L 33 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love.

(Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2011-12

Status: Stadfæstet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love. (Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Lund Poulsen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det har været en lang dag med debat af en lang række lovforslag fra regeringen, og karakteristisk for de fleste af de lovforslag, der er til debat, er jo, at der har været en meget, meget kort høringsfrist. Til det er der at sige, at skatteministeren har beklaget den korte høringsfrist for alle lovforslagene, men jeg vil ikke undlade at bruge muligheden for i dag at kritisere det, for jeg synes ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt. Det er jo ikke mere end et år siden, at fru Astrid Krag, som nu er SF-minister, udtalte, at en høringsfrist på 3 arbejdsdage er urealistisk og udemokratisk, og i den forbindelse sagde hun også, at de korte frister ganske enkelt oplevedes som mangel på respekt. Og det er selvfølgelig det samme, der gælder i forbindelse med L 33, som vi diskuterer nu, da det er et forslag, som har en lang række konsekvenser, som jeg også synes kræver en meget grundig udvalgsbehandling.

Forslaget går ud på, at man skal øge de danske afgifter, og under dække af, at de her nye afgiftsforhøjelser skal tjene til at fremme den enkelte danskers sundhed, giver regeringen danskerne en ordentlig omgang mere med afgiftsskruen. Intet sted i lovforslaget fremgår det, hvorledes de sundhedsmæssige konsekvenser bliver, når det her festfyrværkeri af afgifter bliver indført. Regeringen vil med lovforslaget øge afgifter på chokolade, sukkervarer, konsumis, mineralvand, øl og vin samt tobak, og lad os kaste et blik på et par af elementerne.

Der er tobaksafgiften, som der er en tilbagevendende diskussion om her i Folketingssalen; det skal være dyrere at ryge. Før valget sagde S og SF, at en pakke cigaretter skulle stige med 10 kr., men nu er forslaget så barberet ned til, at det skal koste 3 kr. ekstra for en 20-stk.-pakke. Det er heller ikke lang tid siden, at den tidligere regering stod her i Folketingssalen og diskuterede, hvad man kunne gøre i forhold til cigaretafgifterne. På det tidspunkt, vi lavede serviceeftersynet i forbindelse med skattereformen, var vi i en situation med, at vi faktisk satte afgifterne op med ca. 2 kr. pr. pakke, og ved den afgiftsomlægning nåede vi jo også frem til den konklusion, at det ville få nogle meget store konsekvenser for både grænsehandelen og det illegale cigaretmarked, hvis vi satte afgifterne yderligere op. Derfor er den her afgiftsforhøjelse i bund og grund også et slag i luften. Skatteministeren oplyser selv i et svar, at der forventes et fald på ca. 1 pct. i forbruget som konsekvens af det her forslag.

Da vi bl.a. også fra grænsehandelsrapporten ved, at jo dyrere de danske cigaretter bliver, jo større bliver grænsehandelen og jo større bliver det illegale marked, er det selvfølgelig også nødvendigt at få dette meget grundigt belyst i den udvalgsbehandling, der skal finde sted.

Vi må også konstatere, at sundhedseffekten helt sikkert er meget begrænset, for vi ved, at cigaretterne kommer hertil på andre måder, enten gennem grænsehandel eller via et stort illegalt marked, som vi ser er tilfældet med en række andre lande, som har forhøjet cigaretafgifterne betragteligt.

Hvis vi kigger på det andet element, som er den buket af afgiftsstigninger, der pålægges chokolade, sukkervarer, konsumis, mineralvand og øl og vin, og som skal finansiere de øgede offentlige udgifter, må vi også sige, at de sundhedsmæssige argumenter svæver noget i vinden, og det er så en af de ting, som jeg synes vi skal forvente at få svar på ikke mindst i dag, men også under udvalgsbehandlingen, for når man nu som begrundelse for lovforslaget skriver, at man indfører de her forhøjede afgifter af sundhedsmæssige årsager, vil det også være ret afgørende at få at vide, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser er. Hvor lang tid er det så, vi kommer til at leve længere? Hvad er det så, helt præcist der kommer til at ske? Jeg tror, det er meget begrænset, hvad vi kommer til at se som en effekt, men det er klart, at effekten er stor i forhold til at få flere penge i statskassen.

Vi ved, handelen vil flytte ud af landet, syd for grænsen, og det betyder, at en lang række arbejdspladser også bliver sendt ud af Danmark. Så med andre ord er det her et lovforslag, som kommer til at betyde, at de hårdtarbejdende danskere igen kommer til at fungere som skaffedyr for den nuværende regering.

Et andet aspekt ved afgiftsstigningerne er også den sociale slagside, der finder sted, for disse afgiftsforhøjelser kommer til at ramme de danskere, der har de mindste indkomster, langt hårdere end de danskere, der har en høj husstandsindkomst, og derfor kan det selvfølgelig også undre, at det er en SF-skatteminister, der er arkitekten bag det her forslag, som kommer til at betyde, at vi ser en meget klar social slagside som følge af forslaget.

Jeg vil så også gerne som afslutning stille skatteministeren to spørgsmål. Punkt 1: Hvad forventer skatteministeren, konsekvensen isoleret set af det her forslag bliver i forhold til arbejdspladser? Og punkt 2: Hvad forventer skatteministeren af det her lovforslag i forhold til en forbedret sundhed for den danske befolkning, altså hvor lang tid er det, vi kommer til at leve ekstra?

Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig sige, at Venstre er lodret imod forslaget; vi mener ikke, at vi skal belaste det danske samfund med yderligere afgifter, og derfor stemmer vi også imod det.

Tak til ordføreren. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen.

Det skal være sundere at være dansker, også selv om det betyder, at vi må bruge øgede afgifter til at reducere forbruget af de usunde varer. For Socialdemokraterne har folkesundheden altid haft førsteprioritet, og det er derfor, vi med det her lovforslag hæver priserne på en lang række usunde og sundhedsskadelige produkter, til gavn for danskernes sundhed. For vi ved, at både tobak, alkohol, fedt- og sukkerholdige varer er årsag til store livsstilssygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme, sygdomme, der både har store menneskelige og store samfundsmæssige konsekvenser. Vi ved også, at danskerne i dag gennemsnitligt lever kortere tid end borgerne i de fleste andre OECD-lande. Det kan vi ikke sidde overhørig, og det forpligter os til at handle.

En bedre folkesundhed opnås bedst ved at forebygge og forhindre, at sygdomme opstår. Det giver flere gode leveår og større livskvalitet for den enkelte, og samfundet får gavn af et mindre pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet. Samtidig vil en bedre forebyggelse betyde færre sygedage, hvilket reducerer arbejdsgivernes og det offentliges udgifter ved sygefravær.

Særlig rygning og et højt alkoholforbrug er blandt de alvorligste risikofaktorer for sundheden. Et alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, reducerer i gennemsnit levetiden med næsten 5 år, og ifølge Forebyggelseskommissionen kan knap en fjerdedel af alle årlige dødsfald henføres direkte til rygning. Derfor er det helt essentielt, at vi gør, hvad vi kan, for at forebygge, at specielt unge begynder at ryge. Det kan vi bl.a. gøre, ved at særlig de billige cigaretter bliver dyrere, så de unge skal bruge lidt flere af lommepengene til at købe en pakke cigaretter.

Regeringen vil søsætte to tiltag, der skal gøre de billige cigaretter dyrere. For det første går vi i det her lovforslag fra et hovedfokus på en værdigift til et hovedfokus på en stykafgift på cigaretter. For det andet kommer der i det nye år et forslag, som er sendt i høring – i øvrigt i god tid, skal jeg nævne her i dag – om et minimumsantal cigaretter i en pakke, så producenterne af de billige cigaretter ikke kan holde pakkeprisen nede ved at putte færre cigaretter i pakkerne.

Ud over cigaretter og alkohol udgør også usunde fødevarer i dag en stor sundhedsrisiko for danskerne. Særlig et for stort indtag af specielt fedt og sukker er en hovedårsag til livsstilssygdomme, ikke mindst blandt personer med lav indkomst, der i forvejen er udsat for livsstilssygdomme. Regeringen foreslår derfor også at øge afgifterne på usunde fødevarer som chokolade, slik, konsumis og sodavand.

Formålet med lovforslaget er så såre simpelt, nemlig at hæve afgifterne på en række usunde fødevarer samt tobak, øl og vin til gavn for folkesundheden. Så ved vi godt, at den højreorienterede opposition om lidt – igen igen – vil minde os om, at det, når vi hæver afgifterne, så bliver dyrere at være dansker. Vi kender jo snart sangen. Men de glemmer at fortælle, at vi også gør det sundere at være dansker. Forslaget vil være med til at forlænge danskernes levealder ganske betragteligt, og så vil det også øge indtægterne til statskassen, når man indregner det formodede tilbageløb fra en øget grænsehandel.

De gange, hvor den tidligere, højreorienterede regering hævede afgifterne på de usunde varer, var formålet at dække udgifterne til de skattelettelser, den allerede havde givet til de rigeste danskere, uden at have finansieringen i orden. Det syntes vi ikke var en fair fordeling. Provenuet fra det her forslag vil gå til at skaffe finansiering til målrettede offentlige udgifter, til gavn for alle danskere. Det synes vi er en retfærdig prioritering.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget om afgifter på de usunde fødevarer.

Der er to korte bemærkninger. Hr. Mads Rørvig.

Man vil sætte afgiften op for at få levealderen op og for at gøre danskerne sundere, siger den socialdemokratiske ordfører. Nu indeholder forslaget her også, at sukkerfri is bliver dyrere, men jeg ved ikke rigtig, om det falder i den usunde eller sunde kategori. Men det er jo interessant i forhold til, at man vil have danskerne til at leve længere. Hvor meget får det her forslag danskerne til at leve længere?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at jeg i min ordførertale nævnte, at alkohol er noget af det, der reducerer levetiden ganske betragteligt, nemlig med 5 år. Så hvis det her forslag kan medvirke til, at unge i alle aldre nedbringer deres alkoholforbrug, og hvis det for nogle personer vil betyde ikke bare 5 år, men måske mange flere år her på jorden, så synes jeg, at det er et rigtig, rigtig godt resultat. Det er da ønskeligt, at danskerne lever længere, og at den enkelte får mulighed for at opleve mere i det korte liv her på jorden, får lov til at se sine børn vokse op og også får lov til at se sine børnebørn og måske oldebørn. Det synes jeg er noget man skylder alle sine medmennesker at investere i. Det er bl.a. det, vi gør ved at hæve afgifterne på øl, vin og tobak og andre usunde fødevarer.

Hr. Mads Rørvig.

Det lyder meget smukt. Der er ikke et øje tørt. Med den argumentation burde man jo forbyde hele skidtet.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ordføreren, for man kan godt være konkret og lade være med bare at tale i overskrifter. Man sætter afgifterne op med i alt 5 mia. kr., herunder med det lovforslag, vi her behandler. Det vil øge grænsehandelen, og det vil helt sikkert medvirke til, at der bliver solgt færre øl Danmark. Der vil så næsten blive solgt tilsvarende flere øl i Tyskland; det kender vi fra tidligere gange, hvor der er skruet på afgifterne. Men jeg vil høre helt konkret: Hvor lang tid kommer danskerne til at leve længere som følge af det her forslag?

Ministeren.

Nu er jeg kun ordfører for Socialdemokraterne, så jeg svarer kun for Socialdemokraterne.

Jeg synes jo, at noget af det skønne ved det liv, vi har fået her på jord, er, at det ikke er alt, der kan kvantificeres. Man kan ikke sige præcis, eller det kan jeg i hvert fald ikke her fra talerstolen i dag, hvor meget det her vil forlænge tiden her på jorden med, men jeg vil i hvert fald sige, at det forlænger levetiden. Hvis Venstre er af den opfattelse, at det ikke er i deres interesse at give folk en bedre tid på jorden og en længere tid på jorden, skal man da endelig bare fortsætte med ikke at støtte de ting, der kan være med til at give danskerne et sundere og længere liv.

