PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3063 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

Den 13. januar 2011

FVM 851

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2011

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 -

fremtidens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikter

- Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 672

Side 6

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

- Præsentation

KOM (2010) 799

Side 15

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om honningbiers

sundhed

Præsentation

KOM (2010) 714

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 24. januar 2011

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2011

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det ungarske formandskab bliver de fortsatte drøftelser om den fremtidige fæl-

les landbrugspolitik efter 2013. Formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Ungarn overtog den 1. januar 2011 formandskabet for EU. Formandskabstrojkaen består endvidere

af henholdsvis Spanien (første halvår 2010) og Belgien (andet halvår 2010).

Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 24. januar 2011.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Fødevaresager

Det belgiske formandskab opnåede efter næsten tre års forhandlinger politisk enighed i første be-

handlingen i Rådet om forslaget om de generelle mærkningsregler i december 2010. Forslaget vil

erstatte en række direktiver, herunder det horisontale (generelle) mærkningsdirektiv samt nærings-

deklarationsdirektivet. Det ungarske formandskab vil nu arbejde på, at der kan opnås enighed med

Europa-Parlamentet i anden behandlingen, og formandskabet vil behandle forslaget i rådet (land-

brug og fiskeri), formentlig i juni 2011.

Forslaget om nye fødevarer (novel food) er i forligsprocedure. Novel food-reglerne omfatter god-

kendelse af nye fødevarer inden markedsføring heraf i EU. Ved nye produkter forstås i den nuvæ-

rende forordning fødevarer og fødevareingredienser, der ikke har været anvendt til konsum i næv-

neværdigt omfang i EU før maj 1997. Forligsproceduren forventes afsluttet i andet kvartal af 2011.

Opfølgning på Kommissionens meddelelse om fødevarekvalitet fra maj 2008 i form af konkrete

forslag, den såkaldte ”kvalitetspakke”, blev fremlagt i december 2010. Formålet er at forenkle og at

skabe større sammenhæng i kvalitetspolitikken. Det ungarske formandskab vil arbejde for at opnå

politisk enighed om forslaget inden udgangen af juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om en ny veterinærstatus for Grønland, som blev fremsat af Kommissionen i april 2010.

Forslaget vil betyde, at det grønlandske erhverv vil få en ikke ubetydelig lempelse i de administrati-

ve byrder ved eksport af disse produkter til EU-markedet. Samtidig skal varer importeret fra tredje

lande til Grønland underlægges veterinærkontrol ved ankomst til Grønland, da Grønland fremover

bliver en del af EU’s ydre grænse. Der forventes at være enighed om forslagets substans, men der

udestår en afklaring af hjemmelsgrundlaget.

Kommissionen offentliggjorde i december 2010 sin meddelelse om honningbiers sundhed, hvori der

beskrives en række forslag til initiativer. Det ungarske formandskab prioriterer meddelelsen og

planlægger at vedtage rådskonklusioner om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i maj

2011.

Landbrugssager

Hovedprioriteten for det ungarske formandskab bliver de fortsatte drøftelser om fremtidens fælles

landbrugspolitik på baggrund af Kommissionens meddelelse. Formandskabet vil fortsætte drøftel-

sen på ministerniveau i henholdsvis januar og februar 2011 med fokus på de to sidste af de tre ho-

vedudfordringer – henholdsvis en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og en balanceret ter-

ritorial udvikling. Formandskabet lægger op til, at der eventuelt skal vedtages rådskonklusioner på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) i marts 2011. Europa-Parlamentet forventes at afgive sin udtalelse i

maj 2011.

En anden væsentlig sag under ungarsk formandskab bliver forhandlingerne om Kommissionens

mælkepakke, der indeholder forslag om kontrakter mellem producenter og mejerier, producenternes

forhandlingsstyrke ved en tilpasning af EU-konkurrencereglerne samt interprofessionelle organisa-

tioner. Det er ikke sandsynligt, at der kan opnås politisk enighed om forslaget under ungarsk for-

mandskab, men man vil sandsynligvis orientere om status for forhandlingerne på rådsmødet (land-

brug og fiskeri) i juni 2011 eller alternativt vedtage fælles holdning. Formandskabet lægger desuden

op til en drøftelse af Kommissionens rapport om udfasning af kvotesystemet – sandsynligvis også i

juni 2011.

