L 141 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, at det er tilstrækkeligt at give kommunerne mulighed for at indhente en retskendelse m.v., til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 8:”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ikke mener, at det ertilstrækkeligt at give kommunerne mulighed for at indhente en retskendelsemed henblik på at tiltvinge sig adgang til familiers hjem.”Svar:Sager om særlig støtte til børn og unge er ofte kendetegnet ved et godtsamarbejde mellem den kommunale forvaltning og forældrene. Langt defleste af de forældre, som har svært ved at håndtere forældrerollen, vil såle-des gerne støttes, så de måske på sigt, kan være forældre uden bistand fraudenforstående. Dette indebærer også, at forældrene åbner døren for sags-behandleren, så støtten kan tilrettelægges i hjemmet.I et lille antal af sagerne er der alvorlig bekymring for barnet eller den unge,men forældrene ønsker ikke at hjælpe kommunen med at oplyse sagen ogønsker derfor ikke at lukke sagsbehandleren ind i hjemmet. Ofte fordi de ikkehar forståelse for barnets eller den unges vanskeligheder, eller fordi de erbange for, at det kan betyde, at barnet eller den unge bliver fjernet frahjemmet.I ganske få af disse sager kan forholdene i hjemmet være en indikation på,at der er alvorlige problemer i hjemmet. Således har de senere år været enrække sager, hvor børnene er vokset op under stærkt bekymrende, herundersundhedsfarlige forhold, men hvor forældrene kontinuerligt har aflyst plan-lagte møder eller ikke har åbnet døren, når kommunen er kommet for ataflægge besøg i hjemmet.Der kan være behov for, at adgangen til hjemmet kan ske hurtigt, da indhen-telsen af en retskendelse og den tid, der er forbundet hermed, kan føre til, atformålet med adgangen til hjemmet ellers vil forspildes.

Dette kan være, hvis der foreligger oplysninger om bestemte forhold ellergenstande i hjemmet, som vil kunne bliver fjernet eller ændre sig, hvis dergår for lang tid. Det kan også være, at der er oplysninger af så alvorlig karak-ter, at den kommunale forvaltning nødvendigvis må påse forholdene straks,men hvor det vurderes uproportionalt at fjerne barnet fra hjemmet.Jeg vil gerne igen understrege, at denne bestemmelse er tiltænkt de ganskefå tilfælde, hvor kommunen ikke ser andre muligheder for at oplyse sagen.Det er også vigtigt at pointere, at forvaltningens afgørelser om tvangsindgrebvil kunne påklages og i sidste ende efterprøves ved domstolene.Som jeg har svaret på spørgsmål 2, er det vigtigt, at vi hver eneste gang viovervejer at foretage indgreb i den personlige frihed, foretager en vurderingaf, om det er nødvendigt, og om vi har fundet den nødvendige balance, idette tilfælde mellem forældrenes frihed og mulighederne for at sikre børnmod alvorlig skade på deres sundhed og udvikling.Det er i sidste ende et politisk valg, hvordan hensynet til forældrene vægtesover for hensynet til barnet. Jeg mener, at satspuljepartierne i dette tilfældehar fundet en fornuftig balance mellem de to hensyn. Bestemmelsen er vidt-gående. Men det, mener jeg, er nødvendigt, hvis vi skal beskytte børnene ide få allermest alvorlige sager.