Socialudvalget 2011-12, Socialudvalget 2011-12
L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8
Offentligt
Social- og IntegrationsministerietYdelseskontoretjkr
15. marts 2012
Notat om effektiviseringsgevinsterne i Udbetaling Danmark
Business casen
Samlingen af opgaverne i Udbetaling Danmark forventes at føre til effektivise-ringer af sagsbehandlingen, som resulterer i økonomiske gevinster for kommu-nerne på knap 300 mio. kr. årligt.Grundlaget for business casen består i omfattende og grundige analyser afkommunernes sagsbehandling på de berørte områder. Analyserne er foretaget iet samarbejde mellem en række ministerier, KL og Deloitte. Det er resultatet afdisse analyser, der dannede grundlaget for aftalen mellem VK-regeringen ogKL.Deloitte gennemførte detaljerede analyser af sagsbehandlingen indenfor hvertaf hovedområderne. Analyserne viser, at der er meget stor forskel på, hvorledeskommunerne sagsbehandler på de forskellige områder, og der er store forskellepå, hvor effektivt kommunerne har tilrettelagt sagsbehandlingen, dvs. hvormange årsværk, de bruger. Ved opstillingen af den endelige business case ogberegningen af effektiviseringsgevinsten er det lagt til grund, at samlingen afmyndighedsopgaverne betyder, at effektiviteten i den nye enhed (UdbetalingDanmark) vil svare til den 3. bedste kommune på hvert enkelt af sagsområder-ne. Effektiviseringsgevinsten er overordnet set udtryk for, at Udbetaling Dan-mark gennem stordrift og rationaliseringer kan nedbringe antallet af årsværk frade cirka 1.500 kommunerne skønnes at beskæftige på området til omkring1.000 årsværk.KL gennemførte i andet halvår 2010 en næsten landsdækkende undersøgelse afkommunernes personaleforbrug på de samme områder. Undersøgelsen blevgennemført for at teste holdbarheden af business casen. Undersøgelsens resul-tater afveg ikke markant fra den oprindelige business case. På den baggrundvar der i etableringsorganisationen bag Udbetaling Danmark (herunder KL)enighed om antallet af årsværkDet er en del af aftalen om etableringen af Udbetaling Danmark, at kommuner-ne beholder effektiviseringsgevinsten, og at den årlige besparelse på 300 mio.kr. kan realiseres i løbet af en 2-årig periode. Kommunerne skal betale de om-kostninger, der følger af etableringen, som er anslået til 500 mio. kr. inkl.moms.Af aftalerne om Udbetaling Danmark (herunder kommuneøkonomiaftalen for2012 fremgår desuden, at kommunerne kan forvente at opnå yderligere gevin-Side1af3Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@1408b547\@[email protected]
ster, bl.a. i forbindelse med en efterfølgende regelforenklingsproces og gennemkonkurrenceudsættelse på IT-området.Status på arbejdet med at etablere Udbetaling Danmark giver ikke anledning tilat ændre forventningerne om effektiviseringsgevinster.Andre gevinster
Business casen består alene i en opgørelse af stordriftsfordele og opnåelse af enmere effektiv administration. Effektiviseringspotentialet forudsætter såledesikke, at der foretages materielle ændringer i lovgivningen på de forskelligeydelsesområder på nuværende tidspunkt. Et materielt set uændret regelsæt ersamtidig med til at understøtte sikker drift ved overgangen til drift i UdbetalingDanmark.Alligevel indeholder de fremsatte lovforslag andre positive effekter for kom-munerne også på kort sigt. Det fremgår fx af lovforslagene, at opgavebyrden påtværgående administrative områder - og til dels også fagområderne for så vidtangår fremadrettede skøn – vil blive mindre efter etableringen af en centraldirekte udbetaling fra Udbetaling Danmark. Kommunerne er i dag - i forbindel-se med den almindelige budgetlægning i efteråret - forpligtiget til at udarbejderealistiske skøn over udgifterne til fx folkepension og boligstøtte det efterføl-gende år. Disse skøn danner herefter grundlag for udgiftsskønnene i staten, ogde lægges til grund for de kvartalsvise forskudsrefusioner. Der sker løbendejusteringer af forskudsrefusionerne hen over året i takt med at kommunernesskøn ændrer sig.Forskudsrefusionen er tæt reguleret gennem statslige bekendtgørelser for atsikre, at kommunerne hjemtager forskud på et lovligt grundlag. Der sker lø-bende kvartalsvise restafregninger på grundlag af reviderede kommuneregn-skaber, ligesom der aflægges endeligt årsregnskab, hvor der skal ske slutafreg-ning mellem forskud og de faktiske udgifter. Der er således tale om en væsent-lig arbejdsopgave i de økonomiske forvaltninger i kommunerne, som nu falderbort i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark.Et andet eksempel på besparelser ud over business casen er, at der i forbindelsemed Udbetaling Danmarks indgåelse af aftaler med KMD om de faglige IT-systemer er indhentet besparelser, som vil komme kommunerne til gode i dekommende år:Der er opnået en rabat på 5 pct. på fagsystemerne. Dette forventes atgive kommunerne en årlig besparelse fra 2013 til 2016 på ca. 25 mio.kr. Samlet set en besparelse på ca. 100 mio. kr.Det er aftalt, at der ikke foretages prisregulering af fagsystemerne. Det-te forventes at give kommunerne en årlig besparelse fra 2012 til 2015på 10 mio. kr. Samlet set en besparelse på 40 mio. kr.
KL’s høringssvar til lovforslagene
KL har fulgt arbejdet med etableringen af Udbetaling Danmark tæt og an-erkender i høringssvaret til lovforslagene, at de fremsatte forslag”på de fleste
Side 2 af 3Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@1408b547\@[email protected]
punkter lever op til aftalens formål og KL’s ønske om en mere effektiv indretning afsagsbehandlingen for de objektive sagsområder.”KL stiller således ikke spørgsmålstegn ved realiseringen af de 300 mio. kr. ideres høringssvar, men understreger, at det er KL’s forventning, at der ogsåfremadrettet må forventes at blive arbejdet for yderligere effektiviserings-gevinster udover de aftalte 300 mio. kr.KL har i høringssvaret bemærket, at lovforslagene lægger op til,”atborgeremed særlige behov visiteres til kommunal personlig betjening via en konkretvurdering i hver enkelt sag, under hensyn til borgerens egen vurdering afbehov, og kommunens tilgængelige ressourcer. Denne balance skal håndte-res via lokal dialog med borgeren i kommunen. Det forudsættes implicit viaFinansministeriets business case til Folketinget, at kommunerne har til-strækkelige ressourcer til denne opgave f.eks. omtales 500 årsværk til per-sonlig betjening i kommunerne i Folketingets behandling af det første for-slag om Udbetaling Danmark.”Ud af de i alt 2.000 årsværk, som i henhold til business casen er beskæftiget pådisse fagområder, bliver ca. 500 årsværk i kommunerne. De sagsbehandlere,som bliver i kommunerne, skal navnlig foretage sagsbehandling i forbindelsemed tilkendelser af personlige tillæg, beboerindskudslån m.v. Men det indgårogså i business casen, dvs. som en del af disse 500 årsværk, at kommunerneskal tage vare på nye opgaver til vejledning af borgere i forhold til UdbetalingDanmark.KL giver i denne sammenhæng udtryk for i høringssvaret, at der skulle væreinkluderet 140 årsværk i alt til vejledning af borgerne.Hertil skal det bemærkes, at der ifølge business casen er afsat knap 140 årsværktil generel vejledning af borgerne i forhold til de sagsområder, der overgår tilUdbetaling Danmark. Hertil kommer ekstra årsværk til brug for koordinationog samarbejde med Udbetaling Danmark, fx informationsudveksling, udarbej-delse af arbejdsgange og koordination mv., hvorefter der samlet blev regnetmed 150 årsværk. Endelig er der afsat yderligere 25 årsværk til specifik vejled-ning af borgere indenfor de forskellige sagsområder.
Side 3 af 3Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@1408b547\@[email protected]
