Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag tillov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnage-skatteloven og forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bil-afgifter, regulering af tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgifts-fritagelsen for brint- og elbiler).

Organisation

AdvokatrådetBrancheorganisa-tionen for værk-steder (CAD)

Bemærkninger

Advokatrådet har ingen bemærk-ninger.CAD kan på ingen måde indstilleforslaget til vedtagelse. Skattemi-nisteriet opfordres til at foretageen væsentlig grundigere undersø-gelse af de samlede konsekvenser,og på det grundlag sende forslageti høring igen.De danske bilejere er blandt dehårdest beskattede allerede vedkøb af bil, hvorfor CAD er imodyderligere stramninger.Lovforslaget indeholder ingenvurdering af, hvilke konsekvenserforslaget vil få for den bilsælgen-de del af autobranchen eller forautoreparatørerne, pga. lavere bil-salg og prisfald på dieselbiler, oghermed er konsekvenserne for an-tallet af arbejds- og praktikpladserheller ikke belyst.Et indgreb som påvirker grundla-get for værkstedernes omsætningnegativt, vil indebære yderligerereduktion af arbejds- og praktik-pladser indenfor autobranchen, ogder er mangel på begge dele.Forhøjelsen af bilafgifterne måisoleret set forventes at påvirkebilbranchen negativt, men bil-forbruget forventes kun påvirket ibegrænset omfang.Forhøjelsen skal ses i sammen-hæng med, at den bidrager til fi-nansieringen af en markant ned-sættelse af skatten på arbejdemed i alt godt 14 mia. kr. fremmod 2022, hvilket må forventesat komme også autobranchen tilgode. Skattereformen skønnes pålængere sigt at indebære en for-øgelse af den samlede beskæfti-gelse svarende til ca. 15.800 per-soner.Herudover skal det bemærkes, atudligningsafgiften ikke er ændretsiden 2002. Der er opstået en af-giftsmæssig fordel for ejerne afdieselbiler i forhold til ejerne afbenzinbiler. Det er denne afgifts-betingede skævhed, der rettes oppå med forhøjelsen af udlig-ningsafgiften.Med den fremadrettede regule-ring af vægt- og ejerafgiften til2020, fastholdes alene afgifternesreale værdi. Med reguleringen afudligningsafgiften sikres det, atafgiften fortsat udjævner den af-giftsmæssige fordel ved diesel,som netop er intentionen med ud-ligningsafgiften.Bryggeriforenin-genBryggeriforeningen ser overord-net positivt på skattereformen,som sænker skatten på arbejde,hvilket vil forbedre konkurrence-evne og skabe arbejdspladser iBemærkningerne er noteret.

Kommentarer

Danmark. Bryggeriforeningen erderimod bekymret for, at en del affinansieringen sker gennem øgedeafgifter, der indebærer tab af ar-bejdspladser.Indekseringen vil øge grænsehan-delen, når afgiftsspændet øges.Tyskland har ikke hævet deres af-gifter på øl de seneste 20 år, ogTyskland har ligesom Sverige ik-ke afgift på læskedrikke. Konse-kvensen er mere grænsehandel,mindre provenu og tabte arbejds-pladser. Øget grænsehandel på-virker desuden miljø og klima ne-gativt, når danskerne kører tilgrænsen for at handle varer, de el-lers kunne købe lokalt.Siden den seneste grænsehandels-rapport er grænsehandelen med ølog læskedrikke steget betydeligtherunder bl.a. som følge af af-giftsstigningerne i forbindelsemed finansloven for 2012.Bryggeriforeningen må derforkraftigt advare mod at indekserevarer, der er så grænsehandelsføl-somme som øl og læskedrikke.Den psykologiske effekt kan værelangt større end den effekt, indek-seringen ud fra en nøgtern vurde-ring burde have. Desuden vil enindeksering øge inflationen ogramme socialt skævt, fordi afgif-terne på øl og læskedrikke bela-ster de laveste indkomster hårdest.Ser dog med tilfredshed, at rege-ringen løbende følger udviklingeni grænsehandelen.En indeksering af ølafgiften vilforskyde forbruget mod produktermed højt indhold af alkohol, fordiafgiften på spiritus ikke indekse-res.

