Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udvidet definition af menneskehandel m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Tak. L 57, som vi behandler i Folketingssalen i dag, skal bringe dansk straffelovgivning i overensstemmelse med det nye EU-direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. På grund af retsforbeholdet er direktivet ikke retligt bindende for Danmark. Man må imidlertid sige, at det er formålstjenligt, at Danmarks strafferetlige værn mod menneskehandel forbliver på samme niveau som resten af EU's, da det er en af de alvorligste former for grænseoverskridende kriminalitet.

Lovforslaget indebærer, at straffelovens definition af menneskehandel udvides, således at også udnyttelse af strafbare handlinger fremover kan straffes som menneskehandel. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor gerningsmanden har tvunget den pågældende til at komme her til landet med henblik på at udnytte den pågældende til systematisk butiks- eller lommetyveri. Lovforslaget indeholder desuden et forslag om at forøge strafferammen fra de nuværende 8 år til 10 år. Endelig indebærer lovforslaget, at danske statsborgere og andre, der har fast ophold her i landet, kan blive retsforfulgt ved danske domstole for menneskehandel begået i udlandet, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet. Det er også ganske fornuftigt.

For Venstre er det afgørende, at der bliver slået hårdt ned på menneskehandel, hvorfor den tidligere regering tog adskillige initiativer i den henseende. En FN-opgørelse viser, at netop menneskehandel er den kriminalitetsform, som desværre er i størst vækst, og jeg behøver ikke at uddybe det ubehag, som jeg tror at vi alle sammen føler, når vi hører historier om kvinder, der bliver holdt under slavelignende forhold. Det er imidlertid ikke kun kvinder, der bliver handlet. Der er også mange eksempler på handlede personer, der bliver tvunget til tyveri og andre former for kriminalitet, hvor fortjenesten så tilfalder bagmændene. Det er altså i al væsentlighed menneskehandler, og derfor skal det også bekæmpes, hvorfor det er rigtigt at udvide definitionen.

Det er ligeledes fornuftigt at udvide strafferammen for menneskehandel, således at Danmark følger niveauet i resten af Det Europæiske Fællesskab. I den forbindelse er det vigtigt, at domstole og myndigheder udnytter de rammer og muligheder, som lovgivningen giver. Det er fortsat sådan, at risikoen ved menneskehandel er relativt begrænset, og de domme, der er blevet afsagt inden for området, har langt fra udnyttet den strafferamme, som Folketinget har sat op. Det er noget, som Venstre vil forfølge nærmere i den udvalgsbehandling, som vi skal have. Det er os ubegribeligt, hvorfor kyniske bagmænd kun bliver idømt få års fængselsstraf, når den pågældende lovgivning hjemler mulighed for at idømme op til 8 års fængsel. Hvorfor nedlægger man ikke påstand om større straf? For Venstre er der meget få formidlende omstændigheder ved menneskehandel, og derfor burde de fleste domme ligge væsentligt over det, de gør i øjeblikket. Det er selvfølgelig et spørgsmål for domstolene at tage stilling til, men det er dog et signal, som vi kan sende fra Folketinget, og det er et signal, som vi gladeligt sender ved at øge strafferammen. De forholdsvis lave straffe, der bliver idømt i dag, har ikke den nødvendige afskrækkende effekt på bagmændene. Det er der også en række organisationer, bl.a. Reden International, der påpeger i høringssvarene.

Desværre er danske statsborgere også involveret i menneskehandel, og selv om forbrydelserne er begået uden for Danmarks grænser, er det afgørende, at de alligevel kan straffes, og derfor er det en markant forbedring af loven, at vi nu kan straffe for menneskehandel, også selv om det foregår uden for Danmarks grænser.

Strammere lovgivning løser dog ikke alene problemet, men det er naturligvis et skridt på vejen. Vi kan kun komme menneskehandel til livs, hvis den nye lovgivning følges op af et massivt fokus fra politiet og andre relevante myndigheders side, og hvis der bliver idømt nogle straffe, som i højere grad udnytter den strafferamme, som Folketinget har vedtaget og nu med det her lovforslag hæver. Så jeg skal på Venstres vegne sige, at vi stemmer for lovforslaget og glæder os til den udvalgsbehandling, som efterfølger den her første behandling.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Som Venstre kan også Socialdemokraterne støtte dette lovforslag. Det er allerede nævnt, at strafferammen for menneskehandel bliver forhøjet fra 8 til 10 år med lovforslaget, og man kan efter det her forslags vedtagelse blive retsforfulgt ved danske domstole for menneskehandel begået også i udlandet. Endelig udvides definitionen af menneskehandel, sådan at udnyttelse af strafbare handlinger fremover kan straffes som menneskehandel – eksempelvis det her med tvang til systematisk at begå butiks- og lommetyveri.

Allerede i vores regeringsgrundlag fremgår det, at der skal sættes kraftigt ind over for menneskehandel og handel med kvinder inden for bl.a. sexindustrien. Menneskehandel er i de senere år blevet et større og større problem i Danmark såvel som i store dele af resten af verden, og der er jo i virkeligheden ofte tale om organiseret, grænseoverskridende, grov kriminalitet, hvor bagmændene tjener enorme summer. Netop fordi det går over grænser, er samarbejde over grænser også vigtigt, når vi skal løse problemet, og med forslaget bliver dansk lovgivning som EU-direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, og det er rigtigt. Man kan så i øvrigt tilføje, at det behøvede vi i princippet ikke at gøre, for Danmark har jo retsforbehold, og af samme grund har Danmark så selvfølgelig heller ikke deltaget i udarbejdelsen af direktivet, men Socialdemokraterne er helt enige med regeringen i, at vi skal være på niveau med resten af Europa, fordi menneskehandel er grænseoverskridende og der er stor brug for, at vi får rettet op på de helt igennem tragiske skæbner, som uundgåeligt følger med menneskehandel.

På den baggrund skal jeg selvfølgelig anbefale, at forslaget vedtages.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Formålet med lovforslaget er at bringe dansk straffelovgivning i overensstemmelse med det nye EU-direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og om beskyttelse af ofrene. I Danmark har vi et retsforbehold, som gør, at direktivet ikke er bindende for Danmark, så hvad er grunden egentlig til, at vi skal bringe den danske lovgivning i balance med EU-retten?

Selve indholdet af forslaget kan sådan set være udmærket, men jeg synes ærlig talt, at det viser en smule manglende respekt for den danske befolkning, at man ikke vil respektere danskernes nej til at deltage på retsområdet i EU. Danskerne har tydeligt sagt, at de ikke mener, at Danmark skal deltage i det retslige samarbejde i EU, men det vil japartierne i Folketinget ikke respektere. Man brænder og hungrer så meget efter at komme af med forbeholdet, at man slet ikke kan vente på en ny afstemning. Tænk nu, hvis danskerne sagde nej igen, så kan jeg jo godt se, det er bedre for japartierne bare at lade den danske lovgivning følge med, som om vi allerede var kommet af med forbeholdet. Det samme ser vi også på euroområdet, hvor man også hele tiden agerer, som om vi ikke har et euroforbehold, men bare følger efter resten af Europa. Det er rigtig ærgerligt, at et flertal i Folketinget ikke vil følge den afgørelse, som vælgerne afsagde, da vi fik indført forbeholdene.

Når det kommer til det mere faktuelle i lovforslaget, er de fleste ting ganske fornuftige. De fleste punkter i EU-direktivet opfylder vi allerede nu, men det gælder dog ikke bl.a. bestemmelserne i artikel 2 om definitionen af menneskehandel og om strafmaksimum for grove tilfælde af menneskehandel, som sættes op til 10 år. Det er ændringer, som vi i Dansk Folkeparti støtter. Men igen, hvorfor er det lige præcis, at den danske lovgivning skal følge den europæiske? Hvorfor sættes strafmaksimum f.eks. ikke til 11 år eller 12 år eller for så vidt 9 eller 20 år, hvorfor er det lige præcis, den skal være fuldstændig magen til den, man har i EU, hvis det ikke skal være med den eneste begrundelse, at det senere skal være nemmere at komme af med retsforbeholdet?

Man kan også sige, at det er lidt komisk, at man kan læse i lovforslaget, at vi skal hæve strafmaksimum fra de 8 til de 10 år, når der også står, at domstolene ikke skal dømme efter det; det skal simpelt hen bare være en forhøjelse på 2 år, men dommene skal ikke følge med. Det synes jeg ganske enkelt ikke giver nogen mening, og det virker ret komisk, at man bare blindt følger EU-lovgivningen uden at lade den være andet end symbolpolitik i den danske lovgivning.

Så det, vi er stærkt kritiske over for i det her lovforslag, er, at det er EU ind ad bagdøren, hvor man ikke vil respektere det danske forbehold. Man vil hele tiden tilrette sig EU-lovgivningen, selv om danskerne klart har sagt nej, og det nej burde Folketinget respektere.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som De Radikales ordfører.

Tak. Menneskehandel er noget af det absolut mest frygtelige, der findes. Det tror jeg at alle partier i Folketinget er enige om. Derfor håber jeg, at vi i fællesskab kan være med til at holde fokus på emnet og bekæmpe denne form for kriminalitet.

Dette lovforslag løser ikke problemerne – det må man ikke forfalde til at tro – men en vigtig brik i at bekæmpe dette grænseoverskridende problem er naturligvis, at vi samarbejder med landene omkring os. Derfor giver det god mening, at Danmark på det strafferetlige område har lovgivning, der harmoniserer med EU's. Vi er ikke som sådan bundet af EU-direktivet på området på grund af retsforbeholdet, men vi i Det Radikale Venstre finder alligevel, at vi bør sigte mod en harmonisering på dette område.

Derfor indeholder dette lovforslag en række initiativer, bl.a. den udvidede definition, hvor strafbare handlinger bliver tilføjet. Derudover hæves strafferammen uden at ændre på præcedens, og kravet om dobbelt strafbarhed ved menneskehandel afskaffes. Menneskehandel er et grænseoverskridende problem. Det kan kun løses ved at samarbejde hen over grænserne, og et godt udgangspunkt for dette er en harmonisering af lovgivningen. Derfor kan vi i Det Radikale Venstre støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Vi er i SF enige med alle de andre ordførere i, at menneskehandel er en meget alvorlig forbrydelse. Jeg tror ikke, at der er ret mange af os, der i og for sig tænker på, hvor de mennesker, der er udsat for menneskehandel, er. Jeg tror, at nogle af dem, man løber ind i, der tigger, er udsat for menneskehandel. Jeg hørte for et års tid siden om en, der blev hentet i en bus om aftenen, når han havde stået og tigget hele dagen. Jeg tror ikke, at han stod der og tiggede for sjov, og jeg tror heller ikke, at han fik lov til at få alle pengene selv. Derfor er det en international kriminalitet, som vi skal være med til at bekæmpe.

Selvfølgelig er det en god idé, at vi hæver strafferammen, således at den ligner den, man har i de andre lande, men det, der er det centrale, er, at vi skal sikre, at med hensyn til den type menneskehandel, som også handler om at transportere tiggere rundt i Danmark og transportere småkriminelle rundt i Danmark, er det bagmændene, vi skal have fat i. Der håber jeg, at dansk politi samarbejder med det øvrige politi i de lande, der ligger omkring os – i EU naturligvis, men også mere østpå – og man får forbedret det politisamarbejde. Jeg tror ikke, at vi kan få stoppet hvid slavehandel, men jeg tror, at vi muligvis kan få det dæmpet ved et effektivt politiarbejde. SF støtter naturligvis.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten stiller sig også positivt over for det her forslag, og det er, som det tidligere er blevet sagt fra talerstolen, rigtig vigtigt, at vi sætter ind over for menneskehandel, som er blevet et stadig større og mere kompliceret område. Det har enorme følger for ofrene, som er mennesker i en svag situation, og når man hører om eksempler på mennesker, der er blevet handlet, hører man om noget af det værste, der kan ske.

Jeg synes, det er vigtigt at sige, som den tidligere ordfører sagde, at udvidelsen af definitionen også kommer til at omhandle de bagmænd, som udnytter andre mennesker og får dem til at begå strafbare handlinger som småtyverier, får dem til at tigge på gaden og efterfølgende får dem til at aflevere deres indtægter – i gåseøjne – til de her bagmænd. Der er ikke nogen tvivl om, at det også skal være strafbart i dansk ret.

Det er nemlig vigtigt at fokusere på, at menneskehandel ikke altid sker med henblik på prostitution, selv om dem, vi oftest hører om, er kvinder, der bliver handlet fra tredjeverdenslande og Østeuropa til Danmark, og som efterfølgende bliver tvunget til at prostituere sig og til at aflevere pengene til nogle bagmænd. Men vi ved jo fra de rapporter, der er kommet for nylig, at det også sker inden for rengøringsbranchen og gartnerierhvervet, at mange af de mennesker, der er kommet hertil under tvang, arbejder under tvang og ikke får lov til selv at beholde deres løn, men må aflevere den til en bagmand. Derfor jeg synes, det er vigtigt, at vi også får kigget på det med at kriminalisere modtagelsen af ydelserne.

Det er efter min mening klart, at man ikke skal være undtaget fra at have noget ansvar, blot fordi man er den, der køber en ydelse som rengøring eller en seksuel ydelse af en person, hvis man altså har mistanke om, at der er tale om et menneske, som er blevet handlet og er under tvang. Derfor er jeg lidt ked af, at man i ministeriet har affejet den her problematik i bemærkningerne under henvisning til, at det er svært.

Ja, det er rigtig svært. Det er rigtig svært at afklare, hvornår man som individ bør have mistanke om, at der er tale om, at det er en handlet person, der gør rent hjemme hos en selv; det er rigtig svært at vide, hvornår man som køber af en seksuel ydelse bør have mistanke om, hvorvidt en person nu er her frivilligt og udfører de her handlinger frivilligt. Det er svært. Men lige meget om det gælder køb af seksuelle ydelser eller af rengøringsydelser, er det altså mennesker, som er blevet tvunget til det, som lever her under tvang, og som er handlet. Det er moderne slaveri. Derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi får afklaret behovet for en selvstændig kriminalisering af det også at modtage ydelserne, ikke alene når det kommer til seksuelle ydelser, men også når det kommer til andre ydelser. Problemet forsvinder altså ikke, bare fordi det er svært at løse.

I forhold til lovforslaget vil jeg også sige, at der jo er en undtagelse med hensyn til det, man kalder kravet om dobbelt strafbarhed, altså at vi kun straffer for noget, der er begået i udlandet, hvis det også er kriminelt i det land, det er begået i. Det mener jeg er et princip, som man kun skal fravige i alleryderste tilfælde. Jeg har allerede på trods af min korte periode i Folketinget stået her på talerstolen og kritiseret, at man fraveg det princip i andre tilfælde.

Men jeg mener, at man bør gøre det i den her situation. Og det bør man af den simple grund, eller komplicerede grund, om man vil, at der er tale om grænseoverskridende kriminalitet, når vi taler menneskehandel. Det sker på alle mulige tænkelige og utænkelige måder, at mennesker bliver handlet, købt og solgt over grænser, igennem flere lande. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi har en meget klar definition af det i Danmark, og at vi ikke undtager mennesker, som handler med andre mennesker, i f.eks. Østeuropa fra at blive straffet for deres gerning, når de er i Danmark.

Derudover vil jeg som det allersidste sige, at vi også kan gøre meget mere for at beskytte ofrene for menneskehandel. Det er jo sådan, at mange af de mennesker, der bliver handlet i Danmark, og som lever i Danmark, ikke har lovligt ophold. Det betyder, at hvis man identificerer en kvinde som offer for menneskehandel, og måske er det en kvinde, som har boet i en uhumsk lejlighed med en madras på gulvet, og som ufrivilligt har måttet sælge sin krop til mænd, bliver hun også sendt ud af Danmark igen. Jo, hun får noget hjælp, mens hun er her. Jo, hun får det, man kalder en refleksionsperiode, altså noget tid til at finde ud af, hvad hun skal gøre, når hun kommer tilbage til Somalia eller til et andet land, hvor hun nu engang er blevet handlet fra, men vi giver hende altså ikke mulighed for at få et liv i Danmark, og det synes jeg faktisk at vi skylder ofrene at give dem.

Jeg synes, vi også skylder ofrene for menneskehandel at sige: Du har været udsat for noget så forfærdeligt som det, det er sket i vores land, og derfor hjælper vi dig; vi giver dig selvfølgelig en opholdstilladelse, så du har mulighed for at etablere dig og leve i Danmark, hvis det er det, du vil, og vi hjælper dig også gerne med at komme hjem til dit hjemland, hvis det er det, du gerne vil.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

I artikel 4 i FN's menneskerettighedserklæring hedder det, at ingen må holdes i slaveri eller trældom. Slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt. Det er sådan set rigtig fornuftigt, at denne negative frihedsrettighed er borgerne til del, nemlig det helt grundlæggende at være et frit menneske. Det er sådan, at vi i Danmark tilbage i 1792 forbød den transatlantiske slavehandel og egentlig også forbød det at holde slaver – også på de vestindiske øer – i 1848. Andre steder som f.eks. i USA skulle man helt frem til 1863 og den amerikanske borgerkrig, før man kom dertil. Det medførte den amerikanske borgerkrig i hvert fald.

Det er vigtigt at have perspektivet for øje, fordi slaveri også i sin moderne form – og ikke kun hvid slavehandel, som en enkelt ordfører vist fik sagt – faktisk er en rigtig alvorlig sag. Derfor synes jeg, at det er et ganske fornuftigt forslag, som justitsministeren her er kommet med.

Der er ligesom tre elementer i lovforslaget. Det første handler om, at man vil udvide definitionen af, hvornår man kriminaliserer eller udviser folk, som udnytter andre til menneskehandel, sådan at det også omfatter det her med systematisk butiks- og lommetyveri. Andre ordførere har været inde på det, og jeg tror også, at det er utrolig vigtigt at være opmærksom på, at al den snak om, at moderne menneskehandel handler om sex og sexindustri og sexarbejdere, er med til at gøre problemet langt, langt mindre, end det er. Det er ikke, fordi det ikke er alvorligt, når det handler om folk, der bliver tvunget til prostitution – selvfølgelig er det alvorligt.

For et par år siden var jeg til en konference i London, hvor de fortalte, at den største aftager af handlede mennesker i Storbritannien er private hjem – private hjem. Det er alligevel tankevækkende, at det kan lade sig gøre i et moderne samfund, at folk benytter sig af slaver på den måde. Og vi har jo også alle sammen været vidne til, hvordan man i virkeligheden eksporterer børn – ofte fra de østeuropæiske lande – til vesteuropæiske lande for at udnytte dem til tyveri, tvangsarbejde og lignende under slavelignende forhold.

Det her er sindssygt vigtigt. Derfor glæder det mig også, at man forhøjer strafferammen fra 8 til 10 år. Jeg vil sådan set gerne, som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær, sige: Hvorfor ikke højere? Det er jeg sådan set frisk på, hvis det endelig var det, der skulle være tale om. Det, vi taler om her, er noget af det mest modbydelige, man overhovedet kan forestille sig, og det skal vi selvfølgelig være opmærksom på.

Så skal vi også være opmærksom på, at der kan være problemstillinger, i forhold til hvornår der er tale om noget, som vi bare ikke bryder os om at folk siger ja til at arbejde med, og hvornår der er tale om reelt slaveri og menneskehandel. Det har der været nogle sager om, og vi må jo se på, hvordan man kan løse det. Det har ikke noget med lovforslaget at gøre, det er bare almindelig forbrugeroplysning.

Det sidste er det her med dobbelt strafbarhed, sådan at man også kan straffe folk, som har begået disse forbrydelser i udlandet, også steder, hvor det ikke måtte være forbudt. Jeg vil sige, at de steder, hvor det ikke måtte være forbudt, jo skulle starte med at skamme sig rigtig grundigt, og så skulle man måske overveje, hvilke steder det overhovedet måtte være, som ikke lever op til en af de allerførste artikler i FN's menneskerettighedserklæring og nogle af de helt basale rettigheder, som mennesker selvfølgelig har, nemlig det at være et frit menneske og ikke være ejet af andre.

Så Liberal Alliance stemmer ikke alene for dette forslag, vi stemmer for med glæde.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Tak for det, formand. Flere ordførere før mig har været inde på, hvad forslaget i detaljer går ud på, og hvilke elementer det omhandler. Så det skal jeg ikke gennemgå en gang til, men blot konstatere, at der er enighed om, at der er tale om ganske alvorlige forbrydelser. Og det er der jo, fordi menneskehandel er en ekstrem krænkelse af den personlige frihed. Den personlige frihed sætter vi jo alle utrolig højt, fordi det er hele forudsætningen for det gode liv, altså at man har sin personlige frihed, og at man selv kan disponere. Og alene det, at der er mennesker, der tror, at de har ret til at tvinge andre mennesker til at gøre, hvad de nu lige har lyst til – og rent faktisk også gør det – er jo helt ufatteligt.

Men det sker altså. Der er nogle, der gør det, og det er meget, meget grove overgreb på andre mennesker. Derfor er det også så utrolig vigtigt, at man er opmærksom på det, og at vi sørger for at indrette vores lovgivning, så den kan samle op, og at menneskehandel ikke får karakter af noget andet og så falder uden for begrebet. Der er det vigtigt, at vi følger med tiden og sørger for, at menneskehandel omfatter alle de situationer, hvor der er tale om menneskehandel. Og det er også vigtigt, at vi sørger for, at strafferammen er på en sådan måde, at vi kan straffe konsekvent, men sandelig også hårdt, for det er en alvorlig forbrydelse, og den skal straffes hårdt.

Derfor kan vi fra Det Konservative Folkepartis side give fuld opbakning til lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak til ordførerne for den – kan man vist godt sige – meget positive modtagelse af lovforslaget. Der er ingen tvivl om, at det er et meget, meget vigtigt område, som vi diskuterer her i dag, og derfor er det også et område, som regeringen prioriterer meget højt. Som det har været fremført flere gange, giver det lovforslag, vi behandler her i dag, nu mulighed for, at vi kan styrke det strafferetlige værn mod menneskehandel på et niveau med det, der er muligt i resten af Europa.

Der er flere, der her fra talerstolen i dag har understreget behovet for, at vi sætter stærkere ind over for bl.a. bagmændene bag menneskehandel og i øvrigt ser mere på området. Derfor vil jeg bare henlede opmærksomheden på, at man, når man læser regeringsgrundlaget, vil se, at det som sagt er noget, regeringen prioriterer meget højt. Og i den kommende tid vil vi også se på, hvordan bl.a. ofrene for menneskehandel kan tilbydes bedre beskyttelse. Det er et spørgsmål, som er under overvejelse i øjeblikket, og som sådan er det jo selvfølgelig ikke med i det lovforslag, vi har med her i dag. Men det er jo noget, som vi kommer til at diskutere på et senere tidspunkt.

Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke ordførerne for de forskellige indlæg, der har været.

Jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være under udvalgsarbejdet.

Der er vist et par korte bemærkninger. Hr. Karsten Lauritzen.

Som justitsministeren har slået fast, er der jo bred enighed om det her. Justitsministeren sagde også, at han havde bidt mærke i de ting, der blev sagt fra Folketingets talerstol, og det er jo glædeligt. Jeg vil godt spørge ministeren om noget, for under punkt 4.2 i bemærkningerne står der:

»Det er derimod ikke hensigten, at den forhøjede strafferamme skal føre til ændringer i domstolenes strafudmåling i de typer af sager om menneskehandel, som vi kender i dag«.

Der må jeg sige, at for Venstre er det lidt overraskende, at man ikke vil bruge den forhøjede strafferamme til noget, og jeg vil gerne spørge justitsministeren, om justitsministeren synes, at den domspraksis, der er i dag, og det praksisnotat, som rigsadvokaten har udsendt, er fuldt ud tilfredsstillende. Og hvordan kan det være, at regeringen ikke vil benytte det signal, som det jo er, at regeringen øger strafferammen fra de 8 til 10 år?

Ministeren.

Det er rigtigt nok, at vi med lovforslaget lægger op til, at strafferammen for menneskehandel øges fra 8 til 10 år, og det er for at sikre en harmoni med, hvad der i øvrigt sker på EU-området med det her EU-direktiv. Men det er jo også rigtigt nok – som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – at der ikke hermed tilsigtes nogen ændring i praksis i forbindelse med strafudmålingen i den type af sager, som vi kender i dag. Og i praksis er der udmålt straffe i størrelsesordenen ½ til 3½ års fængsel, og en forhøjelse af strafferammen til 10 års fængsel skal sikre, at der jo til stadighed er et væsentligt råderum i forhold til helt ekstraordinære tilfælde, altså grove tilfælde i sager om menneskehandel.

Det er selvfølgelig det, der ligger bag det, der står beskrevet i bemærkningerne.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for svaret. Det er efter Venstres opfattelse et ret stort råderum, som der så er blevet, fra de 3½ år og op til nu 10 år. Selvfølgelig skal der være råderum, men det er da svært at forestille sig en sag, hvor der er behov for så meget råderum, og derfor håber jeg, justitsministeren vil overveje det.

Det må vel også være lidt usædvanligt, at man øger strafferammen med 2 år på et område, samtidig med at man skriver i lovforslaget, at det kan domstolene bare se bort fra. Det er da et lidt mærkeligt politisk signal at sende, især når det er pakket ind i en argumentation om, at der skal være den samme lovgivning, og dermed formodentlig også nogenlunde den samme strafudmåling, i EU-landene i forhold til noget så alvorligt som grænseoverskridende kriminalitet – og i det her tilfælde menneskehandel.

Justitsministeren.

Jeg tror ikke, der er så meget mere at sige end det, jeg sagde i første omgang. Men det, der jo er sagen her, er, at det er vigtigt, ikke mindst når man ser på, hvordan det her område udvikler sig, med den grovhed, der ligger bag det, som nogle af ordførerne også har været inde på, at der er et råderum til sager, der, som jeg sagde, er helt ekstraordinært grove, men jo også omfangsrige. Det er det, vi har set på det her område, og det er vigtigt, at der reserveres rum til det.

Så er det selvfølgelig i øvrigt op til domstolene at afgøre fra sag til sag, hvad det enkelte niveau skal være. Men her er der med den strafskærpelse som sagt reserveret et råderum til, at jeg også mener, man kan opfange den nuværende og temmelig sikkert desværre også den fremtidige udvikling på det her område, altså sager, som er og vil være og se ud som ekstraordinært grove, men jo også omfangsrige.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak. Som den tidligere taler kunne jeg også godt tænke mig at henvise til bemærkningerne. Det står nemlig i bemærkningerne, at der er ved at blive foretaget en generel vurdering hos Straffelovrådet af straffelovens kapitel 24 om sædelighedsforbrydelser, og der bliver som eksempel omtalt en vurdering af, om køb af seksuelle ydelser generelt skal kriminaliseres, og det nævnes, at der foretages en vurdering af strafniveauet for voldtægt. Men det nævnes ikke, om Straffelovrådet vurderer nødvendigheden af en selvstændig kriminalisering af køb af seksuelle ydelser hos handlede personer. Vil ministeren bekræfte, at Straffelovrådet også vurderer det?

Ministeren.

Det tror jeg at jeg er nødt til at komme med en nærmere redegørelse for i udvalgsbehandlingen, det finder vi helt sikkert et svar på der. Men man kan jo sige, at når det handler om kriminalisering af køb af seksuelle ydelser, fremgår det af regeringsgrundlaget, at det er noget, som regeringen nu er ved at overveje at lave en nærmere analyse af.

Fru Pernille Skipper.

Tak. Jamen det vil jeg så tage op i udvalgsbehandlingen. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at jeg håber, ministeren er enig med mig i, at der er stor forskel på at kriminalisere køb af seksuelle ydelser generelt, altså køb af seksuelle ydelser hos mennesker, som frivilligt har valgt at prostituere sig, og køb af seksuelle ydelser hos mennesker, som er handlet, og som altså er tvunget til at prostituere sig. Er ministeren ikke enig i, at de to diskussioner er noget, vi skal holde meget adskilt?

Ministeren.

Det er rigtigt nok, jeg tror også, det er et emne, vi har haft oppe i samråd i Folketingets Retsudvalg før. Det er jo rigtigt nok, at det typisk er de to typer af tilfælde, der er, men som fru Pernille Skipper også selv redegjorde for heroppe fra talerstolen, er det jo vanskeligt at se, hvem der er handlet, og hvem der ikke er handlet. Der er selvfølgelig en hel masse afvejelser og ikke mindst overvejelser, som skal gøres, når man diskuterer det her spørgsmål. Og som det fremgår af regeringsgrundlaget, er regeringen nu i gang med at undersøge spørgsmålet om kriminalisering af dem, der køber seksuelle ydelser.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Det er mest for at give lidt medløb til ideen om, at vi, når vi nu udvider strafferammen, også giver domstolene lov til at udvide de udmålte straffe. Jeg synes, det er forkert, at Folketinget ligesom forhindrer det. Det kunne man sådan set sagtens lade følges ad, specielt fordi vi alle sammen er enige om, at det her er nogle meget, meget grove forbrydelser. Og når vi er enige om, at det er meget grove forbrydelser, og når ministeren har fundet frem til, at de straffe, der er blevet givet, maksimalt har været på 3½ år, er der jo noget, der taler for, at det niveau godt kunne forhøjes.

Så er det, at jeg, efter at jeg nu har tilkendegivet, at vi sådan set er ret positive over for at følge det forslag, nu vil høre ministeren, om det ikke er korrekt, at selv om man i fremtiden så skulle ramme loftet på de 10 år, så har domstolene en mulighed for ekstraordinært at udvide med 50 pct., som man f.eks. typisk gør i narkosager. Der er jo rigtig, rigtig mange narkosmuglingssager, hvor straframmen er 10 år, men hvor den udmålte straf er på både 13 og 14 år.

Ministeren.

Det, vi i første omgang lægger op til her, er som sagt, at vi øger strafferammen fra 8 til 10 år. Og det er jo rigtig nok, som hr. Tom Behnke også siger, at der er sager, hvor strafniveauet typisk har ligget på op til 3½ års fængsel. Jeg tror også, som det også har været fremme under debatten, at det her ganske ofte er meget komplicerede sager at forfølge. Det kan jo ikke afvises, at der kommer meget, meget alvorlige sager, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at der er et vist råderum til, at domstolene kan forfølge dem, og det sikres med det her ændringsforslag.

Spørgsmålet om de mere voldsomme sager og hvilke konsekvenser det måtte have i forhold til strafudmålingen ved domstolene synes jeg at vi skal vende tilbage til i Retsudvalget, og så afklarer vi det.

Hr. Tom Behnke.

Det, som ministeren svarer her, står også i forslaget, så det er jo ikke noget nyt. Men nu prøvede jeg at stille et nyt spørgsmål, nemlig om det ikke faktuelt er sådan, at hvis domstolene vurderer, at der her er behov for, at man ekstraordinært udvider straframmen med 50 pct., er der rent faktisk en paragraf i straffeloven, der giver den mulighed, at man kan sprænge loftet. Der, hvor det jo typisk sker, er i narkosmuglingssager, hvor der nærmest ikke er nogen grænser for, hvor hårdt man vil straffe, og hvor den typiske udmålte straf, i hvert fald når vi taler om smugling af et par kilo eller mere, er på 14 år, mens straframmen i selve paragraffen kun er 10 år.

Ministeren.

Det er rigtigt, og jeg vil gerne uddybe det i et svar til Folketingets Retsudvalg. Hvis spørgeren vil stille spørgsmålet på skrift, kommer der selvfølgelig et svar på det også.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge lidt mere ind til det her med strafferammen på 10 år, for for mig lyder det, som om ministeren egentlig gør det for at tækkes EU. For at Danmark skal være EU's duksedreng, skriver vi på papiret, at den er 10 år, men fortæller i øvrigt, at vi godt kan nøjes med 8 år. Er det sådan, man skal forstå det? For det giver jo simpelt hen ikke mening.

Ministeren.

Det er bestemt ikke bare for at tækkes EU. I mange sammenhænge er det sådan set udmærket, at vi er en aktiv del af det europæiske samarbejde. Men sådan som det jo er her, er det et EU-direktiv, som vi hermed bringer os på linje med. Det er også rigtigt, som det har været fremme, at nogle af de sager, der har været indtil nu, har ligget i størrelsesordenen op til som sagt 3½ års fængsel. Det, der så gives mulighed for her, er jo, at man får en strafferamme, som er højere, som altså hæves fra 8 til 10 år, og så bliver der også med den hævelse mulighed for, at man så at sige får rum til at finde en placering inden for strafferammen til de helt alvorlige sager om menneskehandel. Det synes jeg er ganske udmærket, og det er det, som lovforslaget sikrer.

Fru Pia Adelsteen.

Når man sådan hører, at der maks. er givet omkring 3½ års fængsel i sager om menneskehandel, så må man sige, at der har været rum for yderligere straf med den nuværende strafferamme på 8 år. Når den så bliver hævet til 10 år, gør man selvfølgelig rummet større – det giver sig selv – men er det, når de hidtidige straffe har været på »kun« 3½ år, så et tegn på, at der så skal indføres minimumsstraffe for menneskehandel i stedet for? For det er der noget, der kunne tyde på. Men stadig væk giver det ikke på nogen måde mening, at man siger, at nu udvider man fra 8 til 10 år, men at man egentlig synes, at 8 år er o.k. For det er sådan, jeg læser det, der står i bemærkningerne.

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan spørgeren læser bemærkningerne. Men det, jeg har sagt her, er som sagt, at den her forhøjelse af strafferammen betyder, at domstolene får mulighed for – populært sagt – at håndtere sager af meget alvorlig karakter, får et større råderum at dømme i, og det synes jeg er helt fint, for det giver mulighed for på det her område at tage hensyn til sager, som ikke alene er meget alvorlige, men også kan være meget omfangsrige. Det kan jo ikke helt afvises, at man på baggrund af de eksempler og bekymringer, der har været fremme her i sagen i salen i dag, vil støde på en sådan sag på et tidspunkt, og derfor er det godt, at der er det tilstrækkelige råderum i den samlede strafferamme, som den ligger nu.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg tror ikke, der er nogen i det her Folketing, der kan være uenig i, at vi skal sætte hårdt ind imod menneskehandel, men kan ministeren ikke bare bekræfte, at det jo ikke er det, som det her lovforslag handler om. Det her handler om, at man bare skal tækkes EU. Vi har et retsforbehold, som befolkningen har sagt at vi skal have. Det vil man ikke følge. Nu prøver man på at tilpasse sig EU indtil hver en lille kant, der er, så når vi senere skal have en folkeafstemning, er det jo ret nemt at sige, at der ikke skal så mange ændringer til, hvis vi nu vælger at sige ja, fordi vi sådan set har tilpasset det hele i forvejen.

Angående den her udmålspraksis, hvor man siger, at nu skal maksimumstraffen hæves fra 8 til 10 år, men man anbefaler i øvrigt domstolene ikke at følge forhøjelsen, så man giver højere straffe, vil jeg spørge: Hvordan er man kommet frem lige til de 10 år og hvorfor ikke 12 år? Altså, hvis vi alle sammen er enige om, at vi skal sætte hårdt ind imod det her, hvorfor er det så lige præcis den grænse, som EU har sat, hvis det ikke alene er for at tækkes EU, så det er nemmere senere hen at komme af med retsforbeholdet?

Ministeren.

Som det også fremgår af lovforslaget, er det jo hensigten at bringe dansk straffelovgivning i overensstemmelse med EU-direktivet om menneskehandel. Det er regeringens opfattelse, at det ikke bare er sund fornuft, det er også rigtigt politisk, og det vil jo også være en god ramme for håndtering af som sagt alvorligere sager og sager af mere omfangsrig karakter på menneskehandelsområdet. Så det er selvfølgelig det, der er afsættet for lovforslaget.

Når det så handler om den generelle indsats i forhold til menneskehandel, kan man som sagt læse ud af regeringsgrundlaget, at bl.a. når det handler om ofrene for menneskehandel og beskyttelsen af dem, er det noget, som regeringen sidder og kigger på, og der ser jeg da frem til, at Dansk Folkeparti vil være med til at se på, hvad det så er, der kommer ud af det arbejde.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Der er bare en ting, jeg ikke helt forstår i det her. Hvorfor er det lige præcis, at det skal være præcis det samme, som EU har foreslået? Hvorfor kan man ikke sige 10,1 år eller 11 år eller 12 år eller 13 år? Hvis det ikke alene er for at tækkes EU, for at det senere skal være nemmere med retsforbeholdet, eller for at man nu viser, at man ikke vil respektere danskernes nej til EU, hvor vi tidligere fik indført de her forbehold, så man senere kunne komme med, hvad er det så? Kan ministeren ikke bare bekræfte, at det her alene bare er, fordi man senere skal gøre det nemmere at komme af med retsforbeholdet? Hvad ligger der ellers til grund for, at man ikke bare siger 11 år? Nu følger man EU og siger en forhøjelse fra 8 til 10 år, alene af den grund at det så følger lovgivningen, men domstolene anbefales i øvrigt ikke at give højere straffe. Det eneste, der står tilbage, er jo bare det her, at det alene er, for at nu skal vi følge EU-lovgivningen.

Ministeren.

Regeringen fremsætter det her lovforslag for som sagt at bringe vores straffelov i overensstemmelse med EU-direktivet om menneskehandel. Det gør vi, fordi vi mener, at det er den rigtige vej at gå, og derfor fremsætter vi lovforslaget, således at vores egen straffelovgivning kan bringes i harmoni med det. Hvorfor er det derudover vigtigt? Det er, fordi indsatsen mod menneskehandel skal styrkes, og der er det her et element deri.

Hvad man så ellers måtte anklage regeringen for at have af motiver, er man jo velkommen til at spørge til, og det svarer jeg også gerne på, men det er jo ikke nogen hemmelighed, uden at det skal udvikle sig til en større EU-diskussion, at det jo fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker, at vi skal af med retsforbeholdet. Hvorfor? Det er jo klart, fordi ikke mindst under det formandsskab, jeg selv har på det såkaldte retlige indre anliggendeområde i EU, at vi nu under et formandskab kan se, at der er gentagne tilfælde, hvor det, ikke mindst når det handler om efterforskningen af kriminalitet, vil være til gavn for Danmark, hvis vi kommer af med vores retsforbehold.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til justitsministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.