Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas. (Højere afgift på luftforurening fra NO x m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011. 1. behandling 29.11.2011. Betænkning 15.12.2011).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

For lige at afslutte den tidligere debat kan jeg da oplyse hr. Thomas Jensen om, at regeringen her stiller et ændringsforslag, som udskyder ikrafttrædelsen med 6 måneder. Det støtter vi fra Venstres side, men jeg kan love for, at vi også stemmer rødt til lovforslaget ved tredje behandling. Så at det skulle være så stort et særsyn, er dog besynderlig tale.

Når jeg går på talerstolen her ved anden behandling, er der sådan set flere grunde til det. Nu kan vi jo forstå, at regeringen over weekenden har indset problemerne i sit eget forslag, da det gjaldt generationsskifte. Så kunne man jo håbe, at den samme erkendelse også ville ramme regeringen, når det gælder forslaget om at femdoble NO x -afgiften. For advarslerne, som ikke kun er kommet fra erhvervslivet, har jo været massive. Det er ikke bare virksomheder, men også tillidsrepræsentanter, medarbejdere og fagforeninger, der har skrevet til og er mødt op i Skatteudvalget, fordi man er inderligt bekymret for, at en så markant – og ensidig dansk – stigning i afgiften på NO x vil flytte arbejdspladser ud af landet.

Jeg må selvfølgelig konstatere, at det jo ikke er et budskab, vi står alene med fra Venstres side, for som jeg har refereret, er der så mange andre, der er enige. Men det er jo altså også et budskab, der har gjort indtryk langt ind i regeringspartierne. Forud for førstebehandlingen lød budskabet fra hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, at en femdobling af NO x -afgiften var en særskat på industriarbejdere i landdistrikterne. Jeg synes egentlig, det var meget sigende, at en femdobling af NO x -afgiften i høj grad bæres af ufaglært arbejdskraft i landdistrikterne, for det er deres arbejdspladser, der ikke bare er i risikozonen, men i højrisikozonen for at blive ekspederet ud af landet. Hvad enten vi taler sukkerproduktion, gartnerierhverv, cementproduktion, teglværker, fiskemelsfabrikker, er der det samme budskab: Det her vil koste arbejdspladser. Og igen kan man sige, at vi jo har forsøgt at få regeringen til at kvalificere sine svar og sine oplysninger til Skatteudvalget ved at spørge ind til det gentagne gange. Det har været endog meget, meget vanskeligt at komme det nærmere end de tal, som regeringen selv har spillet ud med til at starte med.

Derfor er det jo interessant, hvad der står på de gule sider i Jyllands-Posten i dag, nemlig at de estimater, som er lavet omkring fjernvarmen, viser, at det her også rammer fjernvarmekunderne. Det har måske ikke været så meget fremme i debatten, men i og med at man producerer fjernvarme – afhængig af hvilken form for brændsel, man bruger – sker der en større eller mindre udledning af NO x , og så vil fjernvarmekunderne jo også opleve en ikke uvæsentlig stigning. Og set i forhold til de energiforhandlinger, der foregår i øjeblikket, er det da højst besynderligt, at når regeringen i øvrigt forsøger at fremme fjernvarmen, så kommer man med et forslag, der i så høj grad betyder, at den betaling, som fjernvarmekunderne skal aflevere, stiger så voldsomt. Så jeg tror, at hr. Rasmus Prehn glemte noget, da han sagde, at en femdobling af NO x -afgiften var en særskat på industriarbejdspladser i Udkantsdanmark. Han glemte at sige, at det også rammer fjernvarmekunderne. Det eksempel, vi har fra Jyllands-Posten i dag, er hentet i Brønderslev, og jeg ved ikke helt, hvor mange eksempler der skal til, før der vil være folketingsmedlemmer i regeringspartierne og i Enhedslisten, der besinder sig og tænker på, at der må være en grænse for, hvor mange arbejdspladser den her regering skal eksportere ud af landet.

Igen vil jeg sige: Der er masser af pæne ord omkring konkurrenceevne, men når vi bliver konkrete, går det galt. Jeg har endnu til gode at forstå, hvordan dansk gartnerierhverv bliver mere konkurrencedygtigt ved at skulle betale en femdobling af NO x -afgiften. Der er heller ikke nogen, der har kunnet give mig svaret på, hvordan fiskemelsfabrikkerne bliver mere konkurrencedygtige ved at skulle betale fem gange så meget i NO x -afgift. Og der er heller ikke nogen, der har kunnet oplyse mig om, hvordan dansk cementproduktion skal opleve at blive mere konkurrencedygtig, hvis den pålægges en NO x -afgift, der er fem gange så stor. Jeg har heller ikke set et godt bud på, hvordan de danske teglværker bliver mere konkurrencedygtige, ved at man femdobler NO x -afgiften.

