PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3074 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlet samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 9.-10. marts

2011

Indholdsfortegnelse

1. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde

om indførelse af en fælles patentbeskyttelse………………………………..2

2. Det Europæiske Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen…..7

3. Kommissionens meddelelse om råvaremarkederne og råvare……..........12

4. Kommissionens meddelelse ”Mod et mere velfungerende indre marked

for services - der bygger på resultaterne af den gensidige evalueringsproces i

tjenesteydelsesdirektivet”…….……………………………………………16

5.Kommissionens

meddelelse om

strategi

for udvidelse

Informationssystemet for det indre marked (IMI)………………………....20

6. Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indre marked”...23

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning………………..…32

8. Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse

beslægtede rettigheder……………………………………………………..41

9. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed…...50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/58

1. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samar-

bejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse

KOM(2010) 790

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. december 2010 forslag til Rådets afgørelse

om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles pa-

tentbeskyttelse. Forslaget har hjemmel i artikel 329, stk. 1, TEUF, hvilket

indebærer, at det skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter høring

af Europa-Parlamentet.

Forslaget om bemyndigelse til forstærket samarbejde fremsættes, efter at

medlemslandene under belgisk formandskab i 2010 ikke kunne nå til enig-

hed om det forordningsforslag til en oversættelsesordning for EU-patentet,

som Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010, KOM (2010) 350. Der hen-

vises i det hele til afsnittet vedrørende forslag til Rådets forordning om en

oversættelsesforordning for EU-patentet i samlenotat vedrørende rådsmøde

(konkurrenceevne) den 10. december 2010, som blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 25. november 2010.

På nuværende tidspunkt har alle lande med undtagelse af Spanien og Italien

tilkendegivet over for Kommissionen, at man ønsker at deltage i forstærket

samarbejde om et enhedspatent.

Forslaget om bemyndigelse til forstærket samarbejde er sat på dagsordenen

for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. marts 2011 med henblik på vedta-

gelse.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 14. december 2010 fremsat forslag til Rådets afgø-

relse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fæl-

les patentbeskyttelse KOM(2010)790 endelig. Forslaget er fremsat med

hjemmel i artikel 329, stk. 1, TEUF, hvilket indebærer, at det skal vedtages

med kvalificeret flertal i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Drøftelserne om indførelsen af et EU-patent har stået på i en lang årrække.

Udgangspunktet for drøftelserne har været at skabe et EU-patent, der fra ud-

stedelsen skulle gælde i hele EU og dermed udgøre et alternativ til eksiste-

rende patentmuligheder. Det seneste års forhandlinger har vist, at navnlig

spørgsmålet om en oversættelsesordning for EU-patentet er genstand for

uenighed. Det var således ikke muligt at skabe den fornødne enstemmighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/58

om Kommissionens forordningsforslag til en oversættelsesordning for EU-

patentet fra juni 2010. En række lande, heriblandt Danmark, fremsatte der-

for i december 2010 anmodning til Kommissionen om at etablere forstærket

samarbejde.

Forslaget om bemyndigelse til forstærket samarbejde er alene af processuel

karakter og vedrører udelukkende en beslutning i Rådet om, hvorvidt der

kan etableres forstærket samarbejde med henblik på oprettelse af et enheds-

patent.

Hvis beslutningen vedtages på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. marts

2011, vil Kommissionen efterfølgende fremsætte konkrete forslag om et så-

dant enhedspatent. Det ventes, at der bliver tale om i hvert fald to konkrete

forslag:

1) Forslag til forordning om et enhedspatent, der antages i vid udstræk-

ning at blive baseret på det forslag, Rådet (konkurrenceevne) i de-

cember 2009 vedtog generel indstilling til.

2) Forslag til oversættelsesordning, som vil blive baseret på Kommissi-

onens forslag fra 30. juni 2010.

Forhandlingerne om de konkrete forslag vil herefter foregå mellem de lande,

der deltager i det forstærkede samarbejde.

Et forstærket samarbejde skal give mulighed for at skabe de retlige rammer

for indførelsen af en fælles patentbeskyttelse og har til formål at gennemføre

en fælles patentbeskyttelse, der kan give en ensartet beskyttelse i alle de

medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde.

Kommissionen konkluderer i baggrunden for forslaget, at det ikke har været

muligt at finde en løsning for EU som en helhed, og at det forstærkede sam-

arbejde som følge heraf kan anvendes som en sidste udvej. Fælles patentbe-

skyttelse er ikke et af de områder, hvor EU har enekompetence, og det er

derfor muligt at indføre forstærket samarbejde på området. Det er Kommis-

sionens vurdering, at et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles pa-

tentbeskyttelse vil overholde den eksisterende EU-lovgivning.

Kommissionen fastslår, at det forstærkede samarbejde om indførelse af en

fælles patentbeskyttelse ikke vil indebære en begrænsning af eller forskels-

behandling i samhandelen mellem medlemsstaterne, og der vil heller ikke

forekomme fordrejning af konkurrencen hverken mellem medlemsstaterne

eller mellem de erhvervsdrivende. Endelig anføres, at et forstærket samar-

bejde vil respektere ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder fuldt ud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/58

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at alle retlige betingelser

vedrørende forstærket samarbejde er opfyldt.

Det er endvidere Kommissionens vurdering, at det forstærkede samarbejde

vil give brugerne af patentsystemet i Europa en bedre adgang til patentbe-

skyttelse, og at en fælles patentbeskyttelse vil medføre lavere omkostninger

og administrativ forenkling.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI) har den 27. januar 2011 vedtaget en

udvalgsrapport, som positivt støtter op om forstærket samarbejde for EU-

patentet.

Retsudvalgets rapport henviser til udviklingen i forhandlingerne om EU-

patentet siden 2000 og fremhæver bl.a., at det trods en betydelig indsats og

adskillige forhandlingsrunder i 2010 måtte konstateres, at der forelå uover-

stigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at nå til enighed om en

sprogordning for EU-patentet. Der henvises endvidere til, at det foreslåede

forstærkede samarbejde kan anses for at fremme EU’s mål, og at samarbej-

det endvidere er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten.

Rapporten blev vedtaget med 16 stemmer for, 5 stemmer imod og 2, der

undlod at stemme.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at Europa-Parlamentets afstemning

vil finde sted på plenarforsamlingen i februar 2011, og at Europa-

Parlamentet samlet set også vil være positivt indstillet over for forslaget om

forstærket samarbejde.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,

som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje om-

kostninger og stor kompleksitet.

Da et forstærket samarbejde formentlig ikke vil resultere i et egentligt EU-

patent, der dækker alle medlemslande, lægger Danmark vægt på, at der indfø-

res et enhedspatent, som omfatter en så stor del af EU’s medlemslande som

muligt. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at et stort flertal af med-

lemslandene, herunder dem med størst patentaktivitet, vil deltage i det forstær-

kede samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/58

4. Gældende dansk ret

Patenter m.v. er reguleret i patentloven (LBK nr. 91 af 28. januar 2009, som

er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010). Herudover findes bekendtgørelse

nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifika-

ter.

5. Høring

Kommissionens forslag om forstærket samarbejde er sendt i skriftlig høring

med høringsfrist den 16. februar 2011 hos specialudvalget for konkurrence-

evne og vækst samt hos Advokatsamfundet, Danske advokater, Sø- og Han-

delsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, Foreningen Industriel

Retsbeskyttelse og Vestas. Supplerende notat med høringssvar vil blive ef-

tersendt, såfremt der skulle modtages substantielle bemærkninger til forsla-

get.

6. Andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt har alle 27 medlemslande med undtagelse af Spani-

en og Italien bekendtgjort over for Kommissionen, at man ønsker at deltage

i et forstærket samarbejde om et enhedspatent.

Spanien og Italien har blokeret for en løsning på spørgsmålet om en over-

sættelsesordning og har givet udtryk for, at man ikke kan støtte det forstær-

kede samarbejde. Man fremhæver bl.a., at betingelserne for at anvende for-

stærket samarbejde ikke er opfyldt, idet alle muligheder for en løsning ikke

er blevet undersøgt.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter en beslutning i Rådet om en bemyndigelse til forstærket sam-

arbejde vedrørende en fælles patentbeskyttelse og vil indtræde i det forstærke-

de samarbejde på området.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om forstærket samarbejde vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssi-

ge eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/58

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Selve forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Danmarks indtræden i forstærket samarbejde har været forelagt udvalget til

forhandlingsoplæg den 3. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/58

2. Det Europæiske Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen

Nyt notat.

Resumé

Den nye ramme for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU fra 2011, Det

Europæiske Semester, indledes med den årlige vækstundersøgelse, som ud-

arbejdes af Europa-Kommissionen. Vækstundersøgelsen blev offentliggjort

den 12. januar 2011. Den indeholder en sammenfatning med økonomiske

anbefalinger til EU som helhed og tre baggrundsrapporter, herunder en

fremskridtsrapport om Europa 2020-strategien, en makroøkonomisk rapport

og en beskæftigelsesrapport. Rapporten vil blive forelagt for Europa-

Parlamentet og Rådet og vil danne grundlag for Det Europæiske Råds ret-

ningslinjer og konklusioner med henblik på EU-landenes fremlæggelse af

stabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomiske poli-

tiske planer samt nationale reformprogrammer i april.

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. marts 2011 er der lagt op til en

drøftelse af den industripolitiske del af vækstundersøgelsen.

1. Baggrund og indhold

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de

økonomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Formålet

med et Europæisk Semester er at have drøftelser af EU-landenes økonomi-

ske politik forud for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Seme-

ster vil dække alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder ko-

ordinationsprocesserne under Stabilitets- og Vækstpagten, Europa 2020-

strategien og den kommende nye overvågning af makro-økonomiske uba-

lancer, som fortsat er under forhandling.

Det Europæiske Semester betyder, at stabilitets- og konvergensprogram-

merne samt de nationale reformprogrammer fremrykkes og synkroniseres,

så de vil blive afleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissio-

nen, mens de dog fastholdes som separate instrumenter. Det Europæiske

Semester udgør dermed en mere integreret tilgang til den økonomiske poli-

tik i EU og er sammen med den øvrige styrkelse af det økonomiske samar-

bejde en del af en samlet tilgang til økonomisk genopretning og en holdbar

økonomisk politik fremadrettet.

Kommissionens vækstundersøgelse, som blev offentliggjort den 12. januar

2011, er det første led i Det Europæiske Semester. Vækstundersøgelsen er

tiltænkt som et redskab til at sikre en bedre økonomisk overvågning og ko-

ordinering og vil danne grundlag for Det Europæiske Råds retningslinjer og

konklusioner med henblik på EU-landenes udarbejdelse og fremlæggelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/58

deres stabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomi-

ske politiske planer samt deres nationale reformprogrammer i april 2011.

I vækstundersøgelsen redegør Kommissionen for sin samlede vurdering af

EU’s økonomiske situation, makroøkonomiske ubalancer og makrofinan-

sielle risici samt økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt

med hensyn til strukturreformer og hovedmålene i Europa 2020-strategien,

idet der foretages en vurdering af de mål, som medlemslandene har stillet i

de midlertidige nationale reformprogrammer. Kommissionen kommer med

økonomiske anbefalinger til EU som helhed.

Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med økonomiske anbe-

falinger til EU som helhed og tre baggrundsrapporter, herunder en frem-

skridtsrapport om Europa 2020-strategien, en makroøkonomisk rapport og

en beskæftigelsesrapport.

Der præsenteres følgende ti økonomiske anbefalinger:

Makroøkonomiske forudsætninger for vækst

1. Der skal gennemføres en stram finanspolitisk konsolidering

– Skal gennemføres på grundlag af Kommissionens forslag til

strammere finanspolitiske regler.

2. De makroøkonomiske ubalancer skal korrigeres

– Der bør rettes op på store og varige makroøkonomiske ubalan-

cer, og manglende konkurrenceevne bør tackles hurtigere.

3. Stabiliteten i den finansielle sektor skal sikres

– På EU-plan bør den retlige regulering styrkes, kvaliteten af tilsy-

net bør øges, og omstruktureringen af bankerne bør fremskyndes.

Mobilisering af arbejdsmarkederne, jobskabelse

4. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde

– Beskatningen bør flyttes væk fra beskæftigelse, sekundære for-

sørgere skal have lettere ved at deltage i arbejdsstyrken, og sort

arbejde bør begrænses.

5. Der skal ske en reform af pensionsordningerne

– Pensionsalderen bør hæves og kædes sammen med forventet le-

vetid, tidlig tilbagetrækning bør begrænses, og udviklingen af

supplerende private pensionsordninger bør støttes.

6. De arbejdsløse skal i arbejde igen

– Det skal kunne betale sig at arbejde, og arbejdsløshedsydelserne

bør i højere grad knyttes til uddannelse og jobsøgning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/58

7. Der skal skabes balance mellem sikkerhed og fleksibilitet

– Lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne bør reformeres med

henblik på at mindske stivheder på arbejdsmarkeder og fremme

arbejdsmarkedsdeltagelse.

Fremskyndelse af vækstfremmende foranstaltninger

8. Potentialet i det indre marked skal udnyttes

– Servicedirektivet bør implementeres fuldt ud, og barrierer for

markedsadgang og hindringer for iværksættervirksomhed på det

indre marked bør fjernes, herunder begrænsninger over for de-

tailhandlen, e-handlen og den digitale industri.

9. Der skal tiltrækkes privat kapital til at finansiere væksten

– Kommissionen vil fremsætte forslag om projektobligationer og

forslag om, at risikovillige kapitalfonde skal kunne operere hvor

som helst i EU.

10. Der skal gives omkostningseffektiv adgang til energi

– Den tredje energipakke bør gennemføres fuldt ud, og der bør

strammes op på politikker for energieffektivitet.

