Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 23.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre.

Tak. Lovforslaget, som vi førstebehandler her i dag, er et forslag til fastsættelse af tilskuddet til det færøske hjemmestyre for 2012. Det foreslås her i lovforslaget, at tilskuddet i lighed med det seneste år også for 2012 fastsættes til 615,5 mio. kr. Venstre kan tilslutte sig dette forslag, idet de færøske myndigheder har givet deres tilslutning til processen samt lovforslagets indhold, og vi forudsætter, at hjemmestyrets endelige udtalelse vil foreligge, inden tredjebehandlingen foregår her i Folketinget.

Ville hr. Sjúrður Skaale have en kort bemærkning? Ja, værsgo.

Som ordføreren ved, har beløbet været fastfrosset nominelt i de sidste 9 år, og Venstres søsterparti på Færøerne ønsker jo at optø det igen, således at beløbet fremover bliver pristalsreguleret. Man ønsker også at forhøje beløbet, således at der næste år udbetales det beløb, som det ville være blevet til, hvis fastfrysningen ikke havde stået på i 9 år, og det vil sige, at blokstøtten skal forhøjes med 140-200 mio. kr. næste år. Hvad er Venstres holdning til det spørgsmål?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er sådan, at vi selvfølgelig forventer, at der nu vil komme en drøftelse omkring de her ting, og vi vil også drøfte de her ting i udvalget. Vi afventer egentlig, at vi nu hører en tilbagemelding, og at det dermed måske kan indgå som et ændringsforslag.

Hr. Sjúrður Skaale.

Betyder det, at man ikke har behandlet spørgsmålet i Venstre og man ikke har taget stilling til det, men at man er rede til at imødegå landsstyrets ønsker?

Ordføreren.

Jeg kan orientere om, at vi forventer at drøfte tingene her i løbet af ugen, og at vi har interne møder på torsdag.

Jeg siger tak til ordføreren, og så er det hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Danmarks bloktilskudsmæssige forpligtelse over for Færøerne for 2012 skal nu bringes på plads. Normalt har regeringen og det færøske landsstyre allerede på nuværende tidspunkt af året bragt aftalen på plads, for vi er jo allerede næsten nået frem til begyndelsen af december måned. Men årsagen hertil skal findes i, at der har været afholdt valg på Færøerne til Lagtinget den 29. oktober, og at man i midten af november også fik landsstyret på plads. Derfor har aftalen om bloktilskuddet måttet vente frem til nu. Nu skal det imidlertid på plads, så første rate også kan blive udbetalt, som man plejer, i begyndelsen af januar måned.

Statens bloktilskud har siden 2002 efter aftale med Grønland og Færøerne været 615,5 mio. kr. om året. Finansministeren kan nu frem til tredjebehandlingen forhandle den endelige aftale på plads med landsstyret, herunder også drøfte, om man skal gøre som hidtil, nemlig blot fremskrive beløbet, eller om der skal lægges en pristalsregulering ind.

Socialdemokraterne støtter naturligvis den her lovmæssige forpligtelse og den udmøntning, som ligger bag.

Tak til ordføreren. Hr. Søren Espersen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti kan også tilslutte sig forslaget. Den her nye situation på Færøerne har været nævnt, hvor det nye styre ønsker at gå tilbage til en tidligere beslutning om pristalsregulering, og også det er vi positive over for. Vi går da ud fra, at der kun skal reguleres i forhold til i fjor, når der bliver reguleret, for vi mener, at det ansvar, man har taget på sig fra Færøernes side, jo også binder det nye styre. Men vi er positive over for lovforslaget, og hvis der kommer en anmodning fra Færøerne om at gå tilbage til den gamle ordning, støtter vi det også varmt.

Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning.

Nu har hr. Søren Espersen i færøsk presse sagt, at hvis regeringen ikke vil imødegå ønsket om at optø blokstøtten, vil Dansk Folkeparti stille et ændringsforslag. Men hvordan stiller Dansk Folkeparti sig til ønsket om at gå tilbage, altså at forhøje blokstøtten med det beløb, det ville være blevet til, hvis det aldrig var blevet fastfrosset, altså at forhøje det for næste år med mellem 140 og 200 mio. kr.?

