PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3073 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

NOTAT

17. februar 2011

Samlenotat vedr. rådsmøde for Beskæftigelse og

Sociale Anliggender den 7. marts 2011

J.nr. 2011-00001078

BM-JAIC/rmh, she

SM/eew

Lige/ansmo

Forberedelse af DER’s forårstopmøde

Bidrag til Det Europæiske Semester, Den Årlige Vækstredegørelse

Fællesrapporten om beskæftigelse og den Årlige Vækstredegørelse:

Politisk vejledning om beskæftigelsespolitik, KOM (2011) 0011

Vedtagelse af rådskonklusioner

Fællesrapporten om beskæftigelse, KOM (2011) 0011

Godkendelse af rapporten

side 3

ii.

side 5

iii. Forslag til rådsbeslutning om retningslinier for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker, KOM (2011) 0006

Generel indstilling

Den europæiske platform mod Fattigdom og Social Eksklusion,

KOM (2010) 0758

side 8

side 10

i. En europæisk ramme for social og territoriel sammenhæng

Vedtagelse af rådskonklusioner

ii. Flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien

Godkendelse af udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse

Vurdering af den sociale dimension af Europa 2020-strategien:

Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse, KOM-dokument

foreligger ikke

Vedtagelse af rapportens hovedbudskaber

Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument fore-

ligger ikke

Information fra formandskabet

side 12

side 14

Udvikling af et informationsudvekslingssystem for at styrke det admini-

strative samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere,

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådskonklusioner

side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske Ligestillingspagt, KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådskonklusioner

Fremskridt om Ligestilling mellem kvinder og mænd, 2010: Rapport

fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM-dokument

foreligger ikke

Præsentation ved Kommissionen af den årlige rapport

side 18

side 20

Mod tilstrækkelige, bæredygtige og sikre europæiske pensionssystemer:

Rapport om høringen over grønbogen, KOM-dokument foreligger ikke

Forelæggelse ved Kommissionen

Udveksling af synspunkter

side 22

Punkterne 1a, 1d, 2, og 5 hører under beskæftigelsesministerens ressort.

Punkterne 1b og 1c hører under socialministerens ressort.

Punkterne 3 og 4 hører under ligestillingsministerens ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1a,i) Fællesrapporten om beskæftigelse og Den Årlige Vækstredegørelse: Poli-

tisk vejledning om beskæftigelsespolitik, KOM(2011) 0011

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

Resumé

EPSCO skal under dette punkt som sit bidrag til Det Europæiske Semester vedtage

et sæt rådskonklusioner om ”Fællesrapporten i sammenhæng med Den årlige

Vækstredegørelse: politisk vejledning om beskæftigelsespolitikker”. Formålet med

Rådets konklusioner er at udpege hovedområder vedrørende beskæftigelsen, som

Det Europæiske Råd senere herefter kan anvende som strategisk vejledning af

medlemslandene, og som forventes afspejlet i landenes nationale reformprogram-

mer i april 2011. Regeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusi-

oner og kan støtte deres vedtagelse.

1. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det Europæiske

Semester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa

2020-strategien. EPSCO’s rådskonklusioner understreger i den forbindelse, at be-

skæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske reformer er væsentlige dele af reformerne

både under den makroøkonomiske og den tematiske overvågning under EU2020-

strategien. Formålet med Rådets konklusioner er at udpege hovedområder vedrø-

rende beskæftigelsen, som Det Europæiske Råd senere herefter kan anvende som

strategisk vejledning medlemslandene, og som forventes afspejlet i landenes natio-

nale reformprogrammer i april 2011.

2. Formål og indhold

Formålet med Rådets konklusioner ”Fællesrapporten i sammenhæng med Den årli-

ge Vækstredegørelse: Politisk vejledning om beskæftigelsespolitikker” er at udpege

hovedområder vedrørende beskæftigelsen, som Det Europæiske Råd senere heref-

ter kan anvende som strategisk vejledning medlemslandene, og som forventes af-

spejlet i landenes nationale reformprogrammer i april 2011.

EPSCO forventes at vedtage rådskonklusioner, der vil lægge vægt på, at medlems-

landene, når de præsenterer de nationale reformprogrammer i midten af april 2011,

definerer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:



Skat og sociale ydelsessystemer er vækst og beskæftigelsesfremmende, at

skatter flyttes – hvis det er passende – væk fra arbejdskraft til andre aktivi-

teter, der favoriserer nye ansættelser og udvider anvendelse af mere effek-

tive beskæftigelsesydelser og beskæftigelsesfradrag;

Unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, nyder godt af kontraktmæssige

forhold, der fungerer som trappetrin i et karriereforløb

Den effektive tilbagetrækningsalder øges ved at udfase for tidlige tilbage-

trækningsordninger og at pensionsrettigheder tilpasses til udviklingen i den

forventede levetid, samt at politikker for aktiv aldring sikrer træning, sund-

hed og arbejdsvilkår for ældre arbejdstagere;



