L 84 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Høringsnotat vedr. forslag til ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygnin-ger, lov om bygnings- og boligregistrering samt byggelovenUdkast til lovforslaget om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, byg-geloven § 28 og lov om bygnings- og boligregistrering og har været udsendt i høring fra den4. november 2011 til den 25. november 2011.Udkast til lovforslag om ændring af byggelovens § 25A, stk. 1, har været udsendt i høring fra28. oktober til 18. november 2011. Udkastet blev sendt i høring sammen med udkast til lov-forslag til ændring af biobrændstofloven og VE-loven. Efter at udkastet blev sendt i høring,blev det besluttet, at flytte den del, der vedrører byggelovens § 25A, stk. 1, til lovforslaget omlov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering ogbyggelovens § 28, stk. 2.Lovforslaget forventes fremsat 8. februar 2012.Energistyrelsen har modtaget 53 høringssvar til det udkast til lovforslag, der blev sendt i hø-ring den 4. november. Heraf har 10 svaret, at de ingen bemærkninger havde. Herudover harEnergistyrelsen modtaget 6 høringssvar med bemærkninger til det udkast til lovforslag vedr.ændring af byggelovens § 25A, stk. 2, der blev sendt i høring den 28. oktober. Det fremgår afvedlagte liste, hvem lovforslaget har været i høring hos, og hvem, der har svaret. Alle mod-tagne høringssvar er endvidere vedlagt.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til lovforslaget. Kommentarer hertil eranført i kursiv. For yderligere detaljer henvises til de vedlagte høringssvar fra høringsparterne.Punkterne er fordelt under tre hovedpunkter svarende til de tre love, som ændringsforslagenevedrører. Energistyrelsens kommentarer ses i kursiv. Hvor der er tale om lovgivning underMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikters ressort, er kommentarerne udarbejdet i samarbej-de med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvareneen række mere tekniske og redaktionelle kommentarer. Disse vil blive indarbejdet i lovforsla-get i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer, herunder redak-tionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.

3F Fagligt Fælles Forbund støtter de foreslåede ændringer. BAT-kartellet er generelt positivover for de forslag, der præsenteres i notatet til høringsbrevet. Brancheforeningen for Byg-ningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) finder, at lovforslaget er meningsfuldt, idetdet, udover at sikre implementeringen af EU’s omarbejdede direktiv om bygningers energi-mæssige ydeevne (bygningsdirektivet), tager de mest effektfulde værktøjer, nemlig rådgiv-ning, synliggørelse og bøder i anvendelse for at opnå energibesparelser i energimærknings-ordningen. Bygherreforeningen finder generelt, at de forslåede initiativer er fornuftige ogfremmende for målsætningen om at opnå mere energirigtige bygninger. Dansk Ejendoms-mæglerforening (DE) udtrykker generel tilfredshed med forslag til ændringer og nye tiltag.Danske Ark er generelt positiv overfor de fremsatte forslag. DS Håndværk & Industri er enigi vigtigheden af gennemførelse af relevante energibesparelser og synliggørelse af opnåedeenergibesparelser til gavn for forbrugere og erhvervsliv. Energiforum Danmark og Tekniqfinder, at lovforslagets elementer gennemfører bygningsdirektivet og VE-direktivet på en hen-sigtsmæssig måde, og Tekniq fremhæver ligeledes, at loven bl.a. vil sikre, at de rigtige energi-løsninger vælges til glæde for forbrugere, erhverv og energi- og klimapolitikken.DS Håndværk & Industri er enig i vigtigheden af gennemførelse af relevante energibesparel-ser og synliggørelse af opnåede besparelser til gavn for forbrugere og erhvervsliv i Danmark.Tekniq finder, at lovforslaget gennemfører bygningsdirektivet og VE-direktivet på en hen-sigtsmæssig måde, og anfører, at lovforslaget bl.a. sikrer, at de rigtige energiløsninger vælgestil glæde for forbrugere, erhverv samt energi- og klimapolitikken. Trælasthandlerunionen(TUN) er generelt meget positivt stemt over for større fokus på energibesparelser i bygninger.Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) begrunder manglende støtte til udvi-delse af sanktionsmulighederne med den allerede igangværende positive udvikling af energi-mærkningsordningen som følge af de seneste revisioner. ABF kan således blandt sine med-lemmer se, at der efter de seneste revisioner af energimærkningen samlet set udarbejdes flereenergimærkninger og gennemføres flere energibesparende foranstaltninger som opfølgning påenergimærkningen.Danske Udlejere er enige i, at der skal foretages energibesparende foranstaltninger og dermedogså, at brugerne af bygningerne (køberne og lejerne) skal have en mulighed for at vurdereenergiforbruget i forbindelse med indgåelse af aftale omkring brug af bygningen. Danske Ud-lejere anfører videre, at reglerne dog bør udformes således, at de er gennemsigtige, ligesomkontrol af om reglerne faktisk overholdes, ikke bør være for restriktive og fordyrende for par-terne på ejendomsmarkedet.Danmarks Almene Boliger (BL) vil i det omfang, der kan opnås rentabilitet for lejerne i dealmene boliger ved en øget indsats for energibesparelser, bakke op om nye initiativer. Der-imod vil BL foreslå de elementer i forslaget fjernet, der medfører merudgifter for lejerne, oghvor der ikke kan forventes afledte besparelser i samme eller højere niveau end indsatsen.Under henvisning til tidligere kritik af energimærkningsordningen anfører BL endvidere, atorganisationen generelt vil afvise de dele af forslagene, som ikke kan henføres til bygningsdi-rektivet, indtil lejerne i almene boliger i praksis kommer til at opleve energimærkningsord-Side 2

ningen som en anvendelig ordning, der kan rette opmærksomheden på hidtil oversete mulig-heder for energibesparelser.Energistyrelsen skal i relation til spørgsmålet rejst af BL om forslag, der går videre end byg-ningsdirektivet, henlede opmærksomheden på, at der med pligten til at synliggøre en bygningsenergimærke i forbindelse med eventuel kommerciel annoncering af eksempelvis ledige leje-mål, alene er tale om en fremrykning af den pligt, som eksempelvis udlejere siden 2009 harhaft til under alle omstændigheder at udlevere en gyldig energimærkning over bygningen tilen potentiel lejer forud for indgåelsen af en lejeaftale, jf. bygningsdirektivet. Ligeledes henle-des opmærksomheden på, at i de tilfælde, hvor der er tale kommerciel annoncering til udleje(eller salg) af store bygninger på 1.000 m2eller derover, eller boligenheder beliggende i entilsvarende stor bygning, vil der ikke være tale om overimplementering af bygningsdirektivet.Således må det her forudsættes, at energimærkningen allerede foreligger, idet disse bygnin-ger efter den gældende lovgivning om regelmæssig energimærkning af store bygninger, tilenhver tid skal have en gældende energimærkning.2. Energimærkning med udgangspunkt i den enkelte bygningABF støtter forslagets præcisering af, at energimærkningen som udgangspunkt skal udarbej-des for bygninger, men at der, når det findes hensigtsmæssigt, som iflg. ABF kan være, hvorder er tale om lav sammenhængende bebyggelse (rækkehuse), kan foretages energimærkningaf den enkelte bygningsenhed/andel.DE henstiller, at hjemlen til, at der kan udstedes regler om at udarbejde energimærkning forandre afgrænsninger end en bygning udnyttes til at skabe mulighed for at udarbejde en samletenergimærkning for flere bygninger i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Dette med hen-blik på at gøre energimærkningen billigere for ejeren.Baggrunden for at fastsætte, at energimærkningen som udgangspunkt udarbejdes for en byg-ning, er at gøre det muligt for borgeren, der køber, lejer eller bebor et rækkehus eller lejlig-hed i en samlet bebyggelse, at bruge energimærkningen til at danne sig et overblik over ener-gistandarden af den pågældende bygning. I de tilfælde, hvor ejeren af en samlet bebyggelseønsker at foretage en energimærkning af flere bygninger, er der udarbejdet værktøjer, der gørdet billigere at udarbejde en samlet energimærkning for flere bygninger på en gang frem forhver for sig.3. Adgang for andre end certificerede energimærkningsfirmaer og energikonsulen-ter til at udarbejde forenklede energimærkninger for nyere enfamiliehuse m.v.I forlængelse af forslaget foreslår BL at man, ligeledes med henblik på forenkling og billiggø-relse genindfører muligheden for, at ansatte i boligorganisationer kan godkendes til at udføreenergimærkning. BL anfører, at da der i forvejen – og særligt med det aktuelle lovudkast – erkvalitetskontrol m.m., vil der ikke være risiko for, at habilitetsproblemer kan svække kvalite-ten af energimærkningen.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er enig i, at nyere huse kan energimærkes udenbygningsgennemgang, men understreger, at det ikke er logisk oprette en statslig funktion til atgøre dette.Side 3

Brancheforeningen for Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FU-BE.DK) påpeger, at det vil give anledning til forvirring, hvis der er flere parter, der får mulig-hed for at udarbejde forenklede energimærkninger uden bygningsgennemgang for nyere en-familiehuse.BfBE er enig i forslaget om, at energimærkninger uden bygningsgennemgang kan udarbejdesaf andre end energikonsulenter, men understreger, at de bør udarbejdes af certificerede ener-gimærkningsfirmaer.Det fremgår klart af bygningsdirektivet, at energimærkningen i alle tilfælde skal udarbejdesaf uvildige eksperter. Derfor kan ansatte i et boligselskab ikke udføre energimærkninger afboligselskabets egne bygninger. Det er inden for de nugældende regler muligt, at et firma, derejes af et alment boligselskab, kan blive certificeret til at udføre energimærkningerne. Menfirmaet kan af hensyn til uvildigheden ikke udarbejde energimærkninger af bygninger, hvorder er ejermæssigt eller økonomisk interessesammenfald mellem ejerne af det certificeredefirma og de bygninger, der energimærkes.Forslagets hjemmel til ministeren til at udarbejde regler om, at andre end certificerede firma-er kan udarbejde energimærkninger, påregnes kun anvendt i forhold til udarbejdelsen afenergimærkninger uden bygningsgennemgang. Dette skyldes, at der til udarbejdelsen af disseenergimærkninger ikke er behov for de samme faglige kvalifikationer, som ved udarbejdelsenaf ”normale” energimærkninger med bygningsgennemgang. Det er derfor vurderingen, atdisse energimærkninger kan gøres billigere for husejerne ved at give mulighed for, at andreend energikonsulenter i certificerede firmaer kan udarbejde dem.Der er ikke taget endelig stilling til, hvorledes disse regler skal udformes, herunder hvem derskal kunne udarbejde dem Dette vil dog ske under hensynstagen til uvildighed, økonomi ogfaglighed, således at der opnås sikkerhed for, at bygningsejeren får energimærkningen til denlavest mulige pris samtidigt med, at mærkningen har en god faglig kvalitet og udarbejdes ihenhold til de gældende regler.4. Udvidelse af adgangen til iværksættelse af sanktioner og håndhævelse af disse,herunder indførelse af påbud og adgang til at udstede administrative bødefore-lægAutoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB), BAT-kartellet, BfBE, Det ØkologiskeRåd (DØR), DE, Håndværksrådet og Tekniq bakker op om udvidelsen af sanktionsadgang oghåndhævelse i relation til overtrædelse af bestemmelser, der vedtages med henblik på gen-nemførelse af bygningsdirektivet. DE ser således et stort behov for muligheden for at udstedeadministrative bøder til f.eks. ejerforeninger og andelsboligforeninger, som ikke vil udlevereenergimærkning til sælger i forbindelse med salg. Foreningen er dog betænkelig ved, at over-træder skal erklære sig skyldig i overtrædelsen og erklære sig rede til inden en nærmere angi-ven frist at betale bøden, da overtræder således nemt kan undslå sig bøden og trække sagen ilangdrag til skade for den ejer, der skal sælge sin bolig.BfBE anfører, at den hidtidige bestemmelse om, at køber kan lade et energimærke udarbejdefor sælgers regning har vist sig virkningsløs, idet kun ca. halvdelen af de lovpligtige energi-mærker ved salg af enfamiliehuse blev udført før 1. juli 2010. BfBE antager, at en stor del afSide 4

de lovpligtige energimærker ved salg af enfamiliehuse heller ikke i dag udføres, specielt ikkeved salg uden ejendomsmægler. BfBE kan derfor kun bifalde, at det ikke længere vil skullevære op til køber at tildele sælger en sanktion ved at lade udarbejde et energimærke for sæl-gers regning, men at denne opgave placeres hos myndigheden, hvor den rettelig hører hjem-me.DE anfører, at foreningen ikke kan tilslutte sig en ophævelse af bestemmelsen om, at en ejer-lighedsejer, andelshaver og lign. har mulighed for at lade en energimærkning udføre for for-eningens regning, hvis foreningen ikke efter påkrav har udleveret energimærkningen til ejereneller overdrageren i forbindelse med salg eller overdragelse.ABF kan ikke støtte en udvidelse af sanktionsmulighederne på området og henviser til den al-lerede igangværende positive udvikling af energimærkningsordningen som følge af de senesterevisioner. ABF mener ikke, at sanktioner og bøder er vejen frem til flere energimærker. ABFkan således blandt sine medlemmer se, at der efter de seneste revisioner af energimærkningensamlet set udarbejdes flere energimærkninger og gennemføres flere energibesparende foran-staltninger som opfølgning på energimærkningen.Tekniq gør opmærksom på, at der kan være flere barrierer og grunde til, at der ikke bliver ud-ført de krævede kedeleftersyn m.m., herunder den fastlagte maksimalpris.ED er enige i, at bødestraf er en passende sanktion for overtrædelse af lovens regler. Dettedog forudsat, at der først gives et påbud om lovliggørelse af det pågældende forhold, og at derer givet mulighed for at klage over dette påbud.Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) tilslutter sig forslaget om, at ministeren får bemyn-digelse til at udstede påbud og bødeforelæg til ejere af kedel- og varmeanlæg, som ikke harfået udført den lovlige energimåling eller det lovpligtige eftersyn. DEBRA anfører, at det erforeningens erfaring fra lignende ordninger med bødestraf via politianmeldelse, at det ikke harfremmet håndhævelse af bestemmelserne.ED, DI og Danske Udlejere er ikke enige i, at der bør gives hjemmel til Klima-, Energi- ogBygningsministeriet til at udstede administrative bødeforelæg. Det anføres bl.a., at dette vilsvække ejernes retstilling, hvorfor det fortsat bør være politiet, der rejser tiltale for overtræ-delser af reglerne og domstolene, der afgør skyldsspørgsmålet. Det er betænkeligt, at admini-strative bødeforelæg tillægges samme virkning som en dom, fordi borgerne, der måtte modta-ge et bødeforlæg fra ministeriet, ikke kan antages at have forståelse for betydningen af at be-tale et fremsendt bødeforelæg. DI anfører, at uanset hvordan bødekatalog og sanktionsniveaufastsættes, vil overvejelser om bødesanktioner som regel indebære fortolkning af loven ogudøvelse af et skøn, som ikke er egnet til at overdrage til administrative myndigheder, menbør varetages af domstolene. Endvidere mener DI, at det er for tidligt at indføre mulighed foradministrative bødeforelæg, fordi kendskabet til den lovpligtige energimærkningsordning ik-ke er tilstrækkelig, og fokus derfor bør være på oplysning herom.Det skal fremhæves, at det omarbejdede bygningsdirektiv stiller krav om effektivt håndhævedesanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette di-rektiv. Det er samtidigt Energistyrelsens vurdering, at den revision af energimærkningsord-ningen, der har været undervejs de seneste år, og som vil blive yderligere cementeret med det-te lovforslag, allerede har medført og yderligere vil medføre en større interesse blandt byg-Side 5

ningsejere m.fl. i at overholde de lovpligtige krav, således at sanktioner kun undtagelsesvistvil komme på tale.Som det fremgår af lovforslaget, vil muligheden for at udstede administrative bødeforelægkun blive anvendt ved klare og ukomplicerede lovovertrædelser. Som reglerne er i dag er dermulighed for at politianmelde overtrædelse af strafbelagte regler, hvorefter politiet forestården strafferetlige behandling af sagen. Ved overtrædelser, hvor der ikke er bevistvivl, og hvorder er tale om ukomplicerede sager, er der risiko for, at denne sagsgang vil kunne føre tilunødig lang sagsbehandlingstid, der for overtræderen skaber unødig usikkerhed vedrørendesin retsstilling. Henset til den forventede stigning i den årlige sagsmængde, dels som følge af,at der fremover skal kunne fastsættes bøder i flere situationer, dels som følge af øget stikprø-vekontrol, bør sagsbehandlingstiden afkortes mest muligt ved de enkle og ukomplicerede sa-ger af hensyn til overtræderen. Det er vurderingen, at indførelse af hjemmel til administrativebødeforelæg således vil være et vigtigt redskab til at sikre, at de lovpligtige energimærkningerog eftersyn bliver udført, at sagsbehandlingstiden i bødesager afkortes mest muligt for over-træderne, og at der sikres en tilfredsstillende implementering af bygningsdirektivet.Energistyrelsen har ikke været forelagt eksempler på, at den gældende lovgivnings mulighedfor, at en køber af en ejerlejlighed, andelslejlighed el.lign, kan få udarbejdet energimærknin-gen på sælgers regning, har virket efter hensigten. Dette skyldes formentlig, at køber typiskikke vil påtage sig den økonomiske risiko for, at sælgeren ikke frivilligt betaler energikonsu-lenten eller refunderer udgifterne til den udarbejdede energimærkning.Som det fremgår af lovforslaget, vil der kun være tale om at udstede administrative bødefore-læg i førstegangstilfælde efter principperne i retsplejelovens § 832 om anklagemyndighedensbødeforelæg. Bemyndigelsesbestemmelsen vil kun kunne anvendes efter forhandling med ju-stitsministeren, som således også skal sikre, at betingelserne om, at der skal være tale om sa-ger, der er enkle, ukomplicerede og uden bevistvivl eller tvivl om sanktionsniveau, er opfyldt.Med dette lovforslag fastsættes der ydermere et fast niveau for normalbøder i førstegangstil-fælde i forskellige situationer.Energistyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, at gøre det til en betingelse for at udstedebødeforelæg, at der er givet forudgående påbud og at eventuelle klagemuligheder er udtømt,idet sanktionsmuligheden herved ville risikere at miste sin generalpræventive effekt. EfterEnergistyrelsens vurdering ville dette indebære en risiko for, at overtræder udsætter og even-tuelt helt undlader energimærkning, såfremt vedkommende ikke i forlængelse af udtagelse tilstikprøvekontrol eller anmeldelse modtager et påbud.Med hensyn til den indvending, der er fremført imod det forhold, at en betingelse for, at sagenkan afsluttes i forlængelse af et bødeforelæg udstedt af Klima-, Energi- og Bygningsministeri-et, er, at den pågældende adressat for bødeforelægget vedtager dette, skal Energistyrelsenfremhæve, at administrative bødeforelæg udstedt af ministeriet er underlagt de betingelser,der er angivet i retsplejelovens § 832. Der er ikke mulighed for at fravige disse regler.Energistyrelsen finder ikke, at det er for tidligt at indføre bøder på området. Energimærkningved salg har således været lovpligtigt siden 1997 og siden den fremrykkede annonceringspligtmed energimærket ved salg kom ind i loven i 2010, er kendskabet til ordningen generelt blevetmere udbredt.Side 6

De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre forslaget.5. Udvidelse af krav om synliggørelse af energimærket ved annoncering i kommer-cielle medier i forbindelse med salg eller udleje af en bygning eller bygningsenhedAKB er enig i forslagets bestræbelser på at udvide krav om synliggørelse af energimærket.BfBE anfører, at ejendomsmæglerkæderne siden indførelsen af krav om synliggørelse afenergimærket ved salg gennem ejendomsmæglere den 1. juli 2010 flere gange har rapporteret,at købere spørger ind til bygningernes energimæssige tilstand på en anden måde end før, og atman nu kan registrere en mærkbart højere salgspris for ejendomme med lavt energiforbrugend for ejendomme med højt energiforbrug. BfBE anfører videre, at der dermed er taget etvæsentligt skridt til at markedsgøre ejendommens energimæssige tilstand, og at det virker ind-lysende, at samme resultat kan nås for udlejningsejendomme og ejendomme, som ikke for-midles gennem ejendomsmæglere. Danske Ark anfører, at synliggørelse kan stimulere inte-ressen for energieffektiviseringer og for at identificere unødigt energiforbrug med henblik påat mindske eller fjerne det. DI støtter forslaget og anfører, at et synligt energimærke ved an-noncering af bygningssalg kan bidrage positivt til, at bygningens energimæssige tilstand af-spejles i salgsprisen. DØR støtter forslaget. Tekniq støtter, at der skabes større transparens ombygningers forbrug gennem den foreslåede udvidelse af krav om synliggørelse af energimær-ket ved annoncering. TUN fremhæver i sin støtte til lovforslaget, at synliggørelse vil skabestørre transparens om bygningers energimæssige ydeevne.Rockwool anser det for fornuftigt at udvide pligten så den gælder for alle bygninger og boli-ger. Med henblik på at sikre forbrugernes tillid til de energimærker, der angives i annoncernefremhæver Rockwool samtidigt vigtigheden af at føre kontrol med, at det oplyste energimær-ke i annoncen reelt eksisterer. Det anføres således, at man aktuelt ser urealistiske energimær-ker i annoncerne, eksempelvis huse fra 1800-tallet, der angiveligt skulle have energimærke A.Danske udlejere finder, at det vil forekomme mere forbrugervenligt, såfremt det faktiskeenergiforbrug i et lejemål oplyses i annoncerne og ikke kun bygningens klassificering på enskala fra A til G. Danske Udlejere finder således ikke, at dette vil være af reel nytteværdi forbrugerne. ABF og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), der generelt støtter lovforslaget,finder dog, at der er behov for en mere præcis afgrænsning af, hvad der ligger i begrebet an-noncering i kommercielle medier. Ligeledes finder ABF, at det ikke fremgår klart, at en besty-relse i tilfælde af eksempelvis en andelshavers eksklusion fra en andelsforening, kan indtrædei andelshaverens forpligtelse vedrørende udlevering af energimærkningen til en sælger.BL finder ikke, at den effekt, som er opstået på ejerboligmarkedet af annonceringen af ener-gimærket, kan forventes for lejeboligmarkedet, idet der er et meget begrænset udbud i forholdtil efterspørgslen, hvorfor andre faktorer vil være afgørende for lejere. BL anfører, at i særligtudsatte områder vil bygningerne alene på grund af opførelsestidspunktet typisk få en dårligenergimærkning, hvilket i forbindelse med annoncering vil kunne have en negativ virkning pået boligområde, der i forvejen har vanskeligheder. BL finder, at lovforslaget efterlader usik-kerhed omkring, hvorvidt der kun er tale om konkret annoncering af bestemte boliger eller omkravet tillige gælder ved mere generel annoncering. Sidstnævnte tilfælde vil iflg. BL indebærebetydelige praktiske forhindringer, hvorfor BL anbefaler, at der kun stilles krav ved annonce-ring af konkrete lejemål.

Ejendomsforeningen Danmark (ED) anfører, at foreningen finder, at det forekommer proble-matisk med obligatorisk offentliggørelse af energimærker i forbindelse med annoncering, nårEnergistyrelsen i en undersøgelse fra december 2010 har dokumenteret stærkt svingende kva-litet af energimærkningerne. Ligeledes er ED imod forslaget om, at sælger, overdrager og ud-lejer pålægges strafbelagt ansvar for, at energimærket synliggøres i forbindelse med annonce-ring i de tilfælde, hvor salg, udleje og overdragelse sker ved formidler.Energistyrelsen skal fremhæve, at der med indførelse af pligt til annoncering af energimærketalene er tale om en fremrykning af den almindelige pligt for bygningsejeren til at sikre, at derforeligger og udleveres en gyldig energimærkning i forbindelse med salg eller udleje.Energimærket, A til G er baseret på objektivt sammenligneligt grundlag og afspejler en bru-geradfærd med et gennemsnitligt normalforbrug af energi. Endvidere vil det ikke være hen-sigtsmæssigt at offentliggøre det faktiske energiforbrug i en bygning eller boligenhed, idet derdels er tale om personlige oplysninger, dels vil der være en vis risiko for, at den aktuelle ejereller lejers forbrug afviger betragteligt fra et gennemsnitligt normalforbrug og således ikkevil være retvisende for en ny køber eller lejer. For at imødegå denne risiko er energimærk-ningen derfor møntet på en køber eller lejer med et gennemsnitligt energiforbrug.Energistyrelsens sekretariat for energimærkningen af bygninger (Sekretariatet for energief-fektive bygninger, SEeB) har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen om energimærknin-gernes kvalitet, som er blevet offentliggjort i november 2011. Rapporten indeholder dels re-sultatet af kvalitetssikringsarbejdet for perioden maj 2010 til august 2011, og dels forslag tilkvalitetssikringsaktiviteter fremover. Hovedresultatet er, at der er sket en løbende forbedringaf energimærkningernes kvalitet, og at kravet om certificering, som betingelse for udarbejdel-sen af energimærkninger, har medført en forøgelse af kvaliteten. Energistyrelsen arbejder lø-bende med mulige forbedringer af energimærkningernes kvalitet, og rapportens forslag tilkvalitetsarbejdet indgår i dette arbejde. Energistyrelsen er enig i vigtigheden af, at der ligele-des føres kontrol med, at det er de korrekte energimærker, der anføres i annoncer til salg el-ler udleje.I høringsudkastet var der lagt op til, at både sælger, overdrager og udlejer kunne pålæggesstrafbelagt ansvar for, at energimærket synliggøres i forbindelse med annoncering i de tilfæl-de, hvor salg, udleje og overdragelse sker ved formidler. Efter lovteknisk gennemgang er det-te nu blevet ændret. Herefter vil det i disse tilfælde alene være muligt at straffe formidlerenfor manglende synliggørelse af energimærket ved annoncering. Det bemærkes dog, at pligtenfor sælger, udlejer eller overdrager til allerede på annonceringstidspunktet at have fået udar-bejdet energimærkning med henblik på at sikre, at formidleren har fået udleveret en gyldigenergimærkning, så energimærket kan synliggøres, vil bestå.Hvis der bag en mere generel annoncering og markedsføring af eksempelvis en boligforeninger aktuelt ledige lejemål, vil der være krav om, at energimærket for de bygninger, der er ledi-ge lejemål i, synliggøres i annoncen. Dette er nu præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.Energistyrelsen er enig i behovet for yderligere præcisering på de områder, som herudoverer anført af høringsparterne og har præciseret og uddybet lovforslagets bemærkninger i over-ensstemmelse hermed.

6. Opslag af udførte energimærkninger på større ikke-offentlige bygningerDet Økologiske Råd og Energiforum Danmark støtter forslaget. Dansk Industri finder, at for-slaget er en nødvendig del af bygningsdirektivimplementeringen, og har derfor ingen kom-mentarer hertil.BL finder ikke, at det fremgår med den fornødne tydelighed, om kravet omfatter udlejnings-ejendomme. I det omfang, der er krav om offentliggørelse af energimærker for almene boli-ger, foreslår BL, at dette sker på internettet.Bygherreforeningen finder, at synlig mærkning er en brugbar løsning, men er dog skeptiskover for den reelle effekt af forslaget, da det kan være vanskeligt for den almindelige forbru-ger at adskille mærkningens formål, som er det bygningsrelaterede energiforbrug, fra de for-brugsrelaterede installationer, der ikke er omfattet af mærkning. Foreningen foreslår derfor, atenergimærkningen på sigt kommer til at omfatte energirigtig adfærd i bygningen.DS Håndværk & Industri mener ikke, at forslaget vil medføre større energibesparelser, da be-søgende til en bygning næppe har mulighed for at fravælge besøget på baggrund af et energi-mærke. Et besøg i et discountmarked flyttes næppe til en specialbutik på grund af energimær-ket, men alene på kvalitetsforskellen af de udbudte varer og deres prisniveau. Derudover børordet ”ofte” præciseres, da det kan bøjes efter behov, når der i samme sætning anføres, at debesøgende skal være ”offentligheden”. Er en handlende kunde i en butik med under begrebet”besøgende fra offentligheden” eller blot en kunde i butikken? En ansat i en virksomhed må iudgangspunkt ikke være en besøgende fra offentligheden. Begrebet ”ofte” bør angives efternogle parametre, der kan være antal personer, antal dage ligesom der kan være variation.Danske Udlejere finder, at kravet om opslag er en administrativ byrde, hvor fordele dervedikke kan opveje de byrder og administrative/kontrolmæssige omkostninger, som ordningen vilmedføre.Ejendomsforeningen Danmark anerkender, at Bygningsdirektivet stiller dette krav, men me-ner ikke kravet vil have den positive effekt i forhold til ønsket om energibesparelser. Aktivite-ten vil derimod koste ejendomsselskaberne tid og penge, ligesom man må forudse, at der vilopstå en del sager om manglende overholdelse af denne regel, fordi ejerne kan have vanske-ligt ved at se formålet hermed.Energistyrelsen skal hertil bemærke, at forslaget er direktivimplementering og på linje meddirektivets krav herom, dvs. lovforslaget stiller ikke skrappere krav end direktivet. Et tilsva-rende krav gælder i dag for offentlige institutioner og virksomheder, og formålet med be-stemmelserne er gennem synliggørelse af det stedfundne energiforbrug at bidrage til at fåforbruget nedbragt. Det vurderes, at forslaget på sigt vil have en holdningsbearbejdende ef-Side 9

7. Krav om eftersyn af varmeanlæg med biobrændselskedlerFRI, DEBRA, VELTEK, Tekniq, DØR og BAT-kartellet er enige i at der skal etableres en ef-tersynsordning for varmeanlæg med biobrændselskedler.DI ser hellere, at der klima-, energi- og bygningsministeren igangsætter kampagne- og råd-givningsaktiviteter i stedet for en egentlig eftersynsordning.Der foreslås med lovforslaget etableret en hjemmel til, at ministeren kan udstede regler omiværksættelse af en eftersynsordning for varmeanlæg med biobrændselskedler. Energistyrel-sen er i gang med at vurdere fordele og ulemper ved en eftersynsordning i forhold til f.eks.kampagner og rådgivning, da begge dele er muligt i henhold til bygningsdirektivet. Ved etab-lering af en eventuel eftersynsordning for varmeanlæg med biobrændselskedler skal det sik-res, at en sådan ordning er omkostningseffektiv og mere effektiv end rådgivning og kampag-ner.8. Skorstensfejerens rolle i forbindelse med kontrol af eftersyn af oliefyrDEBRA finder det naturligt, at skorstensfejeren skal oplyse en husejer om pligten til at få fo-retaget eftersyn af sit oliefyr, såfremt dette ikke er sket. DEBRA kan også tilslutte sig, at skor-stensfejeren på stedet kan fremsætte tilbud om at udføre dette, såfremt skorstensfejeren ikkesom led i sit arbejde som myndighedsperson opnår konkurrencemæssige fordele i forhold tilolieservicevirksomheder, der agerer i eftersynsordningen for oliefyr. Efter DEBRAs opfattelsemå der knyttes to vilkår til skorstensfejeren tilbudsgivning, nemlig at skorstensfejeren ikkekan udsende generelle tilbud på energimålinger på baggrund af dennes kartotek over kunder,og at skorstensfejeren ikke må give tilbud, såfremt der allerede eksisterer en eftersynsmærkatpå kedlen, som er under 14 måneder gammel.Olie- og gasbrænder Service Sammenslutningen (OSS) mener at skorstensfejeren skal havemulighed for at indberette manglende lovpligtigt eftersyn oliefyr til Energistyrelsen.OR-ordningen anmoder om, at skorstensfejeren får tildelt en rolle som kontrollant i forbindel-se med energimåling og energisyn, med mulighed for at skorstensfejeren kan udføre målingerog indberetninger hvor dette ikke er foretaget i forvejen.Energiforum Danmark støtter forslaget om, at skorstensfejeren skal oplyse husejeren om plig-ten til at få foretaget lovpligtigt eftersyn af oliefyr.Side 10

Energistyrelsen er enig med DEBRA i, at reglerne om at en skorstensfejer skal kunne afgivetilbud til husejeren om at få foretaget et manglende eftersyn af et oliefyr, skal udformes på ensådan måde, at konkurrencemæssige forhold tilgodeses og regler om markedsføring overhol-des. Ifølge den foreslåede § 18, stk. 2, skal skorstensfejeren først oplyse om pligten til eftersynog kan fremsætte tilbud om eftersyn, såfremt eftersynet ikke er foretaget eller planlagt foreta-get. Det vil i praksis sige, at der skal være gået minimum ét år siden sidste måling, før skor-stensfejeren skal oplyse om pligten til måling og kan fremsætte et tilbud om at få den foreta-get. Denne periode kan udskydes, såfremt ejeren allerede har indgået aftale med en tekniskekspert herom. Energistyrelsen bemærker, at en skorstensfejer ifølge § 12 i den gældende be-kendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, kan give meddelelse til Ener-gistyrelsen, såfremt denne som led i sit skorstensfejerarbejde bliver opmærksom på, at et gi-vent oliefyr ikke har fået foretaget den lovpligtige energimåling.9. Udvidelse og præcisering af kravet om regelmæssig energimærkning m.v. af of-fentlige bygningerAKB, BAT-kartellet, Bygherreforeningen, FRI, DØR og DI støtter forslaget.ED anerkender, at bygningsdirektivet stiller krav om, at offentlige bygninger over 500 m2, derofte besøges af offentligheden, skal omfattes af regelmæssig energimærkning, og at dennegrænse nedsættes til 250 m2senest den 9. juli 2015. Foreningen mener imidlertid ikke, at ak-tiviteten vil have den store positive effekt i forhold til ønsket om energibesparelser. Aktivite-ten vil derimod koste ejendomsselskaberne og de offentligt lejere tid og penge, ligesom manmå forudse, at der vil opstå en del sager om manglende overholdelse af denne regel, fordiejerne kan have vanskeligt ved at se formålet hermed.FRI opfordrer også til ikke blot at energimærke, men tillige, at man sikrer gennemførelsen afenergitiltagene i bygninger i det offentlige, herunder at der også i kravene lægges vægt på in-deklima.Energirenovering bør gennemføres som en helhedstankegang - og ikke kun ved atgøre huset tættere og sætte mere isolering op.Københavns Kommune finder, at forslaget indebærer en udvidelse af de forpligtelser som pri-vate bygningsejere, der udlejer til den offentlige sektor, har. Hvor de tidligere kun skulleenergimærke bygninger over 1.000 m2(generelt krav), vil gennemførelse af forslaget betyde,at de nu skal energimærke bygninger over 250 m2, hvis de anvendes til offentligt formål. Kø-benhavns Kommune fremhæver på den ene side, at energimærkningen af disse bygninger (ca.25 pct. af de kommunalt anvendte bygninger i Københavns Kommune er private lejemål) ge-nerelt vil forbedre de kommunale lejeres muligheder for at reducere deres energiforbrug viavalg af lejemål, krav til udlejere og samarbejde med udlejere om gennemførelse af energibe-sparelser. Samtidig bemærkes, at bygninger mellem 250 og 1.000 m2dog kun udgør en min-dre del af de kommunale lejemål, hvorfor effekten vurderes som begrænset.På den anden side bemærker Københavns Kommune, at effekten ligeledes skal ses i lyset afden øgede udgift til energimærkning, som man må forvente bliver overført til lejer. I de småejendomme kan man stille spørgsmål ved, om denne merudgift opvejes af de afledte energibe-sparelser. Derfor bør kommunerne kompenseres for denne merudgift. Det fremgår ikke klart,om kravet også indebærer en forpligtigelse til at foretage månedlige registreringer af energi-forbrug og driftsforhold. Af hensyn til opnåelse af energibesparelser i praksis, bør denne for-Side 11

pligtelse medtages over for bygninger mellem 250 og 1.000 m2. Det fremgår heller ikke klart,hvordan kravet skal udmøntes i forbindelse med indgåelse af nye lejemål. Ved valg mellemalternative lejemål vil energimærket rumme nyttige oplysninger. Derfor bør der indføres be-stemmelser, som forpligter udlejer til at udarbejde energimærker i den forbindelse.I og med at der allerede i dag er krav om regelmæssig energimærkning af offentligt ejedebygninger over 250 m2, som dermed forudsættes at have en regelmæssig energimærkning, erEnergistyrelsen enig i, at reglens udvidelse til offentligt lejede bygninger vil få begrænset be-tydning, men skal ses som udslag af, at lovforslaget implementerer bygningsdirektivets kravom regelmæssig energimærkning af bygninger over 250m2, som det offentlige både ejer oganvender. Endvidere vurderes kravet at få begrænset betydning, fordi der trods alt vil værefærre bygninger mellem 250 og 1.000 m2som kommunerne lejer, idet hovedparten af dekommunale bygninger vil være ejet af kommunerne. Det samme vurderes at være tilfældet forde regionale bygninger. I øvrigt bemærkes, at der siden juli 2009 har været krav om energi-mærkning ved indgåelse af lejemål, hvorfor det nye krav kun får betydning for de lejemål afbygninger mellem 250 og 1.000 m2, som kommuner måtte have indgået før dette tidspunkt.Der er ikke taget stilling til, om kravet skal følges op af et krav om, at ejere af bygninger over250 m2, der lejer ud til offentlige myndigheder, også skal foretage månedlige registreringer afenergiforbrug og driftsforhold for disse bygninger. Et sådant krav er der i dag for bygningerpå 1.000 m2eller derover. I forbindelse med udmøntningen af loven vil der blive taget stillinghertil.Som sagt er der allerede i dag krav om energimærkning ved indgåelse af lejemål. Ligeledesindeholder såvel Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (nr. 9787 af 1. ok-tober 2009)bestemmelse om, at staten når den leje sig ind i privatejede bygninger skal sikre atden pågældende bygning klassificeres med et energimærke af en vis standard afhængig afbygningens alder. Ligeledes er indgået frivillige aftaler mellem henholdsvis transport- ogenergiministeren og klima- og energiministeren på den ene side og KL og Danske Regionerpå den anden side om energibesparelser i hhv. kommuner og regioner. Det fremgår bl.a. afdisse aftaler, at kommuner og regioner skal sikre, at energibesparelsesprojekter og energief-fektiv drift og vedligeholdelse af bygninger i videst muligt omfang gennemføres i forbindelsemed indgåelse, forlængelse eller genforhandling af kommunens lejeaftaler vedrørende privat-ejede bygninger eller dele af privatejede bygninger. Samme krav skal søges tilgodeset, nårkommunen eller regionen tilsvarende forhandler på andres vegne, og har mulighed for at stil-le sådanne krav. Med kravet om energimærkning ved udleje samt førnævnte cirkulære og af-taler er der således taget højde for, at kommuner og regioner kan stille krav overfor privateudlejere. Hertil kommer de sanktionsmuligheder som dette lovforslag stiller forslag om.De modtagne kommentarer giver således ikke anledning til ændring af forslaget.

re af indførelsen af en obligatorisk godkendelsesordning for installatører af VE-anlæg, somforeslået.Direktør Allan Elgaard fra VVS-Eksperten A/S og VVS og el-tekniske leverandørers branche-forening (VELTEK) er ikke tilhængere af indførelsen af en obligatorisk godkendelsesordningfor installatører af VE-anlæg. Allan Elgaard fra VVS-Eksperten A/S fremhæver især, at min-dre biobrændselsanlæg og solvarmeanlæg ikke fungerer bedre fordi de er installeret af en fag-person. Forslaget vil i stedet afskære ”gør-det-selv” segmentet fra dette område. VELTEKmener, at de gældende autorisationer for el og vvs må være fuldt dækkende for efteruddannel-sesbehovet.Forslaget skaber hjemmel til at implementere VE-direktivets artikel 14, stk. 3, hvoraf fremgår,at der skal etableres godkendelsesordninger eller lignende for de teknologier, som lovforsla-get omhandler. Af hensyn til at opnå den størst mulige energieffektivitet i de installerede an-læg og af hensyn til forbrugerbeskyttelse, foreslås godkendelsesordningerne obligatoriske. Deforeslåede ordninger er efter Energistyrelsens opfattelse omkostningseffektive, da de byggervidere på eksisterende autorisationsordninger for el- og vvs-installatører. Endvidere sikres enstørre mulighed for konkurrence på markedet for montering af små VE-anlæg ved, at der åb-nes op for, at en bredere kreds af virksomheder, end dem som er autoriserede som el- og vvs-installatører, kan opnå godkendelse til arbejde i forbindelse med montering af små VE-anlæg,jf. nedenfor pkt. 10.c.

b) Afgrænsning af teknologier og installationernes omfangFORCE Technology mener, at almindelige brændeovne og pilleovne, der anvendes til direkteopvarmning af rumluften hvor de står, bør være omfattet af en ordning. FORCE Technologyanfører endvidere, at der bør tages højde for ventilationsvarmepumper i forbindelse med af-grænsning hvilke typer varmepumper der omfattes af bestemmelserne om godkendelsesord-ninger.Københavns Energi A/S fremfører, at de ikke mener det er hensigtsmæssigt, at varmepumpersidestilles med små VE-anlæg, eftersom varmepumper kræver elforsyning.Energistyrelsen har tilrettet bemærkningerne til lovforslaget omkring brændeovne, således atbrændeovne ikke nævnes særskilt som en undtaget teknologi. En nærmere afgrænsning afhvilke typer af anlæg, der omfattes af godkendelsesordningerne fastsættes ved bekendtgørelse.En mere præcis afgrænsning af hvilke teknologier, der omfattes af godkendelsesordningerneend den som fremgår af lovforslaget vil ligeledes fremgå af den bekendtgørelse, som udstedesi medfør af de foreslåede hjemmelsbestemmelser.VE-direktivets artikel 2, litra a, definerer »energi fra vedvarende energikilder« som: energifra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi, aerotermisk energi, geoter-misk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fraspildevandsanlæg og biogas. Direktivets bilag VII definerer hvorvidt en given varmepumpekan anses som vedvarende energi i VE-direktivets forstand. Energistyrelsen foreslår derfor, atdet fastholdes at varmepumper kan defineres som vedvarende energi til den brug som krævesi direktivet.Side 13

c) Betingelser for virksomhedsgodkendelseDansk Byggeri finder det uacceptabelt at godkendelse af en virksomhed gøres betinget af, atvirksomheden er autoriseret efter lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse medvand- og afløbsinstallationer eller lov om autorisation af elinstallatører mv.DI fremhæver, at der er andre virksomheder end el- og vvs-installatører, f.eks. inden for elek-trobranchen, som kan yde service og vedligehold på små VE-anlæg. DI finder, at disse virk-somheder også bør kunne opnå godkendelse som installatør af små VE-anlæg.DANAK finder at det bør medtages i loven om godkendelsesordninger for installatører af småVE-anlæg, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om certificering ogakkreditering i §§ 24b og 24c som alternativ til godkendelseordninger.Energistyrelsen har ændret formuleringen af den foreslåede § 24 b, således, at der skabesmulighed for at der kan etableres to forskellige typer ordninger. En ordning for montører,som ikke kan udføre den del af installationsarbejdet, som kræver el- eller vvs-autorisation. Ogen ordning for installatører, som vil kunne udføre alt arbejde i forbindelse med en installati-on. Det præciseres desuden i bestemmelsen, at der kan fastsættes regler om hvilket arbejde iforbindelse med en installationsproces, som er omfattet af de forskellige typer ordninger.Det forventes, at betingelsen for at blive VE-installatør bliver, at virksomheden er autoriseretsom el- eller vvs-installatør, og etablerer et tillæg til deres eksisterende kvalitetsstyringssy-stem. Det forventes, at betingelsen for at blive VE-montør bliver, at virksomheden dokumente-rer at være i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer og kompetencer samt at virksomhe-den har et akkrediteret eller certificeret kvalitetsstyringssystem.ROCKWOOL A/S mener, der bør være tale om en godkendelsesordning for den enkelte in-stallatør, ikke kun virksomheden, idet der ikke må være tale om en unødigt byrdefuld ordning,ligesom der er større risiko for dårlig kvalitet, når det ikke er den enkelte installatør, som ergodkendt.

Energistyrelsen har ændret lovforslaget, således at det fremgår af den nye foreslåede § 24 b,stk. 3, at der kan stilles krav til såvel uddannelse og erfaring i forbindelse med godkendelse.Det fremgår således af bilag IV til VE-direktivet, at der bør være tale om installatører mederhvervserfaring. Niveau for denne erfaring kan fastsættes ved bekendtgørelse.11. Sælgerfinansieret rådgivning af købere om energimærkningenBfBE støtter forslaget om rådgivningen af købere, idet der henvises til en undersøgelse udførtaf foreningen om effekten af køberrådgivningen, der viste at 75 pct. af købere, der i udgangs-punktet ikke havde til hensigt at reagere på energimærket, ændrede mening i forbindelse medrådgivningen. Samtidigt understreges vigtigheden af at rådgivningen ydes tidligt efter hand-lens indgåen af en kvalificeret rådgiver. Ligeledes støtter DØR varmt forslaget. Danske Arkstøtter forslaget, og foreslår samtidigt, at køberrådgivningen sker ud fra et helhedsperspektiv,hvor æstetiske og kulturelle værdier også inddrages.FUBE.DK støtter forslaget og understreger, at rådgivningen må ydes af samme energikonsu-lent, som har udført mærkningen, da den i bemærkningerne anslåede omkostning til køber-rådgivningen på 2-3.000 kr. ellers ikke vurderes at være tilstrækkelig til ydelse af en kvalifi-ceret rådgivning. Rockwool støtter forslaget om køberrådgivningen, og foreslår, at rådgivnin-gen ydes af en anden, end den der har udarbejdet energimærkningen for at sikre uvildigheden.Håndværksrådet støtter forslaget, men understreger lige som DS Håndværk & Industri, at detbør præciseres, hvor stor energibesparelsen skal være, inden køber bliver berettiget til rådgiv-ningen. DS Håndværk & Industri tilføjer endvidere, at der ikke bør indføres maksimale hono-rarer for rådgivningen, da dette undergraver konkurrencen.FRI opfordrer til at forslaget gentænkes med henvisning til, at købere af ejendomme først ef-ter tre til seks år efter handlens indgåelse har luft i økonomien til at gennemføre energibespa-relser. FRI foreslår derfor, at køberrådgivningen betales af køberen, men gøres fradragsberet-tigetABF anfører, at andelsboliger generelt bør undtages fra bestemmelsen om sælgerfinansieretrådgivning, da andelshavere ikke selv kan foretage de fornødne tiltag til energiforbedringer,idet dette også er foreningens anliggende, hvor der er tale om tæt/lav bebyggelse.BL anfører, at det er uklart, om køberrådgivningen også påtænkes at omfatte almene boligor-ganisationer. BL understreger, at forslaget vil medføre forøgede omkostninger, som ikke for-ventes at blive kompenseret ved tilsvarende energibesparelser, hvorfor det anbefales at forsla-get udgår.Danske Regioner foreslår, at såfremt køber har behov for rådgivning, at dette inddrages ienergikonsulentens forpligtelser i forbindelse med energimærkningen og ikke som blanko-check til køber og konsulent.Tekniq udtrykker betænkelighed ved forslaget på baggrund af, at energimærkningen hervedfordyres. Tekniq henviser til, at evalueringen af energispareindsatsen fra 2008 viste, at ener-gimærkningen af småhuse er samfundsmæssigt meget dyrt. Tekniq foreslår, at man i stedet

for brug af energikonsulenter involverer installatører og andre håndværkere i forbindelse medopfølgning og realisering af energibesparelser.DE, DI, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet kritiserer forslaget om, at råd-givningen betales af sælgeren. Dette begrundes primært med, at boligmarkedet er presset, ogat en forøgelse af sælgerens omkostninger vil forværre denne situation.ED noterer sig, at rådgivningen ifølge bemærkningerne kun er tiltænkt enfamiliehuse, menunderstreger samtidigt, at hjemlen til at fastlægge regler om køberrådgivningen er meget bredtformuleret, hvilket foreningen ikke finder rimeligt. Foreningen foreslår, at køberådgivningenudgår med henvisning til, at dette ikke indgår i EU’s bygningsdirektiv.På baggrund af den udtrykte bekymring for, at forslaget om indførelse af energirådgivning afkøbere af ejendomme for sælgers regning vil give sælger en økonomisk belastning, hvilketvurderes at være uhensigtsmæssigt i en situation, hvor ejendomspriserne er presset, indstillerEnergistyrelsen, at dette forslag tages ud af lovforslaget. Rådgivningen af købere om energi-besparelser indgår imidlertid i Go’Energis handlingsplan.12. Fremme af andele af energi fra vedvarende energikilder i det offentliges bygnin-gerDansk Byggeri støtter forslaget.Det er Bygherreforeningens opfattelse, at etablering af decentrale anlæg kun bør ske, når dencentrale forsyningskilde er mindre effektiv og CO2-venlig end den decentrale. Derfor finderForeningen kun forslaget fornuftigt, hvis det ikke tilskynder til at etablere anlæg i forsynings-områder, hvor den offentlige energiforsyning er bedre og mere energi- og driftseffektiv.KL anfører, at det af lovbemærkningerne fremgår, at ministeren gives beføjelse til at stilleskrappere krav til energieffektivisering af offentlige bygninger, end det lægges op til med VE-direktivets minimumskrav. Ministeren skal ifølge forslaget således kunne stille krav om an-vendelse af energi fra vedvarende energikilder i forbindelse med alle renoveringer af offentli-ge bygninger. KL anfører endvidere, at foreningen i flere år har talt for, at kommunerne får tilopgave at lave planer for den lokale omstilling til vedvarende energi. KL henviser således tilden igangværende dialog mellem KL og Energistyrelsen om ”strategiske energiplaner” ikommunerne, der skal sikre, at der sker en samfundsøkonomisk fornuftig afbalancering mel-lem renovering af bygninger og omstilling til vedvarende energi. KL finder, at lovforslagetlægger op til, at der i stedet for en sådan større helhedsplanlægning lægges op til, at omstillin-gen til vedvarende energi sker på bygningsniveau. Det mener KL kun kan være samfunds-økonomisk ufornuftigt. Fastsætter ministeren regler om, at man skal tage udgangspunkt i denenkelte bygning – frem for i en lokal helhedsplan – vil det desuden fremme de individuelleløsninger for opvarmning.Energiforum Danmark anfører ligeledes, at investeringer i VE-anlæg ikke bør ske på bekost-ning af langsigtede energibesparende tiltag, ligesom det er vigtigt, at investeringer sker underhensyntagen til den generelle forsyningsstruktur i nærområdet. Hvis der bliver et generelt kravom strategisk energiplanlægning, hvilket kommunerne for tiden afventer melding om, bør derSide 16

i forbindelse med forslagets § 21, stk. 3, som minimum stilles krav om, at disse overvejelsersker i overensstemmelse med den strategiske energiplan for kommunen.FRI finder det positivt, at andelen af VE øges, men finder, at der fokuseres meget på små VEanlæg tilknyttet matriklen. FRI anbefaler, at der lægges mere vægt på større VE-anlæg, her-under også andre typer end vindmøller. Små VE-anlæg er ikke ubetinget samfundsøkonomiskoptimale, både henset til den rene økonomi og i forhold til anlæggenes samlede livstidsenergi-forbrug. Forslaget bør tage højde for såvel samfundsøkonomisk som de privatøkonomiske ge-vinster. Samtidigt, anføres det, har Danmark muligheden for via et veludbygget kollektiv for-syningsnet at udvikle større VE-løsninger og dermed forbedre Danmarks konkurrenceevne(indenfor VE).Københavns Kommune anfører, at lovforslagets bemyndigelse til ministeren, hvorefter mini-steren kan stille krav om at øge andelen af vedvarende energi, når den offentlige sektor byg-ger nyt eller renoverer bygninger, kan anspore til en decentral energiproduktion, hvilket kanunderminere den kollektive forsyningsform, der er fremtrædende i de fleste større byer. I detomfang der stilles krav om, at en bygning selv skal producere en del af sin varme som decen-tral VE-produktion, kan dette hindre den optimering på systemniveau, der sker for den samle-de energiproduktion i f.eks. København. Københavns Kommune opfordrer til, at nye krav ihenhold til den foreslåede bestemmelse udmøntes under særlig hensyntagen til de specifikkeenergiforsyningsforhold, der er til stede lokalt, således at kravene ikke i sidste ende kan bety-de en øget CO2-udledning. København Kommune mener endvidere, at hvis en offentlig byg-ning lever op til energirammekravene, bør der ikke stilles yderligere krav til anvendelse af fxvedvarende energikilder. I det omfang, det fastholdes, at der skal stilles øgede krav til anven-delse af VE-baseret energi i en offentlig bygning, selv hvor energirammen opfyldes, finderKøbenhavns Kommune, at eksempelvis biomassebaseret fjernvarme bør kunne henregnes her-til.Energistyrelsen skal hertil bemærke, at forslaget er en bemyndigelse til klima- og energi- ogbygningsministeren, som giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at offentlige in-stitutioner og virksomheder skal øge andelen af vedvarende energi. I høringsudkastet var lagtop til, at forslaget skulle gå lidt videre end VE-direktivet, således at ministeren kunne stillekrav om anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i forbindelse med alle renoveringeraf eksisterende bygninger og ikke kun ved gennemrenoveringer, som VE-direktivet fastsætter.Med henblik på forenkling foreslås nu en bemyndigelse til klima- og energi- og bygningsmini-steren, som giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at offentlige institutioner ogvirksomheder skal øge andelen af vedvarende energi ved nybyggeri og ved gennemrenoverin-ger af bygninger. Endvidere henvises til ”Vores Energi”, hvoraf det fremgår, at regeringenvil fremsætte en strategi for energirenovering af bygningsmassen, som sikrer overholdelse afde overordnede energipolitiske mål. Indsatsen til fremme af vedvarende energi i offentligebygninger vil indgå i strategien.Som det anføres i lovforslaget, forventes hjemlen kun at blive udmøntet over for de ikke-statslige institutioner og virksomheder, hvis fremme af anvendelsen af energi fra vedvarendeenergikilder ikke sikres på frivillig basis.Det forventes tillige, at spørgsmålet om at øge andelen af vedvarende energi i kommunale ogregionale bygninger kommer til at indgå i f.eks. i forhandlinger mellem henholdsvis KL ogSide 17

Danske Regioner på den ene side og klima-, energi- og bygningsministeren på den anden omden kommende energispareindsats i kommuner og regioner efter en evaluering af de nuvæ-rende aftaler. Ligeledes vil spørgsmålet også indgå i det arbejde, som allerede er i gang iform af ”strategiske energiplaner” i kommunerne. Inden for rammerne af den relevante be-stemmelser i VE-direktivet, vil drøftelserne om øget anvendelse af vedvarende energi drøftes iet helhedsperspektiv med helhedsplanlægning som en naturlig del heraf. Det skal bemærkes,at VE-direktivet udtrykkeligt angiver, at medlemsstaterne giver mulighed for, at de pågælden-de mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme eller fjernkøling, produceretved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder. Det er som udgangspunktsåledes ikke hensigten med bemyndigelsen, at der i højere grad skal arbejdes hen imod enomstilling til vedvarende energi på bygningsniveau frem for en omstilling ud fra en helheds-planlægning. Energistyrelsen er enig i, at der skal ske en samfundsøkonomisk afbalanceringmellem renovering af bygninger og omstilling til vedvarende energi. Samtidigt skal det dogsikres, at der sker opfyldelse af direktivets krav om, at det offentlige går foran det øvrige sam-fund på dette punkt.

B. ByggelovenForsikringspligten efter byggelovens § 25 A1. Generelle bemærkningerBygherreforeningen, Forsikring & Pension, KL og Kolding Kommune tilslutter sig den fore-slåede ændring til byggelovens § 25A, stk. 1. Håndværksrådet er generelt imod lovforslaget,fordi det ifølge Håndværksrådet medfører, at renoveringer og ombygninger omfattes af kravetom byggeskadeforsikring.KLs sekretariats bemærker, at den foreslåede præcisering af reglerne er nødvendig, da stats-forvaltningerne har afgjort ens sager om byggeskadeforsikring forskelligt. Dermed har stats-forvaltningerne skabt usikkerhed i kommunernes sagsbehandling i sager om byggeskadefor-sikring. KLs sekretariat ønsker en tilsvarende præcisering i reglerne om partshøring i bygge-sager.Forsikring & Pension ønsker desuden, at bygherrebegrebet i byggelovens § 25A, stk. 3, æn-dres.Kolding Kommune mener, at lovteksten er svær at læse og foreslår derfor en alternativ formu-lering.Endelig opfordrer Bygherreforeningen til, at efterlevelsen af bestemmelserne om byggeskade-forsikring styrkes.Kommunerne skal følge de afgørelser, som statsforvaltningerne træffer, og når der er stats-forvaltninger, der træffer uens afgørelser i identiske sager, medfører det således, at kommu-nernes afgørelser i identiske sager bliver tilsvarende uens. Lovforslaget skal sikre en ensartetretstilstand over hele landet.

Reglerne om partshøring i byggesager er reguleret i forvaltningsloven og er ikke en del aflovforslaget.For så vidt angår Forsikring & Pensions ønske om en ændring af bygherrebegrebet i § 25A,stk. 3, bemærkes, at lovforslaget alene vedrører byggelovens § 25A, stk. 1, og har til formål attydeliggøre forsikringspligten efter stk. 1. Lovforslaget er således ikke rettet mod bygherrebe-grebet i § 25A, stk. 3. Forsikring & Pension har efterfølgende mundtligt overfor Energistyrel-sen tilkendegivet, at en ændring af bygherrebegrebet ikke hører hjemme i dette lovforslag.For så vidt angår Kolding Kommunes bemærkninger til lovtekstens udformning skal det be-mærkes, at forslaget af lovtekniske grunde er gjort mere læsevenligt.For så vidt angår Bygherreforeningens ønske om, at efterlevelsen af reglerne styrkes kan detoplyses, at der med Energistyrelsen som formand i januar 2012 nedsættes en arbejdsgruppemed deltagelse af blandt andre Bygherreforeningen, der skal se på, hvordan omgåelse af ord-ningen kan håndteres.2. Kravet om etablering af både køkken og badBygherreforeningen mener, at det bør præciseres, om forsikringspligten alene afhænger afetablering af bad snarere end kombinationen af bad og køkken.Fredericia Kommune spørger for det første, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, hvisder tidligere har været beboelse, og siden erhverv, og der nu igen søges om at etablere beboel-se, og der laves både nyt køkken og nyt bad. Endvidere spørger Fredericia Kommune om derbliver forsikringspligt, hvis der en måned efter etablering af en ny boligenhed i et eksisterendebyggeri, der ikke tidligere har været anvendt til beboelse, og hvor der kun etableres nyt køk-ken, søges om ombygning, hvor bad og/eller køkken flyttes. Endelig har Fredericia Kommunepåpeget en sproglig lapsus i bemærkningerne, hvilket har medført tvivl om, hvorvidt der skaletableres både køkken og bad, før forsikringspligten indtræder.I forhold til Bygherreforeningens kommentarer bemærkes det, at lovforslagets ordlyd siger (:”En bygherre, der opfører ny bebyggelse, eller, som ved ombygning eller renovering af ellertilbygning til bestående bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, etablererbebyggelse,herunder køkken og bad,[…]”.At der skal etableres både køkken og bad før forsikringspligten udløses er således ikke et ab-solut krav, idet der altid skal foretages en væsentlighedsvurdering efter byggelovens § 2.Der vil kunne opstå situationer, hvor en boligenhed kan etableres uden nævneværdige byg-ningsmæssige ændringer, men hvor anvendelsesændringen fører til, at der skal ske bygge-sagsbehandling i kommunen. Der vil i en sådan situation kun være pligt til at tegne en bygge-skadeforsikring, hvis væsentlighedsvurderingen tilsiger, at der er tale om etablering af en nybeboelsesenhed. Der vil her kunne lægges vægt på, om der etableres både nyt køkken og nytbad. Hvis fx en lægeklinik laves om til beboelse, og det eksisterende bad genanvendes, mender etableres nyt køkken, vil der formentlig ikke være pligt til at tegne en byggeskadeforsik-ring.

Bemærkningerne til lovforslaget er blevet tydeliggjort, så det klart fremgår, at det afgørendefor, om forsikringspligten udløses er, om der efter en væsentlighedsvurdering, jf. byggelovens§ 2, er tale om en ny boligenhed.Der foretages ikke ændringer i selve lovforslaget.3. Byggeskadeforsikringens dækningsomfangBåde Forsikring & Pension og Håndværksrådet mener, at der i forslaget ikke er taget hensyntil, at der i forbindelse med en ombygning kan blive tale om store ændringer i bygningenskonstruktioner, herunder de bærende konstruktioner, isolering m.m. Disse ændringer kan iføl-ge Forsikring & Pension og Håndværksrådet medføre, at der kan opstå væsentlige fejl i dendel, der bliver ombygget, men også væsentlige fejl, der forplanter sig til den del af bygningen,der ikke har været genstand for ombygningen.Håndværksrådet er desuden meget skeptisk over for præciseringen af § 25 A, stk. 1, som iføl-ge Håndværksrådet betyder, at forsikringspligten nu også indtræder ved ombygning og reno-vering. Der er efter Håndværksrådets opfattelse tale om en glidebane, hvor der kommer mereog mere ind under ordningen, som medfører en unødvendig fordyrelse af privates ombyg-nings- og renoveringsarbejder. Håndværksrådet mener, at hvor ordningen primært var tiltænktat omfatte professionelle bygherrer, der leverer nøglefærdige byggerier til private, er der sidensket en markant udvidelse af ordningen.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at i forbindelse med tegning af en byggeska-deforsikring ved ombygning eller tilbygning, hvor der etableres nye boligenheder, vil alene deelementer, der omfattes af entreprisen, være omfattet af byggeskadeforsikringen.Det betyder, at følgeskader på eksisterende konstruktioner, der hidrører fra ombygningsar-bejdet, ikke vil være dækket af byggeskadeforsikringen.Det er i forlængelse heraf for det første vigtigt at understrege, at byggeskadeforsikringen un-der alle omstændigheder ikke dækker skader, der opstår og konstateres under selve byggear-bejdet, men alene dækker byggeskader, der konstateres, efter at byggeriet er afsluttet.For det andet er det vigtigt at understrege, at entreprenøren er omfattet af en ansvarsforsik-ring, der træder i kraft i det omfang det kan bevises, at entreprenøren har begået en ansvars-pådragende fejl – hvilket også er årsagen til, at langt de fleste forsikringsselskaber i forbin-delse med afgivelse af forsikringstilbud på ombygninger, der griber ind i eksisterende kon-struktive forhold, kræver statiske beregninger, således at der er dokumentation for, hvordande konstruktive forhold skal håndteres.Side 20

For det tredje er det vigtigt at understrege, at forsikringsselskaberne har mulighed for at råd-give om, at entreprenøren frivilligt kan tegne en entrepriseforsikring, som dækker skader, deropstår og konstateres under selve byggeriet.Det skal understreges, at større ombygninger, hvorved der etableres en eller flere nye beboel-sesenheder i eksisterende byggeri, der ikke før har været anvendt til beboelse, hele tiden harværet tiltænkt omfattet af forsikringspligten. Modsat har tilbygning til samt ombygning og re-novering af fx et enfamilieshus, uden at antallet af beboelsesenheder i øvrigt forøges, aldrigværet forsikringspligtigt og bliver det heller ikke med lovforslaget.Derfor fremgår det også af bemærkningerne til loven, at man som privatperson fortsat kanudbygge eller totalrenovere sit hus, herunder totalrenovere eksisterende køkken og bad, udenat der dermed skal tegnes en byggeskadeforsikring.Det skal også understreges, at pligten til at tegne en byggeskadeforsikring fortsat alene på-hviler den professionelle bygherre. Lovforslaget ændrer ikke herved.Der foretages ikke ændringer i lovforslaget.Ophævelse af monopol for udstedelse af de lovpligtige VA-godkendelser efter byggeloven

1. Generelle bemærkningerDI støtter ophævelsen af monopolet, og anfører samtidig, at krav til byggevarer i kontakt meddrikkevand skal sikre, at de sundheds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser minimeres, menat myndighederne samtidig skal tage hensyn til, at virksomhederne har mindst mulige om-kostninger ved at leve op til reglerne. DI støtter overordnet forslaget om ophævelse af mono-polet, men anfører, at DI principielt mener, at krav til byggevarer skal baseres på internationa-le standarder. DI ønsker derfor, at der arbejdes for, at der som minimum stilles krav efter eneuropæisk standard eller teknisk godkendelse. DI mener, at dette bedst sikrer varernes frie be-vægelighed og ensartede omkostninger til test over landegrænser.DS Håndværk & Industri anfører, at organisationen ikke har indvendinger mod ophævelsen afmonopolet, men tilføjer, at VA-godkendelsesordningen ikke kun handler om ETA-Danmarksmonopol, men også om et system til sikring af rent drikkevand og sikre installationer. VEL-TEK støtter ophævelsen af monopolet, men understreger, at det er vigtigt i henhold til drikke-vandskvaliteten, at VA-godkendelsesordningen ikke miskrediteres.VA-godkendelsesordningens formål er at sikre forbrugerne rent drikkevand. Der er tale omen national særordning med henvisning til befolkningens sikkerhed og sundhed på et område,hvor der endnu ikke er udviklet en fælles europæisk harmoniseret standard for byggevarer ikontakt med drikkevand. Ordningen skal - under hensyntagen hertil – udformes, så den bela-ster erhvervslivet mindst muligt. Ordningen forventes udfaset, når der er udviklet en harmoni-seret standard på området.2. Hjemlen i § 28, stk. 2Side 21

DI anfører, at bemyndigelsen i § 28, stk. 2 gælder bredere end umiddelbart angivet i hørings-materialet og således også udstedelsen af MK-godkendelser. DS Håndværk & Industri anføreri sit høringssvar, at de frivillige VA-godkendelser af byggevarers mekanisk/ fysiske egenska-ber betyder, at VA-ordningen ikke kun er et spørgsmål om rent drikkevand, men også om sik-re installationer. ETA-Danmark A/S pointerer, at hjemlen gælder godkendelse afmaterialer,konstruktioner og udførelsesmåder,og således dækker bredere end antydet i høringsmateria-let.ETA-Danmark A/S anfører endvidere, at bestemmelsens ordlyd om, at bemyndigelsen tidsbe-grænses til EU-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft ikke gi-ver mening. Staten kan ikke kræve obligatorisk kontrol på et område, hvor der er udstedt enharmoniseret europæisk standard, men ETA-Danmark A/S vurderer, at staten fortsat har ret tilat etablere og opretholde krav om obligatoriske nationale godkendelser herunder MK- og VA-godkendelser.Hjemlen anvendes i dag kun til udstedelse af de obligatoriske VA-godkendelser, der udstedesaf ETA-Danmark A/S mod betaling af gebyrer. Det er korrekt, at hjemlen tidligere har væretanvendt bredere. Således blev den tidligere anvendt til udstedelsen af obligatoriske såkaldteMK-godkendelser (godkendelser af materialer og konstruktioner) af bl.a. skorstene og kedleri henhold til bygningsreglementet. Ligeledes indeholdt de obligatoriske VA-godkendelser tid-ligere vurderinger af såvel sundhedsmæssige egenskaber som mekanisk/fysiske egenskaber.Bygningsreglementet indeholder ikke længere krav om MK-godkendelser. Disse godkendelseranvendes således i dag udelukkende på frivillig basis, fx som dokumentation for overholdelseaf bygningsreglementets funktionskrav, idet der er udviklet harmoniserede standarder for fxkedler og skorstene. VA-godkendelserne, der jf. bygningsreglementet er obligatoriske for fa-briksfremstillede produkter i kontakt med drikkevand, omfatter i dag alene en vurdering afsundhedsmæssige egenskaber. Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret i henhold tilovenstående.En harmoniseret europæisk produktstandard for byggevarer i kontakt med drikkevand forven-tes tidligst vedtaget om 5-7 år. Der vil til den tid ikke længere kunne stilles nationale særkravtil yderligere test for produkter på VA-området. Dette er ligeledes tilfældet på området forMK-godkendelser, hvor der er udviklet harmoniserede standarder på de tidligere obligatori-ske områder. MK-godkendelserne anvendes i dag således udelukkende på frivillig basis – ek-sempelvis til dokumentation af bygningsreglementets funktionskrav. Den obligatoriske VA-godkendelsesordning vil i lighed hermed skulle ophæves, når der vedtages en harmonisereteuropæisk produktstandard for byggevarer i kontakt med drikkevand. Det fremgår således al-lerede af den nuværende hjemmel i § 28, stk. 2, at den gælder indtil EF-retlige forskrifter foreuropæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft.3. VA-godkendelsesordningens administrationsgrundlagVELTEK pointerer, at ressortmyndigheden skal sikre inspektion af godkendelsesvirksomhe-den for at sikre at krav og kvalitet bliver overholdt.DS Håndværk & Industri anfører, at det er vigtigt at sikre, at brugere og offentlighed fortsatkan se oplysninger om gældende godkendelser et samlet sted under ministerens ansvar. Og til-

føjer, at det for vvs-branchen er afgørende, at der også fremover – under ministerens ansvar -vil være en samlet offentlig liste over godkendte produkter.En deregulering af området for godkendelserne vil, i flg. ETA-Danmark betyde, at man risike-rer at miste historik og stabilitet i godkendelsesordningerne.TEKNIQ lægger i sit høringssvar vægt på, at kontinuiteten og entydigheden skal prioriteresved konkurrenceudsættelse. TEKNIQ pointerer endvidere, at såfremt konkurrenceudsættelsenåbner op for flere samtidige aktører på markedet, er det vigtigt med en samlet platform og etsamlet arkiv med oplysninger om gældende godkendelser. TEKNIQ anfører ligeledes, at detikke må blive mere besværligt for brugerne at få oplysninger om godkendelser og procedurerend i det nuværende system.I 2012 udstedes en bekendtgørelse til regulering af administrationen af VA-godkendelsesordningen. Bekendtgørelsen skal regulere indhold, rammer og administration -herunder kontrol og tilsyn med ordningen. Bekendtgørelsen vil bl.a. betyde en tydeliggørelseaf de krav, der stilles til de ansøgende virksomheder, hvilket vil medvirke til en styrkelse afordningen. En velfungerende ordning skal tage hensyn til såvel sundhedsmæssige egenskabersom virksomhedernes konkurrencesituation. Myndighedernes adgang til relevant data til sik-ring af ordningens forsvarlige drift og udvikling samt offentlig tilgang til information omgældende godkendelser, krav og procedurer vil – i lighed med stabilitet, kontinuitet, gennem-sigtighed og entydighed - være centrale prioriteter i udarbejdelse af såvel bekendtgørelse somudbudsmateriale og udvælgelseskriterier.Energistyrelsen har noteret sig høringsparternes bemærkninger, og disse vil indgå i de videreovervejelser i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen.4. Udvælgelseskriterier ved udbud af ordningenTUN støtter, at lovforslaget giver mulighed for at konkurrenceudsætte udstedelsen af VA-godkendelser og bemærker, at øget konkurrence kan medvirke til, at det bliver billigere at fåen VA-godkendelse.VELTEK pointerer, at der skal stilles de samme kvalitetskrav til alle virksomheder, der ifremtiden måtte ønske at varetage godkendelsesordningen. VELTEK anfører i forlængelseheraf, at der i vurderingen af, hvem der skal være fremtidig godkendelsesmyndighed udeluk-kende bør konkurreres på pris, herunder gebyrets pris og effektivitet og ikke på ydelsens kva-litative indhold.DI anfører, at en fremtidig konkurrenceudsættelse af ordningen skal sikre høj og ensartet kva-litet, såvel som et acceptabelt prisniveau på godkendelser. Her skal både udgifter til prøvnin-ger og omkostninger til udstedelse af godkendelserne tages med i betragtning, ligesom derskal sikres en balance mellem de sundhedsmæssige hensyn og hensyn til omkostningsniveau-et.TEKNIQ fremhæver, at man i en konkurrenceudsættelse skal have fokus på ordningens sund-hedsmæssige aspekter og hensynet til drikkevandskvaliteten. Forudsætning herfor er i følgeTEKNIQ, at vilkårene for etablering af et godkendelsesorgan er velbeskrevne i et regelsæt,Side 23

der indeholder de nødvendige kravspecifikationer og dokumentkrav for godkendelser samtformelle krav til godkendelsesvirksomheden.Energistyrelsen planlægger en konkurrenceudsættelse af VA-godkendelsesordningen, og vil iudbudsmaterialet beskrive de nærmere betingelser for afgivelse af tilbud på opgaven. Her vildet bl.a. fremgå, hvilke kriterier der lægges vægt på i udvælgelsen. De sundhedsmæssige kva-liteter og hensynet til drikkevandskvaliteten er selve rationalet for opretholdelse af VA-godkendelsesordningen og vil derfor være centrale forudsætninger for de udvælgelsespara-metre, som udbudsmaterialet vil specificere. Udbudsmaterialet skal sørge for, at alle potenti-elle bydere skal leve op til samme krav for drift af ordningen. Der vil givetvis skulle konkurre-res på pris, men også andre parametre vil indgå, såsom eksempelvis gode løsninger til opbe-varing og overlevering af data, effektiv administration mv.Det skal bemærkes, at lovforslaget alene åbner muligheden for en konkurrenceudsættelse afgodkendelsesordningen, og ikke i sig selv beskriver de nærmere rammer herfor. Energistyrel-sen har noteret sig høringsparternes bemærkninger, og disse vil indgå i overvejelserne i for-bindelse med konkurrenceudsættelse af ordningen og udarbejdelse af udbudsmateriale.

C. Lov om bygnings- og boligregistreringAKB er enig i forslagets bestræbelser på at BBR får en mere effektiv energiforbrugshåndte-ring. BAT-kartellet støtter ligeledes forslaget og fremhæver, at en effektiv håndtering af op-lysninger om bygningers energiforbrug vil sikre højere kvalitet af energimærkningerne ogdermed, at de danner grundlag for huskøberes beslutninger om energirenovering. 3F FagligtFælles Forbund, TEKNIQ, Dansk Industri, Energiforum Danmark og Københavns Kommuneudtrykker ligeledes alle støtte til de foreslåede ændringer.Københavns Kommune udtrykker desuden forventning om, at energiforbrugsdata får en me-get høj detaljeringsgrad og, at datasættet stilles til rådighed på en let tilgængelig form.TEKNIQ ser positivt på forslaget og foreslår, at ordningen med indsamling af energioplys-ninger til BBR udvides med krav om indberetning af produktnavn og serienummer ved nyin-stallation af varmekilder.Hensigten med indsamlingen af energiforbrugsdata er ikke i første omgang at opnå en fuld-stændig dækning. Data indsamles primært med henblik på analytiske og statistiske formål.Særligt i landbrugsbygninger og tæt bymæssig bebyggelse må det forventes at en del for-brugsoplysninger ikke altid vil kunne hæftes nøjagtigt på den bygning, hvor forbruget sker.Energiforbrugsdata vil blive stillet til rådighed internt for kommunen i BBR-systemet.Hensigten med nærværende lovforslag er at forbedre håndteringen af de energiforbrugsop-lysningerne, der indsamles og lagres i BBR. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter erenig i, at det kunne være nyttigt med et bredere kendskab til de fysiske varmeinstallationer,men det ligger ikke indenfor rammerne af lovforslaget at øge det nuværende registreringsni-veau af de fysiske varmeinstallationer.

Liste over hørte virksomheder, organisationer m.v., som er blevet hørt om lovforslagetvedrørende ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, ændring afbyggelovens § 28, stk. 2 og ændring af lov om bygnings- og boligregistreringDe kursiverede har afgivet høringssvar3F Fagligt Fælles Forbund, ABF Andelsboligforeningernes Fællessekretariat,ACE Den-mark, Akkrediteringsinstitutionen,Advokatsamfundet,Altinex Oil Denmark, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd,Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, BAT-kartellet,BIPS –Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde,Boligselskabernes Landsfor-ening,BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark,Brancheforeningen forbygningssagkyndige og energikonsulenter (FBfE), Brancheforeningen Frie, Uafhængige Byg-ningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE),Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-me,Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr,Byggecentrum, Byggefagenes KooperativeLandssammenslutning,Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfor-nyelse, Bygherreforeningen i Danmark, CO-industri,Concito,DANAK (Den Danske Akkredi-terings- og Metrologifond), Danmarks Lejerforeninger,Danmarks Statistik, Danmarks Tekni-ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, DanskFjernvarmeforening,Dansk Forening for Automatforplejning, Dansk Gasteknisk Center,Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Varme Ser-vice, Dansk Ventilation, Dansk Vindmølleforening,Danske Advokater, Danske ARK, DanskeRegioner, Danske udlejere,DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening,Datatilsynet,DeGrønne, Den Danske Landinspektørforening,Det Økologiske Råd,DFF-edb,DI Byggemate-rialer,DI Handel, Dong Energy,DS Håndværk & Industri,E. On Denmark A/S,Ejendoms-foreningen Danmark,Energi E2, Energi- og Olieforum,Energiforum Danmark,Energiklage-nævnet, Energiservice A/S, Energitilsynet, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisa-tion,ETA-Danmark A/S,Eurofins Danmark A/S,Finansrådet,Forbrugerrådet,Force Techno-logy,Foreningen af danske kraftvarmeværker,Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),Foreningen af Slutbrugere af Energi,Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark,For-sikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Ho-vedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord, GasTech, Geoforum Danmark, Greenpeace,Grundfos,HMN, Håndværksrådet,Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jydske Grundejer-forening,KL - Økonomisk Sekretariat,KMD, Kommunalteknisk Chefforening,KommunernesLandsforening,Konstruktørforeningen, KSO-Ordning.dk,Københavns Energi,KøbenhavnsKommune,Københavns Kommune - Teknik og Miljøforvaltningen,Københavns Kommune –Økonomi-forvaltningen, Københavns Erhvervs Akademi, Landbrug og Fødevarer, Landsbyg-gefonden, Lejernes Landsorganisation (LLO), LO, Naturgas Fyn, NOAH, Nordisk Folkecen-ter for Vedvarende Energi, OK a.m.b.a.,Olie og Gasbrænder Service sammenslutningen,OSS,Organisationen for Vedvarende Energi,OR-Ordningen,Parcelhusejernes Landsforening,Praktiserende Landinspektørers Forening,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RockwoolA/S,Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, SKAT, Skorstensfejerlauget, Spar Nord, Sta-tens Byggeforsknings Institut (SBi), Statoil, Statoil Gazelle A/S,TUN – Trælast handlerunio-nen, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpeordningen, VELTEK – VVS og El-tekniske Le-verandørers Brancheforening, VVS-eksperten (v. direktør Allan Elgaard) og Vindmølleindu-strien.

Liste over hørte virksomheder, organisationer m.v., som er blevet hørt om lovforslagetvedrørende ændring af byggelovens § 25A, stk. 1De kursiverede har afgivet høringssvar3F, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Akademisk Ar-kitektforening, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bio-Energipark Tønder,Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decen-tral Kraftvarme,Bygherreforeningen Danmark,Cepos, Cevea, CO-industri, Concito, Dajolka,Daka, Dakofo, Danisco – Genencor, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-fond), Danish biofuel, Danish Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks Naturfred-ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vind-mølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektør-forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC),Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, DanskShell, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Trans-port og Logistik (DLTL), Danske Arkitektvirksomheder, De Danske Bilimportører, De Grøn-ne, Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU –Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforsikringen Danmark, Emmelev Mølle,Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, Forbrugerrådet,Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), For-eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer,Forsikring & Pension, Fredericia Kommune,FrederiksbergKommune, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens, HMN NaturgasI/S, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Haahr benzin,Håndværksrådet,Inbi-con, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),Kolding Kommune, KL (Kommunernes Landsfor-ening),KL - Økonomisk sekretariat, Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Kommu-ne, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Øko-nomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mellem-folkeligt Samvirke, Miljøbevægelsen NOAH, Mærsk Olie og Gas AS, Nephentes, NordiskFolkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Odense kommune, Organisationen for Ved-varende Energi, Parcelhusejernes Landsforening, RenoSam, Rigsrevisionen, SDE - Sammen-sluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Statoil GazelleA/S, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, StatsforvaltningenNordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Tekniq, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S,Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Kommune, Aalborg Uni-versitet, Århus Kommune.