Spørgsmål:

I hvilket omfang kan - og i givet fald har - Aalborg Portland videresendt deres NOx-afgifttil fjernvarmebrugerne i Aalborg?

Svar:

Besvarelsen af spørgsmålet har ikke kun betydning for Aalborg Portland, men også for an-dre virksomheder, der leverer varme til andre. Derfor er der først redegjort for de generellebestemmelser og til sidst særligt for Aalborg Portland.I visse tilfælde leverer virksomheder varme til andre virksomheder eller til fjernvarmesel-skaber. Der kan være tale om en normal varmeproduktion, hvor virksomhedens brændsels-forbrug stiger som følge af varmeleverancen. I dette tilfælde vil NOx-afgiften ligesom an-dre afgifter knyttet til energiforbrug m.v., som udgangspunkt kunne overvæltes i højerevarmepriser, medmindre varmen bliver dyrere for aftager end anden varme.I mange tilfælde er der dog tale om såkaldt ekstern overskudsvarme. Energiafgiftsreglerneer forskellige for ekstern overskudsvarme efter den gamle ordning og den nye ordning.Efter den gamle ordning kunne virksomheder efter en særlig procedure få tilladelse til atlevere varme uden at skulle betale afgift heraf. Der gjaldt en række betingelser. En af betin-gelserne var, at varmeleverancen ikke nødvendiggør et større brændselsforbrug end ellers.Ved tilladelsen blev der blandt andet set på, om overskudsvarmen kunne være brugt andetsted i produktionsprocessen, og dermed have reduceret brændselsforbruget. Var det tilfæl-det, var det ikke overskudsvarme. Det er alene de anlæg, der fik godkendelse inden midtenaf 1990’erne, der kan bruge denne ordning.For varmegenindvindingsprojekter med henblik på levering af fjernvarme etableret eftermidten af 1990’erne er der ikke nogen særskilt procedure m.v., og det er lettere at opfyldebetingelserne. For disse anlæg betales der en reduceret afgiftssats - i praksis 32,5 pct. af ve-derlaget for varmeleverancen - i energiafgift, hvis varmen stammer fra almindelig afgifts-pligtige brændsler. Betingelsen er, at varmen kommer fra en proces i virksomheden, hvorder gives hel eller delvis afgiftsgodtgørelse efter de almindelige regler. Er der i forvejen be-talt fuld afgift f brændslerne, opkræves der ikke en ekstra afgift af varmeleverancen. Igen erdet underforstået at, at varmeleverancen ikke kræver et større energiforbrug end det, der ernødvendigt til selve industriprocessen, men der ses ikke lige så grundigt efter, om det gæl-der i strengeste forstand som ved den gamle ordning.Der er ikke nogen særlige afgiftsopkrævning vedrørende leverancer af overskudsvarme forså vidt angår afgifterne på SO2, CO2 og NOx. Det skyldes, at der normalt opkræves densamme afgift af udledningerne, uanset hvilken aktivitet udledningerne vedrører.For så vidt angår NOx afgiften er der ikke særlige regler i afgiftslovgivningen, der regulererom afgiften kan overvæltes i højere varmepriser eller ej.Omfanget af overvæltning bestemmes i praksis af de kontrakter, der er indgået mellemvarmesælger og varmekøber.I de færreste varmekontrakter er der direkte taget stilling til en kraftig forhøjelse af NOxafgiften. Men ofte vil det være bestemt, at eventuelle afgifter i tilknytning til varmeleveran-cen kan overvæltes i varmeprisen. Og i alle tilfælde, at kontrakterne kan genforhandles,hvis der sker afgørende ændringer i forudsætningerne. Da prisen på overskudsvarme nor-malt er meget lav, vil leverandøren stå stærkt i en forhandling.Side 2

