Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ophævelse af regler om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 21.11.2011. 1. behandling 01.12.2011. Betænkning 13.12.2011. 2. behandling 16.12.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Når vi om lidt i Folketinget trykker på de grønne knapper hos Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale, er det for at sikre, at det her den 1. januar 2012 ikke længere er sådan, at barnløse skal have pengepungen med hen på hospitalet og fertilitetsklinikken for at få behandling. Det er et rigtig, rigtig vigtigt skridt, vi hermed tager, imod at bekæmpe den uretfærdige brugerbetaling, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indførte, da de i maj 2010 besluttede, at det her område skulle være belagt med brugerbetaling.

Jeg er personligt utrolig glad for, at den her kamp nu er slut. Vi har brugt halvandet år på at kæmpe imod, at den frie og lige adgang til vores sundhedsvæsen skulle komme under beskydning, og med rette kunne vi gå rundt og frygte, at hvis vi var fortsat med en borgerlig regering, var der nye områder af det danske sundhedsvæsen, som også skulle underlægges brugerbetaling, nye grupper af patienter, der ikke kunne vide sig sikre på, hvis der i en sen nattetime blev lavet et forslag, et genopretningsforslag, et finanslovforslag, om de pludselig også ville være omfattet af brugerbetalingen. Nu har vi fået en ny regering, vi har fået en ny politik, og det er en meget stor sejr, at vi nu kan rulle det tilbage og sikre, at den frie og lige adgang bliver genoprettet.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at ufrivillig barnløshed i ni ud af ti tilfælde skyldes en bagvedliggende sygdom, og hvis man taler med nogle af dem, der arbejder med det, vil de også sige, at for den sidste tiendedel skyldes det også en sygdom, det er bare ikke en sygdom, vi er blevet gode nok til at diagnosticere endnu. Der kan være alle mulige grunde til, at man som kvinde eller mand ikke kan sætte børn i verden, og for et samfund er det et stort problem, at vi i stigende grad ser så mange unge par, der har problemer med fertiliteten. Det er noget, vi skal tage alvorligt, ikke bare når vi forsker, og når vi forebygger, men også når vi behandler. For forebyggelse er rigtig godt, når vi starter tidligt ud, men er man først i den situation, at man ikke kan få et barn, skal vi gøre det muligt for helt almindelige mennesker at gøre brug af mulighederne for enten at få behandling eller adoptere eller lignende. Det her er ikke sygdomme, som kun rammer bestemte grupper i vores samfund. Det er noget, som man kan blive ramt af alle steder, at manden eller kvinden ikke kan sætte børn i verden.

Forskningen på det her område er i det senere år blevet ramt rigtig, rigtig hårdt, ved at man har indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Når man indfører brugerbetaling, ønsker folk alene en behandling, der skaffer dem et barn, de ønsker ikke at medvirke til forskning, og derfor har det også været et kæmpe problem, at vi er ved at tage et fyrtårn inden for dansk forskning og ødelægge det på et tidspunkt, hvor vi har brug for fyrtårne, hvor vi har brug for at vise omverdenen, at vi i Danmark er stærke, at det er her, vi udvikler ny viden. Ja, der har vi også i virkeligheden modarbejdet os selv.

Sidst, men ikke mindst, fjerner vi også med det her lovforslag gebyret på tolkebistand, og igen handler det om at sikre den frie og lige adgang og ikke sætte barrierer for, at folk kan få den sundhedsbehandling, der skal til, når man har behov for den. Det glæder mig utrolig meget, at vi om lidt kan stemme det her forslag igennem.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg forstod på ordføreren, at begrundelsen for, at man nu igen ikke skal betale for disse ydelser, er, at der er tale om sygdom. Man kan jo diskutere frem og tilbage, om folk, der ikke kan få børn, er syge. Jeg synes ikke nødvendigvis, at de er syge, men hvis regeringen har den opfattelse, er den velkommen til det. Men vi kan vel blive enige om, at folk, der gerne vil steriliseres, i hvert fald ikke er syge. Vi bør også kunne blive enige om, at det at fortryde en sterilisation, ikke er en sygdom, således at det, at folk gerne vil refertiliseres, altså vil have omgjort deres sterilisation, ikke er udtryk for nogen sygdom, ej heller nogen mental sygdom. Det er sådan set bare et fortrudt ønske, en præventionsting, som man har fortrudt. Vil ordføreren forholde sig til, om sterilisation er en sygdom, altså det, at man ønsker en sterilisation, og om refertilisering er en sygdom?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er behov for, at jeg er lidt mere klar i mælet. Når jeg siger, at man får gratis behandling, betyder det ikke, at det på den måde er gratis, det betyder, at de borgere, som har ufrivillig barnløshed inde på livet, har betalt ved at betale skat. Og sådan er det i det offentlige sundhedsvæsen. Vi siger, at der skal være fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, til behandling på vores sygehuse, og der er det sådan, at når man har bidraget over skatten, må der også være lighed for alle.

