Resumé

Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hen-sigtsmæssig i forhold til socialt bedrageri som følge af etableringen af Udbeta-ling Danmark. Den valgte løsning er valgt ud fra en afvejning af, hvad der kanvære med til at sikre en styrket indsats, hensynet til, at der fortsat skal være enentydig fordeling af afgørelseskompetencen på sager, der overgår til Udbeta-ling Danmark, samt hensynet til borgerens retssikkerhed.Med modellen sikres fokuserede intelligente kontrolsystemer, som dels fokuse-rer på at forebygge, at nogen forsøger at snyde, og dels indfører en mere effek-tiv kontrol baseret på en central registersamkøring. Den centrale indsats fraUdbetaling Danmark skal fortsat suppleres med kommunernes indsats baseretpå lokalkendskab m.v. Som det fremgår af lovforslag L 86 om UdbetalingDanmark, vil derfor fremover ske i et tæt samarbejde mellem kommunerne ogUdbetaling Danmark og kombinerer styrkerne ved, at kontrolarbejdet kan vare-tages af to myndigheder.Den nye samarbejdsmodel om socialt bedrageri tager højde for, at kommunernekan foretage kontrol af sociale sager og udnytte deres kendskab til lokalområ-det eller nærheden til borgeren, når en sag om socialt bedrageri skal oplyses.Samtidig kan Udbetaling Danmark styrke og ensarte oplysningen af sagerne påtværs af kommunerne og udnytte sin ekspertise til at samkøre flere data.Retssikkerheden for borgerne må forventes at blive styrket ved en mere ensar-tet sagsbehandling, samtidig med at det vil være muligt at forebygge socialtbedrageri gennem landsdækkende kampagner m.v. sådan som det kendes fraskatteområdet.Det skal desuden bemærkes, at Datatilsynets hovedbekymringer i forhold til detførste lovudkast til Udbetaling Danmark-lovforslagene ikke specifikt var rettetmod bestemmelser om socialt bedrageri og samkøring af registre. Datatilsynethar alene opklarende spørgsmål i deres seneste høringssvar til de fremsattelovforslag, der er blevet præciseret og rettet til for at imødekomme Datatilsy-Side1af8Dokument:c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl5\@bcl@5c04f20e\@[email protected]technologies\easypdf

Kommunerne får en afgørende rolle i det fremtidige samarbejde

Lovforslagene indeholder en model for samarbejdet om at afdække socialt bedra-geri, hvor kommunen fortsat er tiltænkt en afgørende rolle. Kommunerne harfortsat ansvaret for at afsløre socialt bedrageri på de sagsområder, som ikke skaloverflyttes til udbetaling Danmark, fx kontanthjælp og tilskud til dagsinstituti-onsbetaling, hvor indsatsen skal fortsætte i kommunen som hidtil.Herudover skal kommunerne skal også fremover bidrage til oplysningen af sagerpå Udbetaling Danmarks sagsområder, og på den måde inddrages med deres eks-pertise og lokalkendskab.I de sager, hvor kommunerne skal bidrage til oplysningen af kontrolsager på Ud-betaling Danmarks sagsområde, vil kommunerne få de samme beføjelser til atoplyse Udbetaling Danmarks sag, som hvis sagen havde hørt under kommunen.Det betyder for eksempel, at kommunen kan indkalde borgeren til en samtale ogkan bevare den tætte kontakt og dialog med borgeren.Kommunerne får også mulighed for at undersøge sager samlet, hvis en borgerformodes at snyde med ydelser fra både en kommune og Udbetaling Danmark,for eksempel om ret til friplads i dagsinstitution og børnetilskud.Herudover får Udbetaling Danmark og kommunen en gensidig underretningspligtom forhold, der kan give anledning til at oprette en kontrolsag. Det betyder også,at Udbetaling Danmark og kommunerne har pligt til at videresende nødvendigeoplysninger fra anonyme anmeldelser om snyd, hvis oplysninger er nødvendigefor afgørelser hos den anden myndighed.Der er på baggrund af høringssvarene foretaget en række ændringer i lovforsla-get, der medfører, at kommunerne får større frihedsgrader til selv at tilrettelæggesagsoplysningen i de kontrolsager, hvor kommunen skal bidrage til oplysningenpå Udbetaling Danmarks sagsområde. Når sagsoplysningen er overladt til kom-munen, bestemmer kommunens selv hvilke oplysninger, der skal indhentes, ogom der skal holdes et møde med borgeren.Der er taget højde for den nye samarbejdsmodel ved fordelingen af ressourcermellem kommunerne og Udbetaling Danmark, ligesom der er taget højde for,at kommunerne beholder yderligere årsværk til kontrolopgaven i forhold tilUdbetaling Danmarks sager.

Aftaler mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om samarbejdet

Udbetaling Danmark og kommunerne skal, forinden Udbetaling Danmark går idrift, indgå aftaler om, hvordan samarbejdet skal tilrettelægges i praksis, såle-Side 2 af 8Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@5c04f20e\@[email protected]

des at samarbejdet foregår smidigt, og der undgås dobbeltarbejde. For eksem-pel kan der sikres arbejdsgange, der i vidt omfang medfører, at UdbetalingDanmark ikke skal partshøre borgeren om de oplysninger, der indgår i en tilba-gebetalingssag, hvis borgeren af kommunen tidligere i forløbet er blevet gjortbekendt med, at de oplysninger, som kommunen og Udbetaling Danmark harindhentet også vil blive anvendt i Udbetaling Danmarks sag. Herudover kan detsikres, at kommunen meget hurtigt kan få oversendt de relevante akter fra ensag på Udbetaling Danmarks område, hvis en kommune ønsker at undersøge enborgers forhold på grund af en formodning om, at en borger kan have modtageten ydelse med urette.I det videre arbejde vil der ligeledes blive taget højde for, at kommunernesindsats fortsat er synlig, således at det lokale ejerskab til kontrolopgaven beva-res. Kommunerne vil også gennem flertallet i bestyrelsen for Udbetaling Dan-mark kunne bestemme, hvordan indsatsen mod socialt bedrageri og samarbej-det med kommunerne skal prioriteres i Udbetaling Danmark.

Kontrollen bliver bedre med Udbetaling Danmark som ny kontrolaktør

Det er en klar forventning, at Udbetaling Danmark som myndighed på kontrol-området, vil kunne intensivere indsatsen mod socialt bedrageri.Udbetaling Danmark får flere muligheder for at foretage samkøring af registre, ogkan dermed udsøge sager, hvor der er anledning til at undre sig og foretage yder-ligere undersøgelser. Det er et af de værktøjer, som kommunerne selv har påpegetvil løfte indsatsen mod socialt bedrageri. Udbetaling Danmarks registersamkørin-ger vil derfor udgøre et vigtigt supplement til kommunernes indsats.Der er følgende indikationer på, at indsatsen mod socialt bedrageri på landsplankan blive væsentlig bedre ved at gøre Udbetaling Danmark medansvarlig for kon-trolarbejdet:

Der er stadig meget sociale bedrageri, der ikke opdages

Ifølge oplysninger fra KL og kommunerne skønnes det, at der opdagessocialt bedrageri for omkring 350 mio. kr. Der findes ingen sikre talover det samlede omfang af socialt bedrageri i Danmark, men det måantages at være væsentligt højere. SFI har på baggrund af oplysningerom socialt bedrageri og fejludbetalinger i bl.a. England og Sverigekonkluderet, at omfanget i Danmark kan beløbe sig til mellem 5 og 10mia. kr. årligt.

Fakta:

Ifølge en analyse fra KMD er det blot 10 pct. af kommunerne,som vurderer, at kommunerne med den nuværende indsats opdager”mere end halvdelen” af det sociale bedrageri. Næsten halvdelen afkommunerne – 45 pct. – vurderer, at ”noget af det sociale bedrageriopdages. 9 pct. af kommunerne vurderer, at det kun er ”en mindre del”af det sociale bedrageri, der opdages.

Indsatsen er meget forskellig fra kommune til kommune

Nogle kommuner har stort fokus på indsatsen mod socialt bedrageri,Side 3 af 8Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@5c04f20e\@[email protected]

mens det er mindre i andre kommuner. Dette fører til store uforklarligeforskelle i, hvor mange sager der afsløres som sager om socialt bedra-geri. Udbetaling Danmark vil på grundlag af registerkontrol gennemfø-re en ensartet indsats for hele landet.

Fakta:

I forbindelse med temarevisionen blev de kommunale revisorerbedt om at oplyse, hvor mange sager der i de enkelte kommuner erkonstateret i 2009 vedrørende misbrug af sociale ydelser. For en rækkekommuners vedkommende svares ”ingen”, hvilket muligvis skyldes, atkommunerne ikke har registreret antallet. Det største antal sager – 748– er registreret i Greve Kommune. Det gennemsnitlige antal sager i dekommuner, hvor der er registreret sager om misbrug af sociale ydelser,er 70, hvilket umiddelbart synes lavt.

Praksis er forskellig fra kommune til kommune

Der kan konstateres forskelle mellem kommunerne med hensyn til for-tolkning af praksis i forbindelse med fx vurdering af enlig-sager, og inogle kommuner uproportionale metoder (systematisk overvågning).Ved at lade Udbetaling Danmark have den endelige afgørelseskompe-tence vil retssikkerheden blive øget gennem en mere ensartet praksisfor, hvordan sagerne skal oplyses i hele landet, da Udbetaling Danmarkvil skulle tage stilling til, om og hvordan de oplysninger, som kommu-nerne indhenter, skal lægges til grund i en sag. Der kan for eksempelblive dannet en mere ensartet praksis for brug af tilfældige observatio-ner.

Fakta:

En række kommuner anvender samtaler med borgeren og sy-stematiske observationer som grundlag for at afgøre sager om socialtbedrageri. Disse metoder skal anvendes med varsomhed, da de ofte ik-ke er det afgørende element i sagen, der medfører, at det kan dokumen-teres at borgeren ikke skal betragtes som enlig.

Kommunerne bruger ikke alle de registerbaserede kontrolmulig-

heder, de har

Der eksisterer en række muligheder for at gennemføre både kontrol førudbetalingen og for at foretage løbende kontrol – både med henblik påat afsløre sager om socialt bedrageri og i forhold til at undgå fejludbe-talinger – bl.a. ved at bruge CPR og indkomstregistret.En af fordelene ved etablering af Udbetaling Danmark vil være, at bor-gerne vil opleve en mere ensartet sagsbehandling og kontrol baseret på desamme kvalitetsstandarder og instrukser for sagsbehandlingen, for ek-sempel i forhold til opgørelse af indtægter og håndtering af advis’er(elektroniske meddelelser).

Fakta:

En temarevision, der belyste kommunernes indsats mod socialtbedrageri, viste, at i forbindelse med den årlige anmodning om børnetil-skud undlader knap 20 pct. af kommunerne at undersøge via folkeregiste-

ret, om der udover modtageren af børnetilskud, er tilmeldt personer over18 år på modtagerens adresse.Udbetaling Danmark har i forbindelse med en afprøvning af arbejdsgangei et antal kommuner konstateret en uensartet tilgang til, i hvilket omfangman gennemførte kontrol ved opslag i indkomstregistret ved tilkendelsenaf ydelsen, eller om man udelukkende tog borgerens egne oplysninger ibetragtning ved tilkendelsen.Det blev konstateret, at kommunerne har en uensartet opsætning af advi-seringer i for eksempel de parametre (beløbsgrænser), som systemet an-vender til at advisere om indtægtsændringer og i anvendelsen af automa-tiske systemændringer i CPR eller indkomstregistret, der gør sagsbehand-leren opmærksom på, at der er sket ændringer i en sag, der skal tageshånd om (advis’er). Flere kommuner anvender således ikke adviseringer-ne for indkomst, fordi adviseringerne har medført en for stor arbejdsbyr-den. Det skyldes for eksempel, at kommunen har sat for lave beløbsgræn-ser for, hvornår der skal sendes en advis i boligstøttesager, som har med-ført for mange adviseringer om ændringer i sagerne, som kommunernederfor ikke har kunnet nå at håndtere.

En stor del af sagerne om socialt bedrageri starter på grundlag af

anonyme anmeldelser

En meget betydelig del af sagerne starter på grund af anonyme anmel-delser – etableringen af Udbetaling Danmark fjerner ikke mulighedernefor, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan fortsat gøre brug afanonyme anmeldelser.

Fakta:

Ifølge en analyse fra KMD baserer kommunerne i meget storudstrækning kontrolarbejdet på anonyme henvendelser fra befolknin-gen. Næsten halvdelen af kommunerne rejste i 2010 de fleste sager påbaggrund af anonyme henvendelser, mens blot 7 pct. af kommunernerejste få eller ingen sager på baggrund af denne form for henvendelser.Kommunernes omfattende anvendelse af anonyme henvendelser som etinstrument til at rejse sager om socialt bedrageri indikerer, at kontrol-enhederne ikke i stort omfang tilrettelægger kontrolarbejdet med ud-gangspunkt i en systematisk udsøgning baseret på data og registersam-køringer. Dette bekræftes også af KL, som har opgjort, at 37 pct. afkommunerne anvender udsøgningssystemer i forbindelse med den so-ciale kontrol.

Kommunerne har ikke en samlet strategi på området

Det er afgørende, at der formuleres en helhedsorienteret strategi til be-kæmpelse af socialt bedrageri. Blandt er det gennem en offentliggjortstrategi muligt at forebygge socialt bedrageri (skræmmeeffekten) i ste-det for alene at fokusere på at opdage dem, der rent faktisk snyder. Ud-betaling Danmark har allerede formuleret en helhedsorienteret strategivedrørende socialt bedrageri, som kommer til at udgøre grundlaget forSide 5 af 8Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@5c04f20e\@[email protected]

en ensartet indsats i forhold til alle borgere på alle ydelsesområder.

Fakta:

Temarevisionen af kommunernes indsats mod socialt bedrageriviste, at kun godt halvdelen af kommunerne har fastsat politiske ret-ningslinjer for kontrolarbejdet, ligesom resultaterne fra kontrolarbejdetkun i begrænset omfang indgår i kommunalpolitikernes overvejelserom ændringer i kontrolpolitikken og de administrative procedurer.Temarevisionen angående kommunernes indsats mod socialt bedrageriviste, at 21 procent af kommunerne havde ikke et samlet overblik overomfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser.Det kan tyde på, at der ikke sker en systematisk analyse og vidensop-samling af indsatsen i de enkelte kommuner, der kan danne grundlagfor en mere fokuseret indsats.

Kampagner og forebyggelse

Udbetaling Danmark vil som landsdækkende myndighed kunne gen-nemføre målrettede kampagner, som skal ændre holdningen til socialtbedrageri og forebygge snyd.

Fakta:

SKAT har blandt andet som et led i FairPlay-aktionerne fokuspå holdningsbearbejdning af befolkningen. Rockwoolfonden har un-dersøgt udviklingen i befolkningens holdning til skattesnyd og socialtbedrageri og konkluderer, at mens holdning til skattesnyd går i den rig-tige retning, så bedømmes socialt bedrageri knap så hårdt som tidlige-re.

De økonomiske incitamenter til at afdække socialt bedrageri

Når en kommune i dag afslører socialt bedrageri eller kræver ydelsertilbagebetalt, beholder kommunen sin andel af det beløb, der er udbe-talt med urette. Den kommunale medfinansiering varierer afhængig afydelsen fra 0 til 100 procent. Kommunerne har således ikke et ensartetincitament til at kontrollere alle typer af sociale ydelser.Det er bestyrelsen for Udbetaling Danmark, der beslutter, hvordan Ud-betaling Danmark skal prioritere indsatsen mod socialt bedrageri. Be-styrelsen vil – ligesom kommunalbestyrelsen efter gældende regler –skulle sikre, at grundlaget for udbetaling af alle sociale ydelser uansetfinansiering er tilstrækkeligt, herunder at der tages de nødvendigeskridt for at kontrollere for socialt bedrageri.Desuden er der ingen sammenhæng mellem økonomien i UdbetalingDanmark og finansieringen mellem stat og kommune af de enkelteydelser. Udbetaling Danmark vil derfor foretage en ensartet kontrol afalle typer af ydelser, uden skelen til, hvilken offentlig kasse der finan-sierer ydelsen.Kommunerne har tidligere gjort opmærksom på, at de ikke har priorite-

ret indsatsen mod socialt bedrageri lige højt på alle områder, fordi deikke har et økonomisk incitament på de områder, hvor der er en lille el-ler ingen kommunal medfinansiering, som kommunen kan tjene hjemved at afsløre socialt bedrageri. Det gælder for eksempel folkepensionog børnetilskud, der er 100 procent statsfinansieret.

Mere retssikkerhed

Udbetaling Danmark vil som central myndighed være mere opmærk-som på de retssikkerhedsmæssige aspekter ved datasamkøring og vilvære særligt opmærksomme på at overholde sikkerhedsmæssige aspek-ter. Alle kontrol-data-samkøringer vil skulle godkendes af Datatilsynet,inden de iværksættes af hensyn til borgernes retssikkerhed.

Fakta:

En del kommuner har i dag anvendt kontrolsamkøringer, selvom det er usikkert, at der er hjemmel til det (de såkaldte undringsli-ster).

Afgørelseskompetence i sager om tilbagebetalingssager kan kun være hos

Udbetaling Danmark

Nogle kommuner har ønsket at kommunerne beholder kompetencen til at træffeafgørelse om tilbagebetaling af ydelser på de ydelser, der hører under UdbetalingDanmarks sagsområder.Dette ønske er blevet overvejet, men en sådan læsning vil være i strid med detgrundlæggende princip om, at med ansvaret for et myndighedsområde følger ogsåansvaret for at foretage kontrol, herunder for at træffe afgørelser om tilbagebeta-ling på grund af svig. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarksom ansvarlig myndighed på de overførte sagsområder også træffer de endeligeafgørelser i sager om tilbagebetaling på grund af svig, da afgørelser om tilbagebe-taling har tæt tilknytning til den indledende sagsbehandling, særligt vejledningenaf borgeren, som kan være afgørende for, om myndigheden senere kan påvise, omborgeren har vidst, at en ydelse blev modtaget uberettiget. Desuden vil Udbeta-ling Danmark altid tilfælde skulle træffe afgørelser om den fremadrettede udbeta-ling af ydelser.Fordelingen af myndighedsområder mellem kommunerne og Udbetaling Dan-mark tager derfor udgangspunkt i, at myndighedsansvaret for de ydelser, somUdbetaling Danmark skal overtage, overflyttes samlet, således at UdbetalingDanmark træffer afgørelse om alle aspekter i den samme sag. Det vil såledesaltid være Udbetaling Danmark, der har myndighedsansvaret for alle afgørelser iforhold til de ydelsesområder, der overføres.En indstilling fra en kommune om, hvordan Udbetaling Danmark bør afgøre ensag om socialt bedrageri, vil ikke være juridisk bindende for Udbetaling Dan-mark. Det findes derfor heller ikke hensigtsmæssigt, at kommunen får pligt tilsystematisk at sende indstillinger til Udbetaling Danmark om en afgørelse i sager,hvor Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse, sådan som nogle kommunernehar ønsket det.Side 7 af 8Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@5c04f20e\@[email protected]