Skatteudvalget 2011-12
L 31
Offentligt
J.nr. 2011-311-0075Dato: 6. december 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre
love.
(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegun-stigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse forarbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for af-lønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af Bo-ligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillægtil grøn check m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 29. november 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Gitte Lillelund Bech (V).
Thor Möger Pedersen/ Søren Schou
Spørgsmål 31:
Ministeren skriver i sin kommentar til Dansk IT´s høringsvar flg. i høringsskemaet: ”Ad-gang via en datakommunikationsforbindelse til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bredforstand. En datakommunikationsforbindelse der via forskellige tjenester giver adgang tileksterne servere, hvor arbejdsgiveren har købt sig adgang, sidestilles i denne forbindelsemed ”adgang til arbejdsgiverens netværk”. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgangtil stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen”. Ministeren be-des præcisere, hvorvidt det er en forudsætning for at stille online baserede tjenester med”adgang til arbejdsgiverens netværk”, at arbejdsgivere har betalt for at bruge førnævnte tje-nester, eller hvorvidt gratis tjenester i nærværende sammenhæng ligeledes kan sidestillesmed ”adgang til arbejdsgiverens netværk”?
Svar:
Det afgørende for, om en arbejdstager kan siges at have adgang til arbejdsgiverensnetværk, er ikke, om online baserede tjenester er gratis eller ej.Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt internet, når arbejdstageren har adgang til arbejdsgive-rens netværk, svarer til de regler, som gjaldt før indførelsen af multimediebeskatningen.Adgang til arbejdsgiverens netværk er – ligesom dengang - ikke ensbetydende med, at ar-bejdstageren i enhver henseende skal have adgang til præcis de samme funktio-ner/dokumenter som på arbejdspladsen. Det er således ikke hensigten f.eks. at opstille kravom, at en bankassistent også hjemmefra skal have adgang til kundernes konti m.v. Men deter ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at arbejdstageren kan komme ind på virk-somhedens hjemmeside eller bare har adgang til at læse eller afsende mails, se sin kalenderetc. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgang til funktioner/dokumenter således, atman med mening kan tale om en arbejdsplads
Side 2