L 141 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/4-12 fra Bente Adolphsen, til social- og integrationsministeren

Svar:Jeg er helt enig med Bente Adolphsen (BA) i, at man bør være varsom medindskrænkninger i grundlovens sikring af boligens ukrænkelighed. Det ersåledes afgørende, at sådanne indskrænkninger har et anerkendelsesvær-digt formål, og at indgrebet ikke går videre, end formålet tilsiger.Jeg mener dog, at lovforslaget i sin nuværende udformning overholder dissekriterier.Med lovforslaget stilles der 3 grundlæggende betingelser for, at kommunenkan få adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum. Disse kri-terier er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.1) Adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse.Dette betyder, at der forud for en afgørelse efter denne bestemmelse skalvære truffet en afgørelse om at foretage en børnefaglig undersøgelse. Detskal således være antaget, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte.BA skriver, at det er et ”megetsvagt kriterium, der skal være opfyldt for, atkommunen skal iværksætte en undersøgelse efter § 50”(”antages,at etbarn eller en ung trænger til særlig støtte”.).Satspuljepartierne besluttedemed Barnets Reform at ophæve samtykkekravet til de børnefaglige under-søgelser efter servicelovens § 50. Det, synes jeg, var et godt og nødvendigtskridt, som gør det muligt at oplyse sagerne i de tilfælde, hvor forældrene

ikke ønsker at samarbejde. Jeg ved, at BA heller ikke var enig i denne lov-ændring, men det vil jeg ikke berøre yderligere her.Formålet med, at der er indsat krav om, at der skal være påbegyndt en bør-nefaglig undersøgelse i forbindelse med den foreslåede nye mulighed for atfå adgang til forældremyndighedsindehaverens hjem i særlige tilfælde, er, atadgangen skal ske som led i en sag om særlig støtte efter servicelovenskapitel 11. Kommunen skal altså ikke ”på må og få” benytte muligheden forat få adgang til hjemmet, uden at der er en igangværende sag.Jeg er enig i, at servicelovens § 50 er skønspræget, og det bør den ogsåvære. Kriteriets anvendelse i forbindelse med adgangen til hjemmet skal joses i sammenhænge med de øvrige kriterier.2) Adgangen til hjemmet skal anses for nødvendig for at afgøre, om der eråbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed ellerudvikling.Dette indebærer, at adgangen til hjemmet skal værenødvendigfor at kunnevurdere sagen. Med dette menes der, at det ikke har været muligt for kom-munen at tilvejebringe de oplysninger, som ønskes tilvejebragt ved adgan-gen til hjemmet, på anden vis. Dernæst er det en forudsætning, at det skerfor at vurdere, hvorvidt der eråbenbar risiko for alvorlig skade på barnetssundhed eller udvikling.Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal haveen begrundet mistanke om, at der er forhold i hjemmet, som indebæreråbenbar risiko for alvorlig skade af en vis karakter på barnet eller den unge.3) Forældrene skal have modarbejdet, at en vurdering af barnets eller denunges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstalt-ninger.Med dette kriterium forudsættes det, at kommunen har forsøgt at tilvejebrin-ge de oplysninger, som det forventes, at adgangen til hjemmet med tvangs-mæssige beføjelser kan afdække, på anden vis, men at forældrene direktehar modarbejdet dette. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der harværet aftalt flere hjemmebesøg, som forældrene hver gang har aflyst udenen plausibel grund, eller hvis forældrene gentagne gange ikke har lukketdøren op.BA kritiserer, at lovforslaget gør forældrenes manglende samarbejde til en”særlig (skærpende) omstændighed”. Der er ikke tale om en særlig skær-pende omstændighed, men en helt nødvendig betingelse for, at bestemmel-sen finder anvendelse. Kriteriet er indsat for at sikre, at muligheden for at fåadgang til hjemmet kun kan benyttes i de tilfælde, hvor forældrene direktemodarbejder, at sagen oplyses på anden vis.Jeg vil ikke gå ind i teoretiske overvejelser om, hvorvidt de enkeltsager, derhar været gengivet i medierne de senere år, kunne være forhindret med

