Beskæftigelsesudvalget 2011-12
L 19 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
11. november 2011
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørendeforslag til lov om ændring af lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af ef-terlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilba-gebetaling af efterlønsbidrag m.v.)1. Indledning
J.nr. 2011-0011482JØP/flf
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ogflere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og til-bagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) blev sendt i høring til organisationer mv., jf.bilag 1, tirsdag den 18. oktober 2011 med frist til tirsdag den 8. november 2011.Fra de organisationer mv., lovforslaget er sendt i høring til, er der er modtaget hø-ringssvar fra Advokatrådet, A-kassernes Samvirke, Arbejdsløshedskassen for Selv-stændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center forKvalitet i Erhvervsregulering (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Centralorganisati-onernes Fællesudvalg, DA og SALA, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,Danske Advokater, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR – dan-ske revisorer, FTF, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-nernes Landsforening, Kommunernes Lønningsnævn, Kristelig Fagbevægelse, LO,Sundhedskartellet, Videncentret for Landbrug og Ældresagen.Der er derudover modtaget høringssvar fra HK/Post & Kommunikation, Rejsear-bejdere.dk v/Hans Erik Meyer og fra Susanne Klug-Hansen.Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet, Arbejdsmar-kedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen), Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Aktionærfor-ening, Danske Advokater, Finanstilsynet, FSR – danske revisorer, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kommu-nernes Lønningsnævn, Sundhedskartellet og Videncentret for Landbrug.DA har ikke haft bemærkninger til selve lovforslaget, men er kommet med over-ordnede bemærkninger, jf. nedenfor.De modtagne høringssvar vedlægges.Høringssvarene samt drøftelserne i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg har givetanledning til præcisering af a-kassernes informations- og vejledningspligt om æn-dringerne i efterlønsordningen mv. i lovforslaget.Bemærkningerne har derudover ikke umiddelbart givet anledning til ændringer ilovforslaget.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt på hovedtemaer med angi-velse af afgivne hovedsynspunkter med et kort referat af høringssvarene og kom-mentar hertil.2. Overordnede bemærkninger
FTF bemærker, at tilbagetrækningsreformen reelt er en uhensigtsmæssig afskaffel-se af efterlønnen. Ikke mindst set i lyset af den generelt stigende ledighed, den spe-cifikt stærkt stigende ledighed blandt de nyuddannede og en halveret dagpengepe-riode, er det vanskeligt at se det akutte behov for en tilbagetrækningsreform. Deneksisterende udfordring handler om at skaffe tilpas mange jobs til arbejdsstyrken,ikke om at skaffe flere hænder. Der er dermed reelt god tid til at udarbejde ensammenhængende og holdbar reform i et konstruktivt samarbejde med parterne, såder også på længere sigt er det nødvendige udbud af arbejdskraft.FTF bemærker endvidere, at en sammenhængende tilbagetrækningsreform somminimum også bør lægge afgørende vægt på den nødvendige forebyggende og ar-bejdsmiljøpolitiske indsats, så det sikres, at de ansatte helbredsmæssigt er i stand tilat forblive på arbejdsmarkedet i længere tid. På samme måde bør en holdbar tilba-getrækningsreform tage hensyn til behovet for en langt større efter- og videreud-dannelsesaktivitet, end tilfældet er i dag. Skal folk blive længere på arbejdsmarke-det øges behovet for relevant efter- og videreuddannelse, så opgaverne løbende kanvaretages fagligt forsvarligt. Tilbagetrækningsreformen og de konkrete lovforslagindeholder ingen initiativer, der kan sikre et bedre grundlag for at medarbejderekan blive længere på arbejdsmarkedet.
Rejsearbejdere.dk v/ Hans Erik Meyer menerikke, at befolkningsudviklingenvil medføre et fald i arbejdsudbuddet.Det bemærkes desuden, atbrugen af in-dekseringsmekanismen som er aftalt i Velfærdsaftalen i 2006 til at fastsætte efter-løns- og folkepensionsalderen mv. er problematisk set i lyset af, at det ikke kun eret spørgsmål om levealder, men også om der er brug for arbejdskraft.