Jeg må måske henstille til medlemmerne, at man i størst muligt omfang her sidst på aftenen undgår gentagelse af de samme spørgsmål. Det er også muligt – det være sagt som en henstilling – ikke at bruge hele taletiden på de korte bemærkninger. Man kan godt formulere i hvert fald velkendte spørgsmål og svar kortere end inden for 1 minut. Det beder jeg om af hensyn til, at det her ikke skal blive en fysisk udholdenhedsprøve.

Det er hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Man kan jo ikke sige, at danskerne ikke var advaret om, at det her ville ske. Man havde jo fra Socialdemokraterne og SF's side fremlagt, at man ville hæve afgifterne på disse varer, hvis man kom til magten. Hvad man derimod også sagde var, at man som kompensation for disse afgiftsforhøjelser ville have et højere beskæftigelsesfradrag. Det lovede man i valgkampen.

Det lovede Socialdemokraterne og SF. Det lovede også De Radikale. Alle tre regeringspartier lovede, at de ville hæve beskæftigelsesfradraget som kompensation for det her. Hvorfor er det ikke med? Og man kan ikke denne gang henvise til de 90 mandaters logik, for alle tre regeringspartier var enige om at hæve beskæftigelsesfradraget. Hvorfor renoncerer man nu på det valgløfte?

Ordføreren.

Til det med, at det her lovforslag medfører nogle øgede afgifter, og at man skal kompensere borgerne for de afgifter, vil jeg sige, at det her lovforslag jo ikke skal ses isoleret. Det skal jo ses i sammenhæng med den samlede finanslov, som det er en del af, som gør, at man på andre punkter får kompenseret forskellige grupper mennesker i det danske samfund gennem nogle ting, der trækker i den retning. Vi har i et tidligere lovforslag i dag haft den grønne check. Vi er for de familier, hvor der er mere end to børn, i gang med at ophæve loftet på børnechecken og ungeydelsen. På den måde er der for lang række mennesker i det danske samfund nogle ting, der trækker i en anden retning.

Samlet vil det sammen med den kickstart, som regeringen sammen med støttepartiet sætter i gang nu, betyde, at der er flere, der kommer ind på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge. På den måde vil det også betyde, at der er flere, der får en positiv økonomisk virkning af regeringens samlede tiltag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Man kan jo hive alt muligt frem fra finansloven og sige, at det hiver i den anden retning. Men man præsenterede vælgerne for et løfte. Man sagde, at vælgerne ville blive kompenseret for de højere afgifter ved et højere beskæftigelsesfradrag. Der var et valgløfte. Derfor må ordføreren jo forholde sig til, hvorfor man ikke gennemfører det valgløfte, når man har alle muligheder for at gøre det. Når alle partier i regeringen gik til valg på at ville hæve beskæftigelsesfradraget som kompensation for de højere afgifter, vi her præsenteres for, hvorfor gør man det så ikke?

Ordføreren.

Det er da dejligt at høre den entusiasme, som Liberal Alliances ordfører lægger for dagen, når det gælder beskæftigelsesfradraget. Der vil jeg så sige til Liberal Alliances ordfører, at vi jo ikke regner med, at den her regering trækker sig, efter at den her finanslov er vedtaget. Der er jo 4 års levetid for den her regering i den her valgperiode, og i løbet af den valgperiode er der jo mange ting, der skal behandles. Vi skal jo bl.a. senere i valgperioden behandle en skattereform. Der er lang tid for os til at få mulighed at udfolde de forskellige ting, som vi gerne vil udfolde. Så lad os nu se, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen. Der er mange ting, vi godt vil gennemføre, og det er jeg sikker på at de også bliver.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Omsorgen for borgerne er jo rørende. De skal gud hjælpe mig leve længere. Om det så betyder, at vi skal trække pengene op af lommerne på dem – de skal leve længere.

Vil ordføreren forklare, hvorfor man ikke hæver afgifterne på spiritus, for det går jeg også ud fra at de unge mennesker drikker, og det er vel også skadeligt? Hvorfor hæver man ikke dem, hvis man er så bekymret for danskernes levealder?

Ordføreren.

Det er jo et meget besynderligt ordvalg, som hr. Joachim B. Olsen lægger for dagen her i aften – at vi trækker pengene op af lommen, fordi vi vil drage omsorg for danskerne. Jeg har det så sådan, at jeg tror, at de fleste danskere på den sidste dag på denne jord, hvis de fik valget mellem at have handlet lidt mere sundt, lidt mere fornuftigt tidligere i tilværelsen, godt ville konvertere det til en bedre handlen og til lidt længere tid her på jorden.

Så i forhold til spiritus, helt konkret. Det er rigtigt, at vi kun hæver afgiften for øl og vin med det her forslag, og det er jo også, som det også fremgår af forslaget, fordi vi anerkender, at det for nogle varekategorier godt kan føre til, hvis man hæver afgiften for meget, at man forbruger lige så meget af den pågældende fødevare som før, simpelt hen fordi man køber den i udlandet. Sådan gør det sig også gældende med spiritus.

Hr. Joachim B. Olsen.

Altså, det her er jo noget vrøvl. Kan ordføreren ikke bare indrømme, at det her handler overhovedet ikke om socialisternes omsorg for de danske borgere. Det her handler om at kradse nogle penge ind til statskassen. For hvis det her var en oprigtig omsorg, havde man jo også hævet afgifterne på spiritus. Jeg tror, at enhver i det danske samfund kan se logikken i det – på nær ordføreren.

Ordføreren.

Næh, jeg synes jo egentlig, at hvis det var sådan, at man indførte det på spiritus, så ville det være sådan, som jeg har kunnet læse mig frem til, at man ikke ville få noget provenu ud af det, og man ville heller ikke få et ændret forbrug ud af det. Så det giver ikke rigtig nogen mening at gå den der vej. Vi vil selvfølgelig ikke forbyde salget af spiritus i Danmark, hvilket skulle ske, hvis vi skulle følge det, som Liberal Alliances ordfører lagde op til, nemlig virkelig at nedbringe forbruget af spiritus. Så langt går vi jo ikke.

Jeg taler her i dag som socialdemokrat, ikke som socialist, og vi vurderer, at der ikke har været behov for at lægge en afgift på spiritus.

Hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Hr. Joachim B. Olsen stiller jo et meget relevant spørgsmål, for hele argumentationen i forhold til resumeet er jo bygget op om en meget stor omsorg for at sikre en bedre sundhed. Og så er det gode spørgsmål: Hvorfor sætter man så ikke spiritusafgiften op? Det er jo lige præcis et rigtig godt spørgsmål. Der siger hr. Thomas Jensen nu, at det er, fordi det ikke kan betale sig. Det sådan set i bund og grund det, som hr. Thomas Jensen er blevet afsløret i nu. Så omsorgen er jo ikke til stede.

Jeg vil spørge hr. Thomas Jensen: Hvor lang tid er det så, vi kommer til at leve ekstra med de afgiftsstigninger, der kommer nu? Hr. Thomas Jensen har ikke kunnet give et eneste svar på det i dag. Der har været nul svar til dem, der har spurgt om det. Og det er hele argumentet for den afgiftspakke, der her er lagt frem.

Ordføreren.

Nu er det jo en sen nattetime, vil jeg sige til hr. Troels Lund Poulsen, og jeg kan da også godt tilgive, at hr. Troels Lund Poulsen ikke har fået hørt det hele heroppefra. Det, jeg jo siger om afgift på spiritus, er, at hvis det ikke vil ændre danskernes indtag af spiritus, selv om man lægger en afgift på, og at hvis det ikke giver noget øget provenu – det vil sige, at der vil opstå grænsehandel – så er der jo ikke nogen af tingene, der trækker i den rigtige retning. Derfor ville det være virkningsløst at indføre det.

Så er der det med levealderen. Jeg kan forstå, at Venstre gerne vil kunne måle og veje alting. Det er også meget godt, men hvor meget levealderen vil blive forlænget, kan jeg ikke stå her og sige fra Folketings talerstol i dag. Jeg vil bare konstatere, at der er rigtig, rigtig mange danskere, der dør alt, alt for tidligt, fordi de indtager for meget alkohol. Og der er rigtig, rigtig mange danskere, der dør alt, alt for tidligt, fordi de begynder at ryge. Derudover er der også livsstilssygdomme fra chokolade, slik, sodavand, sukker og andre ting, der sætter sig på kroppen. Jeg synes, det er ganske positivt, at vi går ind og lægger nogle afgifter på for at begrænse danskernes forbrug af det, sådan at danskerne kan komme til at leve sundere og længere.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Men det er jo interessant, for når hr. Thomas Jensen så bliver spurgt om noget helt konkret, kan han ikke lige svare på det. Så er det et meget svært spørgsmål. Det er sådan set et meget simpelt spørgsmål, vil jeg sige til hr. Thomas Jensen. Det er Socialdemokratiet, der lægger stemmer til det og er en del af en regering, der nu fremsætter et forslag, og hele resumeet i forslaget går på, at det skal være sundhedsfremmende. Så kan man ikke svare på det allermest banale spørgsmål, nemlig: Hvor lang tid er det så, vi kommer til at leve længere? Det forstår jeg da godt at hr. Thomas Jensen ikke kan svare på, for det er der ikke noget særlig simpelt svar på. Det er måske nogle få dage ekstra i et helt liv.

Men når det er sagt, er der den store omsorg i forhold til spiritus, hvor hr. Thomas Jensen siger, at det nok ikke giver nogen særlig stor forskel at gøre noget ved det. Det er jo fuldstændig parallelt med cigaretterne. Cigaretforbruget kommer til at falde ca. 1 pct. Det er jo ikke sådan, at vi holder op med at ryge. De cigaretter kommer til os på andre måder. Derfor må man jo bare sige, at der ingen sammenhæng er imellem at stå og tale for, at spiritusafgiften ikke skal sættes op, og på den anden side at ville sætte cigaretafgiften op. Jeg kan i hvert fald ikke se forskellen.

Ordføreren.

Der er to spørgsmål her fra hr. Troels Lund Poulsen. Kan jeg sige præcist, hvor meget man kommer til at leve længere? Det kan jeg ikke lige her fra talerstolen i dag, men jeg vil bare sige, at det er helt sikkert, at det her forslag vil bidrage til, at man lever sundere, bedre og længere. Det er jo ligesom det, der er intentionerne.

Kan man så med hensyn til cigaretterne anvende den samme parallelle argumentation som i forhold til spiritus? Næh, det kan man ikke. Vi sætter afgiften op på en pakke cigaretter med ca. 3 kr., og det er ikke en stigning, der vil føre til, at der vil opstå eksplosiv grænsehandel. Så det argument duer altså ikke, vil jeg sige til hr. Troels Lund Poulsen.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Forudsætningen for, at hr. Thomas Jensen har ret i, at det her gavner danskernes sundhedstilstand, hviler jo på en antagelse om, at hvis man køber slik, sodavand, vin og øl syd for grænsen, så tager man ikke så meget skade af det, som hvis man køber det nord for grænsen. Det er jo noget notorisk vås. Virkeligheden er jo, at når danskerne køber ind syd for grænsen, så køber de mere ind, end hvis ikke de tog syd for grænsen. Pakkestørrelserne er større. Der er flere rammer. Der er kilostørrelser af slik. Er hr. Thomas Jensen slet ikke bekymret for, at man skaber en grænsehandelstrafik? Vi kunne jo forstå, at han er bekymret for det, når det gælder spiritus, men ikke, når det gælder alle de andre varer. Er det ikke lidt påfaldende, at den bekymring, man har, når det gælder spiritus, har man ikke, når det gælder øl og vin, til trods for at man i øvrigt tidligere i Socialdemokratiets skatteudspil har sagt, at man undlod at hæve afgiften på øl og vin af hensyn til grænsehandelen? Altså, det stritter lidt i alle retninger.

Thomas Jensen.

