Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3067 - økofin Bilag 1
Offentligt
952546_0001.png
3. februar 2011
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 15. februar
2011
1) Styrket økonomisk samarbejde i EU – status for arbejdet
a) Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende og korrigerende del, effektiv håndhævel-
se af budgetovervågningen i euroområdet og nationale budgetmæssige rammer
-
Politisk drøftelse
KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524 og KOM(2010) 526
b) En bredere makroøkonomisk overvågning
-
Politisk drøftelse
Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, KOM(2010) 527
Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i
euroområdet, KOM(2010) 525
2) Rentebeskatningsdirektivet
-
Orienterende debat
KOM(2008) 727
3) Antisvigaftale med Liechtenstein og andre tredjelande
-
Orienterende debat
KOM-dokument foreligger ikke
4) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011
a) EU 2020: Anbefalinger vedr. makroøkonomiske og strukturelle udfordringer
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
b) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank
-
Rådsindstilling til Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke
5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltag foretaget af
Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland
-
Rådskonklusioner
KOM(2011) 22
6) Forberedelse af G20-finansministermøde den 17.-18. februar 2011
-
Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)
KOM-dokument foreligger ikke
Side 24
Side 14
Side 3
Side 7
Side 20
Side 28
Side 30
Side 37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
7) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009
-
Rådshenstilling
KOM-dokument foreligger ikke
8) Retningslinjer for EU-budgettet i 2012
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Side 43
Side 53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Dagsordenspunkt 1a:
Styrket økonomisk samarbejde i EU – status for ar-
bejdet: Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende
og korrigerende del, effektiv håndhævelse af bud-
getovervågningen i euroområdet og nationale bud-
getmæssige rammer
Resumé
EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe udmøntningen af Taskforcens forslag til
styrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af Kommissionens forslag til retsakter ved-
rørende Stabilitets- og Vækstpagten mv. Der sigtes efter politisk enighed om retsakterne i Rådet
på ECOFIN i marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet med det
mål, at reformen kan være færdig i sommeren 2011. Der tegner sig overordnet et billede af rets-
akter til politisk vedtagelse i Rådet, som er i overensstemmelse med Taskforce-rapporten og inden
for rammerne af den danske holdning hertil.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den
18. januar 2011, der fortsat er dækkende for forslagene vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten
samt nationale budgetmæssige rammer, og derudover samlenotater oversendt forud for ECOFIN
den 18. maj 2010, 8. juni 2010, 13. juli 2010, 7. september 2010, 19. oktober 2010 og 7.
december 2010.
KOM(2010)522, KOM(2010)523, KOM(2010)524 og KOM(2010)526
Baggrund og indhold
Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,
der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- og
grundnotater
om
KOM(2010)522,
KOM(2010)523,
KOM(2010)524,
KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527.
På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen
under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre en
rapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseret
af DER.
EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council Working
Group’ (AHWG)) den konkrete udmøntning af Taskforcens rapport i en reform
af det økonomiske samarbejde på basis af Kommissionens forslag til retsakter.
Der forhandles således om konkrete ændringer af Kommissionens forslag til rets-
akter vedrørende ændringer af Stabilitets- og Vækstpagten mv. mhp. at implemen-
tere Taskforcens anbefalinger i forslagene. På basis af arbejdet i rådsarbejdsgrup-
pen sigtes der efter politisk enighed vedrørende reformen i Rådet på ECOFIN i
marts 2011 og efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet med det mål,
at reformen af det økonomiske samarbejde kan være færdig i sommeren 2011. Det
er således rådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter – bestående
af Kommissionens forslag til retsakter, hvor rådsarbejdsgruppen foretager æn-
dringer, der afspejler Taskforce-rapporten – som fremlægges på ECOFIN mhp.
politisk enighed i Rådet.
I rådsarbejdsgruppen drøftes således følgende forslag:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-
tens forebyggende del)
Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-
tens korrigerende del)
Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-
det (kun eurolandene har stemmeret)
Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer
Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-
økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)
For nærmere uddybning af forslagene 1-4, se samlenotat oversendt ifm. ECOFIN
den 18. januar 2011. For uddybning af forslagene 5 og 6, se dagsordenspunkt 1b.
På ECOFIN den 15. februar ventes man at vurdere status for de tekniske for-
handlinger, og hvor der vil blive sat retningslinjer for arbejdet frem mod den ven-
tede drøftelse mhp. politisk enighed på ECOFIN den 15. marts.
Hjemmelsgrundlag
Ad 1): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabili-
tets- og Vækstpagtens forebyggende del) har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6,
og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel
294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-
Parlamentet.
Ad 2): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabili-
tets- og Vækstpagtens korrigerende del) har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14,
2. afsnit, og skal behandles efter en særlig lovgivningsprocedure, hvorefter Rådet
træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den
Europæiske Centralbank.
Ad 3): Kommissionens forslag om en forordning om effektiv håndhævelse af
budgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i TEUF artikel 136 og TEUF
artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,
jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen
med Europa-Parlamentet.
Ad 4): Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæs-
sige rammer har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14, 3. afsnit, hvorefter Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag til et styrket økonomisk
samarbejde i EU er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN den 18. januar 2011.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor
En række af forslagene i Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-
landenes budgetmæssige rammer vedrører områder, der på nuværende tidspunkt
ikke er lovreguleret. I Danmark er de statslige udgifter fastlagt i de årlige finanslo-
ve. Danmark har imidlertid ikke en budgetlov, som opstiller regler og rammer for
bevillingssystemet og de årlige finanslove. Der eksisterer heller ikke en lovregule-
ring af koordineringsmekanismer vedrørende budgetmæssige spørgsmål på tværs
af stat, region og kommune.
De øvrige forslag vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige
rammer må forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgede
krav til statistik og øgede krav til de grundlæggende regnskabssystemer i stat og
kommuner. Konsekvenserne vil dog afhænge af forslagets endelige udformning
og gennemførelse og kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt. Udgif-
terne afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme. Hvis ud-
gifterne ikke kan afholdes inden for ressortministeriets ramme, vil sagen skulle
forelægges for regeringens Økonomiudvalg.
De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer der styrker efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, her-
under reglerne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud samt reglerne om
at sikre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som er konsistente med en
holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, har positive samfunds-
økonomiske konsekvenser.
Forslaget, der kun vedrører eurolandene, har ikke direkte konsekvenser for Dan-
mark.
Høring
Forslagene har ikke været sendt i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk
samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-
entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens
meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev
endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen i
forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.
september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til
forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober
2010. Folketingets Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. status-
rapport for forhandlingerne til orientering i forbindelse med forelæggelsen af
ECOFIN den 7. december 2010 samt forelagt samlenotat vedr. status for arbejdet
frem mod politisk enighed i Rådet til forhandlingsoplæg fsva. pkt. 1, 2 og 4 og til
orientering fsva. punkt 3 (hvor Danmark ikke har stemmeret) i forbindelse med
forelæggelsen af ECOFIN den 18. januar 2011.
Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010
(KOM(2010)522,
KOM(2010)523,
KOM(2010)524,
KOM(2010)525,
KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den
23. november 2010.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til Taskforce-
rapporten – generelt støtte de forslag til retsakter, som kan forventes på basis af
de igangværende drøftelser i rådsarbejdsgruppen om ændringer i Kommissionens
forslag vedrørende forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens fore-
byggende del, forslaget til forordning om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens
korrigerende del, forslaget til forordning om nye sanktionsmuligheder for euro-
landene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget til direktiv vedr. krav til EU-
landenes nationale budgetmæssige rammer.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN den 18. januar 2011.
Andre landes holdninger
EU-landene forventes generelt at kunne støtte rådsarbejdsgruppens ventede for-
slag til ændringer i Kommissionens forslag vedrørende forordning om ændring af
Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, forslaget til forordning om ændring
af Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, forslaget til forordning om nye
sanktionsmuligheder for eurolandene i Stabilitets- og Vækstpagten samt forslaget
til direktiv vedr. krav til EU-landenes nationale budgetmæssige rammer.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN den 18. januar 2011.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Dagsordenspunkt 1b:
Styrket økonomisk samarbejde – status for arbejdet:
En bredere makroøkonomisk overvågning
Resumé
Som led i styrkelsen af det økonomiske samarbejde i EU forhandles der aktuelt mellem landene
i en rådsarbejdsgruppe om udmøntningen af Taskforcens forslag i konkrete ændringer af Kom-
missionens forslag til retsakter. Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen angår bl.a. den nærmere proce-
dure for overvågning af makroøkonomiske ubalancer, som er et nyt element i koordinationen af
medlemslandenes økonomiske politik. Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse om
status for det hidtidige forhandlingsforløb, og hvor der vil blive sat retningslinjer for den videre
proces. Der sigtes efter politisk enighed om retsakterne på ECOFIN i marts som grundlag for
de efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Målet er, at reformen kan være færdig i
sommeren 2011. Der tegner sig overordnet et billede af, at det vil være muligt at opnå politisk
enighed om retsakter vedrørende en bredere makroøkonomisk overvågning (makroøkonomiske
ubalancer), som er i overensstemmelse med Taskforce-rapporten og inden for rammerne af den
danske holdning hertil.
KOM(2010)527 og KOM(2010)525
Baggrund og indhold
Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,
der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- og
grundnotater
om
KOM(2010)522,
KOM(2010)523,
KOM(2010)524,
KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527. På Det Europæiske Råd
(DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen under ledelse af DER-
formanden og med deltagelse af EU’s finansministre sin rapport med forslag til et
styrket økonomisk samarbejde i EU, som blev endosseret af DER.
EU-landene drøfter aktuelt i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council Working
Group’ (AHWG)) den konkrete udmøntning af finansminister-Taskforcens anbe-
falinger på basis af Kommissionens forslag til retsakter.
I rådsarbejdsgruppen drøftes således følgende forslag:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-
tens forebyggende del)
Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-
tens korrigerende del)
Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-
det (kun eurolandene har stemmeret)
Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer
Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-
økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)
Nærværende notat vedrører punkt 5 og 6. For uddybning af forslagene 1-4, se
dagsordenspunkt 1a i samlenotat vedr. forelæggelsen af ECOFIN den 15. februar
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0008.png
8
2011 og dagsordenspunkt 9 i samlenotat vedr. forelæggelsen af ECOFIN den 18.
januar 2011.
Ad 5: Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
Forslaget til forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske uba-
lancer drøftes nu i rådsarbejdsgruppen, og der er pågået indledende drøftelser af
forslaget i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og i den Økonomisk-
Politiske Komité (EPC).
Taskforcens anbefalinger om en bredere makroøkonomisk overvågning ligger
generelt på linje med Kommissionens forslag. Taskforcen anbefalede en ny ram-
me for overvågning af makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene bestående
af dels et identificerende og forebyggende element, hvor risikoen for makroøko-
nomiske ubalancer adresseres, og dels et korrigerende element, hvor opbyggede
uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer håndteres.
Der anbefales en årlig vurdering af eksistensen eller risikoen for makroøkonomi-
ske ubalancer i sammenhæng med vurderingen af landenes Stabilitets- og Konver-
gensprogrammer og Nationale Reformprogrammer, og som inddrager en advar-
selsmekanisme baseret på et scoreboard omfattende et begrænset antal indikatorer
og økonomisk analyse. Taskforcens rapport gør gældende, at indikatorerne bør
være praktiske, simple, målelige og tilgængelige, og at indikatorerne og deres tær-
skelværdier bør adskille sig mellem euro- og ikke-eurolande. Taskforcen foreslår,
at Kommissionen skal angive en liste over indikatorer, som skal endosseres af
Rådet.
Kommissionens forslag lægger op til, at der gennemføres en dybdegående analyse
af lande, som Kommissionen vurderer, er påvirket af ubalancer. Herigennem vur-
deres det, om det pågældende land er påvirket af makroøkonomiske ubalancer, og
det vurderes, i hvilken udstrækning disse kan siges at være uforholdsmæssigt store.