Rejsearbejdere.dk v/ Hans Erik Meyer anfører videre, at det ikke fremgår aflovforslaget, hvor mange flere der vil være uden job og erhverv som følge af lov-forslagets vedtagelse. Det fremgår derudover ikke om, hvorvidt lov om seniorjobtilpasses.Rejsearbejdere.dk v/ Hans Erik Meyer mener desuden, at lovforslaget bør tages optil revision efter 2 år eller underlægges lovovervågning med udgangspunkt i ledig-hedsudviklingen. Rejsearbejdere.dk foreslår derfor, at § 104 a ikke ophæves.Ældresagen finder, at det er en helt afgørende forudsætning for, at målsætningenbag lovforslaget vil lykkes, at beskæftigelsen stiger i takt medarbejdsudbuddetblandt de 60-70 årige i de kommende år. Det er i den sammenhæng afgørende, atarbejdsgiverne i højere grad end i dag medvirker til at nyansætte og fastholde flereældre i jobbet.Ældresagen henviser til, at Det Økonomiske Råd i sin rapport efterår 2011 har be-regnet, at ledigheden i 2020 vil være 25.000 personer højere med tilbagetræknings-reformen end uden denne reform. Ældresagen går ud fra, at dette ikke er i tråd med
2
reformens intentioner, og at den derfor følges op af initiativer til øget beskæftigelseog et mere rummeligt arbejdsmarked for såvel seniorer som andre grupper.DA og SALA bemærker, at Danmark ligesom resten af den vestlige verden stårover for meget store udfordringer. Demografien indebærer, at arbejdsstyrken udennye initiativer vil falde de næste 7-8 år. Væksten i dansk økonomi har gennem enårrække været meget lav, og de umiddelbare udsigter er ikke positive. Beskæftigel-sen i den private sektor er faldet med ca. 175.000 personer de seneste år. Omkost-ningerne ved at producere i Danmark er internationalt set meget høje, og under-skuddet på de offentlige finanser er uacceptabelt stort, hvilket medfører, at gæld-sætningen af Danmark er i kraftig vækst. En reform af tilbagetrækningen fra ar-bejdsmarkedet er et væsentligt bidrag til at håndtere alle de nævnte udfordringer.DA og SALA støtter således den reform, som regeringen nu lægger frem.Dansk Erhverv bemærker, at arbejdsstyrken uden nye initiativer vil falde de næste7-8 år. Væksten i dansk økonomi har gennem en årrække været meget lav, og deumiddelbare udsigter er ikke positive. En reform af tilbagetrækningen fra arbejds-markedet er et væsentligt bidrag til at håndtere alle de nævnte udfordringer. Samti-dig kan tilbagebetalingen af efterlønsbidraget i 2012 medvirke til at stimulere detprivate forbrug og dermed bidrage til øget vækst. Dansk Erhverv støtter såledesden reform, som regeringen nu lægger frem.Finansrådet bemærker, at reformen af efterlønnen er et nødvendigt tiltag for at sik-re sunde offentlige finanser, og fundamentet for, at det private erhvervsliv kan ska-be den vækst, der er nødvendig for at bevare velfærdssamfundet, er dermed lagt.Lovforslaget er udtryk for den økonomiske ansvarlighed, der er brug for med dealvorlige udfordringer, Danmark står overfor.Finansrådet bemærker endvidere, at man i fremtiden, i henhold til den forventededemografiske udvikling, blandt andet vil se befolkningens stigende levealder ogfærre mennesker i den erhvervsaktive alder lægge et voldsomt pres på de offentligefinanser. Derfor er det et udtryk for økonomisk ansvarlighed, når staten ikke længe-re i samme omfang skal betale arbejdsdygtige mennesker for at forlade arbejds-markedet.LO bemærker, at man tager skarpt afstand fra lovforslaget. Forslaget rammerskævt, da afkortelsen af efterlønsperioden betyder, at de grupper af ufaglærte, fag-lærte og andre med korte uddannelser, som er startet tidligt med at arbejde og beta-le skat, risikerer at miste muligheden for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmar-kedet. Det er samtidig de grupper, som har kortest levetid. Det skyldes, at dissegrupper i højere grad bliver nedslidt, oplever et dårligere helbred og presses ud afarbejdsmarkedet som seniorer. Dertil kommer, at disse nedslidningstruede grupperogså oplever en skærpelse af pensionsmodregningsregler, hvorfor forslaget rammerde ufaglærte, faglærte og andre kortuddannede dobbelt hårdt. Ud over at bestridedet mest fysisk nedslidende arbejde er de ufaglærte og faglærte dem, der har detlængste arbejdsliv.
