Høringsnotat om høringssvar fra eksterne høringsparter om udkast til lov om ændringaf lov om varmeforsyning og byggelovenUdkastet tilforslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byg-geloven,som hovedsageligt led i opfølgning på den energipolitiske aftale af 22. marts 2012,blev sendt i høring den 13. april 2012 med høringsfrist den 25. april 2012. Udkast til et revi-deret lovforslag, hvori der er tilføjet en ændring om undtagelse af anlæg til forbrænding affarligt affald fra prisloftbestemmelserne, blev sendt i høring den 26. april 2012 med hørings-frist den 1. maj 2012.Udkastet til lovforslag blev sendt til 119 ikke-ministerielle høringsparter, jf. oversigten i bila-get. Hovedparten af disse parter har enten ikke svaret eller har meddelt, at de ikke har be-mærkninger. Følgende høringsparter har konkret meddelt, at de ikke har bemærkninger: An-kenævnet på Energiområdet, Datatilsynet, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, CO-industri, Byggeskadefonden, KTO, Energi- og Olieforum, Dansk Advokater og Aalborg Uni-versitet. HMN Naturgas I/S og Københavns Kommune – Center for Byudvikling har meddeltikke at have bemærkninger til forslaget om undtagelse af anlæg til forbrænding af farligt af-fald fra prisloftbestemmelserne.3F har meddelt, at de støtter lovforslaget.Forbrugerrådet har meddelt, at Rådet af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed forat forholde sig til udkast til lovforslaget, og at Forbrugerrådet således ikke kan tages til ind-tægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.Advokatrådet har bemærket, at høringsfristen på 13 dage udelukker en nærmere stillingtagentil de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet.De høringssvar, som indeholder bemærkninger, gennemgås summarisk nedenfor. De virk-somheder og organisationer, der har afgivet bemærkninger er: Københavns Energi (KE), DetØkologiske Råd, Energitilsynet, Dansk Gasteknisk Center A/S, Autoriserede KølefirmaersBrancheforening, DEBRA – Dansk Energi Brancheforening, RenoSam, DI, VELTEK, DanskGartneri, HMN Naturgas I/S, EP Engineering, Danmarks Naturfredningsforening, DANVA,FSR – danske revisorer, Dansk Fjernvarme, KAB, Brancheforeningen for Biogas, Tekniq,Kommunernes Landsforening (KL), affald danmark, Dansk Energi, Københavns Kommune –Center for Byudvikling, Landbrug & Fødevarer, Danske Halmleverandører, Varmepumpefa-brikanterne i Danmark og Kommunekemi A/S. Advokatfirme Energi og Miljø har afgivet hø-Side 1

Dansk Fjernvarme mener overordnet, at lovforslaget muliggør en økonomisk afbalanceret mu-lighed for at konvertere de kulfyrede kraftvarmeværker til biomasse uden at værkerne kan ud-nytte situationen til at skabe unødigt høj forrentning af investeringerne på bekostning af var-meforbrugerne.Landbrug & FødevarerLandbrug & Fødevarer støtter energiaftalens overordnede mål om at fremme den danskeenergisektors grønne omstilling.Danske Halmleverandører er positive over den samlede pakke af ændringer. Dog undrer for-eningen sig over, at aftalen ikke er mere ambitiøs hvad angår anvendelsen af lokale biomas-ser, som f.eks. halm.TEKNIQ kan støtte formålene med lovforslaget, der lægger sig tæt op af den netop vedtagneenergiaftale for Danmark.KL finder det som udgangspunkt meget positivt, at der med lovforslaget skabes mulighed forat aftale en fordeling af den afgiftsmæssige fordel ved omlægning til biomasse.Dansk Energi påpeger at kraftværkernes konvertering til biomasse i særklasse er det enkelt-stående initiativ i energiaftalen, der giver det største bidrag til målsætningen om 40 pct. CO2-reduktion i 2020. Kraftværkerne er indstillet på at gennemføre konverteringer, hvis de retterammebetingelser er til stede. Dvs., at der i byerne skal være en efterspørgsel efter biomasse-baseret varme, og de økonomiske incitamenter skal kunne sikre en bæredygtig buisness-casefor ejerne af kraftvarmeværkerne.Dansk Energi påpeger, at forsyningssikkerhedsafgiften reducerer den afgiftsmæssige fordelved at konvertere fra fossile brændsler til biomasse markant. Derved reduceres det samledeøkonomiske incitament for konverteringen betydeligt. Dansk Energi vurderer, at lovudkastetdermed ikke sikrer de nødvendige økonomiske incitamenter for at gennemføre den ønskedekonvertering til biomasse.

Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen noterer, at parterne generelt ønsker en regulering, der fremmer omstillingenfra kul til biomasse på de centrale værker. Styrelsen noterer også, at der er en interessekon-flikt, hvor producenterne af varme plæderer for mest mulig aftalefrihed, mens varmeaftagereplæderer for mest mulig forbrugerbeskyttelse. Disse forhold gør sig generelt gældende underde følgende specifikke emneområder. På baggrund heraf, har Energistyrelsen tilpasset lov-forslaget således, at de største barrierer for aftalefriheden (prislofter og substitutionspris)bortfalder, mens forbrugerbeskyttelsen i højere grad tilgodeses gennem en styrkelse af Ener-gitilsynets rolle og en begrænsning af, for hvilke prisparametre aftalefriheden gælder. Oven-stående er nærmere beskrevet under de enkelte emneområder.1.2.Om forelæggelse af aftalen til Energitilsynet

Københavns Kommune påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at det er en betingelse for afta-ler om deling af biomassefordelen, at aftalen godkendes af Energitilsynet. I bemærkningeromtales Energitilsynets opgave dog som en kontrol af aftalerne. Der opfordres til, at det ogsåaf bemærkninger fremgår, at aftalerne skal godkendes af Energitilsynet.Sekretariatet for Energitilsynet finder en forhåndsgodkendelse af privatretlige aftaler yderstuhensigtsmæssig. Energitilsynet opfordrer til ændring af bestemmelsen om, at en aftale omfordeling af afgiftsfordelen skal forelægges Energitilsynet, således, at Energitilsynet kan fast-sætte regler herom, herunder at forelæggelsen skal ske elektronisk, og at forelæggelsen ledsa-ges af en revisor-erklæring. Dermed vil forelæggelsen foregå på samme måde som anmeldelseaf tariffer m.v., jf. § 21, stk. 1.Energistyrelsens bemærkninger:En aftale, jf. den foreslåede § 20, stk. 15, skal alene forelægges Energitilsynet for en kontrolaf, om forudsætningerne for at måtte fordele afgiftsfordelen frit er opfyldt. Energistyrelsenskontrol vedrører ikke selve aftalens indhold. Høringssvarene har gjort Energistyrelsen op-mærksom på, at ordet »godkendelse« i § 20, stk. 17, som er blevet til stk. 16, kan give det for-kerte indtryk, at selve aftalen godkendes af Energitilsynet. Derfor er ordet slettet fra bestem-melsen.Bestemmelsen om forelæggelse af en aftale, jf. stk. 15, er udvidet i overensstemmelse medEnergitilsynets bemærkninger om elektronisk forelæggelse og revisor-erklæring.1.3.Om indgåelse af frivillige aftaler

