L 194 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven.

(Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 33

Ministeren oplyser i sit svar af 5. september 2012 på spørgsmål 29, at det ikke vil være i strid med CEDAW-konventionen at indføre indkomstaftrapning af børnechecken, selvom realiteten jo er, at højtlønnede mødre, oplever en højere marginalbeskatning end mandlige kollegaer, hvis familiemæssige og økonomiske forhold er identiske. Dvs. at selvom en kvinde og en mand har samme job, samme løn, samme antal børn, samme hustandsindkomst og bor i samme kommune, så vil kvinden - hvis hun er ugift - skulle betale en højere marginalbeskatning end hendes mandlige kollega. Ministeren begrunder sit svar med, at "Alle ydelsesmodtagere vil få aftrappet børne- og ungeydelsen efter de samme regler, uanset deres køn. Når aftrapningen oftere rammer kvinder, så er det fordi, at de i langt de fleste tilfælde er ydelsesmodtagere." Ifølge eksperter i kønsmainstreaming er det imidlertid ikke tilstrækkeligt, at staten i sit (lovgivnings)arbejde kigger på ligestillingsaspektet isoleret set, idet kønsmainstreaming er et værktøj, som staten skal bruge, for at give kvinder og mænd præcis samme muligheder, samme rettigheder og altså også samme beskatning, jf. CEDAW-konventionens artikel 1 som bestemmer: "enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder." Se også Ligestillingsministeriets hjemmeside herom og professor, dr. jur. Kirsten Ketcher og kønsforsker Karen Sjørup, jf. ”Artikelsamlig – CEDAW, FN’s Kvindekonvention”, Dansk Kvindesamfund, På det grundlag bedes ministeren uddybe - som opfølgning på sit svar af 5. september 2012 på spørgsmål 29 - hvordan det forhold, at en kvinde/mor "i langt de fleste tilfælde er ydelsesmodtagere" af børnechecken, kan begrunde, at hun får en højere marginalskat end en mand i tilsvarende situation.
Dato: 11-09-2012
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 12-09-2012
Modtaget: 12-09-2012
Omdelt: 12-09-2012

L 194 - svar på spm. 33, fra skatteministeren

Svar på SAU spg 33 til L 194 DOK10507048.DOC (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 11-09-2012
Modtaget: 11-09-2012
Omdelt: 11-09-2012

Spm. om ministeren kan uddybe - som opfølgning på sit svar af 5/9-12 på spørgsmål 29 - hvordan det forhold, at en kvinde/mor "i langt de fleste tilfælde er ydelsesmodtagere" af børnechecken, kan begrunde, at hun får en højere marginalskat end en mand i tilsvarende situation, til skatteministeren

Spørgsmål 33 på L 194 (pdf-version)
Html-version