Kontrakterne skal opfylde varmeprisbestemmelserne. Efter varmeprisbestemmelserne af-hænger overvæltningen af afgifter af to forhold:1. Er der markedsmæssig mulighed for overvælting.2. Kan udgifterne til NOx afgiften opfattes som en omkostning ved varmeleverancen.I almindelighed gælder, at varmen ikke må være dyrere end billigste alternativ (substituti-onsprincippet) og samtidig heller ikke dyrere end omkostningerne ved fremstilling af var-men. Normalt er priserne på industriel overskudsvarme lavere eller væsentlig lavere endpriserne på alternativ varme. Og i de fleste tilfælde stiger priserne for alternativ varme vedforhøjelsen af NOx-afgiften. I praksis er der derfor markedsmæssig mulighed for langt hø-jere varmepriser og fuld overvæltning af NOx afgiften.Afgørende for overvæltningen er derfor, om NOx afgiften kan anses for at være en omkost-ning ved varmeleverancen.Da de afgiftspligtige NOx-udledninger som udgangspunkt stammer fra brændselsforbruget,og da den lempelige afgiftsmæssige behandling af overskudsvarme er betinget af, at varme-leverancen ikke har krævet ekstra brændselsforbrug, kan det som udgangspunkt være van-skelig at påstå overfor prismyndighederne, at NOx afgiften har øget omkostningerne vedvarmeleverancerne samtidig med, at man overfor afgiftsmyndigheden påstår, at der ikke erbrugt ekstra energi ved varmeleverancen.Overskudsvarmereglerne ser på, om der er et ekstraforbrug af brændsel ved varmeleveran-cen eller ej under forudsætning af, at omfanget af en given erhvervsproduktion er konstant.Omfanget af erhvervsproduktionen er dog ikke konstant, men afhænger af om produktionener overskudsgivende eller ej. Er produktionen ikke lønsom, herunder at produktionen kanbidrage til en rimelig forretning af den investerede kapital, vil den som udgangspunkt ikkefinde sted. Her tænkes ikke kun på, at produktionen helt ophører, men også på at produkti-onen måske ville være reduceret i dele af året eller i dele af døgnet, hvis der ikke havde væ-ret aftale om at levere varme.Problemstillingen kendes fra decentrale kraftvarmeværker, der både leverer el, der sælgespå markedsmæssige vilkår og varme, der sælges til en reguleret pris. Når der leveres varmetil et fjernvarmenet accepteres, at et eventuelt underskud vedrørende elleverancen indregnesi varmeprisen.Man kan således ikke udelukke at varmeprismyndighederne vil acceptere at den del af un-derskuddet (det regnskabsmæssige tillagt en rimelig forretning af egenkapitalen) ved pro-duktion af en vare, der kan henregnes til f.eks. NOx-afgiften, kan indregnes i prisen påvarmen.Der kan nævnes et andet eksempel. Gælder det f.eks. at varmeleverancen begrænser en el-lers omkostningseffektiv begrænsning af NOx udledningerne ved f.eks. rensning, vil NOxafgiften af det, der ikke renses væk, udgøre en særlig omkostning ved varmeleverancen,selv om der ikke er brugt mere energi ved varmeleverancen. Da vil man formentlig kunneindregne NOx afgiften i højere varmepriser ved varme fra industrier.

I det mindste for varme fra varmegenindvindingsanlæg efter den nye model, hvor der beta-les en reduceret energiafgift, skal der i praksis ikke helt så meget til, før varmen bliveroverskudsvarme.Der er således tilfælde, og flere end ovenfor anført, hvor det vil gælde, at NOx-afgiften vilkunne påstås at udgøre en særlig omkostning ved varmeleverancen, uden at det nødvendig-vis fører til en konflikt med reglerne for lempelig beskatning af overskudsvarme.Det kan tilføjes, at Skatteministeriet ikke på forhånd vil anse betingelserne for lempelig be-skatning af overskudsvarme for brudt alene, fordi en del af NOx afgiften overfor prismyn-dighederne oplyses at være udløst af varmeleverancen. Der er ikke hermed tilkendegiveten nyfortolkning af reglerne.Skatteministeriet forventer derfor, at der i en del tilfælde vil ske en vis overvæltning i høje-re priser på overskudsvarme af den ekstra NOx-afgift, der skal betales af industrivirksom-heder.I hvilket tilfælde, det vil ske og hvor meget, vil kræve en konkret vurdering fra sag til sag.Og grundlæggende er det ikke Skatteministeriets regler, der vil skulle fortolkes men pris-myndighedernes regler samt de indgåede varmekontrakter.Aalborg PortlandDer er etableret varmegenindvinding på cementfabrikken. Varmen sælges til fjernvarmesel-skabet i Aalborg.Fjernvarmeleverancerne har udviklet sig således:200620072008200920102011 (forventet)1,5 PJ1,8 PJ1,4 PJ1,1 PJ1,2 PJ1,1 PJ