Dansk Energi har et ønske om, at der gives tilstrækkeligt frivilligt forhandlingsrum for, atkraftværker og varmeaftagere kan indgå aftaler om konvertering fra kul til biomasse.Affald danmark støtter, at den omkostningsbestemte varmepris kan fraviges, således at denafgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse kan fordeles ved frivilli-ge aftaler mellem varmeproducenterne og varmeaftagerne. Affald danmark foreslår dennemulighed udvidet, således at der gives flere muligheder for at fravige den omkostningsbe-stemte pris med en aftalt pris. Foreningen mener, at den gældende varmeprisregulering udgøren barriere for forbrændingsanlæggenes mulighed for at optimere elproduktionen i forhold tilvindenergien og varmeproduktionen i forhold til behovet. Derfor anbefaler affald danmark enegentlig revision af varmeprisreguleringen.Danske HalmleverandørerDanske Halmleverandører er positive over for forslaget om indgåelse af frivillige prisaftaler.Energistyrelsens bemærkninger:Med baggrund i de indkomne høringssvar har Energistyrelsen ændret lovforslaget således, atdet nu klart fremgår, at aftalefriheden er begrænset til alene at omfatte en aftale om fordelingaf afgiftsfordelen. Andre prisforhold end fordeling af afgiftsfordelen er fortsat underlagt dengældende prisregulering. Bestemmelserne i lovens kapitel 4 om priser vil således fortsat væregældende for de dele af aftalen, jf. § 20, stk. 15, nr. 2, som ikke vedrører fordeling af afgifts-fordelen. Hvis parterne ikke ønsker at fordele afgiftsfordelen uden at stk. 1 gælder for dennefordeling, vil prisbestemmelserne fortsat være gældende for den samlede prisfastsættelse.Ændringen af lovforslaget sikrer således, at der for så vidt angår afgiftsfordelen bliver fuldaftalefrihed, mens øvrige aftaler fortsat ligger under Energitilsynets tilsyn.Ligesom ved anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling og andre leveringsbetingelser, jf. §21, stk. 1, skal forelæggelse af en aftale, jf. § 20, stk. 15, nr. 2, ske efter regler fastsat af Ener-gitilsynet.1.4.Om Energitilsynets kompetenceforhold

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at Energitilsynets kompetenceforhold i forhold til afta-lefriheden er uklare. Dansk Fjernvarme advarer mod, at klager og tvister skal afgøres veddomstolene eller ved voldgift, og anbefaler i stedet, at Energitilsynet får den fulde kompeten-ce til at afgøre klager, der omhandler aftaler efter § 20 stk. 15.Energistyrelsens bemærkninger:I anledning af Dansk Fjernvarmes bemærkninger er lovforslaget ændret, såEnergitilsynets kompetenceforhold er klarlagt. Det fremgår nu af lovforslaget, at Energitil-synets kompetence med hensyn til behandlingen af prisspørgsmål ved delingen af afgiftsforde-len er uændret i forhold til den gældende kompetence, bortset fra, at varmeproducent og var-meaftager frivilligt kan aftale fordelingen af afgiftsfordelen. De øvrige dele af prisfastsættel-sen vil af Energitilsynet skulle behandles efter de gældende regler.

Dansk Fjernvarme og KL understreger begge vigtigheden af et prisloft for varme i forbindelsemed aftalefrihed, fordi varmeforbrugeren herigennem sikres mod urimeligt høje varmepriser.Begge parter mener, at en 5-årig periode ikke er tilstrækkelig, og at prisloftet også er nødven-digt efter 2017.Dansk Energi mener modsat, at forslagets bestemmelser om et prisloft sammen med bestem-melsen om substitutionspriser vil føre til, at konverteringsprojekter udskydes eller helt opgi-ves. Især prisloftet tilsidesætter aftalefriheden og medfører, at hverken DONG Energy ellerVattenfall kan påtage sig at investere i konvertering af kraftvarmeværkerne til biomasse.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget er ændret således, at aftalefriheden begrænses til alene at omfatte en aftale omfordeling af afgiftsfordelen. Andre prisforhold end fordeling af afgiftsfordelen er fortsat un-derlagt den gældende regulering. Dermed begrænses behovet for et prisloft, idet varmeafta-gerne for størstedelen af varmeprisen er beskyttes af den gældende regulering. Alene afgifts-fordelen kan fordeles efter en aftale, der ligger ud over de gældende prisbestemmelser. Ind-gåelse af aftale om fordelingen af afgiftsfordelen er frivillig og kan kun indgås, hvis beggeparter er enige.Som følge heraf, er bestemmelsen om prisloftet udgået af lovforslaget.1.6.Om substitutionsprincippet

KL bemærker, at det umiddelbart forekommer, at lovforslagets bemærkninger angående sub-stitutionsprisen afviger fra Energitilsynets praksis og at Energitilsynets kompetence for atkunne påse substitutionsprincippet er begrænset.Dansk Energi mener, at der ikke er brug for skærpede principper for fastsættelse af substituti-onspriser. Samlet vurderer DE, at forslagets bestemmelser om prisloft og substitutionspriservil føre til, at konverteringsprojekter udskydes eller opgives.Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at lovforslaget indeholder nye regler, som betyder,at det er varmeaftagerne – typisk ejerne af et transmissionsselskab – der bærer risikoen for, atden aftalte varmepris med det centrale værk overstiger transmissionsselskabets substitutions-pris.Advokatfirma Energi og Miljø gør opmærksom på, at det i Aarhus-området er således, atAarhus Kommune, AffaldVarme, indgår aftale med DONG, som er ejer af det centrale kraft-varmeværk om køb af varme for forsyning af såvel Aarhus Kommunes varmeforbrugere somforsyning af varmeforbrugere i Skanderborg Kommune, Odder Kommune og Syddjurs Kom-mune. Varmeforbrugerne forsynes ikke direkte af Aarhus Kommune, men Aarhus Kommunesælger varme fra Studstrupværket videre til lokale forbrugerejede fjernvarmeværker i om-egnskommunerne samt til lokale forbrugerejede varmeværker i Aarhus. Disse forbrugerejedefjernvarmeværker i omegnskommunerne er dog ikke part i aftalen. I den forbindelse spørgerEnergi og Miljø om den aftalte varmepris kan gøres gældende af Aarhus Kommune, Affald-Varme, ved videresalg i forhold til de forbrugerejede varmeværker i omegnskommunerne.Side 5

