Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg gentager gerne hovedbudskabet fra Venstre, og det er, at vi ikke synes, at det skal være dyrere at være dansker. Nu står vi igen med et lovforslag – en del af den røde finanslov – som entydigt vil gøre det dyrere at være dansker, og derfor er det jo rimelig logisk allerede nu at slå fast, at det selvfølgelig ikke er et forslag, som vi kan støtte i Venstre.

Hvad går forslaget så ud på? Ja, man kan vel egentlig kalde det alt godt og skidt fra Skatteministeriet. Der er syv elementer i det. Jeg tror ikke, at jeg når at komme omkring alle elementerne, men lad mig starte fra en ende af.

I forhold til det første punkt, nemlig afskaffelse af multimediebeskatningen, vil jeg sige, at det jo da lyder fristende at få afskaffet multimedieskatten, men når man så går et spadestik dybere, er der måske ikke så meget at se positivt på. For det centrale er jo, at man genindfører en endnu ikke afklaret form for beskatning af fri telefon. Noget tyder på, at vi får en smartphoneskat, altså hvor en iPhone skal beskattes, mens en iPad ikke skal. Den større logik i det har vi endnu til gode at forstå.

Sådan er der rejst ufattelig mange spørgsmål, siden regeringen barslede med forslaget. Altså, der tages slet ikke højde for den teknologiske udvikling på området, og jeg er helt sikker på, at vi vil blive vidne til her i Folketinget, at der vil blive rettet, justeret og strammet i reglerne fremover. Efterhånden som erfaringerne gøres og regeringen mener, at der er ting, der måtte være for lempelige, er vi i Venstre ikke i tvivl om, at der vil komme yderligere stramninger.

Ændringen betyder også, at den bruttolønsordning, som mange i dag har stor glæde af, stort set de facto og reelt bliver afskaffet. Jeg synes også, det er imponerende – vi har jo set et eksempel beskrevet i medierne på, hvorledes man nu vil opnå en beskatning på 150 pct. i forbindelse med indkøb over en bruttolønsordning – for man må da sige, at selv for en minister fra SF er det godt gået at øge beskatningen til 150 pct.

For bare at understrege de bekymringer, som jeg her rejser, er det jo af medierne i dag fremgået, at såvel Dansk Erhverv som IT- Branchen forventer, at det provenu, som Skatteministeriet har beregnet, ikke holder, for de forventer, at langt flere vil blive omfattet af beskatning af fri telefon.

Et andet element i lovforslaget er ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det er velkendt, at vi i Venstre har været store tilhængere af, at arbejdsgiverne kunne tage et større socialt ansvar, så når en virksomhed gik ind og gav alle medarbejdere en sundhedsforsikring, skulle det ikke have skattemæssige konsekvenser. Derfor mener vi, det er helt forkert at ophæve skattefriheden for sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger. For som også flere høringssvar påpeger, kan forslaget reelt føre til, at sygefraværet på arbejdspladserne vil stige. Ja, der skal jo heller ikke meget logik til at forestille sig, at hvis ikke en operation betales af en sundhedsforsikring, skal den af gode grunde betales af de offentlige kasser via de offentlige sygehuse, og så ender vi med at stå med større udgifter til sundhedsvæsenet, som skal finansieres af skatteborgerne, i stedet for at nogle benytter en sundhedsforsikring. Så spørgsmålet er, hvorvidt der i det hele taget – når man gør hele regnestykket op – reelt kommer til at ses en besparelse for statens vedkommende.

Boligjobordningen får også en justering, og vi skal da fra Venstres side glæde os over, at ordningen overlever 1 år mere, end regeringen ellers havde stillet i udsigt. I den forbindelse kan jeg love skatteministeren, at vi i Venstre vil spørge ind til, hvornår det indberetningsmodul hos SKAT bliver klar, således at den digitale indberetning og afregning i alles interesse kan foregå hurtigst muligt.

Endelig vil jeg – alt efter hvad tiden tillader i forhold til de mange elementer – slå ned på, at der indføres en supplerende grøn check til familier med lave indkomster på 23 kr. om måneden, og det er så det, der skal kompensere for den her afgiftsbuket med voldsomme stigninger, som vil ramme hårdt og tungt i familier med de mindste indkomster. Men de kan jo så glæde sig over, at de får 23 kr. ekstra om måneden.

Det er et forslag, der gør det markant dyrere at være dansker, og som ikke er med til at sikre en positiv udvikling, så vi bliver mere konkurrencedygtige, og så det ikke bliver dyrere at være dansker. Så vi har faktisk ikke ret meget pænt at sige om det.

Så vi kan fra Venstres side ikke støtte forslaget.

Der er to, der har ønsket korte bemærkninger. Den første er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Det må ikke blive dyrere at være dansker, er det mantra, vi hører flere gange om dagen. Den tidligere regering gennemførte jo et forslag, der gjorde det dyrere at være børnefamilie, ved at man skar i børnechecken, og det forslag, der ligger her, genopretter børnechecken. Så regeringen gør det jo ikke dyrere for børnefamilierne, den gør det billigere for børnefamilierne. Og det er så finansieret ved, at en skattefidus, der eksisterer i dag, hvor man giver folk nogle aktier i løn i stedet for at give dem rigtig løn, så de slipper billigere i skat, bliver ophævet. Mener Venstre virkelig, at det, at vi sørger for at genoprette børnechecken til børnefamilierne betalt ved, at en skattefidus bliver lukket, kan afvises med, at det ikke må blive dyrere at være dansker?

Ordføreren.

Nu adskiller min opfattelse af skattefiduser sig jo nok rimelig væsentligt fra hr. Frank Aaens. Men at vi har en ordning, som er med til at fremme en aktiekultur i Danmark, har vi sådan set været ganske tilfredse med, og i Venstre mener vi, det indeholder nogle ganske fornuftige elementer. Så når man kalder det en skattefidus, bliver vi bestemt ikke enige.

Så synes jeg jo, det bliver interessant i forhold til børnechecken – eller børnefamilieydelsen. For det er fuldstændig korrekt, at en del af genopretningspakken for 2010 var, at vi fra Venstres side var nødt til at foretage nogle prioriteringer, og vi står selvfølgelig ved, at det var den måde, vi var med til at sørge for, at vi fik samlet kriseregningen op på. Og det er svært at samle en regning op på 24 mia. kr., uden at der er nogen, der opdager det. Jeg forstår så ikke helt, men det kan være, at hr. Frank Aaen kan oplyse mig om det, hvorfor man så ikke går hele skridtet tilbage, for man fjerner jo kun loftet. Der var en generel sænkelse på 5 pct., og den har man ikke taget med i det her forslag.

Hr. Frank Aaen.

Det skal jeg huske, næste gang jeg kommer i nærheden af en finanslovforhandling. Men jeg vil bare notere mig, at det, som Venstre her udtrykker, er, at det er vigtigere at have en beskåret børnecheck, end det er at begrænse en skattefidus ved aflønning med aktier. Det er også helt i orden, det synes jeg er fint, men det passer bare ikke meget godt med det der med, at det ikke må være dyrere at være dansker. Det må ikke være dyrere at være en, der bliver aflønnet med aktier – det har jeg forstået – men det må gerne være dyrere at være børnefamilie. Tak for oplysningen.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mig, der har valgt at pulje lovforslagene sådan, som det er gjort. For som jeg sagde, er det alt godt og skidt på en lang række forskellige områder. Og jeg tror også, hr. Frank Aaen erindrer en diskussion tidligere i forhold til, at man ligesom skal have finansieringen med til sine forslag. Nu er jeg ikke i den situation, at jeg kan slå ud med armene og love i øst og vest, og derfor står vi i Venstre ved de aftaler, vi har lavet – også når det ikke nødvendigvis har været populært, men nødvendigt. Det har Venstre gjort, og jeg konstaterer, at vi har med et samlet lovforslag at gøre, som øger skatterne med, jeg tror, det er 1,3 mia. kr., og det må jeg altså sige gør det dyrere at være dansker, og det kan vi fra Venstres side ikke støtte.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Venstre gjorde det også dyrere f.eks. at være ufrivilligt barnløs med en egenbetaling på helt op til 15.000 kr. om året bare på medicin. Nu prøver vi så at få nogle penge til at afskaffe den brugerbetaling, bl.a. ved at fjerne skattefritagelsen på de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Og så hører man jo Venstres ordfører igen køre det gamle mantra om, at det her jo er en fantastisk ting, fordi der er et krav om, at alle på en virksomhed skulle være omfattet af det. Det interessante ved det er jo for det første, at det ikke var Venstres oprindelige krav, dengang loven blev indført. For det andet har Ugebrevet A4 jo lavet en rundringning, der viser, at rigtig mange virksomheder ikke tilbyder det til alle ansatte; at bl.a. Danish Crown og ISS kun tilbyder sundhedsforsikringer til deres højtlønnede funktionærer og ikke til rengøringsansatte og slagteriarbejdere. Så holder Venstre stadig væk fast i, at den her ordning har været rigtig, rigtig god?

Ordføreren.

Ja, det gør vi. Og hvis sundhedsordføreren fra Socialdemokratiet ville have gjort sig den ulejlighed at se på, hvilke faggrupper det er, der er omfattet, kunne man have set det i den opgørelse fra Forsikring & Pension, der kom forleden. Den faggruppe, som suverænt lå højest, var elektrikerne. Jeg tror, det var 92 pct. af alle elektrikere i Danmark, der var omfattet af en sundhedsforsikring. Og man kunne se på forskellige faggrupper, at der ikke var det billede, som Socialdemokratiet ønsker at male.

Så må jeg sige, at jeg i forhold til det, der jo er Socialdemokratiets kernebudskab, ikke helt forstår forslaget her, for det skal stadig væk være sådan, at skattefriheden for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderen fastholdes, hvis det gælder behandling for medarbejderens misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler eller rygeafvænning. Altså, så er det o.k. Så er det ikke skattesubsidiering og tagen af fællesskabets kasse. Men hvis en arbejdsgiver vil være så letsindig at betale for en operation af et håndled, så er det åbenbart ganske forfærdeligt. Altså, der er jo ikke meget sammenhæng i politikken fra Socialdemokratiets side.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jamen det er jeg naturligvis uenig i. Men jeg vil da godt sige, at jeg synes, det er interessant, at der kommer nye tal hele tiden fra Forsikring & Pension. Jeg ville da blive overrasket over andet. Gad vide hvornår der kommer en udmelding fra Forsikring & Pension om, at man nu vil gøre forsikringerne billigere for de mennesker, det handler om, og ikke bare blive ved med at hæve præmierne igen og igen i forsikringsbranchen vel vidende, at den tidligere skattefritagelse nok skulle samle stigningen op direkte ud af statskassen. Jeg synes da, det interessante er, at da en journalist forleden dag snakkede med Forsikring & Pension og skulle skrive om det, så kunne man ikke engang få tallene, for de var ikke valide endnu. Jeg synes da, det er meget tankevækkende, at man så overhovedet vil skrive om det.

Men Venstre kunne jo aldrig nogen sinde bevise, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer rent faktisk nedbragte ventetiden i det danske sundhedsvæsen eller på anden vis aflastede det offentlige sundhedsvæsen. Så i virkeligheden står Venstre altså ved, at vi har brugt rigtig mange penge på primært at aflaste nogle folk, der er ansatte på det private arbejdsmarked og primært er højtlønnede funktionærer, bl.a. i ISS og Danish Crown.

Ordføreren.

Jeg tror, at den mistro, der er, til, at en virksomhed tager et socialt ansvar; at den mistro, der er, til, at der er nogle, der faktisk af et godt hjerte synes, at det er rigtig fornuftigt, at man varetager nogle interesser for sine medarbejdere, åbenbart stikker så dybt, at man ikke vil anerkende en opgørelse – bl.a. over, hvor mange elektrikere der er omfattet – som jeg i hvert fald ikke har set andre sætte spørgsmålstegn ved. Men det er selvfølgelig fair nok. Og jeg kan også godt forstå, at man har svært ved at se sammenhæng i, hvorfor det fremadrettet skal være o.k. at hjælpe en medarbejder ud af alkoholmisbrug eller til afvænning med rygning, mens det at blive behandlet for et dårligt knæ jo er det rene, skære vanvid.

Altså, for mig at se er det jo såre simpelt: Sundhedsforsikringer – det kan vi jo se i undersøgelser – har betydet, at tiden på sygedagpenge har været kortere, og så er det jo simpel logik, at hvis man har fået betalt en operation over en sundhedsforsikring, så er den ikke blevet betalt af den fælles kasse, og det er da en besparelse i min optik.

Thomas Jensen.

Lige til den sidste kommentar om, at tiden på sygedagpenge var kortere, vil jeg sige, at det måske også kunne være, fordi regeringen har indført den her varighedsbegrænsning på sygedagpenge.

Men til det mantra, som Venstre jo rejser, med, at det bliver dyrere at være dansker, vil jeg bare sige: Det bliver bedre at være børnefamilie, fordi man fjerner loftet over børnechecken; det bliver bedre at være barnløst par, som gerne vil have børn, fordi de får støtte til fertilitetsbehandling; og det bliver bedre for den frie og lige adgang til sundhedsbehandling i Danmark.

Mit spørgsmål til Venstres ordfører er: Er det ikke rigtigt, at den her skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer også virker på den måde, at man står der og betaler rejseforsikringen for sin nabo, og så sender man naboen alene af sted på rejse, uden at man selv kommer med? Er det ikke reelt sådan, den her fritagelse, som vi nu afskaffer, er indrettet?

Ordføreren.

Det må være svært at skulle forklare et synspunkt om at ville genindføre skat på sygdom. Det kan jeg godt forstå er vanskeligt. Hvis en virksomhed er så letsindig, at den vil tilbyde sine medarbejdere en sundhedsforsikring, skal det selvfølgelig udløse skat, for tænk, hvis der var nogle, der fik en gratis hofte eller et gratis knæ uden at blive beskattet, nej, uha. Hvilken nidkærhed, der tynger de socialdemokratiske ordførere! Det vækker minder om fordums tids socialdemokratiske skatteministre.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. Altså, hvis det er en ulykke, at en virksomhed kan tegne en sundhedsforsikring og medarbejderne ikke skal svare skat af den, hvordan kan det så være helt o.k., og det er jo det, der ligger i forslaget, at en virksomhed godt må betale for behandling af en medarbejders misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller for rygeafvænning? Hvorfor er det ikke naboen, der så skattesubsidierer det? Det hænger jo overhovedet ikke sammen.

Thomas Jensen.

Jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål, men nu nævner Venstres ordfører det her med, at der ikke længere er skattefrihed. Der er jo stadig skattefrihed for en virksomhed. Den kan stadig væk trække det fra som en driftsomkostning, sådan er det jo.

Men det er jo den der forskelsbehandling, som der sker. Det er jo sådan, at pensionisten ikke har mulighed for at få adgang til den her behandling via sundhedsforsikringerne. Folk, der står uden for arbejdsmarkedet, har heller ikke mulighed for det. Og som fru Sophie Hæstorp Andersen har nævnt her i dag, sker det også inden for de store virksomheder som Danish Crown og ISS: Der skelner man også mellem mennesker. Man skaber med andre ord A-hold og B-hold inden for sundhedssystemet, og det er jo det, Socialdemokraterne og heldigvis hele regeringen og støttepartiet ikke vil være med til. Det er derfor, vi afskaffer den her skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og behandling.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt færdig; jeg har nogle sekunder endnu, kan jeg se.

