PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3066 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse) den 14. februar 2011

Uddannelse:

Pkt. 1: Bidrag til det europæiske semester, Årlig vækstundersøgelse

politisk debat

(s.2)

Pkt. 2: Uddannelses rolle i implementeringen af Europa 2020-strategien

vedtagelse af rådskonklusioner

(s.5)

Pkt. 3: Meddelelse fra Kommission til Europa-Parlamentet, Rådet, det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En

dagsorden for nye kvalifikationer og job - Et europæisk bidrag til fuld

beskæftigelse, KOM (2010) 682

præsentation ved Kommissionen

(s.10)

31. januar 2011

Sags nr.:

010.07J.251

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse:

Pkt. 1: Bidrag til det europæiske semester, Årlig vækstundersøgelse

politisk debat

Resumé:

Formandskabet lægger med sit oplæg op til en diskussion af, hvorledes

uddannelsesområdet vurderes i den årlige vækstundersøgelse, og hvordan ministrene

vurderer muligheden for at gøre fremskridt i forhold til Europa 2020 målene for

uddannelse. Desuden ønsker formandskabet, at ministrene overvejer, hvilke uddannel-

sespolitiske budskaber Rådet kan overbringe ved Det Europæiske Råds forårsmøde.

1. Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse fremlægges som led i

’det europæiske semester’, hvoraf det fremgår, at Kommissionen

skal give en årlig vurdering af de vigtigste økonomiske udfor-

dringer for EU og samtidig fastlægge prioriterede foranstaltnin-

ger til at imødegå disse udfordringer. Disse spørgsmål skal drøf-

tes af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds for-

årsmøde. Herefter vil medlemsstaterne udarbejde deres stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt deres Nationale Reform

Programmer. På den baggrund vil Kommissionen angive en ræk-

ke landespecifikke anbefalinger, som medlemsstaterne kan ind-

drage i deres budgetvedtagelse i årets anden halvdel. Det europæ-

iske semester er en nyskabelse som led i Europa 2020-strategien

og har til formål at sikre en mere sammenhængende økonomisk

styring i EU.

2. Formål og indhold

Formandskabets diskussionspapir har til formål at sætte fokus på

uddannelsesaspektet i den årlige vækstundersøgelse.

Den årlige vækstundersøgelse består af fire dele. Meddelelsen

År-

lig vækstundersøgelse: på vej mod en samlet løsning af krisen

fokuserer på

centrale budskaber indenfor finanspolitiske, makroøkonomiske

og ’tematiske’ områder. Meddelelsen indeholder desuden tre an-

nekser: en statusrapport for Europa 2020, en makroøkonomisk

rapport og udkast til den fælles beskæftigelsesrapport. Den fælles

beskæftigelsesrapport vedtages i fællesskab af Kommissionen og

Rådet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 5, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Vækstundersøgelsen anerkender, at den europæiske økonomi er i

forbedring men understreger, at krisen har haft en langvarig ef-

fekt og har resulteret i en høj arbejdsløshed. En øget vækst kræ-

ver strukturelle reformer, som bl.a. øger beskæftigelsesgraden og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adresserer den demografisk udvikling. Arbejdsmarkedsreformer

skal skabe et mere fleksibelt, sikkert og mobilt arbejdsmarked.

Det uddannelsespolitiske område er centralt, når det gælder mål-

sætningerne om at skabe strukturelle reformer og øge væksten.

Der bør fokuseres på livslang læring, som også kan rumme de

arbejdsløse og dårligt stillede grupper. Kort skolegang skal be-

kæmpes, og der bør være fokus på at styrke grundlæggende fær-

digheder. En modernisering af de videregående uddannelser kan

øge arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og evne til at tænke

innovativt. Samtidig understreges det i vækstundersøgelsen, at

medlemsstaterne bør være omkostningsbevidste og anvende de-

res ressourcer, hvor de mest markant kan styrke jobskabelsen.

Det fremhæves i vækstundersøgelsen, at uddannelse spiller en

central rolle i opnåelsen af Europa 2020-strategien. Det gælder

målet om, at andelen af unge der forlader skolen tidligt bør redu-

ceres til 10 procent, og målet om, at andelen der gennemfører en

videregående uddannelse bør være mindst 40 procent. Vækstun-

dersøgelsen konkluderer, at de nationale målsætninger på uddan-

nelsesområdet, som medlemsstaterne har indmeldt i deres fore-

løbige nationale reformprogrammer, samlet set ikke er tilstrække-

ligt ambitiøse til at indfri målsætningerne i Europa 2020-

strategien.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.