Vedrørende den videre implementering af Det Europæiske Semester lægges

der op til følgende fremgangsmåde:

– På rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11. marts 2011 drøftes vækst-

undersøgelsen for så vidt angår industripolitik, ligesom vækstundersø-

gelsen drøftes i en række andre rådsformationer.

– På Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011 udstikkes den økonomi-

ske retning for EU og anbefalinger til medlemslandene.

– I april 2011 vil medlemslandene fremlægge deres stabilitets- og konver-

gensprogrammer og nationale reformprogrammer.

– I juni 2011 vil Rådet (økonomi og finans) og Rådet (beskæftigelse, soci-

alpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) i samarbejde med andre re-

levante rådsformationer på baggrund af de fremlagte stabilitets- og kon-

vergensprogrammer og nationale reformprogrammer vedtage landespe-

cifikke retningslinjer med konkrete udtalelser og anbefalinger.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/58

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

6. Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage konklusionerne og anbefalingerne i

vækstundersøgelsen til efterretning.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen forventer at tage konklusionerne og anbefalingerne i vækstun-

dersøgelsen til efterretning.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes

økonomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder

gennem strukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Forslaget om et Europæisk Semester blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (økonomi og finans) den 13.

juli. 2010 samt til orientering forud for rådsmødet (økonomi og finans) den

7. september 2010, rådsmødet (økonomi og finans) den 18. januar 2011 og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/58

tådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 31. januar

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/58

3. Kommissionens meddelelse om råvaremarkederne og råvare

KOM (2011) 25 endelig

Nyt notat.

Resumé

Kommissionens meddelelse omhandler gennemførte og fremtidige initiativer

vedrørende udviklingen på de globale råvaremarkeder og det europæiske rå-

vareinitiativ.

Vedrørende de globale råvaremarkeder fokuserer meddelelsen på arbejdet

med at skabe øget transparens og integritet på de globale markeder for energi,

fødevarer og råvarer samt de tilknyttede derivatmarkeder. Et særligt fokus er

på korrelationen mellem de fysiske råvaremarkeder og de tilknyttede derivat-

markeder.

Vedrørende råvareinitiativet, der udelukkede omhandler ikke-energirelaterede

og ikke-landbrugsrelaterede råvarer, ligger meddelelsen i forlængelse af

Kommissionens eksisterende strategi på området, hvor man ønsker at øge ad-

gangen til råvarer på de internationale markeder, at sikre et bæredygtigt ud-

bud af råvarer internt i EU og at fremme et mere effektivt forbrug af råvarer

gennem bedre ressourceudnyttelse og genanvendelse.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.

marts 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 2. februar 2011 fremlagt meddelelsen om råvaremar-

kederne og råvarer. Meddelelsen er en opfølgning på det arbejde vedrørende

råvaremarkederne, som Kommissionen satte i gang i 2008, bl.a. med lancerin-

gen af det europæiske råvareinitiativ.

I meddelelsen gør Kommissionen rede for udviklingen på energimarkederne,

fødevaremarkederne, markederne for råmaterialer samt de tilknyttede derivat-

markeder. Derudover præsenteres en række gennemførte og planlagte initiati-

ver med det formål at øge gennemsigtigheden og integriteten på disse marke-

der, herunder en række initiativer vedrørende regulering af markederne for rå-

varederivater, der forventes fremlagt i foråret 2011.

I meddelelsen præsenterer Kommissionen desuden en række overvejelser ved-

rørende sammenhængen mellem markederne for fysiske råvarer og markeder-

ne for råvarederivater. Kommissionen karakteriserer den tilgængelige informa-

tion, om hvordan markedsbevægelserne på disse sammenhængende markeder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/58

påvirker hinanden, som utilstrækkelig. Kommissionen vil derfor udarbejde en

analyse af markederne for bedre at forstå dem, samt tage initiativ til at fremme

transparens og adgang til information på råvaremarkeder.

Vedrørende det europæiske råvareinitiativ, der udelukkende omhandler ikke-

energirelaterede og ikke-landsbrugsrelaterede råvarer, gør Kommissionen rede

for de initiativer, der er iværksat siden lanceringen i 2008. Centralt er det, at

der er blevet identificeret 14 kritiske råvarer, der forudses at være knaphed på

inden for 10 år, og som samtidig anses for værende særligt vigtige for europæ-

isk industri.

Kommissionen lægger op til at revidere listen over kritiske råvarer hvert tredje

år samt at identificere yderligere initiativer rettet mod disse, herunder at igang-

sætte en undersøgelse der klarlægger fordele og muligheder ved at opbygge

reservelagre af kritiske råvarer.

Derudover lægger Kommissionen op til nye initiativer inden for det europæi-

ske råvareinitiativs tre eksisterende fokusområder, der omhandler styrket ad-

gangen til råvarer på de internationale markeder, sikring af et bæredygtigt ud-

bud af råvarer internt i EU og fremme af et mere effektivt forbrug af råvarer

gennem bedre ressourceudnyttelse og genanvendelse.

Styrkelse af adgangen til råvarer på det internationale marked foreslås sikret

gennem fortsættelse af det såkaldte ”råvarediplomati”, der bl.a. betyder at rå-

varespørgsmålet inddrages i handelspolitikken Dette medfører bl.a., at Kom-

missionen vil inddrage adgangen til råvarer som en integreret del i EU’s bilate-

rale frihandelsaftaler. En anden del af ”råvarediplomatiet” er at få udviklings-

politikken til at bidrage til en mere stabil og bæredygtigt råvareproduktion i

udviklingslandene. Konkret lægges op til at fokusere på god regeringsførelse,

øgede investeringer i udviklingslandenes infrastruktur og råvareindustri, samt

styrkelse af udviklingslandenes geologiske viden.

Til sikring af et bæredygtigt udbud af råvarer internt i EU lægger Kommissio-

nen bl.a. op til at fungere som katalysator i forhold til at udbrede ”best prac-

tise” mellem medlemsstaterne. Derudover vil Kommissionen fremme med-

lemsstaternes brug af internationale standarder ved rapportering af råvarer-

eserver og igangsætte en undersøgelse af forsyningssituationen i forhold til træ

og genanvendt papir. Derudover vil Kommissionen styrke forsknings- og ud-

viklingsarbejdet i forhold til udvinding, anvendelse og substituering af råvarer.

For at fremme et mere effektivt forbrug af råvarer og øget genanvendelse læg-

ger Kommissionen bl.a. op til at igangsætte initiativer, der skal styrke imple-

menteringen og håndhævelsen af EU’s lovgivning vedr. affald, at styrke forsk-

ning og udvikling inden for ressourceeffektivitet og genanvendelse samt at

styrke indsatsen mod illegal eksport af affald til tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/58

Endelig vil Kommissionen undersøge mulighederne for at igangsætte et inno-

vationspartnerskab

vedrørende

råvarer

indenfor

Europa

2020-

flagskibsinitiativet

Innovation i EU.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne

og vækst. Der er på den baggrund modtaget følgende bemærkninger:

DI betoner i deres høringssvar, at stigende priser og knaphed på råmaterialet er

en vigtig del af den politiske og økonomiske dagsorden i de kommende år. DI

er derfor overordnet enig i udvidelsen af det oprindelige område for det eu-

ropæiske råvareinitiativ til også at omfatte energi og landbrugsbaserede fø-

devarer og finder det afgørende, at der etableres en samlet EU-strategi for,

hvordan adgangen til disse råmaterialer sikres for Europa, herunder hvordan

der foretages en bæredygtig anvendelse af råmaterialerne.

DI betoner samtidig betydningen af at fastholde det oprindelige fokus på rå-

varer (eksempelvis mineraler og metaller), i det der er en række særlige ud-

fordringer på dette område, bl.a. knaphed på særlige råvarer, råvarers store

betydning for den europæiske industri og at kontrollen med disse råvarer

udnyttes politisk til at tiltrække investeringer og opbygge nye industrier.

DI anbefaler derfor, at der fokuseres på reduktion af handelsrestriktioner på

vigtige råvarer, at sikre globale løsninger på udfordringerne, at fremme udvik-

lingen af teknologier, der kan medvirke til bedre ressourceudnyttelse, at frem-

me et velfungerende europæisk marked for affald, at prioritere forsknings- og

udviklingsmidlerne efter prioriteringerne i ”Et ressourceeffektivt Europa –

flagskibsinitiativ under Europa 2020 strategien”, at kombinere viden fra den

offentlige og den private sektor, at styrke incitamenter til udvikling af produk-

ter, der indeholder færre materialer, og at udvikle ”end of waste” kriterier, så

europæiske virksomheder får bedre adgang til restprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/58

Dansk Erhverv (DE) støtter i deres høringssvar behovet for yderligere mar-

kedsinformation. DE advarer dog mod, at denne markedsinformation bliver

ensidigt fokuseret omkring prissammenligninger, da prissammenligninger har

en tendens til ikke at tage højde for variationen inden for en række vigtige pa-

rametre som fx forskel i løn- og skatteniveau mellem lande.

6. Andre landes holdninger

De øvrige medlemsstaters holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter generelt Kommissionens initiativer vedrørende råvaremarke-

derne, herunder råvareinitiativet, der har til formål at sikre europæiske virk-

somheder stabil og uforstyrret adgang til råvarer.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Omfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser ved de fremlagte initiativer

er uklare. Det forventes dog, at der vil være positive konsekvenser af initiati-

verne, idet de bidrager til at sikre en stabil adgang til råstoffer for europæiske

virksomheder til konkurrencedygtige priser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/58

4. Kommissionens meddelelse "Mod et mere velfungerende indre mar-

ked for services - der bygger på resultaterne af den gensidige evalue-

ringsproces i tjenesteydelsesdirektivet"

KOM (2011) 0020 endelig

Nyt notat.

Resumé

Det ungarske formandskab har sat servicedirektivet på dagsorden med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende Kommissionens medde-

lelse om den gensidige evaluering af servicedirektivet fra den 27. januar

2011. Kommissionen præsenterer i meddelelsen hovedresultaterne af den

gensidige evalueringsproces, som blev gennemført i 2010, og fremsætter en

række initiativer til forbedring af det indre marked for services.

Formandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner vedrørende

Kommissionens meddelelse om den gensidige evaluering af servicedirekti-

vet. I rådskonklusionerne byder Rådet Kommissionens meddelelse velkom-

men og understreger behovet for et velfungerende indre marked for ser-

vices.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.

marts 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

1. Baggrund og indhold

Servicedirektivet (2006/123/EF) blev med dansk tiltrædelse vedtaget i Rådet

(konkurrenceevne) i 2006. Implementeringsfrist var den 28. december 2009.

Formålet med direktivet er at sikre et mere velfungerende indre marked for

services.

Ifølge servicedirektivets artikel 39 gennemførtes i 2010 en gensidig evalue-

ring af medlemslandenes implementering af servicedirektivet med deltagel-

se fra alle medlemslande, Kommissionen og med inddragelse af andre inte-

ressenter. Evalueringen rettede sig mod medlemslandenes eksisterende tilla-

delsesordninger og krav inden for servicedirektivets anvendelsesområde.

Målet med evalueringen var at sikre en ensartet og korrekt implementering i

alle medlemslande samt at bidrage til at identificere bedste praksis på regu-

leringsområdet og passende nye initiativer til at udvide og styrke det indre

marked.

Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 meddelelsen: ”Mod et

mere velfungerende indre marked for services - der bygger på resultaterne af

den gensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet”, herefter med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/58

delelsen, om den gensidige evaluering af servicedirektivet, hvori Kommis-

sionen præsenterer hovedresultaterne fra evalueringen samt fremsætter en

række initiativer til forbedring af det indre marked for services. Kommissio-

nen konkluderer, at den gensidige evaluering har været en meget positiv

proces, som har skabt et detaljeret billede af medlemslandenes implemente-

ring af direktivet samt bidraget til øget gennemsigtighed vedrørende med-

lemslandenes regulering af den del af servicesektoren, der er omfattet af

servicedirektivet. Derudover har den gensidige evaluering bidraget til at

identificere de områder, hvor der fortsat eksisterer barrierer.

På den baggrund peger Kommissionen i meddelelsen på en række initiativer

til forbedring af det indre marked for services:



Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at sikre servicedirektivets

fuldstændige og korrekte implementering i alle medlemslande.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemslandene gennemføre

performance checks af udvalgte servicesektorer med det formål at

undersøge, hvordan sammenhængen mellem forskellige typer lov-

givning opleves af tjenesteyderne i de forskellige sektorer. Dette skal

danne grundlag for fremtidige sektorspecifikke initiativer.

Kommissionen vil se nærmere på specifikke reguleringsmæssige

spørgsmål, som blev rejst under den gensidige evaluering, herunder

reservering af aktiviteter for specifikke faggrupper, krav om retslig

form, restriktioner i forhold til ejerskab af kapital samt forsikring.

Kommissionen tager også forskellige initiativer, hvis formål er at

sikre, at det indre marked for services fungerer i praksis, herunder

årlige vejledninger vedrørende implementering og håndhævelse af

retten til fri udveksling af tjenesteydelser, udvidelse af notifikations-

forpligtigelsen i henhold til servicedirektivet samt bedre redskaber til

håndhævelse af virksomhedernes rettigheder.



Det ungarske formandskab lægger op til, at Rådet vedtager konklusioner om

meddelelsen. I formandskabets udkast til rådskonklusioner fremhæves, at et

velfungerende indre marked for services er af stor betydning for den fremti-

dige vækst og jobskabelse i EU. Servicedirektivet udgør et væsentligt red-

skab til nedbrydelse af barrierer for handel med services i EU. I udkastet til

rådskonklusioner anerkendes medlemslandenes store indsats i forbindelse

med implementeringen af direktivet. Det understreges imidlertid, at der sta-

dig er et uudnyttet potentiale i det indre marked for services. I udkastet til

rådskonklusioner bydes Kommissionens meddelelse om den gensidige eva-

luering derfor velkommen, herunder initiativerne til forbedring af det indre

marked for services. Det understreges, at der fortsat er behov for at sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/58

fuldstændig og korrekt implementering af servicedirektivet, samt at den

gensidige evaluering har været et succesfuldt redskab, som fremover bør

benyttes i forbindelse med implementeringen af andre indre markeds regler.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 10.-11. marts 2011 med henblik på vedtagelse.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Servicedirektivet er gennemført ved lov om tjenesteydelser i det indre mar-

ked nr. 384 af 25/5/2009.

