L 38 - 2011-12 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012[af finansministeren (Bjarne Corydon)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 23. november 2011 og vartil 1. behandling den 29. november 2011. Lovforslaget blevefter 1. behandling henvist til behandling i Færøudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring hos de færøske myndigheder. Den 23. novem-ber 2011 sendte finansministeren de indkomne høringssvarog et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til finansministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.2. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Javnaðarflokkurins medlem af udvalget støtter forelig-gende forslag om, at bloktilskuddet til Færøerne næste årbliver på 615 millioner.Modsat andre af finanslovens poster bliver dette beløb ik-ke pristalsreguleret, men er fastfrosset nominelt. Og det hardet været siden 2002.Historien er, at det daværende landsstyre skar en tredje-del af støtten, der dengang var på rundt regnet en milliard.Derudover indgik man en aftale om, restbeløbet skullefastfryses nominelt.Reduktionen var der ikke enighed om på Færøerne. Menfastfrysningen har der været bred tilslutning til. År efter århar skiftende færøske regeringer - der har repræsenteretsamtlige lagtingets partier - indgået aftaler om, at blokstøt-ten skal forblive fastfrosset nominelt. Således er støttensværdi reduceret hvert eneste år.Denne politik udspringer af et bredt ønske om, at Færøer-ne skal tilstræbe at have en selvstændig økonomi - uden sub-sidier udefra. Og de fleste mener, at fastfrysningen av blok-støtten er en ansvarlig og forsigtig måde gøre det på. Derforstøttes denne kurs af hele seks af Færøernes syv partier.Dette er den rette kurs, for økonomisk afhængighed haruheldige konsekvenser. Den er aldrig statisk. Et afhængigtland er enten på vej ud af afhængigheden eller på vej dybereind i den.Og der er mange eksempler på, at nationer der har kursmod dybere afhængighed også har kurs mod værre konkur-rencedygtighed og en mindre ansvarlig omgang med de be-troede midler.Når den udefra kommende støtte vokser, så har fokus entendens til at flytte sig væk fra det, man selv kan skabe og tildet, man får udefra. Økonomisk vækst kan i den politiskebevidsthed blive synonymt med mere støtte udefra.Når støtten omvendt reduceres, bliver både det politiskesystem og erhvervslivet tvunget til i højere grad at se på an-dre muligheder for at skabe det økonomiske fundament foreget samfund. Det skaber ansvarlighed og det giver også ensund følelse af stolthed.I et afhængigt samfund er der naturligvis også altid enkamp mellem dem, der kæmper imod afhængigheden ogdem, der ikke gør det. Derfor vil den udefrakommende støt-te fylde utrolig meget i debatten – og valgene kommer til atligne folkeafstemninger, hvor man siger ja eller nej til subsi-dier.Og politik bør handle om andet end det.

Derfor bør Færøerne gøre sig fri af blokstøtten.Ved en fastfrysning sker dette meget langsomt, men detgør ikke noget. Det vigtigste i livet er hverken hvor man er idag eller hvor man håber på at være om mange år. Liv er be-vægelse, og det er retningen, der er det afgørende. I dennesag fører fastfrysningen af blokstøtten efter min mening Fæ-røerne i den rigtige retning.Der er dem der mener, at dette er imod Danmarks lang-sigtede strategiske interesser, for jo mere økonomisk afhæn-gige Færøerne er af Danmark, jo mindre er chancen for, atvi forlader rigsfællesskabet.Det er helt forkert. Det der binder rigsfællesskabet sam-men er ikke og må ikke være økonomiske subsidier. Subsi-dierne er tværtimod en belastning for rigsfællesskabet, forde giver en følelse af manglende ligeværdighed - og det erpræcis den følelse, der kan true fællesskabet.Jo mere selvstændigt det færøske samfund er, jo stærkereer rigsfællesskabet.--Selv om der stadigvæk ikke er fremsat noget ændrings-forslag til foreliggende forslag, er det sandsynligt, at derkommer et. Der har nemlig været forhandlinger mellem re-

geringen og landsstyret om ændring av den kurs, der har væ-ret gældende siden 2001.Jeg er politisk uenig med Færøernes landsstyre i dennesag.På den anden side anerkender jeg, at det ikke er mig, menlandsstyret, der fra Færøernes parlamentariske flertal har få-et det demokratiske mandat til at føre disse forhandlinger.Sådan er de demokratiske kommandolinjer, og dem re-spekterer jeg.Så selv om jeg støtter foreliggede forslag, vil jeg ikke un-derminere det parlamentariske og demokratiske mandat,som landsstyret har i denne sag. Jeg vil derfor ikke gå imodden aftale om en ændring, som evnt. bliver indgået mellemregeringen og landsstyret.Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænk-ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i ud-valget og havde dermed ikke adgang til at komme med ind-stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal elleret mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/min-dretal ved afstemning i Folketingssalen.

Flemming Møller Mortensen (S) Jacob Lund (S) Karin Gaardsted (S) Mogens Jensen (S) Thomas Jensen (S)Torben Hansen (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Camilla Hersom (RV) Nadeem Farooq (RV)Holger K. Nielsen (SF) Anne Baastrup (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Sjúrður Skaale (JF)fmd.Kim Andersen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Thomas Danielsen (V) Birthe Rønn Hornbech (V)Flemming Damgaard Larsen (V) Sophie Løhde (V) Anni Matthiesen (V) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF)Kristian Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)Edmund Joensen (SP)nfmd.Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.