Tak, hr.
formand.
Så står vi med tredjebehandlingen af lovforslaget om NO
x
-afgiften, kvælstofafgiften, der rammer bredt i det danske erhvervsliv.
Vi har heroppe fra talerstolen hørt, at regeringspartierne har sagt, at det ikke har nogen betydning for arbejdspladserne, de kan bare omstille sig, de kan bare reducere NO
x
-udledningen i løbet af et halvt år, så er der ingen problemer, og så er den hellige grav vel forvaret.
Men jeg tror egentlig ikke, det er det, regeringen regner med, for de skal bruge pengene til at finansiere noget med, og Enhedslisten har jo gjort det klart, at man bare skulle have nogle penge i kassen, som man kunne dele ud af som gode gaver her til jul.
Det er klart, at der ikke er noget med nogen idé om, at man skal fremme arbejdspladserne eller nogen ting.
Det har været et spørgsmål om, at der skulle penge i kassen, og så prøver man på at sælge det her, som at det er sundhed frem for job.
Som skatteministeren siger i Børsen den 9.
december:
Sundhed må gå forud for job.
Så skidt med, om danskerne har et job, bare de lever længe.
Jeg tror, der er mange danskere, der vil foretrække, at de har et job, og at de så måske har en levetid, der er et år kortere, for når det kommer til stykket, tror jeg egentlig i den forstand de er ligeglade med, om de bliver 90 eller 91 år, hvis de har haft et godt arbejdsliv; det betyder jo meget.
Men man ser stort på de indsigelser, der er kommet.
Man er totalt ligeglad med, hvad LO Aalborg siger, man er totalt ligeglad med, hvad Aalborg Portland siger om reduktionen, man er totalt ligeglad med, hvad gartnerierne på Fyn siger om NO
x
-afgiften, og at det vil koste arbejdspladser.
På Fyn er der 4.500 job, der er på spil, og som måske forsvinder, det er der stor risiko for, efter hvad de siger, og på Aalborg Portland er det 300 job.
De kan ikke konkurrere, de kan ikke engang levere cement til Femern Bælt med den afgift, de er blevet pålagt, for de andre fabrikker kan levere det billigere.
Vi må tænke på, at Aalborg Portland egentlig har reduceret det fra 2006, de har sådan cirka halveret udledningen, og så forventer man, at de kan bringe det ned, også selv om ingeniørerne på Aalborg Portland siger, at de ikke kan reducere det mere.
Det, som de ved yderligere tiltag kunne reducere forureningen med, er så minimalt, men det er man totalt ligeglad med, fordi man skal bruge afgiften til at finansiere andre tiltag.
Så må jobbene jo ryge.
Det er man i den røde regering ligeglad med, og det er det, som Enhedslisten her går ud og støtter, altså skidt med jobbene.
Så er det klart, at de er meget ivrige efter at beholde efterlønnen, så man kan sende folk på efterløn, i stedet for at de har et job; det er der fuld forståelse for.
Men det er bare ikke den vej, man skal gå.
Hvis man skal løse en krise og man skal have gang i erhvervslivet, så gør man det jo ikke ved at pålægge dem afgifter, og det burde skatteministeren være klar over.
Der er meget, man kan læse sig til, men man får også meget viden med erfaring fra arbejdslivet om, hvordan det foregår, og det er måske det, der mangler i det her tilfælde.
Jeg forventer egentlig, at skatteministeren, når vi er færdige med ordførerrækken, vil gå op og forsvare den her NO
x
-afgift og forklare, hvorfor det er så vigtigt at lukke arbejdspladser frem for at styrke det danske erhvervsliv.
Det er i den her forbindelse også ufatteligt, at LO ikke har reageret noget tidligere.
Nu kan vi jo se, at LO i Aalborg trods alt har været i Skatteudvalget, og at tillidsfolkene fra Aalborg Portland har været i deputation i Skatteudvalget, men det er man egentlig ligeglad med, og man siger:
I kan bare gå hjem og arbejde for en reduktion.
For det kan man, det er det, skatteministeren siger:
Man kan sagtens reducere NO
x
-udledningen.
Jeg må bare sige, at havde det nu været en borgerlig regering, der havde gennemført det her, så havde LO stået ude på Slotspladsen i store demonstrationer, og så havde man været helt oppe at ringe.
Men nu er det en rød regering, der gør det, og så er det åbenbart godt nok.
Jeg kunne godt have ønsket, at LO havde været mere aktiv noget tidligere, men nu må vi se, hvad det udvikler sig til her.
Men jeg er sikker på, at der er nogen, der vil komme til at stå med røde ører, når de finder ud af, hvad det her koster af danske arbejdspladser.
Så blev det sagt, at man udsætter det med et halvt år, men hvad er et halvt år, hvis virksomhederne nu ikke kan reducere det mere?
De er også udsat for en hård konkurrence fra virksomhederne i landene rundtomkring, fordi man der ikke har de samme restriktioner på udledningen af NO
x
, som vi med den her regering får i Danmark, og som jeg tidligere har sagt, vil jeg sige:
Der var nok ikke nogen, der, dengang de satte deres kryds, havde forventet, at de skulle komme til at stemme på en regering, der gik ud og lukkede arbejdspladser og straffede de danske virksomheder.
Men det har de vælgere, der langt hen ad vejen har støttet, at der skulle komme et regeringsskifte, gjort, og hvad har de så fået i stedet for?
De har fået udsigten til at miste deres job.
Det er det, de har fået i stedet for.
Jeg og Dansk Folkeparti havde egentlig forventet, at det, når det endelig skulle være, at der kom et regeringsskifte, så i hvert fald ikke var sådan, at det var en politik, der gik ud på at lukke arbejdspladser, vi skulle forvente fra en rød regering.
Men det var det åbenbart.
Man skal opleve meget i tidens løb, men det her havde jeg aldrig forestillet mig.
Nu har jeg en hel del erfaring fra arbejdslivet, og der er det ikke de toner, man har hørt rundtomkring på fabrikkerne, altså at der var en rød regering, der går ud og lukker arbejdspladser.
Vi har haft en krise.
Den startede cirka i 2008, vi har den stadig væk, og den ser ud til at blive forstærket, og hvad gør man så i en krisesituation, hvis man skal have landet på ret køl igen?
Så kigger man selvfølgelig på, hvad der kan stimulere væksten, hvad der kan stimulere det i forhold til arbejdspladserne, så vi kan klare os internationalt og vi kan sælge vores varer.
Jo, og så er der en i regeringen, der har fået en lys idé, som løser hele problemet, nemlig at man simpelt hen lægger en afgift på de danske virksomheder, NO
x
-afgiften, og så kan man gå ud og sige, at man gør det for at skabe sundhed, og for at vi skal have en renere luft.
Men landene omkring os producerer på livet løs, de har ikke de samme afgifter, og det her med luftforureningen er, ligesom vinden blæser; den bliver jo blæst ind over Danmark.
Danmark er jo en lille plet på verdenskortet, og det batter ikke ret meget, når vi skal reducere det og forbedre det i forhold til luftforureningen.
Men regeringen kan jo gå ud og pudse glorien og sige:
Vi har prøvet på at sikre, at den danske befolkning er sund, vi skal sikre, at man kan leve i 100 år, hvis det er det, man vil, for det skal ikke være sådan, at det er på grund af et job, man bliver ødelagt og ikke kan leve i lang tid.
Men sådan bliver det heller ikke, for med de her tiltag er der taget et stort skridt i retning af, at mange af de job, som de lavtuddannede kunne få, forsvinder.
Man skal bare tænke på alle de job, der er i gartnerierne, der kan forsvinde.
De kan ikke konkurrere i forhold til salget af de grønsager, der kommer fra Holland, hvor der ikke er de store tiltag, hvad angår en begrænsning af forureningen rundtomkring.
Det er det, vi er oppe imod.
Genvindingsindustrien og plastindustrien får et ordentligt hak.
På stålvalseværket i Frederiksværk er det 400 mand; de får et ordentligt hak på grund af NO
x
-afgiften og kommer nok til at lukke.
I gartnerierne på Fyn regner de med, at der er 4.500 job på spil, og i plastindustrien rundtomkring er der job på spil.
På Aalborg Portland er der 300 plus dem i følgeindustrien, det er 1.000 mand, plus at de leverer fjernvarme til Aalborg by.
De får et ordentligt hak.
Hvis Aalborg Portland lukker, stiger prisen på fjernvarme med 4.000-5.000 kr.
om året, hvis det kan gøre det.
Der er 30.000 forbrugere, og man siger:
Haps, værsgo at betale.
Og så går man ud og siger:
Jamen vi kompenserer det alligevel, for I får 23 kr.
ekstra i grøn check til at betale alle de udgifter, I får ekstra.
Det batter ikke rigtig noget i den forstand, men man har i hvert fald sikret, at man er blevet kendt ude i de danske virksomheder som en arbejderregering, der gør, hvad den kan, for at fjerne arbejdspladser fra Danmark.
Der er én ting, man trods alt må medgive regeringen, og det er, at den ikke gør det i det skjulte.
Den gør det med åben pande; det er det, man kæmper for.
Man kæmper simpelt hen for at afskaffe arbejdspladser, i stedet for at det skulle have været lige omvendt, altså at man kæmpede for at bevare de danske arbejdspladser.
Det gør man ikke, man gør som Holger Danske; man fægter med åben pande, og så kan man ellers sætte sig tilbage og sige:
Nej, hvor er vi gode, vi har sikret, at sundheden i Danmark er blevet bedre; I har ikke bare ikke noget arbejde.
Derfor stemmer Dansk Folkeparti selvfølgelig imod det her lovforslag.