Samrådsspørgsmål A

Ministeren bedes oplyse, om der noget andet sted iskattelovgivningen eller anden lovgivning eksistereret lignende hæftelsesansvar, som lovforslaget læggerop til.

Samrådsspørgsmål B

Hvorledes mener ministeren, at hæftelsesansvaretskal udøves – hvis en borger har betalt en regningkontant på f. eks. 20.000 kr. – hvordan vilhæftelsesbeløbets størrelse i forskellige situationer(afhængig af virksomhedens skatteforhold) bliveopgjort, hvor stor en hæftelse vil borgeren maksimaltkunne komme til at betale, og hvor lang tid vil derkunne gå inden borgeren bliver mødt med et konkrethæftelseskrav?

Jeg vil tillade mig at indlede med at minde om, atbaggrunden for, at regeringen har fremsat forslagetrettet mod sort arbejde, er, at regeringen prioritererkampen mod skatte- og afgiftsunddragelser højt.Sort arbejde fører til, at betydelige midler unddragesfra fællesskabet. Det bidrager til en uretfærdigfordeling, hvor de som unddrager sig betaling afskatter og afgifter, vælter byrderne over på loyale oglovlydige skatteydere. Jeg har også forstået, at der erbred enighed om, at dette ikke er acceptabelt.

Sådan som det er i dag, er det stort set risikofrit foren borger at købe sort, også selvom det er køberen afsort arbejde, der får en stor del af den privatøkonomiske gevinst ved skatteunddragelsen.Formål med lovforslag

Sort arbejde kendetegnes ved, at der typisk ikkeudstedes regning, og at den leverede ydelse betalesmed kontanter, så der ikke efterlades spor, derefterfølgende kan bidrage til afsløringen af, at der erudført sort arbejde. Dette er bekvemt for både køberog sælger.Det er lige præcis det, som regeringen medlovforslaget vil ændre på.Det foreslås, at borgere ved køb af sort arbejdekommer til at hæfte for den skat og moms, somleverandøren har unddraget i skat og moms. Detgælder dog kun, når købesummen overstiger 10.000kr., og køberen ikke har betalt digitalt. Den privatekøber vil således altid kunne frigøre sig for et muligthæftelsesansvar ved at betale digitalt, fx via etpengeinstitut.Kravet om digital betaling skaber et kontrolspor, menville ikke have stor effekt, hvis der ikke er nogenkonsekvenser forbundet med fortsat kontantafregning. Det er begrundelsen for, at regeringenforeslår, at køber kommer til at hæfte solidarisk forden skat og moms, som sælger unddrager sig for atbetale.

Med lovforslaget sættes der fokus på at øgeborgernes bevidsthed om brugen af kontanter og købaf sort arbejde. Købers rolle bliver at bidrage til, athandlen foregår ”hvidt”, ved at betale digitalt.

Kravet om digital betaling af ydelser over 10.000 kr.og den medfølgende hæftelse er et nyt initiativ – bl.a.inspireret af en tilsvarende ordning, der allerede ergennemført i Norge – til bekæmpelse af sort arbejde.Med forslaget gøres køberen interesseret at modtageen regning, og med kravet om digital betaling (ellerindberetning til SKAT, hvis der betales kontant)skabes der dokumentation og muligt bevis for, atbetalingen har fundet sted. Og det centrale er, atkøberen udtræder af hæftelsen, når beløbet betalesdigitalt eller der foretages indberetning om købet tilSKAT.

Jeg er blevet spurgt, om der er noget andet sted iskattelovgivningen eller anden lovgivning eksistereret lignende hæftelsesansvar, som lovforslaget læggerop til.I mine svar på spørgsmål fra Skatteudvalget iforbindelse med lovforslagets behandling har jegallerede oplyst, at der på skatteministeriets områdeopereres med solidarisk hæftelse f.eks. ikildeskatteloven, når der f.eks. ikke indeholdtkildeskat (A-skat) og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Et konkret eksempel på en sådan hæftelse er, at hvisen lønmodtager har fået udbetalt sort løn - uden atarbejdsgiveren har indeholdt A-skat og AM-bidrag,så hæfter lønmodtageren og arbejdsgiveren solidariskfor det beløb, der skulle have været indeholdt afarbejdsgiveren.

Som jeg har givet udtryk for her og i mine svar påspørgsmål fra Skatteudvalget, så er hæftelses-forslaget et vigtigt element i lovforslaget, der skalunderstøtte kravet om digital betaling, og som der erbehov for at få sat i værk her og nu.Det må altid vurderes konkret, om en hæftelses-bestemmelse er hensigtsmæssig – og bestemmelsenmå i givet fald udformes, så den passer til formålet.Kravet om digital betaling kombineret med denforeslåede hæftelse er, som jeg har nævnt, et nytelement, der skal anvendes til den stærkt påkrævedebekæmpelse af det sorte arbejde, menhæftelsesmuligheden er som nævnt ikke fuldstændigfremmed på skatteministeriets område.