5. Høring

Meddelelsen og udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i Speci-

aludvalget for Konkurrenceevne og vækst. Der er på den baggrund modtaget

følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv (DE) hilser Kommissionens meddelelse om den gensidige

evalueringsproces velkommen og understreger, at et velfungerende indre

marked for services er afgørende for at realisere eksportpotentialet og der-

med skabe vækst og jobs i Danmark. DE ser positivt på evalueringsproces-

sen og er enig i, at den bør benyttes i forbindelse med fremtidig lovgivning

for det indre marked. DE støtter ligeledes Kommissionens forslag til nye

initiativer, som skal styrke det indre marked for serviceydelser. DE bakker

op om, at der indledes en dialog med de lande, hvor implementeringen af

servicedirektivet er forsinket. DE havde dog gerne set, at Kommissionen

havde skærpet tonen overfor medlemslandene tidligere, og foreslår, at man

bør overveje "implementerings-roadmaps" med klare milepæle og deadlines.

Man bør desuden overveje, at lave et offentligt tilgængeligt internal market

score board specifikt for servicedirektivet evt. på baggrund af de årlige til-

standsrapporter, som Kommissionen tager initiativ til.

DE henleder opmærksomheden på, at tæt ved halvdelen af medlemslandene

ifølge en Eurochambres rapport stadig ikke opfylder kravene til kvikskran-

kerne. DE finder dette utilfredsstillende, eftersom kvikskrankerne er ser-

vicevirksomhedernes vindue til det indre markeds muligheder. Konsekven-

sen er, at Danmark risikerer at gå glip af en betydelig serviceeksport. DE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/58

fremhæver den danske kvikskranke som et eksempel på en velfungerende

kvikskranke, og opfordrer til at tonen skærpes over for medlemslandene

med henblik på at sørge for, at al lovpligtig information er til rådighed på

kvikskrankerne, at de er brugervenlige og gerne engelsksprogede, samt at

der er fuld adgang til at ansøge om tilladelser og licenser online.

Dansk Industri (DI) finder, at det ungarske formandskabs udkast til råds-

konklusioner vedrørende meddelelsen er ganske dækkende. DI ønsker dog,

at rådskonklusionerne også henleder opmærksomheden på resultaterne af de

undersøgelser Businesseurope og Eurochambers har gennemført omkring

implementeringen af direktivet.

6. Andre landes holdninger

Generelt er der opbakning blandt medlemslandene til, at det indre marked for

tjenesteydelser styrkes. Derudover har medlemslandene generelt bakket op om

den gensidige evalueringsproces.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter en ensartet og korrekt implementering af servicedirektivet.

Derudover støtter regeringen generelt, at det indre marked for services fortsat

styrkes, da et velfungerende indre marked er en forudsætning for vækst og be-

skæftigelse. Danmark har desuden før og under den gensidige evalueringspro-

ces fremhævet vigtigheden af processen. Danmark støtter de initiativer, som

Kommissionen har fremsat i meddelelsen, og på den baggrund kan man fra

Danmarks side støtte vedtagelsen af rådskonklusioner.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse samt rådskonklusionerne har ikke lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse samt rådskonklusionerne har ikke samfundsmæs-

sige konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse samt rådskonklusionerne har ikke administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/58

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Kommissionens meddelelse om den gensidige evalueringsproces og udkast til

rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg. Implementeringen af servicedirektivet blev dog forelagt for Folketingets

Europaudvalg i notat af 14. september 2009 i forbindelse med rådsmøde

(konkurrenceevne) i september 2009 samt i notat af 4. februar 2010 i for-

bindelse med rådsmøde (ECOFIN) i februar 2010. Folketingets Europaud-

valg er desuden blevet orienteret om status for implementeringen af service-

direktivet og den gensidige evalueringsproces i forbindelse med rådsmødet

(konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/58

5. Kommissionens meddelelse om strategi for udvidelse af Informati-

onssystemet for det indre marked (IMI)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at offentliggøre en meddelelse om strategi for ud-

videlse af informationssystemet for det indre marked (IMI) i februar 2011.

Strategien nævnes bl.a. i Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010

”På vej mod en akt for det indre marked”. I akten for det indre marked

fremgår det, at Kommissionen vil tage initiativ til en udvidelse af IMI til an-

dre sektorer reguleret af EU med det formål at forbedre det administrative

samarbejde mellem europæiske myndigheder.

Kommissionens meddelelse om strategi for udvidelse af IMI forventes at in-

deholde kriterier for udvidelsen af IMI til andre sektorer reguleret af EU,

analyse af behovet for tekniske forbedringer, fremtidig finansiering samt

forslag til, hvad et lovgivningsmæssigt initiativ kan indeholde.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.

marts 2011 med henblik på Kommissionens præsentation af strategien.

1. Baggrund og indhold

I Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 ”På vej mod en akt for det

indre marked” (KOM(2010) 608 endelig) fremgår det, at Kommissionen

bl.a. vil tage initiativ til en strategi for udvidelse af Informationssystemet for

det Indre marked (IMI) til andre områder reguleret af EU (initiativ nr. 45).

IMI er et internetbaseret system, der skal styrke det administrative sam-

arbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder på tværs af

medlemslandene. Formålet med IMI er at flytte den administrative byrde i

forbindelse med grænseoverskridende aktivitet fra tjenesteyderen til myn-

dighederne, samt at gøre det lettere og hurtigere for myndighederne at sam-

arbejde administrativt. IMI anvendes i dag til administrativt samarbejde i

forbindelse med myndigheders sagsbehandling i grænseoverskridende

tilfælde i henhold til direktivet om gensidig anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF) og servicedirektivet

(2006/123/EF). Samlet set er der på nuværende tidspunkt registreret 5700

kompetente myndigheder i IMI. I Danmark er 30 nationale, kompetente

myndigheder registreret.

Kommissionen planlægger at offentliggøre meddelelsen om strategi for ud-

videlse af IMI i februar 2011. Meddelelsen forventes at indeholde kriterier

for udvidelsen af IMI til andre sektorer reguleret af EU eksempelvis udstati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/58

onering af arbejdere, virksomhedsregistre og markedsføring af produkter.

Derudover forventes meddelelsen også at indeholde en analyse af behovet

for tekniske forbedringer; fremtidig finansiering af systemet samt beskrivel-

se af, hvad et forslag til et nyt lovgivningsmæssigt initiativ kan indeholde.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.

marts 2011 med henblik på Kommissionens præsentation af strategien.

2. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5. Høring

Kommissionens meddelelse vil blive sendt i høring i Specialudvalget for kon-

kurrenceevne og vækst, når den er offentliggjort.

6. Andre landes holdninger

Generelt er der opbakning blandt medlemslandene til administrativt samarbej-

de mellem europæiske myndigheder. Medlemslandes holdninger til meddelel-

sen om udvidelse af IMI er dog endnu ikke kendt.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, der forbedrer myndighedernes samar-

bejde i EU, da vil kunne lette sagsbehandlingen og reducere virksomhedernes

administrative byrder og dermed fremme vækst og beskæftigelse. IMI er et

væsentligt, praktisk redskab i denne forbindelse.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/58

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Et forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndigheder bi-

drager til reduktion af virksomhedernes administrative byrder i forbindelse

med grænseoverskridende handel.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/58

6. Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre mar-

ked"

KOM(2010) 608 endelig

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 27. oktober 2010 meddelelsen ”På vej mod en

akt for det indre marked”. Meddelelsen indeholder 50 konkrete forslag, der

skal bidrage til at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med

at der etableres fornyet tillid til det indre marked.

Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det indre

marked frem mod 20-års jubilæet i 2012. Et moderniseret og velfungerende

indre marked er herudover en vigtig forudsætning for gennemførelsen af

målsætningerne i EU2020 strategien.

Kommissionen har sendt meddelelsen i offentlig høring frem til den 28. fe-

bruar 2011 med henblik på at skabe en bred europæisk debat om relance-

ringen af det indre marked. Kommissionen vil herefter præsentere en ende-

lig meddelelse, der indeholder de politiske initiativer, der skal prioriteres

højest i 2011-2012 frem mod jubilæet for det indre marked i 2012.

Punktet er på dagsordenen for rådsmøde (Konkurrenceevne) den 10.-11.

marts 2011 med henblik på Kommissionens præsentation af resultaterne af

den offentlige høring.

1. Baggrund og indhold

I meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” (herefter meddelelsen)

præsenterer Kommissionen 50 forslag til initiativer, der skal medvirke til at

modernisere og videreudvikle det indre marked. Meddelelsen er et centralt

element i den relancering af det indre marked, som kommissionsformand Bar-

roso har iværksat frem mod 20-års jubilæet for det indre marked i 2012.

Relanceringen af det indre marked skal identificere nye kilder til vækst og be-

skæftigelse for at hjælpe EU ud af den økonomiske og finansielle krise og til-

bage på vækstsporet, samtidig med at der genskabes fornyet tillid til det indre

marked. Herudover skal relanceringen medvirke til at sikre, at det indre mar-

ked fortsat moderniseres og videreudvikles i forhold til den generelle sam-

fundsmæssige og økonomiske udvikling. Et velfungerende indre marked be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/58

tragtes af Kommissionen som en vigtig forudsætning for gennemførelse af

EU2020 strategiens 7 flagskibsinitiativer.

Det overordnede formål med meddelelsen er at sikre, at det indre marked bi-

drager til at skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i EU.

Meddelelsen indeholder 50 forslag i 3 overordnede afsnit, der hver især skal

medvirke til at skabe:



En stærk, bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomheder-

ne.



Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i cen-

trum.



En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog,

partnerskab og evaluering.

En stærk bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederne

Initiativerne i dette første afsnit i meddelelsen skal hjælpe Europa ud af den

økonomiske og finansielle krise og tilbage på vækstsporet. Meddelelsen læg-

ger op til, at der træffes foranstaltninger, der skaber et mere stabilt finansielt

system, samtidig med at det sikres, at det finansielle system understøtter real-

økonomien – og ikke omvendt. Herudover skal initiativerne i dette hovedafsnit

tilskynde bæredygtig økonomisk vækst samt tilskynde, at der udvikles en eu-

ropæisk ramme for langsigtede investeringer.

De i alt 24 initiativer i første afsnit af meddelelsen skal medvirke til, at det in-

dre marked bliver en realitet ved at fjerne resterende barrierer for fri bevæge-

lighed af varer, services, kapital og personer.

Initiativerne skal medvirke til at fremme innovation og kreativitet, samtidig

med at idéer beskyttes. I den forbindelse foreslås bl.a. det europæiske patent

vedtaget samt, at der iværksættes en mere effektiv indsats mod piratkopiering

og varemærkeforfalskning. Herudover er der forslag, som skal fremme bære-

dygtig vækst og sikre bedre rammer for små- og mellemstore virksomheder for

eksempel gennem bedre adgang til kapital samt gennem et styrket indre mar-

ked for e-handel. Det foreslås desuden, at der iværksættes initiativer, som skal

tilskynde til langsigtede private investeringer i udvikling af infrastrukturen.

Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrum

De 19 initiativer i andet afsnit af meddelelsen handler om at genskabe fornyet

tillid til det indre marked gennem en styrkelse af det indre markeds sociale di-

mension. Det skal ske ved at iværksætte tiltag til at sikre velfungerende sociale

Flagskibsinitiativer: i) Innovations-EU, ii) Unge på vej, iii) En digital dagsorden for Eu-

ropa, iv) Et ressourceeffektivt Europa, v) Industripolitik for en globaliseret verden, vi)

Dagsorden for nye kvalifikationer og nye jobs, vii) En europæisk platform mod fattig-

dom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/58

systemer, effektive uddannelsessystemer samt gennemførelsen af en ambitiøs

politik for lønmodtageres sundhed og sikkerhed. Denne anden del af Kommis-

sionens meddelelse understøtter Kommissionens ”Rapport om unionsborger-

skab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder”, der

behandler spørgsmål om gennemførelse af unionsborgernes rettigheder af ik-

ke-økonomisk art.

De konkrete initiativer i anden del af meddelelsen vedrører bl.a. forbedring af

de offentlige services gennem en forbedret infrastruktur samt gennemførelsen

af et indre marked for energi. Herudover lægges der op til en styrkelse af soli-

dariteten på det indre marked gennem forslag om bedre implementering af ud-

stationeringsdirektivet samt tiltag til at sikre retten til kollektive skridt.

Andet afsnit af meddelelsen indeholder herudover forslag, som skal sikre ad-

gang til uddannelse, beskæftigelse og livslang læring på tværs af grænserne i

EU. Det foreslås bl.a., at der indføres et erhvervspas samt ”Unge-på-vej-kort”.

Herudover indeholder meddelelsen forslag, der skal forbedre den sociale mar-

kedsøkonomi for eksempel ved at øge virksomhedernes sociale ansvar.

Endelig er der i andet afsnit af meddelelsen initiativer, der skal medvirke til at

forbedre det indre marked for forbrugere. I den forbindelse foreslås bl.a. en

flerårig handlingsplan for at sikre en mere effektiv markedsovervågningsind-

sats, forslag om at oprette et integreret indre marked for realkreditlån med et

højt niveau af beskyttelse af forbrugerne samt forslag om styrkelse af flypas-

sagerers rettigheder.

En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partner-

skab og evaluering

Det tredje afsnit i Kommissionens meddelelse handler om at sikre en bedre og

mere ensartet gennemførelse og anvendelse af reglerne for det indre marked.

Kommissionen lægger her op til styrket dialog og samarbejde om udviklingen

og gennemførelsen af det indre marked med såvel medlemsstaternes myndig-

heder som med øvrige EU institutioner og andre interessenter.

Konkret foreslås det blandt andet at styrke indsatsen for evaluering af gælden-

de lovgivning, styrke det administrative samarbejde mellem myndighederne

gennem videreudviklingen af informationssystemet for det indre marked

(IMI), nedsætte målet for implementeringsunderskuddet til 0,5 % samt at styr-

ke samarbejdet omkring uformel problemløsning (herunder SOLVIT og det

såkaldte EU pilotprojekt).

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.

Europa-Parlamentet

ventes at vedtage deres betænkninger om meddelelsen i marts 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/58

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

5. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne

og vækst. Der er på den baggrund modtaget følgende bemærkninger:

Bygge, Anlægs, og Trækartallet (BAT) mener overordnet, at der kan være

god grund til at revitalisere en del af virkemidlerne for at få et velfungeren-

de fælles indre marked i EU. BAT mener imidlertid, at arbejdstagerrettighe-

der og kollektive kampskridt skal være traktatfæstede grundforudsætninger,

som ikke skal gøres til genstand for tolkning i sekundære retsakter. BAT

peger på, at navnlig uvederhæftige erhvervsdrivende er en central årsag til,

at det indre marked ikke er velfungerende for så vidt angår udstationerede

medarbejdere. BAT er derfor positiv over for Kommissionens forslag om at

styrke håndhævelsen af eksisterende regler. Men BAT understreger samti-

dig, at der er fundamentale problemer omkring udstationering, herunder be-

tingelserne for, at en virksomhed må udstationere, som skal løses, inden

man arbejder videre med håndhævelsen af reglerne. Endelig giver BAT ud-

tryk for støtte til oprettelsen af et europæisk ”kvalifikationspas”, som skal

vise, hvilke kvalifikationer og hvilken uddannelse, den enkelte har.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fokuserer i sit høringssvar på de ar-

bejdsmarkedspolitiske aspekter af meddelelsen. Overordnet hilser DA med-

delelsen velkommen, idet en relancering af det indre marked kan bidrage til

at skabe bedre vækst- og rammevilkår for virksomhederne. DA påpeger

imidlertid, at en række forslag kan være problematiske i forhold til det dan-

ske arbejdsmarked og virksomhedernes ledelsesret.

DA kan ikke støtte, at der fremsættes EU-forslag i forhold til retten til at

konflikte. Herudover mener DA ikke, at der er brug for at ændre udstatione-

ringsdirektivet, men påpeger, at der i stedet bør arbejdes på national gen-

nemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler. DA mener, at EU’s

samlede traktatgrundlag og EU-Domstolens afgørelser udgør en solid base

for udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder.

DA kan herudover ikke se behov for at ændre direktivet om arbejdsmar-

kedspensionskasser (IORP-direktivet). DA mener, at den bedste måde, EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/58

kan støtte medlemsstaternes bestræbelser på at skabe mere tilstrækkelige

pensionssystemer, er ved at gennemføre politikker, som understøtter vækst i

den private sektor eller ved at udsætte den faktiske tilbagetrækningsalder fra

arbejdsmarkedet.

DA finder desuden, at et forslag om en EU-ramme for virksomheders hånd-

tering af større omstruktureringer vil gribe direkte ind i virksomhedernes le-

delsesret. DA tager på den baggrund afstand fra sådanne forslag, ligesom

DA heller ikke kan støtte, at der bliver stillet egentlige lovmæssige krav til

virksomhedernes sociale engagement. DA understreger, at danske virksom-

heder allerede er langt fremme for så vidt angår frivilligt socialt, etisk og

miljømæssigt engagement. DA understreger, at det er vigtigt, at dette sam-

fundsmæssige engagement netop forbliver frivilligt.

DA finder, at der i forhold til mulighederne for unge til at studere, arbejde

og søge job på tværs af grænserne bør tages hensyn til, at 50 % af Europas

fremtidige kernearbejdskraft vil være erhvervsuddannede. DA kan i den

forbindelse støtte initiativer vedrørende beskæftigelse, livslang læring og

mobilitet. DA opfordrer imidlertid til, at der ikke iværksættes nye EU-

initiativer, før end der er høstet et reelt udbytte af allerede aftalte rammer

om for eksempel et europæisk erhvervspas.

Dansk Byggeri (DB) støtter overordnet en forstærket harmonisering inden

for EU og mellem EU og det internationale marked, særligt hvad angår ind-

førelsen og håndhævelse af fælles standarder. DB ønsker herudover mere

åbenhed i lovforberedelsen for at undgå, at reglerne levner rum for bred for-

tolkning, der åbner op for ulige konkurrencevilkår for erhvervslivet. DB på-

peger, at problematikken er aktuel på udbudsområdet, hvor lovkrav til virk-

somheders sociale ansvar giver rum for forskellig fortolkning.

DB ønsker herudover, at relanceringen af det indre marked indeholder ini-

tiativer, der forenkler og samordner de administrative krav i forbindelse med

at arbejde og udføre opgaver i andre EU-lande. DB peger på, at EU har en

vigtig opgave i at lette og ensarte de administrative byrder, mens de nationa-

le myndigheder har en vigtig opgave i at levere hurtig, klar og modtagerori-

enteret information til det europæiske erhvervsliv.

DB giver herudover udtryk for, at man ønsker ambitiøse politiske målsæt-

ninger og effektive rammevilkår til at fremme energieffektivitet. Det gælder

særligt i forhold til energirenovering af den eksisterende bygningsmasse

samt klassificering og mærkning af produkters energieffektivitet og/eller

CO2-udledning, som kan anspore til bæredygtig indkøbsadfærd.

Endelig mener DB, at EU’s arbejdsmarkedstiltag skal understøtte en stor og

velkvalificeret arbejdsstyrke i Europa. I forbindelse med nye europæiske be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/58

skrivelsessystemer af jobfunktioner i uddannelserne og uformelle kompe-

tencer, skal det sikres, at der ikke skabes dobbeltstandarder, administrative

byrder og/eller at de europæiske systemer tilsætter velfungerende danske sy-

stemer.

Dansk Erhverv (DE) hilser relanceringen af det indre marked velkommen.

DE beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har foretaget en prioritering

af de 50 initiativer i meddelelsen, samt at Kommissionen har iværksat en of-

fentlig høring på 4 måneder. DE efterlyser en prioriteret liste med færre for-

slag, samt at Kommissionen tager lederskab for en central styring af relan-

ceringen af det indre marked.

DE finder, at følgende emner bør prioriteres i relanceringen af det indre

marked: i) fokus på at sikre en bedre implementering og håndhævelse af ek-

sisterende regler, ii) etablering af kvikskranker i medfør af servicedirektivet,

iii) arbejdskraftens fri bevægelighed, iv) fokus på små og mellemstore virk-

somheder samt v) revision af EU’s udbudsregler. DE støtter herudover en

hurtig vedtagelse af EU-patentet, revision af standardiseringssystemet samt

etableringen af en fælleseuropæisk ramme for markedsovervågning. I for-

hold til markedsovervågning efterlyser DE et initiativ til at sikre en hurtige-

re proces i EU for gennemførelse af risikovurderinger.

DE kan imidlertid ikke støtte forslag om gruppesøgsmål, idet gruppesøgs-

mål ikke kan erstatte klagenævn og et grundlæggende klagesystem. Endelig

påpeger DE, at virksomhederne i forbindelse med grænseoverskridende e-

handel kan blive stillet i en unfair konkurrence pga. forskelle i moms, afgif-

ter og forbrugerbeskyttelse.

DI kan overordnet støtte meddelelsen men påpeger, at nogle forslag er vig-

tigere i forhold til at skabe vækst end andre. DI koncentrerer bemærknin-

gerne om disse mest vækstfremmende tiltag, der er samlet under 4 over-

skrifter: i) viden og kreativitet i det indre marked, ii) effektivitet og ensartet

håndhævelse, iii) et mere konkurrencedygtigt Europa og iv) et grønt indre

marked.

I forhold til viden og kreativitet i det indre marked peger DI på vedtagelsen

af EU-patentet, effektiv håndhævelse af IP-rettigheder og bekæmpelse af

varemærkeforfalskning og piratkopieringer samt adgang til kapital for min-

dre og mellemstore virksomheder som vigtige initiativer.

For så vidt angår effektiv og mere ensartet håndhævelse kan DI støtte en

øget indsats for gensidig evaluering af lovgivningen, gennemførelsen af en

mere effektiv markedskontrol samt initiativer, der sikrer en bedre og mere

ensartet håndhævelse generelt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/58

I forhold til et mere konkurrencedygtigt Europa kan DI støtte harmonisering

af momsreglerne i EU. Herudover kan DI støtte initiativer til at sikre mere

åbenhed omkring offentlige indkøb med henblik på at skabe besparelser i

det offentlige og skærpe konkurrencen i erhvervslivet samt initiativer, der

sikrer EU’s eksterne Konkurrenceevne bl.a. gennem anvendelsen af interna-

tionale standarder og nedbrydning af toldbarrierer. DI mener desuden, at

mindre og mellemstore virksomheder bør udgå af regnskabsdirektiverne.

I forhold til et grønt indre marked kan DI støtte forslag, der sigter på at gøre

transporten i EU mere bæredygtig og energieffektiv bl.a. gennem satsning

på alternative drivmidler som el, brint og biobrændstoffer. Endelig kan DI

støtte tiltag til etablering af et egentligt indre marked for energi, idet et vel-

fungerende indre marked for energi er afgørende for erhvervslivet. DI peger

på, at den nuværende konstruktion med delte markeder og uensartede natio-

nale støtteregler skaber grobund for konkurrenceforvridende vilkår mellem

europæiske virksomheder. DI efterlyser en reel harmonisering af energibe-

skatningen samt en målretning af energiafgifterne, så de tilgodeser klimaet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at meddelelsen indeholder en

række interessante forslag, som for de flestes vedkommende dog alene er

overskrifter. LO er enig i, at det er nødvendigt at genskabe tilliden til det in-

dre marked gennem en styrkelse af den sociale dimension. Men LO finder

imidlertid, at de sociale initiativer, der er medtaget i meddelelsen, er ukon-

krete og ikke i tilstrækkeligt grad vil bidrage til at styrke den sociale dimen-

sion af det indre marked. For så vidt angår de specifikke initiativer, har LO

herudover en række bemærkninger.

I forhold til forslag om styrkelse af servicesektoren mener LO, at der er brug

for at afvente den igangværende gensidige evaluering af servicedirektivet,

inden man iværksætter nye initiativer. LO finder, at det er relevant at over-

veje, om der er brug for en sektorvis tilgang, for eksempel inden for finans-

området, frem for yderligere forslag om generelle løsninger.

I forhold til forslaget om at fremme oprettelsen af private obligationslån til

finansiering af europæiske projekter (projektobligationer) finder LO, at idé-

en er interessant. Forslaget kunne medvirke til at lette rentebyrden for nogle

af de lande, som er hårdest ramt af gældskrisen, hvis man kunne finansiere

udvikling af infrastruktur med obligationer, som er garanteret af de europæi-

ske institutioner og derved har en lavere rente.

For så vidt angår initiativer vedrørende serviceydelser af generel interesse

finder LO ikke, at der er særlige behov for yderligere regulering af de ser-

viceydelser, der udbydes i offentlig regi. LO finder desuden ikke, at der er

brug for et rammedirektiv, der beskriver, hvad der er offentlige og hvad der

er private services.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/58

Angående forslag om koordinering af skattepolitikken mener LO som ud-

gangspunkt, at skattepolitikken er et nationalt anliggende, som er en hjørne-

sten i medlemsstaternes indretning af de nationale budgetter. LO finder dog,

at man bør se positivt på eventuelle forslag, hvis de kan bidrage til at elimi-

nere skattekonkurrence mellem landene.

Endelig bemærker LO, at meddelelsen indeholder positive elementer i for-

hold til de igangværende klima- og miljøpolitiske diskussioner, herunder

udbygning af kollektiv trafik, energieffektivitet og energiforsyning.

6. Andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med hen-

blik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene inden for det

indre marked er det største marked for danske virksomheders internationale

aktiviteter, og et velfungerende og grønt indre marked er en forudsætning for

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Et grønt indre marked vurderes

samtidig til at være en afgørende forudsætning og drivkraft for omstillingen til

en grøn og ressourceeffektiv økonomi. Regeringen finder desuden, at det indre

marked er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til den

udvikling, der bl.a. følger af globaliseringen, den teknologiske og ikke mindst

digitale udvikling. For at bidrage til at styrke europæiske virksomheders

konkurrenceevne globalt skal EU´s indre marked derfor også fortsat udfylde

rollen som international trendsætter inden for grønne produkter.

I det videre arbejde er det vigtigt for regeringen, at der sker en prioritering af

initiativerne, der skal medvirke til at relancere det indre marked. Regeringen

vil i den forbindelse lægge vægt på prioritering af initiativer, der fremmer

vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen kan støtte prioriteringen af initiati-

ver, der styrker et digitalt, grønt indre marked med fri udveksling af forskning

og innovation, ligesom tiltag til forbedring af forbrugernes forhold i det indre

marked kan støttes. Regeringen vil herudover lægge vægt på, at forslag, der får

det indre marked til at fungere bedre ved at fremme korrekt håndhævelse og

anvendelse af reglerne for det indre marked, ligeledes prioriteres i relancerin-

gen af det indre marked.

Regeringen peger i sit høringssvar til Kommissionen på en række initiati-

ver, som bør prioriteres med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i

det indre marked. Regeringens høringssvar er oversendt til Folketinget

den 15. februar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/58

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, der ikke umiddelbart har lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der bliver fremsat egentlige konkre-

te forslag på baggrund af meddelelsen, vil de lovgivningsmæssige og stats-

finansielle konsekvenser af disse forslag blive vurderet.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af medde-

lelsen, vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger

af omkostningseffektiviteten i forbindelse med disse tiltag. På samme måde

vil samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbin-

delse med fremsættelse af konkrete forslag på baggrund af meddelelsen.

