Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
L 186 Bilag 1
Offentligt
1118067_0001.png
1118067_0002.png
1118067_0003.png
1118067_0004.png
1118067_0005.png
1118067_0006.png
1118067_0007.png
1118067_0008.png
1118067_0009.png
1118067_0010.png
1118067_0011.png
1118067_0012.png
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:Primær SundhedSagsbeh.: SUMBBMSags nr.: 1200777Dok. Nr.: 917935Dato:10. maj 2012
Høringsnotat til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesud-valg1. Modtagne høringssvarMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra følgendeorganer, organisationer og foreninger:Advokatrådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, DanskeErhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, DanmarksRestauranter og Cafeer (DRC), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DanmarksVejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Automat Branchefor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik (DTL),Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd (DSK),Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering(KADK), DI, Diabetesforeningen, Efterskoleforeningen, ErhvervsakademiernesRektorkollegium, Fagligt Fællesforbund – 3F, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening (FA), Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn ogUnge (FADD), Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser, Frie SkolersLærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Hjerteforeningen, IT-Universitetet i København, KL, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Be-kæmpelse, Lederne, Lægeforeningen, Nærbutikkernes Landsforening (NBL), PhilipMorris ApS, Professionshøjskolerne University Colleges Denmark, Socialpædago-gernes Landsforbund, Sund By Netværket, Syddansk Universitet, Søfartens Lede-re, Tobaksindustrien.Fra følgende organer, organisationer og foreninger, der har været hørt, er der ikkemodtaget høringssvar:Akademikernes Centralorganisation (AC), Arkitektskolen i Århus, Astma-AllergiForbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Dan-marks Privatskoleforening, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening,Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Dansk Friskolefor-ening, Dansk Supermarked, Dansk Tandlægeforening, Danske GymnasieeleversSammenslutning, Danske Universiteter, Danske Handicaporganisationer (DH),Designskolen i Kolding, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det NationaleForebyggelsesråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (de ty-ske mindretalsskoler), Ergoterapeutforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark,Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af DanskeLægestuderende (FADL), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolskeskoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Fredericia Maskinmesterskole,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Besty-relsesforening, HK-Handel, Hotel – Restaurant & Turisterhvervet (HORESTA),Jordemoderforeningen, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening,Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landsforeningen af op-
Side 2
holdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS), Landssammenslutningen afHandelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, LO – Landsorganisa-tionen i Danmark, MARTEC (Maritime Training and Education Centre), Maskinme-strenes Forening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Produk-tionsskoleforeningen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser(REU), Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet forVoksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Landbrugets Ar-bejdsgiverforeninger (SALA), SIMAC, Smoke Solution, Sundhedskartellet, VUCBestyrelsesforening og Århus Maskinmesterskole.2. Bemærkninger til lovforslagetStort set alle høringssvar udtrykker opbakning til lovforslagets formål om yderligereat udbrede røgfrie miljøer og at forebygge de sundhedsskadelige effekter af passivrygning, herunder ikke mindst blandt børn og unge. Bemærkningerne til forslag tillov om røgfri miljøer af 23. april 2012 går overordnet i to retninger.Flere høringssvar, herunder særligt fra sundhedsfremmende foreninger og organi-sationer for sundhedspersonale, finder at lovforslaget er et skridt i den rigtige ret-ning i forhold til at beskytte mod de sundhedsskadelige konsekvenser ved passivrygning. Flere af disse foreninger og organisationer ønsker imidlertid en mere re-striktiv lovgivning enten ved afskaffelse af en eller flere undtagelser i den gælden-de lov, eller ved totalt rygeforbud på arbejdspladser og i dagplejehjem.Modsat er der flere høringssvar, primært interesseorganisationer for uddannelses-steder mv., der finder, at skolerne inden for de nuværende lovgivningsmæssigerammer kan sikre restriktive rygepolitikker, så rygning på uddannelsesinstitutionerkan ske uden at være kilde til ufrivillig passiv rygning.Endvidere er der flere høringssvar, primært arbejdsgiverorganisationer og bran-cheorganisationer, der udtrykker generel opbakning til undtagelsesbestemmelser-ne, herunder at den enkelte arbejdsgiver fortsat kan beslutte, at det er tilladt atryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der tjener som arbejdspladsfor én person ad gangen.På en række områder fremsættes ønsker til ændringer og præciseringer til lovfor-slaget. I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale kom-mentarer og ændringsforslag fremkommet i høringssvarerne.3. Generelle bemærkninger til lovforslagetI det følgende foretages en gennemgang af de i høringssvarene generelle be-mærkninger til lovforslaget og dets bemærkninger. Kommentarer til ændringsfor-slagene erkursiverede.HøringsfristAdvokatrådet, Diabetesforeningen og Phillip Morris ApS finder den korte hørings-frist kritisabel, herunder at den ikke giver mulighed for en fyldestgørende vurderingaf lovforslaget. Advokatrådet bemærker hertil, at det må påregnes, at en rækkemyndigheder og organisationer reelt ikke har mulighed for at udfylde den funktionsom høringspart, som det lovforberedende arbejde normalt trækker på som led ikvalitetssikringen af ny regulering og som led i en almindelig, demokratisk proces.
