Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 3. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas. (Højere afgift på luftforurening fra NO x m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011. 1. behandling 29.11.2011. Betænkning 15.12.2011. 2. behandling 19.12.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Vi står nu ved målstregen for et meget afgørende lovforslag, et lovforslag, der massivt vil forringe danske virksomheders konkurrenceevne, et lovforslag, der vil mindske investeringerne i danske virksomheder, med andre ord et lovforslag, der vil koste tusindvis af danske arbejdspladser. Regeringen har hidtil forsøgt at begrunde forslaget med miljøhensyn. Det kunne selvfølgelig være rart med lidt fakta i den diskussion, og lad mig for historieskrivningens skyld nævne, at fra 1990 til 2008, som er de senest tilgængelige tal, er NO x -udledningen i Danmark næsten halveret, blot for at slå det fast.

Men i går i Jyllands-Posten blev regeringens miljøargument så afsløret som det rene bluff, for her afslørede Enhedslistens hr. Per Clausen, at formålet med forslaget alene er at få ekstra penge i statskassen. Det er ærlig snak, for når vi under udvalgsarbejdet har spurgt ind til miljøeffekten, ja, så har det været svært for skatteministeren at redegøre for effekten. Det bedste bud er, at forslaget betyder 100 ekstra leveår i Danmark, altså 100 danskere, der lever 1 år længere, eller 1.000 danskere, der lever godt en måned længere. Gør man nu sundhedseffekten op på hele befolkningen, betyder forslaget med alle de usikkerheder, der knytter sig til de tal, at danskerne kan se frem til at leve 9½ minut længere. Jeg må sige, at det er det tætteste, regeringen endnu er kommet på valgløftet om de 12 minutter.

I går i Skatteudvalget fik vi en henvendelse fra LO i Aalborg, hvor formanden, hvis jeg ikke husker helt galt, også er socialdemokratisk byrådsmedlem og tidligere socialdemokratisk folketingskandidat, og overskriften er ganske klar, med store bogstaver: »TAG NU OG LYT – TAG LOVFORSLAGET OM KNOX AFGIFT af ...«. Indholdet er klart, nemlig at regeringens forslag vil koste arbejdspladser.

Den samme opfordring er i øvrigt kommet fra DI, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, Dansk Metal og Dansk Fjernvarme. Som Jyllands-Posten også kunne skrive i mandags:

»Selv om de fem organisationer rammes vidt forskelligt af NOX-afgiften, deler de opfattelsen af, at NOX-afgiften vil ramme eksporten, koste danske job, blive en dyr oplevelse for Danmarks fattigste og kun vil have en ringe og i værste fald en negativ miljøeffekt.«

Svaret fra skatteministeren til en af de mange henvendelser i Folketingets Skatteudvalg er ren tale. Skatteministeren skriver nemlig:

»Og lad mig en gang for alle slå fast, at i Danmark er det virksomhederne selv, der bestemmer, om de vil producere her i landet eller ej. Derimod er det det offentlige, der bestemmer under hvilke betingelser, man må drive virksomhed.«

Betal eller forsvind, ja, det er så budskabet fra regeringen til danske virksomheder: Kan du ikke lide lugten i bageriet, jamen så tag dit gode tøj og gå. Det vidner altså om en total mangel på forståelse for virksomhedernes konkurrencesituation i Danmark. Betal eller forsvind, vi har ikke brug for jer, vi har ikke brug for jeres arbejdspladser. Det er så budskabet fra en regering, der forsøger, men også kun forsøger, at tale om flere arbejdspladser, for i handling er resultatet det modsatte.

I Venstre vil vi ikke være med til at gøre det attraktivt for virksomheder at flytte til udlandet. Vi ønsker faktisk, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark, at det skal være attraktivt at investere, skabe vækst og beskæftigelse. Vi skal øge beskæftigelsen i Danmark, vi skal øge væksten, det styrker fundamentet for vores velfærdssamfund. Det her lovforslag trækker i den forkerte retning. Regeringen forsøger at sige, at den jo lytter, men den har så hverken lyttet til de relevante virksomheder, til fagbevægelsen eller til de tillidsrepræsentanter for en lang række virksomheder, der har kritiseret det her forslag. Jovist, ulykkerne rammer først virksomhederne om 6 måneder og ikke som først annonceret om 10 dage, men budskabet er jo klart for virksomhederne, og budskabet er klart for fagbevægelsen: Det her forslag koster danske arbejdspladser.

Jeg ved godt, at regeringen har udpeget en eksportminister, men jeg troede ikke, det var en eksportminister, der skulle eksportere danske arbejdspladser ud af landet. Hvis det var succeskriteriet, så er det her lovforslag fremragende, for det her vil om noget øge eksporten, men desværre eksporten af danske arbejdspladser ud af landet. Det er den forkerte vej at gå, særlig i den økonomiske situation, vi er i nu, ensidigt at pålægge danske virksomheder ekstra byrder, ekstra skatter og afgifter, og særlig når det gælder virksomheder, der er i en benhård international konkurrence, hvor man ikke har mulighed for at flytte afgiften over på slutpriserne. Det bliver en afgift, virksomhederne selv må bære, og det betyder, at omkostningerne ved at producere i Danmark bliver markant højere, end tilfældet er i dag. Det betyder, at det bliver langt mere attraktivt at flytte sin virksomhed til udlandet.

Derfor kan vi i Venstre under ingen omstændigheder støtte dette forslag. Vi gratulerer eksportministeren med succesen, men jeg tror, det er en ufrivillig succes i forhold til eksport af gode danske arbejdspladser.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Vi havde en lang debat om luftforureningsafgiften under førstebehandlingen, og der var også nogle pæne træfninger under andenbehandlingen. Desværre har debatten omkring det her lovforslag været præget af dommedagsprofetier og forkerte beregninger. Lad os tage et eksempel, som også hr. Torsten Schack Pedersen nævnte under sin ordførertale. I Jyllands-Posten har man de seneste par dage kunnet læse, at det her lovforslag i gennemsnit vil medføre en afgiftsstigning på op imod 1.000 kr. årligt for fjernvarmekunder. Der blev nævnt et eksempel med en ekstraregning på 787,50 kr. årligt for en almindelig husstand i Brønderslev. Men varmeregningen for en almindelig husstand vil i gennemsnit stige med 125 kr. årligt. Eksemplet fra Brønderslev med en stigning i varmeregningen på 787,50 kr. viste sig at være baseret på en forkert afgiftssats.

Jeg vil gerne have lov til bruge lidt tid på at præcisere forslagets formål samt konsekvenserne heraf. Det her forslag har to overordnede formål, nemlig at reducere udledningen af NO x og sikre finansiering til de af regeringen højt prioriterede områder på finansloven for 2012. Ud over at være skadeligt for miljøet er NO x uhyre skadeligt for menneskers sundhed. Et forsigtigt skøn siger, at den her afgiftsforhøjelse alene vil medføre, at 75 menneskeliv færre vil gå tabt hvert år. Regeringens afgiftsforhøjelse indebærer, at de samlede NO x -udledninger fra stationære anlæg falder med en tredjedel, at det faktiske energiforbrug falder, og at der udledes færre drivhusgasser. En miljøafgift vil afspejle skadesomkostningen ved forureningen, så forureneren betaler for de skader, som påføres samfundet. De virksomheder, som belastes mest som følge af det her forslag, er derfor også de virksomheder, som forurener mest. Og det er så mit håb og min forventning, at de virksomheder nedbringer forureningen både af hensyn til de ansattes beskæftigelse og af hensyn til forureningens ofre.

Det er ikke grebet ud af luften, at erhvervene har mulighed for at reducere NO x -udledningerne. Den nuværende NO x -afgift har haft meget stor virkning på udledningerne af NO x . Det har vist sig, at det har været muligt at gennemføre markante reduktioner med langt færre omkostninger end ventet for de virksomheder, som forurener. Og mine forventninger til NO x -reduktionspotentialet er derfor baseret på erfaringer fra introduktionen af NO x -afgiften, som den tidligere regering gennemførte, erfaringer fra udlandet, herunder Sverige, og så også driftsøkonomiske analyser.

Regeringspartierne ønsker sammen med Enhedslisten at føre en ambitiøs miljøpolitik, herunder at sikre en renere luft. NO x -afgiftsforhøjelsen er et element i den her ambition. Og så må jeg endnu en gang påpege, at den samlede finanslov skal ses under et, ligesom det var praksis under den tidligere regering. Den samlede finanslov fremmer vækst og beskæftigelse. Det skønnes, at der kommer en øget beskæftigelse som følge af regeringens kickstart på 9.000 personer i 2012 og 12.000 personer i 2013.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Vi tager de korte bemærkninger fra pladserne, og jeg vil bede alle trykke sig ind, så vi kan holde styr på det heroppe fra vores skærm her ved formandsstolen. Den første er hr. Torsten Schack Pedersen.

Den socialdemokratiske ordfører undlod jo fuldstændig at forholde sig til det, jeg fremhævede i min ordførertale, nemlig at Enhedslistens hr. Per Clausen jo i Jyllands-Posten i mandags undsagde regeringens sundhedsargument. Der var budskabet klart: Man skulle have nogle penge i kassen til at finansiere andre ønsker. Og når det er så dårligt beskrevet, og det bliver vi jo bare i forhold til sundhedseffekten bekræftet i nu, er det jo helt åbenbart, at det er et finansieringsforslag. Jeg forstår ikke, hvorfor den socialdemokratiske ordfører så nonchalant ser på det massive antal henvendelser, der er kommet til Folketingets Skatteudvalg, fra virksomheder, fra faglige organisationer, fra tillidsfolk, som er dybt, dybt bekymrede for deres beskæftigelse. Men det er åbenbart ikke noget problem, for når regeringen samlet set ... og vi kender musikken.

Er hr. Thomas Jensen ikke bekymret for, at de reelle budskaber, vi er blevet mødt med i Skatteudvalget og sågar i dag, hvor LO i Aalborg er ude at opfordre regeringen til at tage forslaget af bordet, betyder, at det vil koste massivt på antallet af arbejdspladser i Danmark?

Ordføreren.

Som jeg også sagde under min ordførertale, har vi i regeringen og i regeringspartierne lyttet, for der er jo et ændringsforslag om, at den her lov først skal træde i kraft den 1. juli 2012, og det har netop den gode adfærdsmæssige virkning, at virksomhederne kan nå at reducere NO x -udledningen, inden afgiften bliver pålagt, og på den måde kan man også nå at reducere den afgift, som man ellers skulle have betalt, hvis ikke man havde gennemført investeringen i det her. På den måde vil dommedagsprofetierne omkring beskæftigelsen nok ikke helt holde stik, for hvis virksomhederne virkelig reducerer udledningen, vil vi komme i retning af, at vi kan holde på arbejdspladserne herhjemme.

Derudover bringer hr. Torsten Schack Pedersen også hr. Per Clausens udtalelser på banen, og jeg vil bare sige, at jeg ikke tror, at Venstres ordfører lyttede til min ordførertale. Jeg sagde jo klart og tydeligt, at der er to formål med den her lov: dels at reducere luftforureningen, dels at finansiere mange af de tiltag, som regeringen lægger op til i finansloven for 2012.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu undsiger hr. Per Clausen sundhedsdelen i Jyllands-Posten, men det bliver nok svært at få den socialdemokratiske ordfører til at indrømme det. Hvis det, hr. Thomas Jensen siger, skulle være korrekt, om, at man har lyttet til virksomhederne, så ulykkerne først rammer dem 6 måneder senere, så burde provenuet af NO x -afgiften jo blive lavere, for nu har virksomhederne haft tid til at omstille sig. Kan hr. Thomas Jensen så ikke bekræfte, at i stedet for det fulde provenu ved at indføre afgiften i hele 2012 regner man nu med det halve provenu, fordi man indfører afgiften i halvdelen af 2012. Det betyder altså, at man ikke forudsætter, at NO x -udslippet er reduceret, man regner med halvdelen af provenuet, fordi det er halvdelen af året. Så den omstillingseffekt, som hr. Thomas Jensen taler om, er ikke regnet med i provenuberegningerne, og så falder argumentet fuldstændig til jorden.

Ordføreren.

Venstres ordfører bliver ved med at sige, at hr. Per Clausen har været ude at sige noget om sundhedseffekt, og som jeg sagde i min ordførertale, vil det føre til, at der er 75 mennesker færre pr. år, som dør af den her luftforurening. Det synes jeg er en rigtig, rigtig positiv sundhedseffekt, og det tror jeg også hr. Torsten Schack Pedersen mener, hvis det var sådan, at han skulle konfronteres med 75 mennesker, som var stærkt angrebet af gener fra luftforurening.

I forhold til provenuet er det jo sådan, at hvis virksomhederne nedbringer udledningen – det håber jeg så sandelig de gør – skal de jo heller ikke betale den samme afgift, som de skulle have gjort, hvis de ikke gennemførte den her investering i at reducere udledningerne. Så jeg går da stærkt ud fra, at de provenuberegninger, som følger af det her lovforslag, er korrekte.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan høre på Socialdemokraternes ordfører, at han er fuldstændig ligeglad med de op mod 10.000 mennesker, der kommer til at miste deres arbejde som følge af det her. Jeg synes, at det er en hån mod de hårdtarbejdende danskere, der hver dag står op og gør en indsats her i landet, at ordføreren for Socialdemokraterne står og taler om sundhed fra Folketingets talerstol, til trods for at de her penge jo ikke føres tilbage til virksomhederne til at lave arbejdsmiljøinitiativer for, sådan som de gør i Sverige. Det her handler udelukkende om, som hr. Per Clausen også har sagt, at få flere penge i kassen.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om det overhovedet ikke påvirker den socialdemokratiske ordfører og Socialdemokraterne, at LO massivt er ude at kritisere det, og at Dansk Metals formand, Thorkild E. Jensen, sagde til Børsen den 30. november, at det er decideret hul i hovedet at indføre en NO x -afgift for at fremme miljø og sundhed, som slet ikke virker, samtidig med at den vil gøre hårdtarbejdende danskere arbejdsløse. Lytter Socialdemokraternes ordfører slet ikke?

Ordføreren.

Både Socialdemokraternes ordfører og regeringspartierne lytter selvfølgelig. Det er netop derfor, at vi har vedtaget et ændringsforslag, der gør, at virksomhederne får et halvt år til at gennemføre investeringer i de her NO x -reducerende teknologier. Så der bliver bestemt lyttet, må jeg sige til fru Ellen Trane Nørby.

Men spørgsmålet er, om fru Ellen Trane Nørby har kigget på det scorecard, som VK-regeringen efterlod. Man sendte 175.000-190.000 arbejdspladser ud af Danmark. Så synes jeg nok, at det er lidt småpatetisk, at man nu begynder at kere sig så meget om de danske arbejdspladser. Vi kan godt tage branche for branche, hvor fru Ellen Trane Nørby har været med til at sende arbejdspladser ud af Danmark. Det synes jeg kunne være en rigtig god diskussion.