Ordføreren.

Som jeg siger, går vi bestemt ind for, at da det var en beslutning, Færøerne tog dengang, altså at man ville fastfryse det, så er det også Færøerne, der egenhændigt tager den beslutning, at man vil tilbage til en pristalsregulering. Men det er klart, at hvis det, der bliver spurgt om, er, om man skal regulere hvert år så at sige og så tage hele den pulje ind – det er måske noget med 150 mio. kr. eller sådan noget – vil jeg sige, at det mener jeg bestemt ikke man skal. Jeg mener, der skal reguleres i forhold til i fjor, hvor man også bad om den fastfrysning. Sådan er det jo også her, og sådan er det i alle sammenhænge, altså at det binder; man bliver bundet af det, som tidligere regeringer har gjort, og det må Færøerne selvfølgelig også acceptere.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak. Det er jo en lidt mærkelig ordførertale at skulle op at holde i dag, da man i princippet ikke helt ved, hvordan og hvorledes drøftelserne om bloktilskuddet til Færøerne ender. Normalt er der forud for dette lovforslag en drøftelse med det færøske landsstyre, men på baggrund af det færøske valg den 29. oktober og de efterfølgende landsstyreforhandlinger har den her procedure naturligvis været svær at opretholde. Det har vi i Radikale Venstre stor forståelse for, og derfor har vi også forståelse for, at lovforslaget i dag ikke er mere tydeligt end det, der foreligger. Vi ser ikke nogen anledning til at komme med kritik af det, men jeg vil godt benytte lejligheden til at ønske det nye landsstyre tillykke med valget.

Hos os i Radikale Venstre har vi bemærket det færøske ønske om at få det nuværende bloktilskud reguleret og hævet, og som ordfører var jeg i første omgang kritisk stillet over for dette, for det var jo et færøsk ønske i 2002, at man fastholdt bloktilskuddet nominelt på de 615,5 mio. danske kroner årligt. Og man kan sige, at på denne måde bliver man jo med inflationens hjælp mere og mere økonomisk uafhængig af Danmark. Men såfremt drøftelserne med den danske regering viser, at man fra færøsk side ikke længere ønsker at holde fast ved den politik, står vi naturligvis i en anden situation. Vi er i Radikale Venstre åbne over for dialog, men som i alle andre forhandlinger i øjeblikket skal man naturligvis have for øje, at den danske økonomi er temmelig trængt. Sådan er det.

Vi har i Radikale Venstre således ingen indvendinger mod lovforslaget, men vi glæder os til, at det bliver konkretiseret.

Tak til ordføreren. Fru Ida Damborg som SF's ordfører.

Tak. Da SF's sædvanlige ordfører på dette område, hr. Holger K. Nielsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne oplyse følgende:

Lovforslaget handler om, at tilskuddet til Færøernes hjemmestyre fastsættes til 615,5 mio. kr. i 2012. Det vedrører for 117 mio. kr. særforsorgen, for 213,3 mio. kr. folkeforsikringen, for 283,6 mio. kr. sundshedsvæsenet og for 1,6 mio. kr. Færøernes Fiskerilaboratorium. Og ligesom de øvrige ordførere kan SF konstatere, at der i modsætning til de tidligere år ikke foreligger nogen aftale mellem regeringen og Færøernes hjemmestyre om niveauet for tilskuddet. Det skyldes jo, som det også tidligere blev bekendtgjort herfra, at der var valg til Lagtinget den 29. oktober, og at der den 14. november er dannet et nyt landsstyre. Det betyder jo, at lovforslaget er fremsat uden den sædvanlige aftale mellem regeringen og Færøernes hjemmestyre for at muliggøre en ikrafttræden af loven den 1. januar 2012, ligesom der tages hensyn til dannelsen af et nyt landsstyre på Færøerne samt Folketingets og Lagtingets behandling af lovforslaget. SF kan således støtte lovforslaget og afventer hjemmestyrets endelige udtalelse inden lovforslagets tredje behandling i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Var der det? Så må hr. Skaale altså trykke på knappen, for ellers kan jeg ikke vide det med sikkerhed. Hr. Sjúrður Skaale.