Side 3
Lovens formålSund By Netværket problematiserer, at lovforslaget ikke tager højde for tredje-håndsrygning, som er de partikler tobaksrøg efterlader i tøj, møbler, lofter, væggem.m.Nærbutikkernes Landsforening finder det beklageligt, at regeringen med de nyeændringer direkte stiler mod at forhindre rygning og ikke alene mod at beskyttemod passiv rygning, og foreningen henviser i den forbindelse til, at tobak fortsat eren vigtig vare for dagligvarehandlen og for nærbutikkerne. Tobaksindustrien finder- under henvisning til at tobak er et lovligt produkt - det overraskende, at det i be-mærkningerne til lovforslaget anføres, at en mere restriktiv lov kan medvirke til atreducere andelen af dagligrygere.Kommentar:Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.Tobaksforurenet luftDanmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse foreslår, atbegreber som passiv rygning og ufrivillig udsættelse for tobaksrøg erstattes medeksempelvis tobaksforurenet luft, idet der henvises til bilaget til Rådets henstillingaf 30. november 2009 om røgfri miljøer ”Retningslinjer vedrørende beskyttelse modudsættelse for tobaksrøg, som vedtaget på den anden konference mellem parternei WHO's rammekonvention om tobakskontrol”.KommentarForslaget er ikke imødekommet.WHO’s rammekonvention om tobakskontrol og Rådets henstilling om røgfrimiljøerDanmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, Dansk Sy-geplejeråd og Diabetesforeningen henleder opmærksomheden på WHO’s ramme-konvention om tobakskontrol, som Danmark tiltrådte i 2004, herunder særligt ram-mekonventionens artikel 8 vedrørende de tiltrådtes landes forpligtelse til at gen-nemføre lovgivningsmæssige, udøvende, administrative og/eller andre foranstalt-ninger, der sikrer beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg på indendørs arbejds-pladser, i offentlige transportmidler, på indendørs offentlige steder og når det errelevant, på andre offentlige steder. Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen ogKræftens Bekæmpelse finder, at der er en uoverensstemmelse mellem rammekon-ventionen og det fremsatte lovforslag. Der henvises til, at rygerum og rygekabinerikke yder effektiv beskyttelse. Dansk Sygeplejeråd er meget kritiske over for, atloven ikke er strammet yderligere, og mener ikke, at lovforslaget lever op til ram-mekonventionen.Lægeforeningen mener ikke, at lovudkastet lever op til første punkt i Rådets hen-stilling om røgfri miljøer af 30. november 2009, der opfordrer medlemslandene til atsikre ”en effektiv beskyttelse mod tobaksrøg på indendørs arbejdspladser og in-dendørs offentlige steder...”. Ifølge Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen ogKræftens Bekæmpelse bør undtagelser, der tillader indendørs rygning f.eks. i ryge-rum og rygekabiner, herunder på værtshuse under 40 m2fjernes i henhold tilrådshenstillingen.