Københavns Kommune mener det er vigtigt, at det fremgår, at kommunalt ejede varmeforsy-ningsselskaber, som f.eks. er organiseret som aktieselskaber, kommanditaktieselska-ber/partnerskaber, anpartsselskaber m.v., også er omfattet af betegnelsen “kommunale varme-forsyningsanlæg” i lovforslaget.Energistyrelsens bemærkninger:En forudsætning for at måtte fordele afgiftsfordelen frit, er, at det kollektive varmeforsynings-anlæg på tidspunktet for aftalens indgåelse er ejet af en eller flere kommuner, af de forbruge-re, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller af kommuner og forbrugere i for-ening. Energistyrelsen har en praksis for fortolkning af begrebet “kommuner” i forbrugerbe-skyttelsesbestemmelserne i lov om varmeforsyning, f.eks. i § 23 f eller § 23 g, hvor dette be-greb kan omfatte både en kommunal forsyningsgren og et kommunalt ejet forsyningsselskab.Kommuners indflydelse på anlægget skal efter gældende praksis dog være usvækket. Derforskal der være tale om et selskab, der er 100 pct. kommunalt ejet. Det betyder, at § 20, stk. 15,ikke kan anvendes, hvis et selskab delvis er ejet af andre end kommuner eller de forbrugere,hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, vil § 20, stk. 15, ikke kunne anvendes.Dette er tydeliggjort i bemærkningerne.1.8.Om fortolkning af begrebet »kombi-anlæg«.

Landbrug & Fødevarer og KL spørger til forståelsen af begrebet»kombi-anlæg«.Energistyrelsens bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3, som i det ændrede lovforslag erblevet til nr. 4 (§ 20, stk. 15 og 16), er muligheden for at aftale en fordeling af afgiftsfordelen,ikke forbeholdt centrale kraftvarmeanlæg, som er 100 pct. omstillet til biomasse. Også kombi-anlæg, dvs. anlæg der kan producere opvarmet vand eller damp på såvel fossile brændslersom biomasse, kan aftale prisen med varmeaftageren for den biomassebaserede andel afvarmen. I dette sammenhæng er det ikke afgørende, om varmen produceres på én kedel meden blanding af biomasse og kul, som brændsel, eller på adskilte kedler, med hver deresbrændsel. Det afgørende i forhold til § 20, stk.15, er, at det alene er fordelingen af afgiftsfor-delen, der kan aftales efter stk. 15.

DI støtter, at de 35 fjernvarmenet med de højeste forbrugerpriser får mulighed for at skifte tilbiomassebaseret varme fra et produktionsanlæg op til 1 MV. Denne ændring vil give beboer-ne i de mindre danske byer billigere varme og medføre en øget biomasseanvendelse og fal-dende naturgasforbrug og derfor bidrage til at opfylde Danmarks internationale VE- og CO2-forpligtelse. DI havde dog foretrukket, at et frit brændselsvalg helt generelt blev indført i ste-det for en dispensationsordning for 35 på forhånd udpegede værker.HMN Naturgas I/S tager til efterretning, at det bliver muligt for de 35 dyreste barmarksværkerat installere en biomassekedel med maksimal effekt på 1 MW med henblik på at forbedre bru-gerøkonomien hos disse. HMN konstaterer samtidig, at det fortsat for alle andre end disse 35værker gælder, at den samfundsøkonomiske vurdering er det afgørende kriterium i forbindelsemed vurdering af projektforslag. HMN noterer sig endvidere, at det eksplicit af bemærknin-gerne fremgår, at brugerøkonomien ikke indgår i den samfundsøkonomiske vurdering af etprojekt, og dermed er uden betydning for kommunalbestyrelsens vurdering i alle andre tilfæl-de end netop disse 35 værker.Dansk Fjernvarme har det principielle synspunkt, at muligheden for selv at vælge sit brænd-sel, og eventuelt at kombinere flere brændsler, for derigennem at mindste værkets strategiskerisiko på varmeprisen, skal være tilgængelig for flest mulige varmeværker. Kombineret medbeslutningen om udfasning af naturgassen senest i 2035, betragter organisationen ændringenfor de 35 værker/fjernvarmenet med de højeste priser, som et skridt i retningen af frit brænd-selsvalg.

Landbrug & Fødevarer kan støtte lovforslagets initiativ med biomassebaseret varmeprodukti-on til forsyning af udvalgte fjernvarmenet. Initiativet, der følger af Energiaftalen af 22. marts2012, vil medføre en fornuftig løsning på et konkret problem, som mange borgere på landethar været berørt af. Der er desuden grund til at tro, at det fremlagte forslag på dette punkt vilkunne afstedkomme en øget afsætning af lokalt produceret bioenergi, sådan at det medvirkertil at skabe vækst og beskæftigelse i landområderne på samme tid som fjernvarmeværkernesnegative miljøpåvirkning reduceres.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen har noteret, at der er stor opbakning om forslaget om forsyning af 35 udvalg-te fjernvarmenet. Lovforslaget er led i opfølgning på dele af energiaftalen af 22. marts 2012,som lægger op til et begrænset frit brændselsvalg for 35 udvalgte fjernvarmenet. Det passer,at forslaget ikke lægger op til, at den gældende ret vedrørende brændselsvalg ved varmepro-ducerende anlæg, der leverer til et fjernvarmenet, der forsynes af et decentralt naturgasbase-ret (kraft)varmeanlæg, ændres for andre anlæg end de 35 udvalgte fjernvarmenet.

EP-Engineering bemærker bl.a., at det viser sig, at der er rigtig mange blokcentraler, som harlignende problemer i hovedstadsområdet, hvor NESA var meget aktiv med at få etableret gas-fyrede kraftvarmeværker. I blokbebyggelserne bor der ligeså mange ”individuelle beboere”som i fjernvarmesystemer. Priserne til disse er imidlertid ikke indmeldt til Energitilsynetsvarmeprisstatistik, hvorfor blokcentralerne ikke er kommet med i Energiaftalen 2012. Dennefejl bør rettes, da der er flere varmekunder end de 35 fjernvarmeværkers varmekunder, som erligeså belastede.Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at der, selvom der med dette forslag åbnes mulighedfor omstilling til biomasse på de centrale kraftvarme værker og på 35 barmarksværker, fortsater et stort antal værker, og dermed varmeforbrugere, der fastholdes som ”tvangsaftagere” affossile brændsler, i form af dyr og afgiftsbelastet naturgas, samtidigt med at de fortsat skal be-tale de højeste energiafgifter. Der kan være mange, og gode, samfundsøkonomiske og produk-tionstekniske forhold, der taler for, at vi i Danmark fortsat anvender en vis del naturgas ikraftvarmeproduktionen. Men så må vi som brancheorganisation, der repræsenterer medlem-mer med alle typer brændsler, også forvente, at energiprisen udjævnes de forskellige brænds-ler imellem, så de der fortsat er ”tvangsaftagere” af naturgas, ikke risikerer, at skulle betalegildet for de øvrige brændsler.KAB finder, at formålet med lovforslaget er godt, og der er mange gode initiativer i forslaget,men at det vil være rimeligt, at man medtog de mange små kraftvarmeværker, der blev byggeti 90’erne og som nu er mellem 15 og 20 år gamle. Priser og betingelser for varme på disseværker må være indberettet til Energitilsynet, og det kan derfor undre at de ikke er med i stati-stikken. For blokvarmecentraler, der er under grænsen til, at der skal være en samproduktionaf varme og el, vil vi typisk bygge nye naturgaskedler og køre med ren naturgas fremover. Vivil se det som en stor hjælp til de blokvarmecentraler, der i dag har små kraftvarmeværker, ogsom ikke kan forvente at få fjernvarme fra et kollektivt varmeværk inden for en overskueligårrække, kunne få lov til at bygge et biobrændsel fyret anlæg.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i Dansk Gasteknisk Center a/s’ bemærkning og tilføjer, at der ikkekun er tale om almindelige fjernvarmeværker, men alle fjernvarmeforsyninger (kunne ogsåkaldes fjernvarmevirksomheder), som Energitilsynet har varmeprisstatistik om. De 35 fjern-varmeforsyninger dækker over 32 værker med egen produktion og distribution af fjernvarmesamt 3 forsyningsnet, dvs. fjernvarmeforsyninger, der ikke er produktionsanlæg, men som kø-ber fjernvarmen fra en producent. Forslaget bruger derfor ikke udtrykket fjernvarmeværkereller kraftvarmeværker – men altså fjernvarmeforsyninger eller fjernvarmenet. Forslaget ombiomassebaseret varmeproduktion vedrører alene de centrale kraftvarmeværker og udvalgtefjernvarmenet. Derfor henvises der kun til disse former for kollektive varmeforsyningsanlæg.Side 9