Med indførelsen af den her afgift gør vi jo egentlig det samme, som VK-regeringen gjorde med skattereformen, forårspakke 2.0, nemlig at lægge en afgift på, fordi vi gerne vil have virksomhederne til at ændre adfærd, så de får reduceret deres NO x -udledning. Det er egentlig bare det samme, vi gør. Vi hæver afgiften med det her forslag, og på den måde sikrer vi, at virksomhederne gør endnu mere for at lægge sig i selen for at reducere udledningen. Det er også det, der er kommet frem under behandlingen af det her lovforslag. Der er et potentiale for at reducere det yderligere.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jo tak, men tager vi bare en af de virksomheder, der har været ude at kritisere, kan vi jo tage Aalborg Portland, hvor direktøren har sagt til Børsen den 30. november, at en udsættelse af betalingen på ingen måde gavner, fordi de, som han siger, allerede anvender den mest miljøvenlige teknologi, der findes.

Derfor handler det her jo ikke om miljø. Det handler jo ikke om sundhed. For hvis arbejdspladserne flytter fra Aalborg, Lolland-Falster, Randers og Fur og fra nogle af de andre områder af landet, hvorfra der jo har været deputationer herinde i udvalget, og det er både folk på produktionsgulvet og fra direktionsgangene, som har påpeget, at det her vil betyde, at virksomhederne lukker, og flytter til Polen eller Tyskland, gavner det jo ikke miljøet, når de virksomheder, der overtager produktionen, er langt mere miljøforurenende end de danske virksomheder. Derfor hænger Socialdemokraternes ordførers argument ikke sammen. Det er, som Thorkild E. Jensen, formanden for Dansk Metal, siger, en knyttet næve i et i forvejen blåt øje.

Derfor må jeg bare fastholde, at det, vi ser i dag, er, at regeringen vedtager det ene lovforslag efter det andet, der sender arbejdspladser ud af landet, og de eneste svar, vi får, er, at vi ikke kan få noget svar, fordi Socialdemokraternes ordfører er ligeglad med de danskere, der bliver arbejdsløse som følge af regeringens politik.

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke ligeglad, og jeg har også lyttet. Jeg har lyttet til alle tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter, direktører og alle andre, der er kommet på Christiansborg for at få foretræde for Skatteudvalget, og jeg har haft bilaterale møder. Jeg har lyttet, lyttet og lyttet.

Jeg har også set på de saglige svar, der er kommet fra Skatteministeriet. Jeg ved ikke, om fru Ellen Trane Nørby har brugt tid på at læse svarene. Det er godt. Så synes jeg, at fru Ellen Trane Nørby skal holde sine påstande i sine korte bemærkninger op mod det svar, der er kommet på spørgsmål 17. Fru Ellen Trane Nørby giver jo udtryk for, at de her virksomheder ikke kan reducere mere; det kan de simpelt hen ikke, fordi de har den bedst mulige teknologi. Men i svaret på spørgsmål 17, handler det om det, der hedder best available technology, og der står der:

»Med hensyn til BAT normerne skal man være opmærksom på, at de ikke udtrykker en uovervindelig nedre teknisk grænse for, hvor lave udledningerne kan blive.«

Det viser jo netop, at virksomhederne rent faktisk har et større potentiale for at nedbringe udledningen.

I øvrigt, dengang fru Ellen Trane Nørbys eget parti og egen regering gennemførte det her i 2009, var det jo også sådan, at vi hørte fra nogle af de selv samme virksomheder, at de heller ikke dengang mente, at de kunne reducere udledningerne. Men alligevel, og det synes jeg at vi skal være glade for og takke dem for, har det jo vist sig, at de kunne nedbringe udledningerne betydelig mere, end de sagde, dengang lovforslaget var på vej. Så jo, der er potentialer her.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg kan godt høre, at det er meget svært at få ordføreren til at forholde sig til fakta om danske arbejdspladser og NO x -udledning og om, hvad det betyder. Jeg kan også forstå, at ordføreren blankt ligesom skatteministeren erkender, at sundhed går forud for job. Det var det, ordføreren sagde, og det er det, skatteministeren har sagt til Børsen den 9. december: Sundhed går forud for job. Færdigt arbejde! Det er også det, ordføreren siger. Der er 75, der lever længere, hvis vi indfører den her NO x -afgift, og det er jo meget godt, og de har heller ingen job, så de bliver heller ikke slidt ned. Det er det, der er fakta efter det her.

Betyder det overhovedet ikke noget for ordføreren, når Aalborg Portland som en af de mange virksomheder, der bliver ramt, siger, at de har reduceret så meget – de har halveret udledningen siden 2006 – at de stort set ikke har mulighed for at reducere mere? Er man totalt ligeglad med, hvad virksomhederne har oplyst til Skatteudvalget?

Ordføreren.

Jeg er absolut ikke ligeglad med de ting, der bliver ført frem i Skatteudvalget, men jeg er også rede til at tage en saglig debat. Og forudsætningen for at kunne argumentere for, at arbejdspladserne ikke fosser ud af Danmark, er jo at kigge på teknologien og se, om det er muligt at reducere NO x -udledningen yderligere, så man i sidste ende kommer til at betale en lavere afgift. Og det er muligt.

Det citat, jeg lige har læst op for fru Ellen Trane Nørby, viser jo, at det er muligt for virksomhederne at nedbringe udledningen yderligere, og dermed kommer deres afgiftsstigning ikke til at være lige så stor, som hvis de ikke reducerede udledningen. Det er jo de små tekniske ting, vi skal ind til, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, og det håber jeg også at hr. Bent Bøgsted er rede til at tage en debat om, for det er jo det, der er fundamentet for alle de fejlagtige oplysninger om, at der ryger en masse arbejdspladser ud af Danmark som følge af de her forslag. Det er jo, når hr. Bent Bøgsted ikke sætter sig ned og sætter sig ind i de her småting. Det er jo de her småting, der er afgørende for, om man kan reducere mere, og det kan man. Derfor synes jeg nok at dommedagsprofetierne har taget lidt overhånd, og jeg synes også, at vi kan kigge tilbage på lovbehandlingen i 2009, hvor vi også hørte nogle af de her virksomheder komme og sige, at de ikke ville kunne reducere, men det kunne de. Og det ser jeg også frem til at de gør i fremtiden.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det er da bemærkelsesværdigt, at ordføreren overhovedet ikke vil lytte til, hvad der bliver sagt. Det er jo bl.a. formanden for LO i Aalborg, der har haft kontakt til Skatteudvalget, og som oplyser, at Aalborg Portland ikke kan reducere mere; det er de tillidsmænd, der er mødt op i Skatteudvalget fra Aalborg Portland, der siger, at de ikke kan reducere mere; det er de mange gartnerier på Fyn, der siger, at de har kæmpestore problemer med at reducere udledningen og derfor bliver udsat for unfair konkurrence. Det er hr. Thomas Jensen totalt ligeglad med, for det her skal bare tromles igennem, koste hvad det vil.

Uanset hvad, er det regeringen, der kommer til at stå med ansvaret for, at der er danske arbejdspladser, der lukker nu her. Det er en rigtig god julegave at give de danske arbejdere at sige: Vi lukker; vi er ligeglade med, hvad I siger.

Det er ufatteligt, hvis LO bakker op bag regeringen vedrørende det her.

Ordføreren.

Jeg kan høre på hr. Bent Bøgsted, at han ikke lader sig forstyrre af saglige argumenter. Der kom et sagligt argument; vi fik det lagt frem i Skatteudvalget: Det er rent faktisk muligt at nedbringe den her luftforurening mere, og på den måde er det også muligt for virksomhederne ikke at betale så meget afgift, som hvis de ikke reducerede udledningen mere.

Når Aalborg Portland bliver trukket frem som eksempel, vil jeg sige, at jeg også tror, der er et yderligere reduceringspotentiale for dem. Og nu er vi jo nogle partier, der heldigvis er i regering i dag, og som i flere år har talt om en kickstart. Vi har talt om en kickstart, mens der fossede danske arbejdspladser ud af landet. Hvis man i tide havde sat gang i en kickstart, havde man også sat gang i en kickstart, hvor der skulle bruges noget cement, noget beton, og på den måde ville Aalborg Portland ikke have set den reduktion i sin medarbejderstyrke, som de har set de seneste år.

Den kickstart, som vi nu lægger op til, og som vil give 9.000 flere ansatte i 2012 og 13.000 flere i 2013, vil også bidrage til, at Aalborg Portland kan opretholde sin beskæftigelse. Det tror jeg også at hr. Bent Bøgsted synes er et godt tiltag.

Fru Gitte Lillelund Bech for en kort bemærkning.

Jeg fik en mail i går – jeg tror ikke, at den er sendt til hr. Thomas Jensen – og den mail vil jeg godt tillade mig at læse op. Den kommer fra en tillidsrepræsentant på en af de virksomheder, der bliver ramt af det her, og nej, det er ikke en repræsentant for LO i Aalborg.

Vedkommende skriver: Hvordan kan regeringen tillade sig at tage virksomheder og deres medarbejdere som gidsler i en finanslov, skabe utryghed på mange industriarbejdspladser? Jeg har efterhånden været tillidsrepræsentant i nogle år og har været igennem en del fyringer. Jeg har set, hvad det gør ved gode kollegaer, nogle bliver meget syge, går ned. Jeg kan ikke fatte, at en regering tør gamble med så mange arbejdspladser. Er det ikke meget kortsigtet, hvis nogle virksomheder flytter og lukker, og andre fyrer medarbejdere? Det er jo næsten uoprettelig skade.

Hvad er hr. Thomas Jensens svar til den her tillidsrepræsentant?

Ordføreren.

For det første går jeg meget gerne i dialog med den her tillidsrepræsentant, ingen tvivl om det, hvis den tillidsrepræsentant kontakter mig. Derudover tror jeg også, at den her tillidsrepræsentant selvfølgelig er blevet bange, når virksomhedsejeren er kommet og har sagt, at det her er noget, som vil komme til at koste arbejdspladser. Det fremgår jo tydeligt af mailen. Samtidig vil jeg også sige, at nogle af de virksomhedsledere og administrerende direktører, som har været herovre i deputationer i Skatteudvalget, jo også har, når man har spurgt lidt ind til det, kunnet se, at der måske var en mulighed for at reducere lidt. Når vi kigger på historien, vil jeg påstå, også med udgangspunkt i svaret på spørgsmål 17, at der rent faktisk er mulighed for at reducere endog meget endnu. Derfor tror jeg ikke helt på og stoler ikke helt på de dommedagsprofetier, der er kommet fra direktionsgangene, og derfor tror og håber jeg også, at den her tillidsrepræsentant, når den her afgift er indført og vi ser, hvad effekten af den er, stadig væk er tillidsrepræsentant og stadig væk har sin arbejdsplads i Danmark.

Fru Gitte Lillelund Bech.

Jeg må desværre sige, og det er noget, som jeg meget, meget sjældent siger i Folketingssalen, at jeg synes, at det svar var ufattelig arrogant over for landets tillidsrepræsentanter, over for de tillidsrepræsentanter, som er kommet i Skatteudvalget, og som har sagt: Vi frygter for vores arbejdspladser, vi kender til teknologien, vi sidder og arbejder med den teknologi hver dag, vi kan ikke komme videre.

Hr. Thomas Jensen får det til at lyde, som om at det er på direktionsgangene, man dikterer, hvad tillidsrepræsentanterne skal sige. Jeg må bare sige, at i den her sag er hr. Thomas Jensen og hans parti bestemt ikke på medarbejdernes side, selv om man tidligere har brystet sig af, at man var så stort et arbejderparti. Jeg synes sådan set ikke, at den tillidsrepræsentant her fik et sagligt svar. Det arrogante svar var: Tillidsrepræsentanten kan kontakte mig, så kan vi tage en dialog. Er hr. Thomas Jensen villig til at ændre på det her NO x -afgiftforslag, vel vidende at det er til tredje behandling nu, men er hr. Thomas Jensen interesseret i og villig til at ændre på det i løbet af foråret 2012, således at man kan undgå, at danske arbejdspladser flytter ud af landet? Den her tillidsrepræsentant fik ikke noget svar.

Ordføreren.

Nu har jeg jo selv haft den ære at være tillidsrepræsentant tidligere, og derfor ved jeg også, at når ens arbejdsgiver går på banen og siger, at der er nogle udfordringer, så lytter man til det. Nogle gange er det nogle ting, man sådan let kan forholde sig til, fordi det ikke er særlig teknisk, og så kan man virkelig komme på banen med sin holdning. Andre gange – og det vil jeg påstå i det her tilfælde med det her med best available technology – tror jeg, at hverken jeg eller fru Gitte Lillelund Bech sagligt ville kunne vurdere det. Det er noget, som der er højt uddannede ingeniører rundtomkring, der sidder og arbejder med, folk på de højere læreanstalter, og der er ikke nogen af os, der er eksperter i det.

Når vi så sammenholder de udmeldinger, der kommer omkring det, og vi har det her i svaret på spørgsmål 17, at det rent faktisk er muligt at reducere noget mere, så er det også sådan noget, som der vil tjene til fru Gitte Lillelund Bechs ære, hvis fru Gitte Lillelund Bech svarede den her tillidsrepræsentant, at der rent faktisk er kommet svar fra Skatteministeriet på spørgsmål 17, hvoraf det fremgår, at det er muligt at nedbringe den her afgift ud over BAT-normen. Derfor er det også et argument for, at den dommedagsprofeti, som er kommet fra mange direktionsgange, ikke helt holder vand.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Skal jeg forstå det, som Socialdemokratiets ordfører siger fra Folketingets talerstol med udskydelsen i et halvt år, at man har udskudt ikrafttrædelsen et halvt år, for så har virksomhederne mulighed for at installere ny teknologi, som udleder mindre NO x , og derved ikke bliver ramt af afgiften? Sådan forstod jeg det, som ordføreren sagde. Så bliver jeg nødt til at spørge ordføreren, om ordføreren kan oplyse om, hvor meget mindre provenu der så er med de ændringsforslag, som er lagt frem, for man må vel forudsætte, at der er et mindre provenu. Hvis det, ordføreren siger, holder, skal der vel komme mindre end halvdelen af pengene ind, når man udskyder ikrafttrædelsen et halvt år. Det er det, jeg vil høre ordføreren, om han kan oplyse om.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at virksomhederne nu får mulighed for at reducere deres udledning. Derfor får de også mulighed for, når det her træder i kraft, at have reduceret udledningen, så det provenu, der kommer ind, selvfølgelig bliver mindre end det, der var forslået i det oprindelige forslag. Jeg har en bunke papirer her, og jeg har ikke lige det præcise tal fra ændringsforslaget på, hvad provenuændringen bliver, men måske kan hr. Karsten Lauritzen oplyse mig om det i sin næste korte bemærkning. I hvert fald bliver provenuet ikke så stort, som det ellers ville være blevet, hvis det var trådt i kraft pr. 1. januar 2012.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ja, ja, jeg tror, at en 1. klasses elev ville kunne regne ud, at har man en 12-måneders-afgiftsperiode og så kun får en 6-måneders-afgiftsperiode, er det, der kommer ind, mindre. Sandheden er, at når man udskyder det et halvt år, er det, man regner med kommer ind, præcis halvdelen.

Det vil sige, at det, som hr. Thomas Jensen siger fra Folketingets talerstol, om, at virksomhederne har mulighed for at installere ny teknologi og slippe billigere, ikke er rigtigt. Det er i hvert fald ikke det, man regner med i Skatteministeriet og i det ændringsforslag, som er lagt frem. Derfor er det tom snak fra hr. Thomas Jensens side, når han siger, at virksomhederne har mulighed for at installere teknologi, der vil betyde, at de ikke bliver ramt af den her afgift. Det forudsætter man i hvert fald ikke i det her ændringsforslag, for det er præcis halvdelen, og det vil sige, at man samlet set regner med, at de samme penge i virkeligheden kommer ind.