Fiskerisager

Grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik blev fremlagt i april 2009 og den offentlige hø-

ringsfase blev afsluttet den 31. december 2009. I løbet af 2010 har der været afholdt flere seminarer

og konferencer, og der har været flere drøftelser i rådet (landbrug og fiskeri). Reformen forventes at

være vedtaget ved udgangen af 2012. Danmark fremsendte et høringssvar december 2009. Det un-

garske formandskab forventer, at den eneste behandling af reform under deres formandskab bliver

en præsentation af reformforslaget ved Kommissionen og efterfølgende meningsudveksling i rådet

(landbrug og fiskeri) i juni 2011.

De fremsatte forslag til flerårige forvaltningsplaner for ansjos i Biscayabugten og Atlantisk heste-

makrel samt to kommende forslag for henholdsvis laks i Østersøen og pelagiske arter i Østersøen

afventer en afklaring af hjemmelsgrundlag. Kommissionen forventes at lancere en refleksionsproces

om design af fremtidige planer, herunder hjemmelsgrundlag, inkluderende alle tre institutioner, som

et forsøg på at genstarte processen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, § 2-udvalget (landbrug) og §

5-udvalget (fiskeri).

Landbrug & Fødevarer bemærker for så vidt angår forslaget om de generelle mærkningsregler, at

det er særdeles vigtigt, at Rådet arbejder for, at Europa-Parlamentet kan tilslutte sig Rådets holdning

i første behandlingen, herunder på følgende to punkter:

1.) Obligatorisk oprindelsesmærkning skal begrænses mest muligt. Europa-Parlamentet har tidligere

givet udtryk for, at man ønsker obligatorisk angivelse af oprindelse også af mælkeprodukter, frugt

og grøntsager samt andre fødevarer, der kun består af én ingrediens og af kød, fjerkræ og fisk, der

anvendes i forarbejdede fødevarer. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at gældende regler om

oprindelsesmærkning var bibeholdt, således at oprindelse primært angives som en frivillig foran-

staltning. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at kommende drøftelser med Kommissionen om en mo-

del for oprindelsesmærkning af kød drøftes i tæt samarbejde med erhvervet med henblik på at finde

en hensigtsmæssig måde for implementering, som imødekommer bekymringer, herunder i forhold

til administrative omkostninger.

2.) Obligatorisk angivelse af næringsstoffer i fødevarer skal oplyses pr. 100g/100 ml, idet GDA-

mærkning alene kan være et frivilligt supplement hertil. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at

GDA-mærkningen var røget helt ud af forslaget, da der i vores optik i bedste fald er tale om forvir-

rende - og i værste fald - direkte vildledende forbrugeroplysning.

For så vidt angår forslaget om nye fødevarer (novel food) bemærker Landbrug & Fødevarer, at det i

forhold til fastsættelse af regler om kloning af dyr er vigtigt, at rækkevidden af eventuelt kommende

regler herom omfatter de klonede individer, men ikke disses afkom.

Med hensyn til den såkaldte kvalitetspakke støtter Landbrug & Fødevarer Kommissionens målsæt-

ning om at fremme produktionen af europæiske kvalitetsfødevarer og markedsføringen heraf, idet

man dog finder, at Kommissionen med de valgte instrumenter ikke synes at have taget tilstrækkelig

hensyn til de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for henset til krav om konkurrencedyg-

tighed på det globale marked. Samtidig beklages det, at der ikke med kvalitetspakken sættes fokus

på udvikling af den økologiske fødevareproduktion.

I forhold til honningbiers sundhed henvises til særskilt høringssvar, idet Landbrug & Fødevarer på

vegne af Dansk Biavlerforeningen understreger, at de danske biavlere ikke har ønske om adgang til

flere veterinære lægemidler eller antibiotika, idet man har valgt at arbejde med økologiske midler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og metoder i forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere. Danmarks Biavlerforening vil fortsat ar-

bejde for at fastholde dansk honning som et rent naturprodukt.

For så vidt angår fremtidens fælles landbrugspolitik, er det Landbrug & Fødevarers grundholdning,

at der er behov for at sikre en stærk fælles europæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurren-

cedygtig og markedsorienteret sektor, der samtidig respekterer det europæiske samfunds krav om en

bæredygtig landbrugsproduktion. Politikken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig for-

hindre, at der indføres konkurrenceforvridende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspo-

litik så vidt muligt bygge på ens rammevilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal

man holde sig for øje, at EU’s landbrugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande,

Danmark normalt konkurrerer med på det globale marked; det skal blandt andet ske i regi af ver-

denshandelsorganisationen WTO. Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere afgivet hø-

ringssvar om fremtidens fælles landbrugspolitik.