Med hensyn til EP-Engineerings og KABs bemærkninger gør Energistyrelsen opmærksom på,at blokvarmecentraler, jf. bekendtgørelse nr. 1332 af 2. december 2010, er undtaget fra be-stemmelserne i kapitel 4, herunder forpligtelsen om at anmelde priserne til Energitilsynet, nåranlægget udelukkende leverer til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget for-brug. Det kan således være tilfældet, at disse blokvarmecentraler har tilsvarende høje priser,men de høje priser er ikke nødvendigvis en følge af, at omkostningerne for fremstilling og le-vering af varme på disse anlæg er høje. Levering af varme fra disse blokvarmecentraler ernemlig ikke omfattet af prisreguleringen med den omkostningsbestemte pris. Det samme gæl-der små kraftvarmeværker ned en kapacitet på mindre end 0,25 MW, som udelukkende leverertil eget forbrug, og som således ikke er omfattet af lov om varmeforsyning, herunder prisregu-leringen. Derfor fastlægger lovforslaget, at kun de 35 anlæg med de højeste varmepriser, somer omfattet af bestemmelserne i kapitel 4 og indgår i Energitilsynets varmeprisstatistik, kankomme i betragtning for biomasseomstilling til nedsættelse priserne.2.3. Om kravet om en biomassekedel på maksimalt 1 MWDansk Fjernvarme noterer sig, at organisationens forslag om øget fleksibilitet for værker ogfjernvarmenet med de højeste varmepriser, i stort omfang bliver imødekommet med lovfors-laget. Idet intentionen med lovforslaget er en reel hjælp til de nævnte værker, mener organisa-tionen, at lovforslaget bør udbygges med en eksplicit mulighed for at etablere transmissions-ledning til et naboværk, såfremt dette måtte have tilstrækkelig ledig kapacitet og så attraktivevarmepriser, at det samlet set vil være en bedre løsning end etablering af 1 MW biomasseke-del. Dette bør være muligt uanset brændselet på naboværket. Transmissionsledningen dimen-sioneres til maksimalt at kunne levere en varmemængde svarende til en 1 MW biomassekedel.Det er overvejende sandsynligt, at en sådan løsning, såfremt afstanden til naboværket er rime-lig, vil have en bedre samfundsøkonomi end etablering af biomassekedel. Når det samtidig ervæsentlig lettere at administrere for det lille varmeværk eller fjernvarmenet, og indirekte vilanimere værkerne til yderligere samarbejde, bør muligheden være til stede i varmeforsynings-loven.Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at forslaget muliggør, at forsyningen af de udvalgtefjernvarmenet sker ved levering af biomassebaseret varme fra et eksisterende anlæg. Organi-sationen er usikker på, om de foreslåede bestemmelser i nr. 3 betyder, at biomassebaseredeanlæg med periodevis overskudsvarme (f.eks. anlæg til korntørring, som der specifikt nævnesi lovforslagets bemærkninger, eller landbrug med eksisterende biomasseanlæg) ikke kan ud-nyttes på de nævnte fjernvarmenet, hvis de har mere end 1 MW produktionskapacitet, uagtetat denne ikke udnyttes fuldt ud til fjernvarme. I så fald skaber reglerne en uhensigtsmæssigbarriere, der vil modvirke en energi- og omkostningseffektiv udnyttelse af det eksisterendeenergisystem. Det kunne overvejes, om der kunne laves en grænse, der tog højde eksisterendeanlægs lokale forbrug, således at kun den ekstra afsætning til nettet beregnes som kapacitet.Dette vil også være relevant, hvor flere biomassebaserede varmeproduktionsanlæg koblessammen, men hvor der i det forelagte stilles krav om en samlet kapacitet under 1 MW.Danske Halmleverandører finder det positivt, at der er sat fokus på de fjernvarmekunder, sommodtager varme fra de 35 dyreste fjernvarmeværker. Danske Halmleverandører mener derburde gives mulighed for, at disse værker gives mulighed for en omstilling af værkerne tiludelukkende biomasse, hvis det vil kunne sikre varmekunderne billig varme. Der bør såledesSide 10