Jeg mener, at det er forkert, hvis man siger, at nogle patientgrupper på den måde skal betale to gange, for de her mennesker er lige så gode skatteborgere som dem, som har andre sygdomme. Og hvad angår sterilisation, er der mennesker i dagens Danmark, som af forskellige årsager ikke kan tåle præventionsmidler og derfor har brug for en sterilisation. Jeg synes, at det har været urimeligt, at man i tilfælde, hvor det handler om kvinder, har skullet betale op mod 13.000 kr. for en sterilisation, selv i en sag med en kvinde fra Odense Kommune, hvor det faktisk var til gavn for samfundet, at den kvinde ikke fik yderligere børn, som efterfølgende måske skulle tvangsfjernes. Der synes jeg faktisk, at det havde været ganske godt givet ud, hvis vi som samfund var trådt i karakter på det område.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg har aldrig hørt, at der var folk, der var allergiske over for samtlige præventionsmidler i Danmark. Jeg kan forestille mig adskillige præventionsmidler, som næppe kan udløse nogle allergiske reaktioner eller en sygdom. Derfor er selve begrundelsen om, at man simpelt hen er tvunget til en sterilisation, fordi man ikke kan tåle andre præventionsmidler, ikke holdbar.

Jeg vil sige til fru Sophie Hæstorp Andersen, at der ikke er tale om, at man er syg, fordi man skal steriliseres. Der er ej heller tale om, at man er syg, fordi man fortryder sin sterilisation. Det er simpelt hen at drive sygdomsbegrebet for vidt. Og det er jo sådan set bare en undskyldning for, at man vil imødekomme en krævementalitet i her samfund, hvor der er nogle mennesker, der gerne vil have alt gratis, og det skal de så have af regeringen, af den socialdemokratisk ledede regering.

Ordføreren.

Jeg synes for det første, at det er interessant, at hr. Ole Birk Olesen nu gør sig selv til læge og påstår, at det ikke er muligt, at der er nogen, der ikke kan tåle andre præventionsformer; altså, det er da meget interessant, at en politiker nu gør sig klogere end lægekundskaben.

Den anden ting er, at hvad angår sterilisation, mener jeg stadig væk, at vi som samfund står over for nogle problemstillinger nogle gange, hvor sterilisation er den eneste mulighed for, at man ikke på den måde risikerer en ny graviditet, der kan koste én livet eller invalidere én, fordi der faktisk er mennesker, der ikke kan tåle flere graviditeter.

Det korte af det lange er, at sterilisation også er nævnt af WHO, ligesom fertilitetsbehandling er nævnt af WHO, og at man bør se på disse mennesker som værende patienter, som værende syge mennesker. Det er det, vi henholder os til.

Jeg tror, at jeg vil holde mig til det her i første omgang, men jeg synes, at det er interessant, at man i virkeligheden prøver at gradbøje problemet. Vi har et offentligt sundhedsvæsen, vi har en § 2 i sundhedsloven, og vi har også en handicapkonvention i Danmark, der siger, at man skal sørge for ikke bare at afhjælpe sygdom, man skal også afhjælpe følger af sygdom.

Hr. Joachim B. Olsen.

Der er flere ministre i regeringen, som har ønsket et opgør med krævementaliteten, herunder statsministeren. Nu gennemfører man så et lovforslag, der gør, at ikke nok med, at det bliver gratis at blive steriliseret, det bliver også gratis at blive refertiliseret.