Med hensyn til Kommissionens mælkepakke henviser Landbrug & Fødevarer til tidligere afgivet

høringssvar, idet man fremhæver, at mælkepakken ikke skal indføre tiltag, som vil medføre ændrin-

ger af andelsorganiseringen i dansk mejeribrug og som bliver en hindring for varernes frie bevæge-

lighed i EU og for den generelle markedsorientering af mælkesektoren.

Dansk Erhverv bemærker for så vidt angår forslaget om de generelle mærkningsregler, at man bak-

ker op om, at krav om mærkning pr. 100 g/ml skal være obligatorisk, samt at informationen ikke

nødvendigvis skal stå på forsiden af emballagen. Endvidere mener Dansk Erhverv, at ansvarsforde-

lingen vedrørende mærkning af fødevarer bør være således, at den, der først markedsfører en føde-

vare i EU, bør være den ansvarlige. Efterfølgende led i fødevarekæden bør kun være ansvarlige for

forhold, som de har indflydelse på.

I forhold til kvalitetspakken støtter Dansk Erhverv de nuværende krav til oprindelsesmærkning, som

forhindrer vildledning af forbrugerne. Men Dansk Erhverv er generelt mod øgede krav til oprindel-

sesmærkning, idet øget brug af oprindelsesmærkning i praksis vil være en barriere for det indre

marked og risikerer at blive brugt protektionistisk, og dermed udgøre indirekte handelshindringer.

Men hensyn til Kommissionens mælkepakke fastslår Dansk Erhverv, at en forudsætning for velfun-

gerende og vækstbaserede markedsøkonomier generelt er kontraktfrihed i relationerne mellem virk-

somhederne bakket op af en klar og håndhævet konkurrencelovgivning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de ungarske prioriteter

for formandskabet til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej

mod 2020 - fremtidens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrik-

ter

KOM (2010) 672

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for den

fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt i sommeren 2011.

Meddelelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe instrumen-

ter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fødevareforsyningssikker-

hed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal be-

skæftigelse og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre optioner – 1) status

quo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig støtte og 3) en mere om-

fattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver hovedsageligt elementerne

i option 2.

Baggrund

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles landbrugspo-

litik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i sommeren 2011. Meddelelsen er

modtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010.

Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. janu-

ar 2011 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionen

finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne om

rammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke angivel-

se af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles land-

brugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at

finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen fastholdt

behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler. Kommissionen argu-

menterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige nye udfordringer så-

som fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer,

global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen berører spørgsmålet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den direkte støtte, samt fast-

holdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.

Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:

1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af høj

kvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-

get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.

2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til at

bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-

drage til reduktion af CO

udslip.

3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktion

er en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-

rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.

Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik også

vil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.

Fremtidige instrumenter

Den fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjle

I skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholde

støtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-

lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.

Direkte støtte (søjle I)

Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende princip-

per:



En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, for-

udsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre støt-

teloft (capping).



En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaserede

og årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, om-

driftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal undersøge

muligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og at

udbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).



En supplerende indkomststøtte til støtten under søjle II, der ydes til landbrugere i områder med

naturlige begrænsninger (herunder ugunstigt stillede områder).



En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-

mer i visse regioner.



En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på at op-

retholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.



Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddrage vandramme-

direktivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, når direktivet er gen-

nemført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedsforanstaltninger (under søjle I)

Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles land-

brugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende mar-

kedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af in-

terventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat oplag-

ring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det skal

undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende suk-

kerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde skal

forbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er på

landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af derivat-

markedet

for landbrugsråvarer.

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles landbrugs-

politik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Landdistriktspo-

litikken skal fortsat bidrage til



landbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektiv

anvendelse af ressourcerne,



en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabspleje

og bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, og



territorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,

kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.

Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuseres

på øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem en

fælles strategisk ramme for EU-fonde.

Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre hånd

om indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår Kommissio-

nen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med WTO’s

regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Kriterierne for

fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne skal overvejes.

Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme politikker med

henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.

Reformscenarier

Kommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er den

ovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:

Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger af

den nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som for

eksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i det underliggende aktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-

brugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske målsætninger.

Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.

Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokusering

på miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste markedsforan-

staltninger.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 lægger formandskabet op til en drøftelse af

den anden af de i alt tre overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik, det vil sige en

bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog at

fremlægge en udtalelse på eget initiativ.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selv

har statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vil

danne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den dog

have afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-

ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmark

modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Høring

§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og medde-

lelsen har endvidere været i skriftlig høring.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,

således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-

ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, og

at der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-

nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikke

modarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forhold

til overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod en

markedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, men

det skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-

rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Et

konkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der er

placeret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-

stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-

jølovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles eu-

ropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politik-

ken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvri-

dende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens ramme-

vilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s land-

brugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt konkurrerer med på det

globale marked; det skal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.

I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikke

indeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurde-

ring af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette forbehold,

så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på nogle områ-

der bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug & Fødevarers

overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to mål. For

det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og fødevareindu-

stri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk landbrug står

overfor i relation til blandt andet miljø og klima.

I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug & Fødeva-

rer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering

– og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkur-

renceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s nuværende eksport af føde-

varer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indre

marked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande.

Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nye

arbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og be-

skæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EU’s stats- og re-

geringschefer på deres møde i marts 2010.

I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nog-

le af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Det

gælder både i forhold til den direkte støtte (søjle I) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle II),

hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovation

og grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som er

frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-

reindustri.

I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:

Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponent

Kommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrke

den miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På dette

område er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyn

til krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkrete ud-

formning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har været

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for at

kunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-regler

således at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.

Øget satsning på landdistriktspolitikken

Landbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på både

en vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målret-

tede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de udfor-

dringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- og

habitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øget

støtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.

For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede landdi-

striktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i forhold

til den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle Dan-

marks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.

I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de nød-

vendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den ønskede

udnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede områder vurde-

res, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i forhold til miljø-

lovgivningen.

Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst landdistriktspro-

grammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er der ofte et mod-

sætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de målsætninger, der er

i landdistriktsprogrammet.

En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemsstater

Et af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-

te mellem EU’s medlemsstater. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre balan-

ce, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relati-

on til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direk-

te betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed,

klima, miljø, dyrevelfærd m.v.

En forenkling af landbrugspolitikken

En reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-

brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælles

landbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikre

at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd og

virksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med konkrete forslag.

Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotion

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering af

EU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt sikker-

hedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man bør

endvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel for

korn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.

Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør sik-

res via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye sikker-

hedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så transparente

og generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal sikres, at de

hverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af landbrugsstøtten.

Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at Kommissio-

nen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er vigtigt, at de af-

sætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært bruges uden for

EU’s indre marked.

Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterne

EU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’s

sukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemsstater. Det har

også betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop gen-

nemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop for

sukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje i for-

hold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en fortsæt-

telse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige konkurrencevilkår

mellem medlemsstaterne, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en fortsættelse af suk-

kerproduktionen i Danmark.

Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedrift

Kommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at ind-

føre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de direk-

te betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker, som

stilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevel-

færd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke skal leve

op til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et støtteloft på

bedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige gennem en

udnyttelse af størrelsesøkonomien.

Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmien

skal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skal dif-

ferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som en re-

gion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil komme,

et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage forholds-

mæssigt den samme præmie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulighed for en frivillig koblet støtte

Kommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt at

yde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andet

af hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt at

have dette instrument til rådighed.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til mål-

sætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i

Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og ad-

gang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til

miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases så en

større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer, hvil-

ken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der lægges

op til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I den

forbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng med

forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsfor-

handlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer

eller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s vækststrategi

vil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der understøtter

europæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til kapital for

iværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at omlægningen af

den fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En mindre justering

af den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle II vil ikke være tilstrækkeligt til at sik-

re de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-

politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, at

EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikke

modsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-

tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke fo-

regriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,

regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringens

høringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.

Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for perioden

efter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at or-

ganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikre

øget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.

Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for at

tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en del

af den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og in-

novation i landbrugs- og fødevaresektoren.

Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til sek-

torens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klassiske

støttemekanismer.

Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-

re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.

Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-

dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For ek-

sempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødeva-

resikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn energi.

Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjle

I og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-

gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan ud-

betales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at ad-

ministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling i

landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelsespro-

grammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa

2020 strategien.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaternes holdning, at meddelelsen danner et godt diskussionsoplæg om den

fremtidige landbrugspolitik, men at der fortsat er mange spørgsmål til meddelelsens indhold. Der er

bred opbakning til at opretholde søjlestrukturen med henholdsvis direkte betalinger og landdi-

striktspolitikken. Særligt de nye medlemsstater har et stærkt ønske om en ny fordeling af den direk-

te støtte, uafhængig af historiske referencer. Langt hovedparten af medlemsstaterne ønsker en fort-

sat indkomststøtte, regulering af landbrugsmarkederne, kompensation til landmænd i områder med

naturlige begrænsninger, fokus på forenkling samt at der bliver taget hensyn til EU’s landbrug i re-

lation til handel med tredjelande. Visse medlemsstater fremhæver behovet for større markedsorien-

tering og større fokus på konkurrencedygtighed, innovation, klima og miljø.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 13.-15. december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010 og

den 26. november 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf.

samlenotat oversendt den 18. november 2010.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-

ningen)

KOM (2010) 799

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af rådsforordning 1234/2007 om en fælles mar-

kedsordning for landbrugsprodukter til Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakter

og gennemførelsesbestemmelser.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 799 den 21. december 2010 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en ændring af Rådets forordning 1234/2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningen). Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 11. januar 2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Lissabon-traktatens artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2,

(TEUF) og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 med hen-

blik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er hovedsageligt at tilpasse den fælles markedsordning for landbrugsvarer

til Lissabon-traktaten.

Kommissionens forslag indeholder forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser, der i

forbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via

delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal

vedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 291 i Lissabon-

traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Delegerede retsakter (artikel 290) er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret til

Kommissionen. Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten.

Der sker ikke forudgående afstemning i en komité, men som udgangspunkt har Kommissionen

forpligtet sig til at inddrage eksperter forud for vedtagelsen af retsakterne. Kommissionen forelæg-

ger derefter retsakterne for Rådet og Europa-Parlamentet, der inden for eksempelvis 2 måneder

(med mulighed for yderligere to måneders forlængelse) kan afvise en retsakt med henholdsvis kva-

lificeret flertal i Rådet og simpelt flertal i Europa-Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet har

desuden en generel mulighed for at tilbagekalde delegationen.

Gennemførelsesbestemmelser (artikel 291) benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen

under kontrol af medlemsstaterne, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitologi. Det bemærkes i

den forbindelse, at Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler om en ny forordning

vedrørende reglerne og principperne for komitologi. Den nye komitologi-forordning forventes at

træde i kraft den 1. marts 2011. Det forventes, at der fremover kun vil være to komitéprocedurer,

henholdsvis rådgivningsprocedure og undersøgelsesprocedure, hvor sidstnævnte er den relevante på

landbrugsområdet. Kommissionen skal forelægge udkast til retsakter for en undersøgelseskomité

bestående af medlemsstaternes eksperter. Udtalelser fra undersøgelseskomitéen skal vedtages med

kvalificeret flertal. I tilfælde af ikke-udtalelse (hverken kvalificeret flertal for eller imod) kan

Kommissionen vedtage forslaget, med mindre forslaget vedrører beskyttelse af menneskers, dyrs

eller planters sundhed eller sikkerhed, eller hvis basisretsakten giver mulighed herfor, eller hvis et

simpelt flertal udtrykker modstand mod forslaget. Hvis Kommissionen af én af disse grunde ikke

kan vedtage forslaget, kan den inden for en måned forelægge forslaget for en appelkomité.

Tilsvarende i tilfælde af en negativ udtalelse kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, men

Kommissionen kan ligeledes inden for en måned forelægge forslaget for en appelkomité. Såfremt et

kvalificeret flertal i appelkomitéen udtaler sig for forslaget, skal Kommissionen vedtage forslaget,

mens Kommissionen ikke kan vedtage forslaget, hvis et kvalificeret flertal er imod forslaget. Hvis

der ikke foreligger en udtalelse fra appelkomitéens side, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Kommissionen kan i særlige tilfælde - selv når undersøgelseskomitéen har afgivet en negativ udta-

lelse - vedtage bestemte foranstaltninger, når de kræves vedtaget hurtigt, for blandt andet at undgå

forstyrrelser på landbrugsmarkederne (og for at undgå risiko i forhold til EU’s finansielle interes-

ser). Sådanne særlige foranstaltninger skal hurtigst muligt efter iværksættelse forelægges appelko-

mitéen til afstemning. Såfremt appelkomitéen kommer med en negativ udtalelse, ophæves foran-

staltningen.