Side 4
KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Det skal bemærkes, at deter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at Danmark lever op tilrådshenstillingen om røgfri miljøer og til WHO’s rammekonvention om tobakskon-trol, herunder WHO-retningslinjerne vedr. artikel 8 om beskyttelse mod udsættelsefor passiv rygning.Rygning i private hjem3F finder det beklageligt, at lovforslaget ikke har fokus på problemstillingen vedr.rygning i eget hjem, hvor hjemmehjælpere, handicapstøttepersoner og lignendeskal udføre deres arbejde i lokaler, hvor beboeren ryger.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer. Det skal bemærkes, at detfremgår af lovens § 11, stk. 2, at det kan pålægges beboere på plejehjem, døgnin-stitutioner, botilbud og lignende institutioner ikke at ryge i beboerens værelse ellerbolig i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der. Endvidere fremgår det af lo-vens § 12, at det som forudsætning for levering af personlig og praktisk hjælp kanpålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i hjem-met.Perroner og busstoppestederFinanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til, at det overvejes, om man kanudbrede røgfri miljøer yderligere i det offentlige rum, idet der henvises til, at et stortantal lønmodtagere dagligt ufrivilligt udsættes for passiv rygning på jernbane- ogbusperroner.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer.EvalueringLægeforeningen opfordrer regeringen til at evaluere lovens virkning, herunder ef-terlevelsen af loven, og følge op på denne evaluering med henblik på at reduceresygdom og dødsfald som følge af rygning og tobaksforurenet luft.Kommentar:Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer.4. Konkrete ændringsforslag til lovforslagetI det følgende foretages en gennemgang af de i høringssvarene konkrete be-mærkninger og indeholdte forslag til ændringer af lovforslaget og dets bemærknin-ger. Kommentarer til ændringsforslagene erkursiverede.Urtecigaretter (lovforslaget § 1)Nærbutikkernes Landsforening peger på, at røg fra andre tobaksløse kilder somrøgelsespinde, stearinlyse, pejse, brændeovne m.v. også bør omfattes af lovensanvendelsesområdeKommentarForslaget er ikke imødekommet.
Side 5
Elektroniske cigaretter (lovforslagets § 1)Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse foreslår, atelektroniske cigaretter, der afgiver damp, omfattes af lov om røgfri miljøer. Patient-foreningerne henviser til, at dampen indeholder kemiske stoffer, der spredes irummet og indåndes af andre end brugeren, samt at det er uafklaret, hvilke skade-lige stoffer dampen indeholder, hvor meget der optages fra forureningen i omgivel-serne, og hvilke sundhedsskader det medfører.KommentarForslaget er ikke imødekommet.ArbejdspladserDanmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse og DanskSygeplejeråd foreslår, at rygning indendørs på arbejdspladser forbydes så inden-dørs arbejdspladser bliver 100 procent røgfri.Lederne mener, at det principielt ikke er en myndighedsopgave at regulere perso-naleforhold på virksomhederne, men kan tilslutte sig en udbredelse af røgfri miljøerog det foreliggende lovforslag om røgfri miljøer. Lederne finder således, at rygningudgør en særlig problemstilling, hvor lovgivning er fornuftig, idet rygning også ska-der dem, der udsættes for passiv rygning. Omvendt finder Dansk Arbejdsgiverfor-ening og DI, at lov om røgfri miljøer er et principielt indgreb i ledelsesretten, somforeningen beklager. Dansk Arbejdsgiverforening og DI finder, at problemstillingervedrørende arbejde og rygning bør håndteres på arbejdspladsen i henhold til denormale ansættelsesretlige og kollektivretlige rammer.KommentarForslag og kommentarer er ikke imødekommet.Rygning i firmabiler, kraner og erhvervskøretøjer i øvrigt (lovforslagets § 6,stk. 2)Flere høringssvar bakker op om forslaget om at forbyde rygning på enkeltmands-kontorer, men problematiserer, at det fortsat kan tillades at ryge i kraner, firmabilerog andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person adgangen. Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræf-tens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Lægeforeningen og Sund By Netværketfinder således, at undtagelsesbestemmelsen bør fjernes, idet undtagelsen for kra-ner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer ikke beskytter mod partikler og skadeligestoffer fra tobaksrøg.Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at”ad gangen” slettes. 3F finder det beklageligt, at den fortsatte mulighed for at tilladerygning i biler, trucks, kraner og lignende ikke er ledsaget af et regelsæt om, hvor-dan kabinen skal efterlades til næste bruger, således at vedkommende ikke udsæt-tes for passiv rygning.Dansk Transport og Logistik og Dansk Erhverv er omvendt tilfredse med, at undta-gelsesbestemmelsen vedrørende kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjerbevares. Dansk Arbejdsgiverforening og DI finder bl.a. begrebet firmabil unøjagtigt,samt at samstillingen kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tje-ner som arbejdsplads for én person ad gangen, er meget upræcist. Dansk Ar-
Side 6
bejdsgiverforening og DI foreslår, at § 6, stk. 2 formuleres: ”Det kan besluttes, atdet er tilladt at ryge i erhvervskøretøjers arbejdsrum, og som alene tjener som ar-bejdsplads for én person ad gangen.”KommentarKommentarer og forslag er ikke imødekommet.Rygerum og rygekabinerDanmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, Diabetes-foreningen og Lægeforeningen mener ikke, at det fortsat skal være tilladt at ryge irygerum og rygekabiner, idet rygerum og rygekabiner ikke fuldt ud beskytter modudsættelse for tobaksrøg i arbejdsmiljøet.Danmarks Restauranter & Caféer og Dansk Automat Brancheforening bakker om-vendt op om muligheden for at indrette rygerum og rygekabiner, idet der læggesvægt på, at virksomhederne siden lovens indførelse har afholdt mange omkostnin-ger for at tilrette virksomhederne til lovens krav.KommentarKommentarer og forslag er ikke imødekommet.Skiltning på rygerum og rygekabiner (lovforslagets § 6, stk. 4 og 5)KL finder, at den foreslåede skiltning ikke afhjælper den passive rygning, som ryg-ning i rygerum og rygekabiner medfører. Danmarks Lungeforening, Hjerteforenin-gen og Kræftens Bekæmpelse mener, at skiltning ved rygerum og rygekabiner eret skridt på vejen til at udbrede viden om, at rygerum og rygekabiner ikke beskytteromgivelserne mod tobaksrøg. Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræf-tens Bekæmpelse foreslår, at der også indføres indvendig skiltning i rygerum ogrygekabiner for information om de eksisterende hjælpemuligheder i forhold til ryge-stop.Dansk Arbejdsgiverforening og DI finder, at udlevering af skilte ikke er en offentligkerneopgave, og at Sundhedsstyrelsen bør fastsætte generelle retningslinjer omindholdet, mens udførelsen og valg heraf overlades til det frie valg og det privateerhvervsliv. Der henvises i den forbindelse til, at der kan være æstetiske og de-signmæssige forhold vedrørende skiltning. Dansk Arbejdsgiverforening og DI fore-slår endvidere, at kravet om skiltning først træder i kraft den 1. januar 2013.Kristelig Fagbevægelse bemærker, at det bør overvejes, hvilke krav der skal væretil skiltning ved rum, hvor det er tilladt at ryge, men ikke medtaget i loven, f.eks.hvor arbejdet udføres fra et privat hjem (fra hjemmearbejdspladser og lignende).KommentarForslagene er ikke imødekommet. For så vidt angår forslaget fra Danmarks Lunge-forening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse om indvendig skiltning, vilMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse dog supplere de obligatoriske skilte somnævnt i § 6, stk. 4, med information til arbejdspladsen om rygestop. For så vidtangår Dansk Arbejdsgiverforeningen og DI angående ikrafttrædelsesdato for deobligatoriske skilte, skal det bemærkes, at det i forbindelse med udmøntningen afbemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 5, vil blive overvejet, hvornårskiltningen vil skulle være virksom fra.
