Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 23.11.2011. 1. behandling 29.11.2011. Betænkning 01.02.2012).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Edmund Joensen.

Lovforslag nr. L 38 bygger på en aftale mellem regeringen og landsstyret om bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre. Sambandspartiet stemmer derfor naturligvis for forslaget. Lad mig først kvittere for, at pristalsreguleringen er gennemført. Det er godt, at vi nu er kommet videre og har brudt med fastfrysningen af tilskuddet. Fastfrysningen udhuler jo værdien, og det er meningsløst. Samtidig sidder man med en fornemmelse af, at landsstyret ikke har fået mulighed for reelle forhandlinger med regeringen om tilskuddets generelle størrelse. Som jeg opfatter det, er der fra regeringens side manglende vilje til at imødekomme landsstyrets rimelige ønsker om en ajourføring af tilskuddets størrelse. Sådan plejer vi ikke at opleve rigsfællesskabets ånd og gode tradition. Vi plejer at kunne se hinanden i øjnene, opnå enighed og indgå kompromiser.

Siden bloktilskuddets indførelse i 1987 har Færøerne overtaget en lang række sagsområder, men der er nogle såkaldte fællesanliggender tilbage, og her plejer vi at dele udgifterne rimeligt. Det undrer mig, at regeringen nu vil noget andet. Blandt fællesanliggenderne er sundhedsvæsenet en vigtig grundsøjle under velfærdssamfundet. Her har regeringen de seneste 10 år ydet samme beløb i tilskud, selv om udgifterne naturligvis er steget. Selvfølgelig går det ud over velfærden på Færøerne.

Sådan bør det ikke være, når der er tale om et fælles område. Man fristes til at spørge, hvorfor vi har fællesanliggender, hvis vi ikke har en rimelig fordeling af udgifterne. Nu ved jeg godt, at det var et republikansk landsstyre, der bad om at få tilskuddet reduceret og fastfrosset. Den fejl bør vi dog ikke få til at ramme et nyt landsstyre med en ny politik. Her er vi ude i at rokke ved selve det objektive grundlag for tilskuddet og fastsættelsen af dets størrelse. Efter min mening bør vi ikke bevæge os i den retning.

Der findes et fælles dansk-færøsk arbejde, en betænkning fra 1997, hvor regeringens økonomiske forpligtelser nævnes. Betænkningen nævner, at det generelle bloktilskud er knyttet til udgifter til fællesanliggender. I betænkningen nævnes også årsagen til, at tilskuddet kan forhøjes. Som jeg læser betænkningen, er 10 års naturlig udvikling inden for sundhedsvæsenet en god årsag til at forhøje tilskuddets størrelse. I den nuværende situation må man desværre konstatere, at regeringen ikke tager hensyn til, at der er sket ændringer i udgifterne til fællesanliggender. Regeringen ser efter min mening bort fra princippet om, at det generelle bloktilskud er knyttet til alle udgifterne til fællesanliggender.

Spørgsmålet om tilskuddet til Færøernes hjemmestyre genoptages til efteråret. Dermed er der mulighed for at genoptage traditionen med respektfulde og reelle forhandlinger mellem regeringen og landsstyret på Færøerne.

Tak til ordføreren for Sambandspartiet. Hr. Finn Sørensen har bedt om ordet. Er det en kort bemærkning eller som ordfører? Så er der et spørgsmål, hvis hr. Edmund Joensen lige vil blive stående. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare spørge ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at det har været efter ønske fra den færøske regering, at bloktilskuddet har været fastfrosset gennem ca. 9 år, og at det har været begrundet i et ønske om en uafhængighedskurs fra Færøernes side, hvor man selv opfattede en fastfrysning som en, kan man sige, nænsom afvikling af de økonomiske bånd mellem Danmark og Færøerne. Det var det, der var begrundelse.

Ordføreren.

Tak. Jeg kan bekræfte, at det var et flertal i det færøske landsstyre, som i sin tid besluttede at fastfryse bloktilskuddet. Jeg nævnte også i min tale, at det var det republikanske flertal i Lagtinget, som havde besluttet det, og det har selvfølgelig været et led i en selvstyre- eller løsrivelsespolitik.