gives mulighed for dispensations mulighed fra kravet om kraftvarme produktion. Kapacitets-grænsen på 1 MW foreslås fjernet i § 5 stk. 2.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i, at det skal være muligt både at forsyne de udvalgte fjernvarmenetmed opvarmet vand fra et eksisterende biomassebaserede produktionsanlæg og at etablere etnyt biomasseanlæg. Ordlyden af § 5, stk. 2, muliggør også, at forsyningen af de udvalgtefjernvarmenet sker ved levering af biomassebaseret varme fra et eksisterende produktionsan-læg. Hvis eksisterende produktionsanlæg kan anvendes til at forsyne nettet med biomasse-varme, vil det normalt være samfundsøkonomisk mere fornuftigt end at etablere et nyt anlæg.Derfor skal denne mulighed kunne anvendes. Dette er præciseret i lovforslagets bemærknin-ger.Energistyrelsen er enig i Landbrug & Fødevarers bemærkninger og har tilpasset bemærknin-ger til forslagets enkelte bestemmelser, så det blandt andet udtrykkeligt fremgår, at såfremtfjernvarmeforsyningen både køber biomassebaseret fjernvarme fra en ekstern part eller flereaf dem og selv producerer noget, kan den samlede mængde biomassebaseret fjernvarme ikkeoverstige det kvantum, som en 1 MW biomassekedel kan producere.Energistyrelsen påpeger, at der i energiaftalen lægges op til, at der skal være en kapacitets-grænse på 1 MW i § 5, stk. 2, idet det af energiaftalen af 22. marts 2012 blandt andet frem-går, at i alt de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser kan få lov til at installere enmaksimalt 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion. Det tilstræbes således at gen-nemføre ændring af reglerne, ligesom det er forslået i udkastet til forslag.3. Begrænsning af installation af olie- og naturgasfyr3.1. Bemærkninger vedrørende fjernvarme- og naturgasnetDansk Gasteknisk Center og VELTEK fremfører, at man i fremtiden vil benytte naturgasnet-tet til at transportere biogas og evt. brint, og at det derfor er uhensigtsmæssigt, at man udfasernaturgasnettet. Dansk Gasteknisk Center fremfører endvidere, at det om få år vil være muligtat markedsføre små varmepumper, der drives af gas.Dansk Gasteknisk Center og VELTEK fremfører, at det er uhensigtsmæssigt og uøkonomisk,hvis man ikke må installere naturgasfyr i nye bygninger, der ligger i områder, der er udlagt tilnaturgas.Dansk Fjernvarme fremfører, at det er uhensigtsmæssigt, hvis man pålægger bygningsejeretilslutning til naturgasnettet i en situation, hvor der er påbegyndt strategisk planlægning for atlade naturgasområder overgå til fjernvarmeforsyning. På den baggrund anbefaler DanskFjernvarme, at den varslede strategiske planlægning af igangsættes og afsluttes, så det inden2015 er klart for disse bygningsejere, hvad den fremtidige energiforsyning i deres område vilvære.Danske Energibrancheforening opfatter muligheden for dispensation mod at installere natur-gasfyr i naturgasområder, således at der kan dispenseres i alle naturgasområder.

Veltek fremfører, at det er uklart, om forbuddet træder i kraft primo eller ultimo 2013.Energistyrelsens bemærkninger:Der er i energiaftalen aftalt, at der fra 2013 ikke må installeres olie- og naturgasfyr i nyebygninger. Forbuddet vil gælde for bygninger, hvor kommunen modtager ansøgning om byg-getilladelse efter bygningsreglementets ikrafttræden 1. januar 2013. Dog vil det fortsat væremuligt at installere naturgasfyr i nye og eksisterende bygninger, der ligger i eksisterende na-turgasområder. Endvidere vil der ved udmøntningen i bygningsreglementet blive taget højdefor den situation, hvor kommunalbestyrelsen inden bygningsreglementets ikrafttræden hartruffet beslutning om, at et område skal forsynes med individuel naturgasforsyning således, atnye bygninger i dette område ikke bliver omfattet af forbuddet mod installation af naturgas-fyr.Forbuddet mod installation af naturgasfyr forhindrer ikke installation af gasfyr, der skal an-vende vedvarende energi som f.eks. biogas.3.2. Bemærkninger vedrørende økonomi ved alternativer til oliefyr og naturgasAutoriserede Kølefirmaers Brancheforening og Varmepumpefabrikantforeningen fremfører,at der altid findes egnede varmepumper/geotermiske energi som et energi- og miljørigtigt al-ternativ til oliefyr, og at der ikke bør indføres dispensationsmulighed for oliefyr. De fremførerendvidere, at der skal være forbud mod oliefyr, hvor der er (eller kan etableres) varmepumpereller geotermiske anlæg.Dansk Gasteknisk Center ønsker i deres høringssvar en uddybning af, hvad der menes medegnede alternativer til olie- og naturgasfyr i nye bygninger samt af, hvad der menes med, atden kollektive forsyning ikke er et reelt alternativ.Dansk Energi Brancheforening og VELTEK fremfører, at det i visse tilfælde være betydeligeudgifter forbundet med alternativer til oliefyr i eksisterende bygninger, som medfører et låne-behov af en størrelse, som ikke alle bygningsejere vil kunne opnå. Dansk Energi Branchefor-ening fremfører endvidere, at der kan være fjernvarmenet, hvor fjernvarmepriserne er så høje,at merudgiften ved at tilslutte sig fjernvarmenettet ikke vil blive modsvaret af lavere udgiftertil bygningsopvarmning.Dansk Gasteknisk Center sættes der spørgsmålstegn ved at der kan opnås økonomiske gevin-ster på mellem 30 og 50 pct. ved et skifte til et alternativ til olie og naturgas.Energistyrelsens bemærkninger:Det fremgår af energiaftalen, at det fra 2013 ikke skal være muligt at installere olie- og na-turgasfyr i nye bygninger, og at der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnedealternativer, og at det fra 2016 ikke skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende byg-ninger med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Det vil være de enkelte kommuner, derskal tage stilling til, om der er egnede alternativer til installation af olie- eller naturgas i nyebygninger og til, om fjernvarme eller naturgas er et alternativ til installation af oliefyr i eneksisterende bygning. Energistyrelsen vil forinden reglernes ikrafttræden udarbejde vejled-ningsmateriale til kommunerne til brug for disse vurderinger.

Forbuddet mod installation af oliefyr i eksisterende bygninger finder anvendelse, når en byg-ningsejer skal udskifte sit udtjente oliefyr og derfor alligevel står foran en udgift til et nyt olie-fyr. På baggrund af oplysninger indsamlet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger,vurderer Energistyrelsen, at en typisk bygningsejer vil opleve en besparelse på ca. 5.000 kr.ved installation af fjernvarme og en merudgift på ca. 10.000 kr. til installation af naturgas iforhold til at installere et nyt oliefyr. Udgifterne til tilslutning fastsættes af de enkelte fjern-varme- og naturgasselskaber og vil derfor variere, f.eks. afhængigt af afstanden til netlednin-gen. Ligeledes varierer fjernvarmeprisen. Endvidere vurderer Energistyrelsen, at en bygning-sejer med de gældende energipriser typisk vil kunne nedbringe den årlige energiudgift frahhv. 19.700 kr. ved opvarmning med oliefyr og 15.000 ved opvarmning med naturgasfyr tilhhv. 10.200 kr. ved opvarmning med jordvarme og 9.000 kr. ved opvarmning med træpiller.Den reelle besparelse vil afhænge af bygningens størrelse og isoleringsgrad samt energipri-serne, herunder også de lokale priser på fjernvarme.3.3. Bemærkninger vedrørende miljømæssige konsekvenserDansk Gasteknisk Center har fremført, at moderne gasfyrede apparater har særdeles småemissioner af forurenende stoffer, der ikke belaster nærmiljøet nævneværdigt, og at man vedat fremme lokale biomassefyrede anlæg vil kunne forvente en væsentlig stigning i emissionenaf sundhedsskadelige stoffer.Energistyrelsens bemærkninger:Ligesom det er tilfældet i dag, vil det også fremover være muligt at installere fx træpillefyrsom alternativ til olie- eller naturgas i nye bygninger. Det vurderes dog, at der ved nye byg-ninger uden mulighed for tilslutning til fjernvarme overvejende vil blive installeret varme-pumper som alternativ til fjernvarme. Det vurderes dog også, at der særligt på landet vil væreen vis andel nye bygninger, hvori der installeres træpillefyr. I forhold til eksisterende bygnin-ger, der ligger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, vurderes det, at derkun i meget sjældne tilfælde vil blive installeret en anden opvarmningsform end fjernvarmeeller naturgas.3.4. Bemærkninger vedrørende anvendelsen af tekniske betegnelser i lovforslagetDansk Energi Brancheforening har fremført, at anvendelsen af betegnelsen ”fyr” i lovforsla-get er uhensigtsmæssig, idet det er den tekniske betegnelse for brænderenheden i fyret ogdermed kun en del af den samlede installation der betegnes som et ”fyr”.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er opmærksom på, at den tekniske betegnelse for olie- og gasfyr er olie- oggaskedler, og at et fyr er den tekniske betegnelse for brænderenheden. I forbindelse med ud-møntningen i bygningsreglementet vil de tekniske betegnelser blive anvendt.