Taskforcen anbefaler en korrigerende procedure for EU-lande, som efter en dyb-
degående analyse vurderes at have opbygget uforholdsmæssigt store ubalancer,
hvor Rådet på grundlag af udkast fra Kommissionen vil kunne vedtage en henstil-
ling til det pågældende land. Lande overfor hvilke der åbnes en procedure for
uforholdsmæssigt store ubalancer, skal rapportere regelmæssigt til Rådet om frem-
skridt med implementering af korrigerende tiltag.
Der er, vurderet på basis af de indledende drøftelser og forhandlingerne i rådsar-
bejdsgruppen, generel støtte blandt EU-landene til den operationalisering af den
bredere makroøkonomisk overvågning, som Kommissionens forslag lægger op til.
Der er enighed om, at scoreboardet vil skulle bestå af et lille antal relevante indika-
torer med tilhørende tærskelværdier, som vil kunne identificere opbygningen af
eksterne og interne makroøkonomiske ubalancer på et tidligt stadie, herunder i
form af indikatorer der vedrører landenes eksterne position, konkurrenceevne,
bolig- og byggesektor samt gældsstilling. Mulige indikatorer kunne være betalings-
balancen, nettobeholdningen af udenlandske aktiver, reale effektive valutakurser
(på grundlag af enhedslønomkostninger og BNP), aktivitet i byggesektoren som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0009.png
9
andel af samlet aktivitet, reale boligpriser, kreditgivningen til den private sektor,
den offentlige gæld, inflation og produktivitet.
Der ventes generelt at kunne opnås enighed om, at der er behov for en differenti-
ering af tærskelværdier for eurolande og ikke-eurolande, særligt for de ikke-
eurolande som har flydende valutakurser overfor euroen eller evt. for de lande,
som befinder sig i en konvergensproces mod de mere udviklede medlemslande.
Det drøftes fortsat, om der skal være mulighed for en symmetrisk/asymmetrisk
behandling af tærskelværdier for visse indikatorer. Der ventes enighed om, at sco-
reboardet skal kunne tilpasses over tid, og at listen af indikatorer og fremtidige
opdateringer skal endosseres af Rådet på linje med Taskforcens anbefaling, hvilket
evt. kan udmøntes i form af en politisk aftale. På basis af de indledende drøftelser
forventes der bred enighed om, at resultaterne af scoreboardet ikke skal fortolkes
mekanisk, men suppleres med økonomisk analyse, hvor en samlet vurdering heraf
kan danne grundlag for en dybdegående analyse af ubalancernes karakter. Drøftel-
ser vedrørende scoreboardet, herunder forslag til valg af indikatorer og fastlæggel-
sen af tærskelværdier finder primært sted i regi af EPC.
Landene vurderer, at der behov for at definere nogle generelle kriterier for, hvor-
når en dybdegående analyse skal iværksættes. Der er lagt op til, at Kommissionen
præsenterer sin årlige rapport baseret på advarselsmekanismen og de økonomiske
analyser for Rådet og eurogruppen, som vil drøfte rapporten, førend der foretages
evt. dybdegående analyser. Kommissionen vil skulle tage højde for Rådets og eu-
rogruppens konklusioner, mens det formelt er Kommissionen, der har initiativret,
og kan træffe den endelige beslutning om iværksættelse af en analyse. Der er op-
bakning til, at de dybdegående analyser skal være udførlige og vurdere, hvorvidt
der eksisterer eller er risiko for opbygning af ubalancer og sårbarheder, hvorvidt
disse er uforholdsmæssigt store, og gøre nærmere rede for de korrigerende foran-
staltninger til korrektion af ubalancerne, som bør træffes.
Der er på basis af de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen bred støtte blandt
landene til Kommissionens forslag vedr. en procedure for uforholdsmæssigt store
ubalancer, herunder processen, indholdet og vurderingen af handlingsplanerne for
korrigerende tiltag samt overvågning, vurdering af korrigerende tiltag og ophævel-
se af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer. Samtidig har de foreløbige
drøftelser vist, at flere lande, heriblandt Danmark, lægger vægt på, at der tilstræbes
en differentiering af specificitet mht. anbefalinger i hhv. Rådets henstillinger og de
af landene udarbejdede handlingsplaner, baseret på ubalancernes karakter og po-
tentielle skadevirkning, således at anbefalingerne, herunder eventuelle anbefalinger
til midler for at adressere ubalancerne, er mere detaljerede, jo større og mere al-
vorlige ubalancer, der er tale om i det konkrete tilfælde.
Ad 6: Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-
økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)
Forslaget til forordning vedr. håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af
makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har endnu ikke været drøftet i rådsar-
bejdsgruppen. Der er pågået indledende drøftelser af forslaget i bl.a. den Økono-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
miske og Finansielle Komité (EFC) og den Økonomisk-Politiske Komité (EPC)
samt drøftelser i eurogruppen.
Taskforcens anbefaling indebærer, at håndhævelsesmekanismen under proceduren
for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer ultimativt skal kunne
føre til sanktioner for eurolandene i tilfælde af gentagen manglende efterlevelse af
en henstilling om at iværksætte korrigerende tiltag. Rådets opfølgning på en hen-
stilling vil skulle lægge relativt stor vægt på, om landet har gennemført korrigeren-
de tiltag for at adressere ubalancerne, og mindre vægt på om ubalancerne er blevet
rettet op, da der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem tiltag og
korrektion af ubalancer, der også kan afhænge af forhold, som er uden for rege-
ringernes kontrol, og da der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tiltag og
korrektion. Kommissionen foreslår fsva. økonomiske sanktioner for eurolandene
under proceduren for makroøkonomiske ubalancer, at Rådet efter forslag fra
Kommissionen, skal kunne pålægge et euroland en årlig bøde på 0,1 pct. af BNP,
hvis Rådet vurderer, at det pågældende land, som led i korrektionen af ubalancer,
efter udløbet af to tidligere afgivne henstillinger og frister fortsat ikke har 1) gen-
nemført effektive tiltag for at korrigere de pågældende ubalancer i overensstem-
melse med henstillingerne, eller fortsat ikke har 2) udarbejdet en tilstrækkelig
handlingsplan.
Der kan på basis af de indledende drøftelser inden forhandlingerne i rådsarbejds-
gruppen ventes generel støtte blandt landene til, at sanktioner ifm. proceduren for
uforholdsmæssigt store ubalancer kun skal relateres til gentagen manglende gen-
nemførelse af korrigerende tiltag, som er under regeringernes kontrol. I forbindel-
se med rådsarbejdsgruppens forhandlinger af forslaget skal det bl.a. drøftes, hvor-
vidt eurolandene i sidste ende skal kunne pålægges økonomiske sanktioner, og
hvorvidt der skal anvendes ikke-økonomiske håndhævelsesmekanismer, som
eventuelt kan udbredes til også at omfatte ikke-eurolande.
På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse om status for forhandlingerne, og
hvor der vil blive sat retningslinjer for den videre proces. På basis af arbejdet i
rådsarbejdsgruppen sigtes der efter politisk enighed – en såkaldt generel indstilling
– om de kommende færdige udkast til retsakter vedr. det styrkede økonomiske
samarbejde på ECOFIN i marts 2011, der kan fungere som grundlag for de efter-
følgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Målet er, at reformen af det
økonomiske samarbejde kan være færdig i sommeren 2011.
Hjemmelsgrundlag
Ad 5): Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion
af makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6, og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor-
efter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,
efter høring af den Europæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).
Ad 6): Kommissionens forslag om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismer
til effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har hjemmel
i TEUF artikel 136 og TEUF artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den al-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages
med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, efter høring af den Euro-
pæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i forslagene om en procedure for en bredere makroøkono-
misk overvågning, at en effektiv ramme for identifikation og forebyggelse af makro-
økonomiske ubalancer ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af landene selv som følge
af de tætte finansielle og handelsmæssige forbindelser landene imellem, men bedre
kan udføres på EU-niveau. Kommissionen er således af den opfattelse, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen deler Kommissionens vur-
dering.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor
Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af
makroøkonomiske ubalancer vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makroøkono-
miske ubalancer i euroområdet har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, idet
forslaget vedrører eurolandene.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af
makroøkonomiske ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser af-
hængig af, hvorvidt der stilles øgede statistikkrav til EU-landene. Evt. udgifter i
den forbindelse afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme.
Hvis udgifterne ikke kan afholdes inden for ressortministeriets ramme, vil sagen
skulle forelægges regeringens Økonomiudvalg.
Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makroøkono-
miske ubalancer i euroområdet har ikke statsfinansielle konsekvenser, idet forsla-
get vedrører eurolandene.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En bredere makroøkonomisk overvågning i medlemslandene ventes at have posi-
tive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bi-
drager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst
i medlemslandene.
Høring
Forslagene har ikke været sendt i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk
samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-
entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens
meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev
endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen i
forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.
september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til
forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober
2010. Folketingets Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. status-
rapport for forhandlingerne til orientering i forbindelse med forelæggelsen af
ECOFIN den 7. december 2010 samt forelagt samlenotat vedr. status for arbejdet
frem mod politisk enighed i Rådet til forhandlingsoplæg fsva. pkt. 1, 2 og 4 og til
orientering fsva. punkt 3 (hvor Danmark ikke har stemmeret) i forbindelse med
forelæggelsen af ECOFIN den 18. januar 2011.
Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010
(KOM(2010)522,
KOM(2010)523,
KOM(2010)524,
KOM(2010)525,
KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den
23. november 2010.
Holdning
Dansk holdning
Rådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter vedr. en bredere
makroøkonomisk overvågning – som udmønter Taskforcens anbefalinger i æn-
dringer af Kommissionens forslag til retsakter – vurderes at komme til at ligge på
linje med den danske holdning til Taskforce-rapportens anbefalinger på dette om-
råde som tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg i for-
bindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober 2010.
Regeringen støtter et bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i det økono-
misk-politiske samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme med
relevante indikatorer i et scoreboard samt introduktionen af en procedure for
uforholdsmæssigt store ubalancer. En bredere økonomisk overvågning er relevant
for alle EU-lande. Regeringen arbejder for, at EU’s anbefalinger primært skal ved-
røre målene om korrektion af ubalancer og i videst muligt omfang give landene
fleksibilitet mht. valg af de konkrete politikinstrumenter. Regeringen lægger vægt
på, at indikatorerne i praksis fastlægges af Rådet efter forslag fra Kommissionen i
overensstemmelse med Taskforce-rapporten. Regeringen noterer sig støtten til
forslaget om økonomiske sanktioner for eurolande og er indstillet på at tilslutte sig
en enighed om ikke-økonomiske håndhævelsesmekanismer, fx offentliggørelse af
mulige anbefalinger og henstillinger samt afrapportering til DER, for alle EU-
lande.
Andre landes holdninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
EU-landene forventes generelt at kunne støtte rådsarbejdsgruppens ventede for-
slag til en bredere makroøkonomisk overvågning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Dagsordenspunkt 2:
Resumé
Rentebeskatningsdirektivet
ECOFIN ventes den 15. februar 2011 at drøfte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirek-
tivet mhp. at undersøge mulighederne for fremskridt i forhandlingerne. Direktivet skal sikre
beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra f.eks. en bank i et EU-land til en person i
et andet EU-land. Forslaget indebærer en række tekniske ændringer af direktivet for bedre at
sikre korrekt beskatning af sådan opsparingsindkomst.
KOM(2008) 727
Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-
indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til en
person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk
indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til
rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og
Østrig) har indføjet bestemmelse om en overgangsperiode, som indebærer op-
krævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande samt
provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for automatisk at videre-
give oplysninger om betalingen. Belgien er imidlertid fra januar 2010 overgået til
automatisk informationsudveksling.
Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år
skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i
den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for
bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-
renceforvridninger. Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev
drøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten,
at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse
justeringer. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af direktivet
(KOM(2008) 727).
Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab fremsatte i 2009 en række kom-
promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. november
2009. Der blev ikke gjort fremskridt i forhandlingerne om revision af rentebeskat-
ningsdirektivet under det spanske og belgiske formandskab i 2010. Det ungarske
formandskab, som varetager formandskabet i 1. halvår 2011, har udtrykt intention
om, at ville arbejde videre med pakken af initiativer vedrørende det administrative
skattesamarbejde i EU, herunder anses det for afgørende, at der gøres forsøg på
fremskridt i forhandlingerne om en ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der
ventes på det kommende ECOFIN den 15. februar 2011 en orienterende drøftel-
se, hvor ministrene vil kunne vurdere sagen og den videre proces. Det er for-
mandskabets intention, at opnå politisk enighed om rentebeskatningsdirektivet i
dets formandskabsperiode.
Det har hidtil vist sig vanskeligt at opnå enighed om den foreslåede ændring af
rentebeskatningsdirektivet, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at sagen er relateret til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
indgåelse af antisvigaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San
Marino. Luxembourg og Østrig ønsker en ændring af deres overgangsordning i
rentebeskatningsdirektivet, så de først skal skifte fra kildeskat af rentebetalinger til
automatisk informationsudveksling, når EU opnår aftaler med Schweiz, Liechten-
stein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande også skal foretage au-
tomatisk udveksling af oplysninger om rentebetalinger. Luxembourg og Østrigs
overgangsordning gælder i dag kun indtil at Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Mo-
naco og San Marino indfører udveksling af renteoplysninger efter anmodning.
Indhold
Kompromisforslagene og Kommissionens forslag indeholder en række ændringer
til direktivet vedr. bl.a. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definiti-
oner samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat
kompromisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009. De
væsentlige ændringer, som følger af kompromisforslaget fremsat under svensk
formandskab, er beskrevet nedenfor.
Information om rentemodtagers identitet
Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre
finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-
slås ændret mhp. at forbedre kvaliteten af informationen og dermed bedre opnå
direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagers fødselsda-
to, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre, dersom sådanne an-
vendes i den pågældende medlemsstat. Desuden søges kvaliteten i de betalende
agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situati-
oner med flere rentemodtagere forbedret.
Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder
anvendelse
Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-
le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-
lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-
leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-
ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal således anvendes,
når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk person med bopæl i
et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebetalin-
gen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer
af betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og
områder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålet hermed er at undgå, at per-
soner omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdiktion uden for direkti-
vets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikkerheden
og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplifice-
rende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen
skal være bilag til direktivet.
Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden
for EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden
bank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.
Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-
nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-
skaber) til at omgå direktivet.
Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”
Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at
omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-
fektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkel-
te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-
ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-
manditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lov-
givning.
Udvidelse af definitionen af rentebetalinger
Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til
også at omfatte følgende elementer:
Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige
finansielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.
Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi
kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-
ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-
ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, at
egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.
Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-
eninger.
Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.
Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra
de investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter
direktivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for
ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse
ikke
har status
som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,
investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at
direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.
uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-
rektiv eller ej.
Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og
lignende fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.
Andre ændringer
Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal
give om anvendelsen af direktivet.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94 (nu artikel 115), som kræ-
ver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0017.png
17
Nærhedsprincippet
Beskatning af indkomst, som en person i en medlemsstat har indtjent ved opspa-
ring i en anden medlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen
vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet afgav udtalelse 24. april 2009
1
. Europa-Parlamentet fremkom med
37 ændringsforslag primært af teknisk karakter. Europa-Parlamentet foreslår dog, at
overgangsordningen for Luxembourg og Østrig skal ophøre senest 1. juli 2014.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrø-
rende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestem-
melse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automa-
tisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.
Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil
der pågå nærmere overvejelser, om der er behov for at justere skattekontrolloven.
Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Evt. statsfinansielle konsekvenser som følge af ændringsdirektivet afholdes inden-
for de nuværende rammer. En effektivisering af direktivet ventes at have positive
statsfinansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i ud-
landet.
Høring
Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-
foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-
ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-
forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-
rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFor-
eningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.
Advokatsamfundet
anser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-
vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,
som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-
indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.
Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være en
ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet
opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.
Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en
betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse
1
http://www.europarl.europa.eu/oeil/FindByProcnum.do?lang=2&procnum=CNS/2008/0215
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere
med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidet
rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.
Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-
te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog
af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-
nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår i
lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-
linger, der sidestilles med rentebetalinger.
Skatteministeriet
er enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure over
enheder og retlige arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincip-
pet” vil være nødvendig, men kompleks.
Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, men
finder, at problemet kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis må
løses i direktivet. Der skelnes efter direktivforslaget mellem egentlige renter (en-
gelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest payments”). Det bemærkes,
at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indberetning om,
respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, som
modtagerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtel-
se for modtagerstaten til at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktiv-
forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark også modtage oplysninger
om visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil blive klassificeret som
kursgevinster eller som udbytte.
SKAT
bemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsat
ved implementeringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvi-
delser af anvendelsesområdet, som direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen må
derfor ændres, og det samme gælder bekendtgørelsen om indberetningspligter, der
er udstedt i medfør af skattekontrolloven.
Skat bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemæn-
dringer, og der kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længe
direktivforslagets endelige udformning er ukendt.
Skatteministeriet
er enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen for
de påkrævede systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagets
endelige udformning er kendt.
Endvidere har
Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer
og
Foreningen
Registrerede Revisorer
meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.
.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de
første tre års erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har end-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
videre været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. de-
cember 2008. Endelig har ændringsforslaget til direktivet været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009.
Holdning
Dansk holdning
Danmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder
de justeringer, som fandt sted under det svenske formandskab i 2. halvår 2009.
Danmark kan ikke acceptere ændringer af den nuværende overgangsordning for
Luxembourg og Østrig, som gør overgangen til automatisk informationsudveks-
ling mindre forpligtende for de to lande.
Andre landes holdninger
Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget om ændring af ren-
tebeskatningsdirektivet, idet enkelte lande dog har reservationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Dagsordenspunkt 3:
de
Resumé
Antisvigaftale med Liechtenstein og andre tredjelan-
På ECOFIN den 15. februar 2011 ventes en ny drøftelse vedr. EU’s antisvigaftaler med tred-
jelande mhp. at undersøge mulighederne for at opnå enighed om en antisvigaftale med Liechten-
stein samt vedtage forhandlingsmandater til lignende aftaler med Andorra, Monaco, San Mari-
no og Schweiz.
Baggrund og indhold
ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydningen
af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtig-
hed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence mhp. at sikre lige kon-
kurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrører både initiativer
inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN opfordrede i dets
konklusioner bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhand-
linger om en antisvigaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionens
hensigt om at forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende antisvigaftaler
med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.
Det ungarske formandskab, som varetager formandskabet i 1. halvår 2011, har
udtrykt intention om, at ville arbejde videre med pakken af initiativer vedrørende
det administrative skattesamarbejde i EU, herunder forsøg på fremskridt i for-
handlingerne om antisvigaftaler med tredjelande.
Antisvigaftale med Liechtenstein
Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale
mellem på den ene side EU og dets medlemsstater og på den anden side Liechten-
stein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for parter-
nes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal bistå hinanden
med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter, moms
samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administrativ bistand
og gensidig retshjælp.
Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti i liech-
tensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndigheder.
Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bistand i sager
om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efter liechtensteinsk
lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangive indtægter til sine
skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvidere ikke gennem-
tvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende oplysninger, hvis ban-
ken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværende aftaleudkast ville de
tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fra Liechtenstein.
I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af det
gældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein mhp. at opnå
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0021.png
21
forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativ bistand og ad-
gang til oplysninger i skattesager f.eks. i sager om skattesvig, herunder i forhold til
såkaldte ”Stiftungs”
2
. De ønskede forbedringer skulle sikre en reel informations-
udveksling i sager som den omtalte tyske. I opfølgning herpå vedtog ECOFIN i
februar 2009 rådskonklusioner, som anmodede Kommissionen om at fortsætte
forhandlingerne med Liechtenstein mhp. at opnå en mere effektiv aftale. Aftalen
indebærer således, at Liechtenstein skal udveksle oplysninger i sager, selvom der
ikke efter Liechtensteins lovgivning er tale om skattesvig.
I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel infor-
mationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveksling på
skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonvention, som
indebærer informationsudveksling efter anmodning, også vedr. bankoplysninger.
Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april i London – afgav Liech-
tenstein en erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s
standarder for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætte
forhandlingerne med EU om en antisvigaftale.
Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til en
aftale mellem EU-landene og Liechtenstein, der sikrer informationsudveksling på
anmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder mhp. effektiv admini-
strativ bistand på skatteområdet og bekæmpelse af skatteunddragelse. Efter det
nuværende aftaleudkast skal parterne yde hinanden bistand mhp. en korrekt fast-
sættelse af direkte og indirekte skatter og mhp. at bekæmpe ulovlige handlinger.
Der skal også videregives oplysninger til undersøgelse af transaktioner, som ikke
ville udgøre en forbrydelse efter den anmodede parts lovgivning. En anmodet part
skal sende oplysninger til en anden part, som anmoder herom. Hvis den anmode-
de part ikke allerede har de oplysninger, som der anmodes om, skal den indhente
oplysningerne, også selv om den ikke selv har brug for oplysningerne. Parterne
skal sikre, at de har myndighed til at indhente og videresende oplysninger, som
besiddes af banker m.fl., og oplysninger om ejerskab af selskaber og andre enhe-
der, herunder især vedr. ”Anstalten”
3
og ”Stiftungen”.
ECOFIN ventes den 15. februar 2011 at drøfte det foreliggende udkast til anti-
svigaftale med Liechtenstein mhp. at undersøge mulighederne for at opnå enighed
om en aftale.
Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz
I perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 tilkendegav en række lande, at man
ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og informationsudveks-
ling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra, Monaco, San Mari-
no og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til forhandlingsmandater til
2
En Stiftung, eller stiftelse, er en juridisk enhed oprettet med et særligt økonomisk formål, herunder ifm. formueinvestering
En Anstalt, er en særlig selskabsform, som anvendes i Liechtenstein.
og formuepleje, som anvendes i Liechtenstein.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
antisvigaftaler med disse lande på linje med den aftale, der ventes indgået med
Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informationsudveksling på skatteom-
rådet efter anmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder – både som
led i gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp.
ECOFIN ventes den 15. februar 2011 at drøfte mandater til Kommissionen mhp.
at forhandle om indgåelse af antisvigaftaler med de øvrige tredjelande.
Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af svig vedrørende direkte og indirekte skatter, moms samt told- og
landbrugslovgivning fordrer et effektivt administrativt samarbejde mellem på den
ene side EU og dens medlemsstater og på den anden side det pågældende tredjeland.
Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Effektive antisvigaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirke til
at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalerne vurderes ikke at nødvendig-
gøre ændringer af dansk lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
Effektive antisvigaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil bl.a. medvirke
til at imødegå skattesvig mv. og et deraf afledt tab for de offentlige finanser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer til at forhindre skatteunddragelse mv. vil have positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om en antisvigaftale med Liechtenstein og mandater til forhandlinger med
Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz blev forelagt Folketingets Europaudvalg
til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 20. oktober 2009 og til orientering
forud for ECOFIN den 2. december 2009
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter, at ECOFIN fortsætter arbejdet for at bekæmpe skattesvig mv.,
herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en antisvigaftale med
Liechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv som de
aftaler Liechtenstein har indgået med andre lande, og som opfylder OECD’s stan-
darder, og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen
er effektiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtenstein
ikke anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andre lande.
Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger med
Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz mhp. at indgå antisvigaftaler på linje
med den ventede aftale med Liechtenstein.
Regeringen lægger stor vægt på aftaler om informationsudveksling efter anmod-
ning med de nævnte europæiske tredjelande som grundlag for overgang til auto-
matisk informationsudveksling i hele EU, inkl. Luxembourg og Østrig, i medfør af
rentebeskatningsdirektivet.
Andre landes holdninger
Der ventes bred opbakning blandt medlemslandene til indgåelse af en effektiv
antisvigaftale med Liechtenstein, der sikrer informationsudveksling i overens-
stemmelse med OECD’s standarder.
Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftaler med
Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Dagsordenspunkt 4a:
EU2020: Anbefalinger vedr. makroøkonomiske og
strukturelle udfordringer
Resumé
På baggrund af Kommissionens Årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) ventes de
makroøkonomiske og strukturelle udfordringer for EU drøftet af Det Europæiske Råd (DER)
d. 24.-25. marts 2011 mhp. at komme med generelle anbefalinger til medlemslandene. Forud
for DER vil ECOFIN vedtage rådskonklusioner med vejledende makroøkonomiske og finans-
politiske anbefalinger til tiltag i medlemslandene. DER-anbefalingerne forventes i så vidt muligt
omfang at blive indarbejdet i Stabilitets- og Konvergensprogrammerne (SCP) og de Nationale
Reformprogrammer (NRP) samt i landenes budgetter for 2012.
Baggrund
Som første led i det Europæiske Semester fremlagde Kommissionen i januar den
Årlige Vækstundersøgelse. I denne redegjorde Kommissionen for de makroøko-
nomiske og strukturelle økonomiske udfordringer for EU, og kom i den forbin-
delse med en række anbefalinger til medlemslandene. Anbefalingerne i den Årlige
Vækstundersøgelse ventes at udgøre fundamentet for diskussionerne i ECOFIN
om vejledende makroøkonomiske og finanspolitiske anbefalinger til konkrete til-
tag i medlemslandene. ECOFIN ventes på mødet d. 15. februar at vedtage råds-
konklusioner om de overordnede udfordringer for EU-landene.
Rådskonklusionerne fra ECOFIN og den Årlige Vækstundersøgelse samt bidrag
fra EPSCO-rådet og en synteserapport fra det Generelle Råd (GAC) vil danne
grundlaget for de anbefalinger fra DER, der skal vedtages i marts, og som ventes
afspejlet i medlemslandenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer og Nationale
Reform Programmer i april 2011.
Vedrørende den videre implementering af Det Europæiske Semester er der lagt
op til følgende fremgangsmåde:
- I marts vil DER på grundlag af Vækstundersøgelsen og forberedelser i en
række rådsformationer udstikke den økonomiske retning for EU og give
anbefalinger til medlemslandene.
- I april vil medlemslandene fremlægge deres Stabilitets- og Konvergens-
programmer og Nationale Reformprogrammer.
- I juni vil Rådet i dets sammensætning af ECOFIN og EPSCO i samarbej-
de med andre relevante rådsformationer på baggrund af de fremlagte Sta-
bilitets- og Konvergensprogrammer og Nationale Reformprogrammer
vedtage landespecifikke retningslinjer med konkrete udtalelser og anbefa-
linger.
Indhold
På baggrund af anbefalingerne i den Årlige Vækstundersøgelse (AGS) ventes
ECOFIN at vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vigtigste økonomi-
ske udfordringer og anbefalinger, der er relevante for at sikre finanspolitisk hold-
barhed, økonomisk samt finansiel stabilitet og økonomisk vækst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
I udkastet til rådskonklusioner lægges der blandt andet vægt på følgende:
Ambitiøs finanspolitisk konsolidering:
For at sikre en holdbar finanspolitik er der i de fleste lande behov for en
årlig finanspolitisk konsolidering på mindst 0,5 procent af BNP.
Lande med store underskuds- og gældproblemer samt pres på de finansielle
markeder bør fremskynde deres finanspolitiske konsolidering.
Landene bør søge at efterleve deres mellemfristede budgetmål (MTO).
Det opfordres til, at medlemslandene i deres Stabilitets- og Konvergenspro-
grammer fremlægger konkrete flerårige konsolideringsplaner med mål for
underskud, indtægter og udgifter og tiltag til at nå disse mål, samt at landene
skal fundere deres planer på realistiske skøn for den økonomiske vækst og
for de offentlige indtægter.
Makroøkonomiske ubalancer:
Det er en presserende opgave at fremkomme med handlingsplaner med
konkrete tiltag, der retter op på økonomiske ubalancer og styrker konkur-
renceevnen i medlemslande med større makroøkonomiske ubalancer, her-
under betalingsbalanceproblemer. Lande med store betalingsbalanceover-
skud bør søge at identificere årsagen til svag indenlandsk efterspørgsel.
Stabilitet i den finansielle sektor:
Det er vigtigt at fremme processen med at restrukturere banker i problemer
for at sikre deres levedygtighed på længere sigt og sikre en velfungerende
kreditgivning.
Der vil blive produceret ambitiøse og stringente stress-tests af bankerne i
2011, og medlemslande bør i nødvendigt omfang rekapitalisere, restrukture-
re eller afvikle finansielle institutioner der er i problemer.
Vækst- og jobskabende økonomisk strukturreformer:
Det er i den nuværende økonomiske situation nødvendigt at den finanspoli-
tiske konsolidering suppleres med vækstfremmende og ressource-
besparende strukturreformer, der kan danne fundamentet for en gunstig
økonomisk udvikling.
Det fremhæves, at finanspolitisk konsolidering skal ledsages af reformer, der
resulterer i holdbare pensionssystemer, især ved at sikre en stigning i den ef-
fektive tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet, reformere ordninger for
tidlig tilbagetrækning, som reducerer arbejdsudbudet, og ved at sikre at pen-
sionsalderen sammenkædes med den forventede levealder. Offentlige pen-
sionsordninger skal spille en vigtig rolle, men kan suppleres af private op-
sparinger mhp. at øge den samlede pensionsindkomst.
Der er enighed om, at det er nødvendigt med en arbejdsmarkedspolitik, der
gør det at arbejde mere attraktivt, og får flere ledige i arbejde. For at fore-
bygge langtidsledighed skal aktivering og jobsøgning sammenkobles. Den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
samlede beskatning bør om muligt lægge mindre vægt på beskatning af ar-
bejdskraft for at fremme betingelser for vækst.
Det bemærkes, at mange lande står over for store udfordringer med at øge
produktiviteten, hvilket kan kræve en række reformer.
Udbygger det Indre Marked
Det er vigtigt at skabe et mere velfungerende Indre marked som grundlag
for vækst og beskæftigelse.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes øko-
nomiske politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere korrektion af
ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det Europæiske Semester trådte i kraft fra 2011 og det er dermed første gang, at
Kommissionen udarbejder en Årlig Vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen er
forelagt FEU henholdsvis den 14. januar 2011 i forbindelse med ECOFIN den
18. januar 2011 og den 28. januar 2011 i forbindelse med GAC den 31. januar
2011. Forslaget om et Europæisk Semester blev forelagt Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN d. 13. juli. samt til orientering forud
for ECOFIN den 7. september 2010.
Holdning
Foreløbig regerings holdning
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, idet man finder det særlig vigtigt
med en ambitiøs finanspolitisk konsolidering sammen med strukturreformer, der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
styrker arbejdsudbud og vækstpotentiale, og således skaber grundlag for en stabil
og gunstig økonomisk udvikling.
Andre landes holdning
EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
Dagsordenspunkt 4b:
Forberedelse af DER 24.-25. marts 2011: Udnævnel-
se af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Cen-
tralbank (ECB)
Resumé
Der ventes en drøftelse af ECOFIN’s indstilling til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt
medlem af direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB). Nuværende direktionsmedlem,
Gertrude Tumpel-Gugerell skal træde tilbage senest den 31. maj 2011.
Baggrund og indhold
Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af 6 personer, som væl-
ges for en otteårig periode og uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eu-
rolandene kan være direktionsmedlemmer.
Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenes
stats- og regeringschefer (kvalificeret flertal blandt eurolandene i DER) på grund-
lag af en indstilling fra ECOFIN og efter høring af Europa-Parlamentet samt
ECB’s Styrelsesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne fra eurolandene), jf.
artikel 283 stk. 2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Gertrude Tumpel-Gugerell har været medlem af direktionen i ECB siden 1. juni
2003, og skal således træde tilbage senest 31. maj 2011. ECOFIN vil muligvis på
rådsmødet den 15. februar skulle drøfte en indstilling til DER om udnævnelse af
et nyt medlem til direktionen i ECB. Eurolandene ventes at drøfte sagen på mødet
i eurogruppen den 14. februar.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i sagen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. udnævnelse af et nyt medlem af ECB’s direktion har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Regeringens holdning
Som følge af euroforbeholdet har Danmark ikke stemmeret i denne sag. Fra dansk
side vil eurolandenes afgørelse vedrørende det nye direktionsmedlem i ECB blive
taget til efterretning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger er på nuværende tidspunkt ukendte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0030.png
30
Dagsordenspunkt 5:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –
Vurdering af effektive tiltag foretaget af Danmark,
Bulgarien, Cypern og Finland
Resumé
ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at konkludere, at Danmark, Bulgarien, Cypern
og Finland har iværksat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt i forhold til
henstillingerne af 13. juli 2010. Kommissionen vurderer, at Danmark har fulgt Rådets henstil-
ling om at implementere de planlagte finanspolitiske tiltag i 2010 og påbegynde konsolideringen i
2011, samt at den anbefalede gennemsnitlige årlige finanspolitiske stramning målt på struktur-
saldoen (mindst �½ pct. af BNP) kan opnås i perioden 2011-2013.
Baggrund
De store stigninger i underskud og gældskvoter i EU-landene og uroen på de fi-
nansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede udfordringer knyttet
til især aldringen nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med fokus på
finanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-
litets- og Vækstpagten.
På nuværende tidspunkt har 24 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Græken-
land) fra Rådet om at bringe deres offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP.
På ECOFIN-mødet den 13. juli 2010 vedtog Rådet henstillinger til Danmark,
Bulgarien, Cypern og Finland om at konsolidere de offentlige finanser og bringe
underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for givne frister,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Rådshenstillinger til Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland vedtaget 13. juli
2010
Offentlig saldo (Kommissionens skøn)
2010
Pct. af BNP
DK (KOM
1
)
DK (KOM
2
)
DK (FM)
BG
2
CY
2
FI
2
-5,5
-5,1
-3,6
-3,8
-5,9
-3,1
-4,9
-4,3
-4,7
-2,9
-5,7
-1,6
-
-3,5
-3,4
-1,8
-5,7
-1,2
2010-2011
2011-2012
2011-2011
≥¾
i 2011
≥1�½
≥�½
2011-2013
≥�½
Henstilling
Start år - Frist år
Årlig
ering
konsolid-
2011
2012
Anm.: 1) Kommissionens forårsprognose 2010. 2) Kommissionens efterårsprognose 2010.
Kilde: Kommissionens forårs- og efterårsprognose, 2010, Finansministeriets
Økonomisk Redegørelse, december
2010,
samt rådshenstillinger vedtaget 13. juli 2010
.
Indhold
Kommissionen har seks måneder efter henstillingerne vedtaget på ECOFIN den
13. juli 2010 offentliggjort en meddelelse, der foretager vurderinger af, hvorvidt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland har gennemført effektive tiltag og sikret
tilstrækkelige fremskridt i forhold til henstillingerne af 13. juli 2010.
Kommissionen har evalueret de fire lande individuelt og vurderer, at alle lande har
iværksat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod korrekti-
on af de uforholdsmæssigt store budgetunderskud indenfor fristerne i henstillin-
gerne. For så vidt angår det enkelte land lægger Kommissionen op til følgende
vurdering:
Danmark
Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2010 reduceres Danmarks offentlige un-
derskud fra 5,1 pct. af BNP i 2010 til 3,5 pct. af BNP i 2012,
jf. tabel 1.
Ifølge Fi-
nansministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2010, skønnes det offentlige
underskud øget fra 3,6 pct. af BNP i 2010 til 4,7 pct. af BNP i 2011 og efterføl-
gende reduceret til 3,4 pct. af BNP i 2012, hvilket er tæt på 3-procentsgrænsen et
år før fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Profilen i
skønnet fra Økonomisk Redegørelse afspejler et stort forventet provenu fra pen-
sionsafkastskatten i 2010.
I maj 2010 opnåede regeringen flertal i Folketinget for en række konsolideringstil-
tag (Genopretningsaftalen), der skal sikre efterlevelse af Danmarks henstilling.