Desværre er det sådan, at det her forslag markant vil koste danske arbejdspladser. Jeg er ikke i tvivl om, at NO x -udledningen vil falde som følge af det her forslag. Det er helt sikkert, for virksomhederne vil lukke, produktionen vil flytte andre steder hen, og så vil vi stå tilbage i et land, hvor der er mindre beskæftigelse, mindre vækst og mindre mulighed for at sikre, at vi har råd til at foretage investeringer, der kan fremme et sundt og bæredygtigt miljø. Men hvis man starter med at fjerne finansieringen, bliver det altså vanskeligt at foretage sig ret meget konstruktivt.

Jeg håber, at skatteministeren vil bruge andenbehandlingen her til at gribe en række af de bolde, jeg nu har kastet i luften. Det gælder også i forhold til de oplysninger, der er kommet frem i dag, og som viser, at de formodninger, som regeringen har lagt til grund for betydningen af det her for varmeregningen hos landets fjernvarmekunder, viser sig at være markant anderledes, i hvert fald når man ser på Brønderslev. Sådan er det jo desværre på en lang række områder med de skatte- og afgiftsforslag. Det bliver floskler, det bliver store ord og runde vendinger om det samlede finanslovforslag.

Med hensyn til konsekvensen af de enkelte lovforslag – bortset fra, at man indrømmer, at det koster 490 arbejdspladser i detailhandelen – bliver det ikke konkret. Det er dårligt politisk håndværk; det er en dårlig behandling af Folketinget, at vi ikke kan få klare svar, når budskaberne samstemmende lyder, at det her forslag vil koste arbejdspladser og svække danske virksomheders konkurrenceevne. Så det er indlysende klart, at det ikke er noget, vi i Venstre kan sige noget som helst positivt om, men jeg håber da, at skatteministeren i dag vil kaste lidt mere klarhed over forslaget, som det ligger.

Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Jeg vil sige, at behandlingen af L 32 har vist, at regeringen jo lytter til de indsigelser, der er kommet løbende i processen. Vi har udskudt indfasningen af den her afgift til den 1. juli 2012. Det er sådan, at virksomhederne får mulighed for at nedbringe deres NO x -udledning, inden afgiftspålæggelsen træder i kraft. Så hvis man indfører en masse ny teknologi, kan man også slippe billigere i afgifter. Så det er jo en ganske god måde at lytte til erhvervslivet på.

Derudover synes jeg, at det er ganske forstemmende, at vi under hele behandlingen af det her lovforslag ikke har hørt noget som helst bud fra Venstre på, hvordan Venstre vil nedbringe luftforureningen i Danmark. Jeg kan også se på de pågående energiforhandlinger, at Venstre ikke rigtig har lyst til at danse så meget med der. Jeg synes, at Venstre skylder et klart svar til alle de danskere, som har luftvejslidelser og har svært ved at trække vejret hver evig eneste dag, og alle de danskere, der potentielt kan få de her luftvejslidelser, på, hvorfor Venstre ikke har nogen politik for at nedbringe udledningen af bl.a. NO x. Det er det svar, jeg gerne vil have fra Folketingets talerstol i dag fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

At regeringen har lyttet til kritikken af det her forslag, er ikke en opfattelse, der deles af dem, der rammes af den her afgift. Fra dem har meldingen været, at nu skubber man bare problemerne 6 måneder, men man fjerner bestemt ikke problemerne.

Så må jeg sige, at det simpelt hen er for meget at skulle stå at høre Socialdemokratiet sige, at det alene er miljøhensyn, der er afgørende her, for den største kilde til NO x -udledningen i Danmark er transportsektoren. Hvad gør man med det her lovforslag? Man sænker afgifterne på benzin og diesel, for som følge af en højere NO x -afgift stiger prisen på benzin og diesel. Det kompenserer man så for ved at sætte de øvrige afgifter på benzin og diesel ned, for man ved, at det kan erhvervet ikke klare, det kan konkurrenceevnen og grænsehandelen ikke klare. Så er det dog topmålet at skulle høre, at det, man er optaget af, er at begrænse NO x -udledningen, når den sektor, der udleder mest, bliver friholdt. Det hænger ikke sammen.

Hr. Thomas Jensen.

Det var jo en lang gang udenomssnak. Vi fik ikke noget bud på, hvad Venstre vil gøre for at mindske luftforureningen i Danmark. Eller lød det nærmest, som om Venstre vil foreslå at pålægge transportsektoren en masse afgifter? Er det det, hr. Torsten Schack Pedersen vil?

Næh, jeg kunne egentlig godt tænke mig ganske klare svar. Hvis vi ikke kan få dem i dag – det ville være rart at få dem i dag – så kunne det være, at der kunne komme en forhandlingsvilje fra Venstre, når det handler om energi og klima. Vi har nemlig ikke hørt noget som helst fra Venstre om, hvad de vil gøre for at nedbringe luftforureningen. Der er simpelt hen alt, alt for mange danskere, som dagligt går rundt og har luftvejslidelser, som går rundt og virkelig har besvær med at trække vejret, og det er de folk, vi virkelig skal tænke på, når vi behandler sådan et lovforslag her.