dette lovforslag. Denne del af lovforslaget vil kunne anvendes i et fåtal afsager, hvor der er en formodning om, at forholdene i hjemmet vil kunne af-dække et støttebehov, og hvor forældrene ikke ønsker at medvirke til at op-lyse sagen.Jeg mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at sætte en grænse i lov-forslaget for, hvor mange gange kommunen kan få adgang til hjemmet. Derer opstillet strenge kriterier for anvendelsen af bestemmelsen i loven, og deti sig selv vil medføre en yderst begrænset anvendelse. Ud fra de strengekriterier vil det alene være i sjældne tilfælde, at bestemmelsen kan anvendesflere gange inden for et kort tidsperspektiv alene af den grund, at det efterbestemmelsen er en forudsætning, at adgangen til hjemmet skal ”ansesfornødvendig for at afgøre,om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på etbarns eller en ungs sundhed eller udvikling”. Hvis kommunen én gang harpåset forholdene i hjemmet, og dette ikke har indikeret et støttebehov forbarnet, vil det være svært at argumentere for, at adgangen til hjemmet ernødvendig igen. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være sager, hvorder foreligger nye oplysninger, som gør, at adgangen til hjemmet må benyt-tes igen.Med hensyn til BA’s spørgsmål om, hvilke beføjelser kommunen har i hjem-met, kan jeg henvise til de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Deraffremgår blandt andet følgende:”Adgangentil hjemmet kan alene anvendes til at påse forholdenei hjemmet og herunder også tale med barnet eller den unge, menadgangen kan alene være af kortere varighed.Kommunen kan få adgang til opholdsrum mv. i hjemmet, men kanikke efterse private gemmer, f.eks. skuffer, skabe eller andre steder,som ikke er umiddelbart synlige og tilgængelige, som det er tilfældet,hvis adgangen til hjemmet sker med henblik på at fuldbyrde en afgø-relse efter § 64, stk. 1, jf. stk. 2.”.Hver eneste gang, vi overvejer, om vi skal foretage indgreb i den personligefrihed, bør vi stoppe op og overveje, om det er nødvendigt, og om vi harfundet den nødvendige balance - i dette tilfælde mellem forældrenes frihedog mulighederne for at sikre børn mod alvorlig skade på deres sundhed ogudvikling.Der er i lovforslaget sat meget klare og strenge kriterier for, hvornår be-stemmelsen finder anvendelse. Jeg forventer ikke, at den anvendes andet iet fåtal af sager, hvor der er stærk bekymring for et barn eller en ung, hvorforældrene ikke vil samarbejde, og hvor det ikke er muligt at oplyse sagen påanden vis.

Jeg skal bemærke, at alle betingelserne jo skal være opfyldt samtidig. Ogalle de tre kriterier lagt sammen, mener jeg, betyder et ganske lille anven-delsesområde for bestemmelsen. Der er foretaget en grundig gennemgangaf de ændrede reglers betydning og grænser i bemærkningerne til lovforsla-get.Alle afgørelser efter serviceloven skal træffes ud fra barnets bedste. Det er isidste ende et politisk valg, hvordan hensynet til forældrene vægtes over forhensynet til barnet. Jeg mener, at satspuljepartierne i dette tilfælde har fun-det en fornuftig balance mellem de to hensyn. Bestemmelsen er vidtgående.Men det, mener jeg, er nødvendigt, hvis vi skal have dæmmet op for de al-lermest alvorlige sager.For at sikre, at bestemmelsen ikke anvendes i videre omfang end tiltænkt, villovforslaget blive fulgt op af vejledningsmateriale til kommunerne. Derudovermener jeg også, at vi skal følge op på bestemmelsens anvendelse. Som jeghar svaret i spørgsmål 1 til lovforslaget, vil jeg drøfte med KL, hvordan vimest hensigtsmæssigt sikrer en opfølgning. Derudover har vi i satspulje-kredsen også aftalt en generel opfølgning på kommunernes implementeringaf loven et år efter lovens ikrafttræden.