Hr. Finn Sørensen.

Så vil jeg bare spørge, om den udmelding, som ordføreren kommer med nu, og som også står i betænkningen, er et udtryk for, at Færøerne har, om man så må sige, opgivet den uafhængighedskurs?

Ordføreren.

Jeg kan bare sige, at sammensætningen af partierne er stort set den samme på Færøerne. Der er skiftende regeringer, og det har været sådan siden hjemmestyrets indførelse, at der har været nogle landsstyrer, som har overtaget sagsområdet. Og det sidste, som jeg nævnte, var, at det republikansk sindede landsstyre, som er sammensat af flere partier, havde et ønske om løsrivelse, som ikke blev til noget. Men hvis jeg skal sige min egen mening, er det således, at vi har stabiliseret de politiske forhold bedre nu, så for øjeblikket er situationen stabil på Færøerne.

Tak til ordføreren for Sambandspartiet. Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Som det fremgår af betænkningen, støtter Enhedslisten det her lovforslag, og så var der jo egentlig ikke nogen grund til at sige noget, men jeg må ærligt tilstå, at med de bemærkninger, som kommer fra Sambandspartiet, synes jeg gerne, jeg lige vil begrunde, på hvilket grundlag Enhedslisten støtter det her forslag. Forslaget går jo ud på – hvis jeg skal sige det lidt populært – en dyrtidsregulering af tilskuddet til Færøerne, og det synes vi er en rimelig ting. Selv om Færøerne i mange år har haft en anden kurs på det her område, synes vi ikke, man kan argumentere imod, at der kommer en dyrtidsregulering af tilskuddet.

Men når jeg gerne vil kommentere det, er det på grund af de kradse bemærkninger, der er kommet, og som ganske vist er en kritik af regeringen, der åbenbart ikke har vist forhandlingsvilje osv., men som jo så også rammer os som medforslagsstillere, kan man sige. Og der vil jeg bare sige, at når vi ikke synes, der er nogen grund til overhovedet at gå videre i forhold til et tilskud eller på nogen måde imødekomme de, synes vi, ret drastiske krav, som Færøerne kom med indledningsvis, så er det jo, fordi vi også skeler til, hvad pengene i givet fald skal bruges til. Og jeg siger ikke det her for at blande mig i færøsk indenrigspolitik på nogen måde, det er jo Færøernes afgørelse, hvordan man forvalter sin skattepolitik, men det er svært at opfatte ansøgningen om en drastisk forhøjelse af tilskuddet som andet end noget, der er forårsaget af beslutninger i den færøske regering om, at man skal give voldsomme skattelettelser til de rigeste igennem en ny skattereform. Det er en reform, som sådan populært kaldes flad skat, og som, sådan som jeg er oplyst – men det kan jo så blive afkræftet – betyder, at de bedst stillede i Færøerne opnår skattelettelser på mellem 5.000 og 7.000 kr. om måneden. Det fremgår i øvrigt også af nogle bilag, vi har fået tilsendt. Så jeg vil da sige, at vi under alle omstændigheder dér havde en god begrundelse for ikke at gå videre, end regeringen gør nu. Det var bare lige for at få den bemærkning med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Så er det hr. Sjúrður Skaale, der taler for Javnaðarflokkurin – jeg håber, at jeg udtaler det rigtigt.

Det er svært at udtale, det forstår jeg godt. (Munterhed). Men selvfølgelig diskuterer man ikke med formanden.

