1. Afgiftssatser på øl, vin og spiritus

Regeringen vil med lovforslag L33 hæve afgifterne på øl og vin med henholdsvis 25 % og 55 %,hvorimod afgiften på spiritus ikke hæves.Bryggeriforeningen er modstander af at hæve ølafgiften:Afgiftsstigninger har ingen eller kun meget begrænset sundhedsmæssig effektAfgiftsstigningen på øl og vin begrundes i lovforslaget med, at et højt alkoholforbrug er blandt dealvorligste risikofaktorer for danskernes sundhed. Det nævnes specifikt, at et alkoholforbrug, deroverskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, ifølge Forebyggelseskommissionen i gennemsnitreducerer levetiden med næsten 5 år. Bryggeriforeningen mener i forlængelse heraf, at det

samtidig bør nævnes, at netop Forebyggelseskommissionen i sin rapportikkeanbefalede enforhøjelse af afgifterne på alkohol, som forebyggende indsats i forbindelse med målsætningen omat nedsætte danskernes alkoholforbrug.Begrundelsen i Forebyggelseskommissionens rapport er, at selv en 100 % forhøjelse afalkoholafgifterne kun vil medføre en forlængelse af levealderen på 0,050 år (18 dage). Endviderekonstateres det i Forebyggelseskommissionens rapport, at en afgiftsstigning vil ramme mangemed et almindeligt alkoholforbrug, samt at andelen, der i dag drikker mere endgenstandsgrænsen, er størst blandt personer med en mellemlang uddannelse, mens andelen erlavest blandt personer med en kort uddannelse.Endvidere vil Bryggeriforeningen gøre opmærksom på, at andelen, der overskriderSundhedsstyrelsens anbefalede max. genstandsgrænse for alkohol pr. uge har været faldende deseneste år. Ifølge Sundhedsstyrelsens database www.sundhedsprofil2010.dk er andelen, deroverskrider genstandsgrænserne i dag 10,6 %, mens den var 14,3 % i 2005.Bryggeriforeningen finder derfor, at de sundhedsmæssige argumenter, der ligger bagafgiftsforhøjelsen, ikke står mål med den reelle sundhedsmæssige effekt af afgiftsstigningen.Afgiftsstigningerne på alkoholområdet virker uhensigtsmæssigeDanskerne får i dag mere alkohol fra vin end øl. Skal afgifterne stige, giver det derfor størst meningat øge afgiften på vin.I forlængelse af at afgiftsforslaget ”tilgodeser” øl fremfor vin, på grund af det laverealkoholindhold, undrer Bryggeriforeningen sig over, at forslaget ikke medtager en stigning afafgiften på spiritus, der har det højeste alkoholindhold.Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere, at lovforslaget vil betyde, at forbruget af spiritusforventes at stige, og det harmonerer dårligt med ønsket om at forbedre sundheden. Når afgiftenpå spiritus ikke berøres af afgiftsændringer, må merforbruget af spiritus komme fra, at danskernesubstituerer fra produkter med et lavt alkoholindhold til stærk spiritus.

