Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
1
400.E.11.Iran
MENA
18. februar 2011
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den
21. februar 2011.
I forlængelse af udenrigsministerens forelæggelse i Folketingets
Europaudvalg den 11. februar 2011 af rådsmødet (almindelige
anliggender og udenrigsanliggender) den 21. februar 2011 kan følgende
oplyses:
Udenrigsrepræsentant Ashton har besluttet at sætte Iran på dagsordenen
for rådsmødet. Punktet forelægges til orientering. Der henvises til
vedlagte samlenotat.
Menneskerettighedssituationen i Iran er forværret. Undertrykkelsen af
oppositionelle kræfter blev i kølvandet på 2009-valget intensiveret
kraftigt. Der er idømt dødsdomme efter retsprocesser, som ligger langt
fra internationale standarder.
Den 29. januar 2011 blev den iransk/nederlandske statsborger Zahra
Bahrami henrettet af de iranske myndigheder. Udenrigsrepræsentant
Ashton har fordømt henrettelsen og opfordret Iran til at standse alle
udestående henrettelsesdomme og erklære et moratorium for brugen af
dødsstraf. Den danske regering lægger vægt på, at EU fortsætter en fælles
konsekvent og fast linje i forhold til Iran, herunder på
menneskerettighedsområdet.