Så jeg vil spørge hr. Torsten Schack Pedersen om, hvad Venstre vil gøre for at nedbringe NO x -udledningen, og hvad Venstre vil gøre for at mindske luftforureningen i Danmark. Et kort og klart svar, tak.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at den tidligere regering indførte en NO x -afgift. Men det var med den forskel, at de midler blev brugt til at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at sænke skatten på arbejde. Tidshorisonten var en helt anden end den, vi ser her.

Nej, det var ikke min hensigt at give regeringen gode ideer til, hvordan man kan stramme skatteskruen yderligere. Jeg ved godt, at man skal være varsom med at understrege potentielle finansieringskilder, for forslagene vil selvfølgelig blive grebet øjeblikkeligt. Det var selvfølgelig ikke min ambition. Men det er bare påfaldende, at formålet var at reducere NO x -udledningen, men man fritager benzin og diesel for det ved at kompensere den anden vej. Det virker noget besynderligt, og derfor er det her entydigt noget, der kommer til at svække danske virksomheders konkurrenceevne, og produktionen flytter bare til udlandet. Tingene vil højst sandsynligt udlede mere NO x ved at blive produceret andre steder end i Danmark, hvor miljøkrav og -indsats er effektiv. Jeg tror ikke, der er mange, der kan glæde sig over, at NO x -udledningen bare foregår lidt længere væk.

Så er det fru Gitte Lillelund Bech for en kort bemærkning. Eller hr. Thomas Jensen? Nej. Der er et identitetsproblem. Man kan ikke tvinge hr. Thomas Jensen til at tage ordet. Så er det fru Gitte Lillelund Bech, som jeg sagde. Det er altid klogt at gøre, som formanden siger.

Vi har en lille udfordring her, for jeg ønsker sådan set ikke at komme med en kort bemærkning til hr. Torsten Schack Pedersen, jeg ønsker at komme med en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen, som så åbenbart ikke har været oppe som ordfører alligevel. Derfor ville jeg egentlig på som privatist, men hvis vi skal holde ordførerrækken, er det vel en anden, der skulle stå her?

Så giver jeg ordet til fru Gitte Lillelund Bech som privatist.

Tusind tak. Grunden til, at jeg tager ordet som privatist, er sådan set, at jeg faktisk synes, det er lidt pauvert, at Socialdemokraternes skatteordfører ikke tør stille sig op og forsvare det her lovforslag. Socialdemokraternes ordfører, som det lige fremgik af det, der lige skete her i salen, ønskede alene at komme med korte bemærkninger og stille spørgsmål til Venstres ordfører, men ønsker sådan set ikke selv at gå op at forsvare det lovforslag, der ligger. Jeg synes, der er rigtig mange svar, man mangler at få fra Socialdemokraternes skatteordfører.

Jeg synes, det er værd at fremhæve det, der sker i Brønderslev lige i øjeblikket. Hvis man har læst Jyllands-Posten i dag, kan man se, at Brønderslev Forsyning er nødt til at varsle en stigning i fjernvarmeprisen for en almindelig husstand på 787,50 kr. i 2012, og det er på grund af NO x -afgiften. Det er rent faktisk sådan, at regeringen med den socialdemokratiske skatteordfører i spidsen tidligere har sagt, at man selvfølgelig kompenserer alle de husstande, som er mindrebemidlede. Derfor vil det også være sådan, at man i forbindelse med det lovforslag, som hedder L 31, og som lige har været til anden behandling, giver en grøn check, der ligesom skal dække de ekstra omkostninger, man får, hvis man er i en husstand og er mindre bemidlet, når f.eks. NO x -afgiften sættes op. Den grønne check er på 23 kr. om måneden. Der er immer væk langt fra 23 kr. om måneden og så op til en ekstra regning, der hedder 787,50 kr.

Så jeg vil fremhæve, at jeg sådan set synes, det er meget, meget pauvert, at man fra Socialdemokraternes side og den socialdemokratiske skatteordførers side ikke vil gå op at forklare de beboere, som er i Brønderslev, og som får fjernvarme fra Brønderslev Forsyning, hvordan det kan være, at de ikke engang kan få dækket den stigning, der er på grund af NO x -afgiften, med den grønne check, der skal gives til de mindrebemidlede familier. Det er den ene del.

Den anden del, jeg som privatist godt vil tage fat i, er det spørgsmål, der handler om, hvorvidt det her overhovedet nytter noget. Jeg synes, det er enormt fascinerende at læse Jyllands-Posten i dag, for på selv samme side har vi Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, tidligere energiordfører for Socialdemokraterne i Folketinget, som meget klart siger, at en femdobling af NO x -afgiften ikke hjælper til renere luft, og at det er noget sludder. Og hvorfor er det så det? Det er det sådan set, fordi den her afgiftsforhøjelse ikke gavner brugen af grønne energier som biogas og halm. Biogas er sådan set det, der bliver ramt hårdest, selv om man i regeringens eget energiudspil fremhæver biogas som værende noget, der skal satses på fremover.

Jeg har meget svært ved at forstå Socialdemokraterne, for de siger ét og gør noget andet. Jeg synes, det er værd at notere sig, at Socialdemokraterne ikke lytter, når et tidligere fremtrædende medlem hos Socialdemokraterne, tidligere energiordfører, går ud og siger: Prøv lige at høre her, venner, det er ikke godt nok.

Samlet set må jeg sige, at jeg synes, det er pauvert, at den socialdemokratiske skatteordfører ikke tør tage ordet som ordfører, men alene tør komme med korte bemærkninger til os andre. Vi tager gerne debatten, men jeg synes, det ville klæde Socialdemokraterne, at de sådan set også tog debatten selv. Tak.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Det er jo altid godt at tage en god debat med fru Gitte Lillelund Bech, og hvis fru Gitte Lillelund Bech også var her under førstebehandlingen i salen, ville hun vide, at der var en rigtig god og lang debat til langt ud på natten her i salen om det her forslag, L 32.

Men jeg synes jo, det er rigtig dejligt, når jeg kommer herop med en kort bemærkning til en Venstreprivatist, at jeg så igen kan stille det samme spørgsmål: Hvad vil Venstre gøre for at mindske luftforureningen i Danmark? Hvad vil Venstre gøre for at mindske NO x -udledningen? Det er jo det, der er tydeligt for enhver – hvis fru Gitte Lillelund Bech ikke vil svare på det: Venstre har ikke nogen som helst politik på det område. Men nu har fru Gitte Lillelund Bech som privatist mulighed for at give os indsigt i det.

Fru Gitte Lillelund Bech.

Jeg tror bare, jeg vil gentage det, jeg indledte med at sige: Jeg synes, det er pauvert, at den socialdemokratiske ordfører alene stiller sig op for at spørge Venstre om, hvad Venstre vil gøre. Hvis det var sådan, at den socialdemokratiske ordfører rent faktisk havde læst VK-regeringens energiudspil, ville den socialdemokratiske ordfører vide, at han kunne finde alle svarene der. Jeg vil ikke stå og læse op af det energiudspil, fordi det rent faktisk er et energiudspil, som er væsentlig bedre end det, der ligger på bordet spillet ud af den røde regering. Jeg synes sådan set, at hvis man er et regeringsbærende parti, skal man have svarene i stedet for at stille spørgsmålene, vil jeg sige til hr. Thomas Jensen.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg kan så sandelig forsikre fru Gitte Lillelund Bech om, at regeringspartierne har svarene, også når det kommer til energi, og når det kommer til klima. Men jeg kan forstå, at privatisten fra Venstre ikke ønsker at fortælle, hvad det er, der så står i Venstres udspil. Hvad er det, der er så fuldstændig genialt til at nedbringe NO x -udledningen? Jeg har ikke hørt det, og jeg tror heller ikke, det står der. Jeg er faktisk ret sikker på, at det ikke står i Venstres udspil. Men hvis det er sådan, at der står noget som helst om, hvordan Venstre vil nedbringe NO x -udledningen i Danmark, synes jeg, at fru Gitte Lillelund Bech kan komme herop på talerstolen som privatist og forklare Folketinget, hvad det er, der står om det. Tak.

Gitte Lillelund Bech.

Jeg savner stadig væk at få svar fra hr. Thomas Jensen. Jeg savner at få svar på, hvordan det kan være, at hr. Kim Mortensen, tidligere energiordfører for Socialdemokraterne, meget klart nu kan sige, at en femdobling af NO x -afgiften ikke hjælper til at give renere luft, at det er noget sludder, for det, der rent faktisk kommer til at ske, er, at afgiftsforhøjelsen rammer biogas, den rammer halm, hvilket ellers er det, som den nuværende regering ønsker at fremme. Det er åbenbart ikke et svar, jeg kan få fra Socialdemokraterne. Det kan være, det er, fordi det er skatteordføreren og ikke energiordføreren.

Jeg har heller ikke fået noget svar fra hr. Thomas Jensen på det, der drejer sig om den afgiftsstigning, som de kommer til at opleve i Brønderslev Forsyning. 787,50 kr. bliver fjernvarmen simpelt hen hævet med på grund af NO x -afgiften i 2012. Og hvad er det for et svar, som jeg rent faktisk kunne forestille mig man kunne få fra hr. Thomas Jensen? Det ville være et svar, som hed: Nej, men vi giver også en grøn check til de mindrebemidlede familier. Jeg må bare gøre opmærksom på, at det drejer sig om 23 kr. om måneden. Det forslår som – jeg ved ikke om, man må sige det fra Folketingets talerstol – en skrædder i helvede. Det dækker i hvert fald ikke fuldt ud, kan man sige, den ekstraregning, som man kommer til at give de beboere, som bor i Brønderslev, og som kommer til at opleve en stigning i deres fjernvarmepris på grund af NO x -afgiften.

Det er altid godt at spørge.

Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg er oppe som ordfører og ikke som socialdemokraten hr. Thomas Jensen, der gik op som ordfører og fik mere end 1 minut og så bagefter sagde, at det var med en kort bemærkning til hr. Torsten Schack Pedersen. Det var det så slet ikke.

Men det her er simpelt hen lige så meget vanvid som alt andet, skatteministeren laver i dag. Det er nok ikke i dag, at skatteministeren har lavet det. Det er i et eller andet lukket rum, hvor der ikke er nogen, der kunne rådgive skatteministeren, for de spindoktorer, de har til at rådgive, har i hvert fald ikke været gode nok. Det her vil komme til at koste arbejdspladser, rigtig mange arbejdspladser, vil jeg sige til skatteministeren.

Så kan jeg ikke lade være med at nævne Børsen den 9., hvor skatteministeren siger: Sundhed må gå forud for job. Og nedenunder er der en artikel om DanSteel i Frederiksværk, hvor 400 job er på spil. Det hænger ikke sammen. Man siger i sundhedens tegn, at vi skal skabe renere luft i Danmark. Ja, det er rart at have ren luft, men hvorfor gør man så ikke som i Sverige, hvor man lader pengene gå tilbage til virksomhederne til at nedbringe forureningen og så kun tager en administrationsafgift. Nej, her går de i statskassen, og man har jo den tanke, at den her afgift er for at tilgodese Enhedslisten, for at de kan hæve fattigdomsgrænsen, som de kalder den – det er starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft – sammen med det tidligere forslag med sukkerafgiften, der rammer alle danskere bredt og koster arbejdspladser i udkantsområderne. På samme måde vil NO x -afgiften koste arbejdspladser og øge udgifterne for den danske befolkning.

Vi har hørt om, som fru Gitte Lillelund Bech og hr. Torsten Schack Pedersen sagde, fjernvarmestigning; i Brønderslev stiger det 747 kr. Der er meget snak om Aalborg Portland, hvor man har den situation, at man faktisk leverer fjernvarme til 30.000 borgere i Aalborg. Jeg skal i den forbindelse oplyse skatteministeren om, at Aalborg er en stærk rød by. Der er mange arbejdere i Aalborg, der nyder godt af, at de har billig fjernvarme fra Aalborg Portland. Jeg vil garantere skatteministeren for, at de vil få en stigning, hvis Aalborg Portland, som man kan frygte, kommer til at drosle meget ned eller måske lukker og flytter virksomheden til udlandet – hvem ved – der er langt højere end den, de får i Brønderslev. Så er vi oppe og snakke om 3.000, 4.000, 5.000, 6.000 om året i stigning i fjernvarme. Der skal skatteministeren ud og forklare borgerne, hvorfor man lukker arbejdspladser i sundhedens navn.

Jeg synes også, at det er fint, hvis vi alle sammen kunne blive 100 år. Jeg synes også, at det er dejligt, at vi har ren luft i Danmark. Det tror jeg at vi alle sammen gerne vil have, men på den anden side er det måske ikke så dejligt igen, hvis ikke vi har nogen produktionsvirksomheder i Danmark, fordi det er og bliver produktionsvirksomhederne, der skaber økonomien i Danmark. Det er den private produktionsvirksomhed, der skaffer penge til, at skatteministeren kan dele ud. Det er ikke de offentligt ansatte, der skaffer penge til skatteministeren. Det er ikke alle dem på overførselsindkomst, der skaffer penge til skatteministeren. Det er alle de mange private erhverv, der ansætter folk i et job.

Det kan godt være, at der måske er lidt med sundheden, som vi skal gøre noget ved. Der har vi jo også lavet aftaler frem til 2020 om arbejdsmiljø, der skal forbedres. Det har slet ikke noget med det at gøre, at man ikke skal have forbedret vilkårene og man ikke skal have formindsket luftforureningen. Selvfølgelig skal man det, men man kunne jo gå lidt en anden vej og så sige til virksomhederne: Jamen vi opkræver en afgift, I få den tilbage til at nedbringe forureningen med, og når I har nedbragt til en vis grænse, falder den afgift væk, fordi så har vi opnået det, vi gerne vil. Det gør man ikke her. Her går man ind og lægger en afgift på virksomhederne og siger så, at vi bare skal bruge pengene til alt muligt andet. Så skidt med, om det koster arbejdspladser.

Så siger skatteministeren, at jamen vi skaber arbejdspladser i andre områder, men mange af de arbejdspladser, der bliver lukket herved, er lavtlønnede arbejdspladser, og det er arbejdspladser for ufaglærte. Det er nogle af de arbejdspladser, som i stor stil forsvinder fra Danmark. De flytter til udlandet. Mange af dem er i lavtlønsområdet, hvor de ikke har mere ud af at gå på arbejde, end de kan få på kontanthjælp. Jamen det vil sige, at hvis den her gruppe kom på overførselsindkomst i stedet for, skal skatteministeren ud og pålægge virksomhederne yderligere afgifter for at betale de sociale overførselsindkomster med det resultat, at der er endnu flere, der bliver afskediget, og så skal man opkræve endnu flere penge, og så flytter virksomhederne.

