Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 4
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 28. februar 2011
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
den 21. februar 2011
REDEGØRELSE
1. Opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 4. februar 2011
samt 2. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2011
Der blev udtrykt tilfredshed med DER-konklusionerne om energi og innovation, som inde-
holdte en række vigtige deadlines og mål, som man nu måtte følge op på. Kommissionen un-
derstregede behovet for en øget indsats, hvis man skulle nå 2020-målsætningen om energief-
fektivitet. Der var en kort præsentation af dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd i
marts, som først og fremmest ville stå i den økonomiske pakkes tegn, men hvor der også ven-
tedes en drøftelse af udviklingen i de sydlige nabolande samt valg af nyt ECB-
bestyrelsesmedlem.
3. Samhørighedspolitik
Kommissionen understregede indledningsvist den positive betydning af tematisk koncentrati-
on, for at opnå en kritisk masse bag Europa 2020-målsætninger. Der var på mødet bred op-
bakning hertil samt et generelt ønske om at forenkle forvaltningen af samhørighedspolitikken.
En række lande tilføjede dog samtidigt, at der måtte være tilstrækkeligt fleksibilitet til at tilpas-
se indsatsen til forholdene i de enkelte regioner, som modtog strukturfondsbistand. Nogle få
lande nævnte endvidere sammenhængen mellem tilpasninger af samhørighedspolitikken og
budgetkonsolidering. Enkelte lande var kritiske over for Kommissionens overvejelser om æn-
dringer i programmeringen og anvendelse af konditionalitet.
4. EU’s målrettede foranstaltninger i forhold til Zimbabwe
Punktet blev vedtaget uden debat på rådsmødet (økonomi og finans) den 15. februar 2011.
5. Sahel samt 6. Somalia/Afrikas horn
EU’s udenrigsrepræsentant Ashton redegjorde for status for udarbejdelsen af strategier vedrø-
rende Sahel og Afrikas Horn, idet hun understregede, at man stræbte mod tekster, der var
konkrete, realistiske og velgennemtænkte. For begge dokumenters vedkommende forventede
man at kunne præsentere udkast på rådsmødet i marts 2011. For så vidt angik Sahel blev den
tætte sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling fremhævet, ligesom behovet for at fremme
et tættere samarbejde mellem landene i regionen blev understreget. Vedrørende Afrikas Horn
ville der være fokus på Somalia og Sudan, som var de to lande, hvor EU hidtil havde været
mest engageret. EU’s udenrigsrepræsentant Ashton berørte endvidere kort status for indsatsen
for bekæmpelse af pirateri samt opfordrede til, at EU fastholdt sin støtte til FN’s indsats på
Hornet og samarbejdet med øvrige internationale partnere.