Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Det Europæiske Råd 4/2-11 Bilag 7
Offentligt
955652_0001.png
STATSMINISTERIET
Dato:
J.nr.:
8.
februar
201I
Skriftlig
afrapportering
til
Folketingets
Europaudvalg
og
Udenrigspolitisk
Nrevn
fra
ekstraordinert
DER i Bruxelles
den
4.
februar
Det var
oprindeligt
hensigten,
at
hovedemnerne
for
topmodet skulle
vere
EU's
politik
pi
energi- og
innovationsomridet.
Topmodet
blev
imidlertid
ihoj
grad
domineret
af
skonomiske sporgsmil
samt
i
et
vist
omfang situationen
i
Egypten
og Tunesien.
Energi
Der var enighed om behovet
for
en
sterk
EU-energipolitik,
som
bidrager
til
at
imadeghklimaudfordringen,
oger forsyningssikkerheden og samtidig understotter
vrekst-
og beskreftigelsesdagsordenen.
Der blev
vedtaget
konklusioner
om bl.a.:
o
Frerdiggorelse
af
EU's
indre marked
for
energi
i2014
.
Udbygning
af energiinfrastrukturen, herunder
gennem
diversifikation
af
energikilder
og
-ruter
o
Energieffektivisering
og
vedvarende energi, herunder fremskyndelse af
arbejdet
med
at
fremme elektriske
biler
og "smart
grids"
samt
inklusion
af energieffek-
tivitetsstandarder
i
offentlige
udbud
for
relevante bygninger
og
tjenesteydelser
o
En
mere
sammenhengende
ekstern
EU-energipolitik
Innovation
Der var
enighed
om behovet
for
en
styrket
indsats
pi
innovationsomrddet
som
led
arbejdet med
EU's
strategi
for
vrekst og
beskreftigelse
202D-strategien.
Der blev
vedtaget
konklusioner
om bl.a.
ferdiggorelse
af
det europreiske
forskningsrum
i
2014, forbedrede
rammevilkir
og
etablering af
det
digitale
indre
marked inden 2015.
Den
skonomiske situation
Der var
en
bngere
drsftelse
af
den
skonomiske
situation. Der
blev ikke
vedtaget
konkrete beslutninger,
men
gjort
status
for
de
hidtidige krisetiltag
samt
den
videre vej
frem.
Det blev bekrreftet,
at
man frem mod topmodet
i
marts
vil
arbejde
videre
med
frerdigetableringen af
den
perrnanente
krisemekanisme
samt
udmsntningen
af
anbefalingerne fra
Van Rompuy's
task force vedr.
en
styrkelse
af
Stabilitets-
og
Vekstpagten
og styrket
samarbejde
vedr. makroskonomiske ubalancer. Samtidig
euro-landene
overveje, om
der
er
behov
for
at
styrke
deres
midlertidige
krisemekanisme
-
EFSF.
i
vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
955652_0002.png
-2-
Desuden prresenterede
Tyskland
og
Frankrig
et
forslag
til
en
sikaldt
konkurrenceevnepagt.
Formilet
er at
styrke
samarbejdet
pA
centrale
politikomrider,
som har
betydning for
konkurrenceevnen
i
euro-landene.
Der var enighed om
at arbejde
videre med forslaget frem mod
EU-topmodet i
marts.
Der
var
ogsi
enighed om,
at
ikke-eurolande
vil
blive
involveret
i
den
videre
proces
samt
fi
mulighed
for
at deltage
i
selve samarbejdet.
Det
blev
besluttet,
at
formanden
for
Det
Europreiske R6d,
Van Rompuy,
nu
vil
indlede
konsultationer med
eurolandene
om konkuffenceevne-pagten og sikre,
at
ogs6
ikke-
eurolande inddrages
i
processen.
Egypten
og
Tunesien
Det
Europreiske
Rid
droftede situationen
i
Egypten
og
regionen.
Stats- og
regeringscheferne
sendte
et
klart
og
utvetydigt
signal om,
at det
egyptiske
folk
skulle
have
de
politiske reformer,
som de
lrenge
havde
strrebt
efter. En velordnet
overgang
til
en
bredt funderet regering
mitte
finde
sted.
Der
var
enighed
om,
at denne
overgangsproces
mitte
starte
ojeblikkeligt.
Der
var
ligeledes enighed om,
at
EU
skulle
bakke op
om processen
blandt
andet gennem udarbejdelse
afen
stottepakke
til
Egypten og
Tunesien med
henblik
p6 fremme af blandt
andet
demokratiske
institutioner
og
frie
og
fair
valg.
Asyl
I
kanten
af
topmodet
nrevnte
statsministeren
overfor Grekenland
og
det ungarske
formandskab dommen
af
21.
januar
fra Den
Europreiske
Menneskerettighedsdomstol
vedr. behandling af
asylsager
i Grrkenland.
Der
bff
efter
regeringens
opfattelse findes
en
losning,
der
sikrer,
at
det frelleseuropeiske
asylsystem
kommer
til
at
fungere igen
hurtigst
muligt.
Sagen
vil
blive
drsftetvidere
blandt indenrigs-
og
justitsministrene
pi
ridsmodet
den
24.-25.
februar.