Tiltagene inkluderer udskydelse af tidligere planlagte skattelettelser, midlertidig
suspendering af den automatiske indeksering af skatteprogressionsgrænserne indtil
2014, reform og forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år samt et loft for
fradrag for fagforeningskontingenter. Derudover er væksten i det offentlige for-
brug begrænset i 2011-2013 i forhold til
Danmarks Konvergensprogram 2009.
Kom-
missionen konstaterer, at tiltagene i Genopretningsaftalen, som anbefalet af Rådet,
allerede er implementeret ved lovgivning, og at Finansloven for 2011 bekræfter
regeringens gennemførelse af en begrænsning i væksten i det offentlige forbrug.
Kommissionen bemærker endvidere, at ændringer i kommunernes finansiering og
kontrol af kommunernes udgifter bør bidrage til at reducere risikoen for at over-
skride den planlagte vækst i de offentlige udgifter.
To yderligere initiativer, som regeringen har foreslået, vil sandsynligvis påvirke de
offentlige finanser i de kommende år. For det første en reform af uddannelses-
støtten (SU), som kan resultere i en reduktion af støttens varighed og dermed
reducere de offentlige udgifter yderligere. For det andet en reform af efterlønnen
med forventede positive langsigtede effekter på de offentlige finanser, men kort-
sigtede budgetmæssige omkostninger. Kommissionen bemærker, at reformen
særligt vil indebære en betydelig engangseffekt på de offentlige finanser i 2012
(tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag), men at denne engangsomkostning
ikke vil have betydning for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud
i 2013. Kommissionen angiver, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at
kvantificere de budgetmæssige effekter af tiltagene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at Danmark har fulgt Rådets
anbefalinger om at implementere de planlagte finanspolitiske tiltag i 2010 som
fremlagt i Konvergensprogrammet fra februar 2010 og påbegynde konsoliderin-
gen i 2011.
Den forventede finanspolitiske konsolidering fra de nævnte tiltag udgør i perioden
2011-2013 ca. �½ pct. af BNP i gennemsnit om året, hvilket er på linje med Rådets
henstilling. På trods af en forventet markant forbedring af den faktiske saldo frem
mod 2012 skønnes den strukturelle saldo (beregnet efter den fælles EU-metode)
svagt svækket over perioden. Kommissionen bemærker, at den underliggende
potentielle BNP-vækst i 2010-2013 (estimeret på basis af den fælles EU-metode)
er meget lav, hvilket er usædvanligt og kan tyde på usikkerheder i beregningen af
Danmarks potentielle BNP-vækst (efter den fælles EU-metode) på nuværende
tidspunkt.
På grund af usikkerhederne i beregningen af potentielt BNP angiver Kommissio-
nen, at ’top-down’-vurderingen af de effektive tiltag (ændringen i struktursaldoen
beregnet efter den fælles EU-metode) skal suppleres med en ’bottom-up’-måling
af de finanspolitiske tiltag (direkte provenuvirkninger). Danmarks økonomisk-
politiske tiltag, herunder Genopretningsaftalen, skønnes at medføre en gennem-
snitlig årlig finanspolitisk konsolidering på mindst �½ pct. af BNP i perioden 2011-
2013. Samtidig vil tidligere vedtagne diskretionære tiltag (bl.a. tilbagerulningen af
de midlertidige finanspolitiske lempelser i forbindelse med krisen, herunder ind-
fasningen af finansieringselementerne i skattereformen) også bidrage til konsolide-
ringen i 2011-2013.
På baggrund af de fremlagte konsolideringstiltag vurderer Kommissionen, at den
anbefalede gennemsnitlige årlige finanspolitiske stramning målt på struktursaldoen
kan opnås i perioden 2011-2013. Kommissionen vurderer derfor, at Danmark har
iværksat effektive tiltag til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i
2013.
Samlet set konkluderer Kommissionen, at Danmark har iværksat effektive tiltag,
der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod korrektion af det uforholdsmæs-
sigt store budgetunderskud inden for fristen i henstillingen. Særligt har Danmark
implementeret de finanspolitiske tiltag i 2010 som fremlagt i Konvergenspro-
grammet fra februar 2010 og påbegyndt konsolideringen i 2011, hvilket er på linje
med Rådets henstilling.
Kommissionen konkluderer således, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov
for yderligere skridt for Danmark i proceduren for uforholdsmæssigt store under-
skud. Kommissionen vil – i overensstemmelse med Traktaten og Stabilitets- og
Vækstpagten – fortsat tæt følge budgetudviklingen i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
Bulgarien
Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2010 skønnes Bulgariens offentlige un-
derskud at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2010, og struktursaldoen skønnes forbedret
med ca. 1�½ pct. af BNP i 2010. Kommissionen konkluderer derfor, at Bulgariens
underskud er på linje med Rådets henstilling om at opnå budgetmålet om et un-
derskud på 3,8 pct. af BNP i 2010.
I 2011 vurderer Kommissionen, at underskuddet vil udgøre 2,9 pct. af BNP, mens
de bulgarske myndigheder skønner, at underskuddet vil udgøre 2,5 pct. af BNP.
Forbedringen af saldoen forventes opnået via øgede offentlige indtægter, begræn-
set udgiftsvækst og mere effektiv anvendelse af de offentlige udgifter. Kommissi-
onen skønner, at den strukturelle saldo forbedres med ¾ pct. af BNP i 2011.
Samlet set konkluderer Kommissionen, at Bulgarien har gennemført effektive
tiltag til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2011.
Kommissionen vurderer imidlertid, at der er visse risici forbundet med at nå bud-
getmålet for 2011, særligt kan en lavere end forventet økonomisk vækst medføre
lavere offentlige indtægter.
Kommissionen anbefaler, at Bulgarien forbedrer indsatsen for at styrke de mel-
lemfristede finanspolitiske rammer.
Cypern
Ifølge Kommissionens efterårsprognose udgør Cyperns offentlige underskud 5,9
pct. af BNP i 2010. Nye regnskabstal tyder imidlertid på, at underskuddet i 2010
bliver lavere end forventet. Kommissionen konkluderer derfor, at den offentlige
saldo i 2010 forventes at være på linje med Rådets anbefaling om at reducere un-
derskuddet til under 6 pct. af BNP i 2010.
Cyperns finanslov for 2011 indebærer omtrent neutral finanspolitik. I forbindelse
med vedtagelsen af finansloven har Cypern derfor vedtaget en række konsolide-
ringstiltag, som forventes at styrke de offentlige finanser med 1 pct. af BNP i
2011. Derudover forventes parlamentet i februar 2011 at godkende yderligere
konsolideringstiltag svarende til 0,6 pct. af BNP i 2011. Ifølge Kommissionens
efterårsprognose 2010 skønnes struktursaldoen styrket med ¾ pct. af BNP fra
2010 til 2011, og med inddragelse af de nye konsolideringstiltag skønnes den
strukturelle saldo således at blive styrket med i alt ca. 2¼ pct. af BNP i 2011.
Kommissionen konkluderer, at Cypern har gennemført finanspolitiske stramnin-
ger på mindst 1�½ pct. af BNP i 2011 og har iværksat effektive tiltag til at korrigere
det uforholdsmæssigt store underskud i 2012.
Kommissionen bemærker, at der er visse risici forbundet med at opnå budgetmå-
lene. Det skyldes bl.a., at Cypern som standardpraksis vedtager supplerende bud-
getter i løbet af et finansår, samt risikoen for øgede sociale udgifter for at kom-
pensere for højere afgifter mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Kommissionen anbefaler, at Cypern forbedrer indsatsen for at styrke de mellem-
fristede finanspolitiske rammer og gennemfører tiltag til at styrke den langsigtede
finanspolitiske holdbarhed.
Finland
I foråret 2010 indberettede Finland et forventet offentligt underskud på 4,1 pct. af
BNP i 2010. Samtidig viste Kommissionens forårsprognose 2010 et underskud på
3,8 pct. af BNP i 2010, og på den baggrund blev underskudsproceduren iværksat
for Finland. Den økonomiske udvikling har imidlertid vist sig mere gunstig end
forventet, hvilket bl.a. har medført øgede offentlige indtægter, og Kommissionen
skønner således i sin efterårsprognose 2010, at det offentlige underskud i 2010
kun vil udgøre 3,1 pct. af BNP. På den baggrund konkluderer Kommissionen, at
Finland har fulgt Rådets henstilling om at sikre, at overskridelsen af 3-
procentsgrænsen er begrænset og midlertidig.
Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2010 skønnes det offentlige underskud at
udgøre 1,6 pct. af BNP i 2011, mens Finland i stabilitetsprogrammet fra februar
2010 forventede et underskud på 3,0 pct. af BNP i 2011. Forbedringen af saldoen
kan bl.a. henføres til, at underskuddet i 2010 skønnes lavere end tidligere forven-
tet, samt diskretionære skattestigninger, som skønnes at forbedre de offentlige
finanser med 0,6 pct. af BNP i 2011. Samtidig forventes en moderat udgiftsvækst,
bl.a. som følge af en gradvis udfasning af nogle af investeringsprojekterne vedta-
get for at understøtte den økonomiske aktivitet under krisen. Kommissionen
skønner i sin efterårsprognose, at den strukturelle saldo styrkes med knap 1 pct. af
BNP i 2011.
Kommissionen konkluderer, at Finland har sikret en finanspolitisk stramning på
mindst �½ pct. af BNP i 2011 og har iværksat effektive tiltag til at korrigere det
uforholdsmæssigt store underskud i 2011.
Proces
På mødet den 15. februar 2011 forventes ECOFIN således at konkludere, at
Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland har iværksat effektive tiltag, der sikrer
passende fremskridt mod korrektion af de uforholdsmæssigt store budgetunder-
skud inden for fristerne i henstillingerne.
Hjemmelsgrundlag
Vurdering af iværksættelse af effektive tiltag har hjemmel i Rådets forordning
1467/97, der har hjemmel i Traktatens artikel 126.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Henstillingen anbefaler Danmark at gennemføre initiativer, som indebærer en
forbedring af den strukturelle saldo på mindst �½ pct. af BNP om året i gennem-
snit i perioden 2011-2013, dvs. i alt 1�½ pct. af BNP svarende til 24 mia. kr.,
jf.
Danmarks Konvergensprogram 2009.
Med
”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”
styrkes den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013, og dermed ind-
fries henstillingen. Aftalen medfører samtidig en styrkelse af arbejdsudbuddet på
lidt længere sigt, som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at
de offentlige finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der således
udestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015 indfries.
Danmark har fremlagt en teknisk redegørelse for de finanspolitiske konsolide-
ringstiltag for Kommissionen. Heraf fremgår, at den samlede diskretionære fi-
nanspolitiske konsolidering, herunder tilbagerulning af de midlertidige finanspoli-
tiske lempelser i forbindelse med krisen samt tiltagene i Genopretningsaftalen,
målt ved de direkte provenuvirkninger (’bottom-up’) skønnes at udgøre knap 3
pct. af BNP i 2011-2013. Eftersom en række andre faktorer svækker de offentlige
finanser strukturelt med ca. 1 pct. af BNP frem mod 2013 (strukturelt fald i ind-
tægter fra Nordsø-beskatning og pensionsafkastbeskatning samt strukturel stig-
ning i udgifter til pensioner, rentebetalinger på gæld mv.), udgør den samlede un-
derliggende forbedring af de offentlige finanser (’bottom-up’-måling) ca. 2 pct. af
BNP i 2011-2013, herunder ca. 0,7 pct. af BNP i 2011. Det svarer omtrent til Fi-
nansministeriets skøn for forbedringen af struktursaldoen på 1,6 pct. af BNP i
2011-2013.
EU-landenes efterlevelse af deres henstillinger vil generelt forbedre de offentlige
finanser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Danmarks offentlige saldo er vendt fra et overskud på ca. 3�½ pct. af BNP i 2008
til et forventet underskud på ca. 3�½ pct. af BNP i 2010. Svækkelsen af den offent-
lige saldo afspejler dels den økonomiske krise og dels de midlertidige aktive fi-
nanspolitiske lempelser, som er gennemført for at understøtte aktivitet og beskæf-
tigelse under krisen. En normalisering af konjunktursituationen vil ikke fjerne
underskuddet, idet det strukturelle underskud, dvs. underskuddet på de offentlige
finanser efter der er renset for konjunkturernes påvirkning af saldoen, skønnes at
udgøre 1,9 pct. af BNP i 2010, og det er derfor nødvendigt at styrke de offentlige
finanser varigt.