Derfor vil jeg også spørge ordføreren: Kan ordføreren ikke godt se, at man med det her gammeldags system, som vi har haft i 10 år under den borgerlige regering, skaber et A-hold og et B-hold? Og det er da bedst, at vi får sørget for, at flest mulige danskere via det offentlige system kan få en lægefagligt god behandling, når de bliver syge? På den anden måde er det jo kun noget, der er forbeholdt de få og ikke alle danskere. Det er at skabe et A- og B-hold. Kan Venstres ordfører ikke godt se det?

Så er det ordføreren.

Nej, det kan jeg simpelt hen ikke se, for jeg har endnu til gode at forstå, hvordan jeg bliver dårligere stillet af, at der er en anden, der har en sundhedsforsikring. Jeg bliver endda højst sandsynligt bedre stillet, fordi der frigøres ressourcer fra de offentlige sygehuse, når en person med en sundhedsforsikring bliver behandlet, end hvis det skulle være sket på et offentligt sygehus. Det er en velkendt diskussion; jeg tager den meget gerne igen. Nu har ordføreren ikke mulighed for at svare, men det kan jo være, at der kommer en anden på banen, men ellers er der mulighed for at tage en anden omgang.

Jeg kan så bare ikke se den knivskarpe konsekvens for eller den lige linje til den påståede modstand imod et A- og et B-hold. Hvis bare det gælder behandlingen af et alkoholmisbrug, et medicinmisbrug eller rygeafvænning, er det o.k. Det er jo heller ikke noget, som en pensionist kan få betalt af en arbejdsgiver, man af gode grunde ikke har, fordi man nyder sin velfortjente pensionisttilværelse. Så der er jo ingen sammenhæng i det, der bliver sagt. Det er den velkendte tilbagevenden til en modstand imod private sygehuse, og så skal vi alle sammen stå på venteliste.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, er en smuk buket af lovændringer, der overordnet set skaber mere lighed og en større grad af fleksibilitet for rigtig mange danskere. Lovforslaget rummer tre særlig vigtige tiltag, og det er afskaffelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, afskaffelse af multimedieskatten og afskaffelse af loftet over børne- og ungeydelsen.

Når vi med dette lovforslag afskaffer skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, skaber vi en mere fri og lige adgang til vores fælles sundhedsvæsen. Den skævvridning, som den højreorienterede regering gennemførte med skattefriheden, skabte et delt Danmark i sundhedspolitikken. Det er urimeligt, at nogle får skattetilskud til at komme forrest i køen. Alle skal have en god behandling, og pensionisten skal ikke betale en højere skat, for at direktøren og den højtuddannede kan komme først til behandling. Sådan en skævvridning er danskerne ikke tjent med, og derfor er det hermed slut med statsstøtte til private sundhedsforsikringer. Helt i tråd med Skattekommissionens forslag gør vi med det her forslag op med arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og gør dem skattepligtige på linje med løn og andre personalegoder. Der er ét positivt element ved skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling, og det opretholder vi selvfølgelig, og det er nemlig skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning og betaling for afvænning af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler. Det er nu tid til at investere i et bedre offentligt sundhedsvæsen til gavn for alle. Det skaber mere lighed, og det er socialdemokratisk hjerteblod.

Multimedieskatten har de seneste år været en hæmsko for den udbredelse af multimedier, som er nødvendige i et moderne vidensamfund. Så når vi med lovforslaget afskaffer den tidligere højreorienterede regerings multimedieskat, skaber vi en højere grad af fleksibilitet i arbejdslivet for en lang række helt almindelige danske lønmodtagere. Multimedieskatten har hverken været til gavn for lønmodtagere eller arbejdsgivere. Ordningen har været særdeles besværlig at administrere for arbejdsgiverne. De har haft et katalog på 20-30 sider, de skulle administrere ud fra. Og for lønmodtagerne har der været en urimelig skat på helt nødvendige arbejdsredskaber. Ikke mindst har multimedieskatten hindret mange lønmodtagere i at skabe en god balance mellem arbejds- og familieliv, f.eks. via en hjemmearbejdsplads. Med forslagene skaber vi mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at det udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil. Det skaber en højere grad af fleksibilitet for den enkelte og for arbejdsmarkedet, og det er en socialdemokratisk mærkesag, og det er noget, der kommer ca. 400.000 danskere til gode, når de ikke længere skal betale nogen skat på deres arbejdsredskab.

Men det her lovforslag indeholder endnu et initiativ, der er med til at etablere lighed, hvor den tidligere regering indførte ulighed, og her taler jeg selvfølgelig om loftet over børnechecken og ungeydelsen. I Danmark er der reelt et fattigdomsproblem, og det skyldes bl.a., at der i løbet af 10 år er indført en række lave ydelser og der er skåret i børnechecken. Det er noget, der rammer børnefamilierne rigtig hårdt, og det løses kun ved at give de mest udsatte familier et bedre økonomisk råderum, og det gør vi altså med den her fjernelse af loftet. I fredags rådede vi så bod på fattigdomsydelserne, og i dag foreslår vi at ophæve loftet over børne- og ungeydelsen. For det er jo velkendt, at loftet over børne- og ungeydelsen især påvirker rådighedsbeløbet for familier med de laveste indkomster. Loftet har derfor været medvirkende til at øge uligheden i Danmark under den højreorienterede regering. De foreslåede ændringer betyder, at der igen udbetales fuld børne- og ungeydelse for alle børn, uanset hvor mange børn der er i en familie. Vi afskaffer loftet på de 35.000 kr. over den maksimale børne- og ungeydelse, der kan udbetales til en familie om året. Afskaffelsen af loftet vil bidrage til at skabe større lighed og flere og lige muligheder i Danmark, og det er særdeles glædeligt.

Sidst, men ikke mindst, sætter vi med det her lovforslag et grønt fingeraftryk, og det gør vi ved at fortsætte boligjobordningen i 2012, men ved at målrette den. F.eks. kan der nu også gives tilskud til husvindmøller, og samtidig fjerner vi tilskud til opstilling og reparation af oliefyr. Vi fjerner også tilskud til au pairer. Det synes jeg er med til at sikre, at vi får en mere grøn profil på den her boligjobordning, og at vi også sikrer, at vi får lagt op til den mere grønne profil, der skal være i renoveringspuljerne fremover. Så er der også det positive element ved det her lovforslag, at der indføres en grøn check. Det er ganske positivt, fordi det især er de lave indkomster, som den kommer til gode.

Der er to korte kommentarer. Den første er fra hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Ordføreren sagde i sit indlæg, at der vil ske en lempeligere kontrol, i det tilfælde at man får udleveret en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon. Det er jo noget af det, som jeg også selv var inde på, som jo vækker lidt omtale i dagens aviser, nemlig, hvor mange bliver omfattet, og hvem gør ikke, så nu hvor ordføreren selv sagde en lempeligere kontrol, vil jeg spørge: Hvad er det så for en kontrol, der skal til fremadrettet?

Ordføreren.

Vi kan i hvert fald konstatere her i dag, at kontrollen, altså arbejdsgiverens kontrol af lønmodtageren, bliver langt, langt mindre, end den var under den tidligere regerings multimedieskat.

Det er sådan, at hvis man får en telefon med hjem, som man skal bruge til arbejdet, er den skattefri. Så kan man jo underskrive en tro og love-erklæring på, at man kun bruger den til arbejde, og så er den eneste kontrolforanstaltning, sådan som jeg læser forslaget, hvis arbejdsgiveren opdager, at der lige pludselig sker et forbrug af telefonen, som ikke kan henføres til det arbejde, der udføres af den pågældende medarbejder, så kan arbejdsgiveren gå ind og tjekke, om det er, fordi det lige pludselig er boomet i private samtaler, eller om det simpelt hen er arbejdsrelaterede samtaler, der er boomet. Det er den måde, man kan gå ind og kontrollere det på, og det er i stærk kontrast til den der 20-30 sider lange kontrolmanual, som Skatteministeriet under den højreorienterede regering udleverede til arbejdsgiverne, som de skulle kontrollere efter. Så det her er et klart fremskridt til at sikre, at arbejdsgiverne ikke skal tjekke lønmodtagerne i begge ender hver dag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det blev jo ikke så konkret, og det er lidt det, der har været anken, også i forhold til, hvor mange der bliver omfattet. Nu har jeg nævnt det to gange, men jeg gentager gerne tredje gang, at de bekymringer, som både Dansk Erhverv og IT-Branchen rejser og siger er et skøn, der ligger i forhold til, hvor mange der vil blive omfattet af beskatningen af fri telefon, mener de er meget, meget langt fra virkeligheden. Jeg synes da også, at det kunne være lidt interessant, om ikke den socialdemokratiske ordfører kunne forholde sig til det. Men altså i forhold til den her lempeligere kontrol vil det sige, at hvis en medarbejder får udleveret en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon og fra starten ligger meget højt i privatforbrug, og der lige pludselig ikke er noget, der stikker ud, så er der ingen ekstra kontrolforpligtelse, så er det bare en telefon, hvor man kan tale for 500 kr. om måneden, og så er der ikke ekstra kontrol i forhold til, om det er en reel arbejdsgivertelefon, eller det også er en, der anvendes privat.

Ordføreren.

Som jeg læser reglerne, er det jo sådan, at hvis man har skrevet en tro og love-erklæring på, at man bruger telefonen arbejdsmæssigt, og der ikke sker en udvikling i forbruget, som kan henledes til, at det er privatforbrug, så er det klart, at man ikke skal beskattes af telefonen. Men omvendt, hvis det er en telefon, man bruger til privat telefon, eller brugen af arbejdstelefonen udvikler sig til, at den erstatter den private telefon, så skal det selvfølgelig beskattes. Det er kun ret og rimeligt.

Venstres ordfører har fulgt med i medierne i dag, hvor der er nogle, der påstår, at skønnet for, hvor mange der bliver omfattet, er alt for lavt. Lad mig sige det sådan her: Jeg tror nu nok, at en regering – som er rigtig presset på at skulle finde nogle penge for at få statsbudgettet til at hænge sammen, simpelt hen fordi man har overtaget en økonomisk ruin efter den højreorienterede regering – hvis der lå et provenu her, der var højere, så nok også ville skrive det her i forslaget. Men det har man ikke fundet anledning til, så lad os da gå ud fra, at man har lagt provenuet på det niveau, man forventer.

Hr. Mads Rørvig fra Venstre.

Jamen jeg vil da konstatere, at den tidligere regerings økonomiske politik ikke kan være så skidt endda, siden man overtager den i bredeste forstand i forhold til »Fair Forandring«, som man selv fremlagde.

Men tilbage til spørgsmålet, som hr. Torsten Schack Pedersen rejste i forhold til det mere lempelige kontrolelement, som ordføreren selv siger der vil komme. Kan ordføreren sige noget lidt mere specifikt om det lempeligere kontrolelement i forhold til arbejdsgivers forpligtelse til at indberette, hvis der er et unormalt forbrug – jeg kan forstå, det er afgørende for ordføreren – og om, hvilke konsekvenser der eventuelt er for arbejdsgiveren, hvis man ikke opfanger sådan et unormalt stort forbrug? Kan ordføreren desuden sige, om det er en forudsætning, at man har en privat telefon ved siden af den, man har fået stillet til rådighed af firmaet?

Jeg vil bede ordføreren anskueliggøre, at der skulle være et problem her.

Ordføreren.

Jamen jeg kan svare, som jeg også svarede hr. Torsten Schack Pedersen før, at hvis det er sådan, at man har fået udleveret en telefon og bruger den arbejdsmæssigt, så skal man ikke beskattes af den. Er det sådan, at man bruger den til nogle private opkald, så er det også tilladt, men hvis arbejdsgiveren opdager, at der lige pludselig er et uforholdsmæssigt stort antal samtaler, som ikke kan relateres til det arbejde, man udfører, så bør arbejdsgiveren gå ind og tjekke, om det er nogle samtaler af særlig privat karakter, og om nogen derfor skal gå ind og sige, at det så er en telefon, der har fået karakter af fri telefon, så brugeren skal beskattes af fri telefon. Og det er vel at mærke på et niveau på 2.500 kr., hvis vi kommer helt derud, og det er jo 500 kr. lavere, end det var under den højreorienterede regering, hvor multimedieskatten jo lå på 3.000 kr.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg tror ikke, at der er særlig mange, der følger med på TV fra Folketinget på det her tidspunkt, og hvis der er, så tror jeg heller ikke, de bliver særlig meget klogere af det, hr. Thomas Jensen siger. Jeg gør i hvert fald ikke, for der er altså mennesker, der skal sidde og administrere den her lov, som hr. Thomas Jensen står og taler for, og det, de så kan forholde sig til, er, at de som arbejdsgivere skal vurdere, om medarbejderen taler lidt for meget privat i telefon. Laver medarbejderen ikke så meget?

Hvad er det konkrete tal for, hvor meget man må tale i telefon privat ud af alle sine telefonsamtaler, før det udløser multimediebeskatning? Det er jo et helt fundamentalt spørgsmål, og lige om lidt, når der bliver trykket på knapperne og det bliver lov, så skal arbejdsgiverne forholde sig til spørgsmålet om, hvad der skal til, før de skal indberette det her. Hvor meget skal en medarbejder tale privat i telefon, før de skal indberette det? Kan vi ikke få et konkret svar på det?

Ordføreren.

Nu vil hr. Mads Rørvig gerne blive klogere, og det er der stor mulighed for at han kan blive, bl.a. hvis hr. Mads Rørvig hidkalder lidt selverkendelse og ser på de kontrolforanstaltninger, som arbejdsgiverne skulle gennemføre under den højreorienterede regering. Det var jo simpelt hen et opslag i en kontrolmanual, jeg har den ikke med på talerstolen i dag, men jeg kan huske, den var lang og detaljeret, og der var ikke ret mange arbejdsgivere, der syntes, at det var noget, der var med til at lette deres administration af multimediebeskatningen. Så derfor er det glædeligt, at vi samtidig med afskaffelsen af multimedieskatten siger til arbejdsgiverne, at de kan udlevere en telefon til arbejdsbrug, og at det ikke er en telefon, som skal beskattes. Men begynder man at opleve, at der føres private samtaler, ja, så skal man måske gå ind og tjekke, om de sker i et omfang, der ikke kan relateres til en telefon til arbejdsbrug. Og det må vi så gå ind og specificere nogle regler for, for sådan var det også tidligere med multimedieskatten; der skulle vi også have specificeret noget, efter at lovforslaget var lavet, og det skal vi selvfølgelig også i forlængelse af det her lovforslag, men det er i hvert fald noget, der er langt, langt enklere og lettere at administrere for arbejdsgiverne. Så det vil også være godt for de arbejdsgivere, som hr. Mads Rørvig måtte kende derude, at han kan fortælle dem, at det her bliver langt lettere at administrere, end det var dengang, det var under den højreorienterede regering, hvor vi havde multimedieskatten.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne høre ordføreren om, hvordan det hænger sammen, når den her kære kompensation til personer med lave indkomster, en grøn check, virkelig skulle være en kompensation, der virker. Kigger vi på, hvilke ekstra afgifter der bliver lagt på fødevarerne, ser vi, at en familie med to børn får en ekstraudgift på mindst 1.000 kr. om måneden, og det gælder for alle, altså også lavindkomstgrupperne. Hvordan kan en kompensation på sådan cirka 75 øre om dagen være et løft til de svage grupper, der kommer til at betale så store ekstraomkostninger ved køb af fødevarer? Det er jo kun 75 øre om dagen i grøn check, man taler om, hvis man omregner fra de 280 kr. om året. Hvordan kan det være et løft, der hjælper de svage familier?