7. Høring

Vækstundersøgelsen blev drøftet i EU-specialudvalget for ud-

dannelse den 19. januar 2011 og efterfølgende sendt i høring.

Følgende bemærkninger blev modtaget:

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”DSF deler bekymringen

om den store ungdomsarbejdsløshed i Europa. DSF mener også,

at det er positivt at fokusere på livslang læring. Med hensyn til at

fremme omstillingsparatheden blandt arbejdsstyrken mener DSF,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at det er en god idé at styrke

student-centered learning

i gennem un-

dervisning, der har fokus på den studerendes egen læring og

kompetenceudvikling.

Derudover mener DSF, at det er beklageligt, at der har været så

store nedskæringer i de offentlige tilskud til uddannelse i EU ge-

nerelt som følge af den økonomiske krise herunder også nedskæ-

ringer på efteruddannelse. DSF mener, at nedskæringer på ud-

dannelse kun vil forværre krisen og efterlyser i stedet øgede inve-

steringer.

Endelig efterlyser DSF en undersøgelse af, hvordan man øger

uddannelsesniveauet i EU generelt, og hvordan man kan sikre

deltagelse i uddannelsessystemet for unge blandt alle samfunds-

grupper.”

Landsorganisationen i Danmark (LO): ”LO bemærker, at der i

Anneks 3, hvor der er en mere specifik gennemgang af de ud-

dannelsespolitiske indsatser bredt konkluderes, at der ikke opnås

tilstrækkelige resultater. Hverken i forhold til at sikre kvaliteten

og attraktiviteten i erhvervsuddannelserne, i forhold til at moder-

nisere videregående uddannelser eller sikre voksnes deltagelse i

den livslange læring, som er nogen af de eksempler, der nævnes.

Men der foreslås ingen nye initiativer på denne baggrund. LO

kan tilslutte sig den generelle opfordring til større indsatser på

disse områder.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen af

synspunkter.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Vækstrapporten har været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 14. januar 2011 forud for ECOFIN den 18. janu-

ar 2011 samt den 28. januar 2011 forud for GAC/FAC den 31.

januar 2011. Formandskabets diskussionsoplæg vedrørende ud-

dannelsesaspektet af vækstrapporten har dog ikke tidligere været

særskilt forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 2: Uddannelses rolle i implementeringen af Europa 2020-

strategien

vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé:

Rådskonklusionerne anerkender, at uddannelse spiller en central rolle i

implementeringen af Europa 2020-strategien. Rådskonklusionerne fokuserer på

uddannelses bidrag til vækst i EU, herunder hvordan uddannelser bedre kan tilpasses

arbejdsmarkedets krav. Det fremhæves, at det kræver en øget indsats, hvis de to ho-

vedmålsætninger på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien skal nås. Råds-

konklusionerne skal bidrage til at markere det uddannelsespolitiske område ved Det

Europæiske Råds møde d. 24.-25. marts.

1. Baggrund

Europa 2020-strategien bygger på de tre overordnede prioriteter

intelligent vækst, bæredygtig vækst og inklusiv vækst. Strategien

indeholder en række overordnede mål, der skal være opfyldt i

2020. To af målene vedrører uddannelse. Det gælder målet om,

at andelen af unge der forlader skolen tidligt bør reduceres til 10

procent og målet om, at andelen der gennemfører en videregåen-

de uddannelse bør være mindst 40 procent. Dermed har uddan-

nelse en central rolle i opfyldelse af Europa 2020 strategien.

2. Formål og indhold

Formålet med udkastet er, at fremhæve uddannelses rolle i opfyl-

delsen af Europa 2020-strategien. På den baggrund ønsker for-

mandskabet, at rådskonklusionerne skal markere Rådets arbejde

på Det Europæiske Råds møde d. 24.-25. marts.

Medlemsstaterne opfordres til at fokusere på implementeringen

af de nationale målsætninger, som landene har fastsat i forlængel-

se af Europa 2020-strategien. Udkastet opfordrer Kommissionen

til at sikre en tæt sammenhæng mellem Europa 2020-strategien

og strategirammen om det europæiske samarbejde på uddannel-

sesområdet indtil 2020 (ET 2020). ET 2020 blev vedtaget af Rå-

det d. 12. maj 2009 og fastlægger, at fremskridt på uddannelses-

området skal måles ud fra fem europæiske benchmarks, herunder

målet om, at andelen af unge der forlader skolen tidligt bør redu-

ceres til 10 procent og målet om, at andelen der gennemfører en

videregående uddannelse bør være mindst 40 procent.

Rådskonklusionerne tager i betragtning, at særligt to af flagskibs-

initiativerne under Europa 2020-strategien har relevans for ud-

dannelse. Det drejer sig om initiativet Unge på vej, der blev lan-

ceret ved Kommissionens meddelelse den 15. september 2010

(KOM(2010) 477) og har til formål at fremme mobiliteten blandt

unge i Europa. Det drejer sig desuden om initiativet En dagsor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den for nye færdigheder og job, der blev lanceret ved Kommissi-

onens meddelelse den 23. november 2011 (KOM(2010) 682) og

har til formål at forbedre beskæftigelsesevnen.

Det fremhæves i rådskonklusionerne, at investering i uddannelse

er nødvendig for at skabe langsigtet vækst. Samtidig bør der fo-

kuseres på at øge deltagelsen i livslang læring, og uddannelserne

bør tilpasses arbejdsmarkedets behov. Desuden adresseres nød-

vendigheden af at afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden og sikre, at

den ikke bliver et langvarigt problem for den unge generation.

Rådskonklusionerne angiver, hvilke tiltag der kan være nødven-

dige for at nå uddannelsesmålsætningerne i Europa 2020-

strategien. For så vidt angår målet om, at andelen af unge der for-

lader skolen tidligt bør reduceres til 10 procent kræves både fo-

rebyggende og kompenserende tiltag. Det kan for eksempel om-

fatte indsatser vedrørende førskoleområdet og læreruddannelsen

samt tiltag rettet mod udsatte gruppe. For så vidt angår målet

om, at andelen der gennemfører en videregående uddannelse bør

være mindst 40 procent, bør der fokuseres på øgede investerin-

ger, moderniserede læseplaner, og forbedret styring. Desuden

anbefales det at etablere stærkere partnerskaber med erhvervsli-

vet samt sikre en åbenhed overfor udfordrede unge.

Medlemsstaterne opfordres til at vedtage Nationale Reform Pro-

grammer, som indeholder klare målsætninger og initiativer, der

kan understøtte målsætningerne i Europa 2020-strategien.

I forlængelse af meddelelsen om nye færdigheder og job opfor-

dres medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at

styrke mulighederne for at identificere og forudsige arbejdsmar-

kedets behov med henblik på at tilpasse uddannelserne hertil så-

ledes, at de færdiguddannede opnår de rette kompetencer.

Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til at styrke anven-

delsen og gennemsigtigheden indenfor den åbne koordinations-

metode således, at den kan fungere som et mere effektivt middel

til at formidle medlemsstaternes holdninger og anbefalinger.

Kommissionen inviteres desuden til at sikre, at den fælles afrap-

portering under den europæiske strategiramme for uddannelse

sker i overensstemmelse med målsætningerne i Europa 2020-

strategien således, at der samtidig tages hensyn til forskelligheden

i medlemslandenes uddannelsespolitik.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet jf. artikel 165 respekteres fuldt ud i rådskon-

klusionerne.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-

specialudvalget for uddannelse og blev efterfølgende drøftet ved

et møde i specialudvalget den 19. januar 2011. Følgende be-

mærkninger blev modtaget:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA): ”DA er enig i regeringens

indstilling i den kommenterede dagsorden men har dog nogle

mindre bemærkninger, som bør indgå i de videre drøftelser i Rå-

det. DA mener, at det vil det være hensigtsmæssigt, om uddan-

nelsesudfordringerne blev set i et demografisk perspektiv, men

dette nævnes ikke i udkastet til rådskonklusioner. Demografien

anses i andre Rådsformationer for at være et kerneproblem, fordi

EU’s arbejdsstyrke skrumper de kommende år.