I forslaget bemærker Kommissionen endvidere, at artikel 43, stk. 3, i Lissabon-traktaten er en und-

tagelse til traktatens artikel 43, stk. 2, om den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere fælles

beslutningsprocedure). Ifølge artikel 43, stk. 3, er det Rådet alene, som vedtager foranstaltninger

vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Kommissionen fast-

slår, at artikel 43, stk. 3, skal bruges restriktivt. Kommissionen vil fremlægge et særskilt forslag om

anvendelsen af artikel 43, stk. 3.

Forslaget integrerer derudover ændringsforslag fremlagt af Kommissionen i efteråret 2010 for så

vidt angår følgende forordninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår støtte ydet inden for rammerne

af Tysklands alkoholmonopol (forslaget er vedtaget).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 for

så vidt angår uddeling af fødevarer til de dårligst stillede i EU (forslaget er ikke vedtaget).

Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer

(forslaget er ikke vedtaget).

Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforholde-

ne i mælke- og mejeriproduktsektoren (forslaget er ikke vedtaget).

Endelig lægges der i forslaget op til, at enkelte bestemmelser kan vedtages af Kommissionen i en

hasteprocedure, hvilket den kommende komitologi-forordning forventes at give mulighed for.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for EU-budgettet, ligesom forslaget ikke forventes at have statsfi-

nansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er generelt forbeholdne over for en for vidtgående udvikling i retning af de-

legerede retsakter, hvor Kommissionen ikke er udsat for den løbende medlemsstatskontrol, som det

blandt andet sikres under anvendelse af komité-procedure. På det overordnede plan er det vigtigt at

sikre, at implementeringen af bestemmelserne i fusionsmarkedsordningen har en skarp og præcis

skelnen mellem hvilke bestemmelser, der ændrer ikke-væsentlige elementer i fusionsmarkedsord-

ningen, og derfor kan vedtages som en delegeret retsakt, og hvilke bestemmelser der fortsat skal

vedtages i en komité-procedure. Denne skelnen bør ske på baggrund af en objektiv vurdering af det

enkelte fagområdes indhold.

Det bør sikres, at det kun er elementer, der kan vurderes som ikke-væsentlige, der kan vedtages som

en delegeret retsakt. Der bør i den forbindelse udarbejdes nogle klare generelle kriterier for, hvornår

noget er en delegeret retsakt, og hvornår der er tale om gennemførelsesbestemmelser. Indtil disse

kriterier er udarbejdet, må man have en sag-til-sag tilgang på området. Hvis det efter implemente-

ringen viser sig, at en bestemmelse er faldet i den ”forkerte kasse” bør det være muligt efterfølgen-

de at ændre på proceduren.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte forslaget, idet man arbejder for en hensigtsmæssig delegation

til Kommissionen. Regeringen vil endvidere henholde sig til, at en eventuel indarbejdelse af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

yderligere ændringsforslag om fødevarehjælp, handelsnormer og mælk må afvente en selvstændig

vedtagelse af de enkelte forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ingen offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om honning-

biers sundhed

KOM (2010) 714

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om iværksatte og planlagte initiativer til understøttelse

af biers sundhed. Meddelelsen lægger ikke umiddelbart op til yderligere harmoniseret regulering

og betoner, at eventuelle yderligere initiativer skal være begrundet i risikovurderinger. Kommissio-

nen lægger vægt på, at biavlssektoren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved både at

igangsætte og gennemføre nye initiativer. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, idet den ikke indeholder konkrete forslag.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 714 af 6. december 2010 fremsendt meddelelse om honning-

biers sundhed. Meddelelsen beskriver eksisterende EU-foranstaltninger og Kommissionens strategi-

ske initiativer som grundlag for forventede drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemssta-

ternes myndigheder og interessepartnere. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 7. december 2010.

Meddelelsen i dansk sprogversion forelå den 9. december 2010.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 med

henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at beskrive Kommissionens strategiske initiativer, der skal danne

grundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaternes myndigheder og interes-

separtnere. Der lægges ikke umiddelbart op til yderligere fælles regulering. Meddelelsen betoner

indledningsvis, at beskyttelse af honningbiers sundhed varetages af biavlerne, medlemsstaterne og

EU i et komplekst samspil, som har fungeret godt i mange år. En stigning i biernes dødelighed i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2007/2008 har imidlertid fået bekymrede europæiske biavlsorganisationer til at efterlyse mere fokus

på emnet, og Europa-Parlamentet opfordrede i november 2008 Kommissionen til at træffe særlige

foranstaltninger. Meddelelsen forklarer herefter centrale spørgsmål om biers sundhed, beskriver ek-

sisterende EU-foranstaltninger og opridser Kommissionens strategiske initiativer.

Årsagerne til den øgede dødelighed blandt bier (kaldet ”Colony Collapse Disorder” (CCD) – plud-

selig dødelighed af bifamilier) er fortsat ubestemte. Forskere formoder, at der er tale om et samspil

mellem flere skadegørere, dårlig ernæring og andre stress-forhold, herunder måske ikke-dødelige

effekter af pesticider.

EU’s nuværende, ganske beskedne regulering af biers skadegørere vedrører kun bifamilier flyttet

mellem medlemsstaterne eller importeret fra tredjelande. Herudover har medlemsstaterne vide mu-

ligheder for intern bekæmpelse af biers skadegørere. Kommissionen er ved at udarbejde forslag til

en samlet dyresundhedslovgivning, herunder for bier, med henblik på forenkling og fokusering på

forebyggelse. Kommissionen har endnu ikke evalueret konsekvenserne for biavlssektoren af en

eventuel, udvidet regel-harmonisering. Definitioner af CCD og metodik for overvågning varierer

betragteligt mellem medlemsstaterne. Det er Kommissionens mål at iværksætte et overvågnings-

pilotprogram i løbet af 2011 og at udpege et EU-referencelaboratorium for biers sundhed til støtte

herfor. Under Kommissionens træningsprogram ”Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed”

fortsætter i 2011 særlige arrangementer om biers sundhed og biavl for embedsmænd fra medlems-

staterne.

Biavlsorganisationer finder, at der er for få godkendte midler til behandling mod biernes skadegøre-

re. EU har etableret administrativ bistand og betalingslempelser for generelt at fremme innovation

af nye veterinære lægemidler, og Kommissionen vil yderligere overveje ændringer af de retlige

rammer for veterinære lægemidler. Ifølge den såkaldte ”kaskade-ordning” kan dyrlæger undtagel-

sesvis anvende veterinære lægemidler på en ikke-foreskrevet måde, når der i en medlemsstat ikke er

godkendte midler til rådighed for bestemte behandlinger. Der savnes imidlertid klare regler for rest-

koncentrationer (MLR) for stoffer anvendt under denne ordning. Kommissionen vil etablere sådan-

ne MLR-bestemmelser, og de fuldt harmoniserede veterinære importkrav sikrer, at samme regler vil

gælde for import.

Pesticider kan kun godkendes i EU, hvis en forudgående vurdering konkluderer, at anvendelsen ik-

ke indebærer en uacceptabel påvirkning af biernes sundhed. Kommissionen arbejder på en revision

af datakravene i pesticid-dossiers til godkendelse, blandt andet for at sikre en bedre beskyttelse af

honningbier.

GM-planter kan kun godkendes i EU til udsætning i miljøet eller dyrkning efter en risikovurdering

foretaget af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som blandt andet skal redegøre

for potentielle negative effekter for bier.

Biers sundhed kan forringes af den reducerede biodiversitet som følge af ændret arealanvendelse,

intensiv dyrkning, forurening med videre, og måske af ændringer i planters blomstring som følge af

klimaændringer og lignende. Kommissionen støtter forskning i bevarelse af forskellige bestøvere i

landbruget. EU’s landdistriktsprogrammer understøtter forskellige miljøvenlige landbrugsforan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staltninger til fremme af biodiversiteten, blandt andet plantning af ”bi-venlige” planter som føde-

grundlag for bierne. Kommissionen forventer, at en gennemførelse af strategien for at nå EU’s

2020-biodiversitetsmål vil få en positiv effekt på biers sundhed.

Ifølge fusionsmarkedsordningen kan medlemsstaternes 3-årige biavlsprogrammer opnå medfinan-

siering fra EU, herunder foranstaltninger til forebyggelse af angreb af

varroa-miden

og til genopret-

telse af bibestanden. Ifølge evalueringen af programmerne for perioden 2008-2010 er der opnået

gode resultater. Kommissionen har nyligt godkendt medlemsstaternes programmer for 2011-2013,

som vil blive støttet af EU årligt med 32 millioner €, en stigning på cirka 25 % siden seneste perio-

de.

EU støtter forskning i biers sundhed gennem det 7. rammeprogram, herunder til forskning om faldet

i bestøver-populationer (herunder honningbier) og til europæisk samarbejde om overvågning og un-

dersøgelse af CCD.

Kommissionen forventer, at dens nye websted med sektorspecifik information kan blive et knude-

punkt for kommunikation om biers sundhed mellem relevante aktører på alle niveauer. Kommissio-

nen vil drøfte forbedring af kommunikationen med interesseparterne.

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) har opfordret til intensiveret forskning om årsager til

biers dødelighed og til at forbedre bekæmpelsen af skadegørere. Kommissionen samarbejder tæt

med OIE om udveksling af videnskabelig information.

Kommissionen er indstillet på at videreføre og eventuelt forstærke igangværende initiativer på bag-

grund af risikovurderinger og under hensyn til at biavls-sektoren forbliver konkurrencedygtig. Initi-

ativerne kan kun lykkes, hvis alle interessepartnere deltager åbent og konstruktivt, og Kommissio-

nen vil derfor indlede drøftelser for at opnå feedback. Kommissionen lægger vægt på, at biavlssek-

toren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved både at igangsætte og gennemføre nye

initiativer i overensstemmelse med proportionalitets- og nærheds-principperne.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Gældende dansk ret

I Danmark træffes foranstaltninger til beskyttelse af honningbiers sundhed med hjemmel i lov om

biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, herunder ved bekendtgørelse nr. 802 af 28.

juni 2010 om bekæmpelse af skadegørere hos honningbier og avlede humlebier.

Direktiv 92/65/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fæl-

lesskabets af dyr (med mere) implementeres i Danmark ved bekendtgørelse 774 af 29. august 2001

om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.

Støtten til de nationale biavlsprogrammer reguleres af Rådets forordning (EF) nr. 797/2004 om for-

anstaltninger for biavl og Kommissionens forordning (EF) nr. 917/2004 af 29. april 2004 om gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemførelsesbestemmelser hertil, samt ved bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2008 om støtteforan-

staltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter.

Støtteordninger under den fælles landbrugspolitik har hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009

af den 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger

for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere som ændret senest ved

Rådets forordning (EF) 1250/2009 af 30. november 2009, og Landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 445 af 23. april 2010.

Støtteordninger under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 har hjemmel i Rådets forordning (EF)

nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som ændret senest ved Rådets forord-

ning (EF) nr. 473/2009 af 25. maj 2009, og Landdistriktsloven, jf. lov nr. 316 af 31. marts 2007 som

ændret senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.

Konsekvenser

Meddelelsen lægger ikke umiddelbart op til yderligere fælles regulering, men beskriver alene

Kommissionens strategiske initiativer som grundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet,

medlemsstaternes myndigheder og interessepartnere. Meddelelsen ændrer således ikke beskyttel-

sesniveauet, men lægger op til en styrkelse af EU’s understøttende, forskningsmæssige, finansielle

og administrative tiltag.

Høring

Meddelelsen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker på vegne af Dansk Biavlerforening, at man ikke har ønske om

adgang til flere veterinære lægemidler eller antibiotika, idet man har valgt at arbejde med økologi-

ske midler og metoder i forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere. Danmarks Biavlerforening vil

fortsat arbejde for at fastholde dansk honning som et rent naturprodukt. Strategien virker, men den

kræver en stor indsats fra foreningens side i udvikling af metoder og uddannelse af biavlerne. Der er

derfor behov for støtte til at finde og udvikle nye metoder samt til uddannelsen. Biavlerne anerken-

der værdien af de midler, som bliver stillet til rådighed til støtte af biavlen i medfør af rådets for-

ordning nr. 797/2004 mv., men Landbrug & Fødevarer beklager, at forøgelsen af støtten på 25 %

ikke blev udmøntet i Danmark. Det er samtidig uheldigt, at en stor del af midlerne går til finansie-

ring af offentlige forskningsprogrammer på Aarhus Universitet og kun en mindre del kommer ud til

støtte for projekter i biavlen og dens organisationer, som det er hensigten med Biavlsprogrammet.

Det skal derfor foreslås, at en større del af midlerne udmøntes til biavlerorganisationernes forsøgs-

og udviklingsprogrammer, samt til organisationernes uddannelsesprogrammer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse som oplæg til en fortsat dialog.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens betoning af, at yderligere EU-initiativer skal begrundes

med risikovurderinger, og at biavlssektoren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved at

igangsætte og gennemføre nye initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til den fremlag-

te meddelelse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.