Det er jo ganske karakteristisk for hr. Torsten Schack Pedersens retorik at begynde at tale om vås og nord og syd for grænsen, og på den måde begynder man ligesom også at udviske sagligheden. Det er jo sådan, at når vi kigger på udviklingen i grænsehandelen, handler det også om at se på, hvad udviklingen er i afgifterne, og hvad afgiftsniveauerne i vores nabolande er. Og hvis hr. Torsten Schack Pedersen undersøger det lidt, er der også nogle afgifter i vores nabolande, der er i bevægelse. Det påvirker selvfølgelig også, hvor fordelagtigt det er at køre til de pågældende lande og købe de her varer. Det skal vi også tage med i vurderingen. Selv om den tidligere højreorienterede regering jo rigtig gerne ville have, at vi skulle sætte en masse grænsebomme op rundtomkring i Danmark, er det jo altså sådan, at danskerne også godt kan se på priserne i Tyskland. Og hvis afgifterne er på vej op dernede, er ikke særlig fordelagtigt at køre derned og købe usunde varer.

Så den præmis med, at det her bare vil føre til en masse grænsehandel, er altså ikke holdbar.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Hr. Thomas Jensen må jo så være den eneste i kongeriget Danmark, der mener, at stigende afgifter i Danmark ikke påvirker grænsehandelen. Han kan så heller ikke være enig i udtalelser fra både SKAT og politiet om, at det fører til mere smugling. Men det kan man så bare forundres over.

Man hæver ikke afgiften på spiritus af frygt for grænsehandelen. Man tør ikke indregne et provenu på cigaretter, også af hensyn til grænsehandelen. Synes hr. Thomas Jensen så ikke, at han skylder de danskere et svar, som i valgkampen og før valgkampen hørte, at ved at hæve afgiften på en pakke cigaretter med 10 kr., fik man 900 mio. kr. Jeg tror nok, at de blev brugt fem, seks, syv gange fra S og SF's side. Det var både til flere sygeplejersker på Herlev Hospital, bedre kræftbehandling, tolærerordning og alt mulig andet. De penge, som hr. Thomas Jensen før valget sagde man kunne få ved at hæve cigaretafgiften, lovede man væk. Og nu konstaterer man så, at det nok ikke holdt alligevel.

Hvad er svaret til de danskere, der imødeså 900 mio. kr. ekstra i statskassen via stigende cigaretafgifter?

Ordføreren.

Nu synes jeg nok, at hr. Torsten Schack Pedersens argumentation om det med grænsehandelen og afgifter er noget sort-hvid. Det er jo sådan, at forskellige varer har forskellig følsomhed i forhold til grænsehandelen. Det er jo også derfor, at jeg står og argumenterer for, at man ikke kan bruge præcis de samme argumenter i forhold til spiritusafgifter og cigaretafgiften. Man skal også se på udviklingen i afgifterne i nabolandene.

Jeg er slet ikke enig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at det her vil føre til en eksplosiv grænsehandel. Det vil altid føre til lidt grænsehandel, men det afhænger af type produkt og af, hvilken pakke man sammensætter det i. Men vi er da bevidste om, at det på nogle områder godt kan føre til, at nogle af de mere lyssky brancher begynder at smugle noget mere. Derfor synes jeg også, at det er godt, at vi aftaleparterne imellem kommer med en øget indsats over for illegal organiseret import af de her afgiftspligtige produkter. Det er der sat penge af til på finansloven, og det synes jeg er supergodt. Så skal vi nok komme de banditter til livs.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for ordet. Jeg vil gerne fortsætte den her debat om det sundhedsforebyggende i det her forslag, for er det virkelig så sundhedsskadeligt med sukkerfri is? Det lægger man en afgift på. Man lægger en afgift på 25 pct. på en øl, og inden for 3 måneder en afgift på 74 pct. på vin. Jeg går ud fra, at argumentationen er, at der er en højere alkoholprocent i vin, og at det derfor er mere skadeligt. Men spiritus, som er endnu mere skadelig, skal ikke have et hak opad – åbenbart med den argumentation, at det ikke giver flere penge.

Men hvis det nu virkelig var det her sundhedsaspekt, man ville have med, ville man så ikke være villig til måske at få et lille tab på vin? Hvis det er sundheden, der er det vigtigste, kunne man måske forestille sig, at man ville indkassere et lille tab på det område. Er det her ikke bare en tilståelsessag? Det er simpelt hen bare for at få penge i kassen. Man skraber afgifter ind på både sukkerfri is, mandler og nødder, som i øvrigt heller ikke for mig at se er usunde, mens man, når det endeligt kommer til noget, der er rigtigt usundt, ikke gør noget.

Ordføreren.

Jeg skal svare Dansk Folkepartis ordfører på samme måde, som jeg også prøvede at svare nogle af de andre ordførere, selv om jeg ikke rigtig synes, at opfattelsesevnen har været så god hos især Venstrefolkene her i salen: En afgift på spiritus er meget grænsehandelfølsom. Det betyder oversat til dansk, at hvis man begynder at røre ved den her afgift, vil folk alligevel indkøbe det her spiritus på tværs af grænsen, og på den måde ville man ikke få den sundhedsmæssige effekt af det. Derfor behøver man ikke at afgiftspålægge det bare for at skabe et provenu. Det har ikke nogen effekt på folkesundheden, og derfor er den ikke indført.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Vi kan også prøve at tage et andet aspekt af sundhedseffekten. En plade Marabou stiger fra 20 kr. til 20,50 kr. Når familien Danmark sidder og ser Disney Sjov fredag aften, tror ordføreren så, at familien i stedet for køber 20 æbler? Jeg tror ikke på det. Jeg tror, at man alligevel vil købe chokoladen, og derfor er sundhedseffekten væk.

Det, der sker i stedet for, er, at man, når man så i øvrigt er i Tyskland og køber sin billige øl og vin, måske køber ti plader chokolade, og vi ved alle sammen, at når man har slik og sodavand til at stå derhjemme, øger man også forbruget. Det vil sige, at der kommer en dårligere sundhedseffekt ud af det her. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der er en stor risiko for, at vi både får dyrere varer plus en dårligere sundhedseffekt, fordi det her øger grænsehandelen så meget?

Ordføreren.

Jeg tror, at den enkelte familie også vil gøre op med sig selv, om man skal starte bilen i Silkeborg, spænde Brenderuptraileren efter og køre til grænsen, for der er også en udgift til transport derned. Der er også en udgift til, at man lige skal sørge for, at familien får et måltid ved grænsen eller hos McDonald's i Vejle. På den måde begynder udgifterne at stige, og når man samlet ser på, hvad udgiften er for at køre til grænsen og købe ind, er der måske ikke så meget sparet. Derfor tror jeg egentlig ikke rigtig, at det der scenarie, som hr. Dennis Flydtkjær lægger op til, vil blive virkelighed.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag ligger meget på linje med de andre lovforslag, vi har behandlet her i dag, nemlig at det skal være dyrere at være dansker. I dette lovforslag er det så også chokolade, slik, vin, øl og tobak, der skal være dyrere, og dette lovforslag gemmes bag den begrundelse, at stigningerne skyldes hensynet til folkesundheden. Men realiteten er, at det blot er for at få flere penge i statskassen. Hvis målet var bedre folkesundhed, hvorfor rører man så f.eks. ikke ved afgiften på spiritus? Ja, det gør man ikke af den simple grund, at det vil give et negativt provenu i statskassen, fordi man ved, at grænsehandelen vil stige mere, end man får ind i afgifter. Så man vil sjovt nok kun røre ved de afgifter, man ved giver penge i kassen. Det ser man også ved, at det er de alkoholprodukter, der har den højeste alkoholprocent, der er de mest skadelige. Målet er som sagt at brandskatte danskerne noget mere for alle de små ting, der gør livet lidt sjovere.

En plade chokolade stiger f.eks. fra 20 kr. til 20,50 kr., hvilket er en stigning på 4 pct. Jeg tror virkelig ikke på, at når familien Danmark fredag aften skal hygge sig med lidt chokolade, mens der kommer Disney Sjov, så kommer til at købe 20 æbler i stedet for, fordi chokolade er steget med 50 øre. Det, der sker i stedet, er, at når man alligevel er i Tyskland, så køber man måske ti plader chokolade. Jeg tror, de fleste har oplevet, at når chokolade ligger hjemme i skabet, spiser man også mere af den, eller når der står ti kasser sodavand ude i garagen, drikker man også flere sodavand. Altså ryger den sundhedsforbedrende effekt, fordi man faktisk kommer til at øge sit forbrug. Eller hvad med en stigning af ølafgiften? En kasse øl stiger 7 kr. Gør det, at man til julefrokosten i stedet drikker saftevand? Nej, det gør, at man i stedet for tager til Tyskland og køber de øl, der så skal bruges til julefrokosten.

Man kan sådan helt overordnet sige, at det jo selvfølgelig er godt, at regeringen har som mål, at den vil øge beskæftigelsen, men det er da en smule ærgerligt, at det er beskæftigelsen i Tyskland, man vil øge. Det er jo det, der sker, når grænsehandelen øges. Noget andet er, at når man laver sådanne afgiftsstigninger, er det jo med baggrund i, at man ønsker en adfærdsregulering, så hvis vi nu tager udgangspunkt i, at den adfærdsregulering virker, og vi begynder at spise 4 pct. mindre chokolade eller køber 4 pct. mere chokolade i Tyskland, står man jo og mangler nogle penge. Skal vi så til at have afgifter på æbler, for så er der jo et hul i statskassen, som skal lukkes?

For Dansk Folkeparti ligger det store faresignal i det her forslag, at det markant vil øge grænsehandelen, men det vil også øge markedet for smugling af illegale varer. Vi mener, at det er et helt forkert tidspunkt at øge skatter og afgifter, da det vil have en negativ effekt på befolkningens forbrug og indkøb i danske butikker og derved koste arbejdspladser. Dansk økonomi har brug for, at vi skaber og ikke afvikler arbejdspladser, og derfor er en kombination af højere forbrugspriser, mindre forbrug og færre arbejdspladser i detailhandelen en rigtig dårlig udvikling på nuværende tidspunkt.

Jeg vil i øvrigt også sige, at for Dansk Folkeparti er det meget negativt, at de foreslåede afgifter vil ramme socialt skævt, da lavindkomstgrupperne rammes forholdsvis hårdere af disse stigninger. Der må man sige, at en kompensation på 23 kr. om måneden jo slet ikke går op med den sociale slagside, der er i det her forslag. Samlet set synes vi i Dansk Folkeparti, at det her forslag er rigtig dårligt, og derfor stemmer vi nej til det.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Dette lovforslag indebærer en række afgiftsforhøjelser på chokolade, slik, is – ja, konsumis – sodavand, tobak samt vin og øl. Forslaget er så en af de sidste dele af finanslovaftalen for 2012, som regeringen har indgået med Enhedslisten. Som de fleste ved, har regeringen besluttet at hæve skatter og afgifter ekstraordinært for at tilvejebringe finansiering til en lang række andre gode initiativer, som jeg tidligere har nævnt, men det er vigtigt at betone, at der også er et sundhedssigte i det her forslag.

Samlet set er det Radikale Venstres opfattelse, at vi hermed finder en balance mellem sundhed og finansiering på den ene side og hensynet til utilsigtede konsekvenser på den anden. Når jeg snakker om utilsigtede konsekvenser, er det selvfølgelig afvejet i forhold til risiko for, at grænsehandelen kan øges. Endelig er det positivt, at vi har udsigt til at kunne imødekomme f.eks. mikrobryggeriernes bekymring. Med afsæt i gode høringssvar vil vi i regeringen hæve moderationsatserne, så afgiftsforhøjelsen, som vi naturligvis holder fast i som helhed, bliver hævet med 25 pct.

Med disse bemærkninger kan Radikale Venstre støtte lovforslaget og ser frem til en konstruktiv drøftelse i udvalget.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg vil også gerne høre den radikale ordfører om, hvad der blev af det radikale valgløfte om, at et højere beskæftigelsesfradrag skulle kompensere for disse højere afgifter. Nu sagde den socialdemokratiske ordfører, at de 4 år jo ikke er gået endnu, så det kan komme senere hen. Har De Radikale planer om at få regeringen til senere at gennemføre et højere beskæftigelsesfradrag, som ikke er finansieret med højere skatter andre steder, altså reelt et højere beskæftigelsesfradrag, som kan kompensere danskerne for, at de nu skal betale mere i afgifter på fødevarer?