Side 7
Det skal endvidere bemærkes, at lov om røgfri miljøer ikke fastsætter regler forrygning i forbindelse med arbejde, der udføres i private hjem, udover lovens § 16,hvoraf det følger, at § 6 finder anvendelse på arbejdspladser i private hjem, hvorarbejdsgiver arbejder i hjemmet, og hvor der er ekstern arbejdskraft tilknyttet.Total forbud mod rygning på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, eftersko-ler, institutioner med udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser, opholds-steder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år (lov-forslagets § 7, stk. 1)Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser anfører, at den foreslåedestramning kan være et alvorligt indgreb i den enkelte borgers frihed til at gøre somde har lyst til i eget hjem og udtrykker bekymring for, at et totalt forbud mod rygningpå kostskoler vil fratage unge, der er fyldt 18 år, retten til selv at bestemme om devil ryge.Gymnasieskolernes Rektorforening finder ikke lovændringen nødvendig, idet sko-lerne kan sikre restriktive rygepolitikker inden for de nuværende lovgivningsmæs-sige rammer. Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser foreslår, at dettillades, at lærere og som minimum elever over 18 år kan ryge udendørs på sko-lens område.Frie Skolers Lærerforening ønsker ikke totalt rygeforbud på kost- og efterskoler ogforeslår, at der iværksættes rygestopaktiviteter i forbindelse med skoletilbud, somhar døgnstatus. Et sådant tiltag vil give skolerne mulighed for pædagogisk at ar-bejde med elevernes rygning uden at kriminalisere dem. Frie Skolers Lærerfor-ening henviser til, at en del af eleverne på de frie kost- og efterskoler er udsatteunge, og at foreningen kan frygte, at en meget restriktiv rygelov kan forringe disseunges tilgang til skolen yderligere.Efterskoleforeningen foreslår en forebyggelses-forsøgsbestemmelse i § 7 om, atrygning på kostskoler, efterskoler, opholdssteder og lignende, kun kan tillades forbørn og unge, der aktivt er tilmeldt en rygestopaktivitet og kun i nærmere afgræn-sede perioder udendørs på områder, hvor andre børn og unge optaget på instituti-onen ikke har adgang.Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening problematiserer, at ansatte ogelever fremover vil skulle forlade matriklen for at ryge, idet det bl.a. vil udgøre etproblem i forhold til lærernes tilsynsforpligtelse. Frie Skolers Lærerforening anførerendvidere, at dette vil stride mod intentionen om, at lærerne ikke skal ryge sammested som eleverne, som også typisk vil forlade matriklen for at ryge, og at en øgettrafik af elever uden for skolernes matrikler kan skabe problemer i forhold til lokal-samfundet. Herudover anfører Frie Skolers Lærerforening, at lejrskoler vil udgøreet ansættelsesretligt problem for ledere og lærer, hvis skolens rygepolitik er iden-tisk med den i lovforslaget.Kristelig Fagbevægelse finder det uklart, om det alene er treårige gymnasiale ud-dannelser eller alle ungdomsuddannelser, der er omfattet af bestemmelsen. Dan-ske Erhvervsskoler mener, det vil være ønskeligt med en vejledning om, hvordanloven skal administreres, specielt vedrørende de erhvervsrettede uddannelsesinsti-tutioner, idet der henvises til, at erhvervsskolerne ofte agerer med løbende optag
Side 8
og en meget blandet aldersspredning i optaget, ligesom erhvervsuddannelsernegennemfører adskillige brobygningsforløb og uddannelsesforløb, hvor blandt andetelever fra folkeskolen periodevis vil være til stede på en erhvervsrettet uddannel-sesinstitution.Danske Erhvervsskoler finder, at der er en uoverensstemmelse mellem intentionenom at forebygge, at børn og unge udsættes for passiv rygning, og det forhold at eninstitution med udbud af erhvervsuddannelser som udgangspunkt ikke vil bliveomfattet af det totale rygeforbud i § 7, uanset at adgang til erhvervsuddannelsernekan ske umiddelbart efter folkeskolen. Danske Erhvervsskoler finder endvidere, at”fortrinsvis” muligvis vil rejse fortolkningsmæssige og administrative problemer forde erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Lægeforeningen opfordrer til, at ”for-trinsvis” udgår, således