Jeg er blevet spurgt om, hvorledes hæftelsesansvaretskal udøves – hvis en borger har betalt en regningkontant på f.eks. 20.000 kr. - hvordan vilhæftelsesbeløbets størrelse i forskellige situationer(afhængig af virksomhedens skatteforhold) bliveopgjort, hvor stor en hæftelse vil borgeren maksimaltkunne komme til at betale, og hvor lang tid vil derkunne gå inden borgeren bliver mødt med et konkrethæftelseskrav?Jeg kan oplyse, at hæftelsen kun vil blive gjortgældende, hvis beløbet overstiger 10.000 kr., somikke er betalt digitalt eller indberettet til SKAT, ogleverandøren har undladt at bogføre beløbet i sitregnskab og således ikke angivet beløbet til SKAT.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger ogmine svar til Skatteudvalget i forbindelse medlovforslagets behandling, vil hæftelseskravet over forborgeren nøjagtigt svare til beløb, der bliver gjortgældende over for leverandøren af det pågældendevederlag. Konkret sker det ved en sædvanligregulering af den selvangivne indkomst (nyårsopgørelse samt en momsefterangivelse). Købersansvar begrænses således til den skat og moms, derskulle have været beregnet af det aktuelle vederlag –hverken mere eller mindre.

I forhold til køber fastsættes vederlagets størrelse,beregningsgrundlag og hæftelse i en afgørelse, nårder er fastsat et nyt skatte- og afgiftsgrundlag overfor leverandøren. Da købers eventuelle hæftelsedirekte er knyttet op på leverandørens angivelse afskat og moms, vil hæftelsen tidligst kunne fastslås,efter at fristerne for leverandørens indberetning afskat og moms er udløbet.

Hvis vi forudsætter, at leverandøren ikke haropkrævet moms hos borgeren, og at leverandøren erregistreringspligtig efter momsloven, så er vi somudgangspunkt i en situation, hvor momsen er ganskeenkel at beregne. Det er 25 pct. af den samledeydelse på 20.000 kr., svarende til 5.000 kr.

Konsekvensen af, at leverandøren ikke harselvangivet de 20.000 kr., vil som udgangspunktmedføre, at leverandørens indkomst vil blive forhøjetmed dette beløb.Selve beregningen af skattehæftelsen vil således beropå leverandørens skattemæssige forhold i øvrigt. Detbetyder, at hæftelsen af skat kan være lige fra nul ogop til marginalskattesatsen på ca. 56 pct.Har leverandøren et skattemæssigt underskud, derkan rumme det udeholdte vederlag, kan der ikkegøres hæftelse gældende vedrørende skattedelen.Er leverandørens indkomst derimod overtopskattegrænsen vil hæftelsen kunne blive beregnetmed marginalskattesatsen. Hvis denne er 56 pct. vildet svare til en skat på 11.200 kr.

Til spørgsmålet om den maksimale hæftelse af etunddraget beløb på 20.000 kr., kan jeg herefteroplyse, at en borger i den situation maksimalt vilkunne komme ud for at hæfte for i alt ca. 16.200 kr.,(5.000 kr. i moms + 11.200 kr. i skat).Men det er vigtigt for mig at understrege, at det erganske enkelt at frigøre sig for denne hæftelsesrisikoved blot at betale digitalt.

Til spørgsmålet om hvor lang tid, der vil kunne gåinden borgeren bliver mødt med et konkrethæftelseskrav, kan jeg oplyse, at hæftelsen først kanopgøres, når selvangivelsesfristen for leverandøren erudløbet.Hæftelsen over for en borger vil således tidligstkunne opgøres, efter at disse frister er passeret.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, atlovforslaget skal virke præventivt og bidrage til atmindske det sorte arbejde. Med lovforslaget vilpersoner og virksomheder, der udfører eller købersort arbejde eller driver lyssky byggeprojekter, letterekunne afsløres.Forslaget vil virke ad tre veje. For det første vilrisikoen for hæftelse i sig selv have en visafskrækkende effekt. For det andet vil en køber, derbetaler kontant, ikke kunne hævde at have været igod tro. Og for det tredje kan selve hæftelsesrisikoenogså have en vis effekt for købere, der måske gernevil opnå en gevinst af andres ulovligheder, men somikke selv ønsker at komme i klemme.Jeg mener, at vi med dette forslag skaber mulighedfor effektivt at nedbringe det sorte arbejde samtidigmed, at det for den enkelte borger er meget enkelt atholde sig ude af en eventuel risiko. Borgeren kansåledes frigøre sig fra enhver hæftelsesrisiko ved atbetale digitalt.

Talepapir til samråd om L 170 den 7. juni 2012

Samrådsspørgsmål A

Samrådsspørgsmål B