Ordføreren.

Ja, Det Radikale Venstre har rigtig mange planer, og jeg håber også, at Liberal Alliance vil indgå konstruktivt i at få de planer gennemført. Jeg synes faktisk, det er meget interessant, at Liberal Alliance nu slår et slag for et højere beskæftigelsesfradrag, for det plejer ikke at være de mennesker, der ligger på den del af indkomstskalaen, som Liberal Alliance bekymrer sig mest om, men det synes jeg faktisk er positivt, og det åbner også mulighed for, at vi kan få en rigtig konstruktiv debat og dialog omkring en kommende skattereform. Nøgleordet er nemlig skattereform, for isoleret set er det rigtigt, at de ikke bliver kompenseret nok – men det gør de så alligevel i forbindelse med afskaffelse af fattigdomsydelserne. Vi har altså intentioner om en skattereform, hvor vi også tager et højere beskæftigelsesfradrag med, så det ligger på bedding, og jeg håber også, at Liberal Alliance, som jeg er meget positivt overrasket over, vil deltage meget konstruktivt i den sammenhæng.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ifølge regeringsgrundlaget skal den skattereform, man bebuder kommer senere i valgperioden, jo være provenuneutral, så det vil sige, at det beskæftigelsesfradrag, man måske vil hæve der, skal finansieres ved højere skatter andre steder. Så hvornår bliver danskerne kompenseret for de højere afgifter, som vi nu behandler? Dem kan man jo ikke kompensere danskerne for ved at lave en provenuneutral skattereform senere hen. Den skal jo være provenunegativ for at kunne kompensere for de her afgiftsforhøjelser.

Ordføreren.

Jeg mener, at spørgeren har en tendens til at blande nogle ting sammen, men jeg skal nok forklare sagens rette sammenhæng. Ser man isoleret på finanslovforslaget og de initiativer, vi tager, er det ikke noget, som har en social slagside. Beregninger viser også, at det ikke har det. Så har vi skattereformen, som er en helt anden reform, men som selvfølgelig også forbedrer de lavtlønnedes indkomstmuligheder, det er klart, og når vi snakker skattereform, er det, vi sigter på en provenuneutral omlægning, og der er det klart, at vi kigger på både toppen af indkomstskalaen og bunden af indkomstskalaen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, og så er det hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Tak for det, hr. formand. Nu er vi så kommet til et af de forslag, som jeg sådan set har glædet mig rigtig meget til, og det er netop diskussionen i forhold til de her sundhedsafgifter, som vi kan kalde dem – vi kan kalde dem mange ting, og kært barn har som bekendt mange navne. Men hvis vi i øvrigt sammenligner os med landene omkring os, bare de lande, vi normalt sammenligner os med, så lever danskerne faktisk alt andet lige i gennemsnitligt kortere tid, og derfor er vi også nødt til at sætte ind, således at vi rent faktisk kan forbedre folkesundheden. Det handler nemlig ikke kun om behandlingen, som vi også med regeringens finanslov styrker, men det handler i høj grad også om forebyggelse, det handler om at forhindre sygdomme i at opstå.

Konsekvenserne af rygning og et højt alkoholforbrug er en af de største belastninger for det danske sundhedsvæsen. Samtidig er der store risici forbundet med overindtag af fedt og sukkerholdige madvarer, og mange af de sygdomme, der er forbundet med en generel usund livsstil, rammer socialt skævt. Derfor ved vi også, at de udsatte grupper er specielt følsomme over for prisudviklingen, og så er det rent faktisk en god måde at vende den udvikling på, altså ved rent faktisk at give et økonomisk incitament til at ændre vaner. Men det handler ikke kun om de gode effekter ved forebyggelse, det er også et spørgsmål om at gøre op med den ulighed, som findes i sundhedsvæsenet, og derfor har vi også fra regeringens side valgt at prioritere ved bl.a. at fjerne brugerbetalingen på kunstig befrugtning og sterilisering samt tilbyde HPV-vaccine til kvinder under 26 år og i stedet forøge afgifterne på ting, der udgør en sundhedsrisiko for danskerne.

Jeg synes sådan set, det er en åben og ærlig prioritering, og jeg står fuldt ud ved, at det koster penge, når vi rent faktisk gerne vil forbedre sundheden ved at sætte positive ting i gang. En del af finansieringen kommer fra de her forslag, men forslagene har sådan set en dobbelthed i sig, nemlig at det også giver et økonomisk incitament til rent faktisk at igangsætte en sundere livsstil og måske endda kvitte smøgerne og lægge dem helt på hylden. Indtægterne fra det her lovforslag ved at øge afgifterne bliver brugt målrettet til forbedringer af det generelle velfærdsniveau, og det synes vi sådan set er mest fair og mest retfærdigt. Men jeg synes også, det er værd at bemærke, at den her forebyggende indsats, som man nu lægger op til med det her lovforslag, sådan set også vil have en positiv effekt på levetiden – også på længere sigt. Det var jo et af de spørgsmål, der blev rejst til den socialdemokratiske ordfører tidligere, og jeg vil egentlig godt her indledningsvis bruge lidt tid på det.

Noget af det, der bl.a. har været erfaringerne fra Norge, hvor man ikke alene har hævet afgiften på cigaretter, men generelt også har sat meget målrettet ind over for tobak, har været, at man ikke har placeret sig på fjerdepladsen bare på grund af indsatsen i forbindelse med tobaksforebyggelse – Danmark har de senere år befundet sig på en sølle tyvendeplads – men også fordi man i Norge har foretaget en meget målrettet strategi. Man har hævet afgifterne, således at de i dag er dobbelt så høje som i Danmark, og man har også sat ind med både kampagner og forbud mod rygning på serveringssteder. Man har altså gjort en lang række tiltag, som har medført den positive udvikling, at færre unge nordmænd faktisk i dag ryger, og på 5 år har man nedbragt andelen af unge rygere fra 10 pct. til 5 pct. Når man ser på de danske tal, må man være en smule misundelig over det, og derfor kan det også undre, at det argument, som de borgerlige i dag ene og alene har kørt frem med, er, at det er åh så betænkeligt på grund af grænsehandelen. Jeg savner ærlig talt, at man også fra borgerlig side tager et ansvar for den sundhed, vi byder vores børn og unge, og rent faktisk også forholder sig til de positive erfaringer, der har været i en lang række lande, hvor man har hævet afgiften på tobakken, for det har rent faktisk medført, at i særdeleshed de unge har lagt smøgerne på hylden, og helt generelt har man i de lande set en udvikling, hvor en mindre del af befolkningen ryger. Det har en positiv og gavnlig effekt ikke alene på folkesundheden på relativt kort sigt, men på langt sigt betyder det rent faktisk også, at man i landene omkring os lever længere, bl.a. fordi færre ryger.

Så sammenhængen er der, jeg undrer mig bare over, at man fra borgerlig side har så svært ved at erkende den, og jeg synes sådan set, at det ville være på sin plads, at man fra borgerlig side også forsøgte at forklare, hvorfor man ikke har handlet på noget som helst, siden man overtog magten. For faktum er jo, at da den tidligere VK-regering fremlagde sin sundhedspakke i 2009, sagde man, at danskerne om 10 år skulle leve 3 år længere, men det var så som så med de forebyggende tiltag, fordi man regnede med, at udviklingen ville komme af sig selv.

Men den her regering har faktisk ikke tænkt sig at sætte sig på halen, vi har ambitioner på folkesundhedens vegne, og det er også derfor, vi hæver afgifterne og bruger pengene på at øge den sundhedsmæssige tilstand.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Til trods for den hurtige talehastighed nåede ordføreren fra SF dog ikke lige at kommentere ulighed. Jeg synes måske, at det egentlig havde været passende at understrege, at den her vifte af afgiftsstigninger jo vender den tunge ende nedad, og at det bliver familierne med de laveste indkomster, der rammes hårdest af det her. Sundhedsdiskussionen kunne jeg godt holde et langt indlæg om, men jeg vil bare konstatere, at vi i Venstre ikke har den opfattelse, at vi bliver mindre syge af den tobak eller det slik eller de sodavand eller øl, vi køber syd for grænsen. Det er så den opfattelse, man har i SF.

Lad mig spørge helt konkret: Før valget og i valgkampen lovede SF, at hvis man hævede cigaretafgifterne med 10 kr., fik man 900 mio. kr. ind. Dem lovede man – faktisk en del gange – både til ekstra aktivitet på sygehusene, til flere sygeplejersker i Herlev, til bedre kræftbehandling og til en tolærerordning. Hvad blev der af dem?

Tak. Ordføreren.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører anerkender, at man fra Venstres side sådan set har været fuldstændig uambitiøs på sundhedsområdet. Så er vi kommet et første skridt hen ad vejen i dag. Men jeg vil også bare gerne læse op fra min ordførertale, for ordføreren har tydeligvis ikke hørt efter den:

Mange af de sygdomme, der er forbundet med en generel usund livsstil, rammer skævt socialt, og fordi vi ved, at det er de udsatte grupper, der er specielt følsomme over for prisudviklingen, så er det også en god måde at vende den dårlige udvikling på.

Så jeg er sådan set fuldstændig åben og ærlig om, at der også er nogle sociale udfordringer i forhold til det her, men det betyder netop, at der rent faktisk er et større økonomisk incitament for de her grupper til også at omlægge deres livsstil. Derfor tror jeg sådan set også på, at det her vil have en positiv effekt. Så vil jeg bare sige i forhold til det her med cigaretafgiften, at det jo er fuldstændig korrekt, at vi havde en ambition om at hæve afgiften på tobak med 10 kr. Det, der fremgår af regeringsgrundlaget og finansloven, er, at vi nu hæver afgiften med 3 kr., og at vi i øvrigt fortsat har en ambition om at hæve afgiften på længere sigt. Men nu kommer vi til at se på og analysere den afgiftsstigning, som ligger i det her forslag, nemlig de 3 kr.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Først og fremmest er jeg glad for, at man tør stå ved, at de her afgiftsstigninger rammer familier med de laveste indkomster hårdest. At det så skal betragtes som en hjælpende hånd, bliver vi nok ikke helt enige om.

Jeg synes bare, at det er påfaldende, at SF, til trods for at Finansministeriet i 2010 beregnede, at der ville være et negativt provenu ved at hæve cigaretafgifterne med 10 kr., fortsat og indtil på den anden side af valget turnerede rundt med det løfte til danskerne, at bare man hævede cigaretafgifterne med en tier, fik man 900 mio. kr. i kassen. Dem lovede man til ekstra aktivitet på sygehusene, man lovede dem til flere sygeplejersker i Herlev, man lovede dem til bedre kræftbehandling, man lovede dem til en tolærerordning, man lovede dem til bedre rehabilitering – ja, pengene blev brugt ufattelig mange gange. Kan hr. Jonas Dahl ikke forstå, at der må sidde nogle rundtomkring i kongeriget og undre sig over, at de mange gyldne løfter ikke er blevet indfriet?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at der sidder rigtig mange rundtomkring i kongeriget og glæder sig over, at vi med den her finanslov opfylder en lang række af de ønsker, vi har haft fra SF's side, og som vi i øvrigt i årevis har sagt vi vil arbejde for. Vi har arbejdet for det, og nu går vi med den her finanslov i gang med at rulle det ud. Det synes jeg sådan set både er ambitiøst og offensivt, og jeg synes også, det er glædeligt. Jeg tror faktisk, at danskerne vil anerkende, at vi nu får et løft i vores folkeskoler. Vi får et loft over klassestørrelserne på gymnasierne, vi løfter forebyggelsen, vi tager fat på det med de medicinske patienter, vi tager fat på en lang række andre områder, bl.a. sundhedsområdet, hvor der er behov for et løft, efter at Venstre i årevis har svigtet forebyggelsen. Jeg tror faktisk, at danskerne er glade for det, og det tyder det også på, for ellers havde man vel ikke valgt en ny regering.