at alle uddannelsesinstitutioner, der optager unge under 18år, herunder erhvervsuddannelserne, bliver omfattet af rygeforbuddet. Sund ByNetværket finder, at skelnen mellem uddannelsesinstitutioner under og over 18 årkan modvirke regeringens forebyggende intentioner.KL og Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse me-ner, at alle ungdomsuddannelser og produktionsskoler uanset alderssammensæt-ning bør være omfattet af det totale rygeforbud i § 7, stk. 1. KL bemærker, at degrupper af unge, der søger erhvervsuddannelserne, ofte ikke har de bedste forud-sætninger for at foretage et sundt valg, at disse unge har et særligt behov for støt-tende rammer, som et totalt rygeforbud vil give, og at de foreslåede regler vil fast-holde uligheden i sundhed.Endvidere finder Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæm-pelse og Diabetesforeningen, at der bør indføres fuldstændigt røgfri skoletid, såhverken elever eller ansatte ryger i skoletiden.KommentarForslag og kommentarer er ikke imødekommet. Det skal bemærkes, at bestem-melsen retter sig mod daginstitutioner, fritidshjem, klubtilbud, folkeskoler, friegrundskoler, ungdomsskoler, kostskoler, herunder efterskoler samt kostskoler iforbindelse med frie grundskoler og gymnasiale institutioner, institutioner med ud-bud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, opholdsstederog lignende for børn og unge, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 1. Endvidere står detbemærkninger til § 9 anført, at øvrige uddannelsesinstitutioner, der primært haroptaget unge over 18 år, dvs. f.eks. f.eks. voksenuddannelsescentre, institutionerfor erhvervsrettet uddannelse, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler,erhvervsakademier, professionshøjskoler, kunstneriske og kulturelle uddannelses-institutioner, maritime uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v., fremover somudgangspunkt vil være omfattet af § 6 om rygning indendørs på arbejdspladser.MatrikelafgrænsningForeningen af Private Gymnasier og Studenterkurser finder det uklart, hvad derforstås ved en matrikel, og om bestemmelsen også omfatter en sognekirke på enskoles matrikel. Foreningen finder endvidere anvendelsesområdet for § 7, stk. 1uklart, herunder om gæster på en kostskoles område, hvor der er stiområder, deropfattes som en del af det offentlige rum, er underlagt de samme rygeregler somskolens elever og ansatte.
Side 9
KommentarKommentaren har givet anledning til en yderligere præcisering i bemærkningernetil § 7, stk. 1 om det stedlige anvendelsesområde samt til § 7, stk. 3 om, hvad derforstås ved en geografisk afgrænset enhed. For så vidt angår om spørgsmålet ombestemmelsen også omfatter en sognekirke på matriklen, skal det bemærkes, atlov om røgfri miljøer ikke indeholder dispensationsmuligheder.Anbringelsessteder og sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvistlukkede døgninstitutioner (Lovforslagets § 7, Stk. 4 og 5)Dansk Erhverv finder, at det er voldsomt indgribende at forbyde unge menneskermed sociale og/eller f.eks. psykiske problemer, at de ikke må ryge indendørs i de-res egen ”bolig”. Dansk Erhverv foreslår, at det tilsvarende forslagets § 7, stk. 5,fortsat også skal være muligt for anbringelsessteder, jf. § 7, stk. 4, at træffe beslut-ning om, at rygning kan tillades indendørs i rygerum og i de anbragtes egne boli-ger/værelser. Omvendt finder KL, at det bør overvejes, om de foreslåede undtagel-sesbestemmelser i § 7, stk. 4 og 5 er hensigtsmæssige ud fra en betragtning om,at undtagelsesbestemmelserne vil fastholde den sociale ulighed i sundhed.Socialpædagogernes Landsforbund er enige i § 7, stk. 4, hvorefter det kan beslut-tes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område og i § 7,stk. 5, hvorefter det kan besluttes, at det er tilladt de unge på sikrede afdelinger pålukkede døgninstitutioner at ryge indendørs i rygerum, på egne værelser og uden-dørs på institutionens område. Endvidere er Socialpædagogernes Landsforbundenige i, at private plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier, hvorbørn og unge under 18 år er anbragt uden for hjemmet, og som samtidig tjenersom