Socialudvalget 2011-12
L 200 Bilag 11
Offentligt
1156311_0001.png
Skatteministeriet
20. juli 2012
Høringssvar vedr. vedrørende forslag til ændring af ligningsloven, per-
sonskatteloven, og lov om børne- og ungdomsydelse (Skattereformen)
Ældre Sagen skal indledningsvis udtrykke sin tilfredshed med at det forslag, der sendes
i høring, ikke indeholder satser eller beløbsgrænser, der er afhængige af alder.
Herudover har Ældre Sagen ikke bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lov-
forslaget. Da lovforslaget også giver bemærkninger til den samlede skattereform, skal
vi dog knytte nogle generelle kommentarer til forslaget.
Fordelingsmæssige virkninger
I bemærkningerne til lovforslaget belyses de fordelingsmæssige virkninger af den sam-
lede skattereform for forskellige familietyper. Der er beregninger for folkepensionister,
der modtager ældrecheck, og for folkepensionister med så høj supplerende indtægt, at
de kun er berettigede til folkepensionens grundbeløb.
Langt hovedparten af folkepensionisterne, dvs. ca. 600.000 personer, falder imidlertid
ikke i de to grupper. De fleste folkepensionister får ikke ældrecheck, men har heller
ikke så høj indkomst, at de kun er berettigede til grundbeløb. Det fremgår imidlertid
ikke af bemærkningerne, om denne store gruppe får højere rådighedsbeløb, eller om
forhøjelsen af afgifter medfører at rådighedsbeløbet reduceres, på trods af at pensions-
tillægget forhøjes med 750 kr.
Ældre Sagen skal derfor opfordre til, at der for folkepensionister
og andre grupper
anføres skøn over antallet af tabere og vindere ved skattereformen, samt i hvilke ind-
komstintervaller tabere og vindere befinder sig.
Ældrecheck
Efter Ældre Sagens opfattelse er ældrechecken et vigtigt supplement til folkepensionen
for pensionister med svag økonomi, og vi er derfor særdeles tilfredse med forhøjelsen.
Ældre Sagen skal imidlertid påpege, at det langt fra er alle folkepensionister med lav
indkomst, der modtager ældrecheck. Grænsen for likvid formue på 77.700 kr. (2012-
niveau) betyder, at halvdelen af de folkepensionister, der har en indkomst under græn-
sen for at få fuld eller reduceret ældrecheck, alligevel ikke modtager ældrecheck. Det
er særlig markant for pensionistpar, hvor det kun er lidt over 1/3 af de pensionister,
der opfylder indtægtskriteriet, der faktisk får ældrecheck. Vi skal i øvrigt henvise til
Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K
Tlf.: 33 96 86 86 · Fax 33 96 86 87 · [email protected] · www.aeldresagen.dk
Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler · Giro 450-5050
Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
L 200 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringssvar, fra social- og integrationsministeren
1156311_0002.png
Ældre Sagens høringssvar vedrørende forslag om ændring af lov om social pension, der
er sendt i høring samtidig med nærværende forslag.
Definition af samlevende
Det foreslås i § 1 nr. 2, at der indføres et forhøjet beskæftigelsesfradrag for enlige for-
sørgere, og i § 2 foreslås en aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier, hvor den
personlige indkomst er over en vis grænse.
Ældre Sagen noterer sig, at der i lovforslaget anvendes to forskellige definitioner af en
enlig. I § 1 nr. 2 om forhøjet beskæftigelsesfradrag henvises til en definition i lov om
børnetilskud, der administreres af Udbetaling Danmark. I § 2 om børne- og ungeydelse
anvendes derimod den i skattelovgivningen normalt anvendte definition, dvs. at perso-
ner kun betragtes som par, hvis de er gift eller registrerede partnere og er samlevende.
I den forbindelse bemærkes, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen overgår til Ud-
betaling Danmark i oktober 2012.
De to forskellige definitioner af et par betyder f.eks., at en person med lav indkomst,
der er samlevende - men ikke gift - med en person med høj indkomst,
ikke vil være
berettiget til forhøjet beskæftigelsesfradrag. Men den samme person
vil være
berettiget
til fuld børnefamilieydelse til fælles børn.
Efter Ældre Sagens opfattelse giver det anledning til at påpege behovet for en mere
ensartet og administrerbar definition af begreberne enlig og par i lovgivningen generelt.
For pensionister giver administrationen af begrebet
”reelt enlig pensionist” således an-
ledning til betydelige problemer. Ældre Sagen har påpeget dette over for skiftende so-
cial- og beskæftigelsesministre og foreslået, at der i lovgivningen indsættes enkle, ob-
jektive kriterier for, hvornår man betragtes som hhv. enlig og par
desværre uden
resultat.
Med venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 2 af 2