Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Ændring af loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld for så vidt angår nye grunde, ændringer af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 10.05.2012).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen.

I Venstre kan vi med sikkerhed sige, at regeringen med fremlæggelsen af L 187 har begået ét løftebrud og meget tyder på, at regeringen har begået hele to løftebrud.

Det første løftebrud handler om høringsfristen, som i det konkrete lovforslag har været på 1 døgn, 22 timer og 44 minutter. Lovforslaget blev sendt i høring den 7. maj kl. 17.16, og svaret skulle foreligge den 9. maj kl. 16.00.

Lad mig citere fra høringssvaret fra Dansk Erhverv: Dansk Erhverv finder høringsfristen på under 2 døgn uacceptabel og uforståelig kort, da loven først foreslås at træde i kraft 1. januar 2013. Det er en høringsfrist, som i ekstrem grad er i strid med regeringsgrundlagets formuleringer om god regeringsførelse. Regelsættet vedrørende beregning af kommunal grundskyld er forholdsvis teknisk og juridisk kompliceret, hvorfor vi ikke har haft den fornødne tid til at analysere virkningerne af lovforslaget til bunds endsige sende det til kommentering i vores bagland. Brevet er underskrevet af cheføkonom og skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Bo Sandberg. De fleste organisationer har slet ikke nået at svare, hvilket ikke er så overraskende.

Det andet løftebrud er beskrevet indgående i et høringssvar fra rådgivningsvirksomheden Rafn & Søn og uddybet i artikler i dagens udgave af Jyllands-Posten. Der er her tale om et af regeringens to såkaldte kerneløfter, nemlig løftet til boligejerne om, at deres skatter ikke vil stige.

Det fremgår af høringssvaret, at de ændrede beregninger af grundværdien, som ifølge lovforslaget fremover skal benyttes som grundlag for den kommunale grundskyldsbeskatning, vil føre til forskelsbehandling af grundejere, afhængigt af om grunden er ændret eksempelvis i størrelse før eller efter den forrige regerings skattestop. Det vil ifølge høringssvaret altså også føre til, at disse grundejere vil skulle betale samlet ca. 350 mio. kr. mere i grundskyld til næste år end ellers.

I høringssvaret, der er udarbejdet af chefjurist Christian Gommesen, som altså tidligere har haft held med at påvise fejl og deciderede ulovligheder på området, påpeges det, at der ganske rigtigt er et skattehul i den nugældende lovgivning, men at dette hul kun medfører, at kommunerne er gået glip af et provenu på ca. 22 mio. kr., og derfor er det altså helt ude af proportioner nu at pålægge boligejerne øgede skatter på 15 gange så stort et beløb. Det er svært at være uenig i. Venstre støtter naturligvis, at vi lukker huller i skattelovgivningen, men vi kan ikke støtte, at man bruger en prop, der er ca. 15 gange større end hullet.

Christian Gommesen har ret overbevisende påvist, at i stedet for at ændre i lov om kommunal ejendomsskat kan skattehullet lukkes ved at ændre vurderingsloven, hvilket ikke ifølge juristen vil have uheldige bivirkninger. Jeg indrømmer gerne, at der er tale om ualmindelig vanskeligt stof, og når regeringen så helt unødvendigt haster lovgivningen igennem Folketinget, bliver vores bekymring over lovforslagets konsekvenser ikke mindre.

I høringssvaret fra Christian Gommesen peges der på, at lovforslaget er problematisk af følgende to grunde: For det første vil en vedtagelse af lovforslaget medføre forskelsbehandling af borgerne alene begrundet i, hvornår de eksempelvis har fået udstykket en grund, og for det andet vil lovforslaget øge boligskatterne årligt med et beløb på ca. 350 mio. kr., hvilket ifølge Christian Gommesen er ca. 325 mio. kr. mere end påkrævet for at lukke et skattehul, der medførte, at op mod 3.000 boligejere i dag slet ikke betaler grundskyld.

Venstre er som sagt enig i, at skattehuller skal lukkes, men vi bliver bekymrede, når der kvalificeret kan peges på, at et lovforslag, der på overfladen virker som en teknisk korrektion, i virkeligheden måske er en øget beskatning, der oven i købet rammer skævt og helt tilfældigt. Vi bliver ekstra bekymrede, når vi kan konstatere, at regeringen forsøger at haste et så væsentligt lovforslag igennem uden at give en rimelig høringsfrist.

Vi har derfor svært ved at forestille os, at vi kan støtte lovforslaget, som det ser ud nu, og Venstre vil opfordre regeringen til at trække lovforslaget tilbage, sende det i høring igen med en anstændig høringsfrist og samtidig anmode kammeradvokaten om at afgive et responsum, så det kan blive belyst, om Christian Gommesen fra Rafn & Søn har ret i sin kritik af lovforslaget, og om han også har ret i, at problemet med skattehullet i stedet kan løses ved at ændre i vurderingsloven.

Vi vil også anmode om, at Kommunaludvalget og Skatteudvalget indkaldes til en fælles teknisk gennemgang af lovforslaget, ikke mindst når der tidligere er gennemført lovgivning på området, som efterfølgende har vist sig ikke at være præcist nok formuleret, og derfor lægger Venstre vægt på, at vi nu én gang for alle får gennemført en ordentlig lovgivning.

Vi håber, at alle gode partier, som lægger vægt på rimelige høringsfrister og ordentlig lovgivning uden usaglig forskelsbehandling af borgerne, vil bakke op om Venstres ønske om at få sendt lovforslaget retur til ministeren.

Hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg følte mig en lille smule kaldet af Venstres ordfører til at få præciseret noget, som jeg synes står ganske uklart efter den her ordførertale, nemlig spørgsmålet om, om man fra Venstres side er enig i intentionen bag lovforslaget. Intentionen er jo at gøre noget, som man har gjort før i samme lovgivning – i den samme paragraf, men dog i et andet stykke – nemlig at lave præcis den samme manøvre for at sikre, at man ikke kan undgå at betale grundskyld her i Danmark.

Så lad det være det indledende spørgsmål, om ordføreren ikke er enig i den intention, at vi skal lukke muligheden for, at man ikke kan betale grundskyld i Danmark. Og så vil jeg bare spørge, om det ikke stadig er sådan, som det var, da ordførerens eget parti sad i regering, at vi må regne med de gode, solide tal, som vores gode, solide ministerier leverer i det her land.

Ordføreren.

Jeg synes nu ellers, jeg udtrykte mig klart – jeg forsøgte i hvert fald – men det er da godt, at Socialdemokraterne så stiller et spørgsmål, så jeg kan få lejlighed til at gentage, nemlig at Venstre selvfølgelig vil lukke skattehuller, når vi bliver gjort opmærksom på dem. Og selv om vi jo gerne så, at skattetrykket var lavere i det her land, er det jo ikke sådan, at man skal udnytte det, hvis der er tale om et decideret hul. Så skal hullet selvfølgelig lukkes.

Men man skal ikke lukke hullet med en prop, der er 15 gange så stor som det hul, man vil lukke. Altså, hvis man vil ramme 3.000 grundejere, som betaler for lidt i grundskyld, og som måske endda slet ikke betaler, vil vi gerne bakke op om det. Men vi vil ikke støtte, at man samtidig rammer op mod 100.000 andre grundejere, som ikke har haft glæde af noget skattehul.

Hr. Simon Kollerup.

Tak. Det er jo en kendt løsning. Den har været anvendt før, og sidst den blev anvendt, sagde Venstres daværende ordfører, fru Sophie Løhde, følgende i Folketingssalen:

»Grundskatteloftet har så ikke haft til formål – og det har skattestoppet heller ikke – at sikre, at der var nogle borgere, som helt kunne fritages fra overhovedet at betale grundskyld. Og det er sådan set den problemstilling, som endelig bliver rettet op med det her lovforslag.«

Teksten kunne klippes ud og sættes nøjagtig ind omkring det lovforslag, vi behandler i dag, for netop at sikre, at der ikke er nogen, der ikke betaler grundskyld her i Danmark, og for at leve op til den intention, der lå bag den lovgivning, som ordførerens partiformand, hr. Lars Løkke Rasmussen, har stået fadder til.

Så mit spørgsmål gælder egentlig bare det lovgrundlag, der ligger: Er Venstre for, eller vil Venstre stemme rødt til det her? Det synes jeg står uklart tilbage.

Ordføreren.

Venstre er enig i det her – selvfølgelig er vi det. Og jeg er fuldstændig enig i det, som hr. Simon Kollerup kunne citere mine partifæller, fru Sophie Løhde og hr. Lars Løkke Rasmussen, for at have sagt tidligere. Det er ikke intentionen, at borgere helt skal kunne slippe for at betale grundskyld.

Men det må da også være i Socialdemokraternes interesse at få undersøgt det her spørgsmål til bunds og få klarhed over, om der er noget at komme efter i det høringssvar, som vi har fået fra Rafn & Søn, for hvis vi kan lukke hullet på en måde, så vi ikke samtidig rammer en hel masse uskyldige skatteborgere, må det da være i alles interesse at gøre det på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor beder vi ministeren om at undersøge det her til bunds, så vi kan finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned.

På det foreliggende grundlag – det sagde jeg også klart og tydeligt – kan vi ikke stemme for lovforslaget, men hvis vi bliver overbevist af et juridisk responsum fra kammeradvokaten om, at Rafn & Søn ikke har ret i deres antagelser, er vi selvfølgelig til at tale med, og så kan vi da godt stemme grønt.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Simon Kollerup.

Vi står her i dag med et lovforslag, der endnu en gang skal rette op på de fejl, som den tidligere regering skabte med indretningen af grundskatteloftet for den kommunale ejendomsskat pr. 1. januar 2003. Formålet med grundskatteloftet er at forhindre store hop i skatten fra år til år som følge af stigende ejendomsvurderinger. Lovteksten fra 2002 har vist sig at indeholde fejl, der medfører, at nogle grundejere betaler en kunstig lav ejendomsskat, for nogles vedkommende endda slet ingen ejendomsskat, og det er jo stik imod hensigten med loven, da den blev indført, og den fejl skal naturligvis rettes.

Så sent som i 2010, som jeg antydede i mit spørgsmål til den tidligere ordfører, stod vi her i salen og diskuterede ændringen af ejendomsskattelovens § 1, stk. 5. – nu er det § 1, stk. 4 – fordi den gældende omregningsmetode betød, at grundskatteloftet kunne blive meget lavt eller ligefrem 0. Men fejlen blev rettet, og så kom der overensstemmelse mellem hensigt, lov og praksis. Nu står vi her så igen, fordi det viser sig, at vi har samme problem med lovens § 1, stk. 4. Det viser sig nemlig, at de gældende beregningsregler kan føre til, at grundskatteloftet bliver lavere, end formålet berettiger til – i tilfælde, hvor der opstår nye ændringer i grundenes areal m.v. Det er ellers et hovedprincip, at ved nye grunde, hvor der er sket ændringer i en grunds areal, anvendelse, planforhold eller ændring i ejerlejligheders fordelingstal, skal værdiændringen slå fuldt ud i den grundskyld, der betales. Men det er ikke tilfældet med den nuværende formulering i ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, og det er det, der skal rettes op på.