Som det er formanden bekendt, har den her sag jo været behandlet før under førstebehandlingen, og den har også været behandlet under finanslovforhandlingerne. Nu er der så anden behandling af selve lovforslaget med en lille ændring, nemlig at beløbet bliver forhøjet fra 615 mio. kr. til 624 mio. kr. Jeg skal lige sige kort om det her, at mit parti er imod den forhøjelse, der foreligger. Man sagde før valget, at man støttede den linje, som der havde været før, med at blokstøtten blev fastfrosset nominelt på 615 mio. kr. Det er der mange grunde til, men én grund er, at når der er et tillidsgode fra Danmark til Færøerne, som går op og ned, bliver det jo en vare, som kan sælges på Færøerne. Der opstår et fokus, som jeg synes er forkert, med, at der er nogle, der kan sige: Stem på os, så får I danske penge, stem på dem, så mister I de danske penge. Det giver et forkert fokus i politikken og i økonomien. I stedet for at fokusere på, hvad man selv kan klare, fokuserer man på, hvordan man kan få mest ud af Danmark, og det synes jeg er skadeligt.

Jeg synes, at det er bedre, at man i fællesskab mellem Danmark og Færøerne fokuserer på de udviklingsmuligheder, der er, altså hvordan Færøerne kan få større rettigheder, hvordan Færøerne kan arbejde sig frem imod at have en økonomi, som er selvstændig, og som kan stå på sine egne ben. Målet – synes jeg – må være, at man når frem til en situation, hvor der ikke er nogen direkte overførsler. Der er selvfølgelig dem, der siger, at der ikke er noget problem i det her, fordi samlet set er Færøerne ikke nogen udgift for Danmark, samlet set er Færøerne langt mere værd end 624 mio. kr. for Danmark. Vi importerer alle vores varer gennem Danmark, og vi eksporterer vores varer ud gennem Danmark, og Færøerne gør selvfølgelig det danske kongerige større, mere farverigt og mere komplekst. Det giver også Danmark en given politisk betydning, som det ikke ville have haft ellers osv. osv. Det er selvfølgelig fuldstændig korrekt. Det er bare et forkert fokus. Jo mere der fokuseres på, hvem der tjener på hvem, og jo mere der fokuseres på de her overførsler, på pengeforbindelsen mellem Danmark og Færøerne, jo svagere bliver essensen i rigsfællesskabet, synes jeg.

Når der fokuseres så meget på de her overførsler, hvad vil der så ske, hvis man f.eks. finder olie ved Færøerne? Der skal jo bores igen senere i år. Er der så ikke noget at være fælles om? Den tanke kan man næsten få, når man hører nogle kræfter tale om, at det kun drejer sig om det her, de her overførsler. Der fokuseres så meget på det, at andet glider i baggrunden. Jeg synes, at målet må være, at Færøerne bliver så selvstændige som muligt både politisk, økonomisk og administrativt, og at man samarbejder med Danmark på det grundlag. Det synes jeg giver langt det sundeste fællesskab.

Nu er der så med den her ændring åbnet for, at der igen kommer meget fokus på overførslerne. Nu er der kommet 8,6 mio. kr. oveni. Det er et meget lille beløb, et mikroskopisk beløb på den danske finanslov, også et meget lille beløb på den færøske finanslov, men princippet er der, og man har bebudet nu fra færøsk side, at man vil forsøge igen i år at få forhøjet bloktilskuddet drastisk. Det vil sige, at nu har vi igen det der fokus: Stem på dem, som ønsker flere penge fra Danmark, og stem på de andre, så mister I pengene. Det synes jeg er et uheldigt fokus for et politisk system.

Selv om jeg synes, at det er en uheldig udvikling, en uheldig drejning, vi nu tager i fællesskabet mellem Danmark og Færøerne, vil jeg alligevel støtte forslaget. Mit parti sagde også før folketingsvalget, at vi ikke vil stemme imod en aftale, som det færøske landsstyre indgår. Det har jeg ikke mandat til. Jeg respekterer det færøske flertal. Man kan jo i teorien, i princippet forestille sig, at hvis der ikke var enighed om det her i Folketinget, kunne jeg med min stemme annullere en aftale, som det færøske landsstyre havde indgået. Selv om det er en teoretisk mulighed, mener jeg ikke, at det er noget, som jeg har politisk mandat til at gøre. Jeg vil selvfølgelig ikke underminere det mandat, som det færøske parlamentariske system har, og derfor vil jeg på det grundlag støtte det her forslag. Tak for det.

Tak til Sjúrður Skaale. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.