Så man har opnået at gøre det, som slet ingen i en krisetid havde troet en rød regering ville gøre, nemlig at gå ud og lukke arbejdspladser. I en krisetid har man behov for at kigge på, hvordan man kan stimulere væksten, hvordan man kan stimulere virksomhederne til at skabe arbejdspladser, og det gør man altså ikke ved at pålægge virksomhederne afgift efter afgift efter afgift.

Vi har også hørt om gartnerier med tusindvis af arbejdspladser, og nu kan jeg ikke engang huske, om det er 10.000 eller 30.000, nej, det er vist 10.000, jeg vil ikke her lægge mig fast på et tal, men det er rigtig mange arbejdspladser, der er på spil der, og det er også et lavtlønsområde, der forsvinder. Det handler om folk, som skatteministeren og hans parti og de andre partier i rød regering siger at man vil gøre en indsats for. For at skabe arbejdspladser, for at få kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet og for at dem, der er på dagpenge, kan komme ud på arbejdsmarkedet igen, pålægger man lige nogle store afgifter, der gør, at virksomhederne lukker, fordi de ikke kan konkurrere.

Hvis man kigger på omkringliggende lande som Tyskland, Norge, Holland og Sverige, vil man se, at der altså ikke arbejdes med NO x som led i en statsfinansiering. Tyskland har ikke afgifter på NO x , Holland har ikke afgifter, men dog et kvotesystem for overskridelse af aftalte udledningsmængder, Norge har en fond for visse sektorer, og Sverige opkræver afgiften primært i kraftsektoren, inklusive visse industriers egen kraftproduktion, og de penge går så tilbage til virksomhederne. Det er de lande, vi skal konkurrere med.

Tager man de grønsager, man kan få fra Holland, oplever man, at de kommer hertil og udkonkurrerer de danske grønsager; de er desuden meget forurenede af sprøjtegifte og ikke så sunde som de danske, men de udkonkurrerer de danske, fordi de er billigere, og sådan er det hele vejen igennem. Det er det, vi er oppe imod, vil jeg sige til skatteministeren. Vi skal konkurrere mod lande, der sælger varer til Danmark, og så skal skatteministeren ud og forklare danskerne, hvorfor de skal betale tre eller måske fire gange mere for varen i Danmark, end de skal betale på den anden side af grænsen. Det er altså et kæmpestort problem, som vi i Dansk Folkeparti ikke har forståelse for.

Derimod skulle man være gået ud til virksomhederne og have sagt: Vi har en krise her, og vi skal ud af den krise. Hvad skal der til, for at I kan skabe arbejdspladser? Og så vil jeg garantere for, at virksomhederne havde budt ind med rigtig mange forslag til, hvordan man kunne gøre det. Men det lytter man ikke til. Man siger: O.k. Vi udskyder NO x -afgiften et halvt år, og det er helt fint. Det synes vi også i Dansk Folkeparti, jo længere, jo bedre. Og så skal skatteministeren ned i EU og forhandle et bundfradrag igennem. Hvad sker der så, hvis ikke skatteministeren kan forhandle et tilfredsstillende stort bundfradrag igennem? Jamen så er det loven, der gælder, og så står vi med de store afgifter.

Det er situationen, som vi oplever den i dag. Vi står med en regering, der består af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale, og det er totalt uforståeligt, at Radikale går med til den her slags. Jeg har altid haft opfattelsen af, at Radikale ville styrke de danske produktionsvirksomheder og hjælpe dem til at kunne have en produktion i Danmark. Nej, nej, det gør man ikke, og man har støtte af Enhedslisten, der siger: Ja tak, bare vi får noget til overførselsindkomsterne. Men deres ønske er også, at alle skal have lige lidt, at alle skal være lige fattige, at der ikke må være nogen, der tjener penge, at der ikke må være nogen, der skaber vækst i Danmark. Vi skal tromles tilbage til middelalderen, for det er der, vi hører hjemme, med et gammelkommunistisk system som i Sovjet, der spillede fallit, det er der, vi skal hen. At regeringen hopper på den limpind, er ufatteligt.

Så til skatteministeren: Det ville være dejligt, hvis skatteministeren ville gå herop på talerstolen og forklare, at det her ikke lukker arbejdspladser på nogen som helst måde, og ville give en skriftlig garanti for, at de her afgifter ikke koster nogen danske arbejdspladser – de arbejdspladser, som vi har så stor brug for i den her krisetid. Men man kan jo have sine tvivl om, hvorvidt skatteministeren egentlig vil gå op og love, at det ikke koster arbejdspladser, for regeringen har jo dårlig erfaring med at love for meget.

Men jeg håber da, at ministeren er mand nok til at gå herop og give et løfte om, at det ikke skal koste arbejdspladser.

Tak til ordføreren. Hvis de øvrige ordførere ikke ønsker ordet, giver jeg ordet til hr. Hans Kristian Skibby som privatist.