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Arbejdsomkostningerne udvikler sig på linje med arbejdsproduktiviteten

og foreneligt med et lavt inflationsniveau under respekt for arbejdsmarke-

dets parters rolle med hensyn til lønforhandling;

Dagpengesystemer er udformet, så det kan betale sig at arbejde, og baseret

på et system med et gensidigt ansvar mellem ledige og jobcentre;

Målrettede aktiveringsforanstaltninger, der støtter udsatte grupper, især

dem med lave eller ingen kvalifikationer;

Omkostningseffektive uddannelses- og træningspolitikker hvor lærerne har

de rigtige incitamenter til at forbedre deres færdigheder og med fokus på

arbejdsmarkedets behov og mere effektive linjer efter dygtighed.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Initiativer, der styrker overvågningen og koordineringen af medlemslandenes øko-

nomiske politik, herunder beskæftigelsespolitik, bidrager på sigt til en sundere

økonomi, ligesom gennemførelse af strukturreformer og tidligere korrektion af

ubalancer har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Rådskonklusionerne vil blive sendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes en generelt positiv holdning til rådskonklusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1a,ii) Fællesrapporten om beskæftigelse, KOM(2011) 0011

- Godkendelse af rapporten

Nyt notat.

Resumé

EU-landene besluttede i 2010 at introducere en ny ramme for de økonomiske sa-

marbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, herunder Den Årlige Vækstre-

degørelse. Fællesrapporten, som er fælles for Kommissionen og EPSCO, er nu en

del af Den Årlige Vækstredegørelse. Dette års Fællesrapport er primært fremad-

skuende og uddyber de beskæftigelsesmæssige budskaber i hovedrapporten, Den

Årlige Vækstredegørelse. Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæfti-

gelsesretningslinjerne og resultaterne af eksaminationen af medlemslandenes ud-

kast til nationale reformprogrammer. Kommissionen understreger, at Vækstrede-

gørelsens prioriterede strukturreformer kræver medlemslandenes snarlige op-

mærksomhed. Det er nødvendigt, at der sker en hurtig reduktion af ledigheden, og

at der gennemføres effektive arbejdsmarkedsreformer for at skabe flere og bedre

jobs. Regeringen er generel positiv over for Kommissionens udkast til Fællesrap-

port.

1. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det Europæiske

Semester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa

2020-strategien.

Dermed indgår Fællesrapporten (fælles for Kommissionen og EPSCO) som en del

af Den Årlige Vækstredegørelse. I forhold til den tidligere Lissabon-proces udgør

det Europæiske Semester en mere integreret tilgang til den økonomiske politik i

EU med henblik på økonomisk genopretning og en holdbar økonomisk politik

fremadrettet.

2. Formål og indhold

Kommissionen redegør i Den Årlige Vækstredegørelse for sin samlede vurdering

af EU’s økonomiske situation, herunder bl.a. makroøkonomiske ubalancer og de

økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt med hensyn til hovedmåle-

ne i Europa 2020-strategien og strukturreformer. Kommissionen fremlægger øko-

nomiske anbefalinger til EU som helhed. Vækstundersøgelsen udgør grundlaget for

Det Europæiske Råds retningslinjer og konklusioner med henblik på medlemslan-

denes udarbejdelse og fremlæggelse af bl.a. nationale reformprogrammer. Vækst-

undersøgelsen indeholder fire separate rapporter, herunder Fællesrapporten, som

bygger på medlemslandenes nationale reformprogrammer.

Dette års Fællesrapport er primært fremadskuende og uddyber de beskæftigelses-

mæssige budskaber i hovedrapporten, Den Årlige Vækstrapport. Analyserne og

budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og resultaterne af

eksaminationen af medlemslandenes udkast til nationale reformprogrammer (som

fandt sted i november 2010).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesrapporten fremhæver, at udviklingen i beskæftigelsen påvirker de makro-

økonomiske rammevilkår. Arbejdsmarkedet har stabiliseret sig, og der er tegn på

fremgang i nogle medlemslande. Væksten blev i 2. kvt. 2010 på 0,2 pct. – positiv

for første gang i næsten to år. Arbejdsløshedsprocenten på aktuelt 9,6 pct., synes at

have stabiliseret sig på dette niveau. Kommissionen giver udtryk for, at efter-

spørgslen efter arbejdskraft har vist en fortsat relativ fremgang over det sidste år.

Der er imidlertid stigende bekymring for mismatch mellem udbud og efterspørgsel

på arbejdskraft. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de sektorer, der har

en hurtigere fremgang, ikke er dem der skilte sig af med flest jobs ved begyndelsen

af krisen. Det ses som et skift i sektorernes behov for færdigheder under krisen.

Kommissionen peger også på, at den negative side efter anvendelsen af arbejdsfor-

delingsordninger under krisen er fastholdelsen af medarbejdere og det deraf føl-

gende fald i produktiviteten pr. medarbejder. Arbejdsproduktiviteten viste en nega-

tiv vækst i perioden fra midten af 2008 og til 1. kvt. 2009, men har herefter været

positiv på 2 pct. pr år.

