L 194 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne-

og ungeydelse, personskatteloven (Skattereformen – forhøjelse af be-

skæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfra-

drag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for

familier med høje indkomster).

Spørgsmål 32:

Ifølge professor, dr. jur. Kirsten Ketscher, jf. ”Artikelsamlig – CEDAW, FN’s Kvindekon-vention”, Dansk Kvindesamfund, kan der foreligge indirekte diskrimination, når en "i for-men kønsneutral bestemmelse eller praksis i realiteten har et kønsbestemt nedslagsfelt."Skatteministeren bedes på det grundlag - eventuelt i samarbejde med ligestillingsministeren- redegøre for, om indkomstaftrapning af børnechecken ikke i realiteten har et sådan "køns-bestemt nedslagsfelt".

Svar:

Når der skal ske indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, så skal nedsættelsenselvfølgelig ske i denne ydelse. Det betyder, at modtageren af børne- og ungeydelsen vil fåudbetalt mindre i ydelse, uanset om modtageren er en kvinde eller en mand. Det samme gørsig gældende for andre ydelser, der er indtægtsregulerede, således at modtageren af ydelsenvil få mindre udbetalt, hvis indkomsten er over en bestemt beløbsgrænse. Eksempelvis vilen person, der har friplads til sit barn i daginstitution, selv skulle betale mere, hvis egen el-ler ægtefælle/samlevers indkomst stiger, så tilskuddet til friplads nedsættes eller bortfalder.Det er svært at se, hvordan en person, der modtager en nedsat ydelse, skulle være diskrime-ret i forhold til en person, der slet ikke modtager en sådan ydelse.Hvis en kvinde får nedsat børne- og ungeydelsen, så er det således fordi, at hun er modtageraf ydelsen og ikke fordi, at hun er kvinde. Tilsvarende vil en mand også få nedsat ydelsen,hvis han er modtager af ydelsen, og indkomsten medfører, at der skal ske aftrapning. Hvisen kvinde eller en mand ikke får børne- og ungeydelse, så er der ikke nogen ydelse at af-trappe.