Grunden til, at jeg har valgt at udtale mig som privatist, er selvfølgelig ikke, at jeg har en anden holdning end Dansk Folkeparti. Det er ikke derfor, jeg går op som privatist. Nej, det er simpelt hen, fordi det her er et område, som er utrolig vigtigt, ikke bare for os som danskere, men også for hele det samfund, vi har i Danmark. Hvis vi skal blive ved med at være et velfærdssamfund, som også har råd til og plads til at give til dem, som ikke kan klare sig selv, og som er kommet i en økonomisk dårlig situation, fordrer det også, at vi har nogle, der er i stand til at generere overskud, likviditet og udenrigshandel til Danmark. Og det er her, hvor det her lovforslag går den aldeles forkerte vej.

Jeg har egentlig glædet mig til efter det folketingsvalg, vi har haft, at være erhvervsordfører for Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi også har nogle, som taler på erhvervslivets vegne, netop for at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne osv. Men det er ganske forfærdeligt, at vi tilsyneladende har et regeringsflertal her i Folketinget efter det seneste valg, som på den måde og i den grad er i stand til at have en dagsorden om, at man gerne vil have danske arbejdspladser nedlagt og ud af Danmark.

Flere ordførere har været inde på det her med forskellige brancher i Danmark, hvor det går den forkerte vej, hvis de her energiafgifter bliver til virkelighed. Danske gartnerier er faktisk et erhverv, som genererer omkring 10.000 job i Danmark enten direkte eller indirekte i tilknyttede erhverv – 10.000 helårsbaserede job i Danmark. De genererer en udenrigshandel på 3 mia. kr. om året, og de producerer for 4,5 mia. kr. tilsammen. Det er krydderurter, det er tomater, det er agurker osv. Det er danske gode, sunde fødevarer uden pesticider og alt muligt andet i.

Det, vi kan se frem til nu, er, at man med det her lovforslag vil øge udgifterne til energiafgifter med omkring 113 mio. kr. for de danske gartnerier. Det er bare deres del af regningen, det er alene til de her gartnerier, 113 mio. kr. – det er NO x -afgifter, det er øgede tariffer, det er større fjernvarmebidrag osv.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får regeringen i tale i den her sag. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi har en regering, som har kæmpet for at få flertallet i Folketinget og har fået det efter en lang og fair valgkamp, og når man så kommer med de her meget vidtgående lovforslag, som økonomisk vil gøre, at mange af vores virksomheder mister konkurrenceevne, vil man ikke engang gå op på talerstolen og forklare og forsvare de her lovforslags præmisser; det er en falliterklæring. Det synes jeg måske alligevel at man skulle overveje en ekstra gang.

For var det så bare sådan, at de danske gartnerier – bare for at tage dem igen – var nogle rigtige miljøsvin, som nogle kunne finde på at sige. Men nej, sådan er de faktisk ikke. Det er faktisk et erhverv, som siden 1996 har formået at nedbringe sit varmeforbrug, sit energiforbrug med over 40 pct., i forhold til at produktionen jo faktisk er øget. Der er investeret massivt i nye væksthuse. Der er investeret massivt i LED-teknologi for at få strømregningerne ned, for at bruge mindre af den dyre strøm, for at bruge mindre strøm, som er baseret på kul, og alt det, der skal til. Det har man i de danske gartnerier investeret rigtig, rigtig mange hundrede millioner kroner i.

Takken for det får de så nu. Vi kan se i regnskabstallene for 2010, at den her branche genererede et overskud på godt 100 mio. kr., omkring 120 mio. kr. Det er så lige nøjagtig det overskud, som et flertal her i Folketinget tilsyneladende synes er helt fair og helt legitimt at tage fra den her branche. Vi tager 113 mio. kr. i nye afgifter. Jeg ved godt, at det skal indfases, og at det er over en periode, men det ændrer ikke ved vilkårene for og grundforudsætningerne i, at man vælger at øge afgifterne mærkbart for danske gartnerier. Det er et erhverv, som har rigtig mange medarbejdere ansat udeomkring i det, vi kalder den ydre del af Danmark. De har folk ude på øerne, de har folk i vores landdistrikter, de har rigtig mange ufaglærte medarbejdere i den branche, og branchen skønner faktisk, at hvis ikke det her lovforslag bliver pillet af bordet, med de her 113 mio. kr., vil det inden for en årrække skønnet medføre, at man mister 80 pct. af de her job inden for den her branche. Det er altså 8.000 job.

Så oplever vi i sådan en situation, hvor vi faktisk burde tale om vækst og motivere vores liberale erhverv til at øge en ekstra indsats og investere i nye job og skabe flere job i Danmark, det modsatte fra et flertal her i Folketinget, hvor man går ud og giver dem en stor, stor regning lige ind på skrivebordet. Jeg synes, det er en uanstændighed, og jeg synes, at regeringen burde være mand nok til at gå op og forklare, hvorfor det skulle ske, og hvad rimeligt der er i det.

Tak. Ønsker flere at udtale sig? Hr. Torsten Schack Pedersen.