Fællesrapporten fremhæver, at indfrielsen af de overordnede mål vedrørende be-

skæftigelse, uddannelse og social inklusion kræver en gennemførelse af et bredt

spektrum af integrerede politikker. Kommissionen understreger, at flexicurity-

politikker er de bedste instrumenter i den forbindelse.

Opnåelsen af fuld beskæftigelse kræver gennemførelse af integrerede politikker,

som indeholdt i beskæftigelsesretningslinje nr. 7, herunder politikker, der fremmer

højere erhvervsfrekvenser, bedre fungerende arbejdsmarkeder, jobskabelse, aktiv

arbejdsmarkedspolitik, ligestilling mht. køn og balance mellem privatliv og ar-

bejdsliv, sociale sikringssystemer samt lønsystemer, der sikrer, at reallønnen udvik-

ler sig på linje med produktiviteten.

Medlemslandenes arbejdsstyrker skal have et højt niveau mht. færdigheder og ud-

dannelse. Medlemslandene skal fortsat forbedre deres uddannelsessystemer, herun-

der en bedre tilpasning af uddannelsesudbuddet til arbejdsmarkedets behov. De

skal forbedre niveauet mht. basale færdigheder og nøglekompetencer ved at tackle

for tidlig afgang fra skolesystemet, og flere har behov for at opnå de højeste kvali-

fikationsniveauer. De faglige uddannelsers kvalitet og attraktivitet skal forbedres.

Eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige arbejdsforhold og manglende muligheder

for at forbedre sin situation på et segmenteret arbejdsmarked er alle centrale årsa-

ger til fattigdom. Medlemslandene skal derfor fremme inkluderende arbejdsmarke-

der, forebygge fattigdom via passende, holdbare sociale beskyttelsessystemer og

adgang til service af høj kvalitet, investere i aktive inklusionsstrategier samt for-

bedre arbejdsmarkedsperspektivet for forældre mhp. at bryde overførsel af fattig-

dom fra en generation til den næste.

I Fællesrapportens fremadrettede perspektiver fremhæver Kommissionen, at udvik-

lingen på arbejdsmarkederne i hovedparten af medlemslandene nødvendiggør, at de

retter fokus fra den konjunkturregulerende indsats til strukturreformer. Kommissi-

onen understreger, at Vækstrapportens prioriterede strukturreformer kræver med-

lemslandenes snarlige opmærksomhed. Det er nødvendigt, at der sker en hurtig re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

duktion af ledigheden, og at der gennemføres effektive arbejdsmarkedsreformer

med henblik på at skabe flere og bedre jobs.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Initiativer, der styrker overvågningen og koordineringen af medlemslandenes øko-

nomiske politik, herunder beskæftigelsespolitik, bidrager på sigt til en sundere

økonomi, ligesom gennemførelse af strukturreformer og tidligere korrektion af

ubalancer har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Fællesrapporten vil blive sendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes en generelt positiv holdning til fællesrapporten.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til fællesrapporten.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Den Årlige Vækstredegørelse med bilag blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering den 14. januar 2011 forud for ECOFIN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1a,iii) Forslag til rådsbeslutning om retningslinier for medlemsstaternes be-

skæftigelsespolitikker, KOM (2011) 0006

Godkendelse af EMCO udtalelse

Politisk enighed

Nyt notat

1. Baggrund

Rådet skal på forslag af Kommissionen og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet

opnå politisk enighed om nye retningslinjer for beskæftigelsen, jf. traktatens artikel

148, stk. 2. Beskæftigelsesudvalget har i den forbindelse fremlagt sin udtalelse til

støtte for Rådets vedtagelse.

2. Formål og indhold

Retningslinjerne for beskæftigelsen, som indgår i de integrerede retningslinjer, der

omfatter de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vedrørende makro- og

mikroøkonomi samt retningslinjerne for beskæftigelsen, er grundlaget for med-

lemslandenes udarbejdelse af deres nationale strategier for beskæftigelsen, som

indgår i medlemslandenes nationale reformprogrammer (NRP’er).

Kommissionen har fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for med-

lemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2011. Kommissionen foreslår, at be-

skæftigelsesretningslinjerne, der er indeholdt i bilag til Rådets beslutning af 21. ok-

tober 2010, fastholdes for 2011, og at medlemslandene skal tage hensyn til dem

ved tilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.

Beskæftigelsesudvalgets udtalelse støtter Kommissionens forslag bl.a. under hen-

visning til, at retningslinjerne fra 2010 bør anvendes til færdiggørelsen af de fore-

løbige nationale reformprogrammer fra 2010, idet medlemslandene skal indlevere

de endelige udgaver i det første Europæiske Semester i 1. halvår 2011.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 148. stk. 2. Udtalelsen, som

behandles i Parlamentets Udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, fore-

ligger endnu ikke.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til retningslinjer for beskæftigelsen har ikke i sig selv kon-

sekvenser for dansk ret.