Tak til formanden. Som ordføreren ved, er det her ikke bare en ekspeditionssag denne gang; der sker det usædvanlige, at efter førstebehandlingen vil der være forhandlinger mellem Danmark og Færøerne om størrelsen. Har SF drøftet det her spørgsmål om, hvorvidt blokstøtten kan højnes næste år med 150-200 mio. kr., det vil sige, at man pristalsregulerer bagud, således at man løfter beløbet op på det beløb, som det ville være på, hvis der aldrig var blevet indført en fastfrysning?

Ordføreren.

SF har ikke specifikt taget det spørgsmål op til diskussion i vores gruppe, men SF er jo et ansvarligt regeringsparti, som har rigtig, rigtig svært ved at finde millioner til noget som helst. Men vi vil selvfølgelig se velvilligt på det og glæde os til en forhandling med det færøske landsstyre.

Tak til ordføreren. Så er det, kan jeg se, hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det burde jo være vores Færøordfører, hr. Finn Sørensen, der stod her, men han har desværre ikke haft mulighed for at være her i dag, så jeg må tage den her opgave på mig. Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten ser positivt på det lovforslag, der ligger her. Det er klart, at vi selvfølgelig skal vedtage at leve op til de aftaler og forpligtelser, som vi har. Jeg vil også sige, at vi har været meget glade for, meget tilfredse med og meget enige i de beslutninger, som man har truffet på Færøerne siden 2002 om at undlade at regulere støtten, ud fra det synspunkt, at vi sådan set deler i hvert fald en del af det færøske politiske livs grundopfattelse, nemlig at det ville være en rigtig god idé at sikre en så stor uafhængighed som muligt for Færøerne, og det handler det her jo bl.a. om.

Det har jo undertiden også givet anledning til diskussioner her i Folketingssalen, om man skulle skrue beløbet ned. Så der vil jeg sige, at vi har været meget tilfredse med den udvikling, der har været i de sidste knap 10 år. Vi kan nu forstå, at forhandlingerne med Færøerne ikke er afsluttet på nuværende tidspunkt, og det kan man næppe bebrejde nogen, for det skyldes vel det tidspunkt, de forskellige valg har været afholdt på, men jeg vil godt for god ordens skyld sige, at vi synes, at det beløb, som man lægger sig fast på, er et rigtigt beløb. Vi synes, det er en klog beslutning, Færøerne har truffet tidligere.

Det er klart, at hvis man vil have ophævet en sådan aftale og fremadrettet have det pristalsreguleret, kan det måske være vanskeligt at afvise det i det danske Folketing, eftersom det har været et ønske fra Færøernes side, men jeg vil også sige, at enhver tanke om, at det skulle være muligt at pristalsregulere tilbage til 2002 og på den måde få et relativt stort beløb udbetalt til nogle formål, som man så på Færøerne bliver fri for selv at prioritere i forhold til, ser vi i udgangspunktet meget negativt på. Men vi ser positivt på det lovforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Vi er sådan set også enige i, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Liberal Alliance har ingen indvendinger mod, at staten under de nuværende omstændigheder i 2012 yder et tilskud til Færøernes hjemmestyre på 615,5 mio. kr. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Per Stig Møller som konservativ ordfører.

Vi kan naturligvis også tilslutte os lovforslaget. Da der skal være nogle forhandlinger om det nye ønske fra landsstyret om at se på beløbet, det reelle beløb, slutbeløbet for 2012, vil vi afvente de forhandlinger, der finder sted mellem regeringen og hjemmestyret og landsstyret, og så må vi tage stilling til det før tredje behandling. For nu at sikre, at hr. Skaale får svar på sit spørgsmål – for det kommer jo her om et øjeblik alligevel – vil jeg sige, at vi må se på det, men hr. Skaale giver indtryk af, at den tidligere regering simpelt hen imod Lagtingets vilje fastfrøs beløbet på 615 mio. kr. Det er jo ikke sandt. Der var jo, som det også fremgår af lovforslaget, en aftale om at fastfryse det, fordi der havde man præcis også de overvejelser på Færøerne, at man ikke ville have så mange penge i bloktilskud, fordi man ville gøre sig mere uafhængig, sådan som hr. Per Clausen var inde på. Det var ikke et diktat, man kom ud for. Nu er der så kommet et nyt resultat af det sidste valg, og det betyder, at man nu har fremsat et nyt ønske, og det skal selvfølgelig forhandles med regeringen, og så må vi se på resultatet.

Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning.

Tak. Det er bare for at komme med en rettelse. Jeg har ikke sagt, at det er et dansk ønske at fastfryse. Det har udtrykkeligt været et færøsk ønske at fastfryse det her. Skiftende regeringer med alle partier er dem, som har indgået aftale hvert eneste år, hvor man fra færøsk side har ønsket, at det skal være fastfrosset. Det er helt korrekt forstået.

Ordføreren.

Jamen den præcision glæder mig. Så er vi jo enige om historiefremstillingen.

Tak til ordføreren. Hr. Edmund Joensen som ordfører for Sambandspartiet.

Lovforslaget, nr. L 38, omhandler tilskuddet til Færøerne for 2012, og det vil jeg gerne knytte et par kommentarer til. Som alle ved, er det for Færøerne et meget vigtigt lovforslag, ikke mindst i en tid med betydelige økonomiske udfordringer for øerne. I forbindelse med fastsættelsen af tilskuddet for 2012 har Færøernes landsstyre anmodet regeringen om en drøftelse vedrørende en pristalsregulering for 2012. Efter min mening bør regeringen selvfølgelig efterkomme landsstyrets ønske. Pristalsreguleringen blev suspenderet i 2002 i en politisk aftale mellem landsstyret og regeringen. Sambandspartiet var imod aftalen, og partiet har lige siden argumenteret for en genindførelse af reguleringen. Som bekendt mister ethvert tilskud sin realværdi uden en pristalsregulering, og det giver jo ingen mening.

Der er divergerende meninger om det økonomiske grundlag for genindførelse af pristalsreguleringen. Her mener jeg, at regeringen og landsstyret i fællesskab skal behandle spørgsmålet og komme til en fælles konklusion. Som sagt håber jeg, at regeringen vil være åben for landsstyrets ønske om en genindførelse af pristalsreguleringen af tilskuddet til Færøerne, og det er også mit håb, at regeringen vil gå positivt ind og lytte til landsstyrets tanker og begrundelser.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Sjúrður Skaale fra Javnadarflokkurin.

Først vil jeg sige, at jeg personligt synes, at tilskuddet til Færøerne næste år burde være på 615 mio. kr., som der står i det foreliggende forslag. Som det er de fleste bekendt, bliver dette beløb modsat andre af finanslovens poster ikke pristalsreguleret, men er fastfrosset nominelt, og det har det været siden 2002.

Historien er, at det daværende landsstyre skar en tredjedel af støtten, som dengang var på rundt regnet 1 mia. kr. Derudover indgik man en aftale om, at restbeløbet skulle fastfryses nominelt. Som hr. Edmund Joensen sagde, var der ikke enighed om reduktionen på Færøerne, men fastfrysningen har der siden hen været bred tilslutning til. År efter år har skiftende færøske regeringer, der har repræsenteret samtlige af Lagtingets partier, indgået aftale om, at blokstøtten skal forblive fastfrosset nominelt, således at støttens værdi reduceres hvert eneste år.

Denne politik udspringer af et ønske om, at Færøerne skal tilstræbe at have en selvstændig økonomi uden subsidier udefra, og de fleste mener, at fastfrysningen af blokstøtten er en ansvarlig og forsigtig måde at gøre det på. Derfor støttes denne kurs af hele seks af Færøernes syv partier, men der gives og tages som bekendt i forhandlinger, og et kompromis, som de nye færøske regeringspartier har indgået, er, at fastfrysningen ikke skal fortsætte. Desuden ønsker man at forhøje blokstøtten op på det beløb, den ville have været på, hvis de sidste 10 års aftale om fastfrysningen ikke var blevet indgået. Det drejer sig altså om et beløb, der, alt efter hvordan man beregner det, ligger på et sted mellem 140 og 200 mio. kr.