Ordføreren.

Det er jo godt at høre, at hr. Karsten Lauritzen har gået i 1. klasse, så langt så godt.

I forhold til provenuet er det jo sådan, at da regeringen lavede den her ændring, gik man ikke ind og finansierede det inden for det her forslag, men inden for et af de andre forslag, hvor der er kommet en beregning på, hvad der vil komme i øget provenu omkring pensionerne. Der er det så rigeligt finansieret med den lempelse, som er kommet her.

Hr. Jacob Jensen.

Det afslører jo fuldstændig, hvad Socialdemokraterne og regeringen har gang i, nemlig at det intet som helst har med sundhed at gøre. Det er kun et spørgsmål om, at man vil have flere skatteindtægter, penge op af lommerne på virksomhederne for at kunne finansiere andre formål. Det er jo præcis det, hr. Per Clausen har været ude at sige: Det har intet med sundhed at gøre, det er kun et spørgsmål om at få penge i kassen. Det kan jo dokumenteres klokkeklart, for når man kigger i det oprindelige forslag, vurderede man fra regeringens side, at provenueffekten var 730 mio. kr. på årsbasis, og når man så udskyder det med et halvt år, regner man i ændringsforslaget med – det fremgår af side 7 i ændringsforslaget – at man så får 365 mio. kr., altså præcis det halve. Ergo er der ikke indregnet nogen som helst effekt af, at virksomhederne ved at kunne få den udskydelse på et halvt år kan nedbringe NO x 'en. Kan hr. Thomas Jensen ikke forklare, hvordan de to ting hænger sammen?

Ordføreren.

Det er ganske klart og tydeligt, som det også fremgik af min ordførertale, at der er to formål med det her lovforslag. Der er et sundhedstiltag, der gør, at der er langt færre mennesker, som i dagligdagen vil opleve gener fra irritation i luftvejene, og der er hver år 45 mennesker, som ikke vil dø på grund af luftforurening. Der vil jeg i parentes bemærket bare lige nævne, at jeg endnu ikke, selv om jeg har spurgt mange gange, har hørt noget som helst fra Venstre om, hvordan man vil mindske luftforureningen i Danmark, ikke noget som helst, og jeg kan også forstå, at der i de pågående energiforhandlinger vist heller ikke rigtig er nogen tiltag, der bidrager til at komme astmatikere og andre i møde i forhold til luftforureningen.

I forhold til provenuet er det jo sådan, at vi har en finansiering fra det andet pensionsforslag. Derudover ville de her virksomheder jo også – hvis vi havde fastholdt en ikrafttræden den 1. januar – have haft mulighed for at begynde at reducere fra starten af året og i løbet af det første halve år, og på den måde ville de også skulle betale mindre i afgift, efterhånden som de fik investeret i den her teknologi.

Hr. Jacob Jensen.

Det lyder jo meget godt, men det er bare ikke det, der fremgår af regeringens eget forslag, herunder ændringsforslaget. Man opererer med præcis det halve i provenu for et halvt år i stedet for et helt år, fordi man udskyder det med et halvt år. Og det betyder jo, at man ikke har indregnet nogen som helst effekt af, at virksomhederne skulle have haft mulighed for at reducere NO x -udledningen og dermed betale mindre i afgift.

Man opererer med præcis det samme niveau, hvis man regner det om til årsbasis, og det er derfor, det undrer mig, at hr. Thomas Jensen bliver ved med at holde fast i, at man både får en sundhedseffekt og en finansieringskilde til andet formål, for vi må bare konstatere, at det som sagt fremgår klokkeklart af regeringens eget forslag og ændringsforslag, at hr. Per Clausen fra Enhedslisten har fuldstændig ret, når han har udtalt, at det her intet har med sundhed at gøre, det er kun et spørgsmål om, at man skal have penge i kassen. Penge i kassen betyder som sagt eksport – ikke eksport af varer, men eksport er arbejdspladser.

Ordføreren.

75 menneskeliv har så sandelig noget med sundhed at gøre. Man skal tænke på, at der er 75 færre mennesker i Danmark, der skal dø som følge af luftvejslidelser, fordi vi går ind og begrænser luftforureningen med det her forslag. Det synes jeg er et ganske godt sundhedspolitisk tiltag.

Derudover siger jeg også ærligt og redeligt heroppefra, at nogle af pengene herfra også skal gå til at finansiere nogle af de andre, positive tiltag, vi har lagt frem i salen, og som også allerede er blevet vedtaget. Det drejer sig f.eks. om afskaffelse af multimediebeskatningen, som Venstre jo er imod skal afskaffes, fjernelsen af tobarnspolitikken i forbindelse med børnechecken, og så går vi også ind og finansierer, at folk igen kan få fertilitetsbehandling, så der bliver født et sted mellem 800 og 1.000 flere børn om året i Danmark. Det er positive tiltag, som bl.a. finansieres af den her luftforureningsafgift.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Lidt tidligere i besvarelsesrunden var hr. Thomas Jensen inde på, at der var gået lidt for meget dommedagsprofeti i hele den her diskussion om, hvordan det vil gå med danske arbejdspladser, og der har jeg et spørgsmål til ordføreren i anledning af det her lovforslag, som ganske bevisligt kommer til at medføre tab af dansk konkurrenceevne på grund af større energiafgifter til vores virksomheder og dermed selvfølgelig også tab af danske arbejdspladser. Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvordan man så som socialdemokrat og traditionelt set jo en fortaler for arbejderbevægelsens vilkår har det med, at det jævnfør de nyeste opgørelser ser ud til, at hver femte danske virksomhed er mere eller mindre konkurstruet, dels fordi de har mistet deres egenkapital, dels fordi de har meget svært ved at få fornyet deres bankkreditter. Det betyder faktisk jævnfør den opgørelse, der er kommet i dag i Ugebrevet A4, at man skønner, at omkring 60.000 danskere er i risiko for at miste deres arbejde i 2012. Gør det ikke indtryk på en socialdemokrat?

Ordføreren.

Det, der har gjort utrolig meget indtryk på mig som oppositionspolitiker de seneste par år, er jo at se på, at Dansk Folkeparti har bakket op om en knaldhamrende højreorienteret økonomisk politik, som har betydet, at man ikke har set på, at det gik i stå i byggeriet, at man ikke har set på, at de sidste medarbejdere på møbelfabrikkerne i Midt- og Vestjylland har pakket produktionsudstyret ned for at sende det østover. Al den tid har Dansk Folkeparti støttet en knaldhamrende højreorienteret økonomisk politik, og nu begynder man så at kere sig om arbejdspladser.

Regeringen har lyttet til de ting, der er kommet ind, de svar, der er kommet ind i forbindelse med den her lov. Vi kan se, at vi skal give virksomhederne mulighed for i løbet af et halvt år at investere i den teknologi, der skal til, for at man ikke udleder så meget NO x , og når man har gjort det, skal man heller ikke betale så meget afgift, som man skulle have gjort, hvis man ikke havde investeret i den her teknologi. På den måde sikrer vi, at man kan holde på arbejdspladserne i Danmark, og på den måde sammen med den kickstart, vi laver, hvor der de næste 2 år vil blive skabt 21.000 arbejdspladser, sikrer vi, at de her folk kan beholde deres arbejde og bl.a. også på Aalborg Portland, som nok skal komme til at lave en hel masse cement til den kickstart, vi sætter i gang.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Indtil videre er den eneste kickstart, vi i hvert fald kan være garanteret, at der bliver en kickstart i grænsehandelen med hensyn til de nye lovinitiativer, der er kommet fra den nye regering, fordi det bliver jo langt, langt mere attraktivt at køre sydpå og gøre sin daglige indkøb. Så det er da i hvert fald den eneste kickstart, vi med garanti ved kommer.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren helt konkret: Ordføreren siger gentagne gange, at vi har lyttet, men har man så også handlet, for mig bekendt har vi ikke set ret mange ændringsforslag til alle de her mange afgifter, som der ser ud til at komme til de danske erhverv? Vi kan bare tage de danske gartnerier. Det er et meget, meget lille erhverv. De udgør ca. 0,25 pct. af den danske eksport. Alligevel lægger det her lovforslag op til, at de kan se frem til nye skatter og afgifter, bl.a. NO x -afgiften, som medfører, at de får øgede afgifter for omkring 113 mio. kr. i den her branche. Branchen skønner så, at det vil medføre så stort et tab af konkurrenceevne, at mange af virksomhederne må lukke og flytte ud af landet. Samtidig skønner man så, at det vil ende med, at ca. 80 pct. af de 10.000 medarbejdere, som der er i branchen samlet set, kan se frem til en fyreseddel i Danmark. Er det virkelig den medicin, som den nye regering vil lancere for at skabe vækst i Danmark? Er det medicinen til danske virksomheder: øgede afgifter og øgede skatter?

Ordføreren.

Det, jeg synes har været et problem med behandlingen af de her skattepolitiske forslag de seneste par dage, har jo været, at der kommer sådan nogle spørgere på herinde i salen, som slet ikke har fulgt udvalgsbehandlingen, som slet ikke har fulgt, hvad der er sket. Nu hører vi her, at hr. Hans Kristian Skibby ikke rigtig er bevidst om ændringsforslagene i forbindelse med det her lovforslag. Det er jo netop det, der viser, at regeringen lytter og har lyttet, nemlig, at der er stillet et ændringsforslag om, at den her lov ikke skal træde i kraft 1. januar 2012, men 1. juli 2012. Det giver gartnerier, Aalborg Portland og andre virksomheder mulighed for at investere i teknologi, der gør, at de ikke udleder så meget NO x . På den måde skal de ikke betale så meget i afgift, og der bliver ikke forurenet særlig meget, og på den måde har de også mulighed for at opretholde en konkurrenceevne. Men det kræver nogle investeringer det første halvår af 2012, det erkender vi selvfølgelig, men alligevel er der et ændringsforslag, der er lyttet, og man har imødekommet de høringssvar, der er kommet ind.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning. Jeg kan sige, at det bliver det sidste sæt korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører.

Hr. Mads Rørvig.

Så vil jeg gerne tage fat der, hvor ordføreren selv slap. For når man kigger på det oprindelige forslag, står der på side 9, at man vil få et provenu i 2012 på 730 mio. kr. Så var regeringspartierne blevet klogere og sagde: Vi lytter til erhvervslivet. Så nu kan de omstille sig i løbet af de første 6 måneder, altså så afgiften først træder i kraft den 1. juli. Man budgetterer så med et provenu på 365 mio. kr. – det står på side 7 i ændringsforslaget – altså præcis det halve. Hvordan hænger det sammen med, at hr. Thomas Jensen siger, at de her virksomheder så i løbet af foråret nedbringer deres udslip, altså hvis man budgetterer med præcis det halve løb? Det hænger jo ikke sammen.

Ordføreren.

Jo, virksomhederne kan begynde at investere. Det kan være, at de allerede her, lad os sige i løbet af februar har nedbragt deres luftforurening, og på den måde er de klar, til når den nye afgift træder i kraft den 1. juli 2011, og så udleder de ikke ret meget, og derfor skal de heller ikke betale særlig meget i afgift.

Hr. Mads Rørvig.

Jamen ordførerens besvarelse bekræfter jo også bare, at argumentationen overhovedet ikke hænger sammen. Man har sat 730 mio. kr. af i 2012 – det står på side 9 i lovforslaget – og så laver man et ændringsforslag med argumentationen om, at så kan man nedbringe provenuet i løbet af foråret, så man er klar, til når den her afgift træder i kraft. Men så budgetterer man i ændringsforslaget, på side 7, med 365 mio. kr. for hele 2012, altså præcis det halve beløb. Hvordan hænger det sammen med, at hr. Thomas Jensen siger, at der vil være et forarbejde og en justering i løbet af foråret, altså hvis man budgetterer med præcis det halve af det beløb, der oprindelig var budgetteret med? Det hænger jo ikke sammen.

Ordføreren.

Jeg har redegjort for det og svaret på spørgsmålet. Man kan da sige, at er der noget, der ikke hænger sammen, er det i hvert fald Venstres skattepolitik, og det gør Venstres energipolitik heller ikke. Venstre har ikke nogen politik for, hvordan man skal nedbringe luftforureningen. Det er sørgeligt.

Venstres skattepolitik tager efterhånden mere karakter af skattepopulisme, og det er ikke bare Venstres ordfører, der render rundt og leger skattepopulist; det er jo hr. Lars Løkke Rasmussen. Den ene dag skal Venstre ikke længere have et skattestop, men så den næste dag har man så sandelig igen et skattestop, og så på Venstres landsmøde skal man lige pludselig give massive ufinansierede skattelettelser. Det er stort set samtlige standpunkter, der kan indtages skattepolitisk.

Samtidig havde hr. Lars Løkke Rasmussen jo engang, da han var statsminister, ti drømme for Danmark. Uha, det lød flot, men nu er hr. Lars Løkke Rasmussen kommet i opposition, og så er det blevet til fem sigtepunkter – fem sigtepunkter, som ikke sigter mod en eneste dag ud over en valgperiode. Så Venstre er i opposition blevet et goldt og, undskyld jeg siger det, lidt bovlamt parti, der er skattepopulistisk og bare bringer alle mulige sjove tiltag til torvs, bare for at lave ballade og gå op imod regeringen. Det synes jeg ikke klæder det store oppositionsparti.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Så står vi med tredjebehandlingen af lovforslaget om NO x -afgiften, kvælstofafgiften, der rammer bredt i det danske erhvervsliv. Vi har heroppe fra talerstolen hørt, at regeringspartierne har sagt, at det ikke har nogen betydning for arbejdspladserne, de kan bare omstille sig, de kan bare reducere NO x -udledningen i løbet af et halvt år, så er der ingen problemer, og så er den hellige grav vel forvaret. Men jeg tror egentlig ikke, det er det, regeringen regner med, for de skal bruge pengene til at finansiere noget med, og Enhedslisten har jo gjort det klart, at man bare skulle have nogle penge i kassen, som man kunne dele ud af som gode gaver her til jul.

Det er klart, at der ikke er noget med nogen idé om, at man skal fremme arbejdspladserne eller nogen ting. Det har været et spørgsmål om, at der skulle penge i kassen, og så prøver man på at sælge det her, som at det er sundhed frem for job. Som skatteministeren siger i Børsen den 9. december: Sundhed må gå forud for job. Så skidt med, om danskerne har et job, bare de lever længe. Jeg tror, der er mange danskere, der vil foretrække, at de har et job, og at de så måske har en levetid, der er et år kortere, for når det kommer til stykket, tror jeg egentlig i den forstand de er ligeglade med, om de bliver 90 eller 91 år, hvis de har haft et godt arbejdsliv; det betyder jo meget. Men man ser stort på de indsigelser, der er kommet. Man er totalt ligeglad med, hvad LO Aalborg siger, man er totalt ligeglad med, hvad Aalborg Portland siger om reduktionen, man er totalt ligeglad med, hvad gartnerierne på Fyn siger om NO x -afgiften, og at det vil koste arbejdspladser.