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesretningslinjerne for 2011 vil blive sendt til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel positiv holdning hos medlemslandene til Kommissionens

forslag til retningslinjer for beskæftigelsen for 2011.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generel positiv over for Kommissionens forslag om, at retningslin-

jerne fra 2010 fastholdes for 2011, og at medlemslandene skal tage hensyn til dem

ved tilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1b) Den europæiske platform mod Fattigdom og Social Eksklusion, KOM (2010) 758

i. En europæisk ramme for social og territoriel sammenhæng

Vedtagelse af rådskonklusioner

ii. Flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien

Godkendelse af udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse

Resumé

Rådet har udarbejdet et sæt Rådskonklusioner om den nye europæiske platform

mod fattigdom og social eksklusion. Rådet byder i udkastet platformen velkommen.

Komitéen for social beskyttelse (SPC) har også udarbejdet et udkast til en udtalelse

om den europæiske platform mod fattigdom og social eksklusion. SPC støtter i ud-

kastet op om platformen og initiativerne i denne.

1. Baggrund

EU vedtog sidste år Europa 2020-strategien, der indeholder fem overordnede mål

og syv flagskibsinitiativer, som skal sikre bæredygtig vækst i det næste årti. Et af

disse flagskibsinitiativer er den Europæisk Platform mod Fattigdom og Social

udstødelse (herefter Platformen).

2. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner erindrer Rådet om, at én ud af seks personer i EU er

i risiko for fattigdom og social eksklusion, og at indsatsen skal rettes mod på de

mest udsatte grupper.

Rådet understreger, at indsatsen mod fattigdom og social eksklusion fordrer en

kombination af de relevante instrumenter, på europæisk og nationalt plan, samt at

2020-strategien er afhængig af, at alle de gensidigt forstærkende mål opnås. Endvi-

dere understreges, at den åbne koordinationsmetode bør spille en central rolle i det

videre arbejde.

Rådet byder Platformen velkommen, herunder at der fortsat bør udvikles politikker,

således at fattigdom kan bekæmpes og forebygges, hvor den forekommer. Rådet

byder endvidere de fem indsatsområder i Platformen velkommen:

Konkrete aktioner inden for hele det politiske spektrum

Større og mere effektiv anvendelse af EU’s fonde til fremme af social in-

klusion

Fremme af evidensbaseret innovation på det sociale område

Arbejde i partnerskab og fuld udnyttelse af den sociale økonomi

Øget politisk koordinering blandt medlemsstaterne.

Medlemsstaterne opfordres til, i overensstemmelse med det Europæiske Semester,

at færdiggøre deres nationale mål for bekæmpelse af fattigdom og social inklusion,

samt at gennemføre disse mål i de nationale politikker. Kommissionen inviteres til,

under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, at fokusere indsatserne i Platformen,

hvor de vurderes at have den største effekt.

Af SPC’s udtalelse fremgår det endvidere, at SPC støtter vurderingen i Platformen

af behovet for på både nationalt niveau og EU-niveau at udarbejde tiltag til be-

kæmpelse af fattigdom – dette dog med respekt for subsidiaritetsprincippet. SPC

opfordrer endvidere til, at der i forbindelse med større politiske initiativer i højere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grad udarbejdes og integreres analyser af de sociale konsekvenser af tiltagene. SPC

ønsker også at sikre en større og mere effektiv anvendelse af EU-midler til støtte

for social inklusion og fremme af evidensbaseret social innovation.

SPC understreger ligeledes, at komitéen ønsker at spille en aktiv rolle i forbindelse

med iværksættelsen af Platformen. Bl.a. vil SPC, som følge af dens forpligtelser i

henhold til at overvåge opfyldelsen af målsætningerne i platformen, deltage i de år-

lige konventer i forbindelse med platformen (Annual Convention of the European

Platform). SPC vil forud for rådsmødet i juni 2011 også forberede en udtalelse om,

hvordan målene og arbejdsmetoderne i den åbne koordinationsmetode bedst tilpas-

ses 2020-strategien. Derudover vil SPC sammen med Beskæftigelseskomitéen

(EMCO) søge at udnytte synergierne mellem Platformen og andre relevante flag-

skibsinitiativer, herunder initiativerne ”New skills and jobs” og ”Youth on the mo-

ve”.

Afslutningsvis understreger SPC, at komitéen gennem dens arbejdsprogram vil bi-

drage til realiseringen af de langsigtede handlingsplaner, som annonceres i Plat-

formen. I SPC’s arbejdsprogram understreges det blandt andet, at effektive og øko-

nomisk overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet er et nøgleværktøj i

bekæmpelsen af fattigdom, at bekæmpelse af børnefattigdom bør prioriteres på alle

relevante områder, og at anvendelse af midler fra EU’s strukturfonde til at fremme

prioriteterne i 2020-strategien vil øge effekten af sidstnævnte.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Ikke relevant.

7. Høring

Udkastet til rådskonklusion og udkastet til udtalelse har været drøftet i Specialud-

valget for Arbejdsmarkedet og sociale forhold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande tilslutter sig rådskonklusionen og tager udkastet til ud-

talelsen til efterretning.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionen og tage udkastet til udtalelsen til ef-

terretning.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rådskonklusion og udkastet til udtalelsen har ikke tidligere været forelagt

Folketin-

gets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1c) Vurdering af den sociale dimension af Europa 2020-strategien: Rapport fra Komitéen

for Social Beskyttelse, KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rapportens hovedbudskaber

Resumé

Komitéen for social beskyttelse (SPC) har udarbejdet en rapport om Europa 2020-

strategien, hvori SPC vurderer den sociale dimension af strategien. I hovedbud-

skaberne fra rapporten gennemgås de vigtigste konklusioner, herunder i relation til

fattigdom og social eksklusion, børnefattigdom og bæredygtige sociale systemer.

1. Baggrund

EU vedtog sidste år Europa 2020-strategien, som skal sikre bæredygtig vækst i det

næste årti. I strategien indgår blandt et mål om at reducere antallet af borgere, der

lever i risiko for fattigdom og social eksklusion med 20 mio. inden 2020.

2. Formål og indhold

Rapportens hovedbudskaber indledes med en opridsning af den sociale situation i

Europa: At hver femte EU-borger lever i risiko for fattigdom eller social eksklusi-

on, og at 40 millioner mennesker lever i en tilstand af svær deprivation. EU-

landene har forpligtet sig til at reducere antallet af mennesker, der lever i risiko for

fattigdom eller social eksklusion med 20 millioner inden 2020. Opfyldelsen af dette

mål kræver, ifølge resuméet af rapporten, ambitiøse nationale mål og redskaber til

at indfri disse mål, således at det sikres, at bekæmpelsen af fattigdom er en del af

den overordnede genopretningsstrategi. I denne proces er det ligeledes vigtigt at

mobilisere alle relevante interessenter.

Af rapportens hovedbudskaber fremgår også, at hurtig tilbagevenden til økonomisk

vækst samt gode beskæftigelses- og uddannelsespolitikker vurderes som værende

afgørende i kampen mod fattigdom og social eksklusion. Der opfordres til, at gen-

opretningen af de offentlige budgetter og reformerne af de sociale sikringssystemer

forløber således, at midlerne både sikrer systemernes bæredygtighed og tilstrække-

lighed. Parallelt hermed advares imod, at de mest udsatte grupper kommer til at

bære størstedelen af de byrder, som følger af konsolideringerne af de offentlige

budgetter. Endelig anses aktive inklusionsstrategier, der kombinerer overførsels-

indkomster, adgang til arbejdsmarkedet samt sundhedsrelaterede og sociale ser-

viceydelser, som nødvendige i forhold til at undgå længerevarende social eksklusi-

on.

Af hovedbudskaberne fremgår ydermere, at 25 millioner børn befinder sig i risiko

for fattigdom eller social eksklusion i EU. Hvis det skal forhindres, at fattigdom

overføres fra generation til generation, er det, ifølge rapporten, bl.a. vigtigt at prio-

ritere indgriben allerede i den tidlige barndom inden for områder som sundhed og

uddannelse og at sikre, at forældrene er i beskæftigelse. I tillæg til indsatsen mod

børnefattigdom opfordres der i rapporten også til, at der rettes særlig opmærksom-

hed mod bekæmpelse af hjemløshed.

Yderligere understreges vigtigheden af at maksimere antallet af år, EU-borgere er

til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette er nødvendigt, hvis pensionssystemerne og-

så i fremtiden skal være tilstrækkelige og bæredygtige. Endelig opfordres også til,

at bl.a. effektiviteten og lydhørheden inden for sundhedspleje og langtidpleje øges,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilket eksempelvis kan ske ved at koordinere og integrere sociale tiltag med sund-

hedspleje.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Ikke relevant.

7. Høring

Rapporten har været drøftet i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og sociale for-

hold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande tager rapporten til efterretning.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage rapporten til efterretning.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1d) Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument foreligger

ikke

- Information fra formandskabet

Nyt notat.

1. Baggrund

Rådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissionen

til rådsbeslutning om, at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmøde om

vækst og beskæftigelse" forud for Det europæiske Råds møde i marts.

Lissabon-traktatens artikel 152 omhandler arbejdsmarkedets parters rolle, herunder

det sociale trepartstopmøde.

2. Formål og indhold

Formålet med de sociale trepartstopmøder er at styrke den sociale dialogs rolle gen-

nem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigel-

se, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Europa 2020 strategien. Det

sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgende

EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk ni-

veau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/ resultater skal rapporte-

res til DER.

Det ungarske formandskab vil på rådsmødet give information om forberedelse af det

sociale trepartstopmøde. Formandskabet har endnu ikke oplyst om emnet for drøf-

telserne på det sociale trepartstopmøde, men det må forventes, at det europæiske

semester samt mulighederne for jobskabelse i en tid med fiskal konsolidering vil væ-

re et tema.

Som kommende formandskab deltager Danmark i mødet.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Spørgsmålet om høring er ikke relevant.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er generelt positiv over for afholdelsen af de sociale trepartstopmøder,

som vurderes at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gen-

nemførelsen af strategien vedrørende vækst og beskæftigelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemslande har traditionelt støttet afholdelsen af disse møder, hvilket

også forventes at blive tilfældet denne gang.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Udvikling af et informationsudvekslingssystem for at styrke det administra-

tive samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, KOM-

dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Baggrund

Som opfølgning på meddelelsen ”Udstationering af arbejdstagere som led i udveks-

ling af tjenesteydelser – maksimering af fordele og potentiale og sikring af arbejds-

tagernes beskyttelse” vedtog Kommissionen den 3. april 2008 en henstilling om

udbygning af det administrative samarbejde i forbindelse med udstationering af ar-

bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

Rådet vedtog herefter et sæt rådskonklusioner i juni 2008. Ifølge disse skulle der

nedsættes en task-force, der skulle udføre undersøgelser med henblik på at udvikle

mulige modeller til et særligt system til udveksling af oplysninger, herunder mulig-

heden for at anvende en særlig applikationsudgave af informationssystemet for det

indre marked (IMI).

Task-forcens arbejde er afsluttet i 2010, og der er udarbejdet forslag til rådskonklu-

sioner om udvikling af et informationsudvekslingssystem for at styrke det admini-

strative samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, herunder

lancering af et pilotprojekt for at teste en særlig applikationsudgave af IMI-

systemet.

Forslag til rådskonklusioner er sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indhold

Tjenesteydere, som udstationerer arbejdstagere, der i kortere eller længere tid udfø-

rer arbejde i et andet EU-land, er i henhold til udstationeringsdirektivet forpligtet til

at overholde en kerne af klart definerede beskyttelsesregler i værtslandet, uanset

varigheden af udstationeringen. Dette gælder fx arbejdsmiljø, arbejdstagerbeskyt-

telse, løn- og arbejdsvilkår mv. Myndigheder i EU har efterlyst et styrket admini-

strativt samarbejde for at sikre, at de udstationerede arbejdstagere bliver sikret den-

ne kerne af beskyttelsesregler. Et elektronisk informationssystem vil kunne lette

adgangen til disse oplysninger.

Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte

et pilotprojekt, gerne i foråret 2011. Pilotprojektet skal teste funktionsdygtighed og

nytteværdi af et separat og særligt modul af IMI systemet til brug for implemente-

ringen af de bestemmelser i udstationeringsdirektivet, der handler om det admini-

strative myndighedssamarbejde.

Kommissionen vil finansiere udviklingen af systemet samt uddannelse i brug af sy-

stemet, hvilket fremgår af rådskonklusionerne. Endvidere inviteres Kommissionen

til at yde den nødvendige støtte og bistand til medlemsstaterne samt regelmæssigt

at orientere ekspertgruppen om udstationering om udviklingen i det administrative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde, herunder særligt erfaringerne med brug af IMI systemet. Senest et år

efter iværksættelsen af pilotprojekter skal Rådet orienteres om udviklingen.

Det kan oplyses, at IMI-systemet fra 2008 har været anvendt til informationsud-

veksling inden for 4 lovregulerede erhverv (læger, fysioterapeuter, farmaceuter og

revisorer), som er omfattet af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kva-

lifikationer (direktiv 2005/36/EF). Fra 2010 har IMI været anvendt til informati-

onsudveksling om serviceydere, som er omfattet af servicedirektivet. Erhvervs- og

Byggestyrelsen er national IMI-koordinator i Danmark.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet samt

beskyttelsesniveauet

Forslaget til rådskonklusioner har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har ikke relevans for be-

skyttelsesniveauet.

7. Høring

Rådskonklusionerne vil blive sendt til orientering til EU-Specialudvalget for Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Alle medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne.

9. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen har en positiv holdning til rådskonklusionerne. Det bemærkes, at Dan-

mark under arbejdet i task-forcen fik tilsagn om, at der ved udformningen af IMI-

modulet tages højde for den danske model, herunder arbejdsmarkedets parters rolle

i relation til fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske Ligestillingspagt, KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Baggrund

Rådet skal på forslag af det ungarske formandskab opnå politisk enighed om en opdatering af

den Europæiske Ligestillingspagt.

Den nye pagt skal erstatte den hidtidige ligestillingspagt, der blev vedtaget i 2006 af Det Euro-

pæiske Råd (DER). Ligestillingspagten fra 2006 byggede videre på EU’s strategi for ligestilling

2006-2010. Denne hidtidige ligestillingspagt blev blandt andet foreslået af Anders Fogh Ras-

mussen, Göran Persson og Jacques Chirac, og kan tolkes som et udtryk for enighed mellem EU-

landene og Europa-Kommissionen om at prioritere ligestilling mellem kønnene højt.

Indholdet af både den hidtidige og den nye pagt kan hovedsageligt siges at være brede hensigts-

erklæringer.

I 2006 vedtog alene DER pagten. I 2011 skal EPSCO vedtage rådskonklusioner, før pagten efter

planen forelægges DER. Rådskonklusionerne om den nye pagt er til vedtagelse på EPSCO-

rådsmødet den 7. marts 2011.

2. Formål og indhold

Den nye Ligestillingspagt skal vise medlemsstaternes opbakning til betydningen af ligestilling,

herunder at ligestilling er en afgørende forudsætning for at opnå målene for ”EUROPA 2020 -

En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”.

I pagtens fokuseres der særligt på tre områder; bekæmpelse af uligeløn og nedbrydelse af det

kønsopdelte arbejdsmarked, forbedring af balancen mellem familie- og arbejdsliv samt bekæm-

pelse af vold imod kvinder. Endelig fremhæves overordnede tiltag til implementering af pagten,

herunder kønsmainstreaming og inddragelsen af mænd og drenge i ligestillingsindsatsen.

I relation til bekæmpelse af uligeløn og nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked fremhæ-

ves blandt andet ønsker om en højere beskæftigelsesfrekvens for kvinder, bekæmpelse af køns-

stereotype uddannelses- og karrierevalg, tiltag for øget ligeløn samt flere kvinder på topposter.

Hvad angår forbedring af balancen mellem familie- og arbejdsliv betones eksempelvis behovet

for børnepasningsinstitutioner sammen med behovet for fleksible arbejdsvilkår og orlovs-

ordninger for både kvinder og mænd. Med hensyn til bekæmpelse af vold imod kvinder omtales

blandt andet betydningen af forebyggelse og inddragelsen af mænd og drenge i bekæmpelsen af

vold imod kvinder.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Rådskonklusionerne om den europæiske Ligestillingspagt Rapporten har været fore-

lagt EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Blandt organisationerne afgav alene LO - Landsorganisationen i Danmark kommen-

tarer. LO hilste overordnet retningslinjerne velkommen. Særligt glædede LO sig

over strategiens fokus på fleksible arbejdsvilkår og forældreorlov for både kvinder

og mænd.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes, at medlemsstaterne støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det

forventes dog, at landene samtidig vil gentage deres oprindelige ønsker om en me-

re ambitiøs eller mindre ambitiøs ligestillingspagt.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, men finder, at Ligestillings-

pagten giver et fragmenteret og uklart billede af EU’s indsats for ligestilling.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Fremskridt om Ligestilling mellem kvinder og mænd, 2010: Rapport fra

Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM-dokument foreligger ikke

Præsentation ved Kommissionen af den årlige rapport

Nyt notat.

1. Baggrund

Kommissionen præsenterer hvert år op til den 8. marts (kvindernes internationale kampdag) en

rapport om status for ligestillingen i EU.

2. Formål og indhold

Rapporten beskriver status, udviklingen og nye initiativer i medlemsstaterne på de fem priorite-

rede områder i Kommissionens strategi for ligestilling 2010-2015:



lige økonomisk uafhængighed,



lige løn for lige arbejde og arbejde af lige værdi,



ligestilling på topposter,



bekæmpelse af vold imod kvinder &



ligestilling udenfor EU.

I rapporten konkluderes det, at der er en generel tendens i retning af øget ligestil-

ling, men at udviklingen går langsomt.

Danmark fremhæves positivt i rapporten på en række områder. Eksempelvis omtales det for-

hold, at danske kvinders beskæftigelsesfrekvens er den højeste i EU, og også Danmarks indsats

for flere kvinder i ledelse og bekæmpelse af vold nævnes.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Rapporten vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes, at medlemsstaterne tager rapportens konklusioner til efterretning.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager rapportens konklusioner til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5) Mod tilstrækkelige, bæredygtige og sikre europæiske pensionssystemer:

Rapport om høringen over grønbogen, KOM-dokument foreligger ikke

Forelæggelse ved Kommissionen

Udveksling af synspunkter

Resumé

Kommissionen udsendte den 7. juli 2010 grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og bæ-

redygtige pensionssystemer i Europa”. Formålet med grønbogen var at få en bred

offentlig debat om udfordringerne til pensionssystemerne i Europa, og hvordan EU

kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at opnå tilstrækkelige, bæredygtige

og sikre pensioner.

Den danske regering afgav i november 2011 høringssvar til Kommissionen over

grønbogen. Den danske regering anfører i høringssvaret, at det er en forudsæt-

ning for debatten, at der – som også anført i grønbogen - ikke sættes spørgsmåls-

tegn ved medlemsstaternes beføjelser med hensyn til pensioner eller ved arbejds-

markedsparternes rolle og at det ikke antydes, at der kun findes én ideel udform-

ning af pensionssystemer.