om, at forslaget vil løse den nuværende problemstilling omkring Energistyrelsens påtænktetilbagekaldelse af den nuværende dispensation fra prisloftbestemmelserne til gavn og denfortsatte mulighed for at levere overskudsvarme fra Kommunekemi til varmeforbrugerne iNyborg. Kommunekemi A/S nævner, at virksomheden desuden har problemer med energiaf-gifterne og forslår i forbindelse dermed, at definere varme fremkommet i forbindelse med høj-temperatur destruktion af farligt affald som overskudsvarme fra procesindustri og hermed somindustriel overskudsvarme. Rent lovgivningsmæssigt vil løsningen ifølge virksomheden kun-ne gennemføres ved at ændre definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsy-ningsloven således, at anlæg til destruktion af farligt affald ved højtemperatur forbrændingikke defineres som et kollektivt varmeforsyningsanlæg.Dansk Fjernvarme mener, at lovforslaget er et fejlskud, som medfører, at varmeforbrugere ibyer med farligt affald som varmekilde, kommer til at give støtte til behandlingen af farligt af-fald. Meromkostninger til behandlingen af det farlige affald opstår i sagens natur som en kon-sekvens af affaldets karakter, og derfor må affaldssiden betale for denne meromkostning.Dansk Fjernvarme finder, at det på ingen måde skal være de tilknyttede varmeforbrugeresøkonomiske problem, at prissætningen eller afgiftsreguleringen af det farlige affald efterladeren regning, der skal betales. Princippet om at forureneren betaler, bør her finde anvendelse.Dansk Fjernvarme forslår to alternativer til at løse evt. problemer: et fælles prisloft for alle af-faldsanlæg, inklusiv anlæg til forbrænding af farligt affald, eller at sænke afgifterne på farligtaffald. Dansk Fjernvarme påpeger, at det vurderes, at lovgivningen særligt for den ene af de tobyer (Nørre Alslev), der modtager varme fra nævnte forbrændingsanlæg, kunne få økonomi-ske konsekvenser for varmeforbrugerne, idet der kun er godt 600 varmeforbrugere til at forde-le de yderligere omkostninger på. I princippet er situationen den samme i Nyborg.Dansk Energi mener, at begrundelsen for forslaget er rigtig. Resultat ved at fastholde prislof-tet for de to anlæg, der forbrænder farligt affald, er derfor højst sandsynligt, at de får storeøkonomiske tab og risikerer at må lukke. Men tilsvarende begrundelser kunne også anvendesfor de øvrige affaldsværker i Danmark. I virkeligheden er situationen med de to affaldsvær-ker, der forbrænder farligt affald, blot et eksempel på prislofternes skadelige virkning for af-faldsværkernes økonomi. Der vil højst sandsynligt også være andre affaldsværker, der med ti-den får store økonomiske problemer som følge af prisloftsreguleringen. Konsekvensen bliverlukning, samfundsøkonomisk tab, ringere forsyningssikkerhed, og på længere sigt stigendevarmepriser. Dansk Energi mener derfor, at prisloftreguleringen i det nuværende lovforslaghelt bør afskaffes, og ikke kun afskaffes for affaldsværker, der forbrænder farligt affald.Dansk Energi mener med henvisning til Energitilsynets seneste afgørelse vedr. Odense Kraft-varmeværk, at der snarest bør åbnes op for større grad aftalefrihed mellem affaldsforbræn-dingsanlæg og fjernvarmen.Affald danmark har aldrig fundet, at reguleringen af priser via prislofter var optimal. Derforstøttes det, at denne regulering fjernes – uanset hvor mange anlæg det sker for. Affald dan-mark bemærker dog alligevel, at det forekommer pudsigt, at prisloftet bliver fjernet med ar-gumenter om høje faktiske omkostninger på særlige typer af affaldsforbrændingsanlæg. Pris-loftet fastsættes jo ikke med baggrund i omkostningerne på affaldsforbrændingsanlæggene, ogdet skal ikke/anvendes ikke som effektiviseringsinstrument. Prisloftet fastsættes med det for-mål at afspejle prisen på en teoretisk alternativ varmeproduktion. Affald danmark opfordrer tilen mere grundig gennemgang og analyse af, hvorvidt prisbestemmelserne i varmeforsynings-lovens kapitel 4 i størst mulige omfang understøtter lovens formål, og herunder de incitamen-Side 14