DA mener, at det ligeledes vil være hensigtsmæssigt, om er-

hvervsuddannelsernes vekseluddannelsessystem fik en klarere

rolle i udkastet til rådskonklusioner, som et effektivt instrument

til at give unge en uddannelse, som der er behov for, og som er

en god vej til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

På side 5, punkt I, 3 anføres det, at årsagen til den store ung-

domsledighed er omfanget af krisen. DA mener i den forbindel-

se, at det kunne være væsentligt at fremhæve, at indretningen af

landenes arbejdsmarkeder – manglende fleksibilitet og stive an-

sættelsesregler – også spiller en rolle i ledigheden størrelse.”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”DSF mener, at der er

mange positive tiltag i rådskonklusionerne om uddannelse i EU’s

2020 strategi. DSF er enige i, at uddannelse er et centralt redskab

for vækst og samfundsdeltagelse blandt unge. DSF mener desu-

den, at der er behov for på fokus på

student-centred learning,

hvor

det er den studerendes læring og kompetencer, der fokuseres på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For eksempel gennem udvikling af undervisningsformer og for-

ståelse af læring.

DSF mener, at det er positivt med fokus på beskæftigelse blandt

unge men mener ikke, at frivilligt arbejde er et godt beskæftigel-

sesredskab for nyuddannede. DSF opfatter det tværtimod som

en nødløsning for unge, der ikke har haft tilknytning til arbejds-

markedet inden de er færdige med deres uddannelse. Det er ikke

en udvikling, som DSF ønsker at fremme. I stedet ønsker DSF,

at man lægger vægt på at gøre en aktiv beskæftigelsesindsats for

at skabe arbejdspladser til unge.”

FTF: ”FTF mener, at det generelt er positivt, at uddannelse har

fået en central placering i EU 2020-strategien. FTF er enig i, at en

øget uddannelsesindsats skal være et centralt element i at sikre

vækst og velfærd i Europa. Hovedformålet med udkastet til råds-

konklusioner - "... at fremhæve uddannelsernes rolle i opfyldelsen

af EU 2020-strategien." - er derfor også vigtig at støtte og frem-

me fra dansk side.

Udkastet understreger fire centrale indsatsområder for medlems-

landene for at nå målene i EU 2020-strategien. Det er effektive

investeringer, øgede mulighederne for livs lang læring, en særlig

prioritet i forhold til de mange unge, der på baggrund af den ak-

tuelle krise, har særlig vanskeligt ved at komme ind på arbejds-

markedet og at styrke sammenhængen mellem udbuddet af ud-

dannelse og arbejdsmarkedets behov.

FTF er enig i, at det er helt centrale indsatsområder, som må føl-

ges op nationalt. Set i forhold til EU 2020-strategien trækker re-

geringens aktuelle besparelser på uddannelsesområder derfor og-

så i den helt forkerte retning. Tværtimod er der behov for øgede

investeringer for at sikre, at flere unge og voksne gennemfører en

grunduddannelse eller videregående uddannelse.”

I relation til målet om at styrke sammenhængen mellem udbud-

det af uddannelse og arbejdsmarkedets behov finder FTF, at […]

målet må være, at understøtte de nationale strukturer i bl.a. de

faglige udvalg og uddannelsesudvalg etableret på uddannelsesin-

stitutionerne i deres arbejde med at udvikle uddannelserne.”

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer også medlemsstaterne til

at styrke samarbejdet i den såkaldte videntrekant. FTF støtter en

fremme af samarbejdet i videntrekanten. FTF mener, at man i

den forbindelse bør inddrage alle typer af videregående uddan-

nelsesinstitutioner, herunder de professions- og erhvervsrettede,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videnudviklingen indenfor dette uddannelses- og beskæftigelses-

område og viden udviklet i den offentlige sektor.

Landsorganisationen i Danmark (LO): ”LO finder, at udkastet til

rådskonklusionerne er formuleret bredt og indenfor rammerne af

de hidtige diskussioner af 2020-strategien. Med de hidtidige kon-

krete resultater in mente mener LO dog, at man skal være forsig-

tig med at gribe til udviklingen af flere overordnede og abstrakte

værktøjer i den europæiske proces […]. Derudover bemærker

LO, at udkastet ikke i sig selv har konsekvenser.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af rådskon-

klusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag til rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europa 2020-strategien har bl.a. været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. juni 2010. Rådskonklu-

sionerne om uddannelses rolle i implementeringen af Europa

2020-strategien har dog ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 3: Meddelelse fra Kommission til Europa-Parlamentet, Rådet,

det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudval-

get: En dagsorden for nye kvalifikationer og job: Et europæisk bi-

drag til fuld beskæftigelse, KOM (2010) 682

præsentation ved Kommissionen

Resumé:

Kommissionens meddelelse ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job:

et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse” er et af de syv flagskibsinitiativer, der skal

understøtte den overordnede målsætning i Europa 2020-strategien om en samlet euro-

pæisk beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det skal ske ved hjælp af tiltag på fire priori-

terede områder: Bedre fungerende arbejdsmarkeder; en bedre kvalificeret arbejdsstyrke,

forbedret jobkvalitet og arbejdsvilkår samt fremme af jobskabelsen og efterspørgslen

efter arbejdskraft. Flagskibsinitiativet indeholder 13 konkrete initiativer, som vil

blive præsenteret af Kommissionen og forhandlet af medlemsstaterne i løbet af 2011 og

2012.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog Europa 2020-strategien på sit top-

møde den 17. juni 2010. Kommissionens meddelelse ”En dags-

orden for nye kvalifikationer og job: et Europæisk bidrag til fuld

beskæftigelse” er et af de syv flagskibsinitiativer, der skal under-

støtte de overordnede målsætninger i Europa 2020-strategien,

herunder særligt den fælles beskæftigelsesfrekvens på 75 procent

i 2020.

2. Formål og indhold

Formålet med ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et

europæisk bidrag til fuld beskæftigelse” er at bidrage til opnåelsen

af beskæftigelsesmålet i Europa 2020-strategien. Samtidig hermed

skal flagskibsinitiativet bidrage til at understøtte en række andre

initiativer, herunder flagskibsinitiativet ”Unge på vej”

(KOM(2010) 477) og ”Strategi for ligestilling mellem mænd og

kvinder 2010-2015” (KOM(2010) 491).

For at nå målet foreslår Kommissionen initiativer på tværs af 4

prioriterede områder:

Bedre fungerende arbejdsmarkeder – en ny dynamik i flexicurity-ordningerne

Flexicurity-principperne anses fortsat for at være et af de bedste

redskaber til at sikre velfungerende arbejdsmarkeder, og Kom-

missionen vil – under hensyntagen til kompetencefordelingen på

uddannelsesområdet - styrke medlemslandenes flexicurity-

poltikker for at mindske segmentering af arbejdsmarkedet, støtte

ligestilling og sikre, at tilpasning til arbejdsmarkedets behov kan

betale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdstagere med de rette kvalifikationer

Arbejdsstyrken skal kunne bidrage til og tilpasse sig teknologiske

ændringer og nye mønstre for tilrettelæggelsen af arbejdet.

Kommissionen anslår, at behovet for højt kvalificeret arbejds-

kraft vil stige på europæisk plan, og manglen på kvalificeret ar-

bejdskraft vil gøre det vanskeligt at nå de fælles målsætninger om

bæredygtigvækst. Således er investering i uddannelse og arbejds-

markedets kompetencebehov samt formidlings- og vejlednings-

tjenester afgørende for produktivitet, vækst og beskæftigelse.

Samtidig skal potentialet i den geografiske mobilitet i EU og ind-

vandreres potentiale udnyttes bedre, sådan at det kan bidrage po-

sitivt til beskæftigelsessituationen.

Forbedring af arbejdets kvalitet og arbejdsvilkårene

Kommissionen fremhæver, at også jobkvalitet og arbejdsmiljø

spiller en rolle når det gælder om at forbedre arbejdsstyrkens po-

tentiale. Det fremføres, at EU-virksomhedernes overlevelse og

muligheder for at udvikle en engageret arbejdsstyrke, som kan le-

vere hurtige og effektive resultater, afhænger af et arbejdsmiljø af

høj kvalitet og med sikre og sunde arbejdsvilkår. Dette forudsæt-

ter en integreret politisk reaktion på EU-plan. EU retten sikrer

minimumsstandarder, men der er behov for tilpasning og præci-

sering af gennemførelsen af reglerne med henblik på tilpasning til

nye arbejdsmønstre og teknologier. Samtidig hermed er der be-

hov for ”bløde” redskaber, herunder analyse, koordinering og

udveksling af god praksis.

Støtte til jobskabelse

Kommissionen anfører, at økonomisk vækst fortsat en nøglen til

jobskabelse og henviser til flagsibsinitiativerne ”Innovation i

EU” (KOM(2010) 546) og ”En integreret industripolitik for en

globaliseret verden” (KOM(2010) 614). Udover disse initiativer

kan betingelserne for jobskabelse dog samtidig styrkes gennem

innovation, støtte til rekruttering af langtidsledige og andre, som

er på vej ud af arbejdsmarkedet samt fremme af iværksætterkul-

tur, selvstændig erhvervsvirksomhed og innovation.