Jeg er uenig i dette, for økonomisk afhængighed har uheldige konsekvenser. Den er aldrig statisk. Et afhængigt land er enten på vej ud af afhængigheden eller på vej dybere ind i den. Og der er mange eksempler på, at nationer, der har kurs mod dybere afhængighed, også har kurs mod mindre konkurrencedygtighed og en mindre ansvarlig omgang med de betroede midler. Når den udefrakommende støtte vokser, har fokus en tendens til at flytte sig væk fra det, man selv kan skabe, til det, man får udefra. Økonomisk vækst kan i den politiske bevidsthed blive synonymt med mere støtte udefra. Når støtten omvendt reduceres, som det sker på Færøerne i disse dage, bliver både det politiske system og erhvervslivet tvunget til i højere grad at se på andre muligheder for at skabe det økonomiske fundament for eget samfund. Det skaber en ansvarlighed, og det giver også en sund følelse af stolthed. I et afhængigt samfund er der naturligvis også altid en kamp mellem dem, der kæmper imod afhængigheden, og dem, der ikke kæmper imod den. Derfor vil den udefrakommende støtte fylde utrolig meget i debatten, og valgene kommer til at ligne folkeafstemninger, hvor man siger ja eller nej til subsidier, og politik bør handle om andet end det.

Derfor mener jeg, at Færøerne bør gøre sig fri af blokstøtten. Ved en fastfrysning sker dette meget langsomt, men det gør ikke noget. Det vigtigste i livet er ikke, hvor man står i dag, eller hvor man håber på at stå om 10 år. Liv er bevægelse, og det er retningen, der er det afgørende. I denne sag fører fastfrysningen af blokstøtten efter min mening Færøerne i den rigtige retning. Der er dem, der mener, at Danmark har en strategisk interesse i en høj blokstøtte, for jo mere økonomisk afhængig Færøerne er af Danmark, jo mindre er chancen for, at vi forlader rigsfællesskabet. Det er helt forkert. Det, der binder rigsfællesskabet sammen, er ikke og må ikke være økonomiske subsidier. Jeg synes, at subsidierne er en belastning for rigsfællesskabet, for de giver en følelse af manglende ligeværdighed, og det er præcis den følelse, som kan true fællesskabet. Jo mere selvstændigt det færøske samfund er, jo stærkere er rigsfællesskabet.

Jeg er altså ikke enig med Færøernes landsstyre i denne sag. På den anden side anerkender jeg, at det ikke er mig, men landsstyret, der fra Færøernes parlamentariske flertal har fået det demokratiske mandat til at føre disse forhandlinger. Sådan er de demokratiske kommandolinjer, og dem vil jeg respektere. Derfor vil jeg ikke gå imod den aftale, som bliver indgået – det har jeg sagt klart på Færøerne – men jeg vil i denne sag heller ikke bruge min parlamentariske position i Folketinget til at presse regeringen til at imødegå landsstyrets ønsker. Sammen med bl.a. de to grønlandske folketingsmedlemmer har jeg som bekendt mulighed for at presse regeringen, men så skal det være i forbindelse med sager, som jeg selv tror på, og sager, der er bred enighed om i den færøske befolkning, og til den kategori hører ønsket om højere blokstøtte ikke.

Men som sagt vil jeg heller ikke via min position som folketingsmedlem modarbejde landsstyret. Det ville være at underminere det demokratiske mandat, som det er landsstyret der har i denne sag. Tak for ordet.

Der er to til korte bemærkninger, først hr. Per Clausen.