privat bolig, ikke er omfattet af bestemmelsen.Foreningen af Danske Døgninstitutioner foreslår, at rygning for personalet tillades,idet ingen medarbejdere dog må ryge i børnenes nærhed, og idet der kun må ry-ges på specielt udpegede og diskrete rygesteder, der ikke er synlige for børnene.Personer, der ikke er omfattet af § 7 (lovforslagets § 8)Dansk Erhverv mener, at § 8 bør opretholdes, idet der henvises til, at synlig ryg-ning og ansattes rygning sammen med de unge er forhold, der kan håndteres medmindre indgribende foranstaltninger. Dansk Erhverv finder, at såfremt de ansattepå disse døgninstitutioner, opholdssteder og lignende ikke må ryge hverken indenfor eller uden for på arbejdspladsen, bør det være en mulighed for virksomhederneat søge offentlig støtte til rygestopkurser, som der tidligere har været i Forebyggel-sesfonden.Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser finder det uklart, om derskelnes mellem lærer, undervisere mv. og ansatte, der ikke direkte er en del afskoledriften (f.eks. køkken- og rengøringspersonale).KommentarForslag og kommentar har ikke givet anledning til ændringer. Det fremgår af be-mærkningerne til § 7, at rygeforbuddet omfatter ansatte og alle andre, der opholdersig børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud afgymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende.
Side 10
§ 13: Væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor derkun er ét opholdsrum for brugerneKL bemærker, at der fortsat er en række undtagelsesbestemmelser, som ikkefremmer folkesundheden, herunder at væresteder ikke berøres af lovforslaget.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer.§ 15: Dagpleje (og plejefamilier)Lægeforeningen og Sund By Netværket opfordrer til, at dagplejehjem gøres heltrøgfri (døgnet rundt), så børn i dagpleje sidestilles med bør i andre pasningstilbud.Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse foreslår, atrygning, hvor børn færdes forbydes, herunder i dagpleje og private plejefamilier.KommentarForslagene er ikke imødekommet. Lov om røgfri miljøer regulerer ikke private ple-jefamilier, idet man ikke ønsker at fastsætte regler for private hjem. Tilsvarendegælder for kommunal dagpleje uden for det tidsrum, hvor der passes børn, nårbortses fra lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, derskal være røgfri døgnet rundt.§ 22: Små værtshuse og udskænkningssteder under 40 m

2

KL bemærker, at der fortsat er en række undtagelsesbestemmelser, som ikkefremmer folkesundheden, herunder at små værtshuse ikke berøres af lovforslaget.Diabetesforeningen, Lægeforeningen og 3F mener, at undtagelsesbestemmelsen,hvorefter det kan besluttes at tillade rygning på små værtshuse og udskænknings-steder under 40 m2, bør fjernes. Lægeforeningen anfører, at Sundhedsstyrelsensevaluering af loven fra 2009 viser, at 94 pct. af serveringsstederne under 40 m2tillader rygning, hvilket gør tobaksrøg til en udbredt sundhedsrisiko for de ansatte.3F finder, at undtagelsen er kilde til mange forsøg på at omgå reglerne, til en uri-melig konkurrence på kvadratmeter, og at undtagelsen tvinger serveringspersona-let til at arbejde i røgfyldte lokaler.Danmarks Restauranter & Caféer og Dansk Automat Brancheforening bakker opom undtagelsesbestemmelsen, som foreningerne er glade for bevares.KommentarForslaget er ikke imødekommet.§ 26: StraffebestemmelserDanske Erhvervsskoler finder de strafferetlige bestemmelser uklare, herunder omen uddannelsesinstitution vil kunne strafbelægges med bøde, hvis en elev over-træder rygeforbuddet, og hvilke konsekvenser det skal få, hvis en person/elev ikkeoverholder reglerne. Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser finderdet uklart, om skolens rektor er strafsubjekt, hvis gæster ryger på skolens område.Diabetesforeningen ser positivt på skærpelsen af straffebestemmelserne i form afhøjere bødestraffe. Danmarks Restauranter & Caféer og Dansk Automat Branche-forening har noteret sig de højere bødestørrelser, og kan tilslutte sig formålet her-med, dvs. at motivere til øget overholdes af loven og til mere selvjustits inden forlovens anvendelsesområde.
Side 11
Kommentar:Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Det er med § 26 (straffebe-stemmelserne) specifikt angivet hvem og hvornår, der kan straffes med bøde. Dvs.med bøde straffes den, der:1)Overtræder § 5[om skriftlig rygepolitik på arbejdspladser]2) Overtræder et påbud meddelt efter § 79 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, § 20 a,stk. 1 i lov om sikkerhed til søs, § 150 f, stk. 1, i lov om luftfart eller § 66 a, stk.1, i offhoresikkerhedsloven.3) Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, indehaver, restauratør bestyrer ogforpagter, der tillader rygning i strid med reglerne i denne lov.4) Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffeloves 5. kapitel.Det skal hertil bemærkes, at det fortsat er et lokalt anliggende, hvilke konsekvenserdet skal få, hvis en person/elev ikke overholder skolens eller uddannelsesstedetsrygepolitik.Der kan endvidere henvises til § 5, der forpligter den enkelte arbejdsgiver til atudarbejde en rygepolitik, der som minimum skal indeholde oplysning om, hvorvidtog hvor der må ryges på arbejdspladsen og om konsekvenserne af overtrædelse afarbejdspladsens rygepolitik.Revisionsbestemmelsen (lovforslagets § 33)Tobaksindustrien anfører, at lov om røgfri miljøer indgår som et vigtigt rammevilkårfor mange virksomheder og arbejdspladser og peger på, at revisionsbestemmelsenskaber fornyet usikkerhed, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af investeringerm.v. i tilknytning til loven.Kommentar:Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer.5. Øvrige bemærkningerFlere organisationer, foreninger mv. peger i deres høringssvar på en række tilknyt-tede initiativer på tobaksområdet. I det følgende foretages en tværgående gen-nemgang af de centrale synspunkter på øvrige tiltag fremkommet i høringssvarer-ne.Diabetesforeningen opfordrer til en stadig udbygning af afvænnings- og rygestop-området.Dansk Sygeplejeråd og Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser fore-slår højere afgiftsstigninger.Nærbutikkernes Landsforening og Tobaksindustrien ønsker en lovliggørelse afsvensk portionssnus under henvisning til, at snus er mindre sundhedsskadeligt endrygning af f.eks. cigaretter. Tobaksindustrien opfordrer regeringen til i forbindelsemed den forestående revision af EU’s tobaksvaredirektiv aktivt at arbejde for, atden svenske portionssnus lovliggøres i hele EU og dermed Danmark.Phillip Morris ApS og Tobaksindustrien bakker op om tiltag til sikring af bedre over-holdelse af forbuddet mod salg af tobaksvarer til mindreårige. De SamvirkendeKøbmænd og Nærbutikkernes Landsforening udtrykker opbakning til, at der indfø-
Side 12
res obligatorisk billedlegitimation for unge, der vil købe tobak og alkohol. De Sam-virkende Købmænd udtrykker endvidere opbakning til, at der indføres krav omobligatorisk skiltning herom på salgssteder, og til højere bødestørrelser for over-trædelse af forbuddet mod salg af tobak og alkohol til unge under 18 år. Herudoverforeslår De Samvirkende Købmænd et købsforbud for de 15-17 årige.Phillip Morris ApS påpeger det store antal nye love og regler, der er blevet pålagtPhillips Morris ApS’ forretningsområde inden for ganske få år, og foreslår, at derplanlægges og implementeres en gennemgribende evaluering af de enkelte regu-leringstiltags effekter (positive som negative), således at ethvert lovgivningstiltagkan vurderes ordentligt og om muligt justeres til fordel for reelle forbedringer affolkesundheden.