Kommissionen har imidlertid vurderet, at en udbygning og fuld udnyttelse

af potentialet i det indre marked, bl.a. ved hjælp af de foranstaltninger, der

er foreslået i meddelelsen, vil føre til en potentiel vækst i BNP på 2- 4 % de

kommende 10 år.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissionens

meddelelse

i forbindelse med oversendelse af grund- og nærhedsnotat

den 2. december 2010.

Folketingets Europaudvalg er herudover blevet ori-

enteret om relanceringen af det indre marked i forbindelse med rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 11. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/58

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning

(KOM(2009)0031)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om tekstilmærkning.

Der er tale om et teknisk forordningsforslag fra Kommissionen, der sam-

menskriver tre eksisterende direktiver, med henblik på at forenkle lovgiv-

ningsprocessen fra direktivbaseret regulering til én samlet forordning samt

at forenkle de administrative procedurer for godkendelse af nye tekstilnavne

i EU.

Europa-Parlamentet har afgivet en betænkning, som indeholder en række

ændringsforslag, der udvider anvendelsesområdet med fx oprindelses-

landsmærkning, mærkning af animalske produkter, indførelsen af symboler

som erstatning for tekstilnavne, en revisionsklausul mm. Under det belgiske

formandskab i 2010 blev Rådets fælles holdning vedtaget. Rådets fælles

holdning ligger meget tæt op ad Kommissionens oprindelige forslag. Der

skal nu forhandles med Europa-Parlamentet i anden læsning, hvor Parla-

mentet fastholder deres ændringsforslag, herunder særligt ønsket om oprin-

delseslandsmærkning i tekstiler.

Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (konkurrence-

evne) den 10.-11. marts 2011, men forventes vedtaget på et senere rådsmø-

de.

1. Baggrund og indhold

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0031)

er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95.

Den nuværende regulering af tekstilmærkning samt registrering og godken-

delse af nye tekstilfibre udgøres i dag af tre direktiver, som er implementeret

i dansk ret. Kommissionen har fremlagt et udkast til et forordningsforslag,

som skal:



forenkle lovgivningsprocessen fra direktivbaseret regulering til én

samlet forordning, og

forenkle proceduren for optagelse og godkendelse af nye fibernavne

i forordningen, både ud fra et økonomisk og et tidsmæssigt aspekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/58

Mærkningen af tekstiler sikrer, at forbrugeren kan se, hvilke fibre det enkel-

te tekstil består af. Forslaget til forordning om tekstilmærkning har til for-

mål fortsat at sikre denne oplysning og beskyttelse af forbrugeren. Forslaget

vil medføre, at de tre eksisterende direktiver, der regulerer denne mærkning,

samles under én forordning, så reglerne bliver direkte gældende i medlems-

landene.

Formålet er at forenkle proceduren, når der sker ændringer, og når nye fi-

bernavne skal optages og godkendes. De nationale myndigheder behøver så-

ledes ikke fremover udarbejde bekendtgørelser, hver gang et nyt fibernavn

skal indføres i national lovgivning, og når der sker andre ændringer inden

for tekstilmærkningsområdet.

Kommissionens forordningsforslag har ikke haft til formål at udvide den ek-

sisterende lovgivning til at omfatte andre mærkningskrav, der går videre end

fibersammensætningen og de harmoniserede tekstilfiberbetegnelser, som er

omfattet af de allerede gældende direktiver.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets Udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) har den 19. april 2010 offentliggjort en betænkning om forslaget og

fremlagt følgende ændringsforslag:

Oprindelsesmærkning

Europa-Parlamentet foreslår et krav om, at import af tekstilprodukter fra

tredjelande og det at bringe dem i omsætning på markedet er underkastet

krav om oprindelsesmærkning. Dette gælder dog ikke produkter fra Tyrkiet

og EØS-landene. Europa-Parlamentet anfører, at formålet med oprindelses-

mærkning er at gøre det muligt for forbrugere dels at være fuldt oplyst om,

hvor de varer, de køber, stammer fra, dels at beskytte forbrugere mod svin-

del og upræcise eller vildledende påstande om oprindelse.

Europa-Parlamentet foreslår, at hvor EU-lande benytter frivillig oprindel-

sesmærkning, skal tekstilproduktet mærkes efter nærmere angivet retnings-

linjer, som fastslår, hvornår et produkt kan skønnes at stamme fra et land,

ligesom sproget på og placeringen af mærket reguleres.

Mærkning af materiale fra dyr

Europa-Parlamentet foreslår, at hvis et tekstilprodukt indeholder ikke-

tekstildele af animalsk oprindelse, skal det forsynes med en etiket, hvoraf

det fremgår, at sådanne dele er fremstillet af materiale fra dyr.

Legetøj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/58

Europa-Parlamentet foreslår, at legetøj fjernes fra listen over undtagelser,

således at legetøj fremover vil være omfattet af forordningens regler.

Øvrige krav

Europa-Parlamentet foreslår, at en distributør skal betragtes som en produ-

cent, når den pågældende bringer et produkt i omsætning under sit eget navn

eller varemærke, fastgør etiketten eller ændrer indholdet af etiketten. Der-

udover foreslår Europa-Parlamentet, at et mærke skal være let tilgængeligt,

synligt og forsvarligt fastgjort til tekstilproduktet, og at den skal være læsbar

i hele produktets normale brugsperiode. Europa-Parlamentet foreslår endvi-

dere, at Kommissionen skal udstede et mandat til de europæiske standardi-

seringsorganisationer med henblik på at dække tekstilområdet med harmo-

niserede standarder, og det foreslås, at tekstilfiberbetegnelserne erstattes af

eller kombineres med forståelige sproguafhængige symboler i de tilfælde,

hvor små enheder af sy-, stoppe- og broderegarn sælges stykvis til den ende-

lige bruger. Derudover foreslås det, at filt og filthatte fjernes fra listen over

undtagelser, således at filt og filthatte fremover vil være omfattet af forord-

ningens regler.

Europa-Parlamentet foreslår, at Kommissionen i en revisionsklausul bør fo-

relægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle nye

mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan.

I Kommissionens forslag lægges der op til, at myndighederne udpeger labo-

ratorier ud fra ikke fastsatte kriterier. Europa-Parlamentet foreslår i stedet, at

medlemsstaternes myndigheder akkrediterer og godkender de laboratorier,

der skal kontrollere tekstilblandinger.

3. Nærhedsprincippet

Vedtagelsen af ensartede regler for anvendelsen af betegnelser for tekstilpro-

dukter og tilknyttet mærkning heraf anses ikke i tilstrækkelig grad at kunne

opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes om-

fang bedre gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med nær-

hedsprincippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå

disse mål. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 516 af 3. juli 1998 om betegnelse og mærkning af teks-

tilvarer (direktiv 2008/121/EF om omarbejdning af 96/74/EF af 16. decem-

ber 1996 om betegnelser for tekstilprodukter) og bekendtgørelse nr. 46 af

26. januar 1999 om visse metoder for kvantitativ analyse af tekstilfiberblan-

dinger (direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvanti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/58

tativ analyse af binære tekstilfiberblandinger og direktiv 73/44/EØF EØF af

26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvanti-

tativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger).

5. Høring

Forslaget og Europa-Parlamentets ændringsforslag har været i høring i Spe-

cialudvalget for konkurrenceevne- og vækst med frist den 17. august 2010.

Dansk Erhverv er grundlæggende imod Europa-Parlamentets ændringsfor-

slag, som vil udvide anvendelsesområdet for forordningen om tekstilmærk-

ning.

1. Oprindelsesmærkning

Dansk Erhverv gør opmærksom på, at Kommissionen har stillet forslag om

lovgivning vedrørende mærkning med oprindelsesland, herunder af tøj og

tekstiler. Europa-Parlamentets forslag om regulering af oprindelsesmærk-

ning i dette forordningsforslag bør derfor afvises, da det allerede behandles

andetsteds. Dansk Erhverv anfører endvidere, at de er imod en obligatorisk

oprindelsesmærkning, da det vil forvirre forbrugerne og skade virksomhe-

derne både i EU og i udviklingslandene. Konsekvensen kan ifølge Dansk

Erhverv blive dyrere varer, en opbremsning i samhandlen med udlandet og

tab af arbejdspladser.

Dansk Mode & Textil støtter den allerede eksisterende holdning af regerin-

gen på området, hvor man er imod et forslag om oprindelsesmærkning.

Dansk Standard mener ikke, at oprindelsesmærkning giver afgørende væ-

sentlig information om importeret tekstil til hverken markedsaktører eller

forbrugere. Hvis tekstilprodukter oprindelsesmærkes bør det præciseres, om

det er fibrenes oprindelsesland eller landet for fremstilling af metervare eller

det klippede eller syede tekstil, der skal angives.

Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om, at oprindelses-

mærkning for tekstilprodukter fra tredjelande, men er af den opfattelse, at

oprindelsesmærkning også bør gælde produkter fra de enkelte EU-lande.

Teknologisk Institut mener, at spørgsmålet om angivelse af oprindelsesland

bør gennemarbejdes bedre, fx i tilfælde af produktion i flere lande. Ifølge

Teknologisk Institut bør dette ske i en separat proces, således at forslaget til

en samlet forordning ikke forsinkes yderligere.

2. Mærkning af materialer fra dyr

Dansk Mode & Textil anfører, at et krav om mærkning af materiale fra dyr

vil lægge yderligere administrative byrder på tekstilvirksomhederne. De an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/58

fører endvidere, at et sådan krav kan forsinke forordningens endelige fær-

diggørelse. Da der ifølge Dansk Mode & Textil kun benyttes materialer fra

dyr i meget lille udstrækning, vil en sådan mærkning derfor kunne forvirre

forbrugerne.

Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om en mærkning, der

angiver, hvis et tekstilprodukt indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprin-

delse.

Teknologisk Institut anfører, at spørgsmålet om mærkning af tekstilproduk-

ter med indhold af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse bør gennemarbej-

des bedre, fx bør der foreligge identifikationsmetoder for sådanne materia-

ler. Teknologisk Institut finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at fx pelse

og læderjakke tilsyneladende ikke vil være omfattet af krav om mærkning af

materiale fra dyr. Hvis der skal tages stilling til problematikken bør det iføl-

ge Teknologisk Institut ske separat, således at forslaget til en samlet forord-

ning ikke forsinkes yderligere.

3. Definition af distributør

Dansk Erhverv anfører, at det er uklart, hvad formålet og konsekvenserne er

af bestemmelsen. Derfor kan de ikke vurdere ønskeligheden af den.

Forbrugerrådet kan tilslutte sig Europa-Parlamentets forslag til definitionen

af distributør.

4. Mærkningens holdbarhed

Forbrugerrådet kan støtte op om, at mærkningen skal være permanent og

kan samtidig tilslutte sig Europa-Parlamentets tilføjelse om tilgængelighed,

synlighed, fastgørelse, læsbarhed og ikke mindst, at mærkning skal være ud-

formet og anbragt, så den er til mindst mulig gene for forbrugeren, når pro-

duktet bæres.

Teknologisk Institut anfører, at den foreslåede ændring om permanent

mærkning vil være en fordel for forbrugere og professionelle renholdere

(renserier, erhvervsvaskerier mv.).

Dansk Erhverv støtter, at det ikke skal være et krav, at mærkningen skal væ-

re læsbar i hele produktets levetid.

Dansk Mode & Textil har ingen ønsker om ændring af de allerede i dag ek-

sisterende regler. Det er Dansk Mode og Textils vurdering, at både Kom-

missionens og Europa-Parlamentets forslag vil lægge yderligere byrder på

organisationens medlemmer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/58

5. Standardisering

Forbrugerrådet og Dansk Standard støtter Europa-Parlamentets forslag om,

at Kommissionen skal udstede et mandat til de europæiske standardiserings-

organisationer med henblik på at dække tekstilområdet med harmoniserede

standarder.

Teknologisk Institut anser Europa-Parlamentets forslag om, at analysemeto-

derne i bilag VIII til Kommissionens forslag til forordning om tekstilmærk-

ning gøres til en EN-standard ved at give CEN mandat hertil for hensigts-

mæssig.

6. Revisionsklausul

Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om at udarbejde en rap-

port med de nævnte emner om eventuelle nye mærkningskrav. Forbrugerrå-

det anfører endvidere, at der under punkt 7 vedrørende RFID (elektronisk

mærkning, herunder radiofrekvensidentifikation) bør fokuseres på privacy-

og bortskaffelsesproblematikken.

Teknologisk Institut støtter generelt Europa-Parlamentets forslag om, at

Kommissionen skal udarbejde en rapport men finder, at den store detalje-

ringsgrad er uhensigtsmæssig. Teknologisk Institut anfører endvidere, at de

10 områder, der er foreslået omfattet, er af forskellig vigtighed.

Dansk Standard støtter, at Kommissionen udvider vidensbasen for forhold,

der vil blive relevant at inddrage i den fremtidige regulering af tekstilmærk-

ning i EU. Dansk Standard vil dog gerne gøre opmærksom på, at der allere-

de findes en række mærkningsordninger, standarder og andre virkemidler,

der regulerer de nævnte områder, og som giver virksomheder og forbrugere

effektiv og troværdig information også for tekstiler. Kommissionen bør der-

for i udvælgelsen af sit undersøgelsesfelt vurdere, om det er relevant at un-

dersøge et forhold med henblik på at foreslå en totalharmonisering, hvis om-

rådet allerede reguleres på anden vis i EU eller internationalt, fx EU’s mil-

jømærke Blomsten.