Men tilbage til det her med de her 10 kr. og de 3 kr. Det er jo sådan, at vi hæver afgiften med 3 kr., og jeg tror også, at hr. Torsten Schack Pedersen har læst finanslovforslaget og det forslag, vi behandler her i dag, og der står jo, at vi ikke regner med noget provenu. Så må vi evaluere, så må vi om et år se på, om det har indbragt et provenu, og så vil jeg med glæde tage diskussionen derefter igen.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere spørgsmål her. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Når vi overhovedet her i dag skal diskutere så mange skattelovforslag og afgifter, skyldes det jo grundlæggende, at den afgående regering har tømt kassen og efterladt landets økonomi i en syndig forfatning. Derfor skal der hentes penge ind, hvis det er sådan, at vi skal gennemføre nogle af de forbedringer, vi lovede i valgkampen.

Derfor synes jeg i virkeligheden, at det her er et af de bedre forslag, fordi det, som andre har været inde på, har et dobbelt formål. På den ene side er det afgifter, der gør usunde fødevarer dyrere, altså chokolade, slik, is og sodavand og tobak og alkohol, og selve det at gøre disse varer dyrere har i sig selv en god effekt på sundheden. Jeg vil også i den forbindelse sige, at den forrige regering jo gjorde folkesundheden den bjørnetjeneste – i den gamle betydning af ordet, altså en dårlig tjeneste – at den sænkede prisen på øl og vin, hvilket gjorde, at folk bare forbrugte mere øl og vin. Det var en dårlig idé, man fik der, og det er så noget af det, vi prøver at rette op på med de afgifter, der kommer nu. På den anden side får vi altså nogle penge ind i kassen, som kan bruges til en række fornuftige formål: genoprettelse af børnechecken, fjernelse af fattigdomsydelserne, flere penge til velfærd og uddannelse osv. Det koster selvfølgelig alt sammen, hvis man vil have nogle af de forbedringer.

Det er jo klart, som man også har været inde på i debatten, at nogle af de her afgifter rammer dem, der har mindst, hårdest, fordi de har et større forbrug af nogle af de her varer set i forhold til indkomst – ikke nødvendigvis mængdemæssigt, men set i forhold til indkomst. Derfor ligger der i sig selv indbygget en ulighed i afgifterne, som vi behandler her. Men heldigvis har vi jo fået nogle beregninger, som regeringen har lavet for os, hvor man kan se, at når vi tager alle afgifterne, når vi tager alle de øvrige skatteforandringer, der sker – og der er nogle af dem, der rammer hårdest i toppen, bl.a. det, vi tidligere drøftede om at begrænse fradragsmulighederne, dvs. skattetilskuddet til riges pensionsopsparinger – så ser vi, at den såkaldte Ginikoefficient bliver mindre på grund af den samlede finanslov. Ud over at Ginikoefficienten bliver mindre, altså ud over at uligheden bliver mindre, så har vi altså været med til at finansiere nogle forbedringer i velfærden, hvilket alt andet lige relativt set er mest til fordel for dem med de laveste indkomster. Så vi kan sagtens være den samlede sociale profil, der er i finansloven, bekendt, og jeg synes, at det her er en god måde at få penge ind på til at forbedre velfærden.

Jeg vil gerne sige, at der da var nogle af de ting, som har været fremme i debatten om at tage flere penge fra millionærerne, tage flere penge fra bankerne, som vi jo meget gerne også ville have gennemført. Men alle herinde ved jo, at det kunne der ikke skaffes et flertal for med den nye regering. Det beklager vi. Vi arbejder videre i den retning, men når det nu ikke kunne ske, er det her også en måde at gøre det på.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet. Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører om noget. Enhedslisten har tidligere været ude at sige, at man ville stemme imod enhver forringelse og stemme for enhver forbedring. Så vil jeg gerne spørge ordføreren for Enhedslisten, om han mener, at de her skatte- og afgiftsstigninger samlet giver en forbedring for alle landets pensionister. Altså, man har fået en kompensation på 23 kr. om måneden, men samtidig får man så en lang række afgifter på en lang række områder. Er det en forbedring for den enkelte pensionist?

Ordføreren.

Som jeg også har sagt før, når vi har haft debatter herinde om det her emne, vil jeg sige, at når man ser tingene i deres helhed, altså alle skatte- og afgiftsforslag under et sammen med det, som pengene bliver brugt til, herunder det, som er afsat til en forbedring af velfærden i kommunerne for 2013, som jo også er med i de her forslag, ja, så kan man se, at det samlet set er en forbedring for almindelige mennesker i det her land. Ellers kunne vi ikke have stemt for.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg kan også prøve at spørge om noget andet. Jeg kan forstå, at Enhedslisten er meget stolte af den kompensation, man har fået, altså de 400 mio. kr., som giver 280 kr. i kompensation i den grønne check, altså 23 kr. om måneden. Nu var det jo sådan, at Dansk Folkeparti, da vi fik den indført, fik den op på 1.300 kr. i ét hug. Her har man så fået forhøjet den med 280 kr., altså 23 kr. om måneden, og man er så utrolig stolte af, at man har fået det som en betaling for en samlet finanslov. Altså, er det ikke en betaling, der er lige lille nok? Vi kunne få 1.300 kr. i en finanslov, og nu har man så kun fået 280 kr. til at kompensere for hele den lange række af afgifter. Er det ikke et lidt lille beløb?

Ordføreren.

Jo, vi ville gerne have haft det endnu højere op, ingen tvivl om det.

Jeg er da kun glad for, at Dansk Folkeparti for en gangs skyld – og jeg siger for én gangs skyld – har givet lettelser til f.eks. arbejdsløse og alle med den laveste indkomst. For bortset fra ældrechecken, som er kommet relativt få ældre til gode, har Dansk Folkeparti jo hver eneste gang der har været en skattereform med afgifter, undladt at give noget til de allerfattigste, mens man har forgyldt bankdirektørerne og millionærerne og andre, der har rigtig høje indkomster, som har fået svimlende høje skattelettelser ved hjælp af Dansk Folkeparti.

Men den lille ting skal man da have, og den prøver vi at bygge videre på.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Tankegangen bag disse forskellige afgiftsforhøjelser på varer, som man siger er usunde, er, og det udtrykker man helt oprigtigt, at man vil have danskerne til at leve på en anden måde. Man er ikke tilfreds med den måde, som danskerne lever på i dag, så man ønsker at presse danskerne til at leve på en anden måde ved at gøre det dyrt at leve på den måde, som danskerne foretrækker at leve på.

Det er en tankegang, som går Liberal Alliance fuldstændig imod. Vi er imod hele dette princip om, at politikere herinde på Christiansborg skal opdrage danskerne til at leve på en anden måde, end de foretrækker at leve på. Vi er imod, at man opstiller nogle målsætninger om, hvor lang tid danskerne skal leve, og derefter gennemfører nogle lovforslag, som har til hensigt at presse danskerne til at leve på den måde, så det fører til en længere levetid.

Vi har faktisk den opfattelse, at demokrati, som vi går ind for, er, at staten tager sit udgangspunkt i borgerne, som de nu engang er, frem for at ønske at omdanne borgerne til et mål, til en måde at være på, som passer ind i statens gebet, statens geschæft. Man skal tage udgangspunkt i borgerne, som de er. Det er det, der er demokrati. Det er ikke demokrati at ville omdanne borgerne til nogle andre end dem, de er.

Bag hele tankegangen ligger også, at borgerne ikke kan betros at vælge deres liv selv. Det er de ikke kompetente nok til. De vælger forkert. Så man må pådutte dem at leve på en anden måde. Hvordan hænger det sammen? Vi sender hvert fjerde år eller hvert tredje år, afhængigt af hvornår der afholdes folketingsvalg, en stemmeseddel til folk, fordi vi mener, at de er i stand til at vurdere, hvilket politisk styre der er bedst for dem. Og dog er der et flertal herinde i Folketinget i dag, som end ikke mener, at folk er bedst til og i stand til at vurdere, hvilken mad der er bedst for dem. De kan med deres stemmeseddel tage stilling til komplicerede emner som udenrigspolitik, finanspolitik, bankpakker, alt muligt. Det betror man dem. Man betror dem at vide, hvilket styre der er bedst for dem på disse områder, men man tror ikke på, at de selv kan finde ud af, hvilken mad de skal putte i munden. Det er et paradoks af de store.

Så vil jeg gerne lige fastholde, at vi her står midt i et kæmpe løftebrud. Socialdemokraterne, SF og De Radikale – de tre partier, som i dag sidder i regering – har lovet danskerne, at de ved gennemførelsen af sådan nogle afgiftsforhøjelser, som vi diskuterer nu, vil kompensere danskerne med et højere beskæftigelsesfradrag. Det var løftet fra tre partier, som sammen nu sidder i regering. Der er intet regeringsparti, der ikke har sagt, at beskæftigelsesfradraget skal hæves, og alligevel sker det ikke. Mere eklatant løftebrud kan ikke opstøves, medmindre man vil hævde, at det er, fordi man ikke kan få Enhedslisten overtalt til at gå med til at hæve beskæftigelsesfradraget. Jeg ved ikke, om det er, fordi man simpelt hen ikke har det parlamentariske grundlag til at gøre det.

Liberal Alliance er selvfølgelig imod det her lovforslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg tror aldrig, jeg har haft mulighed for at byde hr. Ole Birk Olesen velkommen til Folketinget. Nu har vi debatteret lidt her i dag, og jeg vil egentlig sige, at det er en fornøjelse at høre så renskurede liberalistiske udtalelser fra talerstolen. Det giver jo noget at debattere om. Hr. Ole Birk Olesen siger her i sit indlæg i sin ordførertale, at det jo simpelt hen er direkte udemokratisk, at man lovgiver om nogle afgifter, der vil påvirke folks adfærd. Jeg vil egentlig gerne spørge hr. Ole Birk Olesen: Hvad er alternativet? Er det, at det er på direktionsgangene hos Danish Crown, hos De Forenede Bryggerier, hos tobaksproducenterne, at det skal bestemmes, hvad danskerne skal forbruge? Er det reklamebureauerne, der påvirker folks forbrug via reklamer, som skal bestemme, hvad vi forbruger? Er det demokratisk? Det synes jeg er det spørgsmål, vi skal have besvaret her i dag.

Ordføreren.

Det var dog et absurd spørgsmål. Her sidder en spørger fra et parti, der vil presse skatter og afgifter ned i halsen på danskerne, skatter og afgifter, som man ikke kan undslå sig, for hvis man gør det, kommer man simpelt hen i fængsel. Der er jo fængselsstraf for at undslå sig de afgifter, som hr. Thomas Jensen nu vil indføre. Så sammenligner han det med virksomheder, der udbyder et produkt, som forbrugerne kan lade være med at købe, hvis de ikke ønsker det. De kan også købe det, hvis de ønsker det. Hr. Thomas Jensens problem er blot dette, at forbrugerne faktisk gerne vil købe de produkter. De vurderer ikke, at deres livskvalitet bliver meget bedre ved, at de lever et halvt eller et helt år længere, hvis de så til gengæld skal undvære chokoladen til »Vild med dans« om fredagen foran fjernsynet – eller cigaretterne. De tænker: Vi tager hyggen med og må så leve med, at det måske koster et halvt år i den anden ende.

Tak. Hr. Thomas Jensen.

Det, jeg anholder ved ordførerens tale, er jo netop det demokratiske aspekt, det synes jeg godt at ordføreren kan stå lidt mere på mål for. Ordføreren sagde jo direkte, at det er udemokratisk, at man fra lovgivernes side går ind og laver nogle afgiftsændringer, der påvirker folks forbrug, det er det udemokratiske. Vi er demokratisk valgt som folketingsmedlemmer, vi kontrollerer den regering, der skal føre det ud i livet, og hvis der er noget, der er tvivl om, kan vi spørge domstolene. Jeg synes, det er et rimelig godt demokratisk system, vi har her, men hvordan er det, den enkelte forbruger er demokratisk sikret, ved at det er på direktionsgangene, hos reklamebureauerne, hos tobaksfabrikanterne, hos bryggerierne, at man sælger varer til dem, markedsfører varer, der ikke er sunde for dem? Hvad er det demokratiske i det? Det synes jeg ville være super interessant at få besvaret her i dag, så værsgo, scenen er hr. Ole Birk Olesens.