Jeg vil godt takke hr. Sjúrður Skaale for hans indlæg, og jeg er sådan set også enig med ham i, at hans konklusion må blive den, den bliver. Men jeg vil godt spørge: Er der nogen forklaring på, at der har bredt sig dette ønske på Færøerne om at få øget bloktilskuddet fra den danske stat? Er det, fordi man har nogle særlige sociale opgaver, man skal have løftet, og som man har svært ved at løfte ved at opkræve ekstra penge i skat på Færøerne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu vil jeg helst ikke bringe færøsk partipolitik herind i Folketingssalen, men selvfølgelig har den nye koalition på Færøerne nogle planer. Den største plan er måske, at man vil gå fra den progressive beskatning til et fladt takstsystem, altså et skattesystem, hvor man har en fast skat på 40 pct. Det er en omlægning, som vil koste landskassen ca. 300 mio. kr. Der er nogen, der spekulerer på, om ønsket om en højere blokstøtte er kommet, fordi man vil fylde det hul, som denne omlægning af skattesystemet på Færøerne vil skabe. Jeg siger ikke, at det er derfor. Jeg siger, at der er nogen, der spekulerer på det; jeg ved det ikke.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne takke hr. Sjúrður Skaale for en nyttig og spændende og forklarende ordførertale, og så vil jeg gerne stille spørgsmålet: Hvordan har debatten om en pristalsregulering præget valgkampen på Færøerne her i efteråret?

Ordføreren.

Som spørgeren udmærket ved, må man somme tider både give og tage i forhandlinger, sådan som Socialdemokratiet også har gjort i Danmark i denne omgang. Det er således på Færøerne, at der er syv partier i systemet, og at de seks af de syv partier mener, at fastfrysningen skal fortsætte. Det vil sige, at seks ud af syv partier, når man spørger dem parti for parti, svarer, at det skal fortsætte med at være 615 mio. kr. Men det, at man ønsker at forhøje blokstøtten, er resultatet af en forhandling om en koalition, for det største parti på Færøerne, Sambandspartiet, har altid været imod fastfrysningen og har ønsket mere blokstøtte. Derfor er det et kompromis, der er indgået mellem de partier, som i dag er i regeringen.

Men hvis man ser på det parti for parti, kan man se, at der er seks partier, som ønsker, at fastfrysningen skal fortsætte, og at der er et parti, som ønsker, at støtten skal øges.

Hr. Edmund Joensen for en kort bemærkning.

Tak. Det nuværende landsstyre, som repræsenterer 19 ud af 33 medlemmer i det færøske Lagting, ønsker at tage forhandlinger med den danske regering om en pristalsregulering. Det er ikke med tilbagevirkende kraft, men med virkning fremover. Hvad det så bliver til i kroner og øre, må en forhandling vise. Det er jo en kendsgerning, at den reduktion, som har været, har kostet Færøerne ca. 5 mia. kr. siden 2002, og partierne har ikke været enige om det på Færøerne. Men nu har vi så et stort flertal, der ønsker pristalsregulering.

Nu vil jeg gerne spørge hr. Sjúrður Skaale, hvordan han stiller sig over for ønsket fra Færøerne, om han vil støtte det og stemme for det, specielt støtte det.

Ordføreren.

Der er to svar: Der er et nej og et ja. Som sagt støtter jeg det ikke personligt, jeg synes, det er forkert. Jeg synes, det er en rigtig retning, Færøerne går i, med fastfrysningen, men som jeg også sagde klart i min tale, er det det demokratiske mandat, som det parlamentariske flertal på 19 mandater i Lagtinget har givet landsstyret. Det er landsstyrets demokratiske mandat. Det ville være forkert af mig at modarbejde landsstyret, det ville være forkert af mig at stemme imod en aftale, som et færøsk landsstyre indgår om disse sager. Derfor vil jeg stemme for den aftale, der bliver indgået, uanset hvordan den ser ud, for det tilkommer ikke mig at lege landsstyre i den her sag. Jeg er færøsk folketingsmedlem, valgt på Færøerne til det danske Folketing, og jeg mener, jeg bør være loyal over for flertallet på Færøerne i den her sag. Men personligt mener jeg, det går i den forkerte retning.

Hr. Edmund Joensen.

Her i salen har man snakket så meget om løftebrud. Vil det sige, at hr. Sjúrður Skaale nu laver et løftebrud, for vi ved jo alle sammen, at han har en aftale med de grønlandske medlemmer om at støtte det, som regeringen på Færøerne eller regeringen i Grønland ønsker? Vil hr. Sjúrður Skaale gå imod det, som han har skrevet i sin aftale med Grønland?

Ordføreren.

Som sagt vil jeg ikke gå imod den aftale, som bliver indgået mellem landsstyret og regeringen i den her sag. Jeg vil ikke bryde noget løfte, men som jeg også har sagt, vil jeg ikke rive mig selv i stykker for at kæmpe for noget, som jeg ikke mener er rigtigt. Jeg vil stemme for det, fordi jeg synes, det er min demokratiske pligt, fordi mandatet er hos landsstyret, men jeg har også min personlige mening, og jeg vil ikke bruge den her sag til at presse regeringen. Jeg vil ikke indgå nogen aftale med de grønlandske medlemmer for at blackmaile regeringen til at give os højere blokstøtte i den her sag. I nogle sager vil jeg bruge, og det har jeg delvis gjort, min position som en afgørende stemme for regeringen, men så skal det være sager, som jeg selv tror på, og så skal det være sager, som der er stor, bred tilslutning til på Færøerne.

Tak til ordføreren. Ønsker finansministeren ordet? Finansministeren.

Tak. Jeg vil gerne takke Folketinget for den brede tilslutning til det lovforslag, vi har fremsat, og, synes jeg, mange gode overvejelser undervejs i ordførertalerne. Jeg skal kort opridse den situation, der ligger bag lovforslaget, og give en status for situationen, som den er nu, blot som afslutning på debatten.

Som flere ordførere har gjort bemærkninger om, har staten siden 2002 ydet et tilskud på nominelt 615,5 mio. kr. årligt til Færøernes hjemmestyre. Det er et tilskud, der er fastsat efter aftale mellem den tidligere regering og landsstyret, og det er sket efter ønske fra landsstyret. Den nuværende aftale om tilskud til Færøernes hjemmestyre udløber som bekendt med udgangen af 2011, og derfor er det nødvendigt at indgå en ny aftale for det kommende år. Processen er så blevet anderledes end normalt ved det forhold, at der den 29. oktober 2011 er afholdt valg til Lagtinget, og der er den 14. november 2011 dannet et nyt landsstyre på Færøerne. Og som det er gjort gældende i debatten, har det nye landsstyre ønsket, at tilskuddet til Færøerne opjusteres i forhold til de nominelle 615,5 mio. kr. årligt, som tilskuddet altså har udgjort siden 2002.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det lovforslag, vi behandler her i dag, ikke indebærer nogen politisk stillingtagen til niveauet for tilskuddet. Det er fremsat af tidsmæssige årsager for at muliggøre en ikrafttræden pr. 1. januar 2012. Og niveauet for tilskuddet kan efter en konkret aftale mellem regeringen og landsstyret justeres ved ændringsforslag til det lovforslag, der er fremsat, og som vi i dag behandler.

Status for sagen er, at lovforslaget har været i høring hos Færøernes hjemmestyre, og der har man givet sin tilslutning til processen og lovforslagets indhold. Jeg har så efterfølgende modtaget en henvendelse fra landsstyret med ønske om en forhøjelse af tilskuddet, og regeringens og min opfattelse er meget klart, at tilskuddet enten kan videreføres nominelt uændret ligesom ved de hidtidige aftaler mellem den tidligere regering og det tidligere landsstyre, eller der kan fremadrettet etableres en prisregulering, ligesom det også er tilfældet med bloktilskuddet til Grønlands selvstyre. Jeg vil drøfte de to muligheder med landsstyret med henblik på at indgå en aftale herom, og på den baggrund vil jeg eventuelt stille et ændringsforslag til lovforslaget.

Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning.

Tak. Nu sagde ministeren, at han har fået en henvendelse fra landsstyret, der ønsker forhandlinger om en forhøjelse af bloktilskuddet. Er det muligt for ministeren at afsløre, hvad der står i den henvendelse vedrørende, hvor meget man ønsker at forhøje bloktilskuddet med?

Ministeren.

Jeg tror, det er mest hensigtsmæssigt, at jeg i den her sag tager dialogen med Færøernes landsstyre, altså mellem Finansministeriet og landsstyret og ikke her i Folketingssalen.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet. Tak til finansministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.