Tak for ordet.
Den her sag drejer sig ikke om store beløb – en forhøjelse af bloktilskuddet til Færøerne på 8,6 mio.
kr.
– men den drejer sig om et rimelig vigtigt princip, hvor man går fra, at bloktilskuddet har været fastfrosset nominelt, til at det nu bliver dyrtidsreguleret.
Sagen har været diskuteret flere gange, både under første behandling og anden behandling og under finanslovdebatten, for selv om beløbet er lille, er princippet meget vigtigt.
Jeg har jo haft den holdning, at jeg syntes, at fastfrysningen af støtten var en god idé.
Det var en god, lempelig, forsigtig måde at udfase støtten fra Danmark til Færøerne på og at flytte Færøerne hen imod økonomisk uafhængighed af Danmark.
Derfor er det, synes jeg, beklageligt, at man nu begynder at dyrtidsregulere den igen og holde støtten på samme værdi, som den har været på før.
Men det skal jeg ikke komme ind på nu.
Jeg har taget ordet, fordi der er blevet rejst to ting i debatten, som jeg gerne vil have finansministeren til at bekræfte.
Der har jo været ønske fra færøsk side om at forhøje bloktilskuddet med 200 mio.
kr., og det er bygget på et argument om, at Danmark har ansvaret for visse områder på Færøerne.
Det var sådan i gamle dage, i 1980'erne, at der var en refusionsordning gældende, hvor det færøske hjemmestyre af staten fik refunderet omkostningerne på visse sagsområder på Færøerne.
Så kom bloktilskuddet – man talte sammen om, hvor stort refusionen var alt i alt, og det blev så til en pakke, som blev kaldt for bloktilskuddet.
Så har man sagt, at bloktilskuddet stadig væk er øremærket til disse sagsområder, og det vil sige, at Danmark stadig væk har ansvaret for visse sager på Færøerne.
Det er ligesom det, som argumentation har bygget på, når man har ønsket højere bloktilskud.
Jeg vil gerne spørge finansministeren, om han kan bekræfte, at det ikke er sådan, men at det er således, at bloktilskuddet er et generelt tilskud, at det ikke er øremærket til visse sagsområder, men at det er det færøske hjemmestyre, der fuldstændig suverænt bestemmer, hvorledes pengene bliver brugt, og at Danmark altså ikke har det økonomiske ansvar for de sagsområder, som i gamle dage indgik i refusionsordningen.
Et andet spørgsmål drejer sig om, at man i debatten på Færøerne om den her sag har beskyldt undertegnede for at være årsag til, at Færøerne ikke får de 200 mio.
kr.
ekstra, fordi jeg skal have presset regeringen til at gå imod landsstyrets ønsker.
Jeg har sagt min mening – jeg synes ikke, det her er en god idé – men jeg har hele tiden sagt, at jeg støtter den linje, som flertallet på Færøerne har.
Så jeg vil også gerne bede finansministeren om at bekræfte, at jeg ikke på nogen måde har presset regeringen til at gå imod landsstyrets ønsker.
Jeg har sagt min mening, hvor jeg syntes det var på sin plads, men jeg har også sagt, at jeg støtter den aftale, som bliver indgået, og jeg har ikke på nogen måde lagt pres på finansministeren i den her sag.
Tak for ordet.