Ordføreren.

Jamen altså, der er jo ikke noget som helst udemokratisk i, at nogen tilbyder et produkt og andre så kan vælge at tage imod det eller lade være. Hvorfor skulle det dog være udemokratisk? Det er dog en sær tankegang, jeg har aldrig hørt noget lignende. Men det, jeg så sagde, var jo, at selve ånden i det, altså at man mener, det er politikernes eller statens opgave at opdrage på borgerne, er imod demokratiets ånd, fordi demokratiets ånd er, at borgerne danner grundlaget, som staten og politikerne så skal tage udgangspunkt i. Det er nedefra og op, der er demokrati, og ikke oppefra og ned, sådan som hr. Thomas Jensen gerne vil formulere politik.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det er en tung dag for danskere. Det bliver dyrere, der bliver mere grænsehandel, der bliver mere sortbørshandel, og i det hele taget vil der være færre indtægter i Danmark som følge af det her forslag. Vi har høje skatter og afgifter i Danmark, og det har vi for at finansiere det velfærdssamfund, vi har. Det står jeg og Det Konservative Folkeparti ved.

Men der er også en grænse for, hvor højt man kan sætte de skatter og afgifter. Jeg har selv siddet i regeringens økonomiudvalg igennem mange år, hvor vi har drøftet afgifterne, og derfor undrer det mig, at regeringen nu kan hæve afgifterne, som den gør. For jeg har siddet og drøftet afgifter på cigaretter, øl, sodavand og slik, og vi har fået lavet forskellige priselasticitetsberegninger hos grænsehandelsinstitutter og alle mulige andre, og hver eneste beregning har vist, at hvis vi hævede eksempelvis skatter og afgifter mere, ville der for cigaretternes vedkommende eksempelvis komme færre penge i statskassen – færre penge i statskassen.

Jeg går ud fra, at det er de samme beregninger, den nuværende regering har til rådighed, som den tidligere regering havde. Det er de samme embedsmænd, som sidder og regner på det. Og der var konklusionen, det kan jeg roligt røbe, fra de interne snakke og samtaler, vi havde i den tidligere regering på baggrund af beregninger fra embedsmændene, som er de samme, at hvis man blot hævede cigaretprisen med 1 kr., ville der komme færre penge i statskassen – færre penge i statskassen.

Det samme gælder for øvrige skatter og afgifter, traileren vil blive fyldt op, man tager ned og køber sodavand, chokolade og slik, det vil betyde øget grænsehandel, og det vil betyde, at specielt den svagere del af danskerne vil få vanskeligere ved at klare tilværelsen, for det vil være dyrere at være dansker. Så det her vil betyde højere lønstigninger, fordi danskerne selvfølgelig vil kræve mere i løn, når nu det koster flere penge at leve i det her land. Det vil betyde højere inflation, og det vil så også betyde faldende beskæftigelse og i det hele taget dårligere statsfinanser.

Så er der også et aspekt, som jeg synes man undervurderer fra regeringens side, og som kan virke lidt dramatisk, men med den erfaring, jeg selv har med arbejdet inden for det område, kan jeg sige, at der vil komme mere sortbørshandel. Altså, når man kan købe cigaretterne så billigt, som man vil kunne eksempelvis i Polen, og købe dem 10 kr. billigere i Tyskland og i hele taget bare købe alle mulige flere varer, vil der komme mere sortbørshandel, og så vil der komme mere kriminalitet, og det vil heller ikke være til gavn for det danske samfund.

Så der er ingenting i det her, som trækker i nogen som helst rigtig retning overhovedet. Det bliver et mere ulige samfund, og det bliver et samfund med færre beskæftigede, med mere kriminalitet og mere grænsehandel. Jeg kan ikke se nogen som helst positive aspekter ved det her forslag, så vi dumper det med et brag og vil også stemme nej til det.

Tak. Der er lige en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Jonas Dahl, værsgo.

Jeg undrer mig lidt over, at den konservative ordfører ikke kan se, at det ville være positivt, hvis færre danskere røg, dvs. hvis der var flere danskere, der kom til at lægge smøgerne på hylden. Ikke mindst blandt unge er det jo et problem, og hvis vi sammenligner med landene omkring os, så er det jo sådan set er bredt anerkendt, at Danmark har en ret stor udfordring på det område. Anerkender ordføreren fra De Konservative slet ikke, at prisen sådan set har en effekt i forhold til unge, der begynder at ryge?

Værsgo til ordføreren.

Nej, ikke 3 kr. Det kommer ikke til at betyde noget som helst. Men jeg vil råde hr. Jonas Dahl til at få de beregninger, som jeg helt sikker på at regeringen sidder med. Partifællen, som er skatteminister, må jo sidde med det samme beregninger, jeg sad med, da jeg sad i regeringens økonomiudvalg, og som viste, at hvis blot cigaretprisen steg med 1 kr. for en pakke med 20 cigaretter, ville der være faldende indtægter i statskassen, der ville være mere sortbørshandel, og det vil betyde lavere beskæftigelse. Det er de beregninger, jeg sad med for 3 måneder siden, og jeg gætter på, at beregningerne er præcis de samme for den nuværende minister.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Regeringen har lagt meget klart frem, hvad det er for et provenu, man forventer ved at hæve afgiften med 3 kr., det er et rundt nul. Det kender ordføreren forhåbentlig udmærket, men det undrer mig lidt, at vi nu skal se de her unge på, lad os sige 16, 17, 18 år – nogle af dem har muligvis mulighed for at køre bil, nogle af dem har forhåbentlig ikke mulighed for det – køre til grænsen for at købe smøger, så ordføreren må vel også anerkende, at der sådan set også er en række unge, som vil være påvirket af den her prissætning. Det viser erfaringerne jo meget tydeligt. Mest tydeligt i Norge, men også i andre lande omkring os har man jo set, at afgiftsstigninger på cigaretter har en meget gavnlig effekt i forhold til, at færre unge begynder at ryge. Men det er De Konservative sådan set ret ligeglade med, kan jeg forstå, for det går op i grænsehandel, men der er jo også nogle unge, som begynder at ryge, som slet ikke har mulighed for at køre til grænsen. De skal måske overveje at tage scooteren, eller hvordan er det med det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, hvilken verden hr. Jonas Dahl lever i. Det er jeg ked af at sige. Den verden, som vi lever i i Danmark, er en åben verden, hvor man kan købe cigaretter hvor som helst, hvor unge mennesker selvfølgelig farer ned over grænsen, som de selv vil, og køber cigaretter og sprut og slik, og hvad det ellers er, de vil have med hjem, også til deres kammerater.

Jeg har den grundlæggende holdning, og det har Det Konservative Folkeparti, at vi ville presse cigaretpriserne så højt op som overhovedet muligt, hvis vi kunne – så højt, som vi overhovedet kunne. Om de så skulle koste 300 kr. pr. pakke, så ville vi gøre det. Men det, der nok er sagens kerne her, er, at S og SF kom ud med for mange løfter under valgkampen om, at man ville sætte cigaretpriserne op, og hvad man så ville finansiere på baggrund af de øgede cigaretpriser. Så valgte man symbolsk at sætte cigaretprisen op med 3 kr. i det her forslag, på trods af at jeg er helt sikker på – jeg kunne godt tænke mig at få et dementi fra ministeren, hvis det ikke er sådan – at ministeren sidder med beregninger, som viser, at når man hæver cigaretprisen med 3 kr., vil der være færre penge i statskassen. Jeg er helt sikker på det. Ellers skulle have beregningerne have ændret sig på bare 3 måneder, og det ville jo være meget, meget interessant.

Derfor er sagens kerne den, at det her vil betyde færre penge i kassen, og der vil ikke blive røget en eneste smøg mindre, for konklusionen af de undersøgelser, der er lavet på det her område, er altså ret klar: Folk skal nok ryge alligevel, ellers skal vi altså sætte prisen op til 100 kr. pr. pakke, og det ville vi også være villige til, hvis det havde nogen effekt, og hvis det ikke bare betød, at vi kom til at opleve, at al handel ville forsvinde ud af det danske samfund.

Der er lige kommet et par ekstra ønsker om korte bemærkninger, og den første er fra hr. Thomas Jensen, værsgo.

Det lyder jo nærmest på hr. Brian Mikkelsen, som om at samtlige danskere vil starte bilen, tage scooteren og køre til grænsen og gøre deres dagligvareindkøb, hvis det her lovforslag bliver effektueret. Men lad os nu lige holde os til smøgerne eller cigaretterne, som det jo hedder – de billigste af slagsen. Det er jo sådan, at vi i Danmark faktisk har nogle ret billige cigaretter, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Brian Mikkelsen ved, hvad de billigste cigaretter, man kan købe i Danmark, koster i forhold til de billigste tyske cigaretter? Er det sådan, at de danske cigaretter er dyrere eller billigere end de tyske cigaretter? Det er et konkret spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at få svar på her i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg deltager ikke i nogen test heroppefra på noget som helst tidspunkt. Det har jeg ikke gjort i de 17 år, jeg har været medlem af Folketinget. Hvad koster en liter letmælk? kan jeg så spørge hr. Thomas Jensen. Det er nok lidt forskelligt, hvad den koster i Netto, i ALDI og i den Irma, som jeg bor ved siden. Så test foregår altså ikke fra Folketingets talerstol.

Det, jeg kan konstatere, er, at hvis man sætter cigaretpriserne op i Danmark, vil det betyde øget grænsehandel. Det vil betyde øget grænsehandel, og det vil betyde øget grænsehandel, når man sætter chokoladepriserne op, det vil betyde øget grænsehandel, når man sætter ølpriserne op, det vil betyde øget grænsehandel, når man sætter vinpriserne op, og det vil betyde øget grænsehandel, når man sætter slikpriserne op. Sådan er det. Og det er, fordi vi er en god kræmmernation, og danskerne farer selvfølgelig hen, hvor tingene er billigst. Det vil betyde færre arbejdspladser i det danske samfund og mindre finansiering af vores velfærdssamfund.

Så er det spørgeren til anden korte bemærkning.

Nu forholder hr. Brian Mikkelsen sig jo kun til ændringer i priser, men effekten af ændringerne afhænger jo også af, hvad de faktiske priser er. Nu stillede jeg faktisk ikke spørgsmålet, for at hr. Brian Mikkelsen skulle sige den faktiske pris i kroner og øre på smøger i Danmark og i Tyskland. Det var egentlig bare forholdet. Og der kan jeg oplyse hr. Brian Mikkelsen om, at de billigste smøger i Danmark er billigere end de billigste smøger i Tyskland.

Tror hr. Brian Mikkelsen selv, det er noget, der foranlediger øget grænsehandel? Det synes jeg det ville være ret væsentligt at få besvaret. Og hvis det forholder sig sådan, at tyskerne også er i gang med at sætte afgifterne op, så de billigste stadig væk er dyrere end i Danmark, tror hr. Brian Mikkelsen så, at det vil føre til grænsehandel med cigaretter? Det synes jeg det er ret væsentligt at få besvaret her i dag.

Jeg forholder mig kun til virkeligheden. Virkeligheden er den, at den ene undersøgelse efter den anden viser – gå til Institut for Grænseregionsforsknings resultater eller se notater til Skatteministeriet både under den tidligere regering og den nuværende regering – at når afgifterne stiger i det danske samfund, vil der være mere grænsehandel. Sådan er det, fordi vi har høje skatter og afgifter i Danmark. Dem står jeg og Det Konservative Folkeparti ved, for de finansierer vores velfærdssamfund, men der er en smertegrænse for det.

Der viser al empiri, at når det er sådan, at det kan betale sig – når der er incitament til, at man kan købe både cigaretter, øl og chokolade og slik væsentlig billigere – fylder man op. Og så mister vi arbejdspladser og omsætning i det danske samfund, og derudover vil den almindelige lønmodtager selvfølgelig kompenseres for, at det bliver dyrere at være dansker. Så kommer der stigende lønpres, og så kommer der højere inflation.