3
LO bemærker også, at man finder aftalen ekstremt kritisabel, fordi aftaleparternesamtidig har fremsat et forslag om seniorførtidspension, der på ingen måde samlerde nedslidte op.LO bemærker videre, at reformen rammer socialt skævt. I lyset af de dårlige kon-junkturer og de bekymrende fremtidsudsigter er forslaget også dårligt timet i en si-tuation, hvor der mangler job. En udsigt, der næppe ændres før 2014. Reformen ri-sikerer således at øge arbejdsudbuddet på et tidspunkt, hvor der ikke er behov fordet. Dertil kommer, at størrelsen af den skattefrie udbetaling af efterlønsbidraget ermeget usikker, og at effekten af sådanne udbetalinger til at sætte gang i væksten ogjobskabelsen igen er væsentlig mindre end andre finanspolitiske værktøjer.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning, som er indgået mellemVenstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, hvorder eksplicit er taget stilling til de nævnte forhold og argumenter.3. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen
LO bemærker, at fremrykning af Velfærdsaftalen er for hastig, da reformer af den-ne karakter har omfattende konsekvenser for mange borgeres arbejds- og familie-liv. Mange har indrettet sig i tillid til, at der nu var indgået et forlig for mange årfrem i tiden. Muligheden for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet er af-gørende, og derfor er det groft at lave disse store ændringer, som fremrykningen er,med så kort frist.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Ifølge aftalen er hensig-ten med fremrykningen af Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensi-onsalderen, at det skaber en mere ligelig fordeling af antal år med efterløn og fol-kepension både sammenlignet med yngre og ældre generationer.Susanne Klug-Andersen finder, at reformen træder i gang med for kort frist for deberørte personer. Borgere født i 1954 får ikke god tid til at forberede sig på æn-dringerne. De får kun 2 år. Samtidigt får de frataget op til 6 måneder af allerede op-tjente arbejdstimer inden for de sidste 3 år inden indtræden i efterløn, til opfyldelseaf beskæftigelseskravet for at opnå fuldtids-/deltids-efterløn.Susanne Klug-Andersen foreslår, at fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalde-ren og forkortelsen af efterlønsperioden ændres således, at den først indfases fraårgang 1956 og første fase i afkortningen af efterlønsperioden udskydes med 2 år,således, at efterlønsalderen er60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956–30. juni 1956,61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956–31. december 1956,61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1957–30. juni 1957,62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1957–31. december 1957,62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1958–30. juni 1958,63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1958–31. december 1958,63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959–30. juni 1959,64 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959–31. december 1959.
4
Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Fremrykningen af Vel-færdsaftalens forhøjelse af efterlønsalderen samt den yderligere forhøjelse af efter-lønsalder, der medfører en forkortelse af efterlønsperioden, fremgår nøje af afta-len.4. Reglerne for personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni
1959
ASE bemærker, at ud over, at personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til30. juni 1959 gradvist får forkortet efterlønsperioden indeholder forslaget for dissepersoner de mindst favorable regler fra henholdsvis den nuværende og den kom-mende efterlønsordning.ASE forslår tre alternative løsninger med henblik på, at de nævnte overgangperso-ner bliver omfattet af regler, der i højere grad afspejler en afbalanceret overgang fraden nuværende til den kommende efterlønsordning.
Alternativ 1)Overgangspersonerne får op til 100 pct. af dagpengesatsen i heleefterlønsperioden. Hermed omfattes overgangspersonerne af den nye ordningsprincipper, hvor der er en sammenhæng mellem den højere ydelse og de størrepensionsfradrag.Alternativ 2)Overgangspersonerne får mulighed for at undgå fradrag for de fle-ste pensioner ved fortsat at arbejde og udskyde overgangen til efterløn til tid-ligst tre år før folkepensionsalderen. Kravet til arbejdet skal svare til lovforsla-gets krav til arbejde for at få efterløn på op til 100 pct. af højeste dagpengesats.Hermed videreføres et princip fra den nuværende ordning.Alternativ 3)Overgangspersoner, der ikke er gået på efterløn, får fra tre år førfolkepensionsalderen mulighed for at vælge at følge reglerne om efterløn ogskattefri præmie i den nye ordning. Hermed sikres det, at overgangspersoner ik-ke kan blive ringere stillet end yngre medlemmer, der er omfattet af den fuldtindfasede reform.
Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Der er i aftalen eksplicittaget stilling til indfasningen af forkortelsen af efterlønsperioden, herunder hvilkeregler om efterlønssats, fradrag for pensioner og optjening af skattefri præmie, derskal gælde for de pågældende årgange.LO bemærker, at for personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni1959 afkortes længden af efterlønsperioden gradvis, men de er derimod ikke omfat-tet af overgangsregler, når det drejer sig om pensionsmodregning. Overgangsreg-lerne indebærer, at denne aldersgruppe vil få udbetalt efterløn med den "gamle" 91procentsats, hvis medlemmet ikke opfylder den tillempede 2-års regel.Det betyder, at pensionsmodregningsprocenten for denne aldersgruppe ved løbende
5
udbetalt arbejdsmarkedspension vil være ens for 91 procentgruppen og 100 pro-centgruppen nemlig en modregning med 64 procent. Dette forekommer helt urime-ligt.LO foreslår, at grænsen for, hvornår de nye pensionsmodregningsreglertræder i kraft, rykkes så aldersgruppen født i perioden l. januar 1956 til 30. juni1959 forbliver omfattet af de eksisterende regler for modregning af pension, ogdermed ikke samme modregning for 91 procent efterlønnere som 100 procent efter-lønnere. Alternativt at der bliver en lavere modregningsprocent, for de der får ud-betalt efterløn med 91 procentsatsen end den nye modregningsprocent på 64.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Der er i aftalen eksplicittaget stilling til indfasningen af forkortelsen af efterlønsperioden, herunder hvilkeregler om efterlønssats, fradrag for pensioner og optjening af skattefri præmie, derskal gælde for de pågældende årgange.5. Skærpet fradrag i efterløn for pensionsopsparinger
Ældresagen peger på, at lovforslaget ophæver progressionen i de gældende fra-dragsregler, som betyder, at større pensioner som udgangspunkt modregnes relativthårdere end mindre pensionsopsparinger. Dermed medfører lovforslaget stik imodintentionerne en svagere social profil.Ældresagen foreslår med henblik på at give ordningen en stærkere social profil, atbundfradraget for pensionsordninger bevares med henblik på at opretholde pro-gressionen i modregningen i efterlønner for pensionsordninger.FTF bemærker, at pensionsmodregningen efter lovforslaget skal være den sammeuanset, hvornår man går på efterløn, i modsætning til i dag, hvor man ikke blivermodregnet for uhævet pension, hvis man først går på efterløn som 62 årig.FTF finder det uhensigtsmæssigt, at modregningen ikke falder for hvert år man gårsenere på efterløn end man har mulighed for.Forsikring & Pension bemærker, at den påtænkte ændring af lov om arbejdsløs-hedsforsikring, hvorefter der sker en skærpet pensionsmodregning i efterlønnen, altandet lige må antages at reducere tilskyndelsen til at spare op til pension. Dette fo-rekommer ud fra såvel pensionspolitiske som samfundsøkonomiske betragtningerikke hensigtsmæssigt, hverken på kort eller lang sigt.Finansrådet har noteret sig den skærpede pensionsmodregning og er af den princi-pielle holdning, at ethvert tiltag, som er med til at fjerne motivationen til pensions-opsparing og deraf følgende egenforsørgelse i alderdommen, er skridt i den forker-te retning. Fjernelsen af bundfradraget på de 13.800 kr., øgningen af beregnings-grundlaget fra 60 pct. til 80 pct. for pensioner, der ikke udbetales i efterlønsperio-den, samt øgningen fra 50 pct. til 64 pct. for pensioner, der udbetales i efterlønspe-rioden, er derfor initiativer, som trækker i den forkerte retning.
6
Finansrådet henstiller, at man bevarer modregningsreglerne som de er i henhold tilgældende ret.LO bemærker, at ændringen af modregningsreglerne også rammer skævt. Ved deskærpede modregningsregler fjernes bundfradraget på 13.800 kr., hvilket indebæ-rer, at man modregnes fra den første opsparede krone ikke først fra en mio. kr. Detbevirker, at folk med små lønninger og små pensioner rammes hårdere af de skær-pede modregningsregler, og at de ikke vil være bedre stillet med den nye ordning.HK/Post & Kommunikation bemærker, at det skærpede pensionsfradrag i efterløn-nen rammer tjenestemænd og andre med ret til tjenestemandspension særligt hårdtpå grund af en forhøjelse af fradraget i tjenestemandspension som blev aftalt vedOK2011.HK/Post & Kommunikation bemærker, at man helst så, at fradraget for pensioner iefterlønnen ikke forhøjes overhovedet.HK/Post & Kommunikation foreslår, at tjenestemænd og andre med ret til tjene-stemandspension med en årlig tjenestemandspension, der er lavere end højestedagpengesats, friholdes (før førtidspensionsfradrag) for det skærpede fradrag forpensioner i efterlønnen, dvs. friholdes for forhøjelsen af fradraget fra 50 til 64 %.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning, som er indgået mellemVenstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Derer i aftalen taget eksplicit stilling til fradraget i efterlønnen for pensionsordninger.Det bemærkes i øvrigt, at der i forhold til fradrag i efterløn for pensioner hverkenefter de gældende regler eller efter forslaget sondres mellem tjenestemandspensionog andre pensioner med livsvarig ydelse, som er led i et ansættelsesforhold. Derforetages således ikke et særligt fradrag i efterlønnen for tjenestemandspensioner.6. Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012
Kristelig Fagbevægelse foreslår, at der ikke skelnes mellem, hvad der er indbetalthhv. før og efter den 15. maj 2011, men at alle efterlønsbidrag, der er indbetalt ind-til det tidspunkt, hvor det er muligt at få bidraget udbetalt (2. april 2012) kan udbe-tales uden at svare afgift. Hvis der skal skelnes mellem, hvad der er indbetalt før ogefter en dato, foretrækker Kristelig Fagbevægelse, at det bliver i forhold til kontin-gentperioden og ikke i forhold til, hvornår det faktisk er indbetalt.Kristelig Fagbevægelse foreslår også, at der ikke skal være nogen slutdato på peri-oden, hvor efterlønsbidrag kan udbetales kontant og skattefrit, således at medlem-mer til enhver tid kan få det indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Den skattemæssige be-handling af de bidrag, der kan udbetales kontant, er der nøje taget stilling til i afta-len.
7
ASE bemærker, at det må forventes, at anmodningerne om tilbagebetaling og med-lemmernes spørgsmål om ordningen i vid udstrækning vil være koncentreret i be-gyndelsen af perioden. Det er derfor administrativt uheldigt, at perioden begyndermandag i påskeugen.ASE foreslår, at perioden, hvor der kan anmodes om tilbagebetaling af efterlønsbi-drag flyttes 14 dage, så den enten går fra mandag den 19. marts 2012 til tirsdag den18. september 2012 eller fra mandag den 16. april 2012 til mandag den 15. oktober2012.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning, og perioden for ansøg-ning om udbetaling af efterlønsbidraget er fastlagt i samarbejde med forligsparti-erne. Regeringen vil dog overveje at drøfte forslaget med forligspartierne.FTF bemærker, at det ikke fremgår om medlemmer, der siden daværende regerin-gens reformpræsentation, har meldt sig ud af efterlønsordningen, kan få skattefribidrag tilbage. Det fremgår ligeledes ikke om medlemmer kan fortryde i 6 måne-ders perioden. Ligeledes fremgår det ikke hvordan udbetalingen skal finde sted, ogom A-kasserne inddrages til udbetaling til egne medlemmer.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Det følger af aftalen, atdet er en betingelse for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, at manendeligt fravælger efterlønsordningen. Det vil i bemærkningerne til lovforslagetblive præciseret, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er be-talt tilbage, får mulighed for i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012 at ansøgeom at få bidraget udbetalt kontant og skattefrit. Det fremgår af § 6 i lovforslaget,som blev sendt i høring, at ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidrag,skal sendes til a-kassen.Arbejdsløshedskassernes Samvirke bemærker, at forslaget ikke hjemler dispensati-onsmulighed for anmodninger om kontant skattefri udbetaling.Arbejdsløshedskassernes Samvirke er af den opfattelse at der vil kunne opstå for-skellige uheldige situationer, hvor medlemmer uden egen skyld vil kunne være af-skåret fra at benytte muligheden for at anmode om udbetalingen i perioden 2. april2012 til 1. oktober 2012. Det fx kan være i forbindelse med, at man har arbejde el-ler ophold i et andet EØS-land og er overflyttet til dette lands forsikringssystem el-ler sygdom, hvor man ikke har kunnet varetage sine interesser.Arbejdsløshedskassernes Samvirke foreslår, at der etableres en dispensationsmu-lighed, således at personer med indbetalte efterlønsbidrag på tilsvarende vilkår kanfå disse beløb kontant udbetalt også efter 1. oktober 2012 i helt særlige tilfælde.Dispensationsadgangen kan eventuelt gøres tidsbegrænset, således at dispensati-onsansøgning fx skal være indgivet senest 1. oktober 2015.Kommentar:
8
Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Det fremgår af aftalen,der gives mulighed for i en 6 måneders periode i 2012 at få udbetalt sine efterløns-bidrag kontant og skattefrit. Der er i aftalen ikke givet taget stilling til en dispensa-tionsadgang for at fravige ansøgningsfristen. Regeringen vil dog overveje at drøfteforslaget med forligspartierne.Dansk Erhverv foreslår, at efterlønsbidraget skal udbetales i tre rater. Finder udbe-talingen sted i tre rater i stedet for en rate, vil det stimulere det private forbrugmaksimalt og bidrage til at øge væksten.Kommentar:Efter de gældende regler udbetales efterlønsbidrag, der skal udbetales kontant, al-tid som et engangsbeløb. Der sker efter aftalen ikke ændring af dette.LO bemærker, at det ikke er nærmere begrundet, hvorfor de, der har nået efterløns-alderen på anmodningstidspunktet, afskæres fra skattefri udbetaling.LO foreslår, at denne ubegrundede begrænsning fjernes. Det er dog samtidig vig-tigt at gøre opmærksom på, at personer født før l. januar 1956 vil opleve et væsent-ligt økonomisk tab ved at få deres indbetalte efterlønsbidrag udbetalt, frem for atforblive i ordningen og vente på udbetalingen af deres skattefri præmie.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Det fremgår af aftalen, atmuligheden for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit gælder for per-soner, der træder ud af efterlønsordningen inden efterlønsalderen er nået.Susanne Klug-Andersen finder, at der er en urimelig skattefordel for personer, somudtræder af efterlønsordningen.Susanne Klug-Andersen foreslår, at udbetaling af hidtil indbetalte bidrag til perso-ner, der permanent ønsker at fraskrive sig muligheden for efterløn, udskydes fra2012 til 2014. Evt. skattefrihed genforhandles.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Det fremgår af aftalen,der gives mulighed for i en 6 måneders periode i 2012 at få udbetalt sine efterløns-bidrag kontant og skattefrit.7. Information og vejledning om ændringerne i efterlønsordningen mv.
Kristelig Fagbevægelse anbefaler, at staten laver en informationskampagne målret-tet alle a-kassemedlemmer, der nu skal træffe et valg om deres efterlønsbidrag.Ældresagen foreslår en oplysningskampagne målrettet det enkelte medlem af efter-lønsordningen, hvor en sammenstilling af relevante oplysninger vedrørende pensi-on mv. kan hjælpe den enkelte til at træffe det rigtige valg.
9
FTF bemærker, at ændringerne i efterlønsordningen efterlader mange mennesker ien uafklaret situation. De aftalte ændringer gør det yderst vanskeligt for den enkel-te at vurdere, om de med fordel kan være medlem af ordningen eller ej.FTF finder, at staten påtager sig en del af orienteringsopgaven – det gælder ikkemindst orientering om den skattefri udbetaling af det hidtil indbetalte efterlønsbi-drag, da det er besluttet, at de der ønsker at framelde sig ordningen, kun kan få dethidtidige bidrag udbetalt skattefrit i en begrænset periode.LO foreslår, at rammerne for vejledningspligten nærmere præciseressåledes, at vejledningen alene omfatter selve opgørelsen af det skattefri beløb ogkonsekvenserne i forhold til arbejdsløshedslovgivningen, men fx ikke øvrige kon-sekvenser vedrørende skatte- eller sociallovgivningen eller andre helt privatøko-nomiske forhold af betydning for medlemmerne.Kommentar:Høringssvarene samt drøftelserne i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg har givetanledning til præcisering af a-kassernes informations- og vejledningspligt om æn-dringerne i efterlønsordningen mv. i lovforslaget. Præciseringerne og begrundel-serne herfor vil blive forelagt forligskredsen.8. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen
LO foreslår, at ikrafttrædelsen af kravet om aktiv tilmelding til efterlønsordningenrykkes frem fra 1. januar 2013 til 1. april 2012. Det giver ikke mening at fastholdeautomatisk tilmelding til en ordning, hvor det må forventes, at størstedelen af med-lemmerne ikke ønsker at benytte sig af den.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Det fremgår af aftalen, atkravet om aktiv tilmelding træder i kraft den 1. januar 2013.9. Skattefri præmie
Kristelig Fagbevægelse foreslår, at 2-års-reglen afskaffes for personer, der er fødtden 1. juli 1959 eller senere. Begrundelsen er, at det administrativt besværligt atbevare 2-års-reglen, og at i den reducerede efterlønsordning ikke har indflydelse påefterlønssatsen eller fradraget for pensioner. Den har kun indflydelse på den skatte-fri præmie, hvis man overgår til efterløn inden 2-års-reglen er opfyldt og derefterhar arbejdstimer.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Der er i aftalen eksplicittaget stilling til betingelserne for optjening af skattefri præmie.
10
LO og FTF bemærker, at lovforslagene (og selve aftalen om tilbagetrækningsre-formen) ikke nævner noget om seniorjobordningen.Hvis lovforslaget vedtages som fremsendt, og der ikke foretages ændringer af lo-ven om seniorjob, betyder det, at ændringerne for aldersgruppen 55 - 57 år får til-bagevirkende kraft i forhold til retten til seniorjob.Denne aldersgruppe er i 2011 berettiget til et seniorjob, hvis de har mistet retten tildagpenge efter, at de er fyldt 55 år. De vil kunne nå at påbegynde jobbet i 2011 el-ler være i venteposition ved indgangen til 2012. Har de mistet dagpengeretten efter,at de er fyldt 55 år, men inden det tidspunkt, hvor der er fem år til deres nye forhø-jede efterlønsalder, vil de pr. 1. januar 2012 miste retten til et seniorjob.Der bør derfor fastsættes overgangsregler for denne aldersgruppe.Herudover må det forventes, at en del – grundet den stærke forringelse af efter-lønsordningen – vil fravælge efterlønsordningen. Dette, sammenholdt med halve-ringen af dagpengeperioden, vil stille mange langtidsarbejdsløse seniorer megetdårligt. De risikerer helt at miste deres forsørgelsesgrundlag.For at afbøde dette, bør der ske en ændring af seniorjobordningen, så denne ikkelængere er knyttet op på retten til efterløn, men på anden vis knyttet til et stabilt a-kasse-medlemskab.
Kommentar:Der blev som led i Velfærdsaftalen fra 2006 indført ret til seniorjob for personer,der opbruger dagpengeretten, og som har maksimalt fem år til efterlønsalderen.Det fremgår af aftalen om en senere tilbagetrækning fra 2011, at parterne er enigeom at videreføre ordningen.Det fremgår ikke af aftalen om senere tilbagetrækning, at der skal gennemføres enovergangsordning, eller at der i øvrigt skal ske ændringer af seniorjobloven. Detbemærkes, at ordningen aldersmæssigt er selvregulerende. Det betyder, at det tid-ligste tidspunkt for ret til seniorjob automatisk sættes op i samme takt, som efter-lønsalderen hæves, således at ansættelsen i seniorjob altid vil være de seneste 5 årforud for efterlønsalderen.Fremrykningen betyder, at en række fødselsårgange - personer født i tidsrummet 2.halvår 1955 til og med 1958 – som ville have ret til seniorjob fra 1. halvår 2012 tilog med 2013, som konsekvens af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderenførst vil have ret til et seniorjob fra 2. halvår 2012 til og med 2016.Der er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke tale om lovgivning med til-bagevirkende kraft.
11
Formålet med aftalen om en senere tilbagetrækning er at hæve tilbagetrækningsal-deren. Seniorjobordningen er en ordning, der er målrettet til personer, der opbru-ger dagpengeretten, som har maksimalt fem år til efterlønsalderen (tilbagetræk-ningstidspunktet), og som er berettiget til efterløn.Seniorjobordningen er således tæt knyttet til retten til efterløn og ikke til et længe-revarende medlemskab af en a-kasse.Ældresagen foreslår, at ældre, der ikke er tilmeldt efterlønsordningen, som misterretten til dagpenge i op til fem år før pensionsalderen, bør omfattes af en jobgarantiparallelt med betingelserne fra seniorjobordningen, der kan sikre beskæftigelse tilfolkepensionsalderen.Ældresagen bemærker, at i takt med at færre fremadrettet vil være tilmeldt efter-lønsordningen, dagpengeperioden halveres, og efterløns- og folkepensionsalderenstiger, er der risiko for, at længerevarende ledighed bliver et voksende problemblandt ældre på arbejdsmarkedet i alderen 60-70 år.En udvidelse af seniorjobordningen til også at omfatte dagpengeforsikrede, der ik-ke er tilmeldt efterlønsordningen, vil kun belaste staten økonomisk, i det omfangforventninger til beskæftigelsen i arbejdsstyrken over 60 år ikke indfries.Behovet for de en udvidelse af seniorjobordningen skal ses i lyset af de vanskeligebeskæftigelsesmuligheder, som ældre ledige er oppe mod.Kommentar:Det ligger uden for aftalen at udvide seniorjobordningen. Der henvises til kommen-taren til LO og FTFs høringssvar.11. Pensionsbeskatningsloven
Ældresagen bemærker, at der ikke før efterlønsreformen i 2006 har været den for-melle sammenhæng mellem folkepensionsalder og tidspunktet for udbetaling afpensionsopsparing, som etableres med forslaget. Forslaget betyder bl.a., at den pe-riode, en ratepension kan udbetales efter folkepensionsalderens opnåelse for perso-ner, der er født 1. januar 1954 og 30. juni 1960 i en periode bliver lidt kortere end20 år – mod de nuværende 20 år.Ældresagen foreslår på denne baggrund, at det overvejes at knytte den højeste ud-betalingsalder for kapital- og ratepension til folkepensionsalderen, snarere end densærligt fikserede pensionsudbetalingsalder for den pågældende gruppe, som følgeraf lovforslagets § 2, nr.1.Ældresagen efterlyser en genindførelse af muligheden for at sætte udbetalingerneaf livsvarige alderspensioner midlertidigt i bero.Kommentar:Med forslaget tager de forskellige relevante aldersgrænser for udbetaling alle ud-gangspunkt i det samme tidspunkt, nemlig 5 år før folkepensionsalderen. Der erdermed valgt et konsistent måletidspunkt. Hvor det hidtil har været efterlønsalde-
12
ren, er det således fremover folkepensionsalderen, der er udgangspunkt. Baggrun-den er bl.a., at det i højere grad end hidtil kan forekomme kunstigt fremover atknytte aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven til efterlønsalder for personer,der ikke er med i efterlønsordningen.Til udgangspunktet 5 år før folkepensionsalderen er der en række modifikationerfor den enkelte pensionsopsparer, f.eks. for ordninger oprettet før 1. maj 2007, somkan udbetales, når opspareren fylder 60 år og ikke først ved opnåelsen af efter-lønsalderen. En anden modifikation er de særlige regler for personer, der er født iperioden 1. januar 1954 og 30. juni 1960, der som led aftalen om senere tilbage-trækning fortsat får udbetalingen af deres pensionsopsparing styret af de pågæl-dendes hidtidige efterlønsalder, idet de ellers de facto ville blive stillet ringere endefter gældende regler. Med modifikationen fastholdes de pågældendes forskelligeudbetalingstidspunkter eksakt.De forskellige modifikationer giver uundgåeligt anledning til mindre variationer iudbetalingsprofilen for ratepensioner og kapitalpensioner fra person til person,men grundlæggende sikres det med nærværende forslag, at ingen stilles ringereend efter hidtil gældende regler. En person født i 1957 kan efter de hidtidige reglerfå pensionen udbetalt fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 60 år og indtildet tidspunkt, hvor den pågældende fylder 85 år. Akkurat det samme vil være til-fældet efter de foreslåede regler.Ældresagens forslag er derfor ikke imødekommet.For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for at sætte en livsvarig alderspen-sion under udbetaling midlertidigt i bero, er det planen, at det vil indgå i et kom-mende lovforslag fra skatteministeren.12. Andre forhold
Kristelig Fagbevægelse anbefaler, at der, som følge af den store ændring, som til-bagetrækningsreformen giver for lønmodtagerne, tages politiske initiativer for atfremme, at virksomhederne etablerer seniorordninger.Kommentar:Regeringen vil overveje nærmere, hvordan der kan tages hånd om den gruppe, derbliver berørt af den højere efterlønsalder. I overvejelserne vil bl.a. indgå udviklingaf en aktiv seniorpolitik, der eksempelvis sætter fokus på forebyggelse og nedslid-ning.Kristelig Fagbevægelse anfører også, at med den ændrede tilbagetrækningsalder erdet vigtigt, at personer, der på grund af alder er nedslidte og herved har nedsat ar-bejdsevne, ikke bliver tabere. Der er behov for, at der etableres ordninger, så der tildisse personer kan ske en hurtig arbejdsprøvning og ud fra denne prøvning sættesde nødvendige initiativer i gang.Kommentar:Lovforslaget udmønter den del af Aftale om senere tilbagetrækning, som vedrørerændringer i efterlønsordningen.
13
Det fremgår af aftalen, at der skal indføres en seniorførtidspension, som ifølge af-talen skal sikre mennesker, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, en enkel oghurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end fem år fra folkepensionsal-deren. Der vil samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag blive fremsat forslagtil lov om ændring af lov om social pension, som vil indeholde forslag til regler omseniorførtidspension.Ældresagen henviser til, at lovforslaget forpligter ældre til at fortsætte længere tidpå arbejdsmarkedet, men forpligter ikke arbejdsgivere til i højere grad at rekruttereog fastholde ældre lønmodtagere.Ældresagen foreslår, at der etableres en fond finansieret af arbejdsgiverbidrag medet formål at fremme beskæftigelsen blandt grupper på arbejdsmarkedet med ek-sempelvis udbredt langtidsledighed.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Ældresagens forslag lig-ger uden for aftalen.Ældresagen foreslår, at regeringen tager initiativ til en opgradering af vejledning ogoplysning om muligheder og gevinster ved at fortsætte med at arbejde efter 60 års-alderen. Rådgivningen bør samles ét sted og ikke som i dag delvist hos SKAT,ATP, a-kasser mv. Desuden bør kvaliteten af rådgivningen opgraderes, og den børindholdsmæssigt lægges om i retning af individuel økonomisk vejledning.Kommentar:Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Ældresagens forslag lig-ger uden for aftalen.
FTF bemærker, at der i den nye efterlønsordning fortsat opereres med et efterløns-bevis. Set i lyset af de eksisterende afbureaukratiserings tiltag, samt A-kassernesadgang til E-indkomst, kan det undre, at efterlønsbeviset ikke afskaffes.Kommentar:Efter de gældende regler sikrer efterlønsbeviset bl.a., at en person ikke mister ret-ten til efterløn selv om personen på tidspunktet for overgang til efterløn ikke står tilrådighed for arbejdsmarkedet. Efterlønsbeviset har også betydning i relation til atfastslå, hvornår en person bl.a. kan begynde at optjene skattefri præmie. Efterløns-beviset får også betydning for dette i forhold til den efterlønsordning, der følger afAftale af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning.
14
Bilag 1
Ekstern høring - Høringsliste
AdvokatrådetAkademikernes CentralorganisationArbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)Arbejdsmarkedets TillægspensionBeskæftigelsesrådets YdelsesudvalgCenter for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)Centralorganisationernes FællesudvalgCEPOSCEVEADanish Venture Capital and Private Equity AssociationDansk AktionærforeningDansk ErhvervDanske AdvokaterDanske RegionerDen Danske SkatteborgerforeningDIFSR – danske revisorerFinansrådetFinanstilsynetForeningen af FirmapensionskasserForeningen Danske RevisorerForsikring & PensionForvaltningshøjskolenFTFFærøernes LandsstyreGrønlands SelvstyreHåndværksrådetInvesteringsForeningsRådetKommunale Tjenestemænd og OverenskomstansatteKommunernes LandsforeningKommunernes LønningsnævnKristelig ArbejdsgiverforeningKristelig FagbevægelseLOOffentligt Ansattes OrganisationerRegionernes Lønnings- og TakstnævnRetssikkerhedssekretariatetSkatterevisorforeningenStats- og Kommunalt Ansattes ForhandlingsfællesskabSundhedskartelletVidencentret for LandbrugÆldresagen
15