Ordføreren.

Jamen et løft på 280 kr. for folk, der tjener under 212.000 kr., og det er jo altså til hver ægtefælle, synes jeg er en god måde at imødekomme dem på, for det vil afbøde nogle af de andre udgifter, der måtte komme. Det hele skal jo ses i sammenhæng med regeringens øvrige politik.

Den børnefamilie, hr. Bent Bøgsted nævnte, var med to børn, og det var selvfølgelig meget belejligt, for det var så en familie, der ikke havde fået et gok i nødden af loftet over børnechecken. Men hvis det nu er en familie med tre eller fire børn, så får den familie, ved at vi med det her lovforslag fjerner loftet over børnechecken, en rigtig god og hjælpende hånd, og det gælder også lavtlønsfamilier, til at kunne klare dagen og vejen, og på den måde er den samlede effekt af det her forslag altså, at det er med til at skabe øget lighed, flere lige muligheder, for familierne, også for de børn, der vokser op i familierne

Så den grønne check er noget, der hjælper dem i den rigtige retning, men der er så sandelig også rigtig, rigtig mange andre ting i regeringens politik, der bidrager til at skabe et bedre og mere sammenhængende samfund, nemlig ved at det øger ligheden.

Bent Bøgsted.

Det var tilfældigt, at jeg tog en familie med to børn. Jeg kunne også have taget en familie med seks børn. Så vil ekstraudgifterne om måneden til fødevarer måske være på 3.000 kr. i stedet for 1.000 kr., og den grønne check er stadig væk kun på 75 øre om dagen. Så kommer hr. Thomas Jensen med, at der bliver givet et løft, at der bliver givet ekstra børnecheck, og at det skal indregnes i familiens ydelser, men der er stadig væk ekstra omkostninger ved madindkøbene, for det efterfølgende lovforslag lægger jo en kraftig stigning på de almindelige madvarer. Hr. Thomas Jensen siger så, at den grønne check hjælper og kompenserer folk, men den grønne check er stadig væk kun på 75 øre pr. dag. Tror hr. Thomas Jensen ikke, at folk egentlig vil synes, at det er latterligt af en rød regering, der siger, at de vil tilgodese de svageste, at de kommer med en kompensation på 75 øre om dagen?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage over for hr. Bent Bøgsted, at det jo skal ses i en sammenhæng, og der kommer en lang række forslag her i dag.

Nu nævner hr. Bent Bøgsted selv en familie med seks børn. De vil altså få et betragteligt løft via børnechecken. Fra et loft på 36.000 kr. vil der nu også komme betaling for de sidste fire børn eller unge. På den måde vil den her familie få et betragteligt løft i sin familieøkonomi, som i rigelig grad vil opveje de stigninger, der måtte komme på andre poster. Samtidig hjælper den grønne check jo også til at trække i den positive retning for den her familie.

Når vi kommer til nogle af de andre lovforslag, er ideen jo også, at hvis familiefaren i den der familie med de seks børn er ryger, kunne det jo godt ske, når vi sætter afgiften op på cigaretterne, at familiefaren ville overveje, om det ikke ville være en god idé at stoppe med at ryge. Så kan han også nyde sine børn og børnebørn i nogle flere år, fordi han så også lever længere. Det synes jeg er at bidrage til, at Danmark bliver et bedre sted at leve, også for familiefaren og hele hans familie.

Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at det er meget flot, at man prøver at foregøgle folk, at de dér 23 kr. om måneden kan opveje det andet. Altså, man kræver 5 mia. kr. mere ind i skat hvert år, og så siger man, at kompensationen er de der 400 mio. kr. i reklameudgifter. Det er da en flot kompensation.

Forhøjelsen pr. pakke er 3 kr. Hvis man nu bare forestiller sig en ryger, en pensionist, der ryger 10 pakker cigaretter om måneden, så er der lavet over 30 kr. dér, og man bliver kun kompenseret for 23 kr., ergo er det i hvert fald ikke den helt store sociale balance, der er i det. Og dertil kommer alle de andre afgifter både på energi, chokolade, cigaretter og slik – alle de andre afgifter, det kan også være på øl. Altså, er det ikke lidt en hån mod alle de folk, at man prøver på at foregøgle dem, at med 23 kr. om måneden er de faktisk lige blevet kompenseret for de samlede afgifter for 5 mia. kr.?

Ordføreren.

Nej, vil jeg sige til hr. Dennis Flydtkjær, jeg synes overhovedet ikke, at det er at holde nogen for nar eller at foregøgle nogen noget som helst. Er en familiefar arbejdsløs, laver vi en kickstart af dansk økonomi, sådan at familienfaren kan komme i arbejde. Får familiefaren udleveret en computer til arbejdsrelateret brug, skal han ikke beskattes af det, som han skal i dag. Har han seks børn, som hr. Bent Bøgsted jo bragte det på bane, ja, så bliver han ikke ramt af loftet over børnechecken. Og ja, så får han også en lille, hjælpende hånd med den grønne check både til ham og lillemor.

Det er alt sammen noget, der er med til at bidrage positivt til, at en familie får en bedre økonomi. Det synes jeg ikke er at foregøgle nogen noget som helst. Det synes jeg simpelt hen er at imødekomme de danskere, som ikke har levet på livets solside, mens den højreorienterede regering har siddet med støtte fra Dansk Folkeparti.

Det bliver langt, langt bedre at høre til i den – hvad kan man sige? – lidt fattigere ende af det danske samfund, simpelt hen fordi vi vil gøre noget aktivt for at bringe folk ud af fattigdom og vi vil gøre noget aktivt for at bringe de folk, som gerne vil arbejde, men som ikke kan få et arbejde, i arbejde. Det synes jeg simpelt hen er at give folk en kæmpe håndsrækning til selv at skabe sig et bedre liv.

Flydtkjær.

Kan hr. Thomas Jensen så ikke uddybe for alle Danmarks pensionister, hvad det så lige er, de får kompensation for? Der er sikkert masser af gode tiltag, som ordføreren nævner, men hvad med alle Danmarks pensionister, som måske sidder og ryger lidt en gang imellem eller får et glas rødvin for at hygge sig, gør alle de her ting, som gør, at det er lidt hyggeligt at være pensionist? Er det, de bliver kompenseret for, 23 kr. om måneden? Er det det? Regner hr. Thomas Jensen med, at det går lige op, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Dennis Flydtkjær, at det går så rigeligt lige op. Det er nemlig sådan, som vi også har haft fremme i debatten tidligere, at pensionisten over skatten jo også er med til at betale direktørens skattefritagelse for sundhedsforsikring og de andres skattefritagelser for sundhedsforsikringer. På den måde er pensionisten med til at betale for en sundhedsbehandling, som pensionisten aldrig nogen sinde vil komme i nærheden af at få.

Ved at afskaffe skattefritagelsen for sundhedsforsikringer sikrer vi netop, at vi kan have nogle penge i det danske samfund til at skabe et endnu bedre sundhedssystem for. Når pensionisten måtte få brug for at få sundhedsbehandling, ja, så er der på den måde fri og lige adgang til at få sundhedsbehandling i Danmark. Og det tror jeg at der er rigtig, rigtig mange pensionister, der vil takke regeringen og Enhedslisten for at vi har indført. Og så tror jeg også, at man vil kigge tilbage på den tidligere højreorienterede regering og Dansk Folkeparti og tænke på, hvem det var, der skabte et mere delt Danmark, også i forbindelse med sundhedspolitikken, og også i forbindelse med pensionisterne.

Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg vil gerne spørge den venstreorienterede ordfører, hvorfor den venstreorienterede ordfører har set sig så sur på de her fradragsmuligheder for sygeforsikring. Jeg forstår på hr. Thomas Jensen, at det skyldes, at han mener, at alle personer i dette samfund er med til at finansiere, at folk kan komme på privathospital, hvis de benytter sig af en sundhedsforsikring med fradrag i skatten.

Lad os lige prøve at lave regnestykket. Lad os sige, at når en behandling på et offentligt sygehus koster X kr., så koster behandlingen på et privat sygehus måske X gange 0,8, altså 80 pct. af det, den offentlige behandling koster. Af de 80 pct. er det så kun sådan cirka halvdelen, som man skulle have betalt i skat. Så er man så nede på 40 pct. af det, en offentlig behandling ville have kostet.

Der er to muligheder: Enten skal pensionisten betale 100 pct. for en offentlig behandling, eller også skal pensionisten være med til at betale et skattefradrag, som kun udgør 40 pct. af værdien af den offentlige behandling. Det er da billigere for pensionisten, at personen selv er med til at finansiere, og at arbejdsgiveren er med til at finansiere.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at hr. Ole Birk Olesen er nyt medlem af Folketinget. Men inden hr. Ole Birk Olesen blev medlem af Folketinget, var han så sandelig en meget, meget aktiv samfundsdebattør. Derfor er jeg også sikker på, at hr. Ole Birk Olesen har fulgt med i den rimelig store sag her i Folketinget om det der med, hvad det koster at blive behandlet på privathospital. Det var noget med en overbetaling til de private hospitaler – en overbetaling, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen – så mens pensionisten over skatten har betalt for, at nogle andre kunne komme på privathospital, har det så sandelig ikke være en besparelse. Næh, det har ikke kostet 0,8 gange X, som hr. Ole Birk Olesen sagde, det har vel nærmest kostet 1,2 eller 1,3 gange X. Det er penge, der er taget ud af de offentlige kasser. Synes hr. Ole Birk Olesen, at det er en god forretning for samfundskassen Danmark? Jeg kan i hvert fald sige, at det synes jeg som socialdemokrat ikke det er.

Ole Birk Olesen.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at det jo ikke passer, det der. Den overbetalingssag handlede jo ikke om, at de private behandlinger var dyrere end de offentlige behandlinger. Den handlede om, at man mente, at der blev tilført privathospitalerne mere, end de burde have haft, selv om de fik mindre, end en offentlig behandling koster. Hvis hr. Thomas Jensen ikke engang kan huske det, bør hr. Thomas Jensen nok udvise lidt større ydmyghed her i salen, når hr. Thomas Jensen forsøger at belære andre. Så det er altså billigere at blive behandlet på privathospital.

Ud over det er det jo ikke hele behandlingen, som bliver betalt af skatteyderne. Det er faktisk ingenting, der bliver betalt. Der er et fradrag, og fradraget har en skattemæssig værdi, der anslået er kun cirka halvdelen af behandlingens omkostninger, så vi kommer altså ikke uden om, at omkostningen for staten ved at have et fradrag for en privat behandling er betydelig mindre, end omkostningen ville være, hvis staten skulle betale en offentlig behandling.

Ordføreren.

Der bliver sagt: billigere at blive behandlet privat. Det kommer jo også an på, hvilke behandlingsformer der er tale om. Det er også noget af det, man skal tage med, nemlig om et privathospital har de stordriftsfordele, som det offentlige har, ved forskellige behandlingsformer. Det er jo ikke sikkert, at der er stordriftsfordele på et privathospital, så man kan få prisen ned, som hr. Ole Birk Olesen drømmer om.

For hr. Ole Birk Olesen er det jo sådan, at alt privat pr. definition er bedre, og så bruger man nogle økonomiske argumenter til at argumentere for det, men argumenter som stordriftsfordele og spørgsmålet om, hvorvidt et privathospital overhovedet kan få priserne ned på det niveau, er åbenbart ikke noget, hr. Ole Birk Olesen opererer med.

Vi skal nok fortsætte diskussionen et andet sted en anden gang, men jeg synes ikke, at Liberal Alliances ordførers argumenter hænger sammen, desværre.

Mike Legarth.

Jeg vil indledningsvis til ordføreren for løftebrudsregeringen, idet jeg henviser til svaret til den udmærkede hr. Mads Rørvig, sige, at det jo ikke gælder om at hænge fast i fortiden og tale om den. Nu gælder det fremtiden og det, der ligger foran os, og jeg kan forstå, at den nye regerings profil er, at skattekontrollen skal være lempeligere. Kan jeg få en uddybning af det?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Mike Legarth har indfundet sig i Folketingssalen, for dengang vi spillede ud med, at multimedieskatten nu skulle afskaffes, så jeg en højstemt og glad hr. Mike Legarth stå og sige, at det da var en rigtig god idé, og at det faktisk ikke var nogen særlig god skat. Det var jeg rigtig glad for, og derfor havde jeg også håbet, at Det Konservative Folkeparti ville bakke op om det her lovforslag i dag, på grund af at multimedieskatten bliver afskaffet. Men jeg kan forstå på ordfører hr. Brian Mikkelsen, at man alligevel ikke bakker op om det. Jeg ser det sådan, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne med afskaffelsen af multimedieskatten og indførelsen af beskatningen af fri telefon på 2.500 kr. får en langt, langt bedre lovgivning at arbejde inden for.

Jeg ved godt, at hr. Mads Rørvig og andre Venstrefolk og andre konservative givetvis også gerne vil prøve at se, om de kan finde håret i suppen, fordi de simpelt hen bare er så misundelige på, at regeringen nu har fundet en meget bedre ordning, der vil sikre en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv for lønmodtagerne, og som gør, at arbejdsgiverne skal administrere og kontrollere langt, langt mindre, end de skulle under den højreorienterede regering. Det er en rigtig god forbedring, og det er derfor, jeg ikke hænger fast i fortiden, men bare konstaterer, at det bliver bedre for lønmodtagere og arbejdsgivere nu.

Legarth.

Det var en lang snak, ikke noget konkret, men noget med at være grøn i hovedet og alt muligt andet end et svar på det, jeg spurgte om. Hvis jeg hørte rigtigt i forbindelse med det, ordføreren, hr. Thomas Jensen, sagde, nemlig at den nye socialdemokratiske profil på skattekontrol er, at kontrollen skal være lempeligere end det, den tidligere regering stod for, vil det være nyt. Det er jo en kendt sag, at den her regering jager alt, hvad der kan bevæge sig, beskatter alt, hvad man kan komme i nærheden af. Det har vi jo set med den lange række forslag, der er til behandling i dag, hvor man forringer erhvervslivets evne til at skabe job, så de ikke kan tiltrække arbejdskraft udefra og skabe provenu til statskassen. Det ødelægges af det ene elendige skatteforslag efter det andet.

Men lad mig nu få et konkret svar til befolkningen, til lytterne: Er det rigtigt, at Socialdemokratiet har ændret holdning og nu har en lempelig skattekontrol?

Ordføreren.