ter, der fører til udmøntningen af den nationale energipolitik. Denne gennemgang og analysebør have særlig fokus på nødvendigheden af at sikre danske affaldsanlægs konkurrenceevne ien situation, hvor både el og en stor del af affaldsforbrændingen er konkurrenceudsat.Affald danmark gør desuden opmærksom på en række andre uhensigtsmæssigheder i den nu-værende prisregulering for affaldsforbrændingsanlæg, bl.a. i forbindelse med tvangskørsel ogprislofter samt at hvile i sig selv anlæg alligevel kan blive skattepligtige.RenoSam skal generelt bemærke at bemærke at undtagelsen reglerne om et prisloft, forrykkeraf den interne konkurrence mellem anlæg der brænder farligt affald til fordel for en enkeltvirksomhed der ejes af en privat kapitalfond. RenoSam skal derfor bede Energistyrelsen be-grunde de miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele, der opnås ved en ændring af Var-meforsyningsloven på dette område. Desuden skal RenoSam anføre, at foreningen ikke haranbefalet, at arbejde for udvikling af en ny model med ét prisloft for alle affaldsforbrændings-anlæg, uanset beliggenhed, og hvor prisloftet fastlægges til gennemsnitprisen for opvarmetvand produceret på et centralt kraft-varme-anlæg, jf. bemærkninger til lovforslaget, side 7, af-snit 2.1.1.4, sidste punktum. RenoSam vil gerne medvirke til at finde mere administrativt enk-le og administrerbare principper for fastsættelse af priser for varme fra affaldsforbrændingsan-læg, forudsat at de principper ikke stiller eksisterende anlæg i en ringere økonomisk situationend der var det oprindelige udgangspunkt for affaldsforbrændingsanlæggene etableringog/eller kapacitetsudbygning.Sekretariat for Energitilsynet gør opmærksom på, at Energitilsynet ikke har taget stilling tilpraksis med fordeling af omkostninger mellem de tre ydelser, el, affald og varme, som derbliver henvist til i punkt 2.1.1.1 sidste afsnit, som er blevet til 5.1. første afsnit, hvorfor tek-sten enten bør udgå eller omformuleres. Desuden gør Sekretariatet opmærksom på, at SpecialWaste Systems anmeldte pris for 2012 svarer til det for anlægget for 2012 udmeldte prisloft.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslagets formål er at undtage anlæg, hvis hovedformål er forbrænding af farligt affald,fra prisloftbestemmelserne. Det vurderes fortsat nødvendigt med en prisloftregulering for an-dre affaldsforbrændingsanlæg. Varmeforbrugere, der aftager varme fra anlæg til forbræn-ding af farligt affald, vil, hvis forslaget bliver vedtaget, stadig være underlagt § 20, stk. 1, ilov om varmeforsyning. Ifølge denne bestemmelse skal varmeforbrugere alene betale de nød-vendige omkostninger for produktion og levering af varmt vand eller damp fra anlæggene (el-ler substitutionsprisen, hvis den er lavere).Med hensyn til affald danmarks bemærkninger i forhold til andre uhensigtsmæssigheder iprisreguleringen, bemærkes det, at Energistyrelsen i samarbejde med Energitilsynets sekreta-riat og branchen er i gang med at udarbejde en ny prisloftmodel med et prisloft for alle af-faldsforbrændingsanlæg. Herved vil Energistyrelsen også se på problematikken med tvangs-kørsel af hensyn til varmeproduktionen. Desuden gør Energistyrelsen opmærksom på, at § 20,stk. 2, i lov om varmeforsyning, som indeholder en hjemmel for klima-, energi- og bygnings-ministeren til at fastsætte regler om indregning af andre udgifter og omkostninger i varmepri-sen. Denne bestemmelse er ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 udvidet med henblik på bl.a. atfastsætte regler om indregning af skattemæssige omkostninger.

5. Øvrige ændringer af prisbestemmelserne i lov om varmeforsyningEnergitilsynet finder den foreslåede ændring, der undtager procesvarme fra prisbestemmel-sernes anvendelsesområde, hensigtsmæssig. Energitilsynet uddyber i høringssvaret sin praksisfor undtagelse fra kravet om regnskabsmæssig adskillelse.Landbrug & Fødevarer finder, at præcisering af anvendelsesområdet fremmer muligheden fornye forretningsmodeller i biogasbranchen samt afsætning af biogas til nye anvendelser. I for-længelse heraf opfordres der til, at de administrative vanskelligheder begrænses for biogasan-læg, der afsætter biogas omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning samt anden biogastil nye anvendelser. Desuden opfordres der til en løsning med beskyttelse af, alternativt enovergangsordning for, aftagerforhold eksisterende ved lovens ikrafttrædelsesdato. Forslagetom undtagelse fra procesvarme kræver, i forbindelse med de store varmeforsyningsanlægsmulighed for at aftale en pris, særlig opmærksomhed.Københavns Kommune finder det positivt, at prisbestemmelsernes hjemmelsområde bliverafklaret.Affald danmark støtter op om, at usikkerheden omkring prisbestemmelsernes anvendelsesom-råde fjernes. Affald danmark mener ikke, at Energiklagenævnets afgørelse medfører, at § 20,stk. 1, indebærer en minimumspris.RenoSam vurderer ikke, at Energiklagenævnets afgørelse medfører, at den omkostningsbe-stemte pris er en minimumpris og at der derfor intet grundlag er for en ændring af loven.DANVA påpeger, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis et vandselskabets produktion og le-vering af varme i nogle tilfælde vil kunne falde ind under varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,idet vandselskaberne bør have mulighed for at anvende et provenu tilvejebragt ved salg afvarme til gavn for vand- og/eller spildevandskunderne.Dansk Gartneri er bekymret for, at prisbestemmelsernes anvendelsesområde bliver indskræn-ket således, at der ikke længere vil eksistere end omkostningsbestemt pris for procesvarme.Det vurderes, at de forholdsvis store fremtidige investeringer kunne vil blive gennemført, så-fremt der foreligger en sikkerhed for, at fjernvarmeprisen – også ud over den første kontrakt-periodes varighed – maksimalt vil kunne udgøres af den omkostningsbestemte pris.Københavns Energi ønsker en tydeliggørelse af, at procesenergi ikke er omfattet af i § 20, stk.6, om betaling efter målt forbrug.Side 16

Energistyrelsens bemærkninger:§ 20, stk. 1, indeholder anvendelsesområdet for bestemmelserne i kapitel 4. Når levering af enydelse ikke er omfattet af § 20, stk. 1, er den således heller ikke omfattet af de øvrige bestem-melser i kapitel 4. Dette er tydeliggjort i bemærkningerne.Energitilsynet har en praksis for, at produktion og levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1,i lov om varmeforsyning ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra produktion og leveringaf disse ydelser til andre formål eller fra helt andre ydelser. Forudsætningen herfor er, at ind-tægterne fra de aktiviteter, der ikke er omfattet af § 20, stk. 1, anvendes til at nedsætte varme-prisen og at der er tale om en sædvanlig aktivitet for et biogas- eller varmeforsyningsanlæg.Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.Energitilsynet har i høringssvaret uddybet sin praksis om regnskabsmæssig adskillelse, somhar medført til tilføjelserne i bemærkningerne til lovforslaget.Der er indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2. Overgangsbestemmelsenfastlægger, at ændringerne i prisbestemmelserne i lov om varmeforsyning ikke vil finde an-vendelse på aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden. Eksisterende aftaler om levering afopvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, f.eks. vedrørende procesvarme, vil såle-des fortsat være omfattet af den prisregulering, som var gældende før lovens ikrafttræden.Lovforslaget er ændret således, at § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning alene kan fraviges vedfordeling af afgiftsfordelen.Lov om varmeforsyning regulerer alene hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisenog klagemuligheder til Energitilsynet og Energiklagenævnet om priserne. Aftaleretligespørgsmål reguleres ikke af lov om varmeforsyning. Derfor er forslaget om at ændre prisre-guleringen til en regulering med maksimumpriser fjernet fra lovforslaget.Levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas er omfattet af § 20, stk. 1,hvis leveringen sker med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyningmed varmt vand. Dette gælder også, når et vandselskab leverer disse ydelser. Levering afoverskudsvarme fra vandselskaber vil kunne ske til en omkostningsbestemt pris og indtægter-ne herfra vil kunne anvendes til nedsættelse af priserne for ydelser efter vandsektorloven.

