Spørgsmål 1

Vil ministeren yde teknisk bidrag til udarbejdelse af ændringsforslag, der indebærer,a)at kompensationsordningen for dansk kartoffelproduktion gøres permanent,b)at der findes en lignende kompensationsordning for frøavlerne af hvidkløver, samt vissehavefrøarter såsom purløg, kinakål og skorzonerrod, ogc)at der indføres et krav om evaluering to år efter lovens virke, således at der er en mulig-hed for at rette op på eventuelle skævheder, man ikke har kunnet forudse i dag?

Svar

De ændringer, som efterspørges i spørgsmålet, kræver ikke ændringer i lovteksten, men erpolitiske tilkendegivelser. Jeg kan derfor ikke udarbejde teknisk bidrag til ændringsforslag.Jeg vil imidlertid gerne kommentere på de ønsker, der angives i spørgsmålet:Ad a)For at afbøde virkningerne af omlægningen af afgiften for kartoffelbranchen, er det aftalt, at deroverføres 5 mio. kr. årligt til Kartoffelafgiftsfonden i fire år. Med tilbageføringen får Kartoffel-afgiftsfonden mulighed for at nedsætte produktionsafgiften, uden at aktiviteterne beskæres.

Meromkostninger for kartoffelavlerne efter overførsel til Kartoffelafgiftsfonden og medjordskattelettelsen udgør for:a)læggekartofler ca. 120 kr. pr. ha.b)stivelseskartofler ca. 190 kr. pr. ha.c)sene spisekartofler ca. 140 kr. pr. ha.Det er i ovenstående forudsat, at Kartoffelafgiftsfonden nedsætter afgiften for avlerne meddet beløb, der modsvarer den samlede overførsel til fonden.Det er forventningen, at kartoffelerhvervet efter en årrække på i alt fire år efter lovensikrafttræden vil have tilpasset sig til de nye pesticidafgifter. Desuden forventes der udvikletet varslingssystem til varsling af kartoffelskimmel indenfor en kortere årrække. Et nyt vars-lingssystem forventes at ville give kartoffelproducenterne mulighed for betydelige bespa-relser på pesticidområdet.Der gennemføres en evaluering af afgiften og dens effekter efter 4 år. Med en overførsel ien årrække indtil en evaluering af afgiften er gennemført, er der efter min opfattelse fundeten passende balance mellem kartoffelerhvervet og miljøet.Der er desuden efter høringen sket en justering i beregningerne for afgiften på bejdsemidlertil kartofler, knolde og løg, hvor en ændring i miljøeffektfaktoren på bier har betydet, atprovenuet for bejdsemidler bliver ca. 1 mio. kr. mindre om året. Erhvervene opnår en til-svarende gevinst.Ad b)Side 2

Samlet set vil frøbranchen få en lettelse i afgiften efter tilpasning og den tilbageførte jord-skattelettelse på op til 8 mio.kr.Enkelte frøafgrøder bliver dog hårdere ramt (hvidkløver, purløgsfrø og kinakålsfrø), somudgør cirka 7 pct. af frøarealet. Det svarer til max 1,7 mio. kr. i samlede meromkostningermed afgrødefordelingen i 2011. Der er tale om afgrøder med en høj produktionsværdi. Are-alet med de forskellige frøafgrøder skifter fra år til år, og det er muligt at dyrke andre frøaf-grøder med samme produktionsudstyr.For engrapgræsfrø og skorzonerodsfrø er der på baggrund af de tilsendte sprøjteplaner ikketale om meromkostninger, efter jordskattelettelsen er fratrukket.En kompensation på linje med kartoffelavlen, hvor bidraget til frøafgiftsfondene kompense-res svarende til 1,5 mio. kr., vil max give 80.000 kr. for hvidkløver, mens de øvrige afgrø-der, som i forvejen ikke belastes med afgiften, vil få den største kompensation. Indenforfrugt og grønt er der ligeledes tale om store forskelle i omkostninger.Den bedste indsats vil være at få godkendt flere og mindre belastende midler til sådannemindre anvendelser. Den høje afgift efter afgiftsomlægningen, hvor afgiften differentieresefter sundheds- og miljøkriterier skyldes, at der anvendes relativt belastende midler somBentazon og Reglone til produktionen.Det er normalt landbrugets fonde, der i relevant omfang finansierer udgifter til ansøgningerom godkendelse af pesticider til mindre anvendelser f.eks. mindre belastende alternativer tilbrug i frøavlsproduktionen. Fondenes udgifter i forbindelse med disse projekter medfinan-sieres af EU-midler inden for rammerne af EU’s fælles landbrugspolitik. Fødevareministe-riet har i 2011 hævet rammen for EU-medfinansiering af projekter, der gennemføres affondene med 10 mio. kr.Ad c)Jeg er enig i, at der skal være en mulighed for at rette op på eventuelle skævheder, man ik-ke har kunnet forudse ved lovens ikrafttræden. Men en evaluering to år efter lovens ikraft-træden er for tidligt, da der er valgt en løsning, der ikke indebærer lageropgørelse ved lo-vens ikrafttræden. Der forventes derfor en vis hamstringseffekt af midler til den lavere af-gift.Loven er dermed først fuldt ud indfaset et par år efter ikrafttræden. En evaluering 4 år efterlovens ikrafttræden er mere passende for at få det fulde billede af, hvordan afgiften virkerefter omlægningen.

L 171 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelses-

midler (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mæng-

deafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling

af afgiften på biocider m.v.).

Spørgsmål 1

Svar