Varmen genindvindes i praksis fra de ældre ”lange” roterovne, der fremstiller (hvid) ce-ment ved ”våd metode”. Derimod genindvindes der ikke varme fra den ovn, der fremstillergrå cement ved halvtør metode. Denne ovn har det største energiforbrug og cementproduk-tion.Faldet i varmeleverancerne skyldes, at produktionen af hvid cement er reduceret på grundaf mindre efterspørgsel på grund af finanskrisen.Varmen afsættes i henhold til to forskellige kontrakter. Efter den gamle kontrakt afhængervarmeprisen af, hvad varmen koster uden afgift hos den alternative leverandør, det lokalecentrale kraftvarmeværk. Denne varme kommer fra anlæg etableret før midten af1990’erne, og varmen er derfor fri for energiafgift, hvis leverancen ikke kræver et størreenergiforbrug end ellers. I 2011 vil omkring 0,7 PJ blive afregnet efter gamle aftale. Efterkontrakten vil afgifter, der påvirker produktionsomkostningerne ved overskudsvarme kunneindregnes i varmeprisen efter forhandling.Efter den nye kontrakt, der vedrører varme fra ovn 84 (ovn 76), er prisen på varme omkost-ningsberegnet efter særlige formler. Omkostningerne vedrører forretning og afskrivningerfor investeringer eksklusive det tilskud Energistyrelsen gav til anlægget samt visse drifts-Side 4

og vedligeholdelsesudgifter. Hertil kommer, at der beregnes en energiafgift på 32,5 pct. afdet samlede vederlag også i størrelsesorden 25 kr./GJ således, at der efter energiafgift er16-17 kr. til dækning af cementfabrikkens omkostninger samt den aftalte forrentning af in-vesteringen, der i medfør af prisreguleringen kan udgøre et rimeligt dækningsbidrag. I 2011forventes leveret omkring 0,4 PJ varmeEfter kontrakten vil afgifter ved produktion og levering skulle betales af køber. Ved kon-traktens indgåelse udgjorde de samlede afgifter 55 pct. af vederlaget svarende til ca. 20kr./GJ, men afgifterne er siden sat ned til nu ca. 8 kr./GJ.Samlet set har Aalborg Portland således en bruttoindtægt fra salg af varme på 25-30 mio.kr. årligt før afgifter og hen ved 25 mio. kr. efter afgifter. Det dækker omkostninger samt etvist dækningsbidrag.Priserne for varmen fra Portland er langt lavere end priserne på alternative leverancer fradet lokale centrale kraftvarmeværk, der leverer det marginale forbrug. Det skyldes, at var-men herfra er belastet med langt højere afgifter - over 60 kr./GJ varme ab værk. Hertilkommer betalingen til værket vedrørende selve varme m.v.Der er således markedsmæssig baggrund for at kunne sælge varmen langt dyrere. Og efterSkatteministeriets fortolkning af aftalerne samt forhandlingsstyrken hos de to parter, vil af-gifter, der belaster varmeleverancen, også formentlig kunne overvæltes.Det afgørende er ligesom under den generelle gennemgang, i hvilket omfang afgifterne erforanlediget af varmeleverancen. Afhænger afgiften på den ene eller anden måde af varme-leverancen, kan de overvæltes. Men netop fordi der er tale om afgiftsbegunstiget over-skudsvarme, kan det være svært at påstå, at afgifterne afhænger af, hvor stor varmeleveran-cen er.Som anført under den generelle gennemgang kan der dog tænkes at være tilfælde, hvor manvil kunne fremføre, at en del af cementfabrikkens belastning af NOx-afgiften er foranledi-get af fjernvarmeleverancen, uden at det dermed nødvendigvis bringer de gunstige afgifts-regler for overskudsvarme i fare.Fjernvarmeleverancen vedrører fremstilling af hvid cement. I forhold til det samlede for-brug af brændsel ved fremstilling af hvid cement udgør fjernvarmeleverancen omkring 1/3.Ved samme driftsforhold som i 2010 vil der efter bundfradrag netto blive betalt NOx afgiftaf ca. af ca. 190 g/GJ. Ved den nye afgiftssats svarer det til omkring 4,75 kr./GJ. Ved deforventede driftsforhold i 2011 vil nettoafgiften udgøre ca. 3 kr./GJ og efter adfærd ved denhøjere afgift knap 3 kr./GJ Ved driftsforholdene før i tiden.Virksomheden har også haft udgifter til at reducere udledningerne, der formentlig i sammeomfang som afgiften, vil kunne overvæltes i varmepriserne.Omfanget af overvæltning i varmepriser kan således ved nuværende produktionsomfangvære på i størrelsesorden 5 mio. kr. årligt.Det skal understreges, at dette ikke er en prognose, og det afhænger af en helt konkret vur-dering, hvorvidt varmeleverancen fører til en højere NOx afgift end ellers.

L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af

naturgas og bygas.

Spørgsmål:

Svar: