PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

Sanne Jensen

2010-3061/1-0068

SJE44494

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 24.-25. februar

2011

Side:

4-6

Dagsordenspunkt 1

Forslag til rådets konklusioner om gen-

nemførelsen af EU’s interne sikkerheds-

strategi

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

7-8

Dagsordenspunkt 2

Orientering om samarbejdet mellem EU

og USA inden for RIA-området

- orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

9-11

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om anvendelse af passager-

lister (PNR-oplysninger) med henblik på

retshåndhævelse

Forslaget forventes fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil i så fald finde anvendelse, hvilket indebærer,

at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

***

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Danmark vil dog i kraft af

en tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunne meddele, at Danmark vil

gennemføre indholdet af forordningen, og i så fald vil forordningen gælde mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater på mellemstatsligt grundlag.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

12-25

Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om retten til information

under straffesager

- orientering fra formandskabet

KOM(2010)392 endelig

26-37

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om angreb på informati-

onssystemer og om ophævelse af Rådets

rammeafgørelse 2005/222/RIA

- orientering fra formandskabet

KOM(2010)0517

38-41

Dagsordenspunkt 6

SIS II

- status

KOM-dokument foreligger ikke

42-46

Dagsordenspunkt 7

En global metode til beskyttelse af per-

sonoplysninger i Den Europæiske Uni-

- vedtagelse

KOM(2010)609

47-51

Dagsordenspunkt 8

Bulgariens og Rumæniens fulde deltagel-

se i Schengen-samarbejdet

- status

KOM-dokument foreligger ikke

52-55

Dagsordenspunkt 9

Udkast til Rådets konklusioner om Rå-

dets rolle i den effektive implementering

af EU’s Charter om grundlæggende ret-

tigheder

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

56-77

Dagsordenspunkt 10

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om retternes kompeten-

ce og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handels-

retlige område (omarbejdning)

***

- præsentation af forslaget

KOM(2010)748

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78-87

Dagsordenspunkt 11

E-justice

- status

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rådskonklusioner om gennemførelsen af EU’s

interne sikkerhedsstrategi

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-

tes, at formandskabet på rådsmødet den 24.-25. februar 2011 vil frem-

lægge et udkast til rådskonklusioner om gennemførelsen af EU’s interne

sikkerhedsstrategi. Det nærmere indhold af udkastet kendes ikke på nu-

værende tidspunkt, men det forventes, at rådskonklusionerne vil tage ud-

gangspunkt i de initiativer og anbefalinger, der er beskrevet i Kommissi-

onens meddelelse om den interne sikkerhedsstrategi. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentli-

ge tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet blev der un-

der det spanske formandskab i begyndelsen af 2010 afholdt uformelle

drøftelser om udarbejdelse af en intern sikkerhedsstrategi for EU.

På baggrund af disse drøftelser blev der i februar 2010 vedtaget en intern

sikkerhedsstrategi Den Europæiske Union.

Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s med-

lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-

ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-

tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-

hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU indeholder strate-

gien en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter.

Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrategien, at Kommissionen opfor-

dres til at udarbejde en meddelelse om sikkerhedsstrategien med henblik

på den nærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, der

fremgår af strategien.

Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om den

interne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af hvilke ini-

tiativer, der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som er fremhævet i strategien, dvs. terrorisme, alvorlig og organiseret

kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og natur-

og menneskeskabte katastrofer. Kommissionens meddelelse indeholder

endvidere en række anbefalinger om yderligere nye EU-initiativer.

Det fremgår af kommissionens meddelelse, at der i 2011-14 vil blive

præsenteret initiativer vedrørende bl.a.:

Konfiskation, forebyggelse af korruption og afdækning af krimi-

nelle netværk med henblik på bekæmpelse af organiseret krimina-

litet.

Forebyggelse af radikalisering og rekruttering, indefrysning af

økonomiske midler og øget transportsikkerhed som led i indsat-

sen mod terrorisme.

Praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne, inddragelse af it-

industrien og bedre håndtering af it-angreb for at styrke indsatsen

mod it-kriminalitet.

Øget informationsudveksling og samarbejde mellem myndig-

heder samt styrkelse af EU fælles grænsesamarbejde for at imø-

degå grænseoverskridende kriminalitet.

Implementering af EU’s solidaritetsbestemmelse, fokus på risiko-

vurderinger, koordinering af krisehåndtering og oprettelse af en

fælles krisehåndteringsenhed med henblik på håndtering af natur-

og menneskeskabte katastrofer.

Indhold

Det forventes, at formandskabet på baggrund af de nævnte initiativer i

Kommissionens meddelelse vil fremlægge et udkast til rådskonklusioner

om gennemførelse af EU’s interne sikkerhedsstrategi.

Det nærmere indhold af udkastet til rådskonklusionerne kendes ikke på

nuværende tidspunkt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side tillægges udmøntningen af EU’s interne sikkerhedsstrategi

generelt stor vægt, og det forventes derfor, at Danmark vil kunne tilslutte

sig rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg, men senest forud for rådsmødet den 25.-26. februar

2010 har EU’s interne sikkerhedsstrategi været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Samarbejdet mellem EU og USA inden for RIA-

området.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 orienteres om samar-

bejdet mellem EU og USA inden for området for retlige og indre anlig-

gender. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og

har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

EU holder løbende møder med tredjelande vedrørende retlige og indre

anliggender. På disse møder drøftes en række emner, som har interesse

for samarbejdet mellem parterne på RIA-området.

Det ungarske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 informeres om samarbejdet

mellem EU og USA inden for området for retlige og indre anliggender.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-

ter om eksterne relationer inden for området for retlige og indre anlig-

gender:

Uformelt embedsmandsmøde mellem EU og USA inden for RIA-

området 27.-28. januar 2011.

Ministermøde mellem EU og USA 14.-15. april 2011.

Det ungarske formandskab har oplyst, at databeskyttelse, juridisk samar-

bejde om bekæmpelse af kriminalitet, narkotikasmugling, IT-

kriminalitet, luftfartssikkerhed, migrationspolitik, udveksling af PNR-

oplysninger og bekæmpelse af terrorisme er sat på dagsordenen for det

uformelle embedsmandsmøde mellem EU og USA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det ungarske formandskab har desuden meddelt, at følgende emner for-

ventes at blive drøftet på ministermødet mellem EU og USA i april 2011:

Luftfartssikkerhed, migrationspolitik, IT-kriminalitet samt databeskyttel-

se og informationsudveksling.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valget

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg, men senest forud for rådsmødet den 2. og 3. december 2010

blev der orienteret om tilsvarende møder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med hen-

blik på retshåndhævelse*

Nyt notat.

Det forventes, at sagen vil være omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det forventes, at forslaget vil være omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Det forventes, at Kommissionen på

rådsmødet vil præsentere et nyt direktivforslag om anvendelse af passa-

gerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse. Kommis-

sionen fremsatte i 2007 et forslag til rammeafgørelse om anvendelse af

passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse. For-

slaget til rammeafgørelse bortfaldt imidlertid som følge af Lissabon-

Traktatens ikrafttræden. Det nærmere indhold af det direktivforslag, som

Kommissionen forventes at præsentere på rådsmødet, kendes endnu ikke.

Det forventes dog, at direktivforslaget vil indeholde en del af de samme

elementer som det tidligere forslag til rammeafgørelse. Sagen forventes

ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. I lyset af at for-

slaget som nævnt forventes at være omfattet af retsforbeholdet, vurderes

forslaget ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Det er på nuværende

tidspunkt ikke muligt at tage stilling til direktivforslaget. Fra dansk side

forventer man dog at kunne tage præsentationen af forslaget til efterret-

ning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i 2007 et forslag til rammeafgørelse om anven-

delse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhæ-

velse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men det bortfaldt

imidlertid som følge af Lissabon-Traktatens ikrafttræden.

Det fremgår af Stockholmprogrammet, der fastlægger de overordnede

rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og udstikker

prioriteterne på området for 2010-2014, at udbredt grænseoverskridende

kriminalitet såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel,

menneskehandel, menneskesmugling og våbenhandel udgør en presse-

rende trussel mod EU’s indre sikkerhed, og derfor kræver en klar og

samlet respons.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Stockholmpro-

grammet fremgår det, at Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsfor-

slag om en fælles EU-tilgang til brug af passagerlisteoplysninger med

henblik på retshåndhævelse med henblik på at garantere EU’s sikkerhed.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 24.-25. februar 2011

vil præsentere et direktivforslag om anvendelse af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse.

Indhold

Det nærmere indhold af direktivforslaget kendes endnu ikke. Det forven-

tes dog, at direktivforslaget vil indeholde en del af de samme elementer

som det bortfaldne forslag til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af

passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse. Der

kan i den forbindelse henvises til det samlenotat, der blev oversendt til

Folketinget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. november 2008.

Gældende dansk ret

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegøre

nærmere for gældende ret.

Det danske retsforbehold

Det forventes, at forslaget vil blive fremsat med hjemmel i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. For-

slaget vil i så fald være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Lissabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget vil således ikke være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget er omfattet Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender, vil det hverken have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet af

direktivforslaget. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præ-

sentationen af forslaget til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har endnu ikke været behandlet af Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg eller Retsudvalg.

Det bemærkes, at forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af

passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse senest

blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til information under straffesager**

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender.

Direktivforslaget har til formål at opstille mini-

mumsregler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information under

straffesagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generel

mundtlig information om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for

strafferetsplejen, retten til skriftlig information om rettigheder i forbin-

delse med anholdelse, retten til skriftlig information om rettigheder, der

følger af en sag vedrørende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten

til information om tiltalen og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forsla-

get vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som

nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender, og forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

Der

blev på rådsmødet den 2.-3. december 2010 opnået generel enighed om

forslaget i Rådet. Det er forventningen, at formandskabet på rådsmødet

den 24.-25. februar 2011 vil redegøre for status for forhandlingerne med

Europa-Parlamentet.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge

formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og

16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-

delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-

gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-

der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-

ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens

strafferetlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kan

nødvendiggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltal-

tes rettigheder.

I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den

10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-

sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-

gernes tillid i EU.

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes

og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget

i Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig

opfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af

mistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-

ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,

retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk

bistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse

af svage eller udsatte grupper.

Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-

tivforslag om ret til information under straffesager.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-

ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder

inden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-

erkendelse af domme og retsafgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten

til information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der

fastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse

med anholdelse.

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-

ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-

jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i

medlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten

til at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede

tilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-

slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har

ret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at regulere

medlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til

information om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-

tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-

byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandles

af forvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. kon-

kurrencelovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen

indbringes for en domstol.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-

tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-

kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-

feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om

retten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-

len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten til

tolkning og oversættelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i

forbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-

tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herun-

der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsen

skal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-

ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der

skal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på

et relevant sprog.

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er

genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,

modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår

af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-

dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

(2002/584/RIA).

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person

modtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre en

retfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse,

indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der

skal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse af

de faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-

der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i

lovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-

diske vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, den

mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-

formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-

sesmæssige evner.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i

sagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-

fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes

advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-

vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personen

eller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, hvor hensynet til en

retfærdig rettergang tilsiger det, både så længe myndighedernes efter-

forskning pågår og så snart efterforskningen er afsluttet.

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for at

undtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan dog ske fravigel-

se af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvorlig

risiko for

en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det er

strengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en

mistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal

endvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til

rådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-

vante information.

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af

medarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.

Forslaget blev

drøftet

på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-

vember 2010

og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighed

blandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes om

grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

den pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

stiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at

underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en

person er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra

a), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,

artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,

dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-

velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig

være tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-

svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-

stændigheder.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-

berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger

mod f.eks. tiltalen bedømt.

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-

bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-

indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten

alene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-

lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-

kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten

til aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed

eller beskyttelse af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring

udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-

ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-

ler er iagttaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest

muligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-

punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er

iagttaget.

For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-

plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-

deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens

kendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-

hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-

relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en

tilstrækkelig og tydelige beskrivelse.

Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden

uden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-

der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-

kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for

tiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-

talte i anbefalet brev.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-

svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-

de fortsat er under behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-

reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan

gøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af

retsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,

sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnes

sikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren

ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,

at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren

har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-

vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have

udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne

materiale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet

giver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-

læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget

fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-

tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-

gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg

kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-

lingen.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter

anmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-

ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte

bestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-

ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-

tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-

dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-

ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.

Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-

de, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-

ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-

ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-

ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-

modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-

des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der

kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-

forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger om politiets efterforskningsmetoder.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke

træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-

tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-

ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,

hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af

materialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-

formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-

stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.

Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-

holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-

derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-

kommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-

bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at

retten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en

retssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en

retfærdig rettergang.

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-

talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-

hed.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller

tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af

den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse

med sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-

ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at

blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringsloven

indeholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag har

tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringsloven

indeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-

delse med behandlingen af en udleveringssag.

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i

retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-

sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-

bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at

kontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,

retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at

kontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte

relevante konsulære myndigheder.

Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,

vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel

tilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-

ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-

der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte

rettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville

have mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-

gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-

onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-

kerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Politiets Efterret-

ningstjeneste og Politiforbundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af forsvarsadvokater

Retspolitisk Forening.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikrer

et samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesa-

ger finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksi-

belt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner på

området, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemær-

kes bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse med

en anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen,

kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder.

Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overve-

jes for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er et

effektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modta-

get den i direktivet forudsatte information. Det anføres endelig, at even-

tuelle vejledende standardformuleringer, som der med forslaget lægges

op til, bør afpasses de nationale systemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet

har oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark

ville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer i

Rigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-

formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse

og processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ube-

tydeligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, og

at anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at der er tale om et vig-

tigt initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes og

tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at for-

slaget overordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelse

af mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder end-

videre, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges at

sikre, at der etableres procedurer til konstatering af, at al information er

udleveret til den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektive

retsmidler, hvor den relevante information ikke er modtaget.

Advokatrådet

er generelt positivt indstillet over for, at der fastsættes

mindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-

cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-

holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-

der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

er positiv i forhold til at sikre,

at den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-

holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, at

en mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og få

oversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettigheder

præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disse

minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.

Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-

bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne

forud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-

lov er sigtet.

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret til

aktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.

1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigt

er løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dette

punkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-

slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end

den danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-

ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.

Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-

tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.

Retspolitisk Forening

hilser forslaget velkomment. Ud fra tanken om

menneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelse

vigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-

fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som

udover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-

skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-

skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i

den henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regel-

sæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkter

udtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekom-

mer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbindelse

med straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæi-

ske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret på

den situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettighe-

der mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. For-

eningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede nu på

nationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den forbindelse

nævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, der

i praksis som altovervejende hovedregel administreres således, at en sig-

tet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til at

gennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på det-

te område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelse

for de involverede parter og er samtidig principielt i bedre overensstem-

melse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straffesagen retter sig

imod.

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-

forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-

slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder

for enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger

om rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt

for at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig

er væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket

fører til forskellige standarder i EU.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet. Euro-

pa-Parlamentet har efter det oplyste endnu ikke behandlet forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010, den 8. og 9.

november 2010

og den 2.-3. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-

dets rammeafgørelse 2005/222/RIA**

Revideret notat. Ændringerne er anført med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010) 0517

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender.

Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse om angreb på informationssystemer (2005/222/RIA).

Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne særligt

med hensyn til kriminalisering af forskellige former for IT-kriminalitet

og fastsætter bl.a. minimumsregler for straffene herfor. Forslaget inde-

holder desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre samarbejdet

mellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politiet

og andre retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som

nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er

man generelt positivt indstillet over for forslaget. Det er forventningen,

at forslaget vil blive behandlet som et informationspunkt på rådsmødet

den 24.-25. februar 2011.

Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om

angreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at sikre en

yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den

gældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer

(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-

sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 8. og 9. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er forventningen, at forslaget vil blive behandlet som et informati-

onspunkt på rådsmødet den 24.-25. februar 2011.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-

Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-

kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-

regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffene

herfor.

Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-

ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer og

at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-

heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-

lemsstaterne.

Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-

tionssystemer (2005/222/RIA) formelt ophæves.

Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger i

forbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-

mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelse

af den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældende

rammeafgørelse, men forslaget indeholder også en række nye elementer,

som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:

1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovover-

trædelserne,

2) nye skærpende omstændigheder,

3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-

ler af edb-data,

4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-

taktpunkter, og

5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-

forbrydelser.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbare

handlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-

myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.

De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-

ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådets

konvention om IT-kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Forslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-

systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb i

data svarer til den gældende rammeafgørelse.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-

sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller en

del heraf.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigt

forårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-

stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,

slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-

data, i det mindste i grovere tilfælde.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-

re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-

stem.

Direktivforslaget indeholder en ny bestemmelse om ”ulovlig opfang-

ning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisere forsætligt

og uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler af edb-data til,

fra eller inden for et informationssystem, herunder elektromagnetisk strå-

ling fra et informationssystem (der indeholder sådanne edb-data) ved

hjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatter bl.a. aflytning af

ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som transmitteres fra et

edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elek-

tromagnetisk stråling fra et edb-system, der indeholder sådanne elektro-

niske data.

Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse og be-

siddelse af ”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-

systemer, som kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uret-

mæssig fremstilling, salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, be-

siddelse, distribution eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og ad-

gangsmidler til rådighed med henblik på at begå en af de strafbare hand-

linger omfattet af direktivet.

Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunder

edb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begå

en af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-

gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til et

helt informationssystem eller dele heraf.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på de nævnte strafbare handlinger.

2.2.2. Sanktioner

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåede

strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en

maksimal fængselsstraf på mindst to år.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nævnte strafbare hand-

linger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fæng-

selsstraf på mindst fem år, når de begås inden for rammerne af en krimi-

nel organisation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder i forhold til den gældende rammeafgørelse en række

tilføjelser om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder. Med-

lemsstaterne skal således sikre, at de strafbare handlinger kan straffes

med strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst

fem år, når de begås ved hjælp af et værktøj, som er beregnet til at fore-

tage angreb, der berører et betydeligt antal informationssystemer, eller

angreb, der volder betydelig skade som f.eks. afbrydelse af systemtjene-

ster, økonomiske omkostninger eller tab af personlige data. Medlemssta-

terne skal endvidere sørge for, at de strafbare handlinger kan straffes med

strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst fem

år, når de begås ved at skjule gerningsmandens rigtige identitet og skade

den, som identiteten egentlig tilhører.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb på

informationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men

kan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra at

modtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-

hed.

2.2.3. Straffemyndighed

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-

dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på

medlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge for

straffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædelsen, mens

den pågældende fysisk befinder sig på landets område. Det gælder uan-

set, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystem på det på-

gældende lands territorium eller et andet lands territorium. Herudover

forpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i det tilfælde,

hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på landets om-

råde, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk befandt

sig på det pågældende lands område.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,

når lovovertrædelsen er begået af en af dens statsborgere eller en person,

som har bopæl på den pågældende medlemsstats område eller for at skaf-

fe en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, vind-

ing.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.4. Informationsudveksling

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til inden

en vis tidsfrist at efterkomme anmodninger om bistand fra de opera-

tionelle kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for at

etablere procedurer, som gør det muligt at besvare hasteanmodninger in-

den 8 timer. Formålet hermed er at sikre, at kontaktpunkterne inden en

nærmere fastsat frist oplyser, om de kan finde en løsning på anmodning-

en, og hvornår det kontaktpunkt, der fremsætter anmodningen, kan for-

vente, at dette sker.

2.2.5. Overvågning og statistik

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-

ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-

se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet af

forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet

(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.

1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnlig

spørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-

gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. På

grundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarks

deltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-

nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens

§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).

Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalder

omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-

fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-

anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-

ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bøde

eller fængsel indtil 6 måneder.

Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-

behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved et

informationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-

læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-

tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-

tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,

der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kan

anvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,

udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådanne

funktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-

styr, f.eks. fjernsyn.

Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden

(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens

oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-

onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-

holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger

om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-

te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk

eller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om

overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-

rakter.

For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-

igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,

tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-

handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådan

databehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,

at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-

delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført af

flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-

de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.

Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger eller

bortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-

tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet

skyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivne

bestemmelser (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),

kan straffen stige til fængsel i 6 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helt

eller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffen

kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-

stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt

skærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorved

det blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-

hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-

komme ved ”e-mail bomber” (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),

der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-

belastning eller nedbrud.

3.2. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-

stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

3.3. Bestemmelser om straffastsættelse

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-

son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begået

af flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led i

omfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-

pende omstændighed.

3.4. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.5. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-

når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-

stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes ved

danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelov-

ens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.

3.6. Informationsudveksling

Danmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet til

bekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-

center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret har

døgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-

forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhver

tid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffe

operative foranstaltninger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-

vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention om

IT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-

sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-

stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og

”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-

dets konvention.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

dansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er

indeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-

tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvert

fald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunne

nødvendiggøre visse lovændringer.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-

et ikke statsfinansielle konsekvenser.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at

ville have statsfinansielle konsekvenser af mindre betydning.

Høring

Forslaget er den 2. november 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty

International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og

Retsikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-

ter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets

Efterretningstjeneste

Institut for Menneskerettigheder

har ikke be-

mærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten

Data-

tilsynet.

Rigsadvokaten

har i forhold til forslaget om, at medlemsstaterne skal

sikre, at hasteanmodninger om oplysninger om strafbare handlinger kan

besvares inden for 8 timer, anført, at det ikke fremgår nærmere af forsla-

get, hvilke former for anmodninger, der er omfattet af denne bestemmel-

se. Såfremt bestemmelsen finder anvendelse på oplysninger, der indhen-

tes i form af retshjælp, er det Rigsadvokatens opfattelse, at man ikke i

alle tilfælde vil kunne imødekomme hasteanmodninger inden for en tids-

frist på 8 timer. For så vidt angår bestemmelsen om, at der forpligter

medlemsstaterne skal sikre, at der i medlemsstaten findes et passende

system til registrering, fremstilling og fremlæggelse af visse statistiske

oplysninger, anfører Rigsadvokaten, at en sådan forpligtelse giver an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledning til både praktiske og ressourcemæssige overvejelser. Rigsadvo-

katen anfører, at det navnlig vil være forbundet med praktiske og res-

sourcemæssige vanskeligheder, hvis der i tilknytning til en eventuel stati-

stik over antallet af anmeldelser vil skulle gives oplysninger om, hvad der

er foretaget i anledning af den enkelte anmeldelse, herunder i hvilket om-

fang der er sket efterforskning, retsforfølgning og domfældelse.

Datatilsynet

har noteret sig, at informationsudveksling mellem medlems-

staterne efter forslaget skal ske i overensstemmelse med reglerne om da-

tabeskyttelse. Herudover har Datatilsynet ikke bemærkninger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitet

og navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-

skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-

tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sig

på forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil medføre en yder-

ligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes materielle strafferet og

retsplejeregler på området.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet den 8. og 9. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender.

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender)

den 24.-25. februar 2011

at orientere om status for SIS II-

projektet. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status

for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-

ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-

udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status

for SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig

samlet overordnet tidsplan for projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over

omkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-

gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til

og med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages

test både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-

se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og

en mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra

midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-

terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes

på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-

går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet

medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-

til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,

skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som

følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 8.-9. november 2010 noterede Rådet sig Kommissio-

nens statusorientering om udviklingen af SIS II. Kommissionen oplyste,

at der i 2011 vil være fokus på tilpasningen af systemet, mens der i 2012

vil være fokus på, at systemet testes.

På rådsmødet den 2.-3. december

2010 orienterede Kommissionen om status for projektet.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

re søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og

et budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved

vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 24.-25. februar 2011 at ori-

entere om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer.

Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde

den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 24.-25. februar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til rådskonklusioner om Kommissio-

nens meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplys-

ninger i Den Europæiske Union

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010)609.

Resumé

De foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold.

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25.

februar 2011 at få forelagt et udkast til rådskonklusioner om Kommissio-

nens meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplysnin-

ger i Den Europæiske Union. Kommissionen afgav den 4. november

2010 den nævnte meddelelse, hvori Kommissionen fastlægger sin meto-

de til en modernisering af EU-retlige regler vedrørende beskyttelse af

personoplysninger og angiver en række databeskyttelsesretlige emner,

som Kommissionen har til hensigt at undersøge nærmere. Det forventes,

at Kommissionen medio 2011 vil fremkomme med et konkret forslag til

en revision af de nuværende regler om databeskyttelse, herunder databe-

skyttelsesdirektivet.

Der foreligger ikke endnu et endeligt udkast til rådskonklusioner, men

det forventes, at der i konklusionerne vil blive peget på en række databe-

skyttelsesretlige emner og problemstillinger, som Kommissionen bør

inddrage i den videre proces.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke i

sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side agter man at tilslutte

sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Baggrund

Kommissionen afgav den 4. november 2010 en meddelelse om en global

metode til beskyttelse af personoplysninger i EU. Formålet med medde-

lelsen er at fastlægge Kommissionens metode til modernisering af de

EU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger på alle

områder, hvor EU agerer, især på baggrund af de udfordringer, som glo-

balisering og ny teknologi skaber, således at man fortsat kan sikre fysiske

personer et højt beskyttelsesniveau med hensyn til behandling af person-

oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De i meddelelsen angivne mål vil danne grundlag for yderligere drøftel-

ser med de øvrige EU-institutioner og andre interessenter og skal senere

munde ud i konkrete forslag og foranstaltninger. Det forventes i den for-

bindelse, at Kommissionen medio 2011 vil fremkomme med et konkret

forslag til en revision af de nuværende generelle regler om databeskyttel-

se, herunder databeskyttelsesdirektivet. Andre foranstaltninger, f.eks. til-

skyndelse

til

selvregulering

muligheden

for

EU-

datasikkerhedsmærkning, vil også blive undersøgt. I anden omgang vil

Kommissionen vurdere behovet for at tilpasse andre retsakter til de nye

generelle regler for databeskyttelse.

Det forventes, at Rådet med udkastet til konklusionerne vil udtrykke sin

støtte til Kommissionens målsætning om at sikre en passende beskyttelse

af personoplysninger på alle områder, der falder inden for EU-retten.

Samtidig forventes, at Rådet med konklusionerne vil pege på en række

databeskyttelsesretlige emner og problemstillinger, som Kommissionen

bør inddrage i den videre proces.

Det danske retsforbehold

Udkastet til rådskonklusioner er ikke omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Det bemærkes, at efterfølgende

tiltag vil kunne falde inden for det danske forbehold.

Det kan i den forbindelse nævnes, at Kommissionen i sin meddelelse pe-

ger på bl.a. TEUF artikel 16 som retsgrundlaget for nye EU-regler om

behandling af personoplysninger, og meddelelsen fra Kommissionen

vedrører bl.a. behandling af personoplysninger, som medlemsstaterne

foretager under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3. del,

afsnit V, kap. 4 eller 5 (retligt samarbejde i straffesager og politisamar-

bejde).

Ifølge artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-

sabontraktaten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Det følger af protokollens artikel 2 a, at den nævnte bestemmelse ligele-

des finder anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på grund-

lag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af per-

sonoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3.

del, afsnit V, kap. 4 eller 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Der lægges op til, at Rådet vedtager en række konklusioner vedrørende

Kommissionens meddelelse om en global metode til beskyttelse af per-

sonoplysninger i Den Europæiske Union. Det forventes, at konklusioner-

ne bl.a. vil indeholde henstillinger om følgende:

At det overvejes, om der skal medtages bestemmelser om politisam-

arbejde og retligt samarbejde i straffesager i de nye regler om databe-

skyttelse. Sådanne bestemmelser bør dog i givet fald tage behørigt

hensyn til områdets særlige karakter.

At det forlanges, at der i de nye regler om databeskyttelse fortsat vil

være en særlig beskyttelse af følsomme personoplysninger.

At det kræves, at der lægges særlig vægt på databeskyttelse i relation

til mindreårige.

At Kommissionen opfordres til at vurdere konsekvenserne af anven-

delsen af biometriske data og på grundlag heraf overveje indførelsen

af særlige bestemmelser om biometriske data.

At behandling af genetiske data i forbindelse med politisamarbejde

og retligt samarbejde i straffesager bør ske i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet.

At Kommissionen opfordres til at finde juridiske løsninger, der sikrer

beskyttelsen af den registrerede ved overførsel af oplysninger til tred-

jelande. Endvidere bør den registrerede sikres information om over-

førsel af oplysninger til tredjelande.

At Kommissionen opfordres til mere præcist at definere den registre-

redes rettigheder, og under hvilke betingelser den registrerede kan

udøve sine rettigheder. Endvidere bør retten til indsigt som udgangs-

punkt være gratis eller ikke forbundet med større udgifter.

At Kommissionen opfordres til at undersøge muligheden for at indfø-

re en ny ”ret til at blive glemt”.

At Kommissionen opfordres til at undersøge mulighederne for at ind-

føre en underretningspligt ved datasikkerhedsbrud.

At de administrative byrder, som dataansvarlige i dag er pålagt, skal

mindskes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med

senere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling

af personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven inde-

holder særlige regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger

(f.eks. regler om personnumre) og områder (f.eks. regler om kreditoplys-

ningsbureauer). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om

rettigheder for de personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler

om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse

og sletning af personoplysninger. Endvidere er fastsat regler om datasik-

kerhed i forbindelse med behandling af personoplysninger. Persondatalo-

ven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol med behand-

ling af personoplysninger, der foretages for offentlige myndigheder og

den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om pligt til at fo-

retage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte typer be-

handling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at Kommissionen medio 2011 vil fremkomme med et

konkret forslag til en revision af de nuværende regler om databeskyttelse,

herunder databeskyttelsesdirektivet.

Vedtages nye EU-regler om databeskyttelse, vil det medføre, at person-

dataloven, der som nævnt ovenfor under pkt. 3 er baseret på databeskyt-

telsesdirektivet, skal ændres. Endvidere må nye EU-regler om databe-

skyttelse antages at kunne få betydning for anden lovgivning, der inde-

holder bestemmelser om behandling af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye EU-regler om databeskyttelse vil således kunne medføre lovgiv-

ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende udkastet til rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til udkastet til rådskonklusioner.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side vil man formentlig kunne tilslutte sig udkastet til rådskon-

klusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010

fandt der en orienterende drøftelse sted vedrørende meddelelsen fra

Kommissionen om en global metode til beskyttelse af personoplysninger

i Den Europæiske Union. Sagen blev forud for rådsmødet forelagt for

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Bulgariens og Rumæniens indtræden i Schen-

gen

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 24.-25. februar 2011 at orientere om status for Bulgari-

ens og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet. Sagen vurderes

ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der foreligger

offentlige tilkendegivelser om sagen fra Finland, Frankrig og Tyskland.

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusorienteringen til efter-

retning.

Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og Bulgariens og Rumæniens tiltræden til

Bulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev i

Danmark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om Den

Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de to

lande blev medlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger di-

rekte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre græn-

ser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for

Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekon-

trol i forhold til de to medlemsstater ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de

relevante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Ru-

mænien fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande

(det såkaldte Schengen-acquis). Afgørelsen om ophævelse af den indre

grænsekontrol træffes med enstemmighed af Rådet efter høring af Euro-

pa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien

1.2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til det

nævnte regelsæt, er der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebærer, at et eksperthold bestående af repræsentan-

ter fra de nuværende Schengen-lande og Kommissionen fører tilsyn med

og kontrollerer gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfatter Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbej-

de, luftgrænsekontrol, landegrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumud-

stedelse og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,

som giver mulighed for at vurdere landenes implementering af Schen-

gen-reglerne gennem lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevan-

te områder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannel-

sesniveau mv.

I begge lande er der endvidere for hvert af de nævnte områder gennem-

ført evalueringsbesøg af de nævnte eksperthold. Ekspertholdene har med

udgangspunkt i besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysi-

ske lokaliteter, herunder kvaliteten af f.eks. teknisk udstyr. Under evalue-

ringsbesøgene har ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til

personalet, og derved vurdere personalets kendskab til Schengen-

reglerne, relevante sagsgange og personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har

ekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter med en række konklusi-

oner og anbefalinger. Disse rapporter er efterfølgende blevet diskuteret i

Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumænien

har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgningsskridt,

der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Arbejds-

gruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der bør fore-

tages genbesøg i landene.

1.2.2. Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalue-

ret i marts og april 2009, hvor implementering af relevant lovgivning,

politiets organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og internationalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foreta-

get en række besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

1.2.3. Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse, og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabe-

svarelserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndig-

heder.

1.2.4. Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne

i Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vur-

dering af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til

konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på

stedet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve ansøgningspro-

cessen, visumtyper, visumstickers, afslag på ansøgninger, datahåndte-

ring, sikkerhedsgodkendelse af personale og materiel, udstyr til at påvise

falske dokumenter, undervisning og uddannelse var genstand for evalue-

ring.

1.2.5. Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,

luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts

og i november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

På et arbejdsgruppemøde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev det

den 28. januar 2011 besluttet, at der skal foretages endnu et genbesøg ved

den bulgarske landgrænseovergang. Tidspunktet for genbesøget er endnu

ikke fastlagt.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænse-

kontrol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de

såkaldte funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ressourcer og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale,

politiundersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagel-

se af udlændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transpor-

tøransvar. Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af hav-

ne, lufthavne og landegrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg

har ekspertholdet endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer,

grænseovervågning og uddannelse af personale.

1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i

forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner

om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-

lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data gennem

Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at

SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er

en del af Schengen-acquis’et) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra

den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-

rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer fore-

taget kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de

myndigheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der

foretaget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række

anmeldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at

vurdere anvendelsen af systemet. Evalueringsrapporterne vedrørende

SIS/SIRENE er endnu ikke vedtaget.

Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011 at orientere om status vedrørende Bulgariens og

Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet.

Før Rådet kan træffe afgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-

reglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder om ophævelse af den indre

grænsekontrol, er det en forudsætning, at alle evalueringsprocedurerne

har vist, at landene lever op til Schengen-acquis’et.

På nuværende tidspunkt er Schengen-evalueringerne ikke fuldt ud gen-

nemført, idet der som nævnt udestår et genbesøg i Bulgarien, der forven-

tes gennemført i løbet af foråret 2011. Resultaterne af dette genbesøg vil

herefter blive forelagt Schengen-evalueringsarbejdsgruppen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Frankrig og Tyskland har, støttet af Finland, anført, at det er for tidligt at

optage Bulgarien og Rumænien i Schengen-samarbejdet, og at optagel-

sen bør udskydes, indtil Bulgarien og Rumænien har gjort yderligere

fremskridt.

Foreløbig generel dansk holdning

Da Schengen-evalueringen endnu ikke er fuldt ud gennemført i forhold

til Bulgarien og Rumænien, er det for tidligt at fastlægge en endelig

dansk holdning i forhold til, hvornår de to lande kan optages som fuld-

gyldige Schengen-medlemmer.

Europa-Parlamentet

Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i

Bulgarien og Rumænien er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidler-

tid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Udkast til Rådets konklusioner om Rådets rolle

i den effektive implementering af EU’s Charter om grundlæggende

rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-

tes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011 vil fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Rå-

dets rolle i den effektive implementering af EU’s Charter om grundlæg-

gende rettigheder med henblik på vedtagelse. I udkastet til rådskonklusi-

oner lægges der op til, at Rådet ligesom Kommissionen og Europa-

Parlamentet skal sikre, at dets forslag og ændringsforslag i lovgivnings-

processen er i overensstemmelse med Chartret om grundlæggende ret-

tigheder, og at dette skal ske på grundlag af de eksisterende strukturer

inden for EU. I den forbindelse opfordres rådsarbejdsgruppen om grund-

læggende rettigheder (FREMP) til – sammen med Rådets Juridiske Tje-

neste – at opstille retningslinjer for de hovedelementer, der – efter Rådets

vedtagelse heraf – skal indgå ved undersøgelsen af, om det lovforbere-

dende arbejde i Rådet opfylder de grundlæggende rettigheder. Endvidere

opfordres Rådets lovforberedende grupper til hvor nødvendigt at indhen-

te assistance hos FREMP, når konkrete spørgsmål om grundlæggende

rettigheder opstår. Endelig opfordres FREMP til at opretholde og styrke

samarbejdet med EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, f.eks. i

opfølgningen af dets rapporter. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til

nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke vurderes at have lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet.

Baggrund

I Stockholm-programmet opfordrer Det Europæiske Råd bl.a. EU-

institutionerne til at sikre, at lovgivningsinitiativer er og under hele lov-

givningsprocessen forbliver forenelige med de rettigheder og friheder,

der er indeholdt i Chartret om grundlæggende rettigheder.

Kommissionen offentliggjorde i oktober 2010 en meddelelse om strategi-

en for en effektiv implementering af Chartret. Da både Kommissionen,

Rådet og Europa-Parlamentet deltager i den almindelige lovgivningspro-

cedure, opfordrer Kommissionen i sin meddelelse til dialog mellem de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

involverede aktører, således at der sikres en høj grad af rettighedsbeskyt-

telse i hele lovgivningsprocessen, herunder ved ændringsforslag fra Rå-

det og Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har i december 2010 vedtaget en resolution om be-

skyttelsen af de grundlæggende rettigheder og har bl.a. opfordret Rådet

til at tilpasse sine procedurer, således at Chartrets bestemmelser iagttages

ved Rådets deltagelse i lovgivningsprocessen.

På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 20.-21. januar

2011 var Rådets rolle i den effektive implementering af Chartret i lov-

givningsprocessen genstand for en frokostdrøftelse.

Formandskabet har nu udarbejdet et udkast til rådskonklusioner med

henblik på at styrke kontrollen med Chartrets overholdelse i Rådets lov-

givningsarbejde.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 med henblik på Rådets ved-

tagelse.

Indhold

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende elementer:

Nye procedurer for Chartrets overholdelse i Rådets lovgivnings-

arbejde skal kunne rummes inden for EU’s nuværende struktur.

Før en medlemsstat fremsætter et forslag i Rådet, bør den pågæl-

dende medlemsstat forinden have vurderet forslagets overens-

stemmelse med Chartrets bestemmelser.

De enkelte arbejdsgrupper mv. i Rådet har på tilsvarende vis en

forpligtelse til at sikre, at deres forberedende lovgivningsarbejde

er i overensstemmelse med Chartret.

Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettigheder mv.

(FREMP) opfordres til – i samarbejde med Rådets Juridiske Tje-

neste – at udarbejde generelle retningslinjer for Chartrets over-

holdelse til brug for arbejdsgruppernes forberedende lovgivnings-

arbejde i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgrupperne mv. i Rådet kan i konkrete sager anmode om

assistance fra FREMP vedrørende spørgsmål om grundlæggende

rettigheder.

EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder kan – inden for de-

res mandat – ligeledes konsulteres vedrørende udviklingen af po-

litikområderne og lovgivning, som rejser spørgsmål i forhold til

grundlæggende rettigheder.

Gældende dansk ret

Chartret om grundlæggende rettigheder, der indeholder en række borger-

lige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en lang række af de ret-

tigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridisk bindende ved

Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret er

rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til

medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførte

indebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skal

respektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-

bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-

retsakter.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(Omarbejdning)***

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet (men Danmark har en parallelaftale).

KOM (2010) 748 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-

lige og indre anliggender, men hvis forslaget vedtages, vil Danmark i

kraft af en tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunne

meddele, at Danmark vil gennemføre indholdet af forordningen, og i så

fald vil forordningen gælde mellem Danmark og de øvrige medlemssta-

ter. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 24.-25. februar 2011 vil præsentere et forslag til revision

af Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendel-

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige områ-

de. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-forordningen har

til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse af den praktiske

anvendelse af Bruxelles I-forordningen har vist. Forslaget søger derfor at

fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers frie bevægelighed i

overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse. Forslaget

lægger bl.a. op til afskaffelse af eksekvatur samt en udvidelse af forord-

ningens anvendelsesområde til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden

for EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betyd-

ning. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på nu-

værende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at

burde tages endeligt stilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbart

overordnet set positiv over for forslaget.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-

ge område (Bruxelles I-forordningen) trådte i kraft i marts 2002 og udgør

grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i

Den Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvil-

ken retsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs af lan-

degrænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden

medlemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen

skulle forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og So-

ciale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter

forordningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af

forslag med henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har

udarbejdet en sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordnin-

gens anvendelse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurde-

ring, at den frie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere.

Det bør endvidere gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart og

uden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren bør

derfor generelt afskaffes for retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager,

hvor den stadig for ofte er nødvendig for at opnå fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser fra en anden medlemsstat.

På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af

Bruxelles I-forordningen (omarbejdning).

Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,

stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den alminde-

lige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og

Rådet skal vedtage forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

I kraft af en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet er

Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bru-

xelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grund-

lovens § 19 givet samtykke

†

til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen

trådte i kraft den 1. juli 2007.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretages

ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre

indholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt

eller kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kom-

missionen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændrin-

gerne, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betrag-

tes som opsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længe-

re vil gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de ek-

sisterende regler i Bruxelles I-forordningen.

Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse

af den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på.

Forslaget søger således at fjerne de resterende hindringer for retsafgørel-

sers frie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om gensidig

anerkendelse.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse

af eksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-

aftaler, voldgift, litispendens og indbyrdes sammenhængende krav samt

anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtræk gen-

nemgås nedenfor under punkt 2.2.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Eksekvatur

I medfør af Bruxelles I-forordningens artikel 38 kan en fremmed retsaf-

gørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel i den med-

lemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i én med-

lemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når den kom-

petente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det.

†

Jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har anført, at anmodninger om eksigibilitetspåtegninger

næsten altid imødekommes, og at anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-

landske retsafgørelser yderst sjældent afslås. Forslaget lægger derfor i

kapitel III op til at afskaffe eksekvaturproceduren for derved at søge at

opnå en egentlig fri bevægelighed for retsafgørelser i alle civil- og han-

delsretlige sager (dog undtaget sager om ærekrænkelser og gruppesøgs-

mål, jf. nedenfor). Det medfører, at retsafgørelser afsagt i en medlemsstat

fremover skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves

nogen særlig procedure, og som udgangspunkt uden at der er mulighed

for at rejse indsigelse mod anerkendelsen.

Samtidig med, at eksekvaturproceduren afskaffes, indføres en række pro-

cessuelle garantier, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en retfærdig ret-

tergang og hans ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 i EU’s charter

om grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt omfang.

Efter forslaget vil den sagsøgte kunne anfægte retsafgørelsen i domssta-

ten, hvis han ikke er blevet behørigt informeret om retssagen i den på-

gældende stat (manglende forkyndelse). Herudover indføres en begræn-

set prøvelse i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, således at den sagsøgte har

mulighed for at anfægte enhver anden formalitetsmangel, der kunne være

opstået under sagen ved den oprindelige ret, og som kan have medført en

krænkelse af hans ret til en retfærdig rettergang. Endelig kan sagsøgte

forhindre fuldbyrdelsen af retsafgørelsen, hvis den er uforenelig med en

anden retsafgørelse, der er blevet truffet i fuldbyrdelsesstaten eller – når

visse betingelser er opfyldt – i et andet land.

De indsigelser, der kan påberåbes mod fuldbyrdelse af den udenlandske

retsafgørelse, svarer i store træk til dem, der nu kan påberåbes inden for

rammerne af eksekvaturproceduren. Indsigelsen vedrørende formalitets-

mangler, der kunne være opstået under sagen ved den oprindelige ret, og

som kan have medført en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang,

er dog snævrere end den gældende indsigelse vedrørende grundlæggende

retsprincipper (ordre public), som også kan omfatte materielle spørgsmål.

Den nuværende retstilstand foreslås bibeholdt i forhold til sager om ære-

krænkelse og gruppesøgsmål. Forslaget lægger således op til at bibeholde

eksekvaturproceduren i sager om ærekrænkelse, hvor en privatperson gør

gældende, at hans ret til privatlivets fred og individets rettigheder er ble-

vet krænket af medierne. Det samme gør sig gældende vedrørende sager,

der anlægges af en gruppe sagsøgere, en repræsentativ organisation eller

et organ, der varetager almenvellet, med påstand om erstatning for skade,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er forvoldt en større gruppe sagsøgere ved ulovlig forretningspraksis

(gruppesøgsmål).

For disse sager vil en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, heller

ikke fremover få automatisk virkning i en anden medlemsstat. Retsafgø-

relsen skal først anerkendes og erklæres eksigibel. Forslaget lægger lige-

ledes op til at bibeholde de eksisterende afslagsgrunde, som f.eks. at an-

erkendelse af retsafgørelsen vil stride åbenbart imod medlemsstatens

grundlæggende retsprincipper (ordre public).

2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Bruxelles I-forordningens kompetenceregler finder (med visse undtagel-

ser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I disse tilfælde

henviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompeten-

cen”).

For at forbedre adgangen til retsvæsenet, retssikkerheden og beskyttelsen

af unionsborgere og EU-virksomheder i tvister med tilknytning til tredje-

lande lægger forslaget op til at harmonisere reglerne om retternes kompe-

tence på dette område.

Kompetencereglerne i Bruxelles I-forordningen foreslås derfor i artikel 4,

stk. 2, udvidet til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU (tred-

jelandssagsøgte).

Herudover indføres to yderligere værneting for retstvister, hvor sagsøgte

har bopæl eller hjemsted uden for EU.

Efter forslagets artikel 25 kan en person med bopæl eller hjemsted uden

for EU sagsøges på det sted, hvor løsøre, der tilhører den pågældende,

befinder sig, når værdien heraf ikke står i et urimeligt forhold til kravets

størrelse, og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat,

hvor sagen anlægges.

Derudover vil retterne i en medlemsstat i medfør af forslagets artikel 26

undtagelsesvis have kompetence, hvis der ikke er noget andet værneting i

medfør af forordningen, og rettens behandling af sagen er nødvendig for

at sikre en retfærdig rettergang eller adgang til retlig prøvelse. Det er

endvidere et krav, at retstvisten har tilstrækkelig tilknytning til den med-

lemsstat, hvor sagen anlægges (forum necessitatis).

Der foreslås endvidere indført en såkaldt litispendensregel for retstvister

om samme spørgsmål mellem de samme parter, der behandles ved retter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne i EU og i et tredjeland. I medfør af forslagets artikel 34 kan en ret i en

medlemsstat således undtagelsesvis udsætte sagen, hvis 1) sagen først er

blevet indbragt for en ret uden for EU, 2) den forventes at blive afgjort

inden for en rimelig frist, 3) afgørelsen vil kunne anerkendes og fuldbyr-

des i den pågældende medlemsstat, og 4) det er nødvendigt at udsætte

sagen af hensyn til en ordnet retspleje.

2.2.3. Værnetingsaftaler

Bruxelles I-forordningen kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-

gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.

Forslaget lægger imidlertid i artikel 32, stk. 2, op til at indføre en for-

trinsret for den i værnetingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin

egen kompetence (enekompetence – dvs. kun én ret er kompetent til at

behandle sagen), uanset om sagen først er indbragt for denne ret. Alle

andre retter skal udsætte sagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den

har kompetence, eller – hvis aftalen er ugyldig – erklæret sig inkompe-

tent. På den måde svækkes incitamentet til af taktiske grund at misbruge

sagsanlæg med henblik på at undergrave en gyldig værnetingsaftale.

Endvidere foreslås i artikel 23 en harmoniseret lovvalgsregel om den ma-

terielle gyldighed af værnetingsaftaler.

2.2.4. Forholdet mellem forordningen og voldgift

Voldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdet

for Bruxelles I-forordningen. Der lægges ikke med forslaget op til, at

voldgift fremover skal være omfattet af forordningens anvendelsesområ-

de, men forslaget indeholder en særlig regel om forholdet mellem vold-

gift og retssager. Forslaget forsøger derved at fjerne risikoen for parallel-

le sager og begrænse mulighederne for misbrug af retssager i et taktisk

øjemed.

Efter forslagets artikel 29, stk. 4, skal en ret, når en tvist indbringes for

den, og dens kompetence bestrides på grund af en voldgiftsaftale, udsætte

sagen, hvis tvisten allerede er indbragt for en voldgiftsret eller en ret i

den medlemsstat, hvor voldgiften skal finde sted. Efter forslagets artikel

33, stk. 3, skal en sag anses for at være anlagt ved en voldgiftsret, når en

part har udpeget en voldgiftsmand, eller når en part har anmodet om en

institutions, myndigheds eller rets bistand til at nedsætte en voldgiftsret.

2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af litispendensreglen i Bruxelles I-forordningens artikel 27, at

hvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem de

samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret

end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,

hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.

I forslagets artikel 29, stk. 2, indføres en tidsfrist, således at retten skal

fastslå sin kompetence inden seks måneder, medmindre dette er umuligt

på grund af ekstraordinære omstændigheder. Endvidere bestemmes det,

at der skal ske udveksling af oplysninger mellem de retter, som den

samme sag er indbragt for.

For så vidt angår søgsmål om indbyrdes sammenhængende krav, foreslås

det i artikel 30, stk. 2, at afskaffe kravet om, at det i henhold til national

ret skal være muligt at forene sagerne.

Hvis en ret i en medlemsstat har kompetence til at påkende sagens reali-

tet, tillægges retten i medfør af forslagets artikel 35 ligeledes kompetence

til at iværksætte de foreløbige, herunder sikrende retsmidler, som den

pågældende stats ret giver hjemmel til. Der kan f.eks. være tale om arrest

og forbud, der i dansk ret er reguleret i retsplejelovens kapitel 56 og 57.

Efter forslagets artikel 31 indføres endvidere en pligt for retterne til at

samarbejde, hvis sagen er under realitetsbehandling i en ret, og der ind-

gives en begæring til en ret i en anden medlemsstat om en foreløbig –

herunder sikrende – foranstaltning.

I medfør af forslagets artikel 40 giver en retsafgørelse uden videre ad-

gang til at anvende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til

loven i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevæ-

gelighed for de foranstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompe-

tence med hensyn til sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for

fri bevægelighed for foreløbige foranstaltninger, der træffes af en anden

ret end den, der har kompetence til at behandle sagens realitet.

2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Forslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre

adgangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetence-

reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslagets artikel 5, nr. 3, indføres således et værneting for tingslige ret-

tigheder. Det følger heraf, at retten på det sted, hvor løsøret befinder sig,

har kompetence til at behandle sagen.

Efter forslagets artikel 18 får arbejdstagerne adgang til at anlægge sag

mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet efter

Bruxelles I-forordningens regler om sagsanlæg mod flere sagsøgte (arti-

kel 6, stk. 1). Det medfører, at flere arbejdsgivere kan sagsøges, hvis en

arbejdsgiver har bopæl i en medlemsstat, og der er flere arbejdsgivere,

ved retten i den retskreds, hvor en af arbejdsgiverne har bopæl. Det er

herudover en betingelse, at kravene er så snævert forbundne, at det er øn-

skeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige

retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig. Der er

tale om forslag om genindførelse af en regel, der tidligere fandtes i Bru-

xelles-konventionen fra 1968.

Efter forslagets artikel 22, stk. 1, litra b, indføres der mulighed for at ind-

gå værnetingsaftaler (dvs. aftaler om, hvilken ret der er kompetent) for

tvister om erhvervslejemål.

Det foreslås, at det skal være lovpligtigt at informere sagsøgte om rets-

virkningerne af ikke at gøre indsigelse mod rettens kompetence, når den

pågældende møder i retten.

Forslaget til forordning fastsætter endelig en række tidsfrister, inden for

hvilke domstolene skal træffe afgørelse i sagerne, samt tidsfrister inden

for hvilke en afgørelse kan appelleres. Der fastsættes endvidere en under-

retningspligt i tilfælde, hvor tidsfristerne ikke kan overholdes.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetente

myndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andre

bilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse af

forslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragt-

ning nr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en

bestemt ret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte ind-

stævnes for en ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed

kunne forudse som muligt værneting. Det foreslås endvidere tilføjet, at

dette navnlig er vigtigt i tvister angående forpligtelser uden for kontrakt,

der er opstået i forbindelse med krænkelser af privatlivets fred og af indi-

videts rettigheder, herunder ærekrænkelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

3.1. Bruxelles I-forordningen

3.1.1. Forordningens anvendelsesområde

Som beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraft

af parallelaftalen herom og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bru-

xelles I-forordningen m.v. – en del af gældende dansk ret. Eventuelle

ændringer af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindre

Danmark ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændrin-

ger i dansk ret.

Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af

lov om Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om

værneting i stedet for retsplejelovens værnetingsregler.

Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterne

om, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-

ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

civile sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennem-

førelse af retssager på tværs af grænserne inden for EU.

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, at

forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område

uanset domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter såle-

des privatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område.

Forordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og admini-

strative anliggender og undtager også specifikt en række områder, herun-

der person-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sik-

ring og voldgift.

Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-

ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18.

december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholds-

pligtforordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som føl-

ge af retsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelse

i Danmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-

forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forord-

ningens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennem-

førelse af underholdspligtsforordningen.

3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetenceregler

Kapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole

der er kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forord-

ningens kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en med-

lemsstats område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder na-

tionale kompetenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder

umiddelbart i medlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale vær-

netingsregler. Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forord-

ningens udgangspunkt, at kompetencen afgøres af de nationale værne-

tingsregler i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt.

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Det

afgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,

hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen

fastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske

personer.

De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-

vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).

Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.

Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en række

alterna-

tive

kompetenceregler på særlige områder:

En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel

5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den

forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernes

leveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.

Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt,

erstatning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filia-

ler og lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af

bjærgeløn.

Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sager

med flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med

brugen eller driften af et skib).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikrings-

sager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler.

Udgangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede el-

ler den begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges til

at føre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende er

sagsøger eller sagsøgt.

Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-

tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-

skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).

I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fast

ejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl

- afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.

Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-

aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og

skal opfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden

for at indgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstager-

forhold. En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i

retten uden at bestride rettens kompetence (artikel 24).

Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,

retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne i

en anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).

Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-

gens behandling:

Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i

en anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af

egen drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har

bopæl i landet, ikke giver møde.

Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen af

sager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammen-

hængende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen inde-

holder endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs.

hvornår en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende

sag mellem de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat

(artikel 30). Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene

i medlemslandenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens

indtræder, da nogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retten for afgørende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på

tidspunktet for forkyndelse for sagsøgte.

3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.

Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens

reglerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgø-

relser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelse

truffet af en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuld-

byrdelsesordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostninger

er ligeledes omfattet.

Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vi-

dere anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelses-

landet prøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestri-

des det, at afgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandet

prøve, om der foreligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor.

Retten kan derimod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen mate-

rielt er rigtig.

En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-

lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten ved

en særlig procedure – den såkaldte

eksekvaturprocedure.

Eksekvaturpro-

ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikke

omfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-

kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.

Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende en

retsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen inde-

bærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at rets-

afgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag om

samme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.

Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter

en eksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal

anerkendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende

sag, er denne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendel-

se, hvis det har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke til-

fælde retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet

medlemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet

tilfælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsen

åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, hvor den gøres gældende.

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som

udeblevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde,

medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørel-

sen, selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig med

andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge af

forordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-

komme i praksis.

Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-

ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, eller

hvis retsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence.

Det er i øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen stri-

der mod forordningens kompetenceregler.

Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel

til under visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civil-

retlige krav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en

uagtsom lovovertrædelse.

Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret gen-

optaget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsætte

sagen, jf. forordningens artikel 37.

Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af

artikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor

afgørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørel-

sen efter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter en

særlig procedure, den såkaldte

eksekvaturprocedure.

En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over

for den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemssta-

ten. For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kom-

petence, dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes overfor, afgø-

res af den forpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens

artikel 39).

Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunkt

overladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog

visse bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår såle-

des, at anmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en

attest udfærdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formu-

laren i bilag V til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørel-

sen kan fuldbyrdes i domsstaten.

I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle

betingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder

de nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed,

og om en anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordnin-

gens artikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte

indsigelser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formel-

le betingelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen

meddeles den, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmod-

ningen imødekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.

Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund som

nævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-

læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.

var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med en

appel.

Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-

gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,

jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.

Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt

afgørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,

hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod

er der ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten

fastslår, at retsafgørelsen ikke er eksigibel.

I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsæt-

te deres bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles

efter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at er-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klære en afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som

nævnt i artikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.

Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen,

såfremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genop-

taget, eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere be-

tinge fuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.

Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstan-

sens afgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks

vedkommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne ind-

bringes for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. pa-

rallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.

Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjem-

mel til at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler

er det eneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan

appelleres eller er under appel.

Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel

48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan på-

lægges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at på-

gældende er udlænding (artikel 51).

Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og om-

kostninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under

eksekvatursagen (artikel 50).

Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i

forbindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel

52).

Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de nati-

onale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende

vil sige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.

3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

Forordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om

officielt bekræftede dokumenter og retsforlig.

Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er

udstedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter for-

ordningens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal forstås ved »officielt bekræftet dokument«, men der sigtes bl.a. til en

ordning, der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte

et privat dokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.

Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres

eksigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for

officielt bekræftede dokumenter.

Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et of-

ficielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt

fuldbyrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i

fuldbyrdelseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter

deres indhold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.

3.1.5. Øvrige spørgsmål

Forordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-

melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridi-

ske personers hjemsted.

Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. For-

ordningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter eller

nationale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regule-

rer retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser, jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstat-

ter forordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.

Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og

70). For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. ok-

tober 1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om an-

erkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nor-

diske domskonvention).

Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører kon-

ventioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder

fastsætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser.

Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttende

bestemmelser.

3.2. Lugano-konventionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater

(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om

retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige

sager, herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater,

Schweiz, Norge og Island tilsluttet sig konventionen.

Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelles

konvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af

retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte

stater uden for EU.

I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-

forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, der

gælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-

medlemsstaterne og de øvrige kontraherende stater i Lugano-

konventionen, blev der indledt forhandlinger om en ny konvention, der

skulle opdatere den eksisterende Lugano-konvention. Den nye Lugano-

konvention blev undertegnet den 30. oktober 2007 og trådte i kraft den 1.

januar 2010.

Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske

med Bruxelles I-forordningens regler.

3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kon-

traherende stat i Lugano-konventionen

I dansk ret er spørgsmålet om, hvorvidt personer og virksomheder mv.,

der ikke har bopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i

Lugano-konventionen, kan sagsøges ved domstole her i landet, reguleret

i retsplejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.

Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler

anlægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer m.v., såfremt

fremsættelsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud

for aftalens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispo-

sitioner, der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan der

endvidere anlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værne-

tingsregler har kompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237),

filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelses-

værnetinget (§ 242), retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt vær-

neting (§ 245). En person, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherende

stat i Lugano-konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formue-

retsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i rets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan både

fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her i landet,

hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, be-

finder sig (§ 246, stk. 3).

3.4. Voldgift

I dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,

som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af

24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.

Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister,

der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand

afvises fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller vold-

giftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således

kun efter påstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene

som udgangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgifts-

aftale, der omfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder

for, at domstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i

Danmark, uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.

Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledt

voldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-

der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten ef-

ter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten under

denne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-

fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldig

voldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-

lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.

Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som

omfatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises,

hvis sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke,

hvis voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.

Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af §

8, stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår

spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompeten-

ce, kun kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved vold-

gift. Domstolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den

samme tvist, der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,

kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-

delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.

Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte forelø-

bige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes

aftale skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at en

tvist skal afgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at

domstolene iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse

efter retsplejelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssa-

gen er indledt eller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en

part således få foretaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevis-

sikring efter retsplejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelser

for at få foretaget disse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få

gennemført tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når

betingelserne efter retsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad

enten der er tale om udlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end penge-

krav, overtagelse til brugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar

fogedforretning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelse

med parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen med-

dele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver

godkendelse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.

Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes gennemførelsen af for-

slaget at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en gennem-

førelse i givet fald bl.a. vil kunne kræve ændringer i lov nr. 1536 af 20.

december om Bruxelles I-forordningen m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning vurderes ikke at have statsfinansielle konsekven-

ser af betydning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Ad-

vokater, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Vold-

giftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut

for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsfor-

ening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Uni-

versitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-

tet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juri-

disk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Århus (Juridisk Institut), Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-

Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Læge-

middelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Branchefor-

ening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,

Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorga-

nisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,

Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund,

Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af Registre-

rede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans og Leasing, Boligselska-

bernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, og Retssikkerheds-

fonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. marts 2011.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med

den gældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og for-

holdet mellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret og derfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er end-

videre nødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne

angående sagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe

lige vilkår for virksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre,

at de rettigheder, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan hånd-

hæves. Dette kan ikke gennemføres af medlemsstaterne alene.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tages endeligt stilling til forslaget.

Danmark er dog umiddelbart overordnet set positiv over for forslaget.

Der vil dog være en række punkter, som må søges afklaret nærmere un-

der de kommende forhandlinger.

Som nævnt i redegørelse af 13. januar 2011 til Folketingets Retsudvalg

om status for initiativer vedrørende injurieturisme vil Justitsministeriet

afhængig af udfaldet af verserende præjudicielle sager ved EU-

Domstolen vedrørende fortolkningen af Bruxelles I-forordningens artikel

5, nr. 3, overveje, om den nye præambelbetragtning nr. 13 vedrørende

kriteriet nær tilknytning er tilstrækkelig i forhold til problemstillingen

med injurieturisme.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været behandlet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 31. januar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 2. februar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: E-justice. Rådskonklusioner om integration af

hjemmesiden for Det europæiske retlige netværk på det civile og

handelsretlige område (EJN) (http://ec.europa.eu/civiljustice) i e-

justice-portalen.

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold.

På rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det under

tysk formandskab besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-law-

arbejdsgruppen (e-justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”,

hvorved forstås anvendelse af informations- og kommunikationsteknolo-

gi på det retlige område. Arbejdsgruppen har navnlig arbejdet med den

nu etablerede fælles europæiske e-justice-portal

(https://e-

justice.europa.eu) og arbejder videre med udvidelse af portalen. E-

justice-portalen har til formål at formidle oplysninger om medlemsstater-

nes retssystemer og at forbedre mulighederne for at anvende elektroniske

redskaber i sager med aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennem

etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i

stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre, herunder in-

solvensregistre. E-justice-portalen vil på sigt også kunne danne rammen

for bevisoptagelse eller bevisførelse i andre medlemsstater under anven-

delse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgruppen arbejder endvidere med

mulighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fælles

standarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blev

vedtaget en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, og på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådet

forelagt en køreplan med oplysninger om mål og tidshorisonten for de

enkelte e-justice-projekter. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv

over for arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillig-

hed og fremme af ”best practice” og standarder.

På rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 forventes det, at et udkast til

rådskonklusioner om at integrere hjemmesiden for Det europæiske retli-

ge netværk på det civile og handelsretlige område (EJN)

(http://ec.europa.eu/civiljustice) i e-justice-portalen vil blive forelagt Rå-

det til vedtagelse.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-

ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at

støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. anvendelse af informations- og kom-

munikationsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen vedrørende

juridisk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situatio-

nen med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere

mulighederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen, som med virkning fra 1. juli

2010 kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice)), der udgør et koordineren-

de forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien på det retlige område.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-

arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) til at fortsætte ar-

bejdet med e-justice i overensstemmelse med de prioriteringer, som ar-

bejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.

E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-

ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en

tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-

arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) en flerårig hand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af

2009.

Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder

for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.

På rådsmødet (miljø) den 22. december 2009 vedtog Rådet en række

rådskonklusioner om et fælles identifikationssystem for national rets-

praksis (European Case-Law Identifier (ECLI)).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådet

forelagt en køreplan, som indeholder oplysninger om mål og tidshorison-

ten for de enkelte e-justice-projekter.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.

Det bemærkes, at e-justice-arbejdet tidligere er blevet drøftet på flere

rådsmøder (retlige og indre anliggender) og uformelle rådsmøder (retlige

og indre anliggender). Rådet har således flere gange fået forelagt rappor-

ter fra e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) om

status for arbejdet med at fremme e-justice. Senest fik Rådet forelagt en

rapport om status for arbejdet med at fremme e-justice på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender)

den 2.-3. december 2011.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-

arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.

Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-

retsakter med henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i

givet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det

overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV

(nu tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Det bemærkes i den forbindelse, at det i e-law-arbejdsgruppen (e-justice)

overvejes at foretage en analyse af, om der er behov for et eventuelt bin-

dende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice,

og den permanente arbejds-

gruppe i rådsregi, der som nævnt kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-

justice), blev nedsat.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem. Som anført ovenfor overvejes det

dog i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) at foretage en analyse af, om der

er behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

Den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk

justice, som Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. november 2008,

fastsætter bl.a.:

At spørgsmålene vedrørende europæisk e-justice er af horisontal

karakter, dvs. at spørgsmålene ikke er begrænset til bestemte

retsområder.

At arbejdet med e-justice skal være af

teknisk og

ikke-

lovgivningsmæssig karakter, men skal foregå i samarbejde med

de rådsorganer, der har kompetence til at behandle lovgivnings-

mæssige forslag.

At der inden udgangen af 2009

skal etableres en teknisk platform

på europæisk plan, der giver adgang til eksisterende eller fremti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dige elektroniske systemer på det retlige område på nationalt, fæl-

lesskabs- og – hvor det måtte være relevant – internationalt plan

(e-justice-portalen).

At e-justice-projektet i højere grad skal inddrage alle medlems-

staterne.

At der skal være tale om et decentralt system på europæisk plan,

der forbinder de eksisterende systemer i medlemsstaterne med

hinanden.

Køreplanen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelagde

formandskabet endvidere en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet.

Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tidshorisonten for de en-

kelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om adgang til lovgivning og pro-

jektet om sammenkobling af insolvensregistre.

E-justice-portalen

E-law-arbejdsgruppen (e-justice) har indtil videre navnlig koncentreret

sig om arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu),

der efter en forsinkelse

på grund af tekniske vanskeligheder blev lanceret i forbindelse med det

uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010.

E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-

nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige og

administrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre

tilgængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og juristernes

daglige arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.

Kommissionen arbejder nu på anden version af e-justice-portalen, som

udbygges

med oplysninger om bl.a. sigtedes og forurettedes rettigheder i

straffesager.

Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat en

teknisk ekspertgruppe,

som Danmark for tiden ikke deltager i.

På et møde i e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-

justice)) i efteråret 2009 præsenterede det svenske formandskab et do-

kument om ansvaret for administration af portalens indhold. I forbindelse

med lanceringen af portalen har medlemsstaterne overtaget ansvaret for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne står herefter selv for at

revidere og opdatere indholdet og uploade det på siderne, og det fremgår

af hver enkelt side på portalen, hvem der har ansvaret for siden. Der er i

hver medlemsstat udpeget en kontaktperson for de nationale sider. Det

kan i den forbindelse oplyses, at der alene er tale om et begrænset antal

sider for den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a.

fortsat vil have ansvaret for oversættelse af indholdet på medlemsstater-

nes sider.

På et af de seneste møder

i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) fremlagde

formandskabet et dokument om procedurer for introduktion af nye emner

på e-justice-portalen. Der var enighed om, at nye emner kan foreslås af

Kommissionen, de enkelte medlemsstater eller arbejdsgruppen, og at be-

slutningen om introduktion af emnerne herefter træffes af arbejdsgrup-

pen.

Formandskabet fremlagde

endvidere et dokument med ideer til

medlemsstaternes promovering af e-justice-portalen. Det kan oplyses, at

der på Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens hjemmesider er oplys-

ninger om e-justice-portalen og links dertil.

Adgang til registre

Hensigten er, at e-justice-portalen på sigt

skal kunne danne grundlag for,

at retlige aktører og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til

de forskellige registre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. krimi-

nalregistre, tinglysnings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der

arbejdes således hen imod, at portalen kommer til at indeholde en række

forskellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af porta-

len i stand til elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlems-

staters registre samtidig via e-justice-portalen. Det er arbejdsgruppens

opfattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternes

insolvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesom

enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-

det ikke eksisterer et insolvensregister.

”Find en advokat” mv.

E-justice-portalen indeholder

endvidere

informationer om advokater og

notarer. E-law-arbejdsgruppens hensigt er, at der endvidere vil blive ad-

gang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det bemær-

kes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i flere an-

dre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der således ikke er

tale om en særskilt juridisk profession. Det er under overvejelse i ar-

bejdsgruppen også at lade portalen indeholde oplysninger om mæglere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fogeder og

andre udvalgte personalegrupper ved retterne. Danmark har

tilkendegivet, at man i Danmark som udgangspunkt retter henvendelse til

retten og ikke til en bestemt medarbejder ved retten.

Videokonferencer

Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager med

aktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-

justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice) en underar-

bejdsgruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark,

der skulle undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholds-

mæssige rammer for afholdelse af videokonferencer på tværs af lande-

grænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget

sigte på at udveksle erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en

manual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. I første

halvdel af 2010 er der blevet indhentet oplysninger om videokonference-

udstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen. Der er

opsat videokonferenceudstyr i flere danske retter og arresthuse, i Sand-

holmlejren og i Syd- og Sønderjyllands Politi, men systemet er indtil vi-

dere et lukket system, som ikke kan anvendes til grænseoverskridende

videokonferencer. Det er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) blevet over-

vejet, om der er behov for etablering af et online bookingsystem for vi-

deokonferencer mellem medlemsstaternes domstole. Indtil videre har

man dog ikke fundet behov herfor.

Retspraksis

E-law-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fælles

identifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)

den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et

fælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-Law

Identifier (ECLI)). Af disse rådskonklusioner fremgår bl.a., at e-law-

arbejdsgruppen inden udgangen af 2010 skal forelægge en rapport om

implementering af det fælles identifikationssystem (European Case-Law

Identifier (ECLI)) og fælles standarder for oplysninger (metadata) om

national retspraksis for Rådet. Rapporten, som er afgivet af arbejdsgrup-

pen,

blev

forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2010. Det fremgår bl.a. af rapporten, at det er frivilligt,

om medlemsstaterne vil implementere identifikationssystemet mv. Rap-

porten refererer desuden til et udkast til rådskonklusioner om anbefaling

af introduktion af det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles stan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis, der blev udar-

bejdet i foråret 2010. På rådsmødet

den 2.-3. december 2010 fik

Rådet

desuden

forelagt dette udkast til rådskonklusioner til vedtagelse. Dom-

stolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen arbejder på at etablere en offentlig

domsdatabase inden for de næste to år, og at det fælles identifikationssy-

stem (ECLI) og fælles standarder for oplysninger (metadata) om national

retspraksis vil blive implementeret i domsdatabasen.

Juridiske glossarer

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med

udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer

eller oversættelser) til e-justice-portalen. Efter ønske fra en række med-

lemsstater arbejder Kommissionen sammen med enkelte medlemsstater

for tiden på et udkast til glossar på insolvensrettens område.

Integration af EJN-hjemmesiden

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011

forventes det, at et udkast til rådskonklusioner om integration af hjemme-

siden for Det europæiske retlige netværk på det civile og handelsretlige

område (EJN) i e-justice-portalen vil blive forelagt Rådet til vedtagelse.

EJN er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001, som

er ændret ved beslutning 568/2009/EF af 18. juni 2009. EJN har til for-

mål at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne på det civile og han-

delsretlige område. Netværket har bl.a. til opgave at udforme, gradvist

etablere og ajourføre en hjemmeside, der er tilgængelig for offentlighe-

den (http://ec.europa.eu/civiljustice).

Tanken er, at e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu) skal være en

”one-stop-shop” for europæisk ret. Ved at samle informationerne om

europæisk ret ét sted øges overskueligheden for borgerne og juristerne,

ligesom overlap og dobbeltarbejde i videre omfang undgås.

Udkastet til rådskonklusioner har til formål at åbne for integration af

EJN-hjemmesiden i e-justice-portalen.

Det bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er medlem

af EJN, hvilket vil fremgå af udkastet til rådskonklusioner. Danmark har

derfor hidtil ikke bidraget til udformningen, den gradvise etablering og

ajourføring af EJN-hjemmesiden og vil heller ikke efter den forventede

vedtagelse af rådskonklusionerne komme til at bidrage til arbejdet med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EJN-siderne. Rådskonklusionerne vil på den baggrund ikke have betyd-

ning for Danmark.

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og

koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-

staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af portalen,

og hvordan den skal vedligeholdes, vil det kunne medføre merarbejde for

domstolene.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-

arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) den 18. september

2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-

ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-

stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt

kunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være

decentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-

lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten

kan og ønsker at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 31. januar 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender)

den 2.-3. december 2010.