På Fyn er der 4.500 job, der er på spil, og som måske forsvinder, det er der stor risiko for, efter hvad de siger, og på Aalborg Portland er det 300 job. De kan ikke konkurrere, de kan ikke engang levere cement til Femern Bælt med den afgift, de er blevet pålagt, for de andre fabrikker kan levere det billigere. Vi må tænke på, at Aalborg Portland egentlig har reduceret det fra 2006, de har sådan cirka halveret udledningen, og så forventer man, at de kan bringe det ned, også selv om ingeniørerne på Aalborg Portland siger, at de ikke kan reducere det mere. Det, som de ved yderligere tiltag kunne reducere forureningen med, er så minimalt, men det er man totalt ligeglad med, fordi man skal bruge afgiften til at finansiere andre tiltag.

Så må jobbene jo ryge. Det er man i den røde regering ligeglad med, og det er det, som Enhedslisten her går ud og støtter, altså skidt med jobbene. Så er det klart, at de er meget ivrige efter at beholde efterlønnen, så man kan sende folk på efterløn, i stedet for at de har et job; det er der fuld forståelse for. Men det er bare ikke den vej, man skal gå. Hvis man skal løse en krise og man skal have gang i erhvervslivet, så gør man det jo ikke ved at pålægge dem afgifter, og det burde skatteministeren være klar over. Der er meget, man kan læse sig til, men man får også meget viden med erfaring fra arbejdslivet om, hvordan det foregår, og det er måske det, der mangler i det her tilfælde.

Jeg forventer egentlig, at skatteministeren, når vi er færdige med ordførerrækken, vil gå op og forsvare den her NO x -afgift og forklare, hvorfor det er så vigtigt at lukke arbejdspladser frem for at styrke det danske erhvervsliv. Det er i den her forbindelse også ufatteligt, at LO ikke har reageret noget tidligere. Nu kan vi jo se, at LO i Aalborg trods alt har været i Skatteudvalget, og at tillidsfolkene fra Aalborg Portland har været i deputation i Skatteudvalget, men det er man egentlig ligeglad med, og man siger: I kan bare gå hjem og arbejde for en reduktion. For det kan man, det er det, skatteministeren siger: Man kan sagtens reducere NO x -udledningen.

Jeg må bare sige, at havde det nu været en borgerlig regering, der havde gennemført det her, så havde LO stået ude på Slotspladsen i store demonstrationer, og så havde man været helt oppe at ringe. Men nu er det en rød regering, der gør det, og så er det åbenbart godt nok. Jeg kunne godt have ønsket, at LO havde været mere aktiv noget tidligere, men nu må vi se, hvad det udvikler sig til her. Men jeg er sikker på, at der er nogen, der vil komme til at stå med røde ører, når de finder ud af, hvad det her koster af danske arbejdspladser.

Så blev det sagt, at man udsætter det med et halvt år, men hvad er et halvt år, hvis virksomhederne nu ikke kan reducere det mere? De er også udsat for en hård konkurrence fra virksomhederne i landene rundtomkring, fordi man der ikke har de samme restriktioner på udledningen af NO x , som vi med den her regering får i Danmark, og som jeg tidligere har sagt, vil jeg sige: Der var nok ikke nogen, der, dengang de satte deres kryds, havde forventet, at de skulle komme til at stemme på en regering, der gik ud og lukkede arbejdspladser og straffede de danske virksomheder. Men det har de vælgere, der langt hen ad vejen har støttet, at der skulle komme et regeringsskifte, gjort, og hvad har de så fået i stedet for?

De har fået udsigten til at miste deres job. Det er det, de har fået i stedet for. Jeg og Dansk Folkeparti havde egentlig forventet, at det, når det endelig skulle være, at der kom et regeringsskifte, så i hvert fald ikke var sådan, at det var en politik, der gik ud på at lukke arbejdspladser, vi skulle forvente fra en rød regering. Men det var det åbenbart. Man skal opleve meget i tidens løb, men det her havde jeg aldrig forestillet mig. Nu har jeg en hel del erfaring fra arbejdslivet, og der er det ikke de toner, man har hørt rundtomkring på fabrikkerne, altså at der var en rød regering, der går ud og lukker arbejdspladser.

Vi har haft en krise. Den startede cirka i 2008, vi har den stadig væk, og den ser ud til at blive forstærket, og hvad gør man så i en krisesituation, hvis man skal have landet på ret køl igen? Så kigger man selvfølgelig på, hvad der kan stimulere væksten, hvad der kan stimulere det i forhold til arbejdspladserne, så vi kan klare os internationalt og vi kan sælge vores varer. Jo, og så er der en i regeringen, der har fået en lys idé, som løser hele problemet, nemlig at man simpelt hen lægger en afgift på de danske virksomheder, NO x -afgiften, og så kan man gå ud og sige, at man gør det for at skabe sundhed, og for at vi skal have en renere luft. Men landene omkring os producerer på livet løs, de har ikke de samme afgifter, og det her med luftforureningen er, ligesom vinden blæser; den bliver jo blæst ind over Danmark. Danmark er jo en lille plet på verdenskortet, og det batter ikke ret meget, når vi skal reducere det og forbedre det i forhold til luftforureningen.

Men regeringen kan jo gå ud og pudse glorien og sige: Vi har prøvet på at sikre, at den danske befolkning er sund, vi skal sikre, at man kan leve i 100 år, hvis det er det, man vil, for det skal ikke være sådan, at det er på grund af et job, man bliver ødelagt og ikke kan leve i lang tid. Men sådan bliver det heller ikke, for med de her tiltag er der taget et stort skridt i retning af, at mange af de job, som de lavtuddannede kunne få, forsvinder. Man skal bare tænke på alle de job, der er i gartnerierne, der kan forsvinde. De kan ikke konkurrere i forhold til salget af de grønsager, der kommer fra Holland, hvor der ikke er de store tiltag, hvad angår en begrænsning af forureningen rundtomkring. Det er det, vi er oppe imod. Genvindingsindustrien og plastindustrien får et ordentligt hak.

På stålvalseværket i Frederiksværk er det 400 mand; de får et ordentligt hak på grund af NO x -afgiften og kommer nok til at lukke. I gartnerierne på Fyn regner de med, at der er 4.500 job på spil, og i plastindustrien rundtomkring er der job på spil. På Aalborg Portland er der 300 plus dem i følgeindustrien, det er 1.000 mand, plus at de leverer fjernvarme til Aalborg by. De får et ordentligt hak. Hvis Aalborg Portland lukker, stiger prisen på fjernvarme med 4.000-5.000 kr. om året, hvis det kan gøre det. Der er 30.000 forbrugere, og man siger: Haps, værsgo at betale. Og så går man ud og siger: Jamen vi kompenserer det alligevel, for I får 23 kr. ekstra i grøn check til at betale alle de udgifter, I får ekstra. Det batter ikke rigtig noget i den forstand, men man har i hvert fald sikret, at man er blevet kendt ude i de danske virksomheder som en arbejderregering, der gør, hvad den kan, for at fjerne arbejdspladser fra Danmark.

Der er én ting, man trods alt må medgive regeringen, og det er, at den ikke gør det i det skjulte. Den gør det med åben pande; det er det, man kæmper for. Man kæmper simpelt hen for at afskaffe arbejdspladser, i stedet for at det skulle have været lige omvendt, altså at man kæmpede for at bevare de danske arbejdspladser. Det gør man ikke, man gør som Holger Danske; man fægter med åben pande, og så kan man ellers sætte sig tilbage og sige: Nej, hvor er vi gode, vi har sikret, at sundheden i Danmark er blevet bedre; I har ikke bare ikke noget arbejde.

Derfor stemmer Dansk Folkeparti selvfølgelig imod det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Når man hører hr. Bent Bøgsteds ordførertale, må man sige, at der er tale om en vis form for fortrængning hos ordføreren. Dansk Folkeparti har i 10 år bakket op om en højreorienteret regering – Dansk Folkeparti er selv et meget højreorienteret parti – og så skal vi i dag stå og høre på, at Dansk Folkepartis ordfører kerer sig om arbejdspladserne i Danmark.

Kan Dansk Folkepartis ordfører ikke bekræfte mig i, at den økonomiske politik, som hr. Bent Bøgsted har bakket op om sammen med Dansk Folkeparti, har medført, at der er forsvundet 175.000-190.000 arbejdspladser ud af Danmark de seneste år?

Ordføreren.

Meget af det, der er årsag til, at der er forsvundet arbejdspladser ud af Danmark de sidste 10 år, er, at der er blevet åbnet op for EU. Danmark er kommet mere med i EU, og det har vi fra Dansk Folkepartis side hele tiden advaret imod, nemlig at det kunne gå galt vedrørende arbejdspladser.

Det har virksomhederne kunnet se, når nu Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har været med til at støtte en VK-regering i, at der skulle være åbent for EU, for så har man også åbnet for den mulighed, at de danske arbejdspladser kunne flytte til et land, hvor lønningerne er lavere. Man har samtidig også åbnet op for arbejdskraft fra EU, der kommer op og presser den danske løn ned. Det er det, Socialdemokratiet har gjort, vil jeg sige til hr. Thomas Jensen.

Hr. Thomas Jensen.

Det må være en del af Dansk Folkepartis DNA, at det altid er de andres skyld. Så er det udlændingenes skyld, så skyldes det folk med en anden trosretning, og nu er det så EU's skyld det hele.

Hr. Bent Bøgsted svarede ikke på mit spørgsmål. Jeg spurgte, om ikke det er korrekt, at vi de seneste år, hvor hr. Bent Bøgsted som arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti har sjosket i hælene på hr. Lars Løkke Rasmussen og De Konservative i den økonomiske politik, har mistet 175.000-190.000 danske arbejdspladser. Det vil hr. Bent Bøgsted ikke forholde sig til, men vi prøver igen: Er det korrekt, at Dansk Folkepartis politik har sendt arbejdspladser ud af Danmark?

Derfor er det patetisk at høre i dag, at man begynder at kere sig om de her arbejdspladser, som jeg ikke engang tror på vil flygte ud af Danmark, fordi de saglige argumenter ved behandlingen af det her lovforslag har vist, at det er muligt at reducere NO x -udledningen, så virksomhederne ikke taber konkurrenceevne.

Man kan vi få en bekræftelse fra hr. Bent Bøgsted? Er det ikke rigtigt, at Dansk Folkepartis støtte til den knaldhamrende højreorienterede regerings politik har betydet, at vi har mistet 175.000-190.000 arbejdspladser i Danmark de seneste år?

Ordføreren.

Hvis nu man går ind og kigger på, hvornår det var, arbejdspladserne rigtigt begyndte at forsvinde, og hvornår det var, at aftalerne med EU kom, så er der en ting, som hr. Thomas Jensen måske har overset. Jeg har ikke overset, at der er krise i Danmark. Indtil krisen satte ind, havde vi rigtig mange i beskæftigelse. Ledigheden faldt og faldt og faldt, vi havde den laveste ledighed nogen sinde i Danmark.

Så kom krisen, og jeg håber ikke, at det har forbigået hr. Thomas Jensens opmærksomhed, at krisen har ramt Europa meget, meget hårdt. Derfor er der mange arbejdspladser, der er forsvundet. Der er mange virksomheder, der er lukket; der er nogle virksomheder, der for at overleve har valgt at flytte til udlandet på grund af krisen. Så det er fuldstændig rigtigt, at der er forsvundet mange arbejdspladser inden for de sidste år på grund af den krise, vi er i.

Men de arbejdspladser, der ser ud til at forsvinde her med hr. Thomas Jensen og Socialdemokratiet og regeringens politik – og gud hjælpe mig med støtte af De Radikale, der ellers går for at være et erhvervsvenligt parti – skyldes ikke krisen. Nej, det skyldes den politik, der bliver ført herinde.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Har hr. Bent Bøgsted aldrig hørt om virksomheder, der omlægger deres energiforbrug, f.eks. sparer og finder nye veje, når der kommer et krav fra myndighederne, og på den måde endda kommer foran i udviklingen og måske endda finder så geniale nye veje, at de kan tjene penge på eksport og oprette nye arbejdspladser? Jeg tænker på, at vores vindmølleindustri netop er skabt ved, at vi har stillet høje krav til danske virksomheder. Det kan føre til mere innovation, og dermed kan de blive bedre til at klare sig i den internationale konkurrence i stedet for at forblive på det konservative marked. Er det helt fremmed snak?

Ordføreren.

Det er da rigtigt, at der er virksomheder, der omlægger. Det er da fuldstændig rigtigt, at der er virksomheder, der omlægger til anden produktion. Sådan er det, og sådan har det altid været. Det, der er kendetegnende for Danmark, er, at man er meget omstillingsmindet.

Det, der her gør sig gældende, kan man bl.a. se i Nordjyske i dag, hvor der er en grafisk oversigt over, hvordan NO x -afgiften rammer Aalborg Portland. Der er også en oversigt over, hvor meget de har reduceret det fra 2006 og til nu. Når man så kigger på den udtalelse, der er kommet fra LO-formanden i Aalborg og også fra Aalborg Portlands dygtige medarbejdere, så siger de, at de stort set har reduceret alt det, de kan; at de ikke kan reducere ret meget mere. Teknologien findes i hvert fald ikke til, at de kan reducere det så meget, som hr. Christian Juhl forventer. Det er det, der er problemet her. Virksomhederne har gjort, hvad de kan for at forbedre miljøet, og så bliver de egentlig straffet for, at de ikke kan reducere meget mere.

Hr. Christian Juhl.

Jeg prøver igen. Har hr. Bent Bøgsted aldrig hørt om virksomheder og for den sags skyld også om LO-formænd, der har været en smule konservative i deres tankegang, hvor de har sagt, at sådan som det er i dag, skal det blive ved med at være?

De, der tænker konservativt, falder alligevel på et tidspunkt af vognen og kan ikke følge med udviklingen. Der tænkte jeg på, at man skulle være lidt mindre nervøs for at prøve noget nyt og være lidt mindre nervøs for og turde at springe ud i at omlægge den energiform, som man bruger, se på, hvordan man kan spare osv. Jeg har snakket med en del virksomheder undervejs. Det har været lærerigt, og det har også været spændende, fordi vi for det første ofte har fundet ud af, at der er lidt på kistebunden til at lave om for, så det ikke er så katastrofalt, som det så ud til oprindeligt, og fordi der for det andet ofte var en udvej for de fleste. Jeg har også snakket med et par enkelte, som får reelle problemer ud af det her. Men langt de fleste havde selv et bud på, hvordan de kan komme ud af det, hvis man hjalp hinanden lidt på vej ved at snakke om det.

Derfor er der ikke grund til at være så konservativ, at man siger, at alt skal være, som det altid har været; ellers er de andre er dumme.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg påstår, at alt skal være, som det altid har været. Det er slet ikke det, det drejer sig. I Dansk Folkeparti vil vi hellere end gerne være med til at omlægge, hvis man kunne finde en metode til at forbedre forholdene.

Men det, der står fast, er, at man da ikke under en krise, hvor det drejer sig om at bevare arbejdspladser i Danmark og det drejer sig om at skabe vækst – regeringen påstår, at den skaber 9.000-10.000 job i 2020 – går ud og pålægger virksomhederne store afgifter, som betyder, at virksomhederne skal til at lukke og fyre deres medarbejdere. Det er da så torskedumt, som det kan være.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er meget fint med sådan en historisk diskussion om Holger Danske, man kom helt i tvivl om, hvilket grundlag Dansk Folkeparti byggede deres politik på. Men hvis vi nu skal hæve os over stenalderen og komme videre, bliver vi vel også nødt til at satse på skabelsen af nye arbejdspladser. Jeg kunne forstå, at når der havde været vækst i de sidste 10 år, var det Danske Folkepartis skyld, og når det så var gået lidt ned ad bakke, var det EU's skyld. Det var meget kendetegnende for det, ordføreren indledte med at sige.

Jeg vil gerne høre, om ordføreren så også anerkender, at det, der ligger i regeringens kickstart, kommer til at skabe arbejdspladser i de kommende år. Anerkender Dansk Folkeparti det, eller er det også tilbage til stenalderen?

Ordføreren.

Nej, tilbage til stenalderen er måske for meget sagt. Det er trods alt begrænset, hvad man kan give SF skylden for, så at gå tilbage til stenalderen vil jeg nu ikke give SF skylden for. Der ligger det i det, at når man går ud og skaber vækst, og man kan se det på de udtalelser, der er kommet, om, hvordan man får skabt vækst, gør man det ved at give en kickstart, når man kan se, det går fremad, for at få det til at accelerere fremad. Så kan man give en kickstart, der kan løfte dansk erhverv. Man kan ikke give det en kickstart, når det hele er på vej ned ad bakke og fortsætter ned ad bakke i EU-regi, hvis man putter flere penge ud i erhvervslivet for at skabe arbejdspladser og samtidig går ud og pålægger virksomhederne nogle afgifter, for man kan ikke forvente, at de stadig væk kan skabe arbejdspladser, når de bliver pålagt afgifter. Det er det, der er problemet i den her forbindelse. Og derfor kommer regeringens kickstart heller ikke til at virke, for man giver med den ene hånd og tager med den anden.

Hr. Jonas Dahl.

Fra SF's side har vi sådan set det synspunkt, at det er rimeligt, at de, der belaster miljøet mest, også bidrager med mest, og det er det, der er baggrunden for det her. Men det, der også ligger i kickstarten, er, at der netop kommer et konkret forslag om at få skabt arbejdspladser og vækst i Danmark. I går kom Økonomisk Redegørelse – hr. Bent Bøgsted må gerne låne mit eksemplar, hvis han ikke har et – og økonomiministeren var bl.a. ude at sige, at det er nu, det er det helt rigtige tidspunkt for en kickstart af dansk økonomi, netop fordi det er nu, vi skal til at bevæge os op af det hul, vi er i. Vi kan så godt tage en længere diskussion om, hvem der har bragt os ned i det hul, men vi er jo enige om, at der er nogle store udfordringer der, hvor vi befinder os nu.

Vi skal have skabt arbejdspladser, og det er derfor, vi kickstarter dansk økonomi, men vi bliver altså også nødt til at tage et ansvar for både vores miljø og vores sundhed bredt set. Det er også derfor, vi i dag behandler det her forslag om NO x -afgiften. Men jeg håber, at hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti vil erkende, at der er behov for en kickstart, selv om man nu igen forsøger at snakke uden om. Men svar nu helt ærligt på spørgsmålet: Støtter Dansk Folkeparti og hr. Bent Bøgsted, at der kommer en kickstart af dansk økonomi?

Ordføreren.

Jamen Dansk Folkeparti støtter helt klart, at der skal sættes gang i dansk erhvervsliv, helt klart, det er bare et spørgsmål om måden, man gør det på. Der siger vi i Dansk Folkeparti, at man ikke gør det ved at sende penge ud til en kickstart og samtidig tage dem med den anden hånd. Det er det, der er det helt store problem for regeringen og for SF. Man går ud og siger, at man gerne vil starte det hele, og så fremrykker man noget af det, der i forvejen er blevet fremrykket, og sætter det i gang, samtidig går man ud og pålægger dansk erhvervsliv nogle store afgifter, der skal være med til at løfte væksten i Danmark – der pålægger man dem lige nogle store afgifter. Her gør man det med den her NO x -afgift, og næste gang bliver det med sukkerafgiften, som vi også får stor diskussion om. Men det er det, der er det store problem.

Man prøver at skabe vækst og giver en kickstart, så økonomiministeren skal jo gå ud og sige: Jamen det er en rigtig god kickstart, vi har lavet her. Den virker bare ikke, det siger eksperterne. En af grundene til det er, som vi ser det i Dansk Folkeparti, at man med den anden hånd lige tager det, man har sendt ud – det, man har sendt ud, gafler man lige igen – og så virker det ikke.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne indlede med lige at rette Dansk Folkepartis ordfører i det sidste, han sagde i sin ordførertale, nemlig at regeringen fægter med åben pande, at den spiller med åbne kort i sin politik. Det synes jeg absolut ikke at regeringen gør.

Denne NO x -afgift, som vi diskuterer nu, var ikke en del af finansieringsgrundlaget i valgprogrammerne fra hverken Socialdemokraterne, SF eller Det Radikale Venstre. Den her NO x -afgift er kommet som en tyv om natten. Man har ikke turdet fortælle vælgerne, inden de gik til stemmeurnerne, at man ville gennemføre denne NO X -afgift.

I det hele taget bygger denne regerings økonomiske politik jo på vildledning af vælgerne, og det er baggrunden for, at vi nu diskuterer NO x -afgift. Regeringspartierne SF og Socialdemokraterne fremlagde i valgkampen en plan kaldet »En Fair Løsning«, som regeringen efterfølgende har indrømmet mangler 22-39 mia. kr. til finansiering af alle de valgløfter, man stak ud. Det er derfor, regeringen har det problem, at den ikke kan gennemføre en brøkdel af de valgløfter, som Socialdemokraterne og SF stangede ud i valgkampen.

Man forsøger så desperat dog at finde finansiering til en brøkdel af de valgløfter, og her kommer NO x -afgiften så ind i billedet. Man har under forhandlingerne om den her finanslov siddet og tænkt: Hvad kan vi dog gøre for at få penge i kassen, så vi i det mindste kan finansiere en brøkdel af vores valgløfter? Den øvelse, som foregår der, er – lad os tale lige ud – at man leder efter retfærdiggørelser. Det er ikke nok bare at sige, at man har brug for flere penge; man leder efter retfærdiggørelser. Derfor finder man på det argument, at vi for sundhedens og miljøets skyld skal have en femdobling af NO x -afgiften. Det er humbug, det har intet med virkeligheden at gøre, men man har brug for pengene, og man har brug for at retfærdiggøre, at man skal have pengene. Derfor taler man om sundhed.

Udvalgsbehandlingen har bl.a. via svar fra Skatteministeriet afsløret, at femdoblingen af NO x -afgiften, som risikerer at føre til meget store tab af danske arbejdspladser, vil reducere NO x i dansk luft med – og hør nu efter – et sted mellem 0,5 og 1,0 pct. Der vil være mellem 0,5 og 1,0 pct. mindre NO x i luften i Danmark, som følge af at man femdobler NO x -afgiften og sender tusindvis af arbejdspladser ud af landet. Det er så lille et tal, at det er helt til grin. Og det er også derfor, at regeringen adspurgt om sundhedseffekten af det her må svare, at det vil føre til, at danskerne sammenlagt lever 100 år længere. Summen af den forbedrede livskvalitet, der kommer ud af NO x -afgiften, vil altså være, at det tilsammen vil skabe 100 ekstra leveår i Danmark. Det er regeringens svar. Det er en fuldstændig teoretisk størrelse, som er, hvad man kalder statistisk insignifikant. Det er ingenting; det er 10 personer, der lever 10 år længere – 10 personer ud af 5,5 millioner mennesker i Danmark; eller det er 1 person, der lever 100 år længere; eller 100 personer, der lever 1 år længere. Det er nul og niks.

Dermed er det jo afsløret, at det, regeringen gør nu, bare handler om at få penge i kassen. Og i den forbindelse skylder jeg en tak til hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Enhedslistens medlemmer – også hr. Per Clausen – skal have den ros, at de ofte er mere ærlige med hensyn til deres politik. Der er ikke så meget talen udenom; man tør stå inde for det, man står inde for, og man siger det højt. På det punkt, og det punkt alene, ligner Enhedslisten Liberal Alliance. Hr. Per Clausen skal have tak, fordi han siger det, som det er, nemlig at det ikke er for sundhedens skyld, at man gør det her – det er for at få flere penge i kassen. Han siger til Jyllands-Posten:

»Jeg synes, at man skal være ærlig. Efter min opfattelse kommer man ikke uden om, at man tjener nogen penge, og de penge har vi aftalt, hvordan vi skal bruge.«

Sådan. Det er det, der er problemstillingen.

Hvordan kan man så komme uden om det her? Hvordan kan man komme uden om at skulle lukke alle de tusinder af arbejdspladser, som risikerer at lukke? Det er jo simpelt: Man skal lade være med at bruge så mange penge, for så behøver man ikke opkræve denne NO x -afgift.

Det er faktisk sådan i øjeblikket i det her samfund, at stort set alle mennesker sparer. Virksomheder sparer, rationaliserer og gør produktionen mere effektiv. Borgere sparer. De bruger ikke lige så meget, som de gjorde før 2008. De sparer i stedet penge op, fordi de er nervøse for fremtiden. De eneste, der ikke sparer, er regeringen. Mens alle private virksomheder og borgere sætter tæring efter næring, insisterer regeringen på, at der skal bruges endnu flere penge, end der i forvejen blev brugt, da regeringen tiltrådte. Regeringen overtog verdens højeste offentlige forbrug, men det var ikke højt nok for regeringen; det skulle være endnu højere. Derfor har den så brug for at opkræve 700 mio. kr. med en NO x -afgift – ikke for sundhedens skyld, men fordi regeringen vil bruge flere penge. Og det er derfor, vi står her i dag.

I Skatteudvalget har vi under udvalgsbehandlingen modtaget den ene deputation efter den anden, virksomheder og medarbejdere, som sammen har sagt: Det her kommer til at koste arbejdspladser, vil I ikke godt lade være med at påføre os den her NO x -afgift? Men regeringspartierne har ikke været til at stikke i. I modsætning til sagen om generationsskiftebeskatning – hvor skatteministeren sagde, at han havde lyttet til erhvervslivets indvendinger, han var gået i dialog med erhvervslivet, og derfor havde han besluttet sig for at gøre generationsskiftebeskatningen mindre striks, han havde halveret den – vil regeringen intet gøre her for at imødekomme kritikken. Forklaringen er følgende: Hvor det kun koster 20 mio. kr. at lytte til erhvervslivets indvendinger i forbindelse med generationsskiftebeskatningen, ville det koste 350 mio. kr., hvis man på samme måde skulle halvere NO x -afgiften. De 350 mio. kr. vil regeringen simpelt hen ikke undvære.

Det er en skamplet, vi i dag skal stemme om. Det er et udtryk for politikeres umådeholdende overforbrug og fuldstændige ligegyldighed over for, hvad der rører sig ude i resten af samfundet. Det er politikere, der benytter sig af, at de kan trykke på skatteknappen, hvis de har lyst, og så gør de det, og folk har bare at makke ret, for ellers ryger de i fængsel.

Tak til ordføreren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra hr. Jonas Dahl.

Det, jeg egentlig godt vil vende lidt tilbage til, er hele den her diskussion om, om S og SF skulle have sagt det her inden valget – og nu kan jeg jo kun tale på SF's vegne – men det står i hvert fald meget klart i »En Fair Løsning«, som var det oplæg, vi kom med inden valget.

Nu har vi fået meget skældud for ting, der så ikke er blevet gennemført. Nu gennemfører vi faktisk noget af det, der står i oplægget, og så skal vi gudhjælpemig – undskyld udtrykket – også høre på, at det ikke er noget, der har stået der. Altså, vil man ikke bare give os så meget kredit, at man siger, at det faktisk står i »En Fair Løsning«, og at vi faktisk gennemfører det nu?

Jeg synes bare, ordføreren bliver nødt til at svare på det, for nu kom der sådan nogle grundløse beskyldninger, som tyder på, at man heller ikke har læst det her udspil, og jeg synes sådan set, man skylder at yde os lidt retfærdighed, når man nu står på landets fornemste talerstol.

Så vil jeg også bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at den nuværende NO x -afgift, som den borgerlige regering også har justeret på, sådan set har haft en effekt på udledningen af NO x 'er. Det vil sige, at det, at man har justeret på afgiften, sådan set har haft en effekt på udledningen. Det fremgår også af de svar, vi har fået, ikke alene i forhold til de svar, der er kommet fra skatteministeren vedrørende erfaringer med den eksisterende afgift, men også i forhold til de erfaringer, der er fra udlandet, herunder Sverige. Fra den nye regerings side har vi netop også fremlagt det, og derfor siger vi: Der er faktisk argumenter for at nedbringe NO x -udslippet yderligere.

Så synes jeg, at man kan tage en diskussion om, hvor dyrt det er, og det kan man så have hver sit synspunkt om. Jeg synes bare, det er fair nok også at anerkende, at der faktisk ligger dokumentation for, at man kan nedbringe NO x -udslippet. Og ordføreren forsøger sådan lidt at sige, at det kan man ikke rigtigt.

Vil ordføreren ikke bare bekræfte, at det er muligt at nedbringe NO x -udslippet – også med ny teknologi; også ved at rense den luft, der kommer ud fra en række af de her virksomheder, som producerer det ene og det andet?

Ordføreren.

Jo, men jeg sagde jo, at det havde en effekt på udledningen. Udledningen eller tilstedeværelsen af NO x i Danmark ville være 0,5-1,0 pct. mindre.

Når tallet er så lille, skyldes det ifølge Dansk Energi, at 90 pct. af den NO x , som er i Danmark, slet ikke stammer fra danske udledere. Den stammer fra udenlandske udledere. Det vil sige, at den ikke er berørt. De 90 pct. af NO x -tilstedeværelsen i Danmark er altså ikke berørt af regeringens forhøjelse af NO x -afgiften. Dertil kommer, at det kun er stationære anlæg, som er berørt af den her femdobling af NO x -afgiften. Ifølge Dansk Energi udgør de stationære anlægs udledning af NO x i Danmark 15 pct. af den danske udledning. Ifølge regeringen udgør den 30 pct. af den danske udledning.

Det vil sige, at hvis vi følger regeringens tal, så er det 10 pct. af den NO x , der er i Danmark, der udledes fra danske udledere, og af de 10 pct. er det 30 pct., der påvirkes af den her NO x -afgift. Så er vi nede på, at det er 3 pct. af NO x 'en i Danmark, som pålægges NO x -afgiften.

Så siger regeringen: NO x -afgiften vil skære en tredjedel af NO x -udledningen. Så er vi nede på, at det er 1 pct. mindre af den NO x , som er til stede i Danmark, som ikke vil blive udledt, hvis NO x -afgiften forhøjes som planlagt. Det er altså 1 pct. mindre NO x . Så svaret er: Ja, det kan påvirkes, men påvirkningen er uendelig lille og kan derfor ikke begrunde, at man skal gøre det her af sundhedshensyn.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jamen jeg ventede stadig lidt på den her undskyldning i forhold til de beskyldninger, som kom i forhold til vores tidligere udspil. Men dem kan vi jo så vende tilbage til. Det har ordføreren jo lidt tid til at svare på senere.

Men jeg skal bare høre, om jeg forstår ordføreren ret, for det, der så nu er galt med den her NO x -afgift, er, at den kun vedrører de stationære anlæg. Er det, fordi Liberal Alliance mener, at hvis man nu også gjorde det på mobile anlæg, så ville det være o.k.? Vi har i øvrigt fra regeringens side sagt, at vi også kommer til at diskutere en omlægning af registreringsafgiften, netop fordi man også gerne vil nedbringe udslippet der og sikre sig biler, der kan køre længere på literen, og som forurener mindre.

Skal jeg forstå det sådan, at Liberal Alliance synes, det er o.k., hvis vi kan lave det både på mobile og stationære anlæg, men fordi det her er stationære, så vil man ikke være med til det? Jeg synes, argumentationen halter lidt.

Nu tager vi fat på noget der, hvor der er et markant og meget stort NO x -udslip. Vi anerkender også, at der er udfordringer andre steder. Det har vi sådan set også sagt ret åbent at vi kommer til at tage fat på.

Så jeg vil bare gerne høre Liberal Alliances svar på det her. Er det at sige, at vi skal læne os tilbage, fordi der ikke er andre europæiske lande, der gør helt så meget som os? Sverige ligger lidt foran os lige nu, men der er andre, der hænger lidt længere efter, og så skal Danmark også bare læne sig tilbage. Så skal vi ikke foretage os noget. Hvad er Liberal Alliances politik? Hvordan vil Liberal Alliance nedbringe udslippet af NO x ? Kan vi ikke få et svar på det?

Ordføreren.

Liberal Alliances politik er, at der ikke skal føres nytteløs politik i Folketinget. Hvis der skal reduceres NO x på europæisk plan, må det ske gennem aftaler med andre EU-lande. Det nytter ikke noget, at Danmark egenhændigt går i gang med at lægge afgifter på NO x -udledning, som vil skade dansk konkurrenceevne; som vil sende arbejdspladser ud af landet, således at NO x 'en bare udledes f.eks. syd for grænsen i stedet for at blive udledt i Danmark.

Det siger sig selv, at politik skal give mening; politik skal have en effekt. Det skal ikke bare være symbolpolitik, hvor man gør noget, fordi det ser godt ud. Der skal faktisk være en virkning af det. Og så længe 90 pct. af NO x 'en i Danmark kommer fra udlandet, er det nytteløst at tale om, hvad vi kan gøre her i Danmark isoleret set, uden at vi har andre europæiske lande med.

Tak. Og der er en ny spørger, og det er hr. Thomas Jensen, Socialdemokraterne, for en kort bemærkning.

Tak. Når man hører hr. Ole Birk Olesen tale, kan man høre, at ordene jo falder ordføreren let. Hvis man ikke har fulgt så meget med i debatten, kan det lyde ganske overbevisende. Det skal ordføreren alligevel have. Men lytter man lidt nærmere efter, hvad det er, der bliver sagt, kan man jo komme frem til, at de ord, som hr. Ole Birk Olesen selv bruger, nemlig det med, at der er noget, der en skamplet og sådan noget herinde i Folketinget, så er noget, man kan sætte på hr. Ole Birk Olesen selv. For det gode parlamentariske arbejde går jo ud på, når vi behandler lovforslag, at vi så stiller spørgsmål til ministeren, og så får vi nogle svar, og så må vi forholde os til dem. Hr. Ole Birk Olesen står her og siger, at man kun kan reducere med 0,5 pct., men i et svar på spørgsmål 38 lyder det, og jeg citerer:

»De samlede danske udledninger falder med ca. 10 pct. som følge af forslaget.«

Jeg synes, at det ville være dejligt, hvis hr. Ole Birk Olesen ville forholde sig til det i stedet for at stå og bringe urigtige oplysninger til torvs og lave nogle sjove procentregninger. Så jeg vil spørge hr. Ole Birk Olesen, om han ikke kan bekræfte over for mig, at svaret på spørgsmål 38 bekræfter det, jeg har sagt.

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, at Socialdemokraternes ordfører skal lære at lytte efter, hvad det er, jeg siger heroppe. Det, jeg taler om, er jo ikke det samme som det, den socialdemokratiske ordfører taler om, så jeg tænker, at ordføreren, den socialdemokratiske spørger, enten ikke er særlig god til at lytte eller har svært ved at forstå. Den socialdemokratiske spørger taler om, at de samlede danske udledninger falder med 10 pct. Det er korrekt, det er regeringens tal. Men danske udledninger udgør kun 10 pct. af den samlede NO x i Danmark. 90 pct. kommer fra udlandet. Det vil sige, at hvis man tager Skatteministeriets tal for gode varer, reduceres de samlede danske udledninger med 10 pct., men det er kun 10 pct. af 10 pct., fordi resten kommer fra udlandet, og 10 pct. af 10 pct. er 1 pct. mindre NO x i Danmark. Nu må det også være skåret ud i pap, så den socialdemokratiske spørger kan forstå det.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg beklager selvfølgelig, hvis det er sådan, at hr. Ole Birk Olesen skal klare alle diskussioner ved nærmest at kalde dem, han debatterer med for fattesvage, men nu ser jeg altså frem til at være sammen med hr. Ole Birk Olesen nogle år herinde endnu, så jeg forholder mig til det, jeg hører fra talerstolen, og det var, at hr. Ole Birk Olesen sagde, at man ville reducere de samlede udledninger med 0,5 pct., og det er ikke i overensstemmelse med det, der står her i det svar, vi har fået.

Derudover vil jeg også godt tilslutte mig det, som hr. Jonas Dahl tidligere har bedt om herinde at få en bekræftelse på, nemlig at både S og SF helt tilbage i 2009 i det, der hed »Fair Forandring« spillede ud med en NO x -afgift. Med baggrund i erfaringen af det, som den tidligere regering har lavet på NO x , sagde vi, at vi godt kunne gå længere. Jeg er også glad for, at det parti, som S og SF sidder i regering med, nemlig Det Radikale Venstre kom med et skatteudspil, som hedder »Skat der virker« med undertitlen »Grønnere – stærkere – sundere«. Deri fremgår også en NO x -afgift. Så jeg synes nu altså, at det ville klæde ordføreren for Liberal Alliance også her i dag at sige, at man trods alt har fulgt med i politik, og at man anerkender, at de tre partier hele tiden har haft en politik på det område, der handler om at nedbringe luftforureningen. I modsætning til alle de andre knaldhamrende højreorienterede partier har Liberal Alliance ikke nogen politik til at nedbringe luftforureningen.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil til enhver tid antyde, at spørgerne i denne sal er fattesvage, hvis de faktisk ikke har forstået det, som blev sagt ganske tydeligt her fra talerstolen. Og hvis de samtidig i et spørgsmål beskylder mig for at manipulere, vil jeg antyde, at spørgerne er fattesvage. Det er hermed en etableret regel, som man godt kan regne med.

Angående hvad Socialdemokraterne og SF har lagt frem før valget, vil jeg sige, at det kom frem, at det var i »Fair Forandring«, man gjorde det. Men »Fair Forandring« blev jo afløst af »En Fair Løsning«, og jeg har selv stået i en debat med SF's hr. Ole Sohn, den nuværende erhvervs- og vækstminister, hvor han belærte mig om, at jeg dog var noget af det mest fattesvage, hvis jeg ikke vidste, at det, der stod i »En Fair Løsning« var gældende, frem for det, der stod i »Fair Forandring«. Det var omkring selskabsskatten dengang, og i »Fair Forandring« stod der, at man ville hæve den, og i »En Fair Løsning« stod der noget lidt mere floromvundent. Beskeden dengang var, at det var »En Fair Løsning«, man skulle regne med. Det gik jeg også ud fra var tilfældet her, og i »En Fair Løsning« står der mig bekendt ikke noget om NO x -afgiften.

Tak. Vi har en ny spørger, og det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Nu har jeg jo kendt erhvervs- og vækstministeren længere, end jeg har kendt ordføreren, og jeg har en lille smule mere tro på, at hans udtryk omkring det der med at fatte noget er lidt mere valide end ordførerens.

Ordføreren starter med en overdrivelse, vil jeg kalde det: Tusindvis af arbejdspladser forsvinder, fordi vi pålægger erhvervslivet en skat på 700 mio. kr. Jeg tror, at Liberal Alliance undervurderer dansk erhvervslivs kreativitet og innovationsevne, når man kaster sådan nogle ting ud fra talerstolen. For det første er det vildt overdrevet, og for det andet er det en undervurdering af erhvervslivet. Enhver udvikling i Danmark har vist, at hvis erhvervslivet får en smule udfordringer, er de rigtig, rigtig gode til at bruge de udfordringer konstruktivt og komme videre – i første omgang selvfølgelig med klager om, at det da var noget skidt, at de skulle betale det her, men i anden omgang med stor kreativitet, med hensyn til hvordan man så omsætter de nye betingelser til nye momenter, som kan bruges i produktionen. Det har vi masser af eksempler på. Vi har haft masser af arbejdspladser på mit eget område, hvor vi netop har fået gavn af det. Alle rystede på hovedet over, at nogen nogen sinde skulle kunne få noget produktivt ud af at bygge vindmøller i Danmark. I dag ved alle, hvordan det er gået. Jeg kan nævne masser af eksempler på, hvordan det er gået. Og det her ville også kunne blive et eksporteventyr, hvis ellers nogen i virksomhederne greb det. Er det fuldstændig forbudt at stille krav til virksomhederne i Danmark efter LA's mening?

Ordføreren.

Jeg kender godt den der studentikose, venstreorienterede snak om, at hvis man stiller store krav til virksomheder, pålægger dem skatter, laver strikse regler, vil de virksomheder i virkeligheden klare sig bedre, end de ville have gjort, hvis man ikke havde stillet de hindringer i vejen for dem. Det er noget sniksnak. Hvis det var sådan, at danske virksomheder kunne klare sig bedre med en NO x -afgift end uden en NO x -afgift, så ville man se, at de nok skulle betale pengene helt frivilligt. Der står en konto i Skatteministeriet, hvor man kan betale penge ind helt frivilligt, og hvis det ligefrem gavner dem at betale de penge, hvis de ligefrem kan tjene flere penge på at betale de penge ekstra i skat, så står den konto åben for dem, og jeg er sikker på, at de vil benytte sig af den. Når de ikke gør det, skyldes det nok, at virksomheder klarer sig bedst, hvis de får frihed til at drive deres virksomhed, sådan som de gerne vil, og ikke bliver pålagt unødige skatter.

Tak. Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Ordføreren lyder næsten ligesom regeringens tidligere miljøsmagsdommer, der vistnok hedder Lomborg, og som var meget useriøs og snakkede meget varm luft. Altså, jeg er ikke særlig studentikos, undskyld, det ville jeg gerne have været, og jeg drømte også om at få en uddannelse engang, men jeg vil sige så meget, som at både enkeltpersoner – det kan være højtuddannede universitetsfolk – og virksomheder har godt af at blive udfordret og få stillet krav, så man ikke kører i konservativ tomgang hele tiden. Det tror jeg også danske virksomheder har, og jeg tror, at om et år, når vi gør status, har de danske virksomheder stort set alle fortsat deres produktion, betalt deres skat og endda fået et par gode ideer til, hvordan man kunne komme videre. Det er jeg slet ikke nervøs over.

I hver eneste diskussion, jeg har haft med danske virksomheder i forbindelse med den her sag, er snakken endt med, at vi har fået konstruktive ideer, i stedet for – som LA har gjort det – at bekræfte konservative virksomhedsledere: Det her duer søreme ikke, det er søreme en skam for jer, I skulle have stemt på os, for det er meget bedre.

Kan ordføreren slet ikke erkende, at hvis man som enkeltperson får en smule udfordring og en smule modgang, bliver man mere kreativ, end hvis man bare flyder med strømmen? Det er jo som regel kun de døde fisk, der flyder med strømmen.

Ordføreren.

Jamen jeg må sige til hr. Christian Juhl, at man jo godt kan være studentikos, selv om man ikke har studeret i mange år. At være studentikos er også at have lyttet for meget til folk med verdensfjerne forestillinger, og dem er der mange af i hr. Christian Juhls parti, nemlig folk, der forestiller sig, at virksomheder kan tjene penge på alle mulige måder, som ikke har noget som helst med virkeligheden at gøre.

Hr. Christian Juhl har ret i en ting, og det er, at hvis forbrugerne stiller krav til virksomheder, kan virksomheder omstille sig og gøre deres produktion anderledes for at leve op til den konkurrencesituation, som de er sat i. Det er fuldstændig rigtigt, men ikke desto mindre er det også sådan, at hvis der stilles krav til virksomheder i Danmark – skattekrav, miljøkrav, reguleringskrav, som virksomheder i udlandet ikke er pålagt; krav, som fordyrer produktionen i Danmark, uden at produktionen i udlandet bliver fordyret – så stiller det danske virksomheder dårligere i konkurrencen med udenlandske virksomheder, og det vil føre til tab af danske job. De job vil i stedet opstå i udlandet, og i øvrigt vil NO x -udledningen, som så bliver reduceret i Danmark, følge med til udlandet og fyge ind over grænsen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om at komme på talerstolen som ordfører, er hr. Mike Legarth på vegne af Det Konservative Folkeparti.

På vegne af Det Konservative Folkeparti skal jeg en gang til her ved tredjebehandlingen gøre opmærksom på, at vi er totalt modstandere af NO x -afgiften. Vi har forsøgt at bekæmpe det her lovforslag, siden det blev præsenteret i finanslovforslaget, det røde finanslovforslag, og det har vi, fordi det helt grundlæggende forringer konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv. Vi har haft ministeren i samråd, vi har haft deputationer af virksomheder, der har givet deres besyv med og forklaret om de konsekvenser, som det her vil få.

Vi er jo i en tid, hvor vi er mere udsatte end nogen sinde, med hensyn til om danske virksomheder kan bevares i Danmark, om vi kan tiltrække de virksomheder, vi gerne vil, og med hensyn til at de job, vi har, måske ikke kan blive her, og at vi i hvert fald slet ikke kan skabe nye job. Det er altså meget vigtigt for den tryghed, der skal til, for at vi kan skabe den optimisme, det opsving og den vækst og gang i hjulene, vi har så meget brug for, og der virker det her lovforslag lige i hjertekulen. Vi har hørt, selv fra 3F, som jo må være en meget attraktiv høringspart for rød blok, at bare for gartneribranchen vil det her betyde, at der forsvinder 2.500 arbejdspladser, så det er i tusindvis af arbejdspladser, der sættes på spil.

Jeg kommer selv fra en by i Syddanmark, der hedder Vamdrup og har 5.000 indbyggere. Her har vi Rockwool som en af de virksomheder, der får den her afgift. Direktøren har haft foretræde for udvalget her på Christiansborg og har meddelt, at han ikke ser, at Rockwool kan blive liggende i Vamdrup og konkurrere på lige vilkår, og derfor må man forvente, at produktionen flyttes til Tyskland eller et andet sted hen, hvor det er billigere. Og der vil jeg bare sige at det vil være en katastrofe for et lokalsamfund som vores at miste 250 arbejdspladser. Hvad skal vi så? Hvor skal vi finde de job? Hvor skal vi finde den beskæftigelse? Det vil skabe afmatning overalt i byen, i detailhandelen, i hele området, og derfor kan vi på det varmeste anbefale regeringen at tage det her forrykte forslag af dagsordenen og spare virksomhederne for den udgift. Vi medvirker gerne til uden problemer at finde de 600 mio. kr. på en anden måde – 6 mia. kr., hvis det skulle være nødvendigt – ved at minimere den offentlige sektor og det offentlige forbrug. Det medvirker vi gerne til.

På alle måder synes vi at det her lovforslag har katastrofale følger, og derfor vil vi igen en sidste gang anmode om og henstille til skatteministeren, at det ikke bare bliver udskudt, men fuldstændig sløjfet.

Vi takker ordføreren, og så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten, værsgo

I debatten her er det blevet fremstillet, som om regeringens og Enhedslistens fornemste mål skulle være at lukke arbejdspladser. Kunne vi ikke prøve at komme op på et lidt højere niveau? Skulle det være nogens formål at lukke arbejdspladser? Man kan påstå, at det har den virkning, men ligefrem, som adskillige ordførere fra højrefløjen har sagt, at det er vores egentlige formål, er simpelt hen bare så langt ude i hampen, at det er lige før, det ligger uden for den type af argumentation, som man skal debattere.

Jeg vil gerne sige helt åbent, at fra Enhedslistens side er vi gået ind i det her forslag ud fra tre ting. Den første ting er, at vi gerne vil være med til at skaffe nogle penge, efter at den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti har tømt pengekassen, foræret pengene væk til de rigeste her i samfundet og på alle mulige måder misrøgtet landets økonomi. Så det var nødvendigt at finde nogle steder, hvor man kunne finde nogle penge at putte tilbage i kassen, og derudover bruge nogle af pengene til at skabe mere velfærd og til at sørge for, at der kom mere gang i beskæftigelsen, hvilket jo med de tal, vi lige har fået, bliver mere og mere nødvendigt, nemlig at bruge nogle penge til at øge beskæftigelsen i det her land, fordi arbejdsløsheden stiger og stiger meget dramatisk. Det var den ene ting.

Den andet ting er omsorg for erhvervenes konkurrenceevne. Der er nemlig ikke nogen som helst tvivl om, at hvis det er sådan, at man gør noget på energiområdet, kommer med afgifter på det område – selvfølgelig afvejet, man kan ikke bare komme med hvad som helst, men afvejet – så viser det sig, at det giver en bedre konkurrenceevne for erhvervslivet. Det gør det direkte, for når man med en afgift tvinger virksomhederne til at spare på deres energi, så får de en bedre konkurrenceevne, oven i købet i en periode, hvor man i resten af verden ikke er ret god til at spare på energien. Så betyder det, at vi presser dansk erhvervsliv til at spare på energien og forureningen, en bedre konkurrenceevne sammenlignet med andre lande, som bare bliver ved med at bruge energi på den gammeldags manér. Det er i virkeligheden indirekte med til at give det samlede erhvervsliv en konkurrenceevneforbedring.

Derudover ligger der i Enhedslistens og regeringens finanslovforslag jo ideer til, hvordan man igangsætter arbejde, som også f.eks. fremmer vedvarende energi, som fremmer energibesparelser, og den form for målrettede investeringer, som private virksomheder selvfølgelig tager op, giver også beskæftigelse og konkurrenceevne, ingen tvivl om det.

Den tredje ting er selvfølgelig, at vi så også er med til at mindske forureningen. Det er jo korrekt, som det er sagt, at en meget stor del af forureningen kommer fra udlandet, på samme måde som en meget stor del af forureningen, som Danmark skaber, går til udlandet. Og derfor er der brug for, at der er lande, der internationalt går foran for at sikre en nedbringelse af forureningen. Det gælder både CO 2 , NO x og andre former for ikke mindst luftbåren forurening. Og det er det, vi arbejder for også med det her lovforslag, nemlig at Danmark går foran og er med til at inspirere andre lande til at gå i samme retning for at nedbringe den samlede globale forurening. Det er også en målsætning.

Så der er altså tre målsætninger for os i det her, og det syntes jeg lige der var brug for at sige i afslutningen af en debat, hvor så mange har haft travlt med at sige, at vi bare gik efter at nedlægge arbejdspladser.

Der er en enkelt spørger. Hr. Esben Lunde Larsen fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak for det. Hvad så, hvis andre lande ikke følger efter? Hvad så?

Nu var vi i samråd i går aftes, hvor ordførerens partikammerat talte om en imaginær verden. Jeg ved ikke, om det også er en imaginær verden, ordføreren lever i. Men hvis vi eksempelvis tager konsekvensen af NO x -afgiften for gartneribranchen, hvor der er omkring 10.000 arbejdspladser, som sikrer, at danske forbrugere får højkvalitetsfødevarer i Danmark, hvad vil der så ske for dem, når vi får en øget NO x -afgift? Ja, de har allerede varslet, at de må flytte arbejdspladser ud af landet.

Derfor vil jeg også gerne spørge ordføreren, om ordføreren tror, vi får bedre fødevarer til danske forbrugere, ved at fødevareproduktionen flytter ud af landet med andre grænseværdier til følge, og om vi får et mere miljøvenligt produceret fødevaremarked til danske forbrugere, da vi jo kommer til at importere flere fødevarer, når danske fødevarevirksomheder må flytte ud af landet.

Tak. Ordføreren.

Det første spørgsmål var: Hvad nu hvis andre lande ikke følger efter? Jeg kan jo i hvert fald sige, at hvis man ikke går foran, følger de jo ikke efter – i hvert fald ikke af den grund. Hvis der skal være mulighed for, at de kan følge efter, skal man selv gå foran. Og al erfaring viser, at når nogle lande går foran, er det med til at inspirere andre lande, men når der er lande, og her må jeg jo beklageligvis nævne et land som USA, som hele tiden er fodslæbende, så er Kina og Brasilien også fodslæbende, og derfor får vi ikke nogen aftaler globalt set, der for alvor gør noget ved luftforureningen. Det viser meget godt det, der også lige er sket i Durban, nemlig at lande skal gå foran for at få resten af verden til at gå i den rigtige retning. Det var den ene ting.

Den anden ting var gartnerierne. Det ser ud, som om gartnerierne er nogle af de virksomheder, der har de bedste muligheder – nu har de fået et halvt år ekstra – for at forbedre deres NO x -udledning. Jeg så, at i et af de høringssvar, vi fik, har man f.eks. skrevet, at man da nu vil fremme sin overgang til brug af fjernvarme.

Jamen hvorfor er de ikke for længst overgået til brug af fjernvarme? I stedet for at bruge forurenende, lokale energikilder hvorfor så ikke bruge noget af det mest energieffektive, nemlig fjernvarme. Jeg er da kun glad for, at det gartneri har fundet ud af, at det nok er en god idé at fremme overgangen til fjernvarme.

Tak. Hr. Esben Lunde Larsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu er det jo altid dejlig nemt, når man kan have råderet over andres pengepung, og det er jo også det, ordføreren her tydeligt giver udtryk for.

Men ordføreren forholder sig ikke til den konsekvens, at der flytter gartneriarbejdspladser ud af landet, og ordføreren forholder sig heller ikke til den konsekvens, at danske forbrugere som følge af det her kommer til at få ringere fødevarer, kommer til at få fødevarer produceret under dårligere, miljøbelastende forhold, fordi produktionen flytter udenlands. Vi har set tidligere eksempler omkring mælkeproduktion, og nu kan vi så komme til at se det omkring gartneriproduktion. Tager ordføreren ikke fødevaresituationen alvorligt i forhold til danske forbrugere?

Så der er både et spørgsmål omkring miljøbelastningen og et spørgsmål omkring fødevaresikkerheden.

Ordføreren.

Det er da vist spørgeren, der ikke hører efter, hvad jeg svarede før, efter at jeg har læst høringssvarene. Altså, hele erhvervslivet brokker sig, hver eneste gang vi kommer med en afgift, også selv om det bare er for at retlede dem – det gælder alle erhverv. Jeg har været her i mange år efterhånden, og jeg ved ikke, hvor mange virksomheder jeg efter sigende skulle have været med til at lukke. De lever stadig væk i bedste velgående.

Hvad angår gartnerierhvervet, er der ingen tvivl om, at de har gode muligheder for at omstille til energiformer, som er mindre NO x -forurenende, og at de f.eks. kan overgå til fjernvarme og dermed kan undgå at betale en højere afgift eller i hvert fald undgå at betale det meste af den højere afgift, de vil komme til at betale, hvis de bare fortsætter NO x -udledningen. Det, der er formålet med det hele, er jo, at vi får nedbragt NO x -udledningen og forureningen fra gartnerierne. Så skal de såmænd nok også leve videre – det vil jeg tro – og sørge for ordentlige fødevarer til danskerne.

Tak til ordføreren. Der er privatister, og vi begynder med hr. Peter Christensen fra Venstre.

Tak. Med det her lovforslag lægger man en afgift på dansk erhvervsliv, som varigt vil svare til godt 600 mio. kr. Regeringen sidder samtidig og forhandler med Folketingets partier om en energiaftale, hvor vi alle sammen har en målsætning om at få omstillet fra fossile energikilder til grøn energi – en omstilling, som er dyr, og som også vil ramme mange af de samme virksomheder. Derfor er den her NO x -afgift – hvis man har den holdning, at der er en grænse for, hvor store udgifter man kan lægge på dansk erhvervsliv, som skal kunne konkurrere med landene omkring sig – jo isoleret set med til, at der er mindre, man kan gøre i forhold til en energiaftale.

Derfor har vi også fra Venstres side bedt regeringen om at vente med en endelig vedtagelse af det her lovforslag, så vi kunne se det i en sammenhæng med energiforhandlingerne. Det lader til, at regeringen ikke ønsker at lytte til det, Venstre har bedt om. Og mit spørgsmål er sådan set til regeringen, om det så er det klare signal fra regeringen om, at brede aftaler på energiområdet egentlig ikke er noget, man ønsker, eller hvordan skal Venstre tolke det, når man fortsætter tredjebehandlingen af det her lovforslag?

Tak. Den næste privatist er fru Birgitte Josefsen.

Jeg hæfter mig ved skatteministerens udtalelser om det her lovforslag. Han siger, at lovforslaget er kommet på bordet for at fremme sundheden, og at man vægter sundhed frem for arbejdspladser. Jeg synes, at man skal prøve at sætte sig ned og forholde sig til, hvad der kommer ud af det her forslag.

Hvis man skal følge de beregninger, som Skatteministeriet har leveret til os, betyder det, at hver dansker får et liv, der bliver 9½ minut længere. 9½ minut længere. Jeg synes, at man skal sætte sig ned og stille sig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigst, at lægge år til livet eller liv til årene? For vi ved jo også, at de, der ikke kan få en plads på arbejdsmarkedet, ofte er i den situation, at de føler sig udstødt og marginaliseret og dermed får et kortere liv. Altså, deres liv forringes, fordi de ikke har en plads på arbejdsmarkedet, og derfor lever de kortere tid.

Jeg ved ikke, om ham, der sidder oppe i Nordjylland og nu kan begynde i løbet af juleferien at forholde sig til, at hans arbejdsplads, Aalborg Portland, står foran en lukning, synes, at det her er en god idé, fordi han får et bedre liv, fordi det her skulle have et sundhedsformål. I går kunne jeg i hvert fald i Nordjyske læse, at ledelsen på Aalborg Portland mente, at man ikke skulle se deres udtalelser som en trussel om at flytte fra Danmark, men som et klart mål, hvis den her lov bliver vedtaget.

Vi ved også, at NO x ikke stopper ved landegrænserne. Hvis vi nu forestiller os, at Aalborg Portland flytter deres virksomhed fra Aalborg til Polen, vil vi stadig væk være i den situation, at vi bliver ramt af NO x -udledningen. Så har man sådan set ikke opnået noget som helst. Man har forringet livet for de mange, som ikke vil få en plads på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at man også forringer deres sundhedstilstand, for vi ved ud fra ekspertudsagn, at sådan er det, hvis man ikke har en plads på arbejdsmarkedet. Man får sådan set ikke noget som helst ud af den her afgiftsforhøjelse, fordi arbejdspladserne flytter ud af landet, men NO x vil stadig væk passere vores landegrænser, og NO x -udsivningen vil være nøjagtig den samme, som den der er i dag.

Jeg synes, at skatteministeren skal sætte sig ned og forholde sig til, om det her er måden at føre erhvervspolitik og sundhedspolitik på. Jeg synes det ikke. Og jeg kan sådan set også konstatere, at der heller ikke er ret mange ud i kongeriget Danmark, der synes det. Mens vi har siddet og debatteret her, har jeg fået en mail fra en tillidsrepræsentant, der har skrevet til mig, at han glæder sig til, at Folketinget går på juleferie, og han håber, at man tager en rigtig, rigtig lang juleferie, for den regering, der sidder nu, er garant for, at man hver eneste dag skal opleve, at arbejdspladser bliver lukket og står foran lukning. Derfor vil det være rigtig fornuftigt at tage en meget, meget lang juleferie, fordi det koster arbejdspladser hver eneste dag, vi sidder herinde og vedtager forslag fra regeringen. Det kommer fra en tillidsrepræsentant.

Tak, og den næste privatist er hr. Henrik Høegh fra Venstre.

Tak. I mandags havde vi tre folketingsmedlemmer, der er valgt på Lolland-Falster, besøg i vores kaffeklub. Vi havde sammen med vores respektive fødevare- og energiordførere fået besøg af repræsentanter fra vores to sukkerfabrikker, 15 repræsentanter af tillidsfolk, arbejdsledere og 3F's repræsentanter i området.

Sukkerproduktionen er energiforbrugende, man bruger damp, og derfor er NO x -afgiften en stor belastning for sukkerproduktionen.

På Lolland-Falster går det ikke sådan ikke lige fortræffeligt på alle områder. 3F-repræsentanten kunne fortælle, at på Lolland-Falster er arbejdsløsheden i 3F 15,7 pct., og samtidig er der lavet en beregning, der viser, at sukkerproduktionen med afledte aktiviteter er en af de mest arbejdsintensive fødevareproduktioner, vi har her i landet, der er bl.a. meget transport. Den har en arbejdspladseffekt på mellem 3.000 og 4.000 arbejdspladser. Prøv at forestille jer, hvad mangel af 3.000-4.000 arbejdspladser på Lolland-Falster vil betyde for arbejdsløshedsprocenten i 3F.

Jeg skal bare gøre det helt kort og sige, at vi har fået forklaringerne – vi har nemlig hørt rigtig meget i debatten i dag – om, at man bare kan bruge noget ny teknologi. De to virksomheder kan spare 20 pct. af deres NO x -udledning, hvis de investerer 150 mio. kr. En sådan investering tager et sted mellem 2 og 3 år. Der skal laves miljøvurdering, der skal arbejdes med tilladelser, og man skal sælge CO 2 -kvoter til energileverandørerne. Dem, der er med i energiforhandlingerne, ved, hvad det her handler om. Så der er altså ikke nogen hurtige løsninger her, blot fordi man udsætter et halvt år.

Det gjorde i hvert fald indtryk på os, at de her tillidsrepræsentanter stillede to spørgsmål, inden de gik. Hvorfor er det lige vores arbejdspladser, der skal sikre, at finansloven hænger sammen? Hvor er respekten for de arbejdspladser, som betyder så meget for os? Svaret på de to spørgsmål synes jeg stadig væk svæver i luften efter debatten her i dag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Kim Andersen som den fjerde privatist.

Tak for det, fru formand. Vi står over for vel nok den værste økonomiske krise siden 1930'erne. Vi mister konkurrencekraft, vi mister arbejdspladser. Vi må erkende, at som et lille land med en meget åben økonomi er der mange ting, vi i sådan en situation ikke kan gøre, men der er også noget, vi kan gøre, og der er noget, vi kan undlade at gøre. Vi kan i den situation undlade at lægge yderligere byrder på vores virksomheder.

Som erhvervsordfører for Venstre er jeg oprigtig ked af det forslag, vi her har til tredje behandling. Jeg er ked af de konsekvenser, som det er så forudsigeligt at det vil få. Det vil komme til at koste virksomheder livet; det vil komme til at koste danske arbejdspladser. Vi vil sende dem direkte ud af landet.

Vi ved, at det er virksomheder og arbejdspladser, som, når først de er nedlagt, ikke bliver retableret. Uanset hvordan konjunkturerne måtte udvikle sig, vil de her virksomheder og disse job ikke blive genskabt i Danmark. Det synes jeg er trist, det synes jeg er uklogt. Jeg havde i og for sig heller ikke forventet det, selv ikke af den nuværende regering.

Jeg har ladet mig fortælle, at det oven i købet er en blomst, som skulle være groet i Det Radikale Venstres baghave og sparket ind i forhandlingerne. Det kan dog undre, i betragtning af at Det Radikale Venstre på mange måder i relation til den røde regering jo må siges at stå for førelsen af en sund økonomisk politik. Men det er altså åbenbart ikke tilfældet, når det drejer sig om virksomhedernes omkostningsniveau og erhvervslivets konkurrenceevne. Det synes jeg er umådelig trist.

Hvis man så var ærlig og kaldte det, hvad det var, nemlig et spørgsmål om at få nogle kroner i kassen til yderligere fordelingspolitik, var det jo, som vi kender den røde regering, men man siger, at det er af hensyn til miljøet; man siger, at det er af hensyn til sundheden. Hvad bliver effekten? Ja, den bliver jo ringere, for nu flytter virksomhederne ud til lande og skal producere varer der, hvor miljøstandarderne er lavere, og hvor kravene til energieffektivitet og energiudnyttelse er ringere, og hvor emissionerne fra produktionen dermed vil være stigende.

Forurening kender ikke til grænser, og det vil sige, at vi samlet set altså også her i landet får stigende forurening. Samtidig får vi bare produceret under nogle lavere sundhedsmæssige standarder end her i landet, og det vil sige, at vi skal til at bruge valuta til at importere varer, som vi ikke længere på grund af vores omkostningsniveau er i stand til at producere her i landet. Og det bliver varer, som altså vil være mindre sunde end dem, vi producerede her.

Kære venner, mine damer og herrer her før jul: Det her er hele vejen igennem en tabersag. Der er ingen win-win-situation overhovedet over dette forslag. Det er hovedet under armen, det er dårligere miljø, det er dårligere sundhed, det er mistet konkurrenceevne, det er ødelagte virksomheder, og det er tabte arbejdspladser. Jeg synes, det er beskæmmende. Jeg synes simpelt hen ikke, vi kan være det bekendt. Det er uklogt, uforstandigt, og det er noget, der ikke kan retableres.

Hvis der havde været en smule format over regeringen, havde man renonceret i sidste øjeblik. Vi havde et dygtigt erhverv herinde i går, gartnerne, som fortalte om deres problemer, og som fortalte om, hvad de havde gjort for at forbedre energiudnyttelsen med 38 pct. på 14 år – noget af det mest effektive og bedste inden for det erhverv i Europa.

Man kunne have trukket i nødbremsen, man kunne have sagt, at man ville tænke sig om en ekstra gang og se det i sammenhæng med de igangværende energiforhandlingerne, men end ikke det evnede man fra regeringens side. Tak.

Tak til hr. Kim Andersen. Skatteministeren har ikke bedt om ordet. Så er det anden runde. Nej, hr. Thomas Jensen har bedt om en kort bemærkning til hr. Kim Andersen. Værsgo til hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Privatist hr. Kim Andersen brugte ordene uklogt og uanstændigt. Er der noget, der er uklogt og uanstændigt, er det hr. Kim Andersens privatisttale. Det er en fortrængning af, hvad hr. Kim Andersen selv har været med til, nemlig at sende 175.000-190.000 arbejdspladser ud af Danmark de seneste år. Hr. Kim Andersen, som ikke har været rede til at give en kickstart til dansk økonomi, står lige pludselig og kerer sig om danske arbejdspladser. Nej, dem, der kerer sig om danske arbejdspladser, er den nuværende regering sammen med støttepartiet Enhedslisten. Der bliver igangsat en kickstart, som samlet set vil sende 21.000 flere i arbejde de næste 2 år. Det kan hr. Kim Andersen så vælge at stemme for, når vi kommer dertil.

Derudover bringer hr. Kim Andersen nogle usande og urigtige oplysninger til torvs. Han siger, at det er Det Radikale Venstre, der har ført den politik om NO x -afgiften. Nej, alle tre partier, der sidder i regeringen, har med oprejst pande og rank ryg hele tiden sagt, at vi skal begrænse luftforureningen i Danmark og derfor lægge en afgift på NO x . Det vil jeg gerne have hr. Kim Andersen til at bekræfte.

Derudover vil jeg gerne have hr. Kim Andersen til at forklare: Hvad er Venstres politik for at nedbringe luftforureningen i Danmark?

Hr. Kim Andersen.

Tak for det. Jeg er opmærksom på, at det er et regeringsforslag. Det, jeg sagde, var, at jeg har ladet mig fortælle, at det skulle være en idé, der skulle være fostret i Det Radikale Venstre. Det var, hvad jeg sagde.

Det her er jo et forslag, der er med til at ødelægge virksomhedernes konkurrenceevne og dermed koste arbejdspladser. Man siger, at man vil etablere omstillingspuljer, man siger, at man har omskolingsforløb, som der er sat penge af til osv. osv., men det er jo en besynderlig og bagvendt form for logik, der præger den her erhvervspolitik og for den sags skyld arbejdsmarkedspolitik. Det minder jo mest af alt om, at man har en mand, som på grund af konjunkturerne har det rigtig skidt, og når man så kan se, at han har det skidt, vil man sørge for, at han selv føler det, og så giver man ham en mavepuster og bagefter en hammer i hovedet, og så står man i øvrigt klar med et genoplivningsforsøg. Det er da en besynderlig form for erhvervspolitik, men det er jo det, regeringen praktiserer med det her forslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Nu har vi været mange af de her skatteforslag igennem, og jeg synes, at der har været en fin tendens til debatlyst. Det er rigtig positivt. Men jeg synes også, at det forpligter. Når man deltager i en debat, skal man være i salen, lytte efter, hvad der bliver sagt, og ikke begynde at bringe alle mulige urigtige påstande til torvs. Hr. Kim Andersen sagde: Jeg har ladet mig fortælle, at det er noget, Det Radikale Venstre har bragt til torvs. Nej, alle tre regeringspartier støttet af Enhedslisten er glade for, at vi i fællesskab gør noget for at nedbringe luftforureningen i Danmark.

Nu har jeg spurgt mange politikere fra Venstre, der har været på talerstolen, og ingen har kunnet svare på det, og jeg gav derfor hr. Kim Andersen mulighed for at svare på: Hvilken politik har Venstre for at nedbringe luftforureningen i Danmark?

Hr. Kim Andersen.

Vi skal fremme de teknologier og virksomheder, som er dygtige til anvendelse af energien, og dermed reducere emissionerne. Det er vejen frem.

Det her forslag vil måske nok medføre, at vi får mindre forurening her i landet, for vi lukker jo virksomhederne og sender dem ud af landet, og så kan de ikke forurene her. Men så skal der produceres andre steder under ringere standarder, og så vil vi få mere forurening, og da forurening ikke kender til grænser, risikerer vi også, at den kommer her til landet.

Ellers siger jeg tak for spørgerens belæring. Jeg har hørt debatten her i dag. Jeg har fulgt med i den her debat igennem uger. Jeg har haft indkaldt til samråd vedrørende den her sag. Jeg har stillet spørgsmål vedrørende sagen. Og så har jeg i modsætning til spørgeren en mangeårig baggrund i erhvervslivet, så jeg tror, at jeg har en lille smule begreb om, hvad det her drejer sig om.

Tak. En kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl fra SF.

Når nu hr. Kim Andersen har så meget erfaring, både parlamentarisk og i erhvervslivet, kunne hr. Kim Andersen så ikke bare løfte lidt af sløret for, hvad der egentlig er Venstres politik for at nedbringe NO x -udslippet? Nu har vi spurgt til det gang på gang, og vi har ikke kunnet få et svar, og hr. Kim Andersen har lige sagt, at han har stort kendskab til det. Så jeg vil rigtig gerne høre her afslutningsvis, om ikke hr. Kim Andersen nu kan løfte sløret for, hvad der faktisk er Venstres politik for det, for det svæver sådan set lidt hen i det uvisse. Kan vi ikke få svar på det?

Ordføreren.

Venstres politik er for det første, at vi skal sørge alt, hvad vi kan, med alle midler for at forbedre og i hvert fald ikke vanskeliggøre danske virksomheders konkurrenceevne. Vi skal også fremme moderne miljøteknologier. Vi skal fremme en effektiv energiudnyttelse, og vi skal sørge for at give tilskyndelse, også ved diverse økonomiske støtteordninger, til at nedbringe emissionen. Det er faktisk det, vi har vist gennem 10 års aktiv miljø- og energipolitik i VK-regeringens tid. Det er faktisk også det, som rigtig mange erhverv jo har udnyttet og haft en gavnlig effekt af, både økonomisk for dem selv og også for folkesundheden og for miljøet.

Jeg nævnte lige før gartnerne, som har præsteret at nedbringe deres energiforbrug med 38 pct. på 14 år, samtidig med at de har øget produktionen. Det er meget, meget flot. Det er til stor anerkendelse og stor ros for gartnerierhvervet, og der er mange andre erhverv, der også har opnået meget pæne resultater. Det er vejen frem. Det er et langt, sejt træk. Men det er ved tilskyndelse og ved ordninger, som ansporer til moderne energirigtig teknologi. Det er ikke ved ensidige afgifter, som bare ødelægger konkurrenceevnen og sender danske arbejdspladser ud over grænsen.

Tak. Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Med hr. Kim Andersens indsigt i det her må hr. Kim Andersen anerkende, at det sådan set også er en del af regeringens politik, at man også vil fremme det miljørigtige.

Grunden til, at der er et ændringsforslag til det her lovforslag, er, at man nu giver et halvt år, til at erhvervslivet netop kan erhverve den teknologi, som gør, at de kan nedbringe udslippet af NO x . Det troede jeg sådan set også Venstres hr. Kim Andersen var enig i, men jeg bliver ærlig talt lidt i tvivl i dag, når nu jeg har hørt indlæg på indlæg og privatistindlæg på privatistindlæg, hvor man harcelerer over det her uden egentlig at kunne forklare, hvad man i øvrigt gerne vil. Det, der ligger i regeringens politik, er faktisk, at der er en tilskyndelse til at få nedbragt NO x -udslippet, men det har Venstre sådan set ikke noget modsvar på. Jeg synes, det er en smule tyndt.

Ordføreren.

Jeg tror, at man er meget langt fra virkeligheden, hvis man forestiller sig, at man, fordi man udsætter lovforslagets ikrafttræden med et halvt år, gør noget markant for at løse virksomhedernes situation, og hvis man tror, at man samtidig markant nedbringer NO x -udslippet. Det gør man jo ikke. Det er et langt, sejt træk, der skal til. Det er en vanskelig omstillingsproces. Der er ikke noget, man kan fremtvinge i virksomhederne på et halvt år. Det, man kan på et halvt år, er, at man kan splitte dem ad. Det her er omkostninger, som ryger lige ned på bundlinjen i virksomheder, som i forvejen er trængt, og som gør, at de får et minus eller får elimineret et lille plus på bundlinjen. Det vil gøre, at de vil standse deres produktion eller flytte til udlandet.

Det er ofte virksomheder, som er placeret ude i landet, ude i det, der kaldes Udkantsdanmark eller Vandkantsdanmark – der, hvor jobmulighederne for medarbejderne ikke er særlig mangfoldige, og hvor man kan være sikker på, at når først de her virksomheder er forsvundet, kommer de ikke tilbage igen. Derfor er det på alle måder en meget, meget uklog politik, som regeringen her har indskibet sig i, og jeg kan også høre på tonelejet hos spørgerne fra regeringspartierne, at man godt er klar over det. Man er godt klar over, at man er ved at ødelægge noget centralt og splitte nogle arbejdspladser ad. Det gør ondt, for man får selvfølgelig også reaktioner i regeringspartierne ude fra virkelighedens verden, men man har i sin egen stædighed indskibet sig i et projekt, man ikke kan komme fra, desværre.

Tak til ordføreren. Så er det anden runde med Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Den sidste ordveksling passer sådan set meget godt til det, der bringer mig på talerstolen i anden omgang. Og det gør det jo i allerhøjeste grad også i lyset af den debat, vi har haft. For vi har jo skullet høre på, at årsagen til, at regeringen har såkaldt lyttet til erhvervslivet, til bekymringerne, har været, at når man udskød ikrafttrædelsen med 6 måneder, havde virksomhederne mulighed for at omstille sig, mulighed for at foretage investeringer og nedbringe deres NO x -udledning i løbet af de 6 måneder. Det harmonerer desværre bare ikke med de oplysninger, som vi har fået i Folketingets Skatteudvalg fra regeringen.

I lovforslaget, på side 9, fremgår det af tabel 1, at provenuvirkningen ved at indføre en NO x -afgift i hele 2012 er 730 mio. kr. Så skyder regeringen ikrafttrædelsen med 6 måneder og bruger argumentet, at så kan virksomhederne nå at omstille sig og dermed udlede mindre NO x . Jo, men kigger man så på det ændringsforslag, som skatteministeren har stillet, ser man i bemærkningerne på side 7, hvad effekten er i året 2012. Den er på 365 mio. kr., altså præcis halvdelen af det provenu, man forventede at få ved at indføre afgiften, i hele 2012. Ændringsforslaget og de tal, som skatteministeren selv har lagt frem, viser, at der ikke vil ske en miljømæssig effekt ved at udskyde det. Det står sågar så direkte:

»De erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser m.v. af højere afgift på luftforurening fra NO x vil indtræde et halvt år senere end efter det fremsatte lovforslag.«

Der er altså ikke noget med, at virksomhederne når at omstille sig, ikke noget med, at miljøet bliver fremmet, ved at man gør det her. Nej, man indrømmer ved sit ændringsforslag, at man blot får det halve i provenu. Hvis der skulle være en effekt, hvis virksomhederne skulle have mulighed for at nå at lave investeringer, som nedbringer NO x , måtte man jo af gode grunde indregne et lavere provenu end blot halvdelen. De dokumenter, vi har fået i Skatteudvalget, skatteministerens lovforslag, skatteministerens ændringsforslag dokumenterer, at al den snak, der har været om sundhed og miljø, ikke er korrekt. Det er, ganske som hr. Per Clausen fra Enhedslisten har sagt i Jyllands-Posten, ene og alene et forslag, der har til formål at tilvejebringe et provenu. Det er soleklart.

Vi kunne ikke få noget klart svar fra den socialdemokratiske ordfører. Skatteministeren har ikke ønsket at deltage i debatten. Jeg konstaterer bare, at regeringens egne argumenter er gennemhullet af regeringens egne tal. Det giver ikke virksomhederne bedre konkurrencemuligheder at skubbe ikrafttrædelsen, for regeringen regner med præcis det samme provenu. Det er en trist dag for danske virksomheders konkurrenceevne.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen slutter.

For stemte 57 (S, RV, SF og EL), imod stemte 52 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.