Så vil jeg godt have et eksempel på noget andet, som er et bedre udtryk for krævementalitet end det, at når man fortryder, at man er blevet steriliseret, skal det være gratis at blive refertiliseret. Det her er om noget et lovforslag, som vidner om, at politikerne med de love, de laver, er med til at skubbe til den krævementalitet, som de selv mener vi skal have et opgør med.

Ordføreren.

Sandheden er den, at den borgerlige regering først lavede en aftale om, at man kun skulle have brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Og da man fandt ud af, at man ikke kunne spare 200 mio. kr. ved det, opfandt man hen over sommeren, at der også både skulle være brugerbetaling på sterilisation og refertilisation.

Så man kan sige, at de her to områder har været lige så urimeligt ramt ved en politisk stillingtagen, som er sket pludseligt, uden varsel, uden forudgående debat, som det, at vi nu siger, at vi genskaber den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet, ikke kun for folk med ufrivillig barnløshed inde på livet, men også til sterilisation og refertilisation. For det var lige så meget en politisk stillingtagen , at man tilfældigt, kan man sige, ramte de her mennesker med brugerbetaling, som det er, at vi nu siger, at vi ruller hele pakken tilbage igen, fordi vi faktisk mener, at det var urimeligt, at man på den måde lavede et direkte angreb på den frie og lige adgang til vores sundhedsvæsen, særlig på vores offentlige hospitaler, for refertilisation er jo ikke noget, man bare lige får udført nede hos den praktiserende læge.

Hr. Joachim B. Olsen.

Fru Sophie Hæstorp Andersen forholder sig ikke til det, som jeg snakker om her. Det her er et udtryk for krævementalitet. Når man for andre folks penge kan få omgjort beslutninger, man selv har truffet, er det da et udtryk for krævementalitet. Det kan ikke være anderledes end det.

Så vil jeg bare gerne bede om et bedre eksempel. Man tog en beslutning. Så fortrød man den. Og så skal skatteborgerne også betale for, at man har fortrudt sin beslutning. Altså, vi er enige om, at det her med krævementalitet også falder tilbage på et spørgsmål om det personlige ansvar, det har jeg i hvert fald forstået på flere af regeringens ministre er det, vi skal have tilbage. Der må jeg bare sige, at jeg gerne vil bede om et bedre eksempel på krævementalitet end det her.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er udtryk for krævementalitet, når folk, som er ufrivilligt barnløse, og for hvem ni ud af ti mennesker har en bagvedliggende sygdom, ønsker at komme i behandling for deres sygdom. Det synes jeg ikke er et udtryk for krævementalitet. Det danske samfund har at gøre med en stor problemstilling i forbindelse med, at så mange unge mennesker har ondt i fertiliteten. Og ja, der er nogle mennesker, som lader sig sterilisere, og som senere hen kommer i en anden livssituation. Refertilisation er noget, man får udført på en klinik eller et hospital.

Det var tilfældigt, at den borgerlige regering lige kastede sig over det felt, fordi man havde meldt ud, at man skulle spare 200 mio. kr. Og så fandt man ud af dette: Hov, vi kan ikke spare 200 mio. kr. på de ufrivilligt barnløse, så tager vi da lige refertilisationen med. Derfor siger vi også, at det er et angreb på den lige og frie adgang til det offentlige sundhedsvæsen. Derfor ændrer vi det ved at rulle det tilbage igen.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Først og fremmest synes jeg, at der skal lyde en stor, stor tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Nu har vi kun brugt adskillige timer her i Folketingssalen på at behandle nogle af de endog meget, meget vigtige lovforslag, forslag om en efterlønsreform og om regeringens højt anlagte prestigeprojekt om, hvorfor det ikke længere skal kunne betale sig at arbejde. Og hvor mange ordførere fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har vi set på talerstolen? Nul. Ingen har bevæget sig herop og har turdet tage del i debatten. Derfor er det da godt, at der nu kommer et lovforslag, hvor der er én socialdemokrat, som vil gå på talerstolen. Det skal der lyde en stor tak for.

I forbindelse med selve lovforslaget her vil jeg bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om hun ikke kan bekræfte, at det fremgår af lovforslaget, at forbruget af tolkebistand efter vedtagelsen af det her lovforslag vil være uændret.

Ordføreren.

