Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 4
Offentligt
955462_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
10. februar 2011
Internationalt
Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. –
25. februar 2011
Dagsordenspunkt 23): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og
Tyrkiet vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold ........................................................2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
955462_0002.png
Dagsordenspunkt 23): Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og
Tyrkiet vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold
Revideret notat – ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 3. – 4. juni 2010 er
markeret med kursiv.
Forbehold:
Sagen er omfattet af det danske forbehold.
Resumé:
Kommissionen er tæt på at afslutte forhandlingerne med Tyrkiet om en tilbagetagelsesaftale,
idet de er nået til enighed om ordlyden af et udkast til teksten vedrørende de sidste udestå-
ender i tilbagetagelsesaftalen. Kommissionen ventes på rådsmødet at orientere om status,
og der vil om muligt blive søgt politisk enighed om teksten. Det kan dog ikke udelukkes, at
Kommissionen inden rådsmødet fremsætter forslag til rådsafgørelser om Unionens under-
tegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet. Rådsafgørelserne har ingen
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af for-
beholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for indgåelse af en til-
bagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet og vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til
efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2002
mandat til at føre forhandlinger med Tyrkiet med henblik på indgåelse af en aftale om tilbag-
etagelse mellem Fællesskabet (nu Unionen) og Tyrkiet.
Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-
tegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Tyrkiet om tilbagetagelse af personer
med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag forventes fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæi-
ske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 79, nr. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og
6, litra a.
Forslag om undertegnelse skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Forlag om indgåelse
af aftalen vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel
2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
955462_0003.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.- 4. juni 2010
orienterede
Kommissionen
om fremskridt i forhandlingerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. – 25. februar 2011 eller på et snarligt
rådsmøde derefter ventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen vedtaget.
Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et ef-
terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.
2. Formål og indhold
Forhandlingerne mellem Kommissionen og Tyrkiet om en tilbagetagelsesaftale er nu gået
ind i den afsluttende fase. Når forhandlingerne er afsluttet, vil Kommissionen snarest derefter
fremsætte forslag om undertegnelse og indgåelse af aftalen. Disse forslag foreligger endnu
ikke.
Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person,
der på Unionens vegne skal undertegne aftalen mellem Unionen og Tyrkiet. Den anden
rådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Unio-
nens vegne.
Tilbagetagelsesaftalen ventes blandt andet at fastslå parternes forpligtelse til at tilbagetage
egne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Tyrkiets område, samt – under
visse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
på Unionens eller Tyrkiets område.
Aftalen ventes endvidere at indeholde bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vil-
kår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationa-
litet og udstedelse af rejsedokumenter.
Aftalen ventes tillige at indeholde bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i
forbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.
Der vil i tilknytning til aftalen være indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og
Tyrkiet snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.
3.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er
omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender.
Unionens aftale
om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Tyrkiet for-
ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
955462_0004.png
4.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet og
vil tage vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De andre lande støtter Kommissionens bestræbelser på at afslutte forhandlingerne med Tyr-
kiet om en tilbagetagelsesaftale og ventes at støtte vedtagelsen af forslagene, når disse fo-
religger.
6. Høring
Sagen har senest været sendt i skriftlig høring den 8. februar 2011 i Specialudvalget vedrø-
rende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 24. - 25. februar 2011.
Sagen har
tidligere
været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-
vandringssamarbejdet (SPAIS).
Amnesty International har den 7. april 2010 indsendt bemærkninger til sagen, hvori de giver
udtryk for stærk bekymring for, at Danmark og EU med en kommende aftale med Tyrkiet kan
risikere at bryde non-refoulement princippet, hvis det viser sig, at tredjelandsstatsborgere
udvises fra Tyrkiet uden at have haft mulighed for at søge asyl, hvis de reelt havde krav på
beskyttelse.
Amnesty International håber på denne baggrund, at EU og Danmark vil genoverveje be-
stemmelserne om udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en tilbageta-
gelsesaftale med Tyrkiet.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, v) godkende aftalen,
hvilket vil ske efter undertegnelsen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Tyrkiet om tilbagetagelse via en af-
tale mellem EU og Tyrkiet. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
955462_0005.png
En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Tyrkiet forventes ikke at have hver-
ken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-
ge konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen
har
tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
forud for rådsmødet den 3. – 4. juni 2010.
Side 5