Indfrielse af henstillingen indebærer, at gældsopbygningen bremses forholdsvist
hurtigt, og at der skabes finanspolitiske handlemuligheder, som der kan blive brug
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
for i tilfælde af nye kraftige tilbageslag. Troværdig genopretning af finanserne in-
den for rammerne af EU-landenes finanspolitiske exitstrategi kan samtidig medfø-
re en lavere rente end ellers og reducere sårbarheden overfor fornyet uro på de
finansielle markeder. Lave og stabile renter er til gavn for beskæftigelsen, bolig-
ejerne og den offentlige økonomi. Udskydelse af konsolideringen vil derimod øge
konsolideringsudfordringen og medføre højere renter, hvilket vil dæmpe aktivite-
ten.
En troværdig genopretning af finanserne vil endvidere bidrage til at sikre tillid og
troværdighed om fastkurspolitikken.
Virkningen af
”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk
økonomi”
på den økonomiske aktivitet i 2011 vurderes at være stort set neutral.
Hovedparten af tiltagene har først virkning efter 2011, og aftalen bidrager til at
holde renten lav. Sammen med de flerårige virkninger af de finanspolitiske lem-
pelser mv. i 2009 og 2010 samt lavere renter understøtter aftalen en stabil udvik-
ling i dansk økonomi med stigende beskæftigelse.
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte
vækst og beskæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Vurderingen af iværksættelse af effektive tiltag i Danmark, Bulgarien, Cypern og Fin-
land har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men sagen om hen-
stillinger til Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 9. juli 2010 forud for ECOFIN den 13. juli 2010.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at Danmark har iværksat effek-
tive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt i forhold til Rådets henstil-
ling af 13. juli 2010.
Regeringen støtter endvidere, at Bulgarien, Cypern og Finland har iværksat effek-
tive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt i forhold til Rådets henstil-
linger af 13. juli 2010.
Andre landes holdninger
Der ventes bred enighed om, at Danmark, Bulgarien, Cypern og Finland har iværk-
sat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt i forhold til Rådets
henstillinger af 13. juli 2010.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
Dagsordenspunkt 6:
Forberedelse af G20-finansministermøde den 18.-19.
februar 2011
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte det kommende G20-møde for finansministre og centralbankchefer.
Fokus for G20-finansministermødet ventes at være implementeringen af G20-landenes fælles
rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder udviklingen af vejledende retningslin-
jer til identifikation af makroøkonomiske ubalancer. Desuden vil reform af det internationale
monetære system og det franske formandskabs ambitioner i den henseende være på dagsordenen.
ECOFIN ventes at nå til enighed om en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-
mødet.
Baggrund og indhold
På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdning (Terms
of Reference) til det kommende G20-finansministermøde den 18.-19. februar
2011. Drøftelserne på G20-finansministermødet og i ECOFIN forventes at om-
handle a) udsigterne for den globale økonomi, b) den fortsatte implementering af
G20’s fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, c) reform af det
internationale monetære system, d) prisudsvingene på markedet for råvarer og e)
finansiel regulering. Derudover antages det, at det franske G20-formandskabs
prioriteter og arbejdsprogram vil blive præsenteret og drøftet.
G20’s arbejdsprogram for 2011
Udover møderne i diverse arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper inkluderer ar-
bejdsprogrammet også oprettelsen af en ny arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig
med behovet for reform af det internationale monetære system og en anden ny
arbejdsgruppe, der skal analysere udsvingene i råvarepriser, samt en række work-
shops og seminarer til afholdelse i 2011.
Den overordnede målsætning for det franske G20-formandskab vil være at sikre,
at de initiativer, der blev vedtaget på de forrige fem G20-topmøder, bliver imple-
menteret. Herudover vil det franske formandskab fokusere på følgende emner:
Finansiel regulering, udviklingspolitik (herunder et fokus på Afrika og infrastruk-
tur), innovative finansieringsformer (fx en skat på finansielle transaktioner), be-
skæftigelse og sociale emner, reform af det internationale monetære system, ud-
sving i råvarepriser og global governance (herunder bl.a. IMF’s rolle ift. overvåg-
ning af globale makroøkonomiske ubalancer samt oprettelsen af en ny global mil-
jøorganisation og af et permanent G20 sekretariat).
Den globale økonomi
Drøftelserne vedr. udsigterne for den globale økonomi forventes at fokusere på
følgende områder: a) Den overordnede økonomiske situation i G20-landene, b)
Offentlige finanser, herunder håndtering af offentlig gæld, c) Kapitalstrømmene til
emerging market lande og d) De inflationære tendenser i emerging market lande.
Især gældskrisen i Europa forudses at modtage en del opmærksomhed, idet flere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0038.png
38
G20-lande har udtrykt bekymring over muligheden for, at gældskrisen via det fi-
nansielle marked vil sprede sig ud over de europæiske grænser.
EU-landene
ventes at betone modsætningen mellem realøkonomien, som er i
bedring, og gældskrisen samt udviklingen på de finansielle markeder. Mht. håndte-
ringen af den økonomiske og finansielle krise forventes EU-landene at fremhæve
følgende fire punkter: finanspolitisk konsolidering og vækstfremmende strukturre-
former; finansiel stabilitet, herunder oprettelsen af EFSM og EFSF
4
, som i 2013
vil blive erstattet af en permanent europæisk stabilitetsmekanisme (ESM); en ny
runde af europæiske stress-tests; samt styrkelsen af EU’s lovgivning og tilsyn med
den finansielle sektor.
G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst
G20 nåede på
topmødet i Pittsburgh i september 2009
til enighed om lancerin-
gen af de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst
5
. Formålet med
rammerne er at styrke koordineringen og overvågningen af G20-landenes øko-
nomiske politikker, herunder vurdere om deres finans-, penge- og strukturpolitik-
ker er i overensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækstforløb. Efter-
følgende iværksatte G20-finansministrene i
november 2009
en fælles evaluerings-
proces
6
, som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fælles rammer. På
G20-
topmødet den 26.-27. juni 2010
i Canada nåede G20-landene til enighed om
første fase i udformningen af de fælles rammer i form af generelle og overordnede
politikanbefalinger til de grupper af lande, som står over for samme økonomiske
udfordringer.
På
G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 22.-23. oktober
2010
gik G20-landene et skridt videre og blev enige om en række initiativer, her-
under at gennemføre strukturelle reformer mhp. at styrke den globale efterspørg-
sel, sikre jobskabelse og øge landenes vækstpotentiale; at de avancerede lande im-
plementerer mellemfristede finanspolitiske konsolideringer tilpasset nationale om-
stændigheder i overensstemmelse med tidligere aftaler; at bevæge sig i retning af
mere markedsbestemte valutakurser, som afspejler underliggende forhold i øko-
nomien og undgå uhensigtsmæssigt store udsving i valutakurser; at afstå alle for-
mer for protektionistiske tiltag; at styrke det multilaterale samarbejde mhp. at sikre
gennemføre de nødvendige tiltag for at reducere de globale ubalancer.
På
G20-topmødet den 11.-12. november 2010
i Seoul endosserede landene de
initiativer, som G20-landene var blevet enige om på finansministermødet. Derud-
over gav G20-landene finansministrene mandat til at udvikle vejledende retnings-
linjer til identifikation af store makroøkonomiske ubalancer. Retningslinjerne skal
bygge på en række indikatorer og benchmarks og skal gøre det muligt tidligt at
4
5
6
European Financial Stabilisation Mechanism (EFSM) og European Financial Stabilisation Facilty (EFSF).
Framework for Strong, Sustainable, and Balanced Growth.
G20 Mutual Assessment Process (MAP).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
39
identificere ubalancer, som kræver forebyggende handling. Efter planen skal ret-
ningslinjerne være færdigudviklede til sommeren 2011.
På det kommende G20-finansministermøde ventes G20 medlemmerne at diskute-
re fremskridtene mht. udviklingen af de vejledende retningslinjer, herunder hvilke
indikatorer og benchmarks, der skal benyttes.
Givet EU’s egen metode til vurdering af makroøkonomiske ubalancer, ventes det,
at EU-landene vil lægge vægt på, at:
retningslinjerne bygger på et begrænset antal indikatorer og benchmarks, som
er afgørende for identifikationen af ubalancer.
indikatorer og benchmarks fungerer som en ”afsløringsmekanisme”, der kan
udløse mere dybdegående analyse.
valget af indikatorer baseres på målsætningen om at fremme en holdbar beta-
lingsbalanceudvikling, og indikatorerne bør omfatte betalingsbalancen, offent-
ligt underskud og gæld, opsparingskvoter, privat gæld og valutakursudvikling.
vurderingen af indikatorer ikke bliver mekanisk, og at den komplementeres af
økonomiske analyser.
G20-landene ventes at kunne nå til enighed om en sådan ”2-trins-tilgang” til iden-
tifikation af makroøkonomiske ubalancer, hvor første trin er identifikationen af
permanente ubalancer på baggrund af et begrænset antal indikatorer og bench-
marks (jf. de ovenfor nævnte retningslinjer), som kan føre til andet trin, der inde-
bærer en mere dybdegående vurdering af årsagerne til ubalancerne. EU-landene
ventes derudover at gentage vigtigheden af at tage højde for EU’s institutionelle
økonomisk-politiske set-up, herunder eurosamarbejdet, ved vurdering af ubalan-
cer.
Reform af det internationale monetære system
På det kommende G20-finansministermøde ventes en udveksling af synspunkter
vedr. en eventuel reform af det internationale monetære system og mulige elemen-
ter i en sådan reform. Vigtige emner i diskussionen ventes at være: styrket globalt
økonomisk-politisk samarbejde for at lette tilpasningen af globale makroøkonomi-
ske ubalancer; spørgsmålet om kontrol af kapitalbevægelser; Special Drawing
Rights’ (SDR) rolle i det internationale monetære system samt fordele og ulemper
ved at inkludere flere valutaer (såsom den kinesiske yuan) i SDR kurven og ved at
fremme internationaliseringen af vigtige emerging market landes valutaer; finan-
sielle sikkerhedsnet og forbedring af IMF’s låneinstrumenter.
Der oprettes i G20 regi en ny arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med refor-
men af det internationale monetære system, og som har fået til opgave at udarbej-
de en række anbefalinger vedr. styrkelse af det internationale monetære system.
EU-landene ventes at bakke op om det franske formandskabs ambitioner om at
diagnosticere mulighederne for at styrke det internationale monetære system og
overveje principper for håndtering af internationale kapitalbevægelser, internatio-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40
nale reserveaktiver og finansielle sikkerhedsnet samt styrket globalt samarbejde for
at fremme global stabilitet.
Der forventes at være særligt fokus på spørgsmålet om kontrol af kapitalbevægel-
ser, idet princippet om frie kapitalbevægelser indgår i EU’s traktater. Det ventes,
at man fra EU’s side vil lægge vægt på, at kontrol af kapitalbevægelser skal være
målrettet og kun indføres som en sidste udvej og arbejde for, at IMF får en mere
aktiv rolle i overvågningen af globale kapitalbevægelser.
Prisudsvingene på markedet for råvarer
Baggrunden for drøftelserne er de betydelige stigninger i priserne på råvarer. I
december 2010 nåede fødevarepriserne næsten rekordniveauet fra 2008, og pri-
serne for metal og olie ligger ligeledes på et højt niveau. En række G20-lande, især
emerging market landene, har udtrykt stærk interesse i at adressere udfordringerne
relateret til prisudsvingene på markedet for råvarer, og der er på den baggrund
enighed om at oprette en ny arbejdsgruppe, der skal analysere i disse. Analysen
skal især fokusere på a) stigningen i fødevarepriser, b) effekten på inflationsni-
veauet af stigende råvarepriser og c) årsagerne bag prisstigningerne. Det franske
formandskab har i den forbindelse præsenteret en række forslag: a) øget regulering
af de finansielle råvaremarkeder (herunder regler for råvarederivater), b) øget gen-
nemsigtighed på det fysiske marked for råvarer, c) en forbedret mekanisme til at
sikre fødevaresikkerhed og nye finansielle instrumenter til forsikring mod prisstig-
ninger og varierende høstudbytte. EU-landene ventes at støtte det franske for-
mandskabs forslag, herunder dets fokus på transparens, bedre regulering af og
mere transparente markeder for råvarederivater samt fødevaresikkerhed.
Finansiel regulering
På
G20-finansministermødet den 22.-23. oktober 2010
blev der opnået enig-
hed om at implementere de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det
såkaldte Basel III-regelsæt) foreslået af Basel-komitéen inden for den aftalte tids-
ramme. De nye standarder vil skulle udmøntes i regler i de enkelte lande og i EU-
lovgivning. G20 endosserede endvidere anbefalingerne fra Financial Stability
Board (FSB) vedr. styrkelse af intensiteten og effektiviteten af det finansielle tilsyn
samt vedr. rammer, processer og tidsplaner for håndtering af risici forbundet med
systematisk vigtige finansielle institutioner (”too-big-too-fail”). G20-
finansministrene ventes på det kommende møde at gøre status over fremskridtene
i arbejdet indenfor finansiel regulering.
EU-landene lægger stor vægt på opretholde momentum mht. forbedring af det
finansielle system og prioriterer især: rettidig og konsistent implementering af Ba-
sel III-reglerne af alle G20-landene; håndtering af risici forbundet med systemisk
vigtige finansielle institutioner (herunder en robust metodologi til identifikation af
systemisk vigtige finansielle institutioner); redskaber til bankkrisehåndtering; cor-
porate governance i den finansielle sektor; vedtagelse af de internationale finan-
sielle regnskabsstandarder (IFRS) af alle større jurisdiktioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-
ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel
stabilitet.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. EU’s forbe-
redelse af G20-finansministermødet den 22.-23. oktober 2010 og G20-topmødet
den 11.-12. november 2010 blev forelagt Europaudvalget til orientering den 15.
oktober 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 19. oktober 2010. EU’s op-
følgning på G20-topmødet den 11.-12. november 2010 blev forelagt Europaud-
valget til orientering den 12. november 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den
17. november 2010.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen kan generelt støtte en drøftelse i ECOFIN af de nævnte emner og
forventes at kunne støtte de fælles EU-holdninger (Terms of Reference).
Regeringen lægger vægt på en grundig forberedelse i EU af fælles input og hold-
ninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samarbejde, idet
der især lægges stor vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af de
økonomiske og finansielle politikker i G20 ikke bør ske på bekostning af de eksi-
sterende drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning,
som i videst muligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42
Regeringen lægger desuden stor vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20
er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og be-
slutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspoliti-
ske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk,
bæredygtig og balanceret vækst.
Regeringen støtter G20’s initiativ om at udvikle retningslinjer for identifikation af
makroøkonomiske ubalancer, idet det ventes at kunne gøre G20’s arbejde med at
adressere ubalancer og skabe grundlag for vækst mere fokuseret og struktureret.
For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte
Basel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober
2010, støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side
lægges der vægt på fleksibel implementering af reglerne, således at der f.eks. tages
hensyn til det danske realkreditsystem.
Andre landes holdning
Der vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN om fælles EU-holdning (Terms
of Reference) forud for G20-finansministermødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
Dagsordenspunkt 7:
Resumé
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-
relsen i 2009
På ECOFIN den 15. februar 2011 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om
meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2009 vedtaget. Revi-
sionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til Par-
lamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalingers)
lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode,
der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.
Revisionserklæringen for 2009 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om
regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed for
indtægterne og udgiftsområderne ”Økonomiske og finansielle anliggender” samt ”Administrati-
onsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder vurderes at være uden væsentlig fejlfore-
komst, dvs. med fejl i under 2 % af betalingerne. En negativ erklæring om betalingernes lovlig-
hed og formelle rigtighed på de øvrige af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at have en
væsentlig fejlforekomst, dvs. med fejl i over 2 % af betalingerne. Retten skønner, at dette års
revisionsresultater bekræfter de seneste års stadige fald i den mest sandsynlige fejlfrekvens i beta-
lingerne som helhed. Fejlreduktionen fra 2008 til 2009 afspejler således væsentlige forbedringer
på politikområdet ”Samhørighed”, der mere end opvejer stigningen i fejlfrekvensen på politikom-
rådet ”Landbrug og naturressourcer”.
Revisionsretten anbefaler bl.a., at overvågnings- og kontrolsystemerne fortsat forbedres, ligesom
medlemsstaterne i højere grad bør anvende finansielle korrektionsmekanismer, inden de attesterer
udgifterne til Kommissionen. Endvidere er der fortsat behov for mere enkle regler og procedurer
på de forskellige politikområder.
Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, er det efter dansk opfattelse
stadig utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisionserklæring med væsentlige
forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisi-
onsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på allerede opnå-
ede og forventede yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der
dog grund til en vis optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring med
fortsat færre forbehold.
Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets behandling af
Revisionsrettens årsberetning og herunder bl.a. bidraget med konkrete forslag til Rådets decharge-
henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU’s budget og in-
formationen herom. I forlængelse heraf har man fra dansk side i Rådets Budgetgruppe fremlagt
en række forslag, der helt eller delvist indgår i Rådets decharge 2009-henstilling til Parlamentet.
Baggrund
Decharge-proceduren
På ECOFIN den 17. november 2010 præsenterede Revisionsretten årsberetnin-
gen - med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44
regnskabsåret 2009. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-
mentets Budgetkontroludvalg den 9. november 2010 - samme dag som beretnin-
gen blev offentliggjort.
ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning.
Herefter er beretningen blevet behandlet i Rådets Budgetarbejdsgruppe og Core-
per mhp. udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om medde-
lelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel
319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget på møde i ECO-
FIN den 15. februar 2011. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalifi-
ceret flertal.
Rettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i
Unionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige insti-
tutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.
Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for regn-
skabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til
brug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissio-
nens gennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.
Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la
déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerheds-
erklæringen. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rig-
tighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Regnskabernes rigtighed
I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt
EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle
resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret
korrekt ved regnskabsårets udgang.
I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret,
at de relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstalt-
ninger bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-
regnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og
kontrolsystemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende
samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.
I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne
afgøre, om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fæl-
lesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjag-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0045.png
45
tigt. Rettens revision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transakti-
onerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte støtte
og om de anmeldte omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støttebe-
rettigede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige
modtager.
For en redegørelse om Rettens revisionsmetoder samt behandlingen og vurderin-
gen af fejl i de underliggende transaktioner kan henvises til
bilag 1.
Indhold
Hovedbudskaber i revisionserklæringen
Revisionserklæringen for 2009 indeholder følgende hovedbudskaber:
Retten afgiver en
positiv erklæring
(blank erklæring uden forbehold) om regnskaber-
nes rigtighed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s
finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme. Hermed
konstaterer Retten for tredje år i træk, at regnskabet er uden væsentlig fejlinforma-
tion og dermed rigtigt.
Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed afgi-
ver Retten en
positiv erklæring
vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede forpligtel-
ser på samtlige politikområder og betalingerne inden for udgiftsgrupperne ”Øko-
nomiske og finansielle anliggender” samt ”Administrationsudgifter og andre ud-
gifter”. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områder er uden væsentlig
fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalingerne).
Retten afgiver en
negativ erklæring
om transaktionernes lovlighed og formelle rigtig-
hed inden for de resterende udgiftsgrupper, der omfatter følgende områder:
”Landbrug og naturressourcer”, ”Samhørighed”, ”Forskning, energi og trans-
port”, ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse” samt ”Uddannelse og med-
borgerskab”. På disse politikområder vurderer Retten, at der er tale om en væsent-
lig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne er over 2 %,
hvilket ligger over det af Retten accepterede fejlniveau. Fejlforekomsten er fortsat
størst på området ”Samhørighed”, der omfatter EU’s strukturfondsforanstaltnin-
ger, men betydeligt lavere end i 2008.
Om udviklingen på de tungeste udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem
Kommissionen og medlemsstaterne, bemærkes:
På politikområdet
”Landbrug og naturressourcer”,
der tegner sig for næsten halvdelen
af de afholdte betalinger (56,3 mia. euro), skønner Retten, at fejlforekomsten lig-
ger mellem 2 % og 5 %, hvilket med Rettens ord er noget højere end sidste år,
hvor den mest sandsynlige fejlfrekvens lå under 2 %. Kommissionen vurderer i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0046.png
46
øvrigt, at fejlfrekvensen fortsat svinger omkring de 2 %.
7
Overvågnings- og kon-
trolsystemerne blev på linje med sidste år vurderet til at være delvist effektive. De
fleste fejl skyldes, at tilskudsmodtagerne havde overanmeldt det støtteberettigede
areal under enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning.
Politikområdet
”Samhørighed”,
der tegner sig for knapt en tredjedel af de afholdte
betalinger (35,5 mia. euro), er det eneste budgetområde, der stadig har en skønnet
fejlfrekvens på over 5 %. På basis af sin repræsentative stikprøve af udvalgte
transaktioner på området vurderer Retten, at mindst 3 % af de udgifter (på 23,1
mia. euro), medlemsstaterne har attesteret over for Kommissionen, ikke burde
have været godtgjort. Det tilsvarende tal for 2008 var 11 %. Overvågnings- og
kontrolsystemerne blev på linje med sidste år vurderet til at være delvist effektive.
De fleste fejl skyldes manglende støtteberettigelse og herunder særligt manglende
overholdelse af reglerne for indgåelse af offentlige aftaler.
På ovennævnte baggrund skønner Retten, at dette års revisionsresultater bekræfter
de seneste års stadige fald i den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som
helhed. Dette skyldes først og fremmest, at fejlhyppigheden på området ”Samhø-
righed” i 2009 er væsentligt lavere end i de foregående år, hvilket mere end opve-
jer stigningen i fejlfrekvensen på området ”Landbrug og naturressourcer”.
Revisionsrettens hovedanbefalinger
Årsberetning for 2009 indeholder følgende overordnede anbefalinger:
Kommissionen skal fortsat styrke sine overvågnings- og kontrolsystemer og her-
under sikre at databaser - og dermed bl.a. revisionsspor - er pålidelige. Det gælder
særligt på de politikområder, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og
medlemsstaterne.
Kommissionen bør nøje overvåge, at EU-direktiverne om offentlige kontrakter
overholdes i medlemsstaterne.
Medlemsstaterne bør i højere grad anvende finansielle korrektionsmekanismer,
inden de attesterer udgifterne til Kommissionen.
En fortsat forenkling af regler og procedurer på de forskellige politikområder, der
både kan mindske omfanget af fejl og lette tilskudsmodtagernes deltagelse i pro-
grammer og projekter.
Omtalen af Danmark
Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der
dog er omtalt enkelte steder i årsberetningens tabeller og bilag. Det drejer sig bl.a.
7
Se nærmere herom i punkt 1.26 (side 23) og punkt 3.70 (side 80) i Rettens årsberetning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0047.png
47
om bilag 4.2 (side 109), hvoraf fremgår, at overvågnings- og kontrolsystemerne i
Danmark for Den Europæiske Socialfond er effektive.
Hjemmelsgrundlag
Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen
for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kom-
missionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme
bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-
charge, jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstil-
ling som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutnings-
grundlag. Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo april
2011.
Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-
retages på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-
onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-
dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har bl.a. på denne
baggrund udarbejdet et notat af 7. december 2010 til Statsrevisorerne om Den
Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2009. I notatet behandles udvalgte dele
af Rettens årsberetning, ligesom der redegøres for udviklingen inden for revision
og forvaltning af EU-midler.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2009 har den 12. november 2010 væ-
ret forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN
den 17. november 2010.