Problemet opstår, ved at fradrag for forbedringer opgjort i det aktuelle års priser fratrækkes en vurdering af grundens værdi opgjort i basisårets priser. Det er for en stor dels vedkommende i 2001, og det siger sig selv, at jo længere tid, der går, desto større vil forskellen i de prisniveauer blive som en naturlig følge af inflation. Resultatet er, at grundskatteloftet bliver lavere, end det egentlig er hensigten.

Konsekvensen af den nuværende beregningsregel er så, at omkring 3.000 ejendomme slet ikke har været forpligtet til at betale ejendomsskat, og det står jo i fuldstændig modsætning til formålet med loven, og det er naturligvis en fejl. Det er en fejl, der er beklagelig, den skal rettes, og det er det, vi tager hul på i dag.

Med forslaget i dag ønsker regeringen fremadrettet at indføre grundlæggende samme beregningsregel, som gælder efter ejendomsskattelovens § 1, stk. 5, som kommunerne har anvendt frem til 2011, så fradrag for forbedringer fremover skal ske i det aktuelle års vurdering og ikke i et tidligere historisk år. Dermed sikrer vi, at der også her kommer overensstemmelse mellem hensigt, lov og praksis.

Således skal jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget og ser frem til den videre udvalgsbehandling i Kommunaludvalget.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge Socialdemokraternes ordfører, hvordan man forholder sig til høringssvaret fra Dansk Erhverv, hvor Bo Sandberg udtaler, at den meget korte høringsfrist er i strid med regeringsgrundlaget, hvori man taler om, at man vil efterstræbe god regeringsførelse, herunder have rimelige høringsfrister.

Ordføreren.

Man skal jo selvfølgelig altid tilstræbe at have fornuftige høringsfrister, således at der også kommer nogle høringssvar ind til det, man sender ud. Det er der heldigvis også kommet til det lovforslag, der er sendt ud nu, bl.a. det høringssvar, som hr. Jan E. Jørgensen selv henviser til. Der er også kommet andre høringssvar.

Jeg skal da ikke undlade at nævne, at jeg også synes, at det er interessant, at både nogle af de ellers hæderkronede danske medier og i øvrigt politiske partier i det her land ganske ukritisk tager argumenter fra private virksomheder, som tjener penge på den her type sager, til sig og gør dem mere gyldige end det, vi har set fra ministeriernes side. Der må jeg sige at jeg nok mere læner mig op ad ministeriet, og jeg synes også, at det svar, som samtlige kommunal- og skatteordførere har fået fra ministeriet, klart indikerer, at det kan vi trygt gøre, og det er også min hensigt.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg kan ikke forstå, hvordan Socialdemokraternes ordfører kan sige, at man trygt kan gøre det, når et så kompliceret lovforslag har været i høring i under 2 døgn. Der foreligger ikke høringssvar fra Danske Advokater, der foreligger ikke høringssvar fra Advokatrådet, og de få, der har afgivet høringssvar – på nær det, jeg refererede – har svaret, at så kompliceret stof har man ikke haft mulighed for at sætte sig ind i, og derfor kan man ikke afgive et høringssvar. Lad mig citere Bo Sandberg fra Dansk Erhverv igen:

Regelsættet vedrørende beregning af kommunal grundskyld er forholdsvis teknisk og juridisk kompliceret, hvorfor vi ikke har haft den fornødne tid til at analysere virkningerne af lovforslaget til bunds, endsige sende det til kommentering i vores bagland.

Altså, det er jo ikke for sjov, at man sender ting i høring. Jeg går ud fra, at det er, fordi man gerne vil høre, hvad folk rent faktisk har at sige, herunder om der kan påpeges nogle uhensigtsmæssigheder, nogle fejl eller andet. Samtidig er det en lovgivning, der tidligere har givet anledning til problemer. Synes Socialdemokraternes ordfører, at det er beklageligt, at det her lovforslag er kommet så sent i høring, og kan Socialdemokraternes ordfører give en forklaring på, hvorfor vi skal have det her kissejav, når loven først skal træde i kraft ved årsskiftet?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en rigtig god idé at få høringssvar ind, for det er med til at kvalificere debatten om et lovforslag, i særdeleshed når det er i den tekniske, skattemæssige afdeling. Selvfølgelig kan man sige, at det her lovforslag sådan set er en genganger i den forstand, at vi teknisk gør det samme, som vi gjorde i 2010, men selvfølgelig er det da ærgerligt, hvis høringsfristen har været for kort til, at alle har kunnet bidrage. Jeg vil dog også sige, at når man så tager høringssvarene ind, skylder man også som folkevalgt at forholde sig kritisk til det, der kommer ind, og det gælder også de partsindlæg, der måtte komme, selv om de kan være saglige. Det er også et hensyn, som jeg mener vi som folketingspolitikere i ansvarlige partier bør tage.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Marinus.

Tak for det. Den her sag har efterhånden verseret i flere forskellige former i en rum tid, og vi har gang på gang måttet lave nogle ændringer og korrigere lovgivningen, og denne gang er det ikke, fordi der er blevet opkrævet for mange penge i grundskyld. Det sker derimod for at lukke et skattehul, der har medført, at nogle helt har kunnet undgå at betale eller har betalt for lidt.

I Dansk Folkeparti mener vi i princippet, at der ikke skal være skattehuller, og at man skal betale sin skat, hverken mere eller mindre. Derfor kan det også være særlig bekymrende, hvis det er tilfældet med det, vi i dag kunne læse om, på forsiden af Jyllands-Posten, nemlig at med den her lov lægger ministeren op til ikke alene at lukke hullet, men også til at brandbeskatte nogle boligejere med mindst 300 millioner mere om året end det, der dækker det såkaldte hul. Og hvis det er tilfældet, kan Dansk Folkeparti naturligvis ikke bakke op om den løsning, men det er noget, vi må se på her efter første behandling.

Jeg vil også komme ind på det høringssvar, der ligger fra Christian Gommesen-Byrjalsen, det juridiske rådgivningsfirma Rafn & Søn. Det er jo stærkt betænkeligt, at det nævnte rådgivningsfirma i den her sag konsekvent har haft ret og haft langt bedre styr på lovgivningen og de relevante paragraffer, end ministeriet har haft. Det er jo ikke første gang, at rådgivningsfirmaet Rafn & Søn påpeger, at der har været fejl i den her lovgivning, og har fundet fejlene før ministeriet, og gang på gang har ministeriet efterfølgende måttet krybe til korset enten i Landsskatteretten eller før og har måttet imødekomme de juridiske standpunkter, som rådgivningsfirmaet Rafn & Søn har fremført.

Det er stærkt betænkeligt, at det fra deres side bliver fremført, at man med den foreslåede model ikke alene lukker hullet og gør det til en provenuneutral ordning, men også gør det til en skatteskrue uden ende for mange boligejere. Det er skræmmende læsning, og det harmonerer meget dårligt med regeringens løfte om ikke at hæve boligskatterne her i landet. Derfor må vi have absolut klarhed, før vi fra Dansk Folkepartis side vil kunne støtte lovændringen på det her område. Selvfølgelig skal man betale sin skat, men vi må jo også finde frem til en ordning, der ikke bare strammer på skatteskruen, så man kommer til at betale for meget.

Vi ser frem til at få det udredt i den forestående udvalgsbehandling, og så må vi se på, om der kan laves ændringer. Jeg har selvfølgelig også noteret mig, at Rafn & Søn har foreslået, at man kunne ændre i vurderingsloven, og det må vi jo se på om er rigtigt. Men vi vil i hvert fald love regeringen, at hvis der her er tale om nogle tekniske fiksfakserier, der hæver beskatningen af landets boligejere, skal det altså ikke gå stille af, for så vil vi selvfølgelig også råbe vagt i gevær.

Nu må vi jo konstatere, at der med det her forslag, ministeren lægger frem, er sket endnu et løftebrud, nemlig det med høringsfristen. En høringsfrist på under 2 døgn er altså ikke godt nok, og det finder vi også er meget usympatisk. Men som sagt vil vi i Dansk Folkeparti forholde os afventende i den her sag og se, om vi kan få løst de spørgsmål, vi har, i den videre behandling.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Jeg har nogle spørgsmål til ordføreren. Vil ordføreren definere, hvad brandbeskatning består i? Og vil ordføreren derefter kommentere, om det her rent faktisk er en normalisering af skatten, i forhold til at der skal være sammenhæng mellem lovens ånd og bogstav, så at sige?

Ordføreren.

Jeg var jo til samme orienterende møde i Indenrigsministeriet, som fru Lisbeth Bech Poulsen var, og der var det da min klare opfattelse, at det også var ministeriets intentioner bare at lukke et hul. Men hvis det, vi hører fra rådgivningsfirmaet Rafn & Søn, er rigtigt, altså at man ikke alene lukker hullet, men at der faktisk er nogle, der kommer til at betale over 300 mio. kr. mere om året, så er det for mit vedkommende, for Dansk Folkepartis vedkommende, at betegne som brandbeskatning. Vi tror ikke, at det er ministeriets intentioner. Vi håber det selvfølgelig ikke, men vi er også nødt til at få klargjort, om reglerne er, som de skal være. Det er jo ikke første gang, at det førnævnte firma faktisk har haft ret, og det er vi måske også nødt til at tage med i vores overvejelser.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes, at man selvfølgelig altid skal lytte til de partsindlæg, der kommer, men også samtidig forholde sig kritisk til dem, specielt når det er fra parter, som har en vis rolle at spille i de her sager, om jeg så må sige.

Jeg ville høre, om ordføreren har mistillid til ministeriet og til ministeriets beregninger, eller om det her beløb faktisk skulle svare til forskellen mellem, hvad der er blevet opkrævet, og hvad der skulle være blevet opkrævet.

Ordføreren.

Jeg kan henholde mig til det, jeg sagde før med, at jeg da håber, at det fra både regeringens og ministeriets side er intentionen bare at lukke hullet og ikke gøre mere ud over at lukke hullet og ikke lave en brandbeskatning. Men når der så kommer et høringssvar fra et firma, som før har haft ret lige netop på det her område og før har fået klarhed over de her paragraffer, og at den måde, de fortolkede dem på, faktisk viste, at de havde ret, er jeg bare nødt til at bruge min sunde fornuft og sige, at hvis de har haft ret to eller tre gange før, så kunne det altså også godt være, at de havde ret den her gang. Det er ikke en direkte mistillid til ministeriet. Det er bare at sige, at vi altså er nødt til at finde ud af, hvad der er ret, og hvad der er vrang i den her forestilling, inden at vi kan trykke på knapperne nede i salen. Det må vi jo så finde ud af her mellem første behandling og det videre forløb.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Som min socialdemokratiske kollega hr. Simon Kollerup fremførte, har ejendomsskattesystemet som bekendt siden grundskatteloftets indførelse været ramt af flere fejl, og i dag behandler vi så endnu en.