Den danske regering er enig i grønbogens linje om, at pensionsområdet må ses i en

større sammenhæng med udgangspunkt i en koordineret indsats på alle tre områ-

der i den strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm i

2001 med henblik på at tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen: En

hurtig nedbringelse af gælden, en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og

produktiviteten og reformer af pensions-, sundheds og langtidsplejesystemerne.

Kommissionens rapport om de modtagne høringssvar over grønbogen foreligger

endnu ikke, men det forventes, at de fleste landes høringssvar vil være på linje med

den danske regerings overordnede holdninger, herunder specielt at fokus bør være

på at forbedre samarbejdet inden for de eksisterende rammer for samarbejde i den

åbne koordinationsmetode m.v. og ikke på en udvidelse af disse rammer, som gene-

relt må anses for passende.

1. Baggrund

Befolkningens aldring, de senere års ændringer i medlemsstaternes pensionssyste-

mer samt den finansielle og økonomiske krise har nødvendiggjort en debat om ud-

fordringerne til pensionssystemerne i Europa og de rammebetingelser, der gælder

på EU-niveau. Grønbogen lægger op til denne debat.

DER vedtog på mødet i Stockholm i 2001 en trestrenget strategi med henblik på at

tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen. Strategien indeholdt følgende

målsætninger 1) En hurtig nedbringelse af gælden, 2) en forøgelse af beskæftigel-

sesfrekvensen og produktiviteten og 3) reformer af pensions-, sundheds- og lang-

tidsplejesystemerne. Desuden fastlagde DER i Laeken i 2001 en række fælles mål-

sætninger for pensioner og fremhævede behovet for tilstrækkelige, bæredygtige og

fleksible pensionssystemer.

Medlemsstaterne har efterfølgende gennemført ændringer i deres pensionssyste-

mer. Den fælles pensionsrapport fra Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) og Ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valget for Social Beskyttelse (SPC), hvis konklusioner blev vedtaget af ECOFIN

den 7. november 2010 og af EPSCO den 6. december 2010, beskriver de væsent-

ligste karakteristika for de pensionsreformer, der er gennemført i EU-landene de

seneste 10 år. Endvidere beskrives reformernes effekt på pensionssystemernes

ydelser og betydning for udviklingen i de aldringsrelaterede omkostninger og den

finanspolitiske holdbarhed.

Pensionsrapportens konklusioner understreger vigtigheden af yderligere strukturel-

le reformer, der kan øge den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og dermed

fortsat udgøre grundlaget for bæredygtige pensioner. Konklusionerne fremhæver

muligheden for at øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser ved at i hø-

jere grad at inkludere ældre, kvinder og indvandrere på arbejdsmarkedet. Derud-

over fremhæves, at en forlængelse af arbejdslivet både kan bidrage til at forbedre

den finanspolitiske holdbarhed og medføre større bidrag til opsparingsbaserede

pensionsordninger og dermed større pensionsudbetalinger for den enkelte. Konklu-

sionerne fremhæver behovet for at overvåge, hvordan udsatte grupper dækkes, og

hvordan en stigende afhængighed af opsparingsbaserede pensioner påvirker pensi-

onsudbetalingernes størrelse og risiko for fremtidige pensionister.

2. Formål og indhold

Grønbogen tog udgangspunkt i en integreret tilgang på tværs af økonomiske, socia-

le og arbejdsmarkedsmæssige politikker, og der blev lagt vægt på, at alle tre stren-

ge i Stockholm-strategien tages i anvendelse.

Grønbogen indeholdte 14 spørgsmål vedrørende mulige indsatser på EU-niveau in-

denfor 6 prioriteter (den angivne nummerering svarer til Grønbogens afsnit).

Den danske regering anførte i sit høringssvar bl.a., at man finder, at det er en for-

udsætning for debatten om udfordringerne til pensionssystemerne i EU, at der –

som også anført i grønbogen – ikke sættes spørgsmålstegn ved medlemsstaternes

beføjelser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedsparternes rolle og at

det ikke antydes, at der kun findes én ideel udformning af pensionssystemer.

Den danske regering er enig i, at pensionsområdet må ses i en større sammenhæng

med udgangspunkt i en koordineret indsats på alle tre områder i den strategi, der

blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm i 2001 med henblik på

at tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen. Den danske regering støtter

således, at debatten bl.a. fokuserer på pensionsområdet i relation til kravene i stabi-

litets- og vækstpagten, og på at skabe overensstemmelse mellem pensionsreformer

og Europa 2020-strategien samt det indre markeds funktion og udveksling af varer

og tjenester over grænserne i EU til gavn for forbrugere og virksomheder.

Den danske regering mener generelt, at EU bør støtte medlemslandene i bestræbel-

serne på at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, herunder øge den

gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette vil