Justering af tillægsafgifterneIfølge forslaget skal forhøjelsen af øl- og vinafgifterne kompenseres af en tilsvarende nedsættelseaf tillægsafgifterne for øl- og vinbaserede alkoholsodavand, herunder cider, således at afgifternepå alkoholsodavand samlet set er uændrede.Bryggeriforeningen finder, at det afgiftsmæssige ligevægtspunkt for øl-, vin- og spiritusbaseredealkoholsodavand bør flyttes fra det nuværende balancepunkt på 5,5 % til 4,6 % alkohol, da det erprodukter med gennemsnitlig 4,6 % alkohol, der findes på markedet og som konkurrerer. Detbetyder, at de samlede afgifter på alkoholsodavand – uanset om de er fremstillet ud fra en øl-, vin-eller spiritusbaseret base - bør være ens, når alkoholindholdet er 4,6 %.De nye afgiftssatser på øl udhuler moderationsordningenEt enigt Folketing besluttede i maj i år at udvide moderationsordningen, således at alle bryggerieruanset etableringstidspunktet kan opnå moderation.Den foreslåede afgiftsstigning på 25 % for øl vil imidlertid udhule moderationsordningen, fordimoderationen beregnes efter en fast sats, der ikke er reguleret i lovforslaget.Den reelle afgiftsstigning for de små mikrobryggerier bliver derfor uforholdsmæssig høj – nemlig35 % - mod en generel afgiftsstigning på øl på 25 %. Et mikrobryggeri med en årsproduktion på1000 hl (5 %) vil i dag efter moderation betale 184.000 kr. i afgift. Dette beløb vil efterafgiftsændringen blive 248.000 kr.Afgiftsstigningen vil for et typisk bryggeri med en årsproduktion på 1.000 hl nogenlunde svare tilden moderation, bryggeriet blev tildelt så sent som i maj i år.Bryggeriforeningen mener, at afgiftsstigningen for de små bryggerier bør kompenseres med enteknisk modregning i moderationssatsen. Satsen skal efter vores mening mindst hæves med 25 % -svarende til afgiftsstigningen.Det ekstra provenu, som staten tilvejebringer ved at lade de mindre bryggerier få enafgiftsstigning, der overstiger 25 %, svarer til ca. 1,5-1,7 mio. kr.Det skal i den forbindelse bemærkes, at mange EU-lande lande går til EU's fastsattemaksimumsgrænse for moderation, og i det lys er den danske moderationsordning ikke særliggunstig for de små danske bryggerier. EU tillader, at afgiftssatser for øl reduceres med op til 50 %for alle uafhængige bryggerier, der producerer op til 200 000 hl øl om året.

2. Afgiftssatser på læskedrikke

Regeringen vil med lovforslag L33 hæve afgifterne på læskedrikke med 50 øre for læskedrikke med0,5 g tilsat sukker pr. 100 ml. eller derover.Afgiften på læskedrikke, der højst indeholder 0,5 g tilsat sukker pr. 100 ml., hæves derimod ikke.Bryggeriforeningen er modstander af at hæve læskedrikafgiften:Afgiftsstigninger på læskedrikke ingen væsentlig effekt på stigende fedmeproblemerFlere eksperter bl.a. fra WHO anerkender, at den stigende fedme skyldes en lang række forskelligefaktorer. Herunder ændret livsstil, hvor flere end tidligere benytter bil og andre transportmidler,har mindre fysisk krævende arbejde og fritidsaktiviteter, og at den daglige fysiske aktivitet – ogsåfor børn - er reduceret mm.I en artikel af Sigrid Gibson i Nutrition Research Review (2008) konkluderes det, at der ikke ertilstrækkeligt videnskabeligt bevis for en konkret sammenhæng mellem læskedrikke og fedme.Læskedrikindtaget udgør i dag kun ca. 2-3 % af det samlede energiindtag. Derfor vil et evt. lille faldi læskedrikindtaget betyde et så minimalt fald i vores samlede energiindtag, at det ikke vilnedsætte forekomsten af fedme, hverken blandt børn eller voksne. Afgifter løser således ikkefedmeproblemet. Der skal en helt anden og mere målrettet indsats til, hvis problemet skal løses.Flere sukkerreducerede læskedrikalternativerUdbuddet af læskedrikvarianter er øget betydeligt de seneste 10 år, og forbrugerne har i dagadgang til et stort udbud af sukkerreducerede læskedrikalternativer. Fra 2000 til 2010 er andelenaf sukkerfri læskedrikke dermed øget fra 13 til 33 % - og denne udvikling er sket uden enregulering af afgiften.Skiftet fra sukkerholdige til sukkerreducerede læskedrikke har betydet en stor nedgang isukkerindtaget fra læskedrikke, og kalorieindtaget fra læskedrikke udgør, som nævnt ovenfor, idag kun en ubetydelig del af danskernes samlede kalorieindtag. Udviklingen har ligeledes betydet,at læskedrikke er den sukkerkilde, der har bidraget mest til både børn og voksnes reduceredesukkerindtag. Derimod har andre sukkerkilder øget deres andel af danskernes sukkerindtag.Fødevarestyrelsens seneste kostundersøgelse fra 2010 viser, at siden 2000 er der sket et fald på 32% i børns indtag af sukkersødede sodavand, mens der samtidig er sket en stigning på 7 % i børnsindtag af sukkervarer og slik. For voksne har der været en stigning på 3 % i indtaget af sukkervarerog slik, mens der har været et fald på 25 % i indtaget af sukkersødede sodavand.

I dag er slik, kager og chokolade den største sukkerkilde i børns kost.Derfor mener Bryggeriforeningen, at det ikke er velbegrundet at pålægge læskedrikke en særafgiftud fra et sundhedsargument.

3. Skadevirkningerne af afgiftsstigninger på øl og læskedrikke

Grænsehandelen øgesBryggeriforeningen skal indledningsvist bemærke, at bryggerierne er der, hvor kunderne er. I enåben økonomi, som den danske, vil en afgiftsstigning i Danmark medføre øget grænsehandel.Derfor vil forslaget indebære, at grænsehandelen øges med negative økonomiske konsekvenserfor statens provenu, tabte arbejdspladser mv. til følge.En øget grænsehandel vil ligeledes påvirke miljø og klima negativt, når danskerne kører til grænsenfor at handle varer, de ellers kunne have købt lokalt.Afgiftsstigningerne rammer skævtAfgiftsstigningerne på øl og læskedrikke rammer skævt. Skatteministeriet har i 2005 udarbejdet enopgørelse af afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samledeindkomst.Opgørelsen dokumenterer, at afgifter – herunder også afgifterne på øl og læskedrikke – er klartdegressive. Det betyder, at afgifterne har en uheldig skæv profil og rammer den del afbefolkningen, der har de laveste indtægter, mens de der overskrider Sundhedsstyrelsensanbefalede max. genstandsgrænser for alkohol især findes blandt de personer, der har de længsteuddannelser og dermed formentlig også de højeste indkomster.

4. Ikrafttrædelsestidspunktet

Ikrafttrædelsestidspunktet for afgiftsstigningerne på øl og læskedrikke giver anledning til storeproblemer for bryggerierne og dagligvarehandelen, idet afgiftsstigningerne tidligst kan vedtages d.21. december og vil få virkning fra 1. januar 2012.Efter Bryggeriforeningens opfattelse bør lovgivning vedtages i så god tid, at de berørte parter kannå at tilpasse sig. Det er ikke muligt for parterne at gennemføre en afgiftsstigning fra loven blivervedtaget til ikrafttræden d. 1. januar 2012. Producenter er bundet af aftaler med butikkerne, ogbutikkerne har trykt tilbudsaviser osv.

For bryggerierne indebærer afgiftsstigningerne konkret, at priserne på alle de berørte varenumreskal genberegnes, og der skal udarbejdes og trykkes nye prislister til kunderne. Herefter skalkunderne orienteres. Det er en meget omfattende og tidskrævende opgave.Afgiftsændringer kræver implementeringstid. Får producenter og butikker ikke tilstrækkelig tid tilat gennemføre prisstigninger, vil målet med afgiftsstigningen – nemlig at forbrugerne skalreducere forbruget pga. højere priser - ikke blive opfyldt.Der har tidligere været praksis for at give producenter og butikker tid til at tilpasse priserne. Detskete bl.a. da man vedtog, at cider skulle være omfattet af tillægsafgiften. Her blev fristenforlænget, hvorved producenter og butikker fik 2 måneder til at tilpasse sig de nye afgifter.Bryggeriforeningen skal derfor anmode om, at ikrafttrædelsestidspunktet flyttes.

5. IP-midlerne

Lovforslaget står ikke alene, men må ses i en sammenhæng med andre forslag, der øgeromkostningerne for øl og læskedrikke. I regeringens Finanslovsaftale er det aftalt at hente etprovenu fra ikke indløst pant på 64 mio. kr. i 2013 og 2014 og 75 mio. kr. i 2015 og frem.Forslaget indebærer reelt en ny afgift på pantsystemet, der må finansieres ved at sætte gebyrerneop svarende til en afgiftsstigning med yderligere 20 %.