Skatteudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12
L 170 , L 170 A , L 170 B
Offentligt
1122697_0001.png
1122697_0002.png
J.nr. 2011-711-0068Dato:21. maj 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 170 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige an-dre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af vis-se persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiati-ver rettet mod sort arbejde m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af14. maj 2012. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Thor Möger Pedersen/ Henrik Ludolph
Svar:Politiet og PET skal bruge en dommerkendelse for at få adgang til privat område i for-bindelse med indsamling af beviser i sager om endog meget alvorlig kriminalitet. Med detteforslag skal SKAT ikke have samme begrænsninger for at undersøge muligheden for sort ar-bejde. Mener ministeren, at dette er udtryk for proportionalitet?
Svar:SKAT har en række hjemler til uden retskendelse at gennemføre kontrol for at afdække,om der afregnes skatter og afgifter efter de gældende regler. Denne kontrol kan gennemføres påvirksomhedens matrikler, byggepladser og private byggepladser, der ikke er taget i brug.Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at give SKAT bedre målrettede muligheder for at be-kæmpe sort arbejde og kontrollere, om moms og skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet ogafregnet til statskassen – også for så vidt angår den del af det sorte arbejde, der foregår på pri-vate grunde.Flere andre offentlige myndigheder har adgang til at gennemføre kontrol på privat ejendomuden brug af retskendelse. Det er således ikke en særegen situation, at SKAT nu får adgang tilat kontrollere, om der sker opkrævning, angivelse og afregning af skatter og afgifter efter de ilovgivningen fastsatte regler, når aktiviteterne sker i rent privat regi og på privat grund.Henset til SKATs formål med kontrollen, som er at sikre, at enhver betaler sit, finder jeg, denforeslåede bestemmelse rimelig og proportional.
Side 2