Så det er en virkelig, virkelig ærgerlig skrue, man nu har sat i gang, og som ikke har nogen ende. Derfor er der ikke nogen nemme løsninger, for jeg kan roligt sige, at de samme overvejelser havde vi selvfølgelig også i den tidligere regering. Mit partis holdning var klart den, at vi skulle banke cigaretpriserne op på det absolutte maksimum, og jeg kan rolig sige her fra talerstolen, at jeg ikke havde noget imod, det blev 100 kr., hvis bare vi stadig væk fik pengene i kassen, men det ville vi ikke få, og derfor kunne vi ikke gøre det. Der var kendsgerningerne altså de samme for 3 måneder siden, som de er her i dag, den 29. november.

Der er en spørger mere, og det er hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Jeg må sige, at jeg ærlig talt er lidt chokeret over den villighed, som den konservative ordfører her udviser over for at hæve cigaretafgiften. Der bliver først talt om at hæve cigaretprisen for en pakke til 300 kr. – det taler ordføreren om to gange, synes jeg at jeg hørte – og her senest var det så 100 kr., som ordføreren var villig til at hæve prisen på en pakke cigaretter til. Det eneste, der holder ordføreren og partiet, Det Konservative Folkeparti, tilbage, siger han, er, at man er bange for, at danskerne så i stedet for køber deres cigaretter syd for grænsen. Har Det Konservative Folkeparti slet ikke nogen overvejelser om, at det er urimeligt over for rygerne, at de skal betale så enorme priser for de cigaretter, de gerne vil ryge? Har Det Konservative Folkeparti slet ikke nogen forestilling om, at det også i forhold til rygere er bedst, at pengene er i borgernes lommer?

Værsgo til ordføreren.

Vi lægger ikke skjul på, at vi ikke er ærkeliberalister, som bare siger, at der ikke skal betales nogen skatter og afgifter i det her samfund. Der skal jo finansiering til vores sundhedssystem. Der skal finansiering til vores uddannelsessystem. Der skal finansiering til vores retssystem. Der skal finansiering til vores infrastruktur i Danmark. Den kommer bl.a. gennem skatter og afgifter på bl.a. cigaretter.

Det er vores grundlæggende holdning, at hvis man kunne presse cigaretpriserne op, ville vi gøre det. Men vi lever også i en åben verden, hvor man, hvis man presser cigaretpriserne yderligere op, vil opleve det, som de oplevede i England. Da de satte cigaretpriserne rigtig meget op i England, gjorde de det fra rejseselskabernes side, at man simpelt hen gav rejsen mere eller mindre gratis, og så kunne folk komme hjem med kufferten fyldt med cigaretter. På den måde kunne man så få finansieret rejsen, fordi de i UK havde sat cigaretpriserne sådan op. Det er vi selvfølgelig ikke interesseret i. Så vi er tilfredse med det afgiftsniveau, som cigaretterne er på i dag.

Så er der alle de andre afgifter, som vi ikke på nogen måde vil være med til at skrue op på, for det vil gøre det dyrere at være dansker. Det er blot en ekstra fiskal afgift, når man sætter afgifterne op på sodavand, vin, slik og chokolade. Der er ingen som helst sundhedsmæssig grund til det. Man spiser ikke mindre chokolade, man spiser ikke mindre slik, og man drikker ikke færre sodavand på grund af det. Så det er rent fiskalt; det er for at få penge ind til at finansiere de ekstraudgifter, som regeringen lægger op til. Så det er vi meget imod.

Hr. Ole Birk Olesen for den anden korte bemærkning.

Jeg forstod da på den konservative ordfører, at det også i forhold til at hæve cigaretpriserne til 300 kr. og 100 kr. er rent fiskalt. Ordføreren sagde jo, at det er, fordi man gerne vil bruge pengene på sygehuse og alt muligt andet. Men er det rimeligt? Er det rimeligt, at Det Konservative Folkeparti vil hæve cigaretpriserne så vildt, hvis man kan komme til det, og lade rygerne bøde for, at der skal opkræves penge, og tage en så urimelig pris for cigaretter som 100 kr. eller 300 kr., hvis ordførerens fantasi kunne udleves? Altså, der ligger vel noget bag det slagord om, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Det er vel et udtryk for, at man gerne vil begrænse det offentlige forbrug og lade borgerne selv bruge pengene.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har respekt for, at vi bor et velfærdssamfund, som skal finansieres, så vi har nogle ordentlige hospitaler og ordentlige skoler. Derfor har Det Konservative Folkeparti jo også som et arbejdende borgerligt parti leveret tre skattelettelser i de tre valgperioder, vi har siddet i regering. Derfor har vi været med til at gennemføre et skattestop, som har betydet, at chokoladepriserne, sodavandpriserne og ølpriserne ikke bare er steget, hver eneste gang man skulle bruge flere penge i statskassen. Derfor er vi inderligt imod, at man hæver de her forbrugsafgifter, som blot handler om en ting, nemlig om at få flere penge i statskassen. Det går ud over danske forretninger, det går ud over lønmodtagerne, og det skaber for øvrigt mere ulighed i det danske samfund, at man gennemfører det her.

Med hensyn til cigaretterne: Hvis det var sådan, at der var en cigaretpris på 300 kr. i Tyskland, Sverige, Polen, Norge og Rusland havde vi ingen problemer med, at den her er på 300 kr., men det er jo ikke i den her verden, at de har en cigaretpris på 300 kr. i Polen, Tyskland og Rusland og Sverige. Derfor fastholder vi, at der ikke er råd til at lade cigaretpriserne stige med de 3 kr., som man nu lægger op til.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Joachim B. Olsen, værsgo.

Det er altså hensynet til statskassen, der er det vigtige her. Det er det, der er det centrale. Hvis man kunne hæve afgifterne på cigaretter, så en pakke cigaretter kostede 300 kr., ville man gøre det, men man vil ikke gøre det, fordi det udelukkende er hensynet til statskassen, som er vigtigt. Der er ikke et hensyn til borgernes frihed. Skal jeg forstå det sådan, at det er Det Konservative Folkepartis holdning, nemlig at der ikke er noget omkring den personlige frihed, altså at staten ikke skal blande sig i, hvordan man vælger at leve sit liv? Nej, det er hensynet til statskassen, som er det centrale her.

Ordføreren.

Der er en forskel på, hvordan vi i henholdsvis Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfatter frihed. Vi mener jo ikke, at fri narko eller fri hash er et gode for det danske samfund. Derfor mener vi ikke, at der skal være så meget frihed, at der f.eks. skal være fri narko i det danske samfund. Vi mener, at der skal være nogle love og nogle regler. Derfor har friheden også en grænse for os. Vi tror på personlig frihed, altså at man kan gøre, hvad man vil, hvis ikke man krænker andre, og hvis man har respekt for fællesskabet. Men der er altså nogle grænser for os, eksempelvis i forhold til narko, hash osv.

Så er det spørgeren for en anden kort bemærkning.

Det her er godt set, og det har jeg forståelse for, men det er altså mærkeligt, at debatten nu skal drejes over til en debat om fri narko. Den vil jeg gerne tage på et andet tidspunkt, men nu snakker vi om cigaretter. Det er cigaretter, vi taler om her. Helt ærligt, så forstår jeg ikke, hvad forskellen er på De Konservative og De Radikale? De Radikale vil også gerne hæve afgifterne, og det er også af hensyn til statskassen. Hvad er forskellen her? Hvor er den personlige frihed? Du siger, at man skal have lov til at leve sit liv, så længe man ikke skader andre, og det er jeg fuldstændig enig med dig i. Hvordan er det, man skader andre, fordi man ryger cigaretter?

Jeg skal lige henstille til, at vi bruger et vist sprogkodeks herinde, så man bruger ikke direkte tale.

Værsgo til ordføreren.

Det er nu o.k. Erfaringen med De Radikale synes jeg at spørgeren skulle kigge i sin egen gruppe efter. Jeg har ikke nogen tidligere radikale i min gruppe, så det må man jo kigge efter i den gruppe, som spørgeren repræsenterer i dag. Og vi definerer ikke os selv i forhold til andre partier. Vi er et borgerligt parti, som arbejder for personlig frihed og for lavere skatter og afgifter i Danmark. Der har vi leveret varen gentagne gange, og det vil vi også gøre i fremtiden. Derfor er vi imod de skatte- og afgiftsforhøjelser, som regeringen præsenterer nu her, for det går ud over den almindelige dansker, det går ud over virksomhederne, og det vil få inflationen og arbejdsløsheden til at stige. Derfor er vi imod regeringens forslag.

Tak til ordføreren. Den næste taler er skatteministeren, værsgo.

Tak for en spændende og engageret debat. Jeg vil tillade mig at starte med et citat, det lyder sådan her:

»Vi kan leve længere og sundere.

Rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Vi lever kortere, end vi burde, og vi er samtidig mere syge, end vi burde være. ... Danmark ligger internationalt dårligt i forhold til rygning og alkohol. De to risikofaktorer er de væsentligste årsager til, at vi lever markant kortere end svenskerne og samtidig er mere syge.«

Den meget markante besked stammer fra Forebyggelseskommissionens rapport af april 2009, altså en sagkundskab, som også den nuværende opposition må tage for gode varer. Jeg synes, at den på en rigtig, rigtig fornem måde indfanger hele hensigten med regeringens forslag, nemlig at vi ønsker at bidrage til, at danskerne lever længere, at vi alle sammen bliver sundere, og at regeringen har viljen til at bruge de værktøjer, der virker, nemlig at de usunde varer bliver lidt dyrere, at øl og vin bliver lidt dyrere, at cigaretter, også de billigste mærker, bliver dyrere.

Der har også været diskussioner om provenuet, og det er der, hvor jeg synes at selve forslaget rummer en dobbelt skønhed, forstået på den måde at ikke nok med, at afgifterne i sig selv har en forebyggende virkning, men de sikrer også et provenu, der kan anvendes til at investere i fælles sygehuse, øget forebyggelsesindsats, og på den måde sikres en dobbelt sundhedsgevinst. Det er sund fornuft og en win-win-situation.

I forhold til de drøftelser, som under debatten er blevet fremmet vedrørende ulighed, må jeg indrømme, at det har været ganske underholdende at opleve de borgerlige partier stå på mål for en mere lighedsskabende politik. Jeg mener helt oprigtigt, at det skal være sådan i et demokrati, at man kan blive klogere, at man kan ændre grundlæggende standpunkter, hvis virkeligheden eller gode argumenter overbeviser en. Og det må være det, der er sket; efter at man har haft magten i Danmark i 10 år, hvor uligheden er vokset, har man fra Dansk Folkepartis, Venstres og Konservatives side indset, at det må være tid til en ny kurs: Vi må mindske uligheden, vi må sikre en økonomisk politik, der rent faktisk øger ligheden. Og det er så heldigt, at det finanslovforslag, som regeringen har fremsat, lige præcis sikrer øget lighed. Så jeg vil da opfordre varmt til, at man støtter regeringens økonomiske politik på den baggrund.

Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at fastslå, at de her afgiftsstigninger i forhold til usunde varer også tjener det formål at bekæmpe uligheden i sundhed. For det er jo rigtigt, at det er særlig de lavest lønnede grupper i Danmark, der også har store sundhedsproblemer. Og derfor er der en hensigtsmæssighed i at gøre de varer, vi bliver syge af, dyrere.

Det sidste, jeg vil nævne, er faktisk en anerkendelse af det konservative standpunkt. Standpunktet er, at man sådan set ønsker at støtte regeringens forslag om afgiftsstigninger på cigaretter, så længe der er beregninger, der på en saglig og ordentlig måde, svarende til de metoder, den tidligere regering anvendte, kan understøtte, at der ikke vil være tale om provenutab for staten, og at grænsehandelen ikke vokser unødigt og på den baggrund fører til provenutab.

Der kan jeg glæde den konservative ordfører med at sige, at de beregningsmetoder, der ligger til grund for provenuskønnet fra den nuværende regering, er præcis de samme, som den tidligere regering anvendte. Årsagen til, at der er mulighed for at øge afgifterne med 3 kr. pr. pakke, er, at verden, som det erfarne medlem af den tidligere regerings økonomiudvalg jo også ved, ikke er statisk. Det er sådan, at priserne i vores nabolande jo stiger, at priserne generelt udvikler sig, og derfor har regeringen fået lavet opdaterede beregninger af de tal, som den tidligere regering også anvendte.