Lad mig først slå fast, at der naturligvis kan være stor politisk uenighed om, hvor meget skat der er for meget, eller hvor meget skat der er lad os sige mindre meget. Men denne politiske uenighed kan forhåbentlig, var jeg lige ved at sige, ikke skabe uenighed om, at man naturligvis må rette uhensigtsmæssigheder eller egentlige fejl, når de opstår og opdages.

Når man så opdager, at op mod 3.000 grundejere, som skal betale grundskyld efter ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, slet ikke betaler grundskyld, og at flere tilmed betaler for lidt, så skal det selvfølgelig rettes. Det kan Det Radikale Venstre i hvert fald bakke op om. Og således kan vi også støtte lovforslaget.

Jeg vil da også skynde mig at sige, at jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, for jeg kan høre, at der er en opposition, der i hvert fald meget gerne vil bidrage aktivt. Tak for ordet.

Selv tak. Og tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Med det fremsatte lovforslag vil vi sikre, at alle grundejere bidrager ved at betale den ejendomsskat, de skal. I forbindelse med den tidligere regerings skattestop blev der vedtaget et loft over den kommunale ejendomsskat. Loftet havde til formål at sikre, at der ikke kom uhensigtsmæssig store stigninger i ejendomsskatten år for år. Det oprindelige lovforslag havde dog et misforhold i beregningsreglerne, hvor enkelte forhold kunne give urimelige resultater for den enkelte grundejer. Siden er disse beregningsregler blevet ændret, men der er stadig et misforhold i beregningerne, hvilket flere kommuner selv har gjort os opmærksom på.

Såkaldt ulovlige opkrævninger har siden 2005 gjort, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har måttet tilbagebetale 1,2 mia. kr. Det har for det første afsløret, at mange grundejere slet ikke betaler skat, og for det andet udstiller det det misforhold, der eksisterer i beregningsforholdene, hvilket vi nu retter op på med det fremsatte lovforslag. Vi synes ikke, det er rimeligt, at enkelte grundejere skal fritages for at bidrage til kommunernes skattekasse, og forslaget vil derfor sikre en mere solidarisk grundbeskatningsmodel, som sikrer en mere balanceret betaling af grundskatterne.

De grundejere, som er omfattet af lovforslaget, vil blive pålagt en højere skat, men de vil samtidig kunne være sikre på, at de fremover ikke skal opleve store udsving i deres beskatning år for år. Man kan naturligvis som grundejer stadig væk benytte de fradrag, som man har kunnet indtil nu, men det, det handler om, er jo, at det skal tage udgangspunkt i det aktuelle år. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Jeg skal gøre det kort. Når det gælder lukningen af skattehuller, er Enhedslisten jo altid parat. Jeg vil dog sige, at det er vigtigt under udvalgsarbejdet at få gravet dybt i, om der skulle forekomme forskelsbehandling i forbindelse med gennemførelsen af den her lov, for tingene skal gå rigtigt til.

I øvrigt er det da rart at mærke den omsorg, der er for boligejerne i den her debat. I går havde vi en debat om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om moderniseringer ved fraflytning, hvor det er dokumenteret, at der foreligger 70 pct.s huslejestigninger. Fra de partier, som indtil nu har været oppe, var der ikke nogen foruroligende meldinger om det, så der er åbenbart meget forskel på, om man er lejer, eller man er ejer i det her land. Men vores positive medvirken kan jeg forsikre for. Tak.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge, hvordan Enhedslisten forholder sig til, at så kompliceret stof, som vi har med at gøre her, bliver sendt i høring med en høringsfrist på under 2 døgn. Er det noget, man fra Enhedslistens side finder acceptabelt?

Ordføreren.

Regeringen har jo i regeringsgrundlaget udtrykt, at man ville lægge en ny linje i forhold til den forhenværende regering. Og der må man sige, at der er nogle virkelig gode muligheder for forbedringer. Jeg synes også, at det i forhold til hvor kompliceret stof, der er tale om, er en uacceptabel kort høringsfrist.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Hvis der er en ny linje, går den i hvert fald ud på, at høringsfristerne er blevet endnu kortere, end de har været før. Men føler Enhedslisten sig tryg ved at stemme grønt på nuværende tidspunkt med den korte høringsfrist in mente og på baggrund af det komplicerede lovstof og de høringssvar, der trods alt er indkommet, herunder det høringssvar, der er indkommet fra Rafn & Søn, som vi har drøftet under debatten?

Ordføreren.

Vores udgangspunkt er, at det drejer sig om at få lukket et skattehul, men hvis Venstre og Dansk Folkeparti kan føre bevis for, at der skulle forekomme uregelmæssigheder eller ulige behandling i forbindelse med lovforslaget, så vil vi da se på det.

Der er ikke yderligere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg ved ikke, om der er ved at tegne sig en linje i regeringen. For nylig havde vi en sag i Transportudvalget, hvor høringsfristerne var så urimelig korte, at transportministeren måtte stå her på talerstolen og beklage det stærkt. Jeg ved ikke, om der er en kvote i regeringen pr. minister på det område, men dengang lovede transportministeren, at en gang var nok, og at det ikke burde ske igen.

For nylig havde vi så en sag her i dette udvalg, hvor der fra det her ministerium blev bebudet et meget kort tidsrum imellem fremsættelse og behandling af et lovforslag. Det sagde et enigt udvalg nej tak til. Nu ser vi så igen en høringsfrist, som er alt for kort. Så hvis der er sådan en kvote, har det her ministerium eller den her minister altså allerede overskredet kvoten, selv om man har lovet ikke at gøre sådan noget. Nu blev der jo sagt nej til det første, men det er faktisk en rigtig dårlig vane, og det er blevet understreget i forhold til regeringsgrundlaget, så vi må sige, at det nu er en dobbelt dårlig vane. Og nu er det så sagt.

Med hensyn til det her lovforslag er der ridset mange problemer op, og det er rigtigt, at skattehuller skal lukkes. Men der forestår åbenbart et vigtigt udvalgsarbejde nu, inden vi kan tage reel stilling til det her lovforslag, som jo er ret indviklet, og dermed er det også meget kritisabelt, at der er så korte høringsfrister. Når vi får udredt det, vil vi se, om der er tale om skattestigninger i sidste ende, og hvis det er tilfældet, kan vi ikke støtte lovforslaget.

Vi støtter ikke skattestigninger, uanset om de sniges ind ad bagdøren, eller de kommer ind ad fordøren; det er sådan set ligegyldigt. Det er et rigtig godt princip, og det er faktisk et princip, som jeg kunne give som et godt råd til de øvrige partier her i Folketinget. Det ville være en god regel aldrig at stemme for skattestigninger. Så ville danskerne simpelt hen få det bedre. Så det er et godt liberalt princip, vi har, og derfor er signalet i dag, som det ser ud nu, at hvis der ligger en skattestigning i det, så er det et klart nej fra vores side.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Indledningsvis vil jeg forholde mig til høringsfristen og kritisere ministeren for den. For det er selvfølgelig helt uacceptabelt med så kort en tidsfrist, og det er der også mange af høringsparterne, der har meddelt os. Og det er selvfølgelig især skuffende, fordi den nye regering har meddelt, at man vil følge en helt ny linje, og at man ikke vil acceptere de tidligere korte frister. Men nu ser vi så noget, der er væsentlig kortere end det, den tidligere regering præsterede. Så det er under al kritik.

Så er det også klart, at den redegørelse og orientering, vi som ordførere har fået i ministeriet, har handlet om, at man her havde et ganske betydeligt skattehul, som skulle lukkes. Det er klart, at det er noget, som Det Konservative Folkeparti til enhver tid gerne medvirker til. Hvis loven ikke virker efter hensigten, skal den laves om, og det gælder både skattelovgivningen og al mulig anden lovgivning. Generelt arbejder vi for ikke bare at fastholde skatteniveauet, men at få det sænket.

Det er klart, at vi nu under sagsarbejdet og med de kommentarer, vi har hørt her, må trække sagen tilbage i udvalget og få afklaret, om det høringssvar, vi har fået, giver anledning til at finde regnefejl. Det er selvfølgelig vigtigt at få afklaret, fordi der tidligere har været fejl, og vi ved, det er kompliceret stof. Da det blev ændret i 2010, var vores ypperste juridiske eksperter inde at kigge på det, nemlig kammeradvokaten. Dengang mente man ikke, at det var nødvendigt at tage de her forhold med, og de forhold, vi taler om i dag, gælder jo alene nye grunde, hvor der er sket ændringer i ejendommens areal, i anvendelsen eller i planforholdet, og ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningen af den grund har været inde at foretage en ansættelse jævnfør vurderingslovens § 1, stk. 4. Så det er jo ene og alene den begrænsede del, det handler om.

Men nu har det så vist sig, at der altså er 3.000, der slet ikke betaler nogen grundskyld, og der er 35.000, der betaler meget lidt, og som altså ikke betaler i forhold til hensigten. Man har så undersøgt det, og en ny undersøgelse fra kammeradvokaten viser, sådan som jeg forstår det på ministeren og på ministeriets gennemgang, at den praksis, man havde forventet, altså den måde, tingene blev foretaget på, var forskellig fra det beslutningsgrundlag, der var, og derfor har man ændret sit synspunkt. Så kammeradvokaten har allerede været inde at foretage en vurdering.

Men det kan vi forhåbentlig få lejlighed til at få bekræftet under udvalgsarbejdet, ligesom vi kan få svar på de spørgsmål, der er stillet fra den her private advokatvirksomhed. Det synes jeg er meget fornuftigt at gøre, for der må ikke rammes skævt; vi skal ikke have en lovgivning, der virker forkert. Og også fra konservativ side vil det være helt uacceptabelt at medvirke til, at der indirekte vil ske en skattestigning. Det er jo ikke det, det her handler om overhovedet – og det må ikke ske ad bagdøren eller ad sidedøren eller noget som helst. Vi skal sørge for at få lukket det skattehul, der synes at tegne sig. Og det vil vi gerne medvirke til, men ikke noget som helst andet. Vi ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til den konservative ordfører. Økonomi- og indenrigsministeren.

Tak til ordførerne. Og vel især tak til den konservative ordfører med den, synes jeg, meget saglige tilgang til lovforslaget og udvalgsarbejdet. Det tjener Det Konservative Folkeparti parti til ære, fordi det lige præcis er det, som den konservative ordfører tager fat i, der er sagens kerne, nemlig hvad intentionen er med lovforslaget, og om den bliver opfyldt.

Forhistorien er ganske lang, og da den nuværende regerings regeringstid er ganske kort, må man sige, at ordførerne for de partier, som har været stærkt kritiske over for det her lovforslag, har et særdeles stort medansvar for, at vi står her i dag.

For det her kommer af, at den daværende regering som supplement til skattestoppet indførte det såkaldte grundskatteloft for den kommunale ejendomsskat. Det, som det loft gør, er, at det lægger en begrænsning på, hvor meget skatten kan stige fra år til år. Formålet er, at ingen grundejer oplever pludselige store stigninger i ejendomsskatten på grund af stigende vurderinger. Så langt, så godt.

Ejendomsskattesystemet har så bare været ramt af nogle problemer. Der har været fejl i opkrævninger, som har betydet tilbagebetalinger til de berørte grundejere. Det kender man fra den ændring, der blev lavet i 2010. Men samtidig er det også blevet klart, at en af de daværende beregningsregler førte til helt urimelige resultater i de tilfælde, hvor der er blevet givet fradrag for forbedringer af grunden, eller hvis et fradrag skulle forhøjes. Det blev der som sagt taget hånd om med en lovændring i december 2010. Den tidligere forkerte beregning af skatten omfatter også de tilfælde, hvor der opstår nye grunde, ændringer i grundes areal og lignende. Det blev rettet med virkning for skatten i 2012.

Det afsløredes så, at en korrekt beregning af skatten efter lovens § 1, stk. 4, har ført til, at hen imod 3.000 grundejere ikke skal betale grundskyld, og at mange andre, formodentlig op omkring 35.000, betaler en forholdsvis lav skat. Det har sådan set ikke været meningen. Meningen har været at få systemet til at blive retvisende, ikke at sikre, at nogle ikke skal betale grundskyld. For det er nu et meget godt princip, at man betaler den grundskyld, man skal, ud fra den værdi, den har.

Derfor blev der sammen med KL og Skatteministeriet lavet nye undersøgelser. Vi informerede også Kommunaludvalget om sagen, fordi vi sådan set synes, det er vigtigt, at hvis man oplever noget og opdager noget, som ikke er, som det skal være, skal man informere om det, og så skal man gøre, hvad man kan, for at bringe forholdet til ophør.

De undersøgelser, der er lavet af it-systemet, og en ny juridisk vurdering af beregningsreglen i stk. 4 konkluderede, at problemet ligger i den nuværende beregningsregel. Det er alt sammen nærmere beskrevet i lovforslaget. Med det foreliggende lovforslag foreslår regeringen, at vi fremadrettet så at sige indfører den beregningspraksis, der tidligere blev anvendt af kommunen frem til og med 2011.

Hvorfor så dette kissejav, som Venstres ordfører ganske rigtigt siger? Det er klart, at det ville have været meget bedre med en almindelig, ordentlig høringsfrist. Ingen tvivl om det. Det havde vi også fra regeringens side foretrukket. Der er bare det ved det, at når der bliver klarhed over, at der er et problem, at ting ikke er, som de skal være, bliver man også nødt til at løse det problem. Selv om den berørte gruppe af grundejere reelt kun har haft den lave skat i 1 år, er det alligevel god borgerservice, at de får tid til at indstille sig på, at skatten vender tilbage til det samme niveau som i 2011. For at kommunerne kan nå at indarbejde lovforslaget i it-systemerne, er det nødvendigt med en vedtagelse inden sommerferien.

Jeg ser meget frem til udvalgsarbejdet, for det er vores helt klare vurdering, at de ting, som bliver rejst i det omtalte høringssvar fra en privat virksomhed, er misvisende. Det, der er tale om her, er som sagt, at 3.000 grundejere stort set ikke betaler grundskyld, og at måske op til 35.000 betaler en alt for lav grundskyld i forhold til det, som er intentionen. Samlet set beløber det sig nok til omkring 113 mio. kr.

Der er ikke på nogen måde tale om en ønsket eller villet stigning. Hvis der havde været det, var vi kommet med trompeter, elefanter og fanfarer og andet godt for at vise regeringens politik offensivt. Det her er en oprydningsøvelse, det er en ordentlighed, at man sørger for, at systemet bliver bragt i en stand, som det bør være i.

I det lys ser jeg frem til udvalgsarbejdet, både de tekniske ting og sådan set også det politiske, for det, jeg i hvert fald har hørt fra alle ordførere, er, at man har en vilje til at sørge for, at systemet fungerer, som det skal, og at folk ikke på grund af en fejl helt slipper for at betale grundskyld. Det vil jeg gerne kvittere for hele vejen rundt.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Der er mere end 7 måneder, til det her lovforslag skal træde i kraft. Kunne man forestille sig, at kommunerne gik i gang med at omstille deres it-systemer, og at regeringen sideløbende indgående og til bunds undersøgte de indsigelser, der er kommet fra Rafn & Søn, herunder anmoder kammeradvokaten om et responsum, så vi andre kan finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag?

Venstre har ikke i sin ordførertale sagt, at det ene eller det andet var rigtigt. Men i kombination med den ultrakorte høringsfrist og et tilsyneladende meget velargumenteret og velunderbygget høringssvar fra en person, der, ja, tjener penge – det må man godt i det her land, det skal vi være glade for at der er nogen der gør – ikke bare rejser tvivl om beregningerne, altså de tal, man fremlægger fra ministeriets side, men også, om det er en hensigtsmæssig måde at gøre tingene på, og om man uhensigtsmæssigt rammer en række boligejere, som man ikke har til hensigt at ramme. Kunne man ikke køre de her ting sideløbende, så vi fik en ordentlig og redelig afklaring?

Ministeren.

Regeringen hverken kan eller vil begynde at administrere eller indrette systemer til at administrere efter en lovgivning, som ikke er vedtaget. Det er prøvet, og det er – hvis nogen skulle være i tvivl – slået fuldstændig soleklart fast, at det må man ikke. Det gør regeringen ikke. Det er derfor, lovforslaget skal være vedtaget, før man kan begynde at handle efter det, og det gælder sådan set, uanset om det er et begunstigende lovforslag eller det modsatte.

Det, vi meget gerne vil, er at tilbagevise de postulater, som er i høringssvaret fra den private virksomhed, som ganske rigtigt kender den her lovgivning endog særdeles godt, for efter hvad jeg har fået oplyst, har det advokatfirma ført en lang række af sagerne for de boligejere, som tidligere har fået beregnet deres skat efter det her lovforslag. Det vil vi meget, meget gerne gøre. Vi håber også, at den samme saglighed, som regeringen lægger for dagen i det her lovforslag, vil præge udvalgets behandling af sagen, for vi kan på ingen måde genkende de postulater, der er i høringssvaret fra Rafn & Søn – på ingen måde. Hverken omfanget, af den skat, der skal betales, at det skulle være en villet skattestigning, eller at vi har valgt en forkert metode til at løse det her problem med.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Vil kommunerne kunne nå at lave deres it-systemer på 3 måneder, altså oktober, november og december, så den korrekte skat kan blive opkrævet fra årsskiftet? For så ville man have tid til at få undersøgt det her til bunds. Det er jo ikke, fordi der er mistillid til ministeriet, men det er meget, meget kompliceret stof, og det er muligt at begå fejl, og fra Rafn & Søn bliver der påpeget nogle problemer, som vi i hvert fald mener skal undersøges til bunds.

Vil ministeren være til sinds også at anmode kammeradvokaten om et responsum, så det ikke kun er ministeriets egne embedsmænd, der skal forklare, at det, man i første omgang havde skrevet, altså var rigtigt nok?

Ministeren.

Spørgeren har fuldstændig ret i, at det er kompliceret, og spørgeren har også fuldstændig ret i, at der kan begås fejl, for jeg antager, at det er en fejl, der gør, at vi i dag har 3.000 grundejere, som ikke betaler den skat, man må forvente, og det er også derfor, vi er ude for at rette fejl. Selvfølgelig skal man være meget omhyggelig med ikke at begå nye fejl i fejlretningen. Det er også derfor, jeg redegør for forhistorien, nemlig at vi har været i den her lovgivning i 2010, altså for ganske nylig, for at rette en anden fejl.

Dermed også sagt, at vi jo har forsøgt at udvise den nødvendige omhu, herunder også at spørge kammeradvokaten igen. Kammeradvokaten var inde over, da det første lovforslag blev lavet, altså da ministeriet under den foregående regering havde det første lovforslag og i 2010 ændrede lovforslaget. Vi har også haft kammeradvokaten inde over i den her forbindelse, og de ting, som er kommet frem, drøfter vi naturligvis meget, meget gerne med udvalget.

Men jeg synes også, at man så må være indstillet på at arbejde med sagen, for jeg synes, vi har rigtig, rigtig gode svar på de ting, som bliver rejst af Rafn & Søn, og dem glæder jeg mig til at forelægge udvalget med henblik på, at man kan få ordentlig tid til at sørge for, at boligejerne ved, hvad tingenes tilstand bliver, og at kommunerne får ordentlig tid til at sørge for, at it-systemerne fungerer som de skel.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren var meget engageret i sit svar og sagde, at når man opdager noget, der ikke er, som det skal være, så skal man rette det hurtigst muligt. Men ministeren gik meget let hen over spørgsmålet om høringssvarene og den meget korte frist.

Af hensyn til fremtiden ville det faktisk være interessant bare at høre ministerens mening om den situation, man her har bragt sig i ved at have en så kort høringsfrist. Er det i orden, er det acceptabelt, og er det noget, man skal forvente fra ministerens side i fremtiden?

Ministeren.

Jeg var faktisk lige så engageret for så vidt angår klart at tilkendegive, at det her generelt ikke er en hensigtsmæssig måde at behandle lovforslag på. For der er slet ikke nogen tvivl om, at det er en ultrakort høringsfrist – ingen tvivl overhovedet. Det eneste hensyn, som kan begrunde en kort høringsfrist, er behovet for at bringe tingene i orden, så vi kun i en meget kort periode har en misvisende beregning af folks skat. For folk skal vide, hvad det er for en skat, man skal betale, også når den er retvisende. Vi synes, det er fair nok, at man så ved det og kan få skatten tilbage på det niveau, som den skal være på.

Så derfor: Nej, vi planlægger på ingen måde at have høringsfrister af den her meget, meget korte varighed, for vi synes sådan set også, at det er i regeringens interesse, at høringsparter kan sige, at de synes, det er en god idé, at man fremsætter det lovforslag, som vi har fremsat, eller at der – forhåbentlig i færre tilfælde – bliver rejst kritik af den lovgivning, som bliver foreslået, og man derfor kan svare på den på ordentlig vis.

Hr. Leif Mikkelsen.

Det er vel også det, man mente med det, der står i regeringsgrundlaget. Mener ministeren så, at det, at en lovgivning skal træde i kraft til januar – vi har hørt ministerens svar om, at kommunerne skal indarbejde det – er en rimelig forklaring på at vælge en så kort høringsfrist til et så kompliceret forslag? Synes ministeren, det er rimeligt?

Ministeren.

Ja.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til økonomi- og indenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.