FSR – danske revisorer kommenterer ændringer i vandsektorloven og ændring af varmeforsy-ningsloven. I forhold til det sidste bemærkes det, at det kan overvejes at definere nærmere,hvad der anses at være “særlige hensyn”, som kan give grundlag for dispensation af udskillel-seskravet. Desuden ønskes der en klarificering af sammenhængene mellem en tilladelse til atproducere energi i et kommunalt ejet vandselskab efter den foreslåede § 23 m, stk. 4, og eneventuel indberetningspligt efter § 23 m, stk. 6.DANVA nævner som eksempler af tilfælde, hvor vandselskaberne uden krav om selskabsgø-relse vil kunne producere og sælge varme, så længe det er tæt forbundet med kerneaktiviteter-ne, produktions/salg af varme fra biogas fra spildevandsslam eller ved afbrænding af slammet,indvinding/salg af varme fra drikkevand og spildevand eller solpaneler på vandværker ellerspildevandsanlæg, og opfordrer til, at disse skrives in i lovbemærkningerne.Sekretariatet for Energitilsynet finder den dispensationsadgang, der lægges op til i udkastet tilen ny § 23 m, stk. 8, hensigtsmæssig. Det bemærkes dog, at overførsler i henhold til § 23 m,stk. 3, ikke vil kunne opgøres, hvis ikke der er selskabsmæssig adskillelse, medmindre sel-skaberne forpligtes til at indføre en regnskabsmæssig adskillelse. Som koblingen mellem refe-rencen til tilsynets praksis og muligheden for dispensation fra kravet om selskabsmæssig ad-skillelse forstås, lægges det til grund til at Energitilsynets praksis også kan anvendes på sel-skaber, der har fået dispensation i medfør af § 23 m, stk. 8. Energitilsynet opfordrer til at ind-sætte enkelte specifikke uddybende bemærkninger om den situation, hvor der både opnås di-spensation fra udskillelseskravet og fra kravet om regnskabsmæssig adskillelse, og om elfor-syningslovens krav om selskabsmæssig adskillelse.Energistyrelsens bemærkninger:Med særlige hensyn, som kan give grundlag for dispensation fra udskillelseskravet, tænkes påtilfælde, hvor varmeproduktionen har et begrænset omfang og en nær tilknytning til hovedak-tiviteten, som f.eks. ved udnyttelse af energien fra behandling af spildevandsslam på vandsel-skaber. I så fald vil det ikke være rationelt at udskille varmeproduktionsaktiviteterne i et sær-skilt selskab. De ekstra omkostninger og administrative byrder, der er forbundet med stiftel-sen og driften af et selvstændigt selskab, kan gøre udnyttelse af overskudsvarme uattraktivt.Efter § 20, stk. 1, vil som udgangspunkt alle nødvendige omkostninger til udnyttelse af over-skudsvarme, heriblandt omkostninger til etablering og driften af et særskilt selskab, kunneindregnes i varmeprisen. Prisen på overskudsvarme vil i så fald dog kunne blive for høj i for-hold til substitutionsprisen for et fjernvarmenet for at kunne anvende overskudsvarmen. Detvil medføre at overskudsvarmen ikke udnyttes, som vil være i strid med formålet, nedlagt i § 1i lov om varmeforsyning, samt Danmarks generelle klima- og energipolitiske målsætninger.Dette er tydeliggjort i bemærkningerne. Desuden bliver eksemplerne heraf nævnt.Hvis klima-, energi- og bygningsministeren har givet dispensation fra udskillelseskravet i §23 m, stk. 4, vil aktiviteter omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning som udgangspunktskulle holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre aktiviteter. Energitilsynet kan dog træffe af-gørelse om, at aktiviteterne ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt. Opnår en virksomheddispensation fra både klima-, energi- og bygningsministeren og Energitilsynet, vil virksomhe-dens energiaktiviteter skulle behandles som aktiviteter, der udføres som led i spildevandsakti-viteter og midler fra energiaktiviteter som midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af lovom vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Dette er tydeliggjort i bemærkninger-

Bilag: Ikke-ministerielle høringsparter

3F Fagligt Fælles ForbundAutoriserede Kølefirmaers BrancheforeningAalborg Portland A/SAdvokatrådet – AdvokatsamfundetAltinex Oil Denmark A/SAkademisk ArkitektforeningAffald DanmarkAutoriserede Kølefirmaers BrancheforeningAnkenævnet på EnergiområdetArbejderbevægelsens ErhvervsrådBoligselskabernes LandsforeningBrancheforeningen for BiogasBrancheforeningen for Decentral KraftvarmeBrancheforeningen for HusstandsvindmøllerBranchen ForbrugerelektronikBygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet)ByggecentrumByggeskadefondenCenter for Energibesparelser CO-industriDANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond)Danish Offshore Industry (Esben Mortensen)Danish OperatorsDanmarks JægerforbundDanmarks NaturfredningsforeningDanmarks RederiforeningDanmarks Teknisk Universitet (DTU)Danmarks VindmølleforeningDansk Arbejdsgiverforening (DA)Dansk BiotekDansk ByggeriDansk Center for LysDansk EnergiDansk Energibranche forening (DEBRA)Dansk ErhvervDansk FjernvarmeDansk GartneriDansk Gasteknisk Center (DGC)Dansk Geotermi ApsDansk Olie og Naturgas se: DONGDansk StandardA/S Dansk ShellDansk Transport og Logistik (DLTL)Dansk Varefakta NævnDansk VentilationDanske AdvokaterSide 20

Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARKDanske RegionerDanske UdlejereDANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)DatatilsynetDe GrønneDELTA Dansk ElektronikDet økologiske RådDI ITEKDI – Organisation for erhvervslivetDONG Energy A/SDong E&PDS Håndværk & IndustriDTU – Afdelingen for myndighedsbetjeningEjendomsforeningen DanmarkEnergi- og olieforum.dkEnergiforbrugerenEnergiforum DanmarkEnergiklagenævnetEnergitilsynetEnergitjenestenE. ON Danmark A/SFinansrådetForbrugerrådetForeningen Danske KraftvarmeværkerForeningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA)Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)Foreningen for Slutbrugere af EnergiForeningen af Varmepumpefabrikanter i DanmarkFrederiksberg KommuneFrie ElforbrugereFSR Danske revisorerGreenpeaceGTS (Godkendt Teknologisk service)Hess ApSHMN Naturgas I/SHåndværksrådetIndukraft Sekretariatet c/o Dansk IndustriIngeniørforeningen i Danmark (IDA)Institut for produktudvikling (IPU)Intelligent EnergiIT-BranchenKalk og TeglværksforeningenKOOPERATIONENKTO - Kommunale Tjenestemænd og OverenskomstansatteKL (Kommunernes Landsforening)Side 21