Dansk Erhverv anfører, at der ikke er behov for en revisionsklausul om nye

mærkningskrav, da forordningen udelukkende handler om tekstilfibernavne

og mærkning af fibersammensætningen af tekstilprodukter.

Dansk Mode & Textil anfører, at det er en meget omfattende liste af emner,

der knytter sig til revisionsklausulen. Herudover anføres det, at rapporten

også bør indeholde en vurdering af virksomhedernes administrative byrder i

forbindelse med de foreslåede emner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/58

7. Akkreditering af laboratorier

Dansk Mode & Textil støtter regeringens holdning om, at det unødvendigt

at akkreditere et laboratorium, hvis medlemslandets myndighed har god-

kendt dem til at kontrollere tekstilblandinger.

Forbrugerrådet anfører, at de undrer sig over, at der ikke stilles fælleseuro-

pæiske kriterier for udpegning af laboratorier, der skal kontrollere tekstil-

blandinger.

Teknologisk Institut støtter Europa-Parlamentets forslag om, at medlemssta-

ternes myndigheder akkrediterer og godkender de laboratorier, der skal kon-

trollere tekstilfiberkompositioner.

8. Legetøj

Dansk Erhverv, Dansk Mode & Textil og Nordic Toys støtter Kommissio-

nens forslag, hvorefter legetøj ikke skal fjernes fra listen over undtagelser.

Dansk Mode & Textil anfører endvidere, at Europa-Parlamentets forslag om

at fjerne legetøj fra listen over undtagelser vil medføre yderligere admini-

strative byrder på legetøjsfabrikanter og -distributører.

Nordic Toys anfører endvidere, at en fjernelse af undtagelsen vil medføre en

række nye forpligtelser og omkostninger for legetøjsindustrien i forhold til

at sikre mærkning af legetøj bestående af tekstiler, og at det er svært at se,

hvilke fordele dette vil få for forbrugerne. Legetøjsdirektivet sikrer forbru-

gerne sikkert legetøj, bl.a. at der er de nødvendige krav til anvendelse af sik-

re materialer. Legetøjsdirektivet stiller også krav om, at producenten skal

dokumentere sikkerheden af produktet i en ”Technical File”. Denne doku-

mentation skal også indeholde oplysninger omkring hvilke materialer, der er

anvendt i legetøjet, og myndighederne vil derfor have adgang til at undersø-

ge dette, skulle der være behov herfor.

Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om, at legetøj bliver om-

fattet forordningen.

Teknologisk Institut anfører, at det umiddelbart finder, at det er en god idé,

at legetøj ikke er undtaget men finder, at det bør overvejes nærmere.

9. Sproguafhængige symboler

Forbrugerrådet støtter forslaget om brug af sproguafhængige symboler, så

længe der er tale om symboler, der er kendt af forbrugerne. Hvis der er tale

om nye symboler, bør disse testes blandt almindelige forbrugere.

Teknologisk Institut finder det i orden, at de små enheder enkeltvis er mær-

ket med et vilkårligt EU-sprog, der ikke nødvendigvis er medlemsstatens,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/58

såfremt der er en fælles mærkning på medlemsstatens sprog (fx på sytråds-

stander, ved udstilling i forretning eller ved annoncering på internettet).

10. Filt og filthatte

Dansk Erhverv støtter formandskabets forslag, hvorefter filt og filthatte sta-

dig er undtaget fra forordningen.

Forbrugerrådet støtter forslaget om, at filt og filthatte omfattes af forordnin-

gen.

Teknologisk Institut anfører, at det anses for uproblematisk, at filt og filthat-

te omfattes af forordningen.

6. Andre landes holdninger

Under det belgiske formandskab i 2010 blev Rådets fælles holdning vedta-

get. Rådets fælles holdning ligger meget tæt op ad Kommissionens oprinde-

lige forslag. Der skal nu forhandles med Europa-Parlamentet i anden læs-

ning, hvor Europa-Parlamentet fastholder deres ændringsforslag, herunder

særligt oprindelseslandsmærkning.

7. Foreløbig dansk holdning

Overordnet støtter regeringen Kommissionens oprindelige forslag, hvor in-

tention er at forenkle de administrative procedurer for godkendelse af nye

tekstilnavne i EU samt at forenkle lovgivningsprocessen fra direktivbaseret

regulering til én samlet forordning.

Regeringen kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en udvidelse af anven-

delsesområdet for forordningen på nuværende tidspunkt, da der er en risiko

for at miste de byrdelettelser for virksomhederne, der er det oprindelige

formål med forordningen, og da det vil forsinke processen yderligere.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eksisterende

bekendtgørelser skal ophæves og erstattes af en forordning.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/58

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke i sin oprindelige form at få administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder forslag til ændringer, der

potentielt vil medføre mærkbart forøgede administrative byrder for virk-

somhederne. Fx vil forslaget om, at der indføres krav om, at tekstilproduk-

ter, der importeres fra tredjelande, skal have deres oprindelsesland anført på

produktets etiket indebære administrative byrder for virksomhederne både i

form af løbende byrder og omstillingsbyrder. Det er imidlertid på nuværen-

de tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke administrative konsekvenser Eu-

ropa-Parlamentets forslag i givet fald vil få.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/58

8. Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede ret-

tigheder

KOM (2008) 464

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har den 16. juli 2008 fremlagt et forslag til direktiv om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyt-

telsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.

Forslaget går ud på at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere

og fonogramproducenter fra de nuværende 50 år fra udgangen af det år,

hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted, til 95 år ved at foretage en

ændring af de relevante bestemmelser i direktiv 2006/116/EF.

Forslaget indeholder udover spørgsmålet om forlængelse af beskyttelsesti-

den også visse ledsagende foranstaltninger såsom oprettelse af en fond for

studiemusikere, indførelse af "use it or lose it"-klausuler i kontrakter mellem

udøvende kunstnere og fonogramproducenter og visse overgangsregler.

Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april 2009 for et

ændringsforslag om en forlængelse af beskyttelsestiden fra de nuværende

50 år til til 70 år.

Forslaget

har forud for Europa-Parlamentets afstemning været

behandlet

i rådsarbejdsgruppen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (op-

havsret).

Direktivforslaget har senest været drøftet i rådsregi i april 2010

og er ikke på nuværende tidspunkt sat på dagordenen under det ungarske

formandskab.

Såfremt direktivet vedtages, vil det føre til ændringer af den

danske lov om ophavsret.

Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 10.-11. marts 2011, men forventes vedtaget på et senere råds-

møde.

1. Baggrund og indhold

Om baggrunden har Kommissionen fremført, at forslaget skal forbedre udø-

vende kunstneres (musik) sociale situation, især studiemusikeres, eftersom

stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende beskyttelsestid for

deres ophavsret, som er 50 år. Kommissionen lægger vægt på, at de fleste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/58

udøvende kunstnere befinder sig i en prekær finansiel og social situation.

Kommissionen anfører således, at ud fra et juridisk perspektiv bliver betyd-

ningen af deres bidrag til musisk kreativitet ikke ordentligt anerkendt. Des-

uden har de til sammenligning med forfattere en mindre beskyttelse af hen-

holdsvis deres moralske og økonomiske rettigheder.

For så vidt angår fonogramproducenter henviser Kommissionen til, at mas-

seproduktionen af fonogrammer begyndte i starten af 1950'erne. Kommissi-

onen finder, at hvis der ikke gribes ind nu, vil beskyttelsen af stadigt flere

optagelser, der blev indspillet og udgivet tilbage i perioden fra 1957 til

1967, løbe ud. Når optagelserne af kunstnernes fremførelser ikke længere er

beskyttede, vil ca. 7.000 kunstnere i hver eneste af de større medlemsstater

og et tilsvarende mindre antal i de mindre medlemsstater ifølge Kommissio-

nen miste den indkomst, de får fra kontraktmæssige royalties og det såkaldte

"rimelige vederlag" for udsendelse af deres fremførelser via radio og fjern-

syn og afspilning på offentlige steder, f.eks. barer og diskoteker.

Kommissionen lægger vægt på, at det berører de kendte kunstnere (der

modtager kontraktmæssige royalties), men især rammer de tusindvis af ano-

nyme studiemusikere (der ikke modtager royalties, men må nøjes med det

"rimelige vederlag"), der medvirkede ved fremstillingen af fonogrammer i

slutningen af 50'erne og i 60'erne og overdrog deres enerettigheder til pro-

ducenten mod et engangshonorar ("buy out"). De individuelle vederlag for

udsendelse i radio og tv og afspilning på offentlige steder, som ikke blev

overdraget til producenten, ophører, når beskyttelsestiden udløber.

Forslaget har ifølge præamblen til formål at sikre, at beskyttelsestiden for

fremførelser optaget på fonogrammer varer i kunstnerens levetid. Dermed

kan udøvende kunstnere dels sikre sig, at de ikke mister indkomst i slutnin-

gen af deres levetid, dels får de mulighed for at kunne påberåbe sig retten til

at forhindre eller begrænse for dem uacceptable anvendelser af deres frem-

førelser, mens de endnu lever.

Desuden er formålet at opstille en ensartet måde i medlemslandene til be-

regning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som

flere forfattere har bidraget til.

I nogle medlemsstater er beskyttelsen 70 år efter den længstlevendes (enten

forfatteren eller komponisten) død, hvorimod beskyttelsen af hvert bidrag i

andre medlemsstater bortfalder 70 år efter den bidragende forfatters død.

Disse forskelle i længden af beskyttelsestider for et musikstykke fører til

problemer med administrationen af ophavsretten til værker med flere op-

havsmænd i EU. Det medfører desuden problemer ved distribution af royal-

ties for udnyttelsen i forskellige medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/58

Samtidig med forslagets fremsættelse har Kommissionen offentliggjort en

konsekvensanalyse (arbejdsdokument SEC (2008) 2287) af, hvad en række

forskellige løsningsforslag vil betyde for henholdsvis de udøvende kunstne-

re, fonogramproducenterne, radio- og tv-selskaber samt offentlige steder,

hvor musik spilles, public domain pladeselskaber, forbrugerne, samt for den

kulturelle diversitet, informationssamfundstjenester og internationale aspek-

ter.

Med direktivet foreslås af hensyn til den juridiske sikkerhed endvidere fast-

sat en række overgangsforanstaltninger, således at der ikke er tvivl om,

hvilke regler der finder anvendelse på de kontrakter mellem udøvende

kunstnere og fonogramfremstillere, der fortsat er gældende i den forlængede

beskyttelsestid.

Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktatens artikel 47(2), artikel 55 og

95. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Parlamentet (artikel 251).

2. Europa-Parlamentets holdning

I henhold til TEF artikel 251 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.

Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april 2009 for

et ændringsforslag om at forlænge beskyttelsestiden for pladeproducen-

ter og udøvende kunstnere på musikområdet fra de nuværende 50 år fra

udgangen af det år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted, til 70

år.

Plenarforsamlingen stemte endvidere for en række andre ændringsfor-

slag, herunder blandt andet at visse overgangsbestemmelser i stedet gøres

til permanente bestemmelser, som derved ikke kun har virkning i en

overgangsfase, samt at der laves en effektvurdering af en eventuel for-

længelse af beskyttelsestiden på det audiovisuelle område (skuespillere)

m.v.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet

således:

”Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Grunden

til, at Fællesskabet har enekompetence er, at den nuværende lovgiv-

ning, der er fastsat ved direktiv 2006/116/EF (herefter benævnt "di-

rektivet"), sikrer fuld harmonisering. Direktivet indeholder bestem-

melser om både minimums- og maksimumsharmonisering. Det bety-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/58

der, at medlemsstaterne hverken kan fastsætte kortere eller længere

beskyttelsestider end de i direktivet foreskrevne (betragtning nr. 2).

Subsidiaritetsprincippet er derfor ikke relevant.”

Formålet med forslaget er at forbedre udøvende kunstneres sociale situation,

især studiemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere end den

nuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år. Formålet er

desuden at opstille en ensartet måde til beregning af den beskyttelsestid,

som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere har bidraget til.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nær-

hedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder er reguleret i

§§ 65

og 66

i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr.

202 af 27. februar

2010 (ophavsretsloven).

Det følger af ophavsretslovens §§ 65 og 66, at udøvende kunstneres og fo-

nogramproducenters ophavsret udløber 50 år regnet fra udgangen af det år,

da fremførelsen eller optagelsen fandt sted. Det følger videre af §§ 65 og 66,

at hvis en indspilning af fremførelsen eller optagelsen udgives eller offent-

liggøres, beregnes beskyttelsestiden efter tidspunktet for disse begivenheder.

Dansk lovgivning er dermed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden

for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (kodificeret udgave).

For så vidt angår forslaget om en harmoniseret beskyttelse af musikværker

med tekst, er såvel tekst som musik beskyttet som separate værker i Dan-

mark, jf. ophavsretslovens § 1. Det betyder, at begge dele er beskyttede i

henholdsvis komponistens og forfatterens levetid plus 70 år, jf. ophavsrets-

lovens § 63.

5. Høring

Direktivforslaget har været sendt i en bred høring til relevante organisatio-

ner m.v. med høringsfrist den 4. september 2008.

Høringssvar er modtaget fra følgende:

Det Kgl. Bibliotek (03.09.2008), Biblioteksparaplyen (03.09.2008), Dan-

marks

Forskningsbiblioteksforening

(03.09.2008),

Statsbiblioteket

(04.09.2008), Danske Mediers Forum (04.09.2008), Dansk Artist Forbund,

Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX (Fælles svar)

(04.09.2008), IFPI Danmark (04.09.2008), Dansk Artist Forbund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/58

(04.09.2008), Dansk Musikforlæggerforening (04.09.2008), Samrådet for

Ophavsret (04.09.2008), Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer

(DJBFA) (04.09.2008) og IT-politisk forening (05.09.2008).

Af høringssvarene fremgår, at rettighedshaversiden, altså de udøvende

kunstnere og fonogramproducenterne (Dansk Artist Forbund, Dansk Musi-

ker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX, Dansk Musikforlæggerfor-

ening, Samrådet for Ophavsret og DJBFA) finder, at forslaget er vigtigt at

gennemføre, og at brugerne af musikken (Det Kgl. Bibliotek, Bibliotekspa-

raplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Statsbiblioteket, Danske

Mediers Forum og IT-politisk forening) er imod forslaget.

I det følgende gengives kommentarer til de enkelte dele af forslaget.

Forlængelse af beskyttelsestiden

Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og

GRAMEX støtter forslaget, da de mener, at sondringen mellem henholdsvis

værkets ophavsmand og en udøvende kunstner, der fremfører værket, er

forældet. Ydermere anføres det, at beskyttelsestiden for populære indspil-

ninger fra sidst i 50’erne og begyndelsen af 60’erne snart vil være udløbet.

Endelig anfører de nævnte organisationer, at det er urimeligt, at hundredvis

af danske kunstnere med de gældende regler er retsløse, og at det som mi-

nimum bør sikres, at de kan bestemme over deres præstationer, så længe de

lever.

Dansk Artist Forbund fremhæver, at beskyttelsestiden for udøvende kunst-

nere og fonogramproducenter bør harmoniseres, så den beregnes efter første

udgivelse.

Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Statsbibli-

oteket har afgivet enslydende høringssvar, hvori de anfører, at en forlængel-

se af beskyttelsestiden vil være uheldig, da det vil medføre øgede udgifter

for bibliotekerne i almindelighed og for kulturbevaringsinstitutionerne i

særdeleshed uden at gavne de udøvende kunstnere og producenter. Dette

begrundes med, at kun ganske få musikoptagelser er efterspurgt mere end

50 år efter udgivelsen. Disse vil have historisk interesse. Det Kgl. Bibliotek

udtrykker samme holdning.

Det påpeges endvidere af Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblio-

teksforening og Statsbiblioteket, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil

trække problemer omkring forældreløse værker (”orphan works”) med sig.

Det er ifølge disse interessenter allerede med den nuværende 50-årige be-

skyttelse nærmest umuligt at lokalisere udøvende kunstnere til ældre musik-

optagelser, og dette vil blive endnu sværere ved en forlængelse til 95 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/58

Danske Mediers Forum har ligeledes svært ved at se, hvordan en forlængel-

se af beskyttelsestiden kommer de udøvende kunstnere til gode og peger på,

at det sandsynligvis alene vil være pladeproducenterne og de mest kendte

udøvende kunstnere, der får gavn af en udvidelse af beskyttelsestiden, mens

den store målgruppe – de mindst kendte udøvende kunstnere – ikke vil få

nogen nævneværdig fordel heraf.

Danske Mediers Forum henviser til undersøgelser gennemført i 2004-2006,

der viser, at beskyttelsestidens længde ikke har nogen betydning i forhold til

en forøgelse af produktionen eller investeringerne. Der henvises endvidere

til Gowers’ rapport af 6. december 2006, som konkluderer, at en forlængelse

af beskyttelsestiden kun vil generere en meget lille økonomisk vækst (max.

2 % af fonogramindustriens indtægter), og i alle tilfælde vil en forøgelse

heraf fuldt ud blive modsvaret af højere omkostninger forbundet med hånd-

teringen af en forlængelse.

Danske Mediers Forum finder uagtet fonogramindustriens udfordringer om-

kring manglende respekt for eksisterende rettigheder ikke, at en yderligere

forlængelse af fonogramproducenternes beskyttelse er vejen frem, da dette

blot medfører, at de, der bruger musikken på lovlig vis, skal betale mere

herfor.

Danske Mediers Forum anfører fsva. sammenligningen med USA, hvor man

har 95 års beskyttelse, at beskyttelsesområdet ikke er nær så bredt i USA

som i Europa.

Danske Mediers Forum er uenig med Kommissionen i, at forlængelsen af

beskyttelsestiden ikke vil medføre forøgende omkostninger for de danske

medier, som anvender musikken i de produkter/tjenester, som udbydes til

slutbrugerne og anfører, at Kommissionens forudsætninger vedrørende den

mængde af beskyttet materiale, som radio- og tv-stationerne kan benytte,

ikke er stationær. En vedtagelse af direktivforslaget vil ifølge Danske Medi-

ers Forum føre til, at radio- og tv-stationerne vil blive mødt med krav om

øget betaling for brug af musik.

Danske Mediers Forum mener, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil få

en negativ effekt på konkurrencen og henviser til, at mængden af ”public

domain” materiale reduceres betydeligt. Dernæst anføres, at markedet i dag

domineres af 4 multinationale fonogramproducenter (omkring 80 % af mar-

kedet), at disse i vidt omfang allerede har erhvervet samtlige rettigheder fra

de udøvende kunstnere, og at en forlængelse som foreslået derfor først og

fremmest vil komme disse selskaber til gode. Endelig indskrænkes adgan-

gen til den europæiske musikalske arv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/58

IT-politisk forening anfører blandt andet, at investeringer i afspilninger af-

skrives over langt kortere tid end 50 år, og at produktionsomkostningerne

ved indspilninger er faldet dramatisk, hvilket burde tilskynde til en kortere

beskyttelsesperiode. Foreningen anfører videre, at hvis en investering i pla-

deproduktion ikke tjener sig ind i løbet af få år, vil den sjældent tjene sig

ind.

IT-politisk forening anfører videre, at det forhold, at indspilninger har en

værdi, ikke betyder, at de skal være beskyttet, da det offentlige område ikke

skal være en gravplads for værdiløse værker. Endvidere påpeger foreningen,

at kun få udøvende kunstnere vil tjene penge på over 50 år gamle indspil-

ninger.

IT-politisk forening stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om en forlængelse

af beskyttelsestiden vil føre til øgede investeringer i nye talenter og anfører,

at kun få udøvende musikere vil tjene penge på over 50 år gamle indspilnin-

ger.

Er en forlængelse af beskyttelsestiden det rette middel at tage i brug for at

kompensere for de udøvende kunstneres sociale situation?

Danske Mediers Forum finder ikke, at en forlængelse af beskyttelsestiden er

det rette middel til at forbedre de udøvende kunstneres mulighed for at påta-

le krænkelser af deres ideelle rettigheder (droit moral) og finder samtidig, at

Kommissionen, hvis den finder behov for dette, bør regulere dette forhold

direkte.

Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og

GRAMEX anfører, at stadig flere musikere og sangere oplever, at beskyttel-

sen af indspilninger fra tidligt i deres karriere ophører, fordi gennemsnitsle-

vealderen er stigende.

Dansk Artist Forbund påpeger, at artisternes indspilninger er den pensions-

opsparing, som skal bidrage til livets ophold, når de ikke længere er i stand

til at arbejde inden for deres fag.

Dansk Artist Forbund, Dansk Musikforlæggerforening og Samrådet for Op-

havsret mener i øvrigt, at en forlængelse af beskyttelsestiden bør gælde re-

troaktivt og dermed inkludere de fonogrammer, der var løbet ud forud for

direktivets implementeringsfrist.

Alternativer til den foreslåede forlængelse af beskyttelsestiden

DJBFA anfører i sit høringssvar en alternativ model for beskyttelsestid,

hvorefter der bør indføres en generel beskyttelsestid på 50 år, som dog tid-

ligst kan ophøre og gå over til ”public domain” ved de navngivne og identi-

tetsbærende udøvende kunstneres død. Udgangspunktet vil ifølge forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/58

være 50 års beskyttelse fra indspilningstidspunktet, dog forlænges denne be-

skyttelse indtil tidspunktet for kunstnerens død, hvis dette sker senere end

50 år efter indspilningstidspunktet.

Skal forslaget omfatte andre udøvende kunstnere end musikere?

Dansk Artist Forbund anfører, at den i direktivforslaget angivne begrundelse

for en forlængelse af beskyttelsestiden i høj grad fokuserer på studiemusike-

res vilkår, og at dette med mindst samme styrke gør sig gældende for artister

(sangere og bands).

Såvel Dansk Artist Forbund som Samrådet for Ophavsret har påpeget, at

forslaget alene lægger op til, at udvidelsen af beskyttelsestiden skal gøre sig

gældende for fonogrammer og anfører, at der er samme hensyn at tage til

udøvende kunstnere på audiovisuelle optagelser, hvorfor den danske rege-

ring bør arbejde for at udvide forslaget til også at omfatte udøvende kunst-

neres film- og tv-indspilninger.

Danske Mediers Forum anfører, at det virker urimeligt, at en særlig gruppe

af udøvende kunstnere, hvis fremførelse optages på et fonogram, skal stilles

langt bedre end de øvrige naborettigheder.

Oprettelse af en fond for studiemusikere.

IFPI Danmark støtter 20 % -fonden til studiemusikere m.fl., men anfører, at

der er grund til at se nærmere på den konkrete udformning. Bidraget bør re-

duceres til en procentdel af ”net revenues” i stedet for ”revenues”, da udgif-

ter bør trækkes fra, før der kan fordeles midler til fonden. IFPI mener, at en

royalty til musikerne på 20 % af bruttoindtægterne er urealistisk høj.

Indførelsen af en ”use it or lose it”- klausul.

Danske Mediers Forum påpeger, at man har svært ved at vurdere de ledsa-

geforanstaltninger, der er foreslået, men finder, at der umiddelbart synes at

være megen administration forbundet hermed. Ifølge Danske Mediers Fo-

rum må den foreslåede ”use-it-or-lose-it”- klausul medføre, at brugerne skal

foretage diverse undersøgelser for at kunne konstatere, om et fonogram lig-

ger i ”public domain” eller ej.

IFPI Danmark anfører, at bestemmelsen om kontinuerlig pligt til udnyttelse

bør udgå, da dette er et kontraktspørgsmål, og reguleringen går dybt ind i

komplekse reguleringer af gensidige forpligtelser og af misligholdelse. IFPI

Danmark anfører desuden, at man ikke bør gå videre end en førstegangsud-

nyttelsespligt, som man kender fra § 54 i den danske ophavsretslov, jf. 2. af-

snit i direktivbestemmelsen, og at den foreslåede 1 års-frist for udnyttelse i

den supplerende beskyttelsesperiode er alt for kort i virkelighedens verden,

hvorfor den som minimum bør være 3 år med mulighed for fravigelse i en

aftale mellem parterne, dvs. svarende til § 54 i den danske ophavsretslov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/58

En ensartet metode til beregning af beskyttelsesperioden for musikstykker

med tekst.

Dansk Musikforelæggerforening støtter forslaget, om at musikalske kompo-

sitioner med tekst skal vare indtil 70 år efter, at den længstlevende af op-

havsmændene er afgået ved døden.

6. Andre landes holdning

Medlemslandende er delt i deres holdning til

direktivforslaget i sin fulde

udstrækning,

dvs. at udvide beskyttelsestiden til 95 år.

En række lande har givet udtryk for, at de vil kunne gå med til en kortere

forlængelse af beskyttelsestiden,

således at den bliver forlænget til

70 år.

Enkelte lande havde ikke på seneste møde i rådsregi, hvor sagen blev

drøftet, i april 2010 en endelig position.

Undervejs i forløbet har der været lande, der har ændret deres position

i forhold til direktivforslaget. Det gælder både lande, der tidligere har

været for forslaget, og lande, der hidtil har været imod.

På sidste møde i rådsregi kunne der ikke konstateres et kvalificeret fler-

tal eller et blokerende mindretal til direktivforslaget som fremsat af

Kommissionen med de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer.

7. Foreløbig dansk holdning

Overordnet er regeringens holdning, at ophavsrettigheder og den periode,

hvori de kan gøres gældende, bør være fastlagt, så der er en fornuftig balan-

ce mellem på den ene side hensynet til de udøvende kunstnere og fono-

gramproducenter og på den anden side hensynet til brugerne af de beskytte-

de fremførelser.

Den 27. februar 2009 gav Folketingets Europaudvalg bred tilslutning til et

forhandlingsoplæg, med følgende ordlyd:

”… På den baggrund ser den danske regering som sagt ikke et behov

for regulering, som foreslået af Kommissionen. Regeringen vil naturlig-

vis deltage konstruktivt i drøftelserne af direktivforslaget og vil i sidste

ende kunne støtte et kompromisforslag, idet regeringen dog vil lægge

stor vægt på, at beskyttelsestiden ikke forlænges ud over 70 år.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget omfatter udøvende

kunstnere og producenter inden for både lyd og audiovisuelle optagel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/58

ser (det vil sige musikere og skuespillere), og at der for de øvrige dele af

forslaget opnås et så afbalanceret, gennemsigtigt, enkelt og hensigts-

mæssigt direktiv som muligt. Det gælder herunder de nærmere regler

om oprettelse af en fond for studiemusikere, den såkaldte ”use it or lose

it klausul” samt spørgsmålet om klare overgangsregler.”

Der var opbakning fra samtlige partier i Folketinget – undtagen Enheds-

listen – til denne linje i forhold til direktivforslaget.

Der var opbakning fra samtlige partier i Folketinget – undtagen Enheds-

listen – til den kritiske linje i forhold til direktivforslaget.

Regeringen finder, at det i lyset af Europa-Parlamentets ændringsfor-

slag og af kulturpolitiske hensyn vil være hensigtsmæssigt at justere re-

geringens holdning til direktivforslaget.

Europa-Parlamentets ændringsforslag om en forlængelse af beskyttel-

sestiden til 70 år vil styrke de udøvende kunstneres og pladeselskabers

rettigheder. Forslaget vil desuden føre til, at der vil opstå færre tilfælde,

hvor nulevende udøvende kunstnere vil opleve, at deres indspilninger

og fremførelser kan udnyttes, uden at de skal give samtykke m.v. Sam-

tidig vil de ikke i lige så høj grad opleve at miste indtægter sent i livet,

fordi beskyttelsen af deres præstationer er udløbet.

Regeringen finder, at en beskyttelsestid på 70 år, fra den relevante

fremførelse eller indspilning har fundet sted, vil være en fornuftig til-

gang, da det vil styrke de udøvende kunstneres og pladeselskabers ret-

tigheder. Regeringen ønsker derfor at justere det nuværende forhand-

lingsmandat, således at Danmark arbejder for en forlængelse af beskyt-

telsestiden til 70 år fra fremførelses- eller indspilningstidspunktet.

Endvidere ønsker regeringen, at Danmark i de videre forhandlinger

arbejder for, at forslaget kommer til at omfatte udøvende kunstnere og

producenter inden for både lyd- og audiovisuelle optagelser (musikere

og skuespillere), samt for at der for de øvrige dele af forslaget opnås et

så afbalanceret, gennemsigtigt, enkelt og hensigtsmæssigt direktiv som

muligt, herunder for så vidt angår de nærmere regler om musikværker

med tekst, oprettelse af en fond for studiemusikere, den såkaldte ”use it

or lose it klausul” og spørgsmålet om klare overgangsregler.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Såfremt direktivforslaget

med de af Europa-Parlamentet foreslåede æn-

dringer

vedtages, skal der foretages en konsekvensændring af de

relevante

bestemmelser i lov om ophavsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/58

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

En forlængelse af beskyttelsestiden vil alt andet lige føre til, at kulturinstitu-

tioner, som f.eks. biblioteker, forbrugerne og radio- og tv-stationer, kommer

til at betale mere for musikken. Samtidig må der forventes en stigning i de

omkostninger, der er forbundet med identifikation af rettighedshavere

m.v.

Forslaget vil gavne nulevende udøvende kunstnere og pladeselskaber-

nes økonomi, da en udvidelse af beskyttelsestiden giver rettighedsha-

verne en længere beskyttelse af deres fremførelser og indspilninger og

dermed royalty-indtægter i en længere periode.

Det er uafklaret, hvor

mange udøvende kunstnere, der vil have gavn af en forlængelse af beskyt-

telsestiden, da interessen for store dele af den indspillede musik og andre

optagelser må antages at falde i takt med, at årene går. For de fonogrampro-

ducenter, der har specialiseret sig i at udgive fremførelser efter udløbet af

den nuværende 50-års beskyttelsesperiode, vil forslaget have negative kon-

sekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er ikke muligt at komme med et konkret bud på, hvilke konsekvenser

forslaget vil have for erhvervslivet, da det igen vil afhænge af interessen for

at benytte de beskyttede værker, og der foreligger ingen særskilte analyser

heraf for det danske marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. august

2008. Grundnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. au-

gust 2008. Det supplerende grundnotat er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 23. oktober 2008. Samlenotatet er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 21. november 2008. Sagen blev forelagt Europaudvalget

til orientering på møde den 28. november 2008 forud for rådsmødet (kon-

kurrenceevne) den 1.-2. december 2008.

Sagen blev forelagt til forhand-

lingsmandat den 27. februar 2009. Sagen blev forelagt til orientering på

møde den 20. maj 2009 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den

28.-29. maj 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/58

9. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfarts-

sikkerhed

KOM(2010) 611.

Revideret notat.

Resumé

Forslaget har til formål at justere den juridiske ramme for det allerede eksi-

sterende europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) samt dets rolle i

forhold til Kommissionen, medlemsstaterne og andre parter. Hensigten er at

effektivisere agenturets virke og udvide dets opgaveportefølje på udvalgte

tekniske områder; heriblandt ulykkesopklaring, inspektioner, offshore, hav-

miljø samt skibsovervågnings- og informationssystemer.

Der vil ikke være behov for lovændringer som følge af forslaget.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-

lekommunikation og Energi) den 31. marts 2011 med henblik på generel

drøftelse.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 28. oktober 2010 fremlagt forslag til ændring af for-

ordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-

fartssikkerhed.

Forslaget er fremsat i henhold til Traktatens art. 100 (2). Forslaget kan ved-

tages med kvalificeret flertal i medført at den almindelige lovgivningspro-

cedure i Traktatens art. 251.

Kommissionen henviser i sin begrundelse for forslaget til de anbefalinger,

der fremkom under den eksterne evaluering fra 2007 om implementeringen

af forordningen for EMSA.

Endvidere henviser Kommissionen til den flerårige strategiplan for EMSA,

som blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2010. Strategiplanen skitserer 14

nye opgaveområder for agenturet, hvoraf flere kræver en ændring af forord-

ningen.

Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at ændre forordningen som

følge af EMSA’s rolle i forhold til gennemførelsen af den tredje søsikker-

hedspakke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/58

Overordnet bibeholdes EMSA’s formål i forslaget. Det vil sige, at agenturet

fortsat skal yde teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstaterne,

overvåge medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen og vurdere ef-

fektiviteten heraf.

EMSA’s udvidede opgaveportefølje

Forslaget medfører en udvidelse af EMSA’s opgaver på fire hovedområder.

1. Tekniske ekspertiseopgaver

Forslaget vil udvide EMSA’s opgaver, så agenturet kan stille eksperter til

rådighed for medlemsstaterne ved ulykkesopklaring af større søulykker.

Endvidere skal EMSA kunne analysere søulykkesrapporter med henblik på

erfaringsopsamling.

Efter forslaget kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af

klassifikationsselskaber

og anerkendte sikringsorganisationer

. Herudover

kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af medlemsstaternes

indsats med hensyn til sikring af skibe og havnefaciliteter. Agenturet vil

kunne analysere inspektionsrapporterne for at drage horisontale konklusio-

ner og skabe vidensdeling mellem medlemsstaterne.

Forslaget lægger op til, at agenturets indsatskapaciteter kan benyttes i tilfæl-

de af forurening fra andet end skibe, nemlig offshore-efterforskning og pro-

duktion af olie og gas. Desuden kan EMSA ifølge forslaget bistå Kommis-

sionen med en analyse af sikkerheden ved mobile offshore olie- og gasan-

læg.

Forslaget vil styrke agenturets rolle i forhold til den maritime forskning på

EU-plan. EMSA vil kunne analysere igangværende og afsluttede forsk-

ningsprojekter for at identificere mulig lovgivningsmæssig opfølgning samt

nye potentielle forskningstemaer.

Forslaget indebærer en ophævelse af den nuværende afgrænsning om, at op-

rettelse af regionale centre skal relateres til overvågning af skibsfart. Der-

med kan anden relevant teknisk rådgivning, såsom uddannelse og adgang til

operative tjenester, muliggøres i regionale sammenhænge.

2. Operationelle systemer

I forslaget fremhæves EMSA’s opgave med at varetage og udvikle skibs-

overvågnings- og informationssystemer, f.eks. SafeSeaNet, CleanSeaNet og

LRIT, som bidrager til etableringen af et maritimt overvågningsnetværk i

EU. Endvidere lægger forslaget op til, at EMSA gennem sine aktiviteter kan

Private organisationer, der udfører inspektioner og syn af skibe på vegne af flagstaten.

Private organisationer, der udfører sikringsrelateret vurderings-, kontrol-, godkendelses-

eller certificeringsaktivitet på skibe på vegne af flagstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/58

bidrage til at styrke synergier på EU-plan i henseende til visse kystvagtope-

rationer.

Agenturets forhold til andre parter

Forslaget indebærer, at EMSA kan udvide det tekniske samarbejde med

hensyn til gennemførelse af relevant EU-lovgivning til europæiske nabo-

skabspartnere samt medlemsstater i Paris Memorandummet om havnestats-

kontrol

. Tillige kan EMSA gennem EU’s civile beskyttelsesordning yde

berørte stater støtte ved havforurening.

4. Institutionelle og organisatoriske ændringer

På det organisatoriske plan vil forslaget skabe fornyelse ved, at en uaf-

hængig ekstern evaluering af EMSA samt en flerårig strategiplan skal udar-

bejdes og forelægges bestyrelsen. Ydermere kan direktøren, efter bestyrel-

sen er orienteret, forpligte agenturet i administrative aftaler, som ikke er in-

ternationale traktater. Dette omfatter eksempelvis aftaler med andre agentu-

rer.

Efter forslaget er der behov for en afklaring af en potentiel interessekonflikt

i, at EMSA’s bestyrelsen, der blandt andet består af repræsentanter fra med-

lemslandene, træffer beslutninger om EMSA’s inspektioner samtidig med,

at medlemsstaterne er underlagt inspektioner udført af agenturet. Denne

dobbeltrolle skal undgås ved, at beslutninger om agenturets arbejdsmetoder

ved inspektioner ikke længere træffes i bestyrelsen, men flyttes til COSS,

EU’s søsikkerhedskomite, og afgøres ved rådgivningsprocedure.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget forven-

tes behandlet i Transportudvalget.

3. Nærhedsprincippet

Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at den uafhængige,

eksterne evaluering af EMSA har bekræftet behovet for, at medlemsstaterne

og Kommissionen ved en EU-mellemkomst opretholder det krævede niveau

for søfartssikkerhed, søfartssikring og beskyttelsen af havmiljøet i EU. End-

videre anføres, at agenturets aktiviteter har opnået anerkendelse.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, idet EMSA spiller en afgørende tværnational rolle for så vidt an-

går opretholdelsen af søfartssikkerhed, søfartssikring samt beskyttelse af

Regional organisation for harmoniseret havnestatskontrol. Pt. 27 medlemmer; bl.a. Rus-

land, Canada og flere EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/58

havmiljøet. En rolle, som ikke kan erstattes af én enkelt medlemsstat eller

en gruppe af medlemsstater.

4. Gældende dansk ret

Forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-

fartssikkerhed.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for skibsfartspolitiske

spørgsmål. Der har ikke været nogen bemærkninger til forslaget fra interesse-

organisationerne.

6. Andre landes holdninger

Generelt er der blandt medlemsstaterne enighed om, at tiden er moden til at

revidere forordningen for EMSA. Flertallet af landene har dog også udtrykt

en vis skepsis i forhold til forslaget. Dette relaterer sig særligt til de økono-

miske konsekvenser ved udvidelsen af EMSA’s opgavevaretagelse, kystvagt-

operationer, forebyggelse af forurening fra offshore-anlæg samt overflyttel-

se af beslutninger vedrørende inspektioner fra bestyrelsen til et udvalg un-

derlagt komitologi-procedure. Dermed er der overordnet set bred støtte til

de danske synspunkter.

7. Foreløbig dansk holdning

Overordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som opdaterer

og konsoliderer EMSA’s rolle i forhold til søsikkerhed, søfartssikring og be-

skyttelse af havmiljøet i EU. I tidens løb har søulykker og den almindelige

samfundsudvikling medført tiltagende regulering, hvilket har øget agentu-

rets virke. Forslaget afspejler derfor i høj grad den nuværende arbejdssitua-

tion for EMSA.

For regeringen er det dog væsentligt, at forslaget kun omfatter tiltag, der har

en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt eller internatio-

nalt niveau. Endvidere arbejder regeringen for at fremme løsninger, hvis

merværdi står i rimeligt forhold til de økonomiske konsekvenser. Som det

foreligger, indebærer forslaget en budgetforøgelse på 3,9 mio. EURO over

årerne 2012-2015. EMSA’s budget er mere end fordoblet siden 2002, hvor

agenturet blev oprettet.

Ved evalueringen af EMSA i 2007 pegede Danmark på flere forhold, som

burde justeres. Flere af disse forslag er medtaget i forordningsforslaget. Så-

ledes foreslås arbejdsfordelingen mellem Kommissionen, medlemsstaterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/58

og EMSA vedrørende inspektioner effektiviseret, ligesom udarbejdelsen af

en flerårlig strategiplan gøres til et krav.

Regeringen ser positivt på forslaget for så vidt angår de operationelle syste-

mer, der kan generere synergi og stordriftsfordele. Samtidig er det dog væ-

sentligt, at varetagelse og eventuel videreudvikling af skibsovervågnings- og

informationssystemer vurderes ud fra princippet om omkostningseffektivi-

tet.

Ligeledes finder regeringen, at agenturets rolle, særligt for så vidt an-

går overvågning, også fremadrettet primært bør være faciliterende og koor-

dinerende.

Med hensyn til offshore-anlæg finder regeringen det vigtigt med en præcise-

ring af sondringen mellem faste og mobile offshore-anlæg, før der kan tages

endelig stilling til forslaget. Regeringen ser dog grundlæggende positivt på

en udvidelse af EMSA’s kapacitet til bekæmpelse af forurening til også at

omfatte offshore-anlæg, da dette vil kunne udgøre et nyttigt supplement til

medlemslandenes eget beredskab. Endvidere forholder regeringen sig i ud-

gangspunktet positivt til, at EMSA i fremtiden vil kunne udarbejde generelle

sikkerhedsanalyser vedrørende offshore-området, idet det dog må afklares

nærmere, hvad sådanne sikkerhedsanalyser indebærer.

For så vidt angår henvisningen til kystvagtoperationer i forordningens præ-

ambel, bør det undersøges nærmere, hvad dette indebærer.

Danmark ser ik-

ke et behov for etablering af en fælles europæisk kystvagt.

Endelig savner regeringen en begrundelse for forslaget om at flytte beslut-

ninger om agenturets inspektioner fra EMSAs bestyrelse til EU’s søsikker-

hedskomite (COSS), hvor medlemsstaterne har mindre indflydelse.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordningen vil ikke kræve lovændring, da den vil være

umiddelbart gældende i dansk ret.

Konsekvensrettelser i anden lovgiv-

ning skønnes ligeledes ikke nødvendig.

Agenturets opgavevaretagelse kan på sigt få statsfinansielle konsekvenser i

form af øgede udgifter til medlemsstaternes del af driften af bl.a. EMSA-

relaterede skibsovervågnings- og informationssystemer. Disse udgifter vil

blive dækket inden for de ansvarlige ressortministeriers rammer.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/58

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg. Nær-

hedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 5. november 2010.