Holdning
Dansk holdning
Den ”positive DAS”: Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten
gennem alle årene - siden revisionserklæringens indførelse med virkning fra regn-
skabsåret 1994 - med visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0048.png
48
retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling.
Denne del af revisionserklæringen har med andre ord som helhed betragtet været
positiv gennem alle årene og har for de sidste tre regnskabsår været uden forbe-
hold (blank erklæring).
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæ-
ring uden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrø-
rende EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige politikom-
råder samt betalingerne inden for udgiftsgrupperne ”Økonomiske og finansielle
anliggender” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konklude-
rer, at transaktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i
under 2 % af betalingerne).
Den ”negative DAS”: Det er positivt, at Retten atter peger på forbedringer i bud-
getgennemførelsen, men regeringen finder det dog fortsat utilfredsstillende, at
Revisionsretten igen har måttet afgive en negativ revisionserklæring om transakti-
onernes lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende dele af EU-bud-
gettets udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en fejlforekomst i
over 2 % af betalingerne. Det drejer sig især om gruppen
”Samhørighed”,
der omfat-
ter EU’s strukturfondsforanstaltninger. Dette udgiftsområde, hvor forvaltningen
som nævnt er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne, har - trods det
betydelige fald i fejlhyppigheden fra 2008 til 2009 - fortsat en alt for høj fejlfore-
komst.
Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på
en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regeringens opfattelse
sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kom-
pliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten understreget ved mange tidlige-
re lejligheder og ligeledes i årsberetningen for 2009, hvor det i flere sammenhænge
påpeges, at et indviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger
den iboende risiko for fejl. Opgavens kompleksitet forstærkes af, at gennemførel-
sen af budgettet er fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte orga-
ner, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning over national, regional og
lokal forvaltning til det meget store antal lokale støttemodtagere (institutioner,
enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.
Flere holdbare fremskridt: Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed sta-
tisk situation, idet Revisionsretten - trods de gennem årene gentagne forbehold i
dele af revisionserklæringen - anerkender de fremskridt i den finansielle forvalt-
ning og interne kontrol af EU’s budget, der har fundet sted i de seneste år. Ret-
tens revisionsresultater som præsenteret i den seneste årsberetning bekræfter lige-
ledes, at den skønnede fejlprocent for budgettet som helhed er fortsat faldende.
Fremskridtene i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s udgiftsbud-
get hidrører især fra følgende gennemførte foranstaltninger:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
49
De fortsatte forbedringer i Kommissionens interne kontrolsystem såsom
implementeringen af nye standarder for intern kontrol og de enkelte gene-
raldirektørers årlige aktivitetsrapportering, der indgår som et vigtigt element
i Kommissionens egen præsentation af budgetgennemførelsens kvalitet.
Kommissionens handlingsplan fra februar 2008 til styrkelse af Kommissio-
nens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger, der har
til formål at mindske antallet af fejl i medlemsstaternes betalingsanmodnin-
ger.
Dertil kommer, at Kommissionen i de senere år har styrket brugen af inddrivelser
og finansielle korrektioner. Inddrivelser korrigerer uretmæssige betalinger til indi-
viduelle støttemodtagere, mens finansielle korrektioner vedrører systemsvagheder,
f.eks. vedrørende nationale myndigheders overvågning og kontrol med EU-
midlerne. Kommissionens indsats på dette område indbragte i 2008 knapt 3,0 mia.
euro til Unionens kasse, mens beløbet i 2009 var steget til 3,3 mia. euro. Herved
udlignes eller formindskes de økonomiske tab for EU’s kasse som følge af konsta-
terede fejludbetalinger.
Der er derfor flere grunde til
en vis optimisme,
hvad angår muligheden for fortsat at
opnå en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og dermed en mere
”positiv DAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det dog klart, at der fortsat er
brug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den sam-
lede budgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.
I øvrigt bemærkes, at man fra dansk side gennem flere år konsekvent har arbejdet
for at styrke Rådets - og dermed medlemsstaternes - engagement og ansvarsfølelse
i spørgsmål vedrørende den finansielle styring og kontrol af budgettet, ligesom vi
aktivt har støttet de forslag vedrørende finansiel forvaltning og kontrol, Kommis-
sionen har fremlagt og som efter regeringens opfattelse kan bidrage til yderligere
fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol med EU’s udgiftsbudget. End-
videre har Danmark fremlagt og fået tilslutning til en række forslag, der har med-
virket til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og særligt informationen
herom.
På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets hen-
stilling, der anbefaler Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen for
gennemførelsen af budgettet i 2009.
Andre landes holdninger
Det er overvejende de ”gamle” medlemslande (EU 15), der har tilkendegivet
holdninger til Revisionsrettens årsberetning og Rådets reaktion herpå. Synspunk-
terne deler sig i hovedsagen i to grupper i henseende til, hvor aktivt Rådet bør
forholde sig til Revisionsrettens kritik: På den ene side en mindre landegruppe, der
i varierende grad lægger vægt på snarest muligt at opnå en revisionserklæring med
færre forbehold (en mere ”positiv” DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
50
en aktiv indsats herfor. Og på den anden side en større landegruppe, der lægger
mere vægt på Kommissionens traktatbestemte, formelle ansvar for den samlede
gennemførelse af EU-budgettet end de enkelte medlemsstaternes faktiske ansvar
for budgetgennemførelsens kvalitet. Disse lande er herudover generelt ikke vold-
somt bekymret over Revisionsrettens gentagne kritik. Der har dog hen over årene
været en gradvis styrkelse af den landegruppe, der tillægger arbejdet med at opnå
en positiv revisionserklæring (DAS) politisk betydning. Det gælder også i forbin-
delse med den aktuelle rådsbehandling af Revisionsrettens årsberetning for 2009.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0051.png
51
Bilag 1
Rettens revisionsmetoder samt behandlingen og vurderingen af fejl i
de underliggende transaktioner
Revisionsmetoder
Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revisi-
onsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til
grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt
”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-
len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner
(betalinger):
En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemer fungerer,
som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når de
skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).
Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner vedrø-
rende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige mod-
tager (substansrevision).
For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de
stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:
En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissio-
nens generaldirektører og de procedurer, der anvendes ved udarbejdelsen af
dem. Denne kilde spiller en betydelig rolle i DAS-revisionen.
En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt
arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i
Danmark Rigsrevisionen). Denne kilde spiller en mindre rolle i DAS-revisi-
onen.
Behandlingen og vurderingen af fejl
Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl
EU-betalingerne måtte være behæftet med. Vurderingen af de ved repræsentative
stikprøver konstaterede fejl indgår som et vigtigt element i førnævnte substansre-
vision.
Fejl defineres af Retten som transaktioner (eller dele af transaktioner) og/eller
handlinger i forbindelse med disse, som ikke er foretaget under overholdelse af
gældende love og bestemmelser. Nogle fejl er kvantificerbare og har dermed en
direkte og målelig finansiel effekt på det beløb, der udbetales fra EU-budgettet.
Det kan eksempelvis være anmeldelser af for store arealer eller for mange dyr,
eller det kan være støttemodtagere, der anmoder om EU-tilskud, som ikke er støt-
teberettigede. Andre fejl har ingen effekt på betalingerne, eller det er meget van-
skeligt at kvantificere denne effekt. Det kan eksempelvis være manglende over-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
952546_0052.png
52
holdelse af (betalings)frister, en manglende bankgaranti eller mindre mangler ved
den foreliggende dokumentation.
Retten angiver med hvilken frekvens fejlene forekommer ved at oplyse, hvor
mange af transaktionerne i stikprøven der er behæftet med fejl på det pågældende
politikområde. Retten anslår endvidere de kvantificerbare fejls samlede finansielle
effekt og når frem til den mest sandsynlige fejlfrekvens, der klassificeres i et af
følgende tre intervaller: Under 2 %, mellem 2 % og 5 % eller over 5 %.
I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-
dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable fejl-
procent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af beta-
lingerne på et givet politikområde. Overskrider de ved stikprøver konstaterede
kvantificerbare fejl denne tærskel, vurderes fejlniveauet typisk for højt til at være
acceptabelt. Væsentlighedstærsklen er dermed bestemmende for, om der kan gives
en blank påtegning af regnskabet eller om der skal tages et revisionsforbehold for
betalingernes lovlighed og rigtighed.
Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke
kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-
sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel
adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. Hvis Retten
har en begrundet mistanke om svig, meddeles dette til EU’s Kontor for Svigbe-
kæmpelse (OLAF). Retten har gennem årene kun indberettet et mindre antal sager
pr. år om formodet svig til OLAF.
I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den
økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Kon-
staterede fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrekti-
oner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse helt udlignes
eller formindskes mest muligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
53
Dagsordenspunkt 8:
Resumé
Retningslinjer for EU-budgettet i 2012
Rådet vil have en drøftelse af samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for næste års
budget, således at disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for
2012 i maj måned. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2012 afhænger af det
endelige budget, som forventes vedtaget i november/december 2011.
Baggrund og indhold
Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at
disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for
2012 i maj måned.
Der vil fra Rådets side blive lagt vægt på, at EU’s budget afspejler de konsolide-
ringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene. På baggrund heraf skal de finan-
sielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til
uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en retvisende og realistisk budgettering.
For så vidt angår både betalings- og forpligtelsesbevillingerne forventes det under-
streget, at disse skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af ab-
sorptionskapacitet samt tidligere års budgetgennemførelse og ligge inden for
rammerne af de finansielle perspektiver.
For så vidt angår betalingsbevillingerne - der er bestemmende for medlemslande-
nes faktiske EU-bidrag - forventes Rådet at understrege vigtigheden af at holde
bevillingerne under stram kontrol via en effektiv budgetgennemførelse.
EU’s budget for 2012 er det andet budget, som skal vedtages under den ny bud-
getprocedure vedtaget med Lissabon-traktaten. Med den ny budgetprocedure fo-
retager Rådet og Europa-Parlamentet kun én behandling hver af Kommissionens
budgetforslag, før enighed skal tilvejebringes i et forligsudvalg. I den forbindelse
forventes Rådet at fremhæve betydningen af et effektivt og konstruktivt samar-
bejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen om vedtagelsen af EU’s budget
for 2012, således at dette kan vedtages og træde i kraft indenfor fristerne herfor i
Lissabon-traktaten.
Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række
konkrete udgiftsområder på 2012-budgettet i et sæt rådskonklusioner:
Realistisk budgettering
Kommissionen og medlemslandene forventes opfordret til at fortsætte arbejdet
med at fremkomme med mere præcise skøn over forventet forbrug, således at
forskellen mellem budgetforslaget og faktisk forbrug mindskes, og medlemslan-
dene derved bedre kan forudsige størrelsen af det nationale bidrag til EU’s budget.
Dette er ikke mindst relevant for strukturfondene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
54
Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget
Det forventes, at Rådet vil understrege vigtigheden af, at de forklarende og uddy-
bende dokumenter vedrørende blandt andet budgetteringsforudsætninger, der
forventes udgivet sammen med forslag til EU’s budget for 2012, er så transparen-
te, lettilgængelige og præcise som muligt.
Administration
Rådet forventes at understrege behovet for, at der løbende sker effektiviseringer i
EU’s institutioner, som det også sker i medlemslandene, ligesom Rådet også for-
ventes at udtrykke bekymring for udviklingen i udgifterne til pension for EU’s
ansatte.
Agenturer
Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet for retvi-
sende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens
til over-budgettering.
Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Høring
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-
kvenser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2012 afhænger af det
endelige budget, som forventes vedtaget i november/december 2011.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte de rådskonklusioner, der kan opnås enighed om,
idet der fra dansk side lægges vægt på, at budgettet for 2012 afspejler de konsoli-
deringsbestræbelser, der finder sted i medlemslandene, og dermed ligger under
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
55
stigningstakten i budgettet for 2011 samt på sikring af en tilstrækkelig margen til
uforudsete udgifter.
Andre landes holdninger
Det forventes, at der kan opnås enighed om konklusionerne, men der må samtidig
forventes en vis debat om den præcise formulering vedrørende Rådets holdning til
udviklingen i budgettet fra 2011 til 2012.