Lad mig sige det på den her måde: Med den her afskaffelse af multimedieskatten sørger vi for at få en bedre mulighed for, at vi i vidensamfundet kan bruge multimedier i forbindelse med vores arbejde. Vi giver folk mulighed for at lave hjemmearbejdspladser, vi giver folk mulighed for at tage de arbejdsredskaber, de har, med hjem, uden at de skal beskattes af dem. Det er simpelt hen, fordi vi gerne vil styrke den gode balance mellem arbejdsliv og familieliv. Derudover vil vi også gerne imødekomme arbejdsgiverne, så de ikke skal kontrollere lønmodtagerne i begge ender. Jeg har over for hr. Mads Rørvig tidligere her i aften redegjort for, hvordan vi gerne vil have det skal kunne kontrolleres, nemlig ved at underskrive den her tro og love-erklæring. Hvis arbejdsgiveren lige pludselig ser, at der begynder at være et forbrug på den her arbejdsgiverbetalte telefon, der ikke kan relateres til det arbejde, der udføres, kan arbejdsgiveren så spørge lønmodtageren om, hvad det er, der gør, at lønmodtageren har fået det her øgede forbrug. Hvis det så er til fri tale eller til deltagelse i diverse sms-afstemninger, så er vi ude i en gråzone, hvor det begynder at være en telefon, der bliver brugt til privat brug, og så siger vi, at det er en fri telefon, man har fået stillet til rådighed, og så skal den beskattes med de her 2.500 kr. Det er i øvrigt en lempelse i forhold til den højreorienterede regering, der beskattede med 3.000 kr.

Tak, vi fortsætter i rækken af korte bemærkninger. Den næste er fra Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak. Jeg bliver nødt til at forstå det her. Jeg synes, det er ganske glimrende at afskaffe multimedieskatten, at det er ganske glimrende at lave det enkelt, og at det er ganske glimrende sige, at det her skal være let for arbejdsgiveren. Det, jeg hører ordføreren sige, er, at nu får man en telefon, man afleverer en tro og love-erklæring, og så skal arbejdsgiveren ansætte en masse folk til at sidde og kigge på de her telefonregninger og se, om der kommer en samtale hist og pist, eller hvad? Skal arbejdsgiveren også holde øje med, om man har private telefoner ved siden af eller man ikke har nogen ved siden af, eller er det bare sådan, at den her tro og love-erklæring gælder, og så går det helt stille og roligt? Det bliver jeg nødt til lige at have opklaret.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg kan sige til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, at arbejdsgiveren ikke skal ansætte nogen til at administrere den her ordning. Jeg vil nærmest sige, at arbejdsgiveren måske skal til at bruge meget mindre tid på at administrere den her ordning, fordi vi afskaffer multimedieskatten, og i kraft af det skal arbejdsgiveren jo ikke bruge alle mulige mærkelige krumspring for at kontrollere sine ansatte.

Jeg har redegjort for det nogle gange, men jeg kan godt gentage det: Det er sådan, at hvis man får stillet en telefon til rådighed i embeds medfør og man bruger den til sit arbejde og laver få private opkald, bliver man ikke beskattet af den. Men er det sådan, at omfanget af telefonopkald lige pludselig begynder at se anderledes ud, end det har gjort tidligere, og det begynder at se ud, som om man måske ikke bruger den kun til arbejdsmæssig brug, men bruger den i meget høj grad til privat brug, ja, så er det, at arbejdsgiveren kan gå ind og sige: Jamen hov, nu er det vist en fri telefon, der bliver stillet til rådighed, og så skal du også beskattes af fri telefon, 2.500 kr. om året.

Det synes jeg egentlig er meget, meget lempeligt, og jeg vil opfordre hr. Jens Henrik Thulesen Dahl til at sætte sig ind i de regler, der eksisterer på nuværende tidspunkt og for resten af 2011. Det er nogle meget, meget bøvlede og bureaukratiske regler, som arbejdsgiverne skal efterleve, så det her er et klart løft for arbejdsgiverne.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for den anden og sidste korte bemærkning.

Det, ordføreren siger, er, at det er arbejdsgiveren, der vurderer, hvornår den her telefon er brugt privat. At det er arbejdsgiveren, der skal holde øje med det, er for mig at se ikke noget, man gør uden en hel masse ressourcer. Det er arbejdsgiverens vurdering, og så kan arbejdsgiveren selvfølgelig vurdere, at det her nok ikke er privat, helt generelt. Det bliver nok det, der vil være konsekvensen. Det er fint nok. Og hvis den venstreorienterede regering ikke mener, at der skal være kontrol ud over det, arbejdsgiveren laver, så fint, så kan det sikkert blive en ganske enkel ordning, og så kan det sikkert også komme til at fungere smidigt.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg er bare rigtig, rigtig glad for, at vi får diskuteret multimedieskattens afskaffelse her i dag. Vi får nogle enklere regler at administrere efter, det er rigtig, rigtig positivt, og lønmodtageren får en langt bedre mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde, f.eks. skolelæreren og gymnasielæreren, der sidder og retter nogle stile på sit arbejde og skal hjem og hente sine egne børn og have lagt dem i seng om aftenen, og så kan man tage sin arbejdscomputer frem og sidde og arbejde færdig, inden man går i seng. Det synes jeg er at give folk en rigtig, rigtig god mulighed for at have en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Derudover synes jeg, at der er en lang række andre rigtig, rigtig positive tiltag ved det her lovforslag, og det synes jeg slet ikke man skal glemme at nævne: Afskaffelsen af loftet over børnechecken, afskaffelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og indførelsen af den grønne check, det er alt sammen nogle rigtig, rigtig gode tiltag. Så det er en bred vifte af gode tiltag, hvor vi bl.a. også gør det lettere for arbejdsgiverne.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Jeg tror, man bliver nødt til bare lige at stille et enkelt spørgsmål til ordføreren: Hvad er få opkald, hvordan definerer hr. Thomas Jensen få opkald?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at hr. Troels Lund Poulsen nu også melder sig på banen som spørger, for det er jo manden, der i sin tidligere egenskab af skatteminister var med til at introducere den her totalt bøvlede multimedieordning. Og jeg kan godt forstå, at hr. Troels Lund Poulsen interesserer sig rigtig meget for det her med kontrollen i den nye ordning, for hr. Troels Lund Poulsen må da helt sikkert glæde sig over, at vi afskaffer alt det bøvl, der tidligere har været.

Med hensyn til hvad der er få opkald, vil jeg sige, at det jo er, når arbejdsgiveren normalt ser en telefonregning, hvor lønmodtageren har brugt telefonen i arbejds medfør, og så ser, at der lige pludselig er en eksplosiv stigning i telefonregningen. Så er man ude i noget med en telefonregning, der giver anledning til, at man tjekker, om det er private opkald, der er gennemført, og hvis det er det, er vi ude i, at arbejdsgiveren skal sørge for, at det her bliver en lønmodtager, som skal beskattes af fri telefon. Så om det er to, tre eller fire opkald, er ikke det, jeg skal stå og gøre mig til dommer over i dag. Det, der står i lovforslaget, som jeg læser det, er, at hvis der er en udvikling i telefonregningen, som ikke kan henføres til arbejde, så er det, vi er ude i, at det tager karakter af fri telefon, og så skal det beskattes.

Hr. Troels Lund Poulsen for den anden korte bemærkning.

Tak for rosen, men nu er det jo ikke mig, der er skatteminister længere, så derfor tror jeg ikke, det giver god mening at diskutere fortiden. Nu diskuterer vi et lovforslag, som hr. Thomas Jensen støtter, så hvis hr. Thomas Jensen vil svare på spørgsmålene, vil det være meget nemmere.

Jeg skal forstå hr. Thomas Jensen på den måde, at få opkald er noget, arbejdsgiveren definerer. Det betyder så, at Socialdemokratiet nu har besluttet, at kontrolindsatsen ikke længere er ved SKAT, den har man udliciteret til arbejdsgiverne. Er det en ny holdning, som Socialdemokratiet vil introducere på andre områder inden for skattelovgivningen?

Værsgo til ordføreren.

Jamen som jeg har præsenteret det for de andre spørgere fra Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, er det jo sådan, at ligesom man med multimedieskatten skulle præcisere nogle ting, efter at lovforslaget blev vedtaget, kan det meget vel være, at der også skal præciseres noget her. Det skal jeg ikke afgøre her i dag. Men som jeg læser lovforslaget, er det sådan, at hvis man ser, der er den her markante udvikling i brugen af telefonen, altså at telefonregningen stiger eksplosivt, kan arbejdsgiveren gå ind og tjekke det. For det er arbejdsgiveren, der betaler for den, så det er selvfølgelig arbejdsgiveren, der tjekker, hvad udviklingen er i telefonregningen. Og hvis det er sådan, at det ikke kan relateres til arbejdet, er der jo tale om en fri telefon, og så skal den også beskattes som en sådan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Dette lovforslag omhandler syv forskellige lovændringer, så det giver mig ikke meget tid her i min tale ved førstebehandlingen til at gå i dybden med de forskellige ændringer, som alle træder i kraft med meget kort varsel og med meget kort tid for høringsparterne til at komme med deres bidrag. Det hænger jo meget dårligt sammen med regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse, at man på den her måde japper et lovforslag igennem.

Det første punkt, jeg vil nævne, er afskaffelsen af multimedieskatten for i stedet for at indføre en ny skat på fri telefon. Grunden til afskaffelsen af multimedieskatten skulle angiveligt være, at man ville afskaffe skatten på arbejdsredskaber, men det hænger jo unægtelig dårligt sammen med, at man så vil lave en ny ordning, hvor man beskatter fri telefon, som også er et arbejdsredskab. Jeg ser en række problemer i den nye ordning, ved med at man i bund og grund har lavet en skat, der er forældet, allerede inden den er trådt i kraft. Tiden er ganske enkelt løbet fra den, allerede inden den er blevet vedtaget.

Bare for at nævne én problemstilling vil jeg sige, at man f.eks. fremover bliver beskattet af en iPhone, men ikke af en iPad, selv om de begge indeholder et SIM-kort og man kan ringe fra dem begge. Udviklingen bliver sådan, at det ikke vil være små telefoner, vi går rundt med, men i stedet for de her små computere, som en iPad er. Den nye skat på smartphones svarer til, hvis det for 10 år siden var blevet gjort skattefrit at have en almindelig stationær computer, mens man skulle betale skat, hvis man havde en bærbar computer.

En opgørelse har i øvrigt vist, at det om 3 år kun vil være 50 pct. af virksomhederne, der har fastnettelefoner, det vil sige, at resten er gået over til mobiltelefoner. Når man ser på den udvikling sammenholdt med, at mobiltelefoner i fremtiden vil være små arbejdsstationer, må man sige, at tiden som sagt er løbet fra den nye smartphoneskat på fri telefoni, inden den er vedtaget. Jeg vil i stedet foreslå en ny multimedieskat, hvor vi for de samme penge, som regeringen bruger, kunne lave en mildere multimedieskat, hvor man kunne blive beskattet af 500 kr., hvori der både var fri telefon, computer, internet, ligesom der er i dag. Det gode ved det forslag er jo, at det er teknologineutralt, og at man derfor ikke beskatter fremtidens teknologier, som man gør med den nye skat.

Så er der afskaffelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Regeringens argument er angiveligt, at det vil begrænse uligheden, og at alle skal have lige muligheder, fordi man mener, det er uretfærdigt, at nogle er så heldige at have en arbejdsgiver, der tager sig godt af sine ansatte.

Men at en medarbejder via sin arbejdsgiver kan komme på et privathospital, er jo ikke et onde for samfundet. Tværtimod burde vi være glade for det, for det gør jo bare, at personen hurtigere bliver behandlet og er tilbage på arbejdsmarkedet, så samfundet derved sparer sygedagpenge. Samtidig hermed ryger de ud af ventelisten på det offentlige sygehus, hvilket betyder, at alle os andre også bliver hurtigere behandlet. Et faktum er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er et plus for samfundet og ikke et problem, der kan fjernes i lighedens navn. Det passer dog meget godt ind i den socialistiske tankegang, at alle skal have den samme service, og så er det lige meget, om vi i det her tilfælde alle sammen skal have et lige ringe sundhedstilbud.

Angående loftet på børne- og ungeydelsen er vi i Dansk Folkeparti imod, at det fjernes. Da vi var med til at indføre loftet på børnepengene, var det, fordi vi mente, at børn som udgangspunkt skal forsørges af mor og far og ikke af staten. Børnepengene er jo et lille tilskud fra staten, som man ikke skal begynde at gøre sig afhængig af og slet ikke skal spekulere i, som vi bl.a. ser det med nogle af indvandrerfamilierne. Ved at fjerne loftet åbner man nu igen op for muligheden for, at man kan spekulere i at få børn.

Med hensyn til boligjobordningen kan vi godt støtte de små justeringer, der er, og at ordningen laves om. Vi ærgrer os dog meget over, at man ikke får lov til at gøre ordningen færdig til 2013, som det oprindelig var planlagt, både fordi vi synes, det er en rigtig god ordning i forhold til at øge beskæftigelsen, og fordi det mindsker incitamentet til at lave sort arbejde.

Så er der forhøjelsen af den grønne check, som man kun kan smile lidt ad, for kompensationen på de 280 kr. om året – eller 23 kr. om måneden – er jo ment som en kompensation for alle de andre skatter og afgifter, som regeringspartierne og Enhedslisten så rundhåndet smider om sig med. Jeg synes jo næsten, det er en hån mod folk med de laveste indkomster, at man foregøgler dem en kompensation på 23 kr. om måneden, samtidig med at man forhøjer en række andre afgifter, specielt set i det lys, at vi fra Dansk Folkepartis side allerede i første hug fik sat den grønne check op til 1.300 kr. Nu er Enhedslistens betaling, for at de kunne stemme for finansloven, så 280 kr.

Som det formentlig har kunnet høres på min tale, er vi fra Dansk Folkepartis side ikke så store tilhængere af det her forslag, og derfor stemmer vi imod.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt til korte bemærkninger, og det er hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Nu er det jo sjovt at høre, at de højreorienterede ordførere herinde i Folketingssalen sådan finder nogle småting at skyde det ned på, men jeg vil nu spørge sådan direkte til nogle andre elementer af det her forslag.

Jeg kunne tænke mig at høre, om Dansk Folkepartis ordfører egentlig ikke synes, det er ganske positivt. Synes Dansk Folkepartis ordfører ikke, det er rigtig, rigtig positivt, at børnefamilier, der har været ramt af det her loft over børnechecken, nu får en langt, langt bedre økonomi, at vi kan være med til at sikre, at deres børn kan komme i skole i gode vinterstøvler, nu hvor det bliver koldt, og sikre, at de kan deltage i børnefødselsdage, og altså på den måde sikre, at de folk, der er blevet mere og mere fattige inden for det seneste års tid, nu får en bedre økonomi, også fra den grønne check. Er det ikke noget, Dansk Folkepartis ordfører egentlig synes er ganske positivt?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg sagde i min tale, synes jeg som udgangspunkt, at det er en fars og en mors opgave at tænke over forsørgelsen af deres børn, allerede inden de får dem. Altså, man skal jo ikke kunne sidde og spekulere i, at man skal have tilskud fra staten for at kunne holde fødselsdag eller give dem et par varme støvler på. Der synes jeg egentlig, at man har ansvar som forældre, at man tager et ansvar selv og ikke bare sender det videre til staten.

Men det er så også forskellen, tror jeg, på os og den socialistiske – nu man selv kalder os højreorienterede hele tiden – del af Folketinget, at man synes, det er statens opgave at klare alting, hvor jeg egentlig som udgangspunkt synes, at man som mor og far har til opgave at sørge for, at ens barn får et par varme sko på.

Værsgo til spørgeren.