Flagskibsinitiativet indeholder nedenstående 13 konkrete initiati-

ver, som vil blive præsenteret af Kommissionen og forhandlet af

medlemsstaterne i løbet af 2011 og2012. Nogle af initiativerne vil

således blive lanceret under danske EU-formandskab.

1. Der igangsættes en omfattende debat om styrkelse af de fire

flexicuritye-lementer. Det skal ske via en konference for EU-

institutionerne, medlemslandene og arbejdsmarkedets parter og

en efterfølgende meddelelse fra Kommissionen (2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af strategi-

en for livslang læring (2011).

3. Etablering af et trepartsforum vedrørende sociale spørgsmål.

Dette skal én gang årligt drøfte gennemførelsen af dagsordenen

og navnlig flexicurity-elementerne (2011).

4. Udarbejdelse af en EU-oversigt over efterspurgte kvalifikatio-

ner for at forbedre gennemsigtigheden for jobsøgende, virksom-

heder og offentlige institutioner med prognoser for arbejdsudbud

og arbejdsmarkedets behov (2012).

5. Færdiggørelse af den europæiske klassificering af kvalifikatio-

ner, kompetencer og erhverv (ESCO).

6. Evt. forslag om reformer af systemerne for anerkendelse af

faglige kvalifikationer (2012).

7. Præsentation af en ny dagsorden for integration af tredjelands-

statsborgere (2011).

8. Evt. forelæggelse af forslag, der skal forbedre håndhævelse af

rettighederne for vandrende arbejdstagere i EU (2012).

9. Revision af arbejdstidsdirektivet og fremsættelse af forslag om

bedre gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejds-

tagere (2011).

10. Evaluering af EU's strategi for sundhed og sikkerhed på ar-

bejdspladsen (2007-2012) og forslag til en opfølgningsstrategi for

perioden 2013 til2020 på grundlag heraf (2011).

11. Revision af effektiviteten af EU lovgivningen om information

og høring af arbejdstagerne og EU direktiverne om deltidsarbej-

de og tidsbegrænsede kontrakter samt vurdere disse virkninger

for kvinders beskæftigelse og ligeløn.

12. Gennemførsel af en omfattende revision af sundheds- og sik-

kerhedslovgivningen i samarbejde med medlemsstaterne og ar-

bejdsmarkedets parter

13. Forslag om en række vejledende principper for forbedring af

forudsætningerne for jobskabelse, herunder i) løsninger vedr.

administrative og juridiske hindringer for rekruttering og afskedi-

gelse, for oprettelse af nye virksomheder og selvstændig virk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somhed og ii) nedbringelse af indirekte lønomkostninger og iii)

overgange fra uformelt og sort arbejde til legalt arbejde.

Med udgangspunkt i ovenstående opfordres til, at medlemssta-

terne og Kommissionen fokuserer på bedre udnyttelse af EU's

midler. Der henvises til Samhørighedsfonden, der allerede bidra-

ger til udviklingen af nye kvalifikationer og jobskabelse, herunder

i grøn økonomi samt til en række andre instrumenter, herunder

Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling, Den Europæiske fond for Udvikling af Landdistrik-

terne, programmet for livslang læring og Progress. Det bemær-

kes, at langt de fleste EU midler forudsætter, at der er tale om

”additionalitet”, for at projekter kan støttes. Der skal således væ-

re tale om indsatser/projekter, der rækker ud over den lovpligtige

indsats mm.

Det bemærkes, at Kommissionens meddelelse om flagskibsinitia-

tivet udgør en overordnet ramme for lancering af en de enkelte

initiativer i løbet af de kommende år, og at dette skal ske under

hensyntagen til national kompetence.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende

dansk ret.

6. Konsekvenser

Flagskibsinitiativet har i sig selv ingen konsekvenser. De enkelte

initiativer i meddelelsen vil blive præsenteret af Kommissionen

og forhandlet af medlemsstaterne i løbet af 2011 og 2012.

7. Høring

Der henvises til høring foretaget af grundnotatet om meddelelsen

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at indtage en positiv holdning

overfor flagskibsinitiativet og Kommissionens præsentation her-

af.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Overordnet hilser regeringen initiativet velkomment. Stillingtagen

til de enkelte forslag i meddelelsen afventer fremlæggelse af disse

i løbet af 2011 og 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering den 3. december 2010.