Hvad angår gebyret på tolkebistand, var det noget, der trådte i kraft her den 1. juni. Og det har ikke nået at virke i særlig lang tid. Men i den tid, det har virket, har vi fået rigtig mange advarsler, dels om, at det er en dårlig måde, som sætter barrierer op for, at nogle mennesker kan komme til at få en ordentlig kommunikation med deres læge, når de skal modtage en behandling, dels har vi fået nogle advarsler om, at det var en rigtig, rigtig tung bureaukratisk mølle, man nu var ved at sætte i gang. Derfor fjerner vi det nu.

Der er ingen grund til at bygge mere bureaukrati oven på mere bureaukrati for at indkræve penge for tolkebistand og dermed sætte barrierer op for andre mennesker. Så i forhold til om det er udgiftsneutralt, hvis man kan sige på den måde, vil jeg sige: Ja, det har ikke nået at virke i så lang tid, og derfor har vi heller ikke nogen forventning om, at omfanget af brugen af tolkebistand vil stige eksplosivt ved, at man nu fjerner gebyret.

Fru Sophie Løhde.

Jamen jeg takker mange gange for den ærlighed, for jeg synes jo, at det er slående, at vi nu så mange gange har skullet høre på, at det her mindre, begrænsede gebyr for tolkebistand, hvor der vel at mærke er tale om, at det er personer, som har opholdt sig i Danmark i mere end 7 år, og hvor man med en vis rimelighed må kunne sige, at de så også skal kunne gebærde sig en anelse på dansk, har ført til, at mennesker her i samfundet ikke søgte lægehjælp.

Men når vi så samtidig i dag behandler et lovforslag, hvor regeringen selv i sit eget lovforslag skriver, at forbruget af tolkebistand vil være uændret, kan man ikke samtidig i ramme alvor sige, at ens egen argumentation er sand. For hvis der er mennesker, der har fravalgt at søge lægehjælp på grund af et mindre, begrænset gebyr, kan forbruget af tolkebistand jo ikke også samtidig være uændret, når man så fjerner det. Så tak for den ærlighed om, at den retorik man har brugt, ikke har bygget på nogen troværdige kilder, i forhold til hvordan det har forholdt sig i den faktiske verden. For ellers formoder jeg, at regeringen har glemt at afsætte penge. Det må være konsekvensen, hvis man ikke vil stå ved sine udsagn.

Dernæst bliver vi så forholdt, at nu fjerner man et tungt bureaukrati. Der kan man jo så i sit stille sind, mens formanden rejser sig op, undre sig over, hvorfor selv samme regering så planlægger at indføre gebyrer andre steder i sundhedsvæsenet. Man skulle tro, at når noget var udtryk for et tungt bureaukrati det ene sted, var det det også det andet sted.

Ordføreren.

Det sidste må vi jo så tage til efterretning, når vi tager nye initiativer på området, så vi ikke begår de samme fejltagelser, som den borgerlig regering gjorde med fru Sophie Løhdes parti i spidsen.

Nu er det jo sådan, at alle love skal implementeres, og for nogle borgeres vedkommende er jeg da ikke i tvivl om, at det, at der var indført tolkebistand, just ikke var noget, der var gået op for dem endnu. Men jeg er da overbevist om, at vi på længere sigt havde set et fald i tolkeforbruget, når der var nogle mennesker – også indimellem fattige mennesker – som ville opleve, at de ikke havde råd til den tolkebistand. Det er jo heller ikke sådan, at det var lægen, der skulle udskrive gebyret. Det var regionen, der efterfølgende skulle sende en regning, og mange af de regninger ligger stadig væk i systemet og vil nu formentlig ikke blive opkrævet, i og med at loven bliver afskaffet.

Så jeg synes altså, vi har fået masser af advarsler vedrørende brugen af tolkebistand på det her område. Regeringen var rigtig dårlig til at oplyse ordentligt om det her gebyr, inden det blev sat i kraft. Det havde man ellers lovet for 7 år siden, da man vedtog det. Så jeg er overbevist om, at grunden til, at det er udgiftsneutralt her og nu, er, at vi ændrer det så hurtigt.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen begynder nu.

Man må godt skynde sig lidt, hr. Rasmus Prehn. Det er vigtigt, at man er her, så vi kan komme hjem til jul. (Munterhed) . Tak.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 57 (S, RV, SF og EL), imod stemte 53 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.