Det var da noget af et knaldhamrende hårdt højreorienteret svar, jeg fik af Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg vil så spørge: Hvis ordføreren er af den holdning, at staten ikke skal gå ind og betale noget til familierne, at det kun er forældrenes eget ansvar, hvorfor foreslår Dansk Folkeparti så ikke at afskaffe børnechecken fuldstændigt? Det må vel være en logisk konsekvens af den højreorienterede holdning, som ordføreren lægger for dagen her i dag. Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke fremsat forslag om at afskaffe børnechecken fuldstændigt?

Værsgo til ordføreren.

Tak til den socialistiske spørger – det er et meget sjovt ordvalg, vi er begyndt at bruge.

Nej, vi synes ikke, den skal afskaffes. Jeg sagde også, at som udgangspunkt synes jeg det må være en far og en mor, der sørger for at betale de udgifter, man har til et barn. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man kan begynde at spekulere i de indtægter, man kan få i forhold til at have mange børn. Sådan er det som udgangspunkt; jeg siger ikke, at man skal afskaffe den, og det har vi faktisk aldrig sagt fra Dansk Folkepartis side.

Der har meldt sig endnu en med en kort bemærkning. Fru Sophie Hæstorp Andersen, værsgo.

Nu er det sådan, at da Dansk Folkeparti indførte loftet over børnechecken, blev man vist en kende overrasket over, hvor mange børnefamilier og hvor mange børn det dermed egentlig ramte. Omkring 400.000 børn mener jeg var tallet, der var oppe i debatten. Jeg synes jo, det er interessant, at ordføreren siger, at hvis man i øvrigt har planlagt at få et barn, må man jo også have råd til det. Hvad så med alle de børn, der kommer til verden, hvor det måske var knap så planlagt? Skal de så leve i – nu kan jeg jo ikke sige i synd, men det var da fristende med de svar, vi fik – fattigdom og vokse op i fattigdom, fordi forældrene var så ukloge at få børn, der slet ikke var planlagte?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu kommer det jo meget an på, hvordan man definerer fattigdom. Jeg kunne se, at bl.a. fru Özlem Sara Cekic i dag sagde, at hvis man har 5.000 kr. til rådighed, efter at man har betalt alle sine udgifter, er man fattig. Hvis det er det, der forstås med fattig, tror jeg måske også godt, man kunne få penge til sit barn, i og med at man jo faktisk får en højere ydelse, mens man har et barn og stadig væk er nede på en lav indkomst. Man får stadig væk fri daginstitutionsplads osv. Så det kommer an på, hvordan man ser på det at være fattig.

Men noget af det, jeg godt kunne tænke mig at man kiggede på, var en mere generel debat om børneydelsen. Kunne man nu vælge at gøre den indtægtsbestemt i stedet for bare at sige, at det kom an på antallet af børn? Så ramte den mere målrettet dem, som ikke havde så mange midler. Det kunne være interessant, hvis vi i stedet for debatterede den del af det, men det er så ikke en del af det her lovforslag.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo en interessant debat, for det ville jo være en de facto skatteforhøjelse for nogle mennesker i Danmark, og det er jo meget interessant at høre, at der også er nogle borgerlige, der går ind for, at der er nogle, der så i princippet skal holde for. Altså, når man ikke får en børnecheck, må det jo være en skatteforhøjelse, fordi det er tilskud, der ikke kommer ind.

Jeg synes, det interessante er spørgsmålet: Er vi ikke enige om, at det i Danmark er en god ting, at folk får børn? Altså, danske kvinder sætter jo i gennemsnit kun, hvad er det, cirka 1,9 børn i verden, og det er jo ikke nok til, at vi kan holde indbyggertallet højt nok oppe. Så er det ikke et gode, at der er nogle danskere, der vælger at få tre, fire eller måske fem børn, simpelt hen fordi vi ellers om 20-25 år vil se et markant pres på vores velfærd i form af manglende arbejdskraft, i form af manglende unge til at udvikle vores land, til at udvikle vores velfærd? Jeg troede egentlig, det var et gode, at vi fik børn her i Danmark, og at man måske også så det sådan fra Dansk Folkepartis side, så man ikke behøvede den massive indvandring i fremtiden.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes bestemt, det er et gode at få mange børn, og jeg håber også, at rigtig mange får flere børn, end de gør i dag, netop så vi kan komme over den her grænse på 1,8 eller 1,9, eller hvad den nu ligger på. Men hvis man skal bruge spørgerens argumentation, hvorfor så ikke fordoble børneydelsen eller tredoble den, for så vil folk måske få tre gange så mange børn, netop fordi de så vil begynde at spekulere i indtægten fra det?

Jeg synes, det er fint, at folk får en masse børn, men de skal jo ikke begynde at gøre det, på grund af at de får støtte fra staten til det. Man skal gøre det, fordi man har lyst til at få et barn, og fordi man gerne vil give det noget kærlighed, give det en god opdragelse – og fordi man som udgangspunkt har råd til det. At vi så støtter med en supplerende ydelse er fint nok, men det er jo ikke noget, man skal begynde at spekulere i. Det var lidt ligesom det, spørgeren lagde op til, at hvis man nu bare gav en god ydelse, var der mange flere, der fik børn. Hvorfor så ikke tredoble ydelsen? Var der så tre gange så mange børn, eller hvordan? Nej, sådan hænger det jo ikke sammen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre. Værsgo.

Lovforslaget rummer en række ændringer, og jeg vil her nævne nogle af dem i flæng. Skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger ophæves, skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. ophæves, boligjobordningen opretholdes i 2012, men der foretages enkelte justeringer, og endelig fjernes loftet på 35.136 kr. på børnefamilieydelsen – hov, jeg glemte noget, som jo er meget, meget vigtigt, og det er afskaffelsen af den her famøse multimedieskat. Især som radikal er jeg utrolig glad for, at vi kommer af med den nu, for en sådan afskaffelse har i lang tid stået højt på den radikale dagsorden, og det er med tilfredshed, jeg ser, at man nu tager tilløb til, at multimedieskatten, som ret beset er en skat på viden og en skat på fleksibilitet på arbejdsmarkedet, bliver ophævet. Og det er der over en halv million danskere som vil nyde godt af.

Samlet set støtter Radikale Venstre lovforslaget.

Det var ordførertalen, og jeg kan ikke se nogen, der ønsker korte bemærkninger. Så tak for det. Den næste i talerrækken er fru Ida Damborg. Værsgo.

Tak. På vegne af SF's skatteordfører, hr. Jonas Dahl, skal jeg komme med følgende tale.

Multimediebeskatning er en urimelig beskatning på arbejdsredskaber, som er nødvendige for mange mennesker, for at de kan udføre deres arbejde. Ved at afskaffe denne sikrer man et mere fleksibelt arbejdsmarked, og i stedet gennemfører vi den tidligere beskatning på fri telefoni. Sådan sikrer vi en balance mellem beskatning på personalegoder og hensynet til, at ansatte har mulighed for at indrette arbejdsliv og familieliv efter egne præferencer.

I forhold til medarbejderaktieordninger er det sådan i dag, at man har mulighed for at aflønne ansatte med medarbejderaktier op til en vis værdi, uden at de skal betale skat af det, men efter SF's holdning bør alle former for løn beskattes ens, og derfor ønsker vi at ophæve skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger og aktieaflønninger.

I forhold til sundhedsforsikringer tror jeg ikke det kommer som en kæmpeoverraskelse, når jeg nu fortæller, at den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet er en af de vigtigste grundpiller i den danske velfærdsmodel. Det offentlige skal derfor ikke understøtte, at dem med private forsikringer kommer forrest i køen. Derfor ønsker vi at fjerne skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger.

Hidtil har aktieaflønning ikke været omfattet af lønsumsafgiften, som den finansielle sektor ellers er underlagt, og for at sikre en afgiftsmæssig ligebehandling mellem denne sektor og momsbelagte sektorer ønsker vi at indføre en lønsumsafgift for aflønning i form af aktier og købe- og tegningsretter.

Vi ønsker at fortsætte den eksisterende boligjobordning i 2012, men i en ny og grønnere udgave. Det gør vi for at skabe en mere glidende overgang til en ny energirenoveringspulje for boliger, og dermed får denne ordning en mere målrettet og grøn profil.

Da man indførte et loft over børne- og ungeydelsen, blev mange børnefamilier ramt af en betydelig og urimelig beskæring af ydelsen. Børne- og ungeydelsen er netop en udstrakt hånd til at dække nogle af de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie, og beskæringen har især haft hårde økonomiske konsekvenser for familier med de laveste indkomster. Dermed er fjernelsen af loftet over børne- og ungeydelsen også med til at skabe større lighed i det danske samfund.

Med en grøn check ønsker vi at indføre et supplerende tillæg for familier med lave indkomster. Fra 2013 stiger rådighedsbeløbet med 280 kr. skattefrit for personer med en indkomst på op til 212.000 kr., og det kommer f.eks. dagpengemodtagere og førtids- og folkepensionister til gode.

Med disse ord kan jeg sige, at SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Næste ordfører er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Enhedslisten støtter, at vi fjerner skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det er en ulighed, der hermed forsvinder. Vi er med til og vil gerne være med til at fjerne det loft over børnechecken, som VKO gennemførte. Det er en social forbedring. Vi er glade for at fjerne nogle skattelettelser fra dem, der har fået en del af deres løn betalt i aktieoptioner og aktier i stedet for som normal løn, fordi det var en skattefidus. Vi er glade for at forhøje den grønne check for alle, der får mindre end de maksimale dagpenge, dvs. alle arbejdsløse og dem, der tjener mindre, og vi er meget tilfredse med, at de penge, vi samlet set med L 31 er med til at skaffe, går til mere velfærd og giver større social lighed. Det sidste har vi også lige fået bekræftet i et svar fra finansministeren, som viser, at godt nok betyder afgifterne isoleret en stigning i uligheden via det, man kalder Ginikoefficienten, men lige så snart man begynder at indregne andre ydelser, skatteændringer og ting, der er lavet, så er der en lighedsskabende effekt i det samlede udspil fra regeringen, og når vi så dermed tillægger, at Enhedslisten fik lidt mere puttet på med den grønne check, og at der også er kommet lidt flere velfærdsydelser, end der oprindelig var lagt op til, og som var mest til fordel for dem, der tjener mest, så er der samlet set en meget udmærket social balance i den finanslov, som er til behandling, og som de her skatteforslag er en del af.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at erklære mig imponeret over den måde, hvorpå regeringen har præsteret at vende en entydig vindersag som afskaffelsen af den forhadte multimedieskat til en farce om overbeskatning af telefoner og smartphones, computere og internetadgang. Det er godt gået.

I Liberal Alliance noterer vi os også, at en lang række af høringssvarene rejser tvivl om, hvorvidt beskatning af fri telefon m.m. kun vil indbringe de angivne 75 mio. kr. Hvis det viser sig korrekt, at der her gemmer sig en langt højere skattestigning end det, som angives, er det jo en kortslutning af det parlamentariske arbejde og demokratiet, for så kan man ikke regne med de tal, som regeringen fremkommer med. Og hvis man kun vil indkræve 75 mio. kr., hvorfor i alverden vil man så belemre arbejdsgivere med alt det administrative bøvl, der kommer til at være, med kontrol af tro og love-erklæringer, rådighedsbegreber m.m. Lad dog erhvervslivet og danskerne være og afskaf multimedieskatten i stedet for denne spektakulære opvisning af symbolpolitik.

Når det kommer til regeringens afskaffelse af medarbejderaktieordninger, må vi også stritte imod. De forskellige medarbejderaktieordninger er en fin måde, hvorpå virksomheder kan inddrage medarbejdere og skabe en følelse af ejerskab, der er til begge parters fordel. Der er ingen grund til at beskatte hårdtarbejdende lønmodtagere hårdere i verdens allerede mest skattetyngede land, og regeringens sans for timing i forhold til at foreslå alskens skatter og afgiftsstigninger er næsten imponerende ringe.

Ligeledes modsætter Liberal Alliance sig på det stærkeste ophævelsen af fradragsretten for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer medvirker til at mindske sygefraværet i virksomhederne og aflaster dertil det offentlige sundhedssystem. Fra flere sider er der også her rejst tvivl om det angivne merprovenu på 700 mio. kr. og om, hvorvidt forslaget overhovedet vil resultere i penge i statskassen, eller om det bare vil være et ideologisk slag i luften. Forslaget ligner til forveksling en ideologisk forblindet forhippelse på, at privathospitaler er af det onde og for alt i verden må modarbejdes, uanset konsekvenserne.

I Liberal Alliance mener vi, at det er godt, at virksomheder tager ansvar for deres medarbejdere og dermed aflaster de offentlige sygehuse. Hvis det handler om, at regeringen ikke synes om privathospitaler, så skal vi i Liberal Alliance minde om, at de private hospitaler gør et fremragende stykke arbejde og også gør det offentlige sundhedsvæsen mere effektivt ved at give det konkurrence, selv om det her jo ikke bør være en debat om de private hospitalers berettigelse.

Ligeledes er vi i Liberal Alliance imod at indføre lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsret, som med målet om blot at indkræve 15 mio. kr. vil vælte endnu mere administrativt besvær over på danske virksomheder.

En enkelt positiv ting finder vi i lovforslaget, og det er, at man vil ophæve loftet over børnechecken. Vi mener, at børnechecken er en udmærket kompensation til familier, hvor forældre beklageligvis ikke kan udnytte børnenes personfradrag, selv om de har en forsørgelsespligt over for dem. Det kan man jo gøre med sin ægtefælle, men det kan man ikke med sine børn, og der er børnechecken bare et plaster på såret i forhold til det.

Ordføreren skal lige blive stående. Der er foreløbig to, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak. Det var besynderligt at høre Liberal Alliances ordfører stå og beklage sig over, at vi nu afskaffer multimedieskatten. Er det sådan, at hr. Ole Birk Olesen har været ude at tale med alle sine erhvervskontakter? Det hører vi jo så meget om at man har hos Liberal Alliance. Har ordføreren været ude at tale med nogle af dem og spørge dem om, om de synes, at multimedieskatten skal beholdes, eller om de synes om den nye ordning, hvor vi jo rent faktisk sænker skatten?

Er det ikke et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning – skattemæssigt, men også i forhold til at arbejdsgiverne har mindre administrativt bøvl, og i forhold til at lønmodtagerne får det langt, langt nemmere ved selv at kunne tilrettelægge deres arbejdsting? Synes hr. Ole Birk Olesen ikke, at det er et kæmpe fremskridt?

Ordføreren.

Jeg må rette den socialdemokratiske spørger, når vedkommende siger, at jeg har beklaget mig over, at regeringen vil afskaffe multimedieskatten; det har jeg absolut ikke. Liberal Alliance har det jo som en central mærkesag at få afskaffet multimedieskatten, men vi vil altså finansiere det ved mådehold i de offentlige udgifter og ikke ved at opkræve andre skatter andre steder.

Jeg kan forsikre spørgeren om, at jeg har talt med erhvervsfolk om det her, og der er vist forskellige syn på det. Der er nogle, der synes, at det måske er bedre end det, der er i forvejen, og så er der andre, der synes, at det, som regeringen nu planlægger, absolut ikke er bedre end det, der er i forvejen. Så der er altså et lidt større spænd i svarene, end spørgeren antyder.

Værsgo til spørgeren.

Undskyld, at jeg var lidt upræcis i mit spørgsmål før. Det var til de der kommentarer, som ordføreren havde om administrationen. Når ordføreren er ude at tale med de her venner ude i det private erhvervsliv, er ordføreren så ikke stødt på nogle, der siger, at det med den der bureaukratiske manual på 20-30 sider, som de skal bruge nu her i forbindelse med multimedieskatten, er en tudetosset opgave, de skal løfte, og at man med den her ændring, hvor man afskaffer multimedieskatten, jo får noget, der er meget, meget enklere at administrere, fordi man rent faktisk har prøvet det her før, altså dengang man, før man indførte multimedieskatten, havde den her form for beskatning? Synes de folk i dansk erhvervsliv, som ordføreren møder, ikke, at det er et rigtig godt tiltag?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det synes som sagt ikke alle de folk i erhvervslivet, som jeg møder. Og sådan er det jo. Man vænner sig til de gamle pestilenser og skræmmes så ved de nye pestilenser, som kommer, for dem har man endnu ikke vænnet sig til.

Det her med at skulle kontrollere medarbejdernes telefonforbrug er jo en pestilens – hvor meget der nu er gået til privat forbrug, og hvor meget der er brugt i virksomhedssammenhæng – og det gælder også alle mulige andre ting, som man nu skal til at oprette, fordi regeringen synes, det er smart med én skat frem for en anden, når man i virkeligheden bare kunne gøre det, at man i stedet for at overforbruge i en offentlig sektor, der i forvejen er verdens største, kunne holde lidt igen med udgifterne og så afskaffe multimedieskatten fuldstændig.

Næste spørger er fru Sophie Hæstorp Andersen, værsgo.

Man havde tidligere en beskatning af fri telefon, som blev afløst af en multimedieskat, der var meget bureaukratisk. Nu indfører man en tidligere ordning igen, og pludselig er det største problem i debatten i dag, at man indfører en ordning, der åbenbart var af kendt af arbejdsgiverne førhen. Det synes jeg alligevel er meget interessant.

Jeg mener, at det var under finanslovdebatten, at Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, sagde, at Liberal Alliance vil give støttekroner til så få som muligt. Jeg synes, det er interessant, at Liberal Alliance bliver ved med at sige, at det at give støttekroner til så få som muligt ikke lige gælder for de mennesker på det private arbejdsmarked, som er højtlønnede og dermed dækket af en sundhedsforsikring. Lige for de mennesker gælder, at vi skal give dem støttekroner ned i halsen i form af skattefritagelse, mens vi i hvert fald ikke skal støtte en lang række andre mennesker – det kunne være offentligt ansatte, pensionister eller førtidspensionister – med de her sundhedsforsikringer eller andet.

Jeg synes, det er et meget interessant sted, man fra Liberal Alliances side siger: Her er det vigtigt at støtte mennesker, som kan selv, som er på arbejdsmarkedet, og som har gode uddannelser og gode lønninger, og så kan de andre ligesom sejle.

Værsgo til ordføreren.

Jamen da må spørgeren erkende, at Liberal Alliance har et helt andet syn på, hvad det vil sige at støtte, end spørgeren har. Liberal Alliance betragter det ikke som en støtte, at mennesker får lov til at beholde de penge, de selv har tjent, og det at have et fradrag er jo en mulighed for at beholde de penge, man selv har tjent.

Vi har sådan set som udgangspunkt, at de penge, man har tjent, er ens egne, og hvis man skal opkræves dem i skat, er det borgeren, der støtter staten. Det er ikke sådan, at staten støtter borgeren ved ikke at opkræve skatten.

Her er der tale om, at man har et skattefradrag, fordi man så ikke belaster det offentlige sygehusvæsen. Det er jo helt urimeligt, hvis man både skal betale over skat til sundhedsbehandling, og når man så tager vare om sin egen sundhedsbehandling, skal man også betale skat af den værdi, som det har, selv om man jo friholder det offentlige system for en udgift.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Konsekvensen af den politik er bl.a. så bare, som Morgenavisen Jyllands-Posten afdækkede, at nogle mennesker i det her land venter længere og længere på overhovedet at blive udredt af en speciallæge, fordi nogle af dem, der har forsikringer, hele tiden træder ind foran i køen. Så et naturligt spørgsmål stillet til hr. Ole Birk Olesen må jo være, om ordføreren så synes, at man skal udbrede skattefradraget til alle sundhedsforsikringer, altså til alle sundhedsforsikringer, som folk må tegne i Danmark, også de sundhedsforsikringer, som er tegnet af dem, der ikke er på arbejdsmarkedet, hvis de har mulighed herfor. Det må jo være en naturlig konsekvens.

Jeg synes også, at det der med, at man i Liberal Alliance ligesom siger, at det er godt, at arbejdsgiverne tager ansvar, er meget interessant. Men igen er det åbenbart sådan i Danmark, at hvis man skal være arbejdsgiver og tage ansvar og dyrke noget CSR, og hvad det alt sammen hedder med flotte ord, skal det helst være noget, hvor der er skattepenge med i i form af fradrag eller en eller anden form for tilskud eller noget andet. Det er helt klart det indtryk, man løbende får, nemlig at dele af dansk erhvervsliv gerne vil tage et socialt ansvar, men så skal de lige have et skattefradrag for det.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil give fru Sophie Hæstorp Andersen ret i, at det ville være naturligt at udbrede fradragsretten for indkøb af sundhedsforsikringer til alle former for indkøb af sundhedsforsikringer og ikke blot til dem, der er betalt af arbejdsgiveren. Det ville være en rigtig politik, og det er i naturlig forlængelse af det, jeg har sagt her fra talerstolen i dag. Vi har ikke tidligere haft det i vores valgprogram, fordi man jo har x antal milliarder, som i vores tilfælde er skaffet ved mådehold med de offentlige udgifter, og der har vi så ikke prioriteret, at de milliarder skulle bruges på lige præcis det her. Vi har prioriteret, at vi skulle bruge dem på at sænke skatten på arbejdsindkomst og på at sænke bl.a. selskabsskatten. Men hvis vi havde flere milliarder at gøre godt med, ville det her da være noget, som jeg ville synes var helt rimeligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi fortsætter i talerækken. Jeg kan se, at den næste i rækken er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Da vores skatteordfører, hr. Brian Mikkelsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne tilkendegive, at det her jo er et lovforslag med mange forskellige ting indblandet. De Konservative er som udgangspunkt positive over for en fjernelse af multimedieskatten, men vi mener ikke, at det foreslåede alternativ reelt udgør en forbedring i den retning, som Det Konservative Folkeparti ønsker sig. Det hjælper jo ikke, at man erstatter en tåbelig skat med en anden, der måske er endnu værre.

I dag har vi jo set, at it-branchen forventer, at den nye skat vil indbringe 250 mio. kr. i stedet for de forventede 50 mio. kr., så der er da noget, der tyder på, at tingene ikke hænger helt sammen. Det må vi vente at se, men det støtter vi i hvert fald ikke.

Så er De Konservative selvfølgelig også imod, at regeringen vil fjerne fradragsretten for sundhedsforsikringer. Vi mener jo, at sundhedsforsikringer forkorter sygefraværet og forbedrer livskvaliteten, og derfor er det et absolut gode, som kun er til gavn for medarbejdere og virksomheder.

Til sidst er vi selvfølgelig også imod, at boligjobordningen afskaffes i 2013. Boligjobordningen har først og fremmest den effekt, at den konverterer sort arbejde til hvidt, og det tager man nu fuldstændig ud, og det er vi kede af.

Men under førstebehandlingen her er der sket noget helt nyt, for ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Thomas Jensen, meddelte jo, at man nu flytter skattekontrollen fra SKAT til virksomhederne, og det kan da være udmærket. Men så vil jeg da gerne spørge, om det også gælder alle mulige andre områder, for så vil det da virkelig være breaking news, hvis det her er den nye form for skattekontrol, vi skal se. Det glæder jeg mig til at få opklaret, og det bliver så i udvalgsarbejdet. Men det var det, der blev tilkendegivet.

Så om ikke andet har det været en sen aften, men også med visse morsomheder indblandet.

Ordføreren skal lige blive stående, for der er en enkelt indtegnet til korte bemærkninger. Det er hr. Thomas Jensen, værsgo.

Tak til den konservative ordfører. Nu var det jo sådan, at jeg kunne høre, at den konservative ordfører var ganske positiv over for, at vi afskaffer multimedieskatten, som den konservative ordfører jo selv var med til at indføre for et par år siden. Så det er da glædeligt, at man hos Det Konservative Folkeparti er kommet til en erkendelse af, at det, man havde indført, var noget bøvl over for arbejdsgiverne, og at det med multimedieskatten var noget, der virkelig satte hindringer i vejen for lønmodtagerne.

Men alligevel vil Det Konservative Folkeparti ikke støtte afskaffelsen af multimedieskatten her i dag, fordi der bliver opkrævet andre skatter og afgifter. Jeg vil så spørge den konservative ordfører, om det er et udtryk for, at Det Konservative Folkeparti nu her i opposition vil prøve at vokse sig større ved virkelig at slå sig på brystet og sige: Nu skal vi have massive ufinansierede skattelettelser i Danmark.

Er det det, som De Konservative vil føre sig frem på her i oppositionstiden?

Værsgo til ordføreren.

Meget gerne massive skattelettelser! Men det er da påfaldende, at ordføreren fortsætter retorikken fra før valget, hvor man jo beskyldte den tidligere regering for alverdens – hvad skal vi kalde det? – gale ting, hver gang vi nævnte ordet skat. Og straks, da vi havde fået en ny regering, hvad var der i regeringsgrundlaget? Der var en skattereform. Fornuftigt, ros, anerkendelse, det eneste rigtige. Det er det, vi trænger til, for vi skal have skabt job. Vi skal sørge for, at vores virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, så de kan sælge flere produkter ude på verdensmarkedet. Vi skal sørge for at holde lønningerne i ro.

Så en skattereform med massive skattelettelser bakker Det Konservative Folkeparti op om, men det er også klart, at tingene skal passe sammen, og at det kommer an på, hvordan man finansierer tingene. Så det samlede regnestykke er altid vigtigt.

Det, der gør, at vi ikke kan støtte afskaffelsen af multimedieskatten i dag, er, at vi gerne vil medvirke – det har vi også tilkendegivet, vi har også været i forhandlingsforløb om det – men når man vælger at indføre en ny skat, der er lige så tåbelig som den, der var, så giver det ingen mening. Så står vi af, og så melder vi pas; det kan vi ikke støtte.

Værsgo til spørgeren.

Jeg har nu svært ved at se, hvordan den konservative ordfører kom frem til, at den her afskaffelse af multimedieskatten og det, at man genindfører beskatningen af fri telefon, skulle være noget, der kunne konkurrere med multimedieskatten i at være bøvlet. Det har jeg meget, meget svært ved at se.

Men det, jeg spurgte ind til før, fik jeg ikke et helt klart svar på. Altså, er Det Konservative Folkeparti parat til at fortsætte stilen med massive ufinansierede skattelettelser? Det er jo sådan, at der i forrige uge var en artikel i Politiken, hvor der stod, at Venstre og Konservative forlod skattestoppet. Og ja, tænkte jeg, det har man jo gjort 285 gange i løbet af de 10 år, man har siddet i regeringskontorerne. Den jomfruelighed, som hr. Anders Fogh Rasmussen præsenterede skattestoppet med, holdt vist ikke så længe, og man kan som bekendt kun være jomfru en gang. Man kan jo ikke blive jomfru igen 285 gange, så skattestoppet overtrådte man ude i regeringskontorerne, men nu har man sagt, at man har forladt det igen.

Så når Venstre siger, at de stadig væk er tilhængere af skattestoppet, kan den konservative ordfører så her i dag bekræfte mig i, at det ikke er korrekt? Man har fuldstændig forladt skattestoppet, og nu handler det om ufinansierede skattelettelser en masse.

Ordføreren.

For det første skal jeg give et godt råd til en regeringsordfører: Det, man siger, skal være sandt. I oppositionen kan man slippe af sted med næsten hvad som helst, men det går ikke i regeringen. Og når ordføreren står og lyver over for Danmarks befolkning og fuldstændig usandt påstår, at den tidligere regering har gennemført ufinansierede skattelettelser, er det en skændsel. Det er uværdigt, det er sørgeligt, at det er debatniveauet. Vi har jo gang på gang været igennem den debat, og hver gang har vi dokumenteret, at de har været finansieret krone til krone.

Men Det Konservative Folkeparti medvirker gerne til massive skattelettelser i fremtiden. Selvfølgelig skal finansieringen være i orden, men vi vil gerne medvirke til at nedbringe størrelsen på den offentlige sektor og finde nye penge til skattelettelser på den måde, og Det Konservative Folkeparti og jeg i egen høje – eller lave – person som skatteordfører har gang på gang redegjort for, hvad der er konservativ skattepolitik, nemlig at det samlede skattetryk ikke må stige. Vi vil gerne sænke det, og den definition havde vi også på skattestoppet: De samlede skatter må ikke stige. Hvis vi er nødt til at indføre en ny skat, hvis vi f.eks. afslører et hul i statskassen, hvor folk eller virksomheder kan spekulere imod staten, så lukker vi det hul. Det er så en ny skat, og så sænker vi en anden tilsvarende, for vi holder ord.

Der er kommet nogle flere spørgere. Den næste er fru Sophie Hæstorp Andersen, værsgo.

Jeg synes da, at det egentlig er meget interessant. Det, som hr. Thomas Jensen siger, er jo, at man allerede for lang tid siden forlod skattestoppet. Nu er det så en nyhed fra Venstres side, at man forlader det igen. Det er så fint nok, det har vi masser af svar på. Som hr. Mike Legarth også kommer ind på, har man i den tidligere regering allerede gjort det for lang tid tiden. Det næste spørgsmål bliver så, hvordan De Konservative i dag ville have finansieret fjernelsen af multimedieskatten, hvis ikke det var sådan, at man havde indført en anden beskatning på f.eks. fri telefon og internetadgang. Det synes jeg er et meget interessant spørgsmål at få svar på i dag. Hvordan ville De Konservative have finansieret fjernelsen af multimedieskatten?

Før i tiden havde man en beskatning af fri telefon, så indførte man multimedieskatten, så blev det utrolig bureaukratisk og besværligt, erhvervslivet brokkede sig, og flere ordførere fra forskellige tidligere regeringspartier brokkede sig. Og nu står man og er sur, fordi vi fjerner multimedieskatten. Det er da ekstremt mærkeligt. Det, vi får nu, er en bureaukratisk model, der udmønter sig i, at man skriver under på en tro og love-erklæring, når man får udleveret telefonen til eget brug. Det er bare det, man skriver under på: en tro og love-erklæring. Det må vist siges at være et minimum af bureaukrati.

Værsgo til ordføreren.

Hvad er det for en retorik? At tale om at være sur? Er det ikke lidt børnehaveretorik? Vi er modstandere og argumenterer imod det, men jeg kan sagtens give et svar på det spørgsmål, der blev stillet. Lad os holde os til det faglige. Det første, jeg ville gøre, var at fjerne fradraget for at være medlem af en fagforening. Det ville så rigeligt kunne finansiere ret mange skattelettelser.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Så kunne vi jo spørge Det Konservative Folkeparti, om man så også ville fjerne fradraget for at være medlem af en arbejdsgiverforening. Det synes jeg også kunne være interessant. Så kunne vi jo have en reel debat. Men jeg kan stadig væk ikke forstå, at hvis det var sådan, at det var holdningen, var det i hvert fald ikke det, den tidligere regering lagde frem i det finanslovforslag, man lagde frem i august. Der var ikke nogen af de her ting, som hr. Mike Legarth nu taler om, der var på programmet, og det interessante er, at nu, hvor man er i opposition, kan man komme med alle de her forslag og sige, at man er imod indførelse af skat på fri internet og telefon, men man er også imod en multimedieskat, fordi man synes, den er for bureaukratisk. Hvor mange ting kan man egentlig være imod som konservativ, når man ikke engang kunne levere varen, da man selv sad i regering?

Værsgo til ordføreren.

Sagen er vel meget enkel. Multimedieskatten – vil De Konservative gerne være med til at afskaffe den? Ja, men selvfølgelig ikke for enhver pris. Hvad er finansieringselementet? Havde vi sammen kunnet finde et finansieringselement, vi kunne bakke op om, så havde vi medvirket. Det kunne vi ikke. Vi synes, at den nuværende regering opfinder en ny tåbelig finansieringsform, som giver lige så meget administrativt bøvl og bureaukrati som den tidligere, og som er svær at kontrollere. Det fik jeg bekræftet af ordføreren hr. Thomas Jensen, som ikke kunne definere, hvad få opkald er. Bare vent, mine damer og herrer, vi har været møllen igennem, og vi ved, hvad det betyder. Så jeg forudser store problemer med det.

Jeg kan anbefale, at man går til udvalgsarbejdet, finder et nyt finansieringselement, stiller et ændringsforslag, og kan vi godkende det, så medvirker vi, og så støtter vi det.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Frank Aaen, værsgo.

Jeg synes bare, det er langt ude, at man påstår, at det er en anden ordfører i Folketinget, der lyver, når det, der blev sagt, intet har med løgn at gøre, men er sandheden. Og det er det ifølge den tidligere skatteminister og den forrige skatteminister i den tidligere regering, i hr. Mike Legarths egen regering. De har gentagne gange på spørgsmål fra Folketinget svaret, at regeringens skattelettelser hen til den sidste skattereform har givet befolkningen en skattelettelse samlet set på 305 mia. kr. Og når der er tale om en skattelettelse, er det selvfølgelig, fordi den ikke er finansieret, altså ikke er erstattet af andre skatter. Først den sidste skattereform er på lang sigt, og det er på lang sigt, finansieret. Og der er det jo meget smart af den gamle regering, at det nu er den nye regering, der skal bære de skattestigninger igennem, som den gamle regering satte i søen. Men man påstår, at de tidligere skattereformer var finansieret, og man siger, at det er lyv, når nogen siger det modsatte. Jeg vil bare sige, at når vi kan henvise til skatteministeren i den tidligere regering, er det vel ikke lyv, vel?

Værsgo til ordføreren.

Kære hr. Frank Aaen: Jeg går ud fra, at ordføreren nu taler til sit bagland. Vi har haft den her debat mange gange, rigtig mange gange, og der er stillet et hav af spørgsmål om den samme sag. Hver gang er konklusionen blevet, at den er fuldt finansieret. Der har været råderum til at indføre de skattelettelser. Det mener jeg er et faktum, og når nogen siger noget andet, siger jeg, at det er usandt, og det holder jeg fast ved.

Værsgo til spørgeren.

Ordføreren skal ikke komme og sige, at det, jeg siger, er usandt, når jeg refererer til skatteministeren i den tidligere regering, og ministeren svarede Folketinget i flere omgange. Spørgsmålet var, hvor mange milliarder man havde givet i skattelettelser til danskerne som en skattelettelse, som en merindkomst, og dermed som ufinansieret skattelettelse. Det er bare for meget, at man skal stå her en aften og diskutere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, når vi henholder os til, hvad den tidligere skatteminister har oplyst Folketinget.

Værsgo til ordføreren.

Min klare opfattelse er, og jeg gentager: De har været fuldt finansieret inden for det råderum, der var at agere inden for. Og det er at betragte som fuldt finansieret. Det er min faste overbevisning, at det forholder sig sådan, uanset hvor meget teater vi så skal høre på og lade som om, der er i sådan en sag som den her.

Lad os nu kigge på det fremadrettet. Hvad skal der til? Og der glæder jeg mig da over, at den nye regering har sat en ny skattereform på dagsordenen, formentlig meget imod hr. Frank Aaens ønske og mening. For det duer jo ikke til noget som helst. Det har vi jo hørt en tordentale imod, hver eneste gang vi har haft en debat i Folketingssalen, i de år jeg har været medlem af Folketinget. Det er ikke så længe som hr. Frank Aaen, men det er rigeligt, for det er siden 2007. Men det er det, der skal til for at skabe job, og det er det, der skal gøre, at virksomhederne kan blive her, og det er det, der skal gøre, at vi kan tiltrække kompetent arbejdskraft udefra. Derfor bakker vi op om det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger.

Den næste taler er skatteministeren. Undskyld? Ja, man kan godt få en anden runde. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører, værsgo.

Jeg synes bare, det er en ubehagelig debatform, der bruges af hr. Mike Legarth, der oven i købet kommer og påstår, at vi ikke vil være med til at lave en skattereform. Altså, vi har lavet skattereform tidligere, det gjorde vi i Nyrups tid. Det kunne man selvfølgelig ikke i den tid, hvor Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative hver eneste gang ville forære milliarder til de allerrigeste, men vi har jo tidligere sagt flere gange her fra talerstolen, at vi er med på at prøve at lave en skattereform, også med den nye regering.

Men jeg må sige igen: Det nytter ikke noget at stå og prøve at bortforklare, at man tømte kassen, da man havde magten, og at man i den grad hældte milliarderne ud af kassen og var stolte ved det. Det er jo ikke noget, vi andre har afsløret: Man var stolte ved det. Og derfor fik vi fra tidligere skatteministre det klare svar, at man havde hældt flere hundrede milliarder kroner ud i skattelettelser, på en måde så folk har fået et større rådighedsbeløb, og på den måde var de selvfølgelig ikke finansierede.

Tak til ordføreren. (Der kommer tilråb fra salen om, at der er markeret for ordet). Ja, ja, det er mig, der har ordet som repræsentant for formanden.

Jeg begik måske en lille procedurefejl ved ikke at tage skatteministeren ind, før jeg tog anden runde, og derfor synes jeg, at vi skal tage skatteministeren på nu, og så tager vi bemærkningerne til hr. Frank Aaen bagefter, så vi får skatteministerens svar på første runde med ind i debatten, hvis der er endnu flere ordførere, der vil have ordet i anden runde. Sådan vil jeg prøve at rette op på den lille procedurefejl, der i skyndingen kom ind her.

Så jeg vil give ordet til skatteministeren.

Tak for det, formand, og tak for endnu en god og engageret debat. Jeg ser også frem til resten af aftenen, og jeg synes som sagt, det er vigtige debatter, vi har.

I forhold til multimedieskatten vil jeg sige, at den jo har fyldt meget, og det undrer mig egentlig, at den borgerlige opposition har været så afvisende over for at støtte forslaget om at afskaffe multimedieskatten. Det virker, som om man er meget bekymret for dem, der fremover skal beskattes af fri telefon, frie computere og internetforbindelser til privat brug, og det er i grunden underligt, når regeringen med forslaget ønsker at ophæve en skat på arbejdsredskaber og samtidig sikrer at beskatte en fri telefon, der jo, når firmaet betaler det hele, reelt er et personalegode.

Regeringens forslag om multimedieskatten betyder, at over 400.000 lønmodtagere slipper for den temmelig forhadte multimedieskat, og vi letter altså skatten med 450 mio. kr. Jeg mener, forslaget hjælper de mange lønmodtagere, der i hverdagen har brug for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse for at få det hele til at hænge sammen, og jeg er overbevist om, at rigtig, rigtig mange danskere vil opleve afskaffelsen af multimedieskatten som en forbedring, de vil sætte pris på. Det er kort sagt sund fornuft, og derfor er jeg ærgerlig over, at den borgerlige opposition ikke udviser større opbakning til forslaget om at afskaffe multimedieskatten. Jeg mener, det er utidssvarende i et moderne samfund at beskatte arbejdsredskaber, og det ville klæde den borgerlige opposition og i øvrigt også, tror jeg, være i god overensstemmelse med mange af de danskere, der har vist tillid til og sat deres stemme ved de borgerlige partier, at støtte en sådan afskaffelse.

Der har også været en række synspunkter vedrørende afskaffelsen af skattefriheden for sundhedsforsikringer og afskaffelsen af skattebegunstigelser for medarbejderaktier, og jeg må stille mig lidt uforstående over for synspunkterne, for det, som er hele intentionen bag forslaget, og som også vil være konsekvensen, hvis forslaget bliver vedtaget, er jo, at vi fremover skal sikre, at frynsegoder, der reelt er løn, også beskattes som løn. Det mener jeg egentlig er et sundt princip. Så kan vi have masser af diskussioner om skattetrykket, og hvordan vi kan indrette skattesystemet mere moderne, og det glæder jeg mig da også til at have brede drøftelser i Folketinget om i forbindelse med en skattereform, men det grundlæggende princip, at al løn, uanset om den udbetales som forsikringer, aktier eller kontanter, bør beskattes som løn, mener jeg er et sundt og vigtigt princip.

Der har også været et par synspunkter i debatten om børne- og ungeydelsen, og diskussionen om loftet over børne- og ungeydelsen er jo ikke ny. Jeg mener bare, det er vigtigt, at alle i Folketinget gør sig klart, hvad loftet betyder for familierne i hverdagen. Jeg kan se på mange af de henvendelser, jeg modtager, at det har store, store økonomiske konsekvenser for de berørte børnefamilier. Børne- og ungeydelsen er jo netop en hjælp til at dække nogle af de ekstraudgifter, der er forbundet med at være børnefamilie, og loftet trækker i den forkerte retning. Loftet over børne- og ungeydelsen påvirker især rådighedsbeløbet for familier med de laveste indkomster, og derfor har jeg været både glad og stolt over at kunne fremsætte det her lovforslag om at afskaffe loftet. Det vil bidrage til både større lighed og mere rimelige vilkår for nogle af de familier, der har brug for en håndsrækning.

Til sidst vil jeg endnu en gang sige tak for debatten. Jeg vil også sige, at jeg glæder mig til det fortsatte udvalgsarbejde. Jeg er helt overbevist om, at det nok skal blive både spændende og konstruktivt.

Inden det er der en række til korte bemærkninger, og den første er hr. Mads Rørvig. Værsgo.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører skitserede en model til kontrol af en ny multimediebeskatning eller af beskatning af fri telefon. Vi kan kalde den Thomas Jensen-modellen. Vil skatteministeren bekræfte, at det er sådan, en model for kontrol kommer til at hænge sammen, altså at man udliciterer opgaven med kontrol af, hvad der er private opkald, og hvad der ikke er, og om man skal beskattes eller man ikke skal beskattes, fra SKAT til arbejdsgiveren? Er det altså i højere grad tro og love-erklæringer ved arbejdsgiveren, end det er SKAT, der skal kontrollere det her?

Værsgo til ministeren.

Det er klart, at SKAT naturligvis fortsat vil kontrollere, om skattelovgivningen bliver overholdt, ligesom vi også vil fortsætte kontrolarbejdet med at sikre, at både privatpersoner og virksomheder betaler den skat, de skal. Når det er sagt, er hele intentionen bag beskatningen af fri telefon jo netop, at det ikke skal være så bøvlet og rigidt, som det bl.a. har været tilfældet med multimedieskatten og til dels den tidligere beskatning af fri telefon. Vi mener, det er vigtigt, at man fra en arbejdstelefon skal kunne ringe til børnehaven, hvis ikke lige man har sin private telefon i nærheden, og det mener vi ikke man i forhold til fri telefon nødvendigvis skal blive beskattet af. Så jeg synes faktisk, der er tale om et godt regelsæt her, der sikrer en afskaffelse af multimedieskatten, som jo er en beskatning af arbejdsredskaber, og jeg forventer egentlig også, at den borgerlige opposition bakker forslaget op. Selvfølgelig skal det så være sådan, at fri telefon, der reelt er et frynsegode, skal beskattes, men selvfølgelig ikke så rigidt, at man ikke lige skal kunne bruge arbejdstelefonen til at ringe til børnehaven, hvis ikke man har sin private telefon i nærheden.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu er det jo ingen kunst at afskaffe en skat, det svære er at finde finansiering, og det er jo med hensyn til det, vi er uenige. Jeg har et spørgsmål i forhold til det konkrete forslag, der ligger nu. Ministeren nævner nogle eksempler på, hvornår man gerne må ringe til børnehaven, men hvor mange private opkald må man lave, før det udløser beskatning?

Værsgo til ministeren.

Den første pointe er jeg da helt enig i. Det, der er kunsten ved at bedrive skattepolitik, er også at sikre ansvarlig finansiering, og det er da netop det, regeringen sammen med Enhedslisten har aftalt at gøre. Det ærgrer mig sådan set, at der ikke er større tilslutning til det i Folketinget, og det undrer mig egentlig også, at der ikke her under debatten har været en større lyst til at fortælle om alternative finansieringsforslag til, hvordan man kunne lave en fuldt finansieret afskaffelse af multimedieskatten. Det ville da også klæde den borgerlige opposition. Hvad er det for skatter og afgifter, som den borgerlige opposition foreslår at sætte i vejret for at afskaffe multimediebeskatningen? Det glæder jeg mig såmænd stadig til at høre. Men man må bare konstatere, at det ønsker oppositionen ikke.

Når det er sagt, vil jeg blot gentage, at det regelsæt, der fremover kommer til at gælde, er, at arbejdsgiver indberetter, hvis der er en medarbejder, der har fri telefon som en del af sin lønpakke, af sin kontrakt, og så er det så sådan, at reglerne ikke er mere rigide, end at man også godt må ringe til f.eks. børnehaven.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Fru Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet sagde, at man gik tilbage til de gamle regler fra før multimedieskattens indførelse, men så kan jeg jo alligevel høre, at det ifølge skatteministeren ikke helt er tilfældet. Så mit spørgsmål er meget simpelt: Hvor mange opkalde af privat karakter må man foretage, før man omfattes af beskatningen af fri telefon?

Værsgo til ministeren.

Der er ikke fastlagt et bestemt antal opkald, for vi mener ikke, at det er en kløgtig måde at lave et regelsæt på. Jeg mener, at det er meget tydeligt, og jeg tror også, at de fleste danskere godt ved, om man har fri, arbejdsgiverbetalt telefon eller ej. Det er klart, at hvis det er en del af ens løn, hvis det er et frynsegode, at man ikke behøver betale sin private telefonregning, fordi ens arbejdsgiver gør det for en, så er det skattepligtigt. Hvis man har en arbejdstelefon og en privat telefon derhjemme og dermed ikke beskattes af fri telefon, mener jeg heller ikke, at reglerne bør være så rigide, at man ikke lige kan tage et opkald til f.eks. børnehaven, hvis det er strengt nødvendigt og man ikke har sin private mobiltelefon i nærheden. Men når det er sagt, så tror jeg, at både arbejdsgivere og lønmodtagere og i øvrigt også SKAT vil have rimelig let ved at sondre mellem, om der er tale om fri telefon eller ej.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg ved jo ikke, hvor let det vil være at sondre mellem, om det er en arbejdsgiverbetalt telefon, eller om det er en fri telefon, når vi ikke engang her kan få at vide, hvor meget der må telefoneres privat. Når skatteministeren ikke kan give et klart svar på det, vil jeg da nødig være den arbejdsgiver, der skal kontrollere, om der nu er foretaget for mange opkald, eller om man har holdt sig inden for reglerne, når der ikke er nogen, der ved, hvor grænsen ligger.

En anden del af det, skatteministeren sagde, var, at hvis man havde en privat telefon, var det nok nemmere at afkræfte, at man også benyttede sin arbejdstelefon privat. Jeg skal bare høre, om det er en forudsætning for, at man kan betragtes som havende en arbejdsgiverbetalt arbejdstelefon, at man har en privat telefon til rådighed, som man selv betaler for.

Værsgo til ministeren.

Mange tak. Jeg må indrømme, at det er morsomt at opleve Danmarks liberale parti have så lidt tiltro til, at virksomheder og lønmodtagere i god ro og orden kan finde ud af at administrere nogle regler, som ikke er så rigide, at man går ind og lovregulerer på hvert enkelt komma og på antal opkald.

Det siger sig selv, at det er meget klare reglerne for virksomhederne, der fremover kommer til at gælde. Hvis man i tillæg til løn ønsker at udstyre sin medarbejder med en fri telefon, altså et frynsegode, hvor medarbejderen slipper for at betale privat telefonregning og i stedet for får den regning betalt af arbejdsgiveren, så skal dette indberettes, og der skal svares skat deraf. Er der derimod ikke en sådan aftale, men udstyres lønmodtageren med en arbejdstelefon, skal der naturligvis ikke svares skat, ligesom der i øvrigt heller ikke skal svares skat, hvis lønmodtageren udstyres med en hjemmearbejdsplads. Det er, fordi regeringen faktisk ønsker at fremme et fleksibelt arbejdsmarked, hvor lønmodtagere i øvrigt kan få lov til at indrette deres arbejdsliv fleksibelt uden at blive beskattet af det.

Det næste for en kort bemærkning er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne spørge skatteministeren ind til det her med god regeringsførelse. Man har skrevet i sit regeringsgrundlag, at man gerne vil lægge op til et godt samarbejde med Folketinget og give os gode muligheder for at sætte os ind i lovforslagene, bl.a. til førstebehandlinger. Man vil gerne give gode høringsfrister, også til høringsparterne. Nu står vi så med et lovforslag, der omhandler syv store ændringer. Det er altså ikke syv små konsekvensændringer, men store ændringer, som hver især faktisk godt kunne have fortjent et lovforslag. Multimedieskatten kunne godt have fortjent et lovforslag med en debat alene om det. Eller hvad med afskaffelsen af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer? Det kunne også godt have fortjent en debat alene om det. Synes skatteministeren selv, at det er god regeringsførelse, at man laver så kort en frist, at mange høringsparter helt har opgivet at give et høringssvar, plus at vi her i Folketinget har 5 minutter ved en første behandling til at komme ind på syv så store emner, som vi måske godt kunne have brugt lidt mere tid på?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal være den første til at ønske, at vi havde haft længere tid til at klare det her lovgivningsarbejde. Men sagen er, at der er den såkaldte 30-dages-regel, der betyder, at forslagene skal fremsættes 30 dage inden årsskiftet, når vi skal vedtage nye skatter og afgifter, der skal træde i kraft den 1. januar. Når det er sagt, vil jeg gerne kvittere over for de mange interesseorganisationer og virksomheder, der rent faktisk har leveret gode og konstruktive høringssvar.

I forhold til processen – det har jeg også redegjort for tidligere på dagen – har vi jo måttet vægte forskellige hensyn: dels hensynet til høringsfristen, dels hensynet til en god behandling her i Folketinget, dels hensynet til, at vi fra regeringens side skulle have mulighed for konstruktivt at forholde os til forslagene.

Jeg ville selvfølgelig også have ønsket, at vi tidligere havde fået en ny regering, der kunne være kommet i arbejdstøjet tidligere, men det var den daværende statsminister, der bestemte valgudskrivelsestidspunktet, ikke den nuværende regering.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for svaret. Det er selvfølgelig forståeligt, at den nye regering gerne vil have nogle ting hurtigt igennem, men det kan så stadig væk undre, hvorfor man så ikke har valgt at dele det op, så vi kunne have fået en mere detaljeret debat om de forskellige forslag. Nu bliver det jo meget tilfældigt, hvilken debat vi får. Den ene ordfører kan tale om multimedieskatten, mens den næste ordfører måske taler om sundhedsforsikringer. Havde man nu valgt at dele det op, ville det måske have givet en mere grundig debat, som ville lægge op til en mere grundig lovbearbejdelse.

Hvis det var så vigtigt, at man fik det her igennem så hurtigt som muligt og med respekt for 30-dages-reglen, hvordan kan det så være, at man ikke kunne udskyde de andre forslag med et halvt år, når man nu har gjort det med NO x -reglen? Kunne man ikke gøre det med mange af de andre forslag, når man alligevel under førstebehandlingen kan vælge at udskyde noget?

Værsgo til ministeren.

Det er en helt klar forudsætning for regeringens økonomiske politik, at vi baserer os på et forsigtighedsprincip. Det betyder, at vi skal sikre finansiering krone til krone for at gennemføre nye tiltag. Regeringen finder det helt afgørende for Danmark, at vi får sat gang i væksten, får satset på bedre uddannelse og påbegyndt en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, samtidig med at vi også investerer i forebyggelse og sundhed. Det forudsætter en ansvarlig finansiering allerede fra den 1. januar 2012, og det er baggrunden for, at regeringen finder det både ansvarligt og nødvendigt at sikre gennemførelsen af de her lovforslag, der som sagt sikrer en ansvarlig finansiering af regeringens økonomiske og politiske prioriteringer.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Mike Legarth, værsgo.

Jeg vil vende lidt tilbage på definitionen på få opkald. Det er jo ikke, fordi der skal være rigide regler, men der er jo nødt til at være en regel, for virksomhederne derude skal jo kunne disponere i forhold til den vejledning, der kommer fra skatteministeren. Derfor er der nødt til at være en præcis definition, for virksomhederne vil jo ikke gøre sig selv til kriminelle ved ikke at kunne overholde de regler, der bliver udstukket af skatteministeren. Nu er mit spørgsmål, fordi vi ikke rigtig har kunnet få svar på det: Hvis nu den person, der har den her telefon, foretager 104 opkald, heraf er syv opkald til Bjørnebo, altså børnehaven, er det så få opkald?

Værsgo til ministeren.

For det første mener jeg, at det er vigtigt at fastslå, at der med det nye regelsæt kommer til at ske en markant afbureaukratisering for virksomhederne. Det håber jeg også at oppositionen vil kvittere for. Selv om jeg har forstået, at man er imod afskaffelsen af multimedieskatten, vil det da alt andet lige være fornuftigt, at vi mindsker de administrative byrder for virksomhederne, hvilket indiskutabelt bliver konsekvensen af det nye regelsæt. At man så har en politisk holdning om, at man bør skattefritage et frynsegode, som fri telefon vitterlig er, er man i sin gode ret til. Regeringen deler bare ikke synspunktet.

I forhold til virksomhederne vil der være hundrede procent klare linjer. Hvis man som en del af aflønningen af en af sine medarbejdere betaler vedkommendes private telefonregning, altså med en fri telefon-ordning, vil det skulle indberettes, og det vil være skattepligtigt for den pågældende medarbejder. Men det regelsæt tror jeg bliver ganske let at administrere for virksomhederne.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Jeg gentager mit spørgsmål: Der er foretaget 104 opkald, syv af dem er private til børnehaven, er man inden for eller uden for skiven?

Som jeg tidligere har nævnt i debatten, kommer regelsættet ikke til at indeholde præcise antal opkald, men jeg synes faktisk, at eksemplet, hvis vi endelig skal gå ind i det, er meget godt i forhold til regeringens intention. Hvis man har en arbejdstelefon og man er nødt til at være tilgængelig på sit arbejdsnummer, også når man ikke er fysisk på sin arbejdsplads, og man så har haft massevis af opkald, hvoraf syv af dem i løbet af en hel måned skulle være til børnehaven, så mener jeg faktisk ikke, at man bør beskattes, når man i den anden lomme har en privat mobiltelefon, som man måske har ringet, og hvad ved jeg, 200 gange fra.

Så jeg synes faktisk, at det er rigtig godt eksempel på, hvorfor regeringens politik er fornuftig, nemlig at vi ikke skal lave for rigide regler, der gør, at lønmodtagere og virksomheder er bange for at komme ud i en gråzone, bare fordi man syv gange på en måned – uha, dada – har ringet til børnehaven. Jeg forstår faktisk ikke den borgerlige oppositions trang til at detailregulere området på den måde.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg synes da, ministeren bør forstå, at vi gerne vil prøve at finde ud af, hvad lovforslaget rummer. Altså, hvad er konsekvensen af det her lovforslag? Påhviler der arbejdsgiveren en pligt til at tjekke, hvilke numre der ringes til fra denne medarbejders arbejdsgiverbetalte telefon? Er det arbejdsgiverens pligt sådan at gå telefonnumrene igennem og lave stikprøvekontroller af, om nogle af dem går til steder, der på en eller anden måde ikke har noget at gøre med virksomhedens professionelle virke? Er det en byrde, som man med dette lovforslag lægger på arbejdsgiverne, altså at man skal undersøge den slags?

Værsgo til ministeren.

Der påhviler arbejdsgiveren den rimelig fornuftige forpligtelse, at hvis man udleverer en arbejdstelefon, så skal man gøre det klart, at det kun er en arbejdstelefon. Hvis man udleverer en fri telefon og dermed betaler en lønmodtagers private telefonregning, ja, så skal man indberette det, og lønmodtageren bliver så skattepligtig af det. I forhold til sådan noget detailkontrol af enkelte telefonregninger, nej, så skal en virksomhedsejer med 100 ansatte ikke hver måned gennemgå 100 ansattes telefonregninger for deres arbejdstelefoner for at se, hvor mange private telefonopkald der er.

Værsgo til spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen hvor kommer kontrollen så ind i det her billede? Altså, det er jo ikke fordi jeg eller Liberal Alliance er helt vilde med kontrol osv. Vi så jo helst, at der slet ikke var nogen beskatning her. Men vi frygter jo lidt, hvad det er, ministeren kan finde på. Hvis ikke det er arbejdsgiveren, der skal kontrollere disse opkald, og hvem de foretages til, skal der så ansættes en hob af nye medarbejdere i SKAT, som tjekker telefonopringninger og finder ud af, hvem de går til? For hvis der ikke er denne kontrol, vil ministeren jo stå med det problem, at folk så bare vil få disse telefoner, og så vil de ringe privat, fordi der ikke er nogen kontrol. Altså, sådan er det jo. Det ved vi jo. Og så kommer der jo aldrig nogen penge i kassen, som ministeren tror der gør.

Værsgo til ministeren.

Der er jo flere interessante bemærkninger i spørgsmålet. For det første vil jeg sige til spørgeren, at hvis der er to ting, man for alvor har lært af dagen i dag, så er det, at Liberal Alliance synes, at vi ikke skal have nogen skatter, og at Venstre og Konservative gerne vil bevare multimediebeskatningen. Så på den måde er man jo blevet så klog.

For det andet, når det så kommer videre i forhold til den lidt specielle antydning, ordføreren kommer med, nemlig at der partout, hvis ikke der er meget skrappe, bureaukratiske regler for virksomheden, vil ske et systematisk snyd, må jeg indrømme, at så mister ordføreren virkelig ministeren. For jeg tror sådan set, at virksomheder og lønmodtagere følger lovgivningen og følger reglerne, særlig hvis de er klare og til at forstå, og i særdeleshed hvis ikke de er for bureaukratiske. Der kommer til at gælde meget klare regler: En fri telefon skal beskattes; en arbejdstelefon skal ikke beskattes.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Troels Lund Poulsen.

Det kan godt være, at skatteministeren føler, at vi går i detaljen. Det er selvfølgelig heller ikke altid sjovt, hvis man skal helt ned i detaljen under en førstebehandling, men hvornår regner skatteministeren med at der er en vejledning? Det er jo sådan set også et spørgsmål om retssikkerhed. Vi har jo haft utallige debatter i den her Folketingssal, hvor SF og Socialdemokratiet har beskyldt den daværende regering for at åbne en ladeport, fordi den bare accepterede ting, som man mente slet ikke blev kontrolleret godt nok. Og det er sådan set et aspekt af den her sag. Derfor er der bare et banalt spørgsmål: Hvornår udsender SKAT så en vejledning, sådan at virksomhederne ved, hvad de har at rette sig efter?

Værsgo til ministeren.

Det er klart, at vi vil bestræbe os på at udsende en vejledning, snarest muligt efter at loven er vedtaget. Når det så er sagt, forstår jeg faktisk ikke, hvorfor ordføreren – og det er ikke for at være polemisk – overhovedet ikke glæder sig over, at 400.000 danskere fremover slipper for multimedieskatten, og faktisk også anerkender det fornuftige i, at man ikke laver alt for rigide beskatningsregler for kontrollen med fri telefon, men selvfølgelig sørger for, at reglerne bliver overholdt, bl.a. via de procedurer, som hr. Troels Lund Poulsen formentlig kender fra den almindelige kontrol i SKATs mekanismer.

Værsgo til spørgeren for anden korte bemærkning.

Der er jo selvfølgelig en diskussion om, hvem der er inde, og hvem der er ude, og hvor mange der slipper. Det afhænger jo præcis af, hvordan og hvorledes en vejledning er, hvor mange gange man kan ringe, og i hvilket omfang man kan ringe. Det er jo lige præcis det, der definerer, hvorvidt man er inden for området med skattepligt eller uden for området med skattepligt, og det er lige præcis det, som jeg altså går ud fra at vi får nogle mere udtømmende svar på under udvalgsbehandlingen.

Værsgo til ministeren.

Naturligvis skal udvalget have alle de svar, som udvalget måtte ønske, men jeg vil bare igen understrege, at regeringens intention netop er, at disse regler ikke skal være rigide og bureaukratiske, og at vi derfor også vil acceptere et vist omfang af enkeltstående private opkald, og man derfor ikke kan angive præcise opkaldsantal i vejledningen eller i øvrigt i lovgivningen, fordi det ikke er intentionen bag regeringens forslag. Regeringen ønsker faktisk at fremme fornuftig lovgivning, hvor der kommer til at være en overensstemmelse mellem praksis og lovgivning, og praksis vil jo være, at man også på en arbejdstelefon, selv om man har en privat telefon, en gang imellem i enkeltstående tilfælde vil foretage et privat opkald, og det skal vi da ikke kriminalisere.

Det, vi til gengæld skal sikre, er, at der kommer beskatning af fri telefon, der er et frynsegode.

Tak til ministeren.

Så skal jeg spørge, om de, der havde markeret til hr. Frank Aaens anden runde, vil markere igen, hvis de ønsker ordet. Jeg ser ikke nogen, der markerer. Så skal jeg spørge, om der er andre ordførere, som ønsker ordet i anden runde. Det er der ikke.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)