Grunden til, at jeg går op som ordfører i anden runde, ligger i forlængelse af det, hr. Hans Kristian Skibby sagde, nemlig en stor forundring over, at der ikke er nogen fra regeringspartierne eller ministeren, der vil svare på de spørgsmål, der bliver rejst; at man ikke vil forholde sig til den lange række kritikpunkter, der bliver rejst; at man efter lidt misforståelser godt vil gøre brug af muligheden for at komme med korte bemærkninger, men ikke selv vil stille sig op som ordfører.

Jeg må sige, at jeg synes, det er lidt besynderligt, at man ikke tør stå på mål for det lovforslag, man har fremsat. Altså, de entydigt negative konsekvenser, som en række folketingsmedlemmer her fra talerstolen har påpeget, og de oplysninger, der i dag er i Jyllands-Posten, om, at de tal, som regeringen har sagt skulle gælde for fjernvarmekunder, ikke holder, og at regningen bliver meget større, gør åbenbart ikke noget indtryk. Det går nok, hvis man ikke snakker om problemerne, går de nok væk. Men jeg kan forsikre regeringen for, at de her problemer ikke går væk ved ikke at tale om dem, for vi er mange, der er stærkt bekymrede over, at det her forslag kommer til at koste massivt for antallet af arbejdspladser i Danmark.

Det synes vi at regeringen og Enhedslisten burde stå ved, og de burde turde gå op på Folketingets talerstol og svare på de mange spørgsmål, der er blevet rejst, og ikke bare sidde og putte sig. Men det er så den strategi, man har valgt. Jeg forstår det selvfølgelig godt, for det kan være vanskeligt at kigge de danskere direkte i øjnene, hvis arbejde nu er i risikozonen. Det gælder både virksomhedsejere, tillidsrepræsentanter og fagforeningsrepræsentanter, som i forbindelse med det her lovforslag både i høringssvar og i deputationer i Skatteudvalget har sagt, at det her er til stor, stor skade for deres virksomheder med hensyn til bevarelsen af danske arbejdspladser.

Jeg troede da, at man havde rygrad nok til at stille sig op og sige: Fint nok, men vi synes så bare, at I skal finde noget andet at lave, for jeres arbejdspladser er ikke vigtige; dem kan vi godt undvære. Der kan vi da så tale om en reel politisk uenighed, men jeg synes, at det med de mange spørgsmål, der er blevet rejst her i dag, er svagt, at man ikke tør rejse sig op og indtage Folketingets talerstol.

Tak til ordføreren. Vi er i gang med en anden runde, og jeg giver ordet til hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Hvis folk har en meget, meget dårlig sag, er det tit sådan, at de kryber i skjul. Det er også det, der sker her i Folketingssalen i dag. Grunden til, at der ikke er nogen fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale eller Enhedslisten, der ellers altid plejer være friske på at gå op og tage ordet, er selvfølgelig, at de har erkendt, at det her simpelt hen er en rigtig, rigtig træls, dum sag, der skader dansk erhvervsliv, der skader danske arbejdspladser og medfører, at et stort antal vil miste deres job, når det her slår igennem, fordi vi ikke kan konkurrere med omverdenen.

Hvis regeringens måde at styrke og få Europa på fode igen på er at lukke arbejdspladser i Danmark, så de kan oprettes i Tyskland, Polen, Holland, Frankrig, eller hvor de nu skal ligge i stedet for, så man kan sige, at Danmark har gjort en indsats, så er der ikke ret meget andet at gøre end at sige: Tak for kaffe! Det er nok derfor, statsministeren måske ved det kommende valg til Europa-Parlamentet stiller op som kandidat til en formandspost dernede og så forlader det danske Folketing og overlader statsministerposten til en anden. Det kan godt være, at det er en tese, jeg slynger ud her, men lad os nu se, om det ikke holder stik, når det kommer til stykket. Så forlader man den synkende skude.

Men det er fantastisk, at vi skal høre på, at man i de fire partier, der kalder sig arbejderpartier, går ud og siger: Glem alt om det. Vi lukker lige jeres arbejdspladser. Vi skal bruge penge til overførselsindkomster i stedet for. Jeg håber virkelig, at der er mange, der ser det her og så finder ud af, hvor skadeligt det her er for det danske samfund. Men vi må tage det, som det kommer, og så skal vi nok ikke regne med, at der er nogen fra regeringspartierne, der går op og tager ordet her i dag.

Hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Jeg så mig nødsaget til lige at gå på talerstolen. Jeg synes simpelt hen, det er beskæmmende, at der ikke er nogen fra regeringspartierne eller regeringens støttepartier, der vil tage ordet til den her debat. Jeg synes, det er en hån mod de tusindvis af medarbejdere ude på danske virksomheder, der står til at miste deres job, at der ikke nogen, der vil tage debatten. Så jeg vil anmode ministeren om at gå på talerstolen og konkludere på den debat, vi har haft til andenbehandlingen her i dag.

Tak til hr. Mads Rørvig. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-9, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.