Det er i øvrigt blevet overleveret til Skatteudvalget som svar på spørgsmål 124, SAU alm. del. Der er et bilag til, og det blev, så vidt jeg husker, udleveret den 25. november. Så ordføreren har lejlighed til at fordybe sig i det, og derfor kan jeg bare med glæde konstatere, at De Konservative støtter regeringens position i forhold til stigende afgifter på cigaretter. Det synes jeg er en kvittering værdigt.

Derudover ønsker jeg at understrege, at vi fra regeringens side også vil indføre en styrket indsats for at bekæmpe illegal import af afgiftspålagte varer og på den måde også imødegå den beskedne vækst i grænsehandelen og importen af illegale varer, som man må påtænke i forbindelse med de her afgiftsstigninger.

Med de ord vil jeg igen sige tak for debatten, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er lige et par indtegninger til korte bemærkninger. Den første er hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Jeg vil gerne fokusere lidt på de provenubetragtninger, som skatteministeren også henviser til, for det er jo påfaldende, at da Finansministeriet tilbage i 2010 regnede på, hvad effekten af at hæve cigaretafgifterne med 10 kr. ville være, kom man frem til, at der ville være et negativt provenu på 800 mio. kr. Det påvirkede overhovedet ikke S og SF, det påvirkede overhovedet ikke. Man løb fortsat rundt med budskabet: Op med afgiften med 10 kr., 900 mio. kr. i kassen – og man brugte dem på ekstra sygeplejersker på Herlev Sygehus, generel meraktivitet i sundhedsvæsenet, bedre rehabilitering, tolærerordning, og jeg tror også, det blev brugt til at finansiere et loft over antallet af elever i klasserne, ja, stort set alt mellem himmel og jord. Da SF rejste rundt med det budskab, vidste man, at beregningerne ikke holdt vand. Er det ikke en tilståelsessag, at skatteministeren i dag siger: Jo, det holdt nok ikke helt alligevel?

Værsgo til ministeren.

Regeringen har et helt klart forsigtighedsprincip, og derfor har det også været vigtigt for regeringen, at den store usikkerhed, som er forbundet med stigende afgifter på cigaretter, ikke skal være til hinder for, at forslaget gennemføres. Derfor har vi valgt en i virkeligheden udvidet forsigtighedsmodel i forhold til de stigende afgifter på cigaretter, og dermed starter vi med at hæve afgifterne med 3 kr. Det er stadig regeringens ambition at nå op på de 10 kr., men vi vil monitorere grænsehandlen nøje og sikre os, at der ikke sker et utilsigtet provenutab som følge af afgiftsstigningerne.

Dermed også bare være sagt, at jeg sådan set betragter regeringens position som en håndsrækning til bl.a. ordføreren og ordførerens parti, Venstre, netop fordi vi nu anvender præcis de samme regnemetoder, som den tidligere regering anvendte, og at ordføreren derfor, hvis vi ellers er enige om det hensigtsmæssige i at få færre unge til at starte med at ryge, og at et virksomt middel hertil er stigende priser, ja, så burde kunne tilslutte sig forslaget.

Hr. Torsten Schack Pedersen for sidste korte bemærkning.

Jo, men det var så først efter valget, at man gik over til de samme regnemetoder, som man så anerkender i dag. Og det er da et ærligt svar, at det, man gik til valg på, ikke var på den måde, som man anerkender man skal regne på i dag, og derfor strøede man så om sig med gyldne løfter, som man nu må løbe fra, fordi man ikke har finansieringen på plads. Det er da tankevækkende, at den erkendelse først rammer skatteministeren, efter han er blevet skatteminister og ikke – som tidligere – blot oppositionspolitiker.

Det er jo ikke for sjovs skyld, at vi går op i de her provenubetragtninger, og det gælder også, hvad enten det drejer sig om øl, vin eller sodavand, at der jo altså er en oprigtig frygt for, at det ender med, at tingene sætter sig i stigende grænsehandel, igen tab af arbejdspladser og højst sandsynligt ikke nogen sundhedseffekt, for når folk handler ind syd for grænsen, foregår det som regel i langt større mængder, end hvis de som normalt var løbet ned til deres købmand. Der er en grund til, at vi er bekymrede for provenubetragtningerne, for den måde, som S og SF har kommunikeret på, har jo være noget tvivlsom.

Værsgo til ministeren.

Det må jeg nok sige. For det første må jeg hellere starte med at understrege, at det fortsat er regeringens politiske intention at nå op på de 10 kr. i afgiftsstigning, men lad det nu ligge. Det interessante ved det her udsagn, sådan som jeg forstår det, er, at Venstre kun anerkender de beregninger, man selv modtog, da man var i regering. Opdaterede beregninger baseret på samme metoder, men som tager hensyn til den udvikling, der nu engang sker i virkeligheden – ingen beregninger er statiske og slet ikke, hvad de her spørgsmål angår – vil man ikke acceptere, således at vi kan se frem til en situation, hvor regeringen ikke kan få tilslutning fra oppositionen, medmindre den bruger forældede beregninger. Det er da lige godt en udmelding, der vil noget.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Venstre og Konservative ikke finder det fornuftigt, at regeringen nu har opdateret beregningerne. Det viser sig, at man på en ansvarlig måde kan øge afgifterne med 3 kr., uden at det har negative provenukonsekvenser. Jeg ville støtte forslaget, hvis jeg var fra Venstre eller Konservative.

Så er det hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative for en kort bemærkning, værsgo.

Derfor er det jo relevant at spørge, når man kigger på afgiftsforhøjelserne på chokolade, på sodavand, på øl og på slik om skatteministeren har fået nogle notater fra sine embedsmænd om, hvorvidt det vil betyde øget grænsehandel eller ej. Det vil jeg godt have et ja eller nej til. Betyder de øgede afgifter her, at der kommer øget grænsehandel?

Ministeren, værsgo.

Jeg har fuld forståelse for, at den konservative ordfører lige skal vende det i gruppen, hvorvidt man støtter regeringens forslag om at lade afgifterne på cigaretter stige med 3 kr., inden man giver en klar tilkendegivelse her i salen. Men det ser vi frem til kommer i morgen. Hvad angår spørgsmålet, kan jeg bekræfte, at vi forventer en meget moderat stigning i grænsehandelen som følge af afgiftsstigningerne på de af spørgeren nævnte produkter. Dog er det taget i betragtning i provenuvurderingen, så på den måde er der åbenhed om tingene.

Spørgeren for den anden korte bemærkning, værsgo.

Det leder så over til det logiske ræsonnement, at der nu er en erkendelse, altså en indrømmelse, af, at det her fører til øget grænsehandel, som vi hørte ministeren sige fra Folketingets talerstol. Øget grænsehandel må jo betyde manglende omsætning i danske forretninger, det må betyde tab af danske arbejdspladser.

Hvordan hænger det sammen med, at mantraet, vi har hørt hele dagen fra skatteministeren, er, at det her sikrer danske arbejdspladser, at man sikrer dansk erhvervsliv, når konklusionen på det, som skatteministeren har sagt for præcis 35 sekunder siden, er, at vi taber danske arbejdspladser og omsætning i danske forretninger. Det er konklusionen, og det er derfor, at Det Konservative Folkeparti under ingen omstændigheder vil være med til at hæve skatter og afgifter, som regeringen her har foreslået.

Ministeren, værsgo.

Jeg har forstået det politiske budskab om, at Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at medvirke til afgiftsstigningerne, på nær afgiftsstigninger på cigaretter på 3 kr. Det er selvfølgelig helt fair, der har vi en politisk uenighed. Vi mener, at det ville være gavnligt for folkesundheden, og det har jeg redegjort for. Hvad angår spørgsmålene om beskæftigelsespåvirkningen osv., er det ikke regeringens vurdering, at det vil føre til nogen nævneværdig nedgang i beskæftigelsen i detailhandelen eller i handelen med danske produkter. Det giver så også udslag i provenuvurderingerne, hvori der er taget højde for den meget moderate stigning i grænsehandelen, som vi forventer på baggrund af det her.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Lund Poulsen som ordfører for Venstre.

Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig sige, at Venstre er lodret imod forslaget; vi mener ikke, at vi skal belaste det danske samfund med yderligere afgifter, og derfor stemmer vi også imod det.

Tak til ordføreren. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget om afgifter på de usunde fødevarer.

Der er to korte bemærkninger. Hr. Mads Rørvig.

Ordføreren.

Hr. Mads Rørvig.

Det lyder meget smukt. Der er ikke et øje tørt. Med den argumentation burde man jo forbyde hele skidtet.

Ministeren.

Nu er jeg kun ordfører for Socialdemokraterne, så jeg svarer kun for Socialdemokraterne.

Det er hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Omsorgen for borgerne er jo rørende. De skal gud hjælpe mig leve længere. Om det så betyder, at vi skal trække pengene op af lommerne på dem – de skal leve længere.

Ordføreren.

Hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren.

Jeg taler her i dag som socialdemokrat, ikke som socialist, og vi vurderer, at der ikke har været behov for at lægge en afgift på spiritus.

Hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Ordføreren.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Thomas Jensen.

Så den præmis med, at det her bare vil føre til en masse grænsehandel, er altså ikke holdbar.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Hvad er svaret til de danskere, der imødeså 900 mio. kr. ekstra i statskassen via stigende cigaretafgifter?

Ordføreren.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Ordføreren.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Med disse bemærkninger kan Radikale Venstre støtte lovforslaget og ser frem til en konstruktiv drøftelse i udvalget.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, og så er det hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Ordføreren.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere spørgsmål her. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Ordføreren.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Ordføreren.

Jo, vi ville gerne have haft det endnu højere op, ingen tvivl om det.

Men den lille ting skal man da have, og den prøver vi at bygge videre på.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er selvfølgelig imod det her lovforslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Tak. Hr. Thomas Jensen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Tak. Der er lige en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Jonas Dahl, værsgo.

Værsgo til ordføreren.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Værsgo til ordføreren.

Der er lige kommet et par ekstra ønsker om korte bemærkninger, og den første er fra hr. Thomas Jensen, værsgo.

Værsgo til ordføreren.

Så er det spørgeren til anden korte bemærkning.

Der er en spørger mere, og det er hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Værsgo til ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen for den anden korte bemærkning.

Værsgo til ordføreren.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Joachim B. Olsen, værsgo.

Ordføreren.

Så er det spørgeren for en anden kort bemærkning.

Jeg skal lige henstille til, at vi bruger et vist sprogkodeks herinde, så man bruger ikke direkte tale.

Værsgo til ordføreren.

Tak til ordføreren. Den næste taler er skatteministeren, værsgo.

Tak for en spændende og engageret debat. Jeg vil tillade mig at starte med et citat, det lyder sådan her:

»Vi kan leve længere og sundere.

Med de ord vil jeg igen sige tak for debatten, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er lige et par indtegninger til korte bemærkninger. Den første er hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Værsgo til ministeren.

Hr. Torsten Schack Pedersen for sidste korte bemærkning.

Værsgo til ministeren.

Så er det hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative for en kort bemærkning, værsgo.

Ministeren, værsgo.

Spørgeren for den anden korte bemærkning, værsgo.

Ministeren, værsgo.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig sige, at Venstre er lodret imod forslaget; vi mener ikke, at vi skal belaste det danske samfund med yderligere afgifter, og derfor stemmer vi også imod det.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget om afgifter på de usunde fødevarer.

Hvad er svaret til de danskere, der imødeså 900 mio. kr. ekstra i statskassen via stigende cigaretafgifter?

Liberal Alliance er selvfølgelig imod det her lovforslag.

Tak for en spændende og engageret debat. Jeg vil tillade mig at starte med et citat, det lyder sådan her:

»Vi kan leve længere og sundere.

Med de ord vil jeg igen sige tak for debatten, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 33 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love.

(Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin).

1. behandling den 29-11-2011

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling