af farligt affald fra prisloftbestemmelserne samt forbud mod installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 02.05.2012).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Vi fortsætter med at implementere energiaftalen, og det område, vi nu skal behandle, er faktisk en af hovedhjørnestenene, nemlig at vi skaber de økonomiske rammer og muligheder for en omstilling fra kul til biomasse på de centrale kraft-varme-værker. Det er noget, der har været arbejdet med i et stykke tid. Den tidligere regering havde det også med som et meget centralt element i vores daværende udspil, ligesom det er et meget centralt element i den energiaftale, der netop er indgået. Vi finder, at det både miljømæssigt og i forhold til CO 2 -fortrængning er ganske fornuftigt at skabe rammer og vilkår for, at de centrale kraft-varme-værker kan skifte kullene ud med biomasse. Det er et meget, meget stort tiltag, og jeg ved, at i en lang række af byerne er man allerede ganske langt med at forberede den her proces.

Lovforslaget giver også mulighed for, at de 35 barmarksværker, som har de højeste varmepriser, får mulighed for at etablere biomassevarme i stedet for naturgasfyret kraft-varme. Vi tror, at det vil kunne skabe nogle rammer og nogle muligheder for, at de mest økonomisk trængte barmarksværker får mulighed for at levere billigere fjernvarme. Venstre havde gerne set, at endnu flere decentrale kraft-varme-værker og barmarksværker fik den her mulighed, men det er nu engang den mulighed, der er blevet skabt med energiforliget.

Lovforslaget har også fat i det andet og det tredje hjørne af energipolitikken, nemlig spørgsmålet om oliefyr. Det var noget af det, der fyldte rigtig meget i energiforhandlingerne. Regeringen foreslog jo oprindelig et fuldstændigt stop for installation af oliefyr i eksisterende bygninger overalt i Danmark, og det ville have betydet, at op imod 200.000 husstande var blevet tvunget ud i ganske voldsomme investeringer, ja, for nogles vedkommende måske op imod 150.000 kr., og det ville have været en ganske alvorlig sag. Derfor er vi i Venstre meget, meget tilfredse med det forlig, der er indgået på det her område. Vi har fundet en løsning, der er båret af sund fornuft, nemlig at man i forhold til nye huse skal finde anden opvarmning end oliefyr, og i de områder, hvor der i forvejen er fjernvarme, er det jo ganske fornuftigt, at man selvfølgelig skal skifte oliefyret ud med fjernvarme den dag, hvor oliefyret ikke kan længere. Det er god, sund fornuft, og det kan Venstre støtte.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokraterne.

Det lovforslag, som vi behandler her i Folketingssalen i dag, er så det sidste i rækken af lovforslag, som udspringer af energiforliget. Det indeholder konkret tre dele, for det første omstilling til mere biomasse, hvilket sker ved at forbedre de økonomiske rammevilkår for de centrale kraft-varme-anlæg. Det gør vi for at tilskynde til omstilling til mere biomasse, da det selvfølgelig er med til at sikre den grønne omstilling, som vi lægger op til i energiforliget.

Det andet omhandler barmarksværkerne. Der skal der selvfølgelig sikres en bedre økonomi, for det er sådan, at man i dag visse steder i Danmark oplever at have ekstremt høje varmepriser i forhold til andre steder. Det giver problemer med at afsætte sin bolig, og det er selvfølgelig på et trængt boligmarked og i yderkanterne af Danmark et kæmpestort problem, som vi politisk bliver nødt til at tage hånd om og få løst. Vi ser derfor rigtig positivt på, at der bliver taget hånd om de barmarksværker, som har den ringeste økonomi, og håber på, at det vil få løst problemet, så man får varmepriserne ned på et acceptabelt niveau.

For det tredje sker der med lovforslaget et forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nybyggeri fra 2013, og det sker selvfølgelig, fordi forligsparterne er enige om, at energiforsyningen skal være dækket af mere vedvarende energi.

Så er det fuldstændig rigtigt, som Venstres ordfører sagde, at der var meget debat om udfasningen af olie- og naturgasfyr, og det er selvfølgelig glædeligt for mig og for Socialdemokraterne, at der er fundet en god løsning på problemet. Man skal være opmærksom på, at oliefyr så absolut er en af de dyreste opvarmningsformer, der findes på markedet i dag, og derfor kan det jo betale sig rent økonomisk for langt de fleste, der har et oliefyr, at droppe at have et oliefyr, når de i fremtiden står over for at skulle skifte det ud.

Derfor mener jeg sådan set også, at en stor del af den debat, der har været i aviserne om det, og som også Venstres ordfører gentager, når han nævner det med de 150.000 kr., var ren galimatias. Altså, det svarer jo til, at man siger til folk, der skal skifte bilen ud: Det kommer så til at koste jer 1 mio. kr. Ja, det er da rigtigt, at det godt kan koste 1 mio. kr. at udskifte sin bil, hvis man skal have en stor dyr Rolls-Royce, men de fleste af os kan trods alt nøjes med lidt mere beskedne modeller. Så det er jo rigtigt, at det godt kan koste 150.000 kr., hvis man skal udskifte sit oliefyr, men som det gælder for bilerne, tror jeg sådan set, at de fleste mennesker godt kan nøjes med en mere beskeden model. Og i modsætning til bilerne skal man jo ikke ligge og køre rundt i sin forsyningskilde. Man skal sådan set bare have varme ud af radiatorerne, og det tror jeg at en mere beskeden model kan levere lige så effektivt.

Jeg vil sige, hvis jeg skal opsummere lovforslaget, at det betyder en klar, grøn omstilling af varmeforsyningen i Danmark, både på de store kraft-varme-værker, på den kollektive varmeforsyning og helt ned på forsyningen af bygningerne. Vi er selvfølgelig rigtig glade for den her del af forliget også og ser frem til det videre arbejde med energiforliget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Vi er nået frem til det fjerde og sidste lovforslag i dagens lange række af udmøntninger af energiaftalen. Et vigtigt element i lovforslaget her er, at der findes en løsning på kvalerne på barmarksværkerne. Det er en kendt sag, at mange af de såkaldte barmarksværker i mange år har døjet med dårlig økonomi og deraf meget høje varmepriser, hvilket har været et stort problem for deres kunder. Problemerne skyldes jo til dels de stigende naturgaspriser, og værkernes brancheorganisation har selv anvist den løsning, som vi gennemfører her. Der gives nemlig mulighed for, at værkerne kan installere en biomassefyret keddel på op til 1 MW til varmeproduktion. Dermed skal den billigere biomasse bidrage til, at driftsøkonomien i værkerne bliver forbedret væsentligt.

Et andet element i forslaget er den fremtidige ordning for installation af olie- og naturgasfyr i boliger. Her er der i energiaftalen blevet flyttet meget væsentligt i forhold til regeringens udspil. Oprindelig ville regeringen nemlig helt forbyde oliefyr, og det havde været en katastrofe for folk, der bor i områder af landet, hvor der ikke er adgang til kollektiv varmeforsyning. Så havde de skullet skifte deres oliefyr ud med en meget dyr og ny løsning, og det synes vi ikke at nogen kunne have været tjent med.

Derfor er det også glædeligt, at resultatet af energiforhandlingerne blev, at det kun er i helt nye bygninger, der ikke må installeres olie- og naturgasfyr, og at der i områder uden kollektiv forsyning fortsat kan udskiftes oliefyr. Så når det gamle oliefyr ikke kan længere, er det stadig væk tilladt at sætte et nyt ind. Kun i områder med kollektiv varmeforsyning vil det fremover være udelukket at skifte et gammelt oliefyr ud med et nyt. Den mulighed ville næppe mange have benyttet sig af alligevel, da det ikke økonomisk giver nogen mening at have et oliefyr, hvis der er adgang til langt billigere varmekilder af andre slags. Derfor er vi i Dansk Folkeparti rigtig godt tilfredse med det her resultat af forhandlingerne.

I forbindelse med, at der med energiaftalen indføres forbud mod oliefyr i kollektivt forsynede områder – og dermed forsøges det så at styre borgernes valg af varmekilde – synes jeg også, det er relevant at tage spørgsmålet om tilslutningspligt op. Det er en kendt sag, at flere kommuner i landet, bl.a. Silkeborg Kommune, har besluttet at pålægge borgerne at tilslutte sig kollektiv forsyning i form af fjernvarme for på den måde at opnå, at borgerne betaler bidrag til den kollektive forsyning, også selv om de ikke benytter den. Det synes jeg ikke er rimeligt, og det skulle jo også gerne være sådan, at den kollektive forsyning alt andet lige økonomisk er så attraktiv, at det er indlysende at tilslutte sig ad frivillighedens vej, og at tvang dermed er helt overflødig. Jeg synes derfor, det er vigtigt at sige, at vi i Dansk Folkeparti mener, at det er at gå for vidt, når man ligefrem vil pålægge borgerne at tilslutte sig varmekilder, som de slet ikke ønsker.

Men med de bemærkninger skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti tilslutter os lovforslaget, da det jo er en del af energiaftalen, hvor der jo som nævnt er nogle ganske udmærkede elementer, som vi gennemfører.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Tak. Jeg er kommet ind i den vane, som jeg så skal gentage her, at jeg også taler på vegne af Det Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Lovforslaget handler, som mine kollegaer har sagt før, jo om at få varmeforsyningen gjort grøn, kan man sige, ved at vi går over til biomasse i centrale værker og åbner op for en redning – det håber jeg faktisk det bliver – for de der mest belastede barmarksværker. Dem har vi haft mange diskussioner om i årenes løb og også lavet flere pakker for. Jeg tror faktisk, vi har fundet noget her, som virkelig hjælper. Derfor er jeg rigtig glad for løsningen.

Jeg vil dvæle ved den diskussion, der jo måtte dukke op om oliefyrene, og bare stilfærdigt sige til Venstres ordfører, at det er sådan ude i det virkelige liv, at når man har fortalt, hvad det egentlig var, der lå i det forslag fra regeringen, om, at man fra 2030 ikke længere måtte have oliefyr, var der ikke så mange, der virkelig var vrede, men hvis de havde læst avisen og en række politikeres udtalelser, blev de selvfølgelig meget bekymrede, og det kan jeg også godt forstå. Sagen er, at vi har fundet en meget fornuftig løsning, og hvis der nu er nogle af dem, der har oliefyr, der lytter, vil jeg sige, at jeg tror, at et godt råd er, at de i god tid inden 2030 har fået skiftet det ud. Det er ikke, for at de skal være grønne, ikke for at de skal være glade for os herinde, men fordi de skal spare kroner og øre. Efter al sandsynlighed bliver det meget, meget vigtigt specielt for de grupper, der har oliefyr, at de får skiftet det ud. Det bliver så en diskussion om, hvornår de får mulighed for det, og jeg er også glad for, at det ligger i aftalen, at vi har sat nogle penge af til bedre rådgivning, for det er jo det, det handler om, og ikke om den rådgivning, som også kom i medierne, nemlig at de er nødt til at bruge 160.000 kr.

Det er også vigtigt, at vi får ESCO-modeller op at stå, altså modeller, som gør, at det finansieringsmæssigt er lettere. Så jeg tror, at det, vi har fundet frem til her, er en måde, hvorpå vi jo opnår det samme og så samtidig giver det gode råd: Sørg for rimelig hurtigt at komme af med dit oliefyr, for ellers risikerer du at komme i en økonomisk meget dårlig situation.

Det sidste, jeg så vil sige, er om det, at vi nu går så meget over til biomasse. Det vedrører også det tidligere forslag om biogas, som vi lige har drøftet. Vi har jo brug for en lidt grundigere analyse af hele biomasseanvendelsen. Der rejses jo mange diskussioner, og der kommer også en række argumenter, som man skal lytte til, og hvor der også klart er dele af argumenterne, der er rigtige: Hvis man tager træpiller – får dem fra et sted, hvor der ikke genplantes skov osv. – får man jo ikke den CO 2 -virkning, som man ønskede. Hvis man bruger majs og andre af den slags produkter i biogasfremstillingen, når vi heller ikke det, som jeg i hvert fald gerne vil have at vi får ud af den her aftale.

Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen er enige om, at der skal laves en meget grundig biomasseanalyse, som tager fat på bl.a. de problemer, som jeg sammen med en række andre har nævnt her, og at det er noget af det, der får førsteprioritet. Og vi kan forvente, forstod jeg på ministeren, at en sådan analyse vil være færdig i løbet af et års tid, så vi kan få fastlagt de kriterier, der skal til. Med det sprog, man ellers bruger, er det jo bæredygtighedskriterier for anvendelse af biomasse, men det, vi har brug for, før vi kan opstille dem, er jo, at vi får en grundig og omfattende analyse. Om vi så skal vente på, at EU får lavet bæredygtighedsstrategier, er jo ikke sikkert, men det må vi se, når den analyse foreligger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg synes også, det er en spændende debat, der har været om oliefyr, og på nogle områder jo en nyttig debat, forstået på den måde, at det gav regeringen mulighed for at give indrømmelser til de borgerlige partier, som ikke har skadet, og den slags muligheder skal man selvfølgelig benytte sig af. Det eneste skadelige er, hvis den opfattelse breder sig blandt mennesker, der har oliefyr, at nu skal de udnytte den frihed, de har fået til at beholde oliefyret, for så sparer de nok penge. For den opfattelse er i al væsentlighed forkert, og her behøver vi slet ikke at operere med olieprisstigninger, som vi tror de vil udvikle sig; mindre kan gøre det.

Det, man så kan ærgre sig lidt over, er, at vi ikke har haft den reelle diskussion, der kunne have været brug for at føre, nemlig om der er mennesker i det her land – særlig mennesker, der bor i tyndt befolkede dele af landet – der har ejendomme, der er så lidt værd i handel og vandel, og har så lave indkomster, at de har svært ved at finansiere investeringer, der sådan set også ud fra en personlig økonomisk interesse er fornuftige, og hvordan vi kan gå ind og understøtte det i forhold til de mennesker. Men heldigvis findes der jo andre aftaler i den her verden end dem, der ligger i energiaftalen, hvor der er penge, der kan bruges til det formål, og den opgave må vi jo så forsøge at løfte sammen med regeringen. Og det vigtige for de borgerlige partier i den her sag har været at sikre, at folk fortsat kan være afhængige af olie, hvad jeg sådan set ikke tror er nogen økonomisk gevinst. Ellers vil jeg sige, at det, der ligger omkring den del af lovforslaget, synes vi sådan set er meget fornuftigt.

Jeg vil sige, at vi jo også er glade for – og man burde måske endda svinge sig op til at sige, at vi er begejstrede over – at vi nu arbejder på at gøre os uafhængige af kul. Det er jo et mangeårigt ønske fra vores side, og når begejstringen så er en lille smule mindre, end den måske burde være, er det, fordi det minder mig en lille smule om, dengang vi fik atomkraft ud af dansk energipolitik og så fik kul i stedet for.

Det er jo lidt det, der er problemet her: Hvad er det, vi får i stedet for? Og der tror jeg da, at der i de år, der er gået, er kommet mere og mere forståelse for, at vi faktisk har at gøre med en noget kompliceret problemstilling, fordi der givetvis er nogle måder, man kan producere biomasse på, som faktisk ud fra en klimamæssig og miljømæssig synsvinkel er ganske skadelige. Det er jo ikke formålet, så derfor handler det selvfølgelig om, at vi er nødt til at få lavet den analyse af bioenergien, biomassen, som vi har aftalt, med henblik på at afdække, hvordan vi faktisk kan sikre os, at vi får miljømæssige og klimamæssige gevinster ved at bruge vedvarende energikilder, alternative energikilder.

Der er et andet element i forhold til biomasse, som jo også må fylde noget. Det er spørgsmålet om, om det er økonomisk fornuftigt i det lange løb at gøre sig afhængig af biomasse, hvis det er sådan, at biomasse udvikler sig til at være et produkt, der måske ikke er sådan vældig stor overflod af; tværtimod kan man risikere, at det bliver dyrt. Man må så prøve at se på, om der faktisk findes nogle af de andre energikilder – det, jeg vil kalde de reelt vedvarende energikilder – som så kommer til at spille en større og større rolle. Det er i hvert fald min opfattelse og Enhedslistens opfattelse, at biomasse næppe bliver en del af løsningen på længere sigt i samme omfang, som der lægges op til i det her lovforslag.

Men alt det kan man sige, at der findes rigtig mange analyser, rapporter og meget store debatter om blandt mennesker, der alle sammen har lange og indviklede titler og er i stand til at skrive indlæg i debatten, som kan være uigennemskuelige for os andre at forstå. Men når vi får lavet den her analyse, som vi går i gang med at lave rimelig hurtigt, og som jeg er glad for at høre at ministeren har en forventning om kan være færdig i løbet af et års tid, så kan vi vel ud fra den træffe de nødvendige beslutninger for at sikre, at alternativet til kul i Danmark på alle måder bliver både økonomisk, miljømæssigt og klimamæssigt bæredygtigt. Jeg ser frem til, at vi kommer i gang med den her proces.

Men Enhedslisten medvirker selvfølgelig som et led i aftalen også i det her lovforslag, og det gør vi da ikke mindst, vil jeg sige, fordi vi faktisk synes, det bliver fantastisk vigtigt, hvilke konklusioner der drages, når vi får lavet en analyse af bioenergiens bæredygtighed. Og de diskussioner og de beslutninger synes vi ærlig talt ikke at vi vil overlade til regeringen at have og træffe helt alene med de borgerlige partier, så der vil vi gerne give et konstruktivt bidrag, når vi kommer så langt.

Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg skal på vegne af Liberal Alliances ordfører på området oplæse følgende tale:

Varmeforsyningsloven er vel uden tvivl en af de love vedtaget i det danske Folketing, som indeholder absolut mest muligt planøkonomisk vraggods. Her har man som myndighed virkelig fat i det frie mennesker og kan med paragrafferne disciplinere folket til at gå i magthavernes retning. Uanset hvor billig og fornuftig en energiform, man har valgt, har man tvangsredskaberne til at gennemtvinge fællesskabets interesser. Det skulle ikke undre, hvis man også kunne blive inspireret af Nordkorea.

Hvis man ikke kan lide individuel opvarmning med oliefyr, kan der gives påbud om tilslutning af eksisterende bygninger til kollektiv energiforsyning. Det har man kunnet i mange år, og vi har set borgmestre ryge på det. Men hvis folk så ikke lystrer og betaler tilslutningen – uden at bruge den, fordi der er et godt alternativ – så må skruen drejes endnu en omgang. Nu hedder det ikke tilslutningspligt, nej, ifølge det her nye lovforslag skal det hedde aftagepligt. Det gør man så med store smil også hos de – på papiret – ikkesocialistiske partier. Forstå det, hvem der kan.

Jeg forstår godt harmen hos de folk, som har investeret fornuftigt og interesserer sig for området, og som pludselig – som vi har set det i bl.a. Silkeborg og Hillerød Kommune – bliver overrulet af en kommunalbestyrelse. Med verdens dyreste energipriser er der jo rigtig mange, der forsøger at finde individuelle alternativer og billigere løsninger.

Går man ned i substansen og ser på begrundelserne for disse indgreb, skulle man jo forvente, at de var klokkeklare og indlysende, når der også i et borgerligt parti gås så vidt. Men nej, det ses nemlig, at omstillingen til biomasse for det første ikke hjælper på reduktionen af CO 2 -udslippet, da kraftværkerne ligger i den kvotebaserede sektor. Man skriver det selv i lovbemærkningerne, men man skynder sig at tilføje, at det hjælper på 40 pct-målet. Jamen hallo, det er bare et tal, man selv har fundet på, og som heller ikke hjælper på det globale udslip. Graver vi endnu længere ned og ser på, at denne omstilling samtidig kalder på nogle meget alvorlige etiske dilemmaer omkring dyrkning af raps til energiformål i en tid, hvor mere end en milliard mennesker sulter – og hvor vi kan være helt sikre på, at det trækker i retning af højere fødevarepriser og endnu mere forarmelse – bør man blive endnu mere bekymret.

Jeg skal nok lade være med at uddybe problemet yderligere ved at spekulere over, at den nødvendige import af træpiller efter al sandsynlighed vil medføre, at der ikke genplantes efter skovhugst, hvilket vil give et negativt CO 2 -regnskab, og at EU's videnskabelige komité netop har offentliggjort en redegørelse, der fortæller, at hvis vi blander biobrændslerne, så bliver emissionerne i virkeligheden lige så skadelige som ved den store skurk i eventyret, nemlig afbrænding af kul. Begge dele er også pointeret af tænketanken Concito.

Før kæden hopper helt af, skal jeg medgive, at det jo fremgår, at regeringen trods alt vil undersøge, hvorvidt der reelt er et bæredygtighedsproblem på området for biobrændsel. Men det er vel ret beset at tage problemerne i den omvendte rækkefølge: Først gennemfører man loven, hvilket kræver hyper langsigtede investeringer, og bagefter undersøger man, om det kan tænkes, at det giver mening.

Vi har rigtig svært ved at se meningen med disse ræsonnementer, og vi stemmer naturligvis imod.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, og det gør vi, fordi vi gerne vil medvirke til øget omstilling til biomasse på centrale kraftvarmeværker. Det er en rigtig positiv grøn dagsorden. Vi bakker selvfølgelig op om det. Det giver lavere varmepriser, det hjælper de virksomheder, der har haft de højeste priser til at få nogle lavere priser, og det hjælper med mere vedvarende energi i forhold til i dag. Det bakker vi meget op om. Det er det første led.

Det andet led i aftalen er så det, der omhandler oliefyr, hvor det jo er vigtigt, at vi er landet på en aftale, hvor vi ser tingene i øjenhøjde, og hvor der også tages hensyn til folk, der bor i de områder, som nogle kalder yderområder eller endnu værre for udkantsområder. Der kommer jeg selv fra, og det er jeg rigtig stolt af. Jeg er glad for at bo i Vamdrup ved Kolding ovre i Jylland. Jeg vil ikke bytte med noget som helst herovre, og der er jo nogle, der bor så langt ude på landet, at der ikke er nogen anden form for offentlig forsyning. Man kan ikke blive tilsluttet fjernvarme eller naturgas, og derfor vil det selvfølgelig heller ikke være rimeligt, at man tvinger dem til at skulle skifte fra oliefyr til naturgas eller en anden form for varme, som kan være mange forskellige slags, men som i hvert fald vil koste rigtig mange penge.

Derfor siger vi, at de får dispensation til at fortsætte med oliefyr, og så må vi håbe, at prisen ikke bliver så høj, som nogle spår. Folk må jo selv afgøre, hvordan de vil reagere og indrette sig. Hvis prisen bliver for høj, er jeg helt sikker på, at folk af egen drift flytter til en anden energikilde og får deres varme derfra. Vi vil ikke være med til at diktere det. Det må være op til det frie valg.

Men samlet set bakker Det Konservative Folkeparti op om det her lovforslag, som er rigtig godt, og som er det sidste i en række på fire. Så nu mangler vi bare ministeren.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Tak til alle ordførere for deres bemærkninger til dette fjerde lovforslag i dag, som gennemfører vores energiaftale af 22. marts 2012, som altså er en aftale, der har vist, at vi i Danmark kan samle os for at lægge grunden til en grøn fremtid. De elementer, der gennemføres med dette lovforslag, er, som flere har været inde på, biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-værker, biomassevarme på udvalgte barmarksværker og forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nybyggeri, og der er tale om elementer, som indgår direkte i selve energiforliget, og som nu skal vedtages ved en række lovændringer.

Lovforslaget her kan sådan set opsummeres med enkelte ord: omstilling til en grøn varmeforsyning. Den grønne varme fremmes over hele linjen fra de store kraft-varme-værker via dele af den kollektive varmeforsyning og helt ned til den individuelle forsyning i bygninger. Jeg er glad for, at aftaleparterne i energiaftalen har valgt at satse på netop disse vitale elementer i vores varmeforsyning.

Lovforslaget indeholder også elementer, som ikke er led i opfølgningen af energiaftalen, men som jeg forstår at de fleste partier kan støtte. Det er undtagelse af anlæg til forbrænding af farligt affald fra prisloftbestemmelserne. Det er vigtigt at få tilpasset reglerne om prisloftet, så de ikke omfatter anlæg til forbrænding af farligt affald, som ikke kan sammenlignes med energivirksomheder. Aftaleparterne har heldigvis ikke haft nogen indvendinger imod at bruge denne lejlighed til at gøre det. Tak for det.

Så har der været lidt diskussion om oliefyr. Jeg tror, det er fair at sige, at det i langt de fleste tilfælde vil være sådan, at der vil være alternativer, der er mere økonomisk attraktive end oliefyr, hvis man alligevel skal skifte sit oliefyr ud, og jeg tror, at den bedste anbefaling, vi kan give de mennesker, der skal det, er at afsøge alle mulighederne. Jeg vil bestræbe mig på sammen med forligspartnerne her at sikre den rådgivning, der skal til, for at man kan gøre det, og også at der er så meget synlighed og transparens omkring alternativerne som overhovedet muligt.

Der har også været en diskussion om biomassen og bæredygtigheden af den. Hvis jeg kort skal gøre rede for min egen holdning, vil jeg sige, at det er helt katastrofalt, hvis vi foretager hele den her omlægning til bioenergi uden at have øje for, hvad det er for en biomasse, og hvordan vi anvender den. Men efter min mening ville det altså også være helt katastrofalt, hvis ikke vi benyttede de bæredygtige biomasseressourcer, vi har, til at fremme den grønne omstilling, for så ville det gå for langsomt.

Endelig har der været en diskussion om tilslutningspligt versus aftagepligt. Det kan være, at jeg her lige skal klargøre, at der med denne aftale eller dette lovforslag sådan set ikke lægges op til at ændre på den tilslutningspligt, som der er i forvejen. Det er jo i dag sådan, at hvis man skal pålægge nogen tilslutningspligt til fjernvarmenettet, skal der altså være en rigtig god samfundsøkonomi i det, og der skal være en stor økonomisk gevinst at hente for dem, der bliver tilbudt det. Nu nævnte Dansk Folkepartis ordfører, om ikke det var lidt betænkeligt, hvis man kunne tvinge folk til det, men baggrunden eller i hvert fald en af de væsentlige baggrunde – lad mig sige det på den måde – for, at vi i Danmark har kunnet have et uændret energiforbrug samtidig med økonomisk vækst, er jo faktisk den energibesparelse, der ligger i, at vi kan udnytte vores fjernvarme til stor økonomisk gavn og glæde for både danske virksomheder og danske borgere.

Det ændrer vi heldigvis ikke ved her, men vi indfører på den anden side altså heller ikke en aftagepligt, hvilket Liberal Alliances ordfører var inde på. Det står der ikke noget om nogen steder. Der er tale om helt almindelig lovgivning på det her område, som vi har haft hele tiden. Det siger jeg bare, så folk ikke skal blive foruroligede over det. Ellers var det jo en veloplagt tale, som Liberal Alliances ordfører lagde for dagen her. Det er ærgerligt, at Liberal Alliance ikke lige vil være med i de sidste to lovforslag her. Lad os nu se, når vi kommer længere frem, om ikke man vil kigge lidt mere nøgternt på de tal, der ligger til grund, og som gør, at resten af Folketingets partier gerne vil være med.

Jeg takker mange gange for bemærkningerne i dag, og jeg vil anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.