Det er de samlede prisforskellemellem landene, der driver græn-sehandlen og dermed også de un-derliggende forskelle i pris ekskl.moms og afgifter.Da afgiftsniveauet for øl i Tysk-land er lavt, og da Sverige ogTyskland ikke har afgift på soda-vand, vil en langt større del af va-rernes pris stige i takt med denalmindelige prisudvikling i de tolande. Indekseringen forventesderfor alt andet lige at fastholdeprisforskellen i forhold til Tysk-land og Sverige, for så vidt angårde varer, som i Tyskland og Sve-rige ikke er omfattet af afgift og ien vis udstrækning også for devarer, som i Tyskland kun er på-lagt en lav afgift. Dermed vurde-res virkningerne på grænsehande-len også at være meget begræn-sede.Herudover er Skatteministerietikke bekendt med, at der skullevære en psykologisk effekt pågrænsehandlen, som skulle med-føre en stigning ud over det, somde faktiske afgiftsforhøjelser til-siger.

Ølmoderationsordningen udhules,hvis den ikke samtidig reguleres,idet den reelle afgiftsstigning el-lers bliver forholdsmæssigt højerefor mikrobryggerierne.Bryggeriforeningen er helt gene-relt modstander af at hæve læske-drikafgiften gennem en indekse-ring, fordi det ikke har nogen væ-sentlig sundhedsmæssig effekt.Gennem de seneste 10 år er dersom følge af sukkerreduceredelæskedrikalternativer sket en be-tragtelig nedgang i sukkerindtagetfra læskedrikke, hvilket har bidra-get mest til at reducere børns ogvoksnes sukkerindtag. Indekserin-gen vil efter Bryggeriforeningensopfattelse øge grænsehandelen,men vil ikke reducere forbruget.Business Dan-markBusiness Danmark er uenig i, atforhøjelsen af udligningsafgiftenvil have en positiv grøn effekt.Forhøjelsen kan få erhvervslivettil i højere grad at vælge benzinbi-ler med et højere CO2-udslip enddieselbiler.Der kan være mange gode grundetil at forlænge afgiftsfritagelsenfor elbiler, men elbiler er ikke etalternativ for erhvervslivet i dag.Der opnås derfor næppe en grøn-nere dansk bilpark ved at favorise-re elbilerne på bekostning af die-sel- og hybridbiler, som har enlang rækkevidde og er miljørigti-ge.

Bemærkningerne er imødekom-met. Satserne i ølmoderation-sordningen vil også blive omfat-tet af indekseringen.Der er tale om en indekseringmed den forventede prisudviklingpå 1,8 pct. om året. Afgifternesreale værdi fastholdes frem til2020. Der er derfor ikke tale omen reel forhøjelse, og dermedfastholdes den adfærdsreguleren-de effekt af afgift realt. Samtidigfastholdes forbrugernes tilskyn-delse til at vælge det sukkerfri al-ternativ frem for det sukkerholdi-ge til gavn for sundheden.Det er ikke vurderingen, at in-dekseringen af sodavandsafgiftenvil have væsentlig betydning forgrænsehandelen, jf. ovenfor.Det er rigtigt, at benzindrevne bi-ler er mindre energieffektive endtilsvarende dieseldrevne. Om-vendt udleder benzindrevne bilermindre NOx og færre partikler,og de er derfor bedre, når detgælder luftkvaliteten.De gældende satser for energiaf-giften af diesel og benzin samtfor udligningsafgiften har med-ført, at også bilister med enårskørsel under gennemsnittet,vælger dieseldrevne biler. Det gi-ver alt andet lige en dårligereluftkvalitet i byerne, end hvis dervar balance i afgifterne.Skal bilen bruges til lange dagli-ge ture, er el-drevne biler, somteknologien ser ud i dag, ikke etalternativ til diesel- eller benzin-drevne biler. Det ændrer forslagetikke ved, men det kan i et vistomfang tilskynde skift fra diesel-drift til benzindrift, herunder tilbenzin/el hybridbiler.Udvidet brug af eldrevne biler tilkortere ture i byerne kan endvide-re give væsentlige forbedringer afSide 4

luftkvaliteten.Når det gælder biler, som kan kø-re langt på en liter brændstof,herunder hybridbiler, gives dermed de nugældende regler storefradrag i registreringsafgiften.Ejerafgiften afhænger endvidereaf brændstofforbruget, ligesomudligningsafgiften, og bilafgifter-ne tilskynder hermed i dag tilvalg af bil med en god brænd-stoføkonomi.Danske Advoka-terDanmarks Rede-riforeningDanske Advokater har ingen be-mærkninger.Danmarks Rederiforening bydergenerelt skattereformsforslagenevelkommen, idet de tager fat påproblemet med den for høje per-sonbeskatning i Danmark.Det indebærer også, at de i for-hold til denne høring accepterer,at satserne i tonnageskattelovenfremover indeksreguleres, så denfaktiske skattebetaling fra rederi-erne ikke eroderes over tid. Degør dog opmærksom på, at detteikke er normen i EU, og at manderfor i øvrigt skal være yderstforsigtig med at regulere disse sat-ser for at undgå, at dansk skibs-farts rammevilkår adskiller sigmærkbart fra konkurrenternes.Dansk Arbejds-giverforening(DA)Dansk ErhvervDA har ingen bemærkninger.Bemærkningerne er noteret.

sering af punktafgifter.Dansk Erhverv er modstander afindeksering på dette område, dadet vil udbygge afgiftsforskellentil vore nabolande, herunder set ilyset af at hverken Sverige ellerTyskland indekserer den type af-gifter. Resultatet bliver meregrænsehandel, mindre udenlandskhandel og mindre beskæftigelse;ikke mindst i udkantsområderne.Den psykologiske betydning afindekseringerne vil få en effekt pågrænsehandelen, som overstigerdet provenu, som statskassen fårind.Betegnelsen ”usunde varer” er iøvrigt ikke retvisende, idet fedtaf-giften pålægges en meget stor delaf det samlede fødevareudbud ogkan på ingen måde isoleres til de”usunde varer”. Tilsvarende mednødder mv. der er pålagt chokola-deafgift (råstofafgift).Se kommentaren til Bryggerifor-eningen.

De afgifter, som foreslås indekse-ret, er for størstedelens vedkom-mende varer, som er usunde, nårde forbruges i større mængder. Påden baggrund er det ikke vurde-ringen, at betegnelsen ”usundevarer” er vildledende. Fedtafgif-ten pålægges det mættede fedt ien lang række varer. Afgiftsbe-lastningen er størst på de varer,der har et højt indhold af mættetfedt, og som dermed kan beteg-nes som usunde.Formålet med forhøjelsen af ud-ligningsafgiften er at rette op påen afgiftsbetinget skævhed, idetder gennem årene er opstået enafgiftsmæssig fordel for ejerne afdieselbiler i forhold til ejerne afbenzinbiler.Forhøjelsen skal også ses i lysetaf, at den bidrager til at finansiereen markant nedsættelse af skattenpå arbejde. Den samlede skattere-form skønnes på længere sigt atforøge beskæftigelsen svarendetil ca. 15.800 personer i job.Dieselbiler udleder mere NOx ogflere skadelige partikler sammen-lignet med benzinbiler. Det gæl-der særligt de ældre biler. Forhø-jelsen kan derfor, som en positivsideeffekt rette op på en afgifts-betinget skævhed og bidrage til atSide 6

reducere udledningen af NOx ogpartikler, bl.a. gennem en hurti-gere udskiftning af de ældste die-selbiler.Når det gælder hensynet til klimaog miljø, vil regeringen gennem-føre en provenuneutral omlæg-ning af bilafgifterne med henblikpå fremme en grøn bilpark.Forlængelsen af afgiftsfritagelsenfor el- og brintbiler giver miljø-mæssigt mening. Men det vil givelige så stor miljømæssig meningog meget mere erhvervs- ogvækstmæssig mening at allokerestøtten til produktion af biopro-dukter og enzymer med lige såstort potentiale på transportområ-det, og som produceres i Danmarki modsætning til biler.Dansk Industri(DI)DI støtter ikke den kraftige af-giftsforhøjelse, som lovudkastetmedfører. I første omgang vil detmedføre en stor likviditetsbelast-ning af de danske virksomheder,men i det omfang, afgifterne ikkekan overvæltes på forbrugerne, vilder også være tale om en reel øgetafgiftsbelastning.Særligt er DI kritisk over for denforslåede indeksering af punktaf-gifterne, som vil bidrage til at øgegrænsehandlen yderligere – bådemed traditionelle grænsehandels-varer, men også med en lang ræk-ke andre varer, som i stigendegrad er omfattet af grænsehandel.Grænsehandel flytter økonomiskaktivitet ud af landet til skade fordanske arbejdspladser og økono-mien generelt. DI opfordrer derfortil, at et politisk flertal snart opnårenighed om at sænke de mest for-vridende og skadelige afgifter, ogved samme lejlighed det samledeskattetryk.Med hensyn til biobrændstoffergives efter gældende regler inci-tament til anvendelse heraf gen-nem brændstofafgifterne. Alledieselbiler kan køre på dieseliblandet en vis mængde biodieselog alle benzindrevne biler påbenzin iblandet en vis mængdebioethanol. På den måde givesallerede i dag effektiv tilskyndel-se til udvidet brug afbiobrændstoffer.Bortset fra forhøjelsen af udlig-ningsafgiften er der alene taleom, at afgifterne indekseres medden forventede prisudvikling, ogder er derfor ikke tale om reelleforhøjelser, men om at afgifternesreale værdi frem til 2020 fasthol-des.

sehandelsfølsomme afgifter ikke iindekseringen, dvs. afgifterne påtobak og spiritus, da de alleredehar et niveau, hvor yderligereforhøjelser vurderes at medføreprovenutab.Danske Bilud-lejereDanske Biludlejere finder detDer henvises til bemærkningerneuheldigt, at køretøjsafgifter endnu til CAD og Dansk Erhverv omen gang skal finansiere andre poli- forhøjelsen af udligningsafgiften.tiske tiltag.Det skal endvidere bemærkes, atDet giver ikke umiddelbart nogen forlængelsen af afgiftsfritagelsenmening at anføre, at forhøjelsen af for el- og brintbiler bidrager til atudligningsafgiften har et sund-fremme udbredelsen af disse kli-hedsfremmende element, idet die- ma- og miljøvenlige biler og til atselbiler er forsynet med partikel-reducere afhængigheden af fossi-filter. Dieselbiler har endvidere en le brændstoffer.bedre brændstoføkonomi end til-svarende benzindrevne biler, hvil-ket nedbringer miljøbelastningenog afhængigheden af fossilebrændstoffer.Danske Regioner kan ikke nå atafgive høringssvar indenfor denfastsatte høringsfrist. Der tagesforbehold for dels den politiskebehandling af lovforslaget, og delsforbehold for lovforslagets øko-nomiske konsekvenser for regio-nerne.

Danske Revisorer FSR har noteret sig, at der pri-(FSR)mært er tale om en indeksering afafgiftssatserne i de pågældendeafgiftslove og tonnageskattelove.FSR har ingen bemærkninger her-til.Danske Slagte-mestre (DSM)DSM anfører, at der verserer enretssag anlagt af DSM mod Skat-teministeriet om det lovmedholde-lige i fedtafgiften. DSM henvisertil deres for retten fremlagte pro-cesskrifter, hvoraf det fremgår, atfedtafgiften ikke alene er i stridmed EU-retten, men også er ska-delig for folkesundheden. Ligele-des at afgiften reelt ikke er sund-hedsmæssigt begrundet, men harfiskale hensyn.De fiskale effekter af fedtafgiftenProvenuet fra fedtafgiften udgør iSide 8

er dog samlet set negative, da af-giften udvirker voldsomt stigendegrænsehandel – og formentlig nuandrager i omegnen af 20 mia. kr.på årsbasis og da beregning ogadministration af afgiften beslag-lægger betydelige ressourcer hosde afgiftspligtige virksomheder.DSM skal i den forbindelse tilladesig at betvivle Skatteministerietsoffentligt udlagte vurdering afgrænsehandlens omfang.DSM henviser til, at der tegner siget politisk flertal for at afskaffefedtafgiften, hvilket de finderglædeligt, og forventer, at det skersenest i forbindelse med finanslo-ven for 2013. Derfor forekommerdette lovudkast, som lægger op tilen forhøjelse af fedtafgiften påomkring 15 pct. at være helt van-vittig. DSM henviser i den forbin-delse til en mail fra den 20. julid.å. sendt til skatteordførerne forFolketingets partier.DSM henviser desuden til derespresseudtalelse af den 24. juni2012.DSM er bekendt med, at der af”regeringsgrundlaget” for den nu-værende regering fremgår, at manønsker at regulere fedtafgiften itakt med ”prisudviklingen”. Der-for undrer det dem, at man nulægger op til at ville forhøje afgif-ten med ca. 15 pct., hvilket erlangt ud over prisudviklingen.DSM henstiller kraftigt til, atfedtafgiften afskaffes, og at dendel af høringsudkastet, som angårfedtafgiften, udgår af lovudkastet.Dagligvareleve-DLF anfører, at fødevare- og dag-randørerne (DLF) ligvareområdet gennem krisen harværet hårdt presset, og at de sene-ste afgiftsstigninger har bidragettil at fastholde en negativ flad ud-vikling i markedet. Det har bety-det, at forbrugerne også er blevet

langt mere fokuseret på pris og enstørre del af deres forbrug købespå tilbud og har søgt mod dis-count og evt. lavere produktkvali-tet.DLF anfører videre, at den gene-relle fokus på pris og de stigendeafgifter har betydet en markantvækst i grænsehandelen, ikke ale-ne på de traditionelle ”grænse-handelsprodukter”, men på enlang række dagligvarer. Det harifølge DLF også bidraget til enforbrugeropfattelse af, at ”danskefødevarepriser er alt for høje” – enopfattelse der også har bidraget tilstigende grænsehandel.DLF mener ikke, det er korrekt, atde danske fødevarepriser liggerover europæisk niveau og henvi-ser til en undersøgelse foretaget afderes europæiske brancheorgani-sation, som viser, at de danske fø-devarepriser uden moms ligger påniveau med gennemsnittet af de12 lande, vi normalt sammenlig-ner os med.DLF mener endvidere, at den højedanske fødevaremoms og de højedanske punktafgifter på dagligva-reområdet skaber en forbrugerop-fattelse af, at de danske fødevare-priser er høje. Dermed rettes for-brugernes fokus mod pris, hvilketogså bidrager til stigende grænse-handel.DLF mener endvidere, at indekse-ringen af afgifterne er lig med enindeksering afgrænsehandlen medtab af arbejdspladser til følge.DLF anbefaler derfor bl.a., at manafstår fra implementering af in-dekseringen af afgifterne.DatatilsynetDe SamvirkendeKøbmænd (DSK)Datatilsynet har ingen bemærk-ninger.DSK vil gerne kvittere for deoverordnede linjer i skatterefor-men. Resultatet er godt for dansk

økonomi, og tryghed hos bolig-ejerne kan forhåbentlig sætte gangi det private forbrug igen og skabede arbejdspladser i den privatesektor, der er hårdt brug for.Danmark skiller sig dog negativtud med de indirekte skatter, isærpunktafgifterne, som ligger i topsammenlignet med andre lande.Siden den sidste grænsehandels-rapport fra 2007 har der været enrække afgiftsstigninger, som harforøget grænsehandelen. Desudenhar den økonomiske krise gjortforbrugerne mere bevidste endtidligere. Og på trods af at manikke kender den nuværende græn-sehandels omfang, ønsker rege-ringen endnu flere afgiftsforhøjel-ser.Det er Skatteministeriets vurde-ring, at indekseringen af afgifter-ne vil have en meget begrænseteffekt på grænsehandlen, jf.kommentar til Bryggeriforenin-gen.

Se kommentar til Bryggerifor-Hverken Tyskland eller Sverigeeningen.har så mange afgifter som Dan-mark, og de har heller ikke fasteindekseringer. Derfor tyder det på,at de foreslåede indekseringer erensidige og blot udvider afgifts-spændet til de nærmeste nabolan-de.Den psykologiske virkning kan fåstørre konsekvenser for grænse-handelen, end en mindre indekse-ring burde få.Grænsehandelsbutikkerne harøget markedsføringen i Danmark,især med dagligvarer. Med ensi-dige danske afgiftsforhøjelser bli-ver det endnu mere attraktivt athandle i Tyskland frem for i dan-ske butikker

deringen, at betegnelsen ”usundevarer” er vildledende eller unfair.Derudover er der med dette for-slag ikke tale om reelle afgifts-forhøjelser på usunde varer, menudelukkende diskretionære forhø-jelser af afgifterne svarende til enindeksering af afgifterne frem til2020, som har til hensigt at fast-holde afgifternes reale værdi.Effekten på grænsehandlen for-ventes, som nævnt ovenfor, atvære begrænset, og dermed for-ventes effekten på beskæftigelsenligeledes at være meget begræn-set og må forventes hovedsage-ligt at berøre detailhandlen, jf.kommentar til Dansk Industri.Bemærkningerne er medtaget ilovforslaget.

Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har modtagetovennævnte forslag i høring. Er-hvervsstyrelsens Center for Kvali-tet i ErhvervsRegulering (CKR)har følgende bemærkninger for såvidt angår de administrative kon-sekvenser.Med forslaget sker der en forhø-jelse af en række sundhedsfrem-mende afgifter, forbrugsafgifter,udligningsafgiften for dieselbiler,vægtafgift og grøn ejerafgift, ton-nageafgift samt afgift af lednings-ført vand. Endvidere, foreslås det,at reguleringen af afgifterne, medundtagelse af tonnageafgiften ogudligningsafgiften for dieselbiler,foretages ved diskretionære forhø-jelser i 2013, 2015 og 2018.Selve satsændringerne af de på-gældende afgifter udgør en er-hvervsøkonomisk byrde og vurde-res ikke at påvirke virksomheder-nes administrative omkostninger.CKR vurderer dog, at indførelsenaf diskretionære forhøjelser af af-gifter vil medføre administrativelettelser for de omfattede virk-somheder, idet de ikke længereskal tilpasse sig årlige forhøjelseraf afgifterne. I stedet bundtes for-

højelserne sammen, således at dedækker over flere år.CKR bemærker i denne sammen-hæng, at tonnageskatteordningenforeslås reguleret årligt svarendetil pris- og lønudviklingen. For-målet med dette er at undgå en re-duktion af den effektive beskat-ning. De omfattede rederier skalopgøre tonnagebeskattet indkomstog almindeligt beskattet indkomsthver for sig og vil i denne forbin-delse være nødsaget til årligt attilpasse deres systemer således, atde understøtter de årlige ændrin-ger af tonnageskattesatserne. Det-te vurderer CKR til at medføreøgede løbende administrative byr-der for de omfattede rederier.FDMFDM tager klart afstand fra yder-ligere stigninger i bilafgifterne,idet danske bilister allerede beta-ler over 40 mia. kr. årligt i afgif-ter.FDM finder det kritisabelt, at dersker en markant forøgelse af bil-afgifterne forud for den bebudedeprovenuneutrale omlægning afbilafgifterne.FDM efterspørger konkret doku-mentation af de forventede miljø-og sundhedsmæssige effekter vedforhøjelsen af udligningsafgiften.Udligningsafgiften er et usædvan-ligt dårligt virkemiddel til reduk-tion af skadelige partikler fra die-selbiler, idet afgiften alene relate-rer sig til brændstofforbrug og ik-ke til udstødningsnormer, kørsels-omfang eller -geografi.Formålet med forhøjelsen af ud-ligningsafgiften er at rette op påen afgiftsbetinget skævhed.Forhøjelsen skal også ses i densammenhæng, at den bidrager tilat finansiere en markant nedsæt-telse af skatten på arbejde med ialt godt 14 mia. kr. frem mod2022. Skattereformen skønnes pålængere sigt at forøge beskæfti-gelsen svarende til ca. 15.800personer i job.Afgiften på diesel er i dag væ-sentligt lavere end afgiften påbenzin. De, der anvender diesel,får over 70 pct. mere energi forden energiafgift, de betaler sam-menlignet med de, der anvenderbenzin.

Når det gælder miljøet, udlederbenzindrevne biler stadig færrepartikler og mindre NOx end til-Det vil være FDM’s påstand, atsvarende dieselbiler. Skævhedendieselpersonbilers luftforureningi brændstofafgiften og den lavekun er et reelt sundhedsmæssigtudligningsafgift har imidlertidproblem på en brøkdel af vejnettetmedført, at der langt oftere væl-i Danmark, og at det samlet setges en dieseldrevet bil, end hvismed dette lovforslag vil få en gan-brændstofafgiften af diesel havdeske marginal effekt for hele lan-været den samme som af benzin.det. Det er FDM’s påstand, atSide 13

Landbrug & Fødevarer ser detsom positive tiltag, at skatten påarbejde sænkes. L&F lægger vægtpå, at forliget giver skattelettelserpå 7 mia. kr., og at der gennemfø-res offentlige besparelser på 3,7mia. kr. mhp. finansiering. L&Fmener dog ikke, at skattereformener tilstrækkelig ambitiøs. Dermangler i høj grad fokus på om-kostningslettelser for erhvervsli-vet, herunder en omlægning af dehøje danske afgifter, der i daghæmmer konkurrenceevnen bety-deligt.L&F finder det meget betænke-ligt, at afgifter, der er blevet ind-ført for at regulere adfærd, i størreog større omfang anvendes somfinansiering. Særligt nævnes fedt-og sukkerafgifterne, som svækkerFor så vidt angår fedt- og sukker-afgifterne er der tale om afgifter,der alene pålægges det danskeforbrug og derfor som udgangs-punkt ikke belaster eksportvirk-somhederne, idet afgifterne ikkeSide 14

eksportvirksomhedernes konkur-renceevne. Afgifterne er admini-strativt tunge og er som hovedre-gel markant højere end i de lande,som Danmark konkurrerer med.L&F finder det beklageligt at, re-geringen – i en situation, hvorDanmark har hårdt brug for, at derogså fremadrettet findes virksom-heder, der kan skabe vækst og ar-bejdspladser i Danmark - pålæg-ger erhvervslivet højere afgifter.L&F mener endvidere, at højereafgifter forringer rammevilkårenei Danmark og skubber til en ud-vikling, hvor danske virksomhe-der enten lukker eller flytter pro-duktionen til udlandet.L&F mener endvidere, at indekse-ringen af fedtafgiften vil medføreen stigning på 100 kr. for en fami-lie i 2020 sammenlignet med i dagog opfordrer på den baggrundkraftigt til at fedtafgiften afskaf-fes, i stedet for at den forhøjes.Med hensyn til forhøjelsen af ud-ligningsafgiften bifalder L&F, atforhøjelsen ikke omfatter lastbiler.L&F finder dog fortsat, at forhø-jelsen er en byrde for erhvervsli-vet, da store dele af erhvervslivetanvender dieselbiler.Videncentret forLandbrugVin og spiritusorganisationen iDanmark(VSOD)Videncentret har ingen bemærk-ninger.VSOD er stærkt imod, at der fore-slås en afgiftsjustering, som inde-bærer en voldsom afgiftsforhøjel-se af vin.Vinafgiften er siden 1. oktober2011 steget med 74 %. Med denforeslåede indeksering den 1. ja-nuar 2013, vil vinafgiften væresteget med næsten 80 % og i 2018med 100 %.

Skatteministeriet er ikke bekendtmed undersøgelser, som skulleI dag købes hver 6. flaske vedgrænsen, men forslaget kan med- dokumentere, at hver 6. flaskeføre, at grænsehandelen bliver helt vin, der forbruges i Danmark,skulle være grænsehandlet. Ifølgeanderledes systematiseret.Skatteministeriets seneste under-søgelse er det nærmere hver 10.flaske vin, og de foreløbige un-dersøgelser for 2010 og 2011 pe-ger på et tilsvarende omfang.Øgede afgifter er en ren gave forgrænsehandelsindustrien. Det på-virker folkesundheden negativt,fordi store indkøb øger folks pri-vate lagre og dermed tilgængelig-heden, hvilket fører til øget for-brug.Intet tyder på, at danskerne vildrikke mindre vin på grund af af-giftsforhøjelser. Varerne vil blotblive købt ved grænsen, og denvin, der stadig købes i Danmark,vil være af en ringere kvalitet, endden der købes i dag.Det er ikke Skatteministerietsvurdering, at øgede afgifter skulleresultere i et større forbrug. Herudover er der med dette forslag,som nævnt ovenfor, ikke tale omreelle afgiftsforhøjelser, menudelukkende en indeksering, somfastholder afgiftens reale værdi.Da afgiften udgør en mindre delaf den samlede pris, jo dyrere vi-nen er, vil de dyreste vine opleveden relativt mindste prisstigningsom følge af afgiftsændringen. Idet omfang at en høj pris er for-bundet med en højere kvalitet, vilprisstigningen altså være mindrefor disse vine. Afgiftsforhøjelser-ne tilskynder derfor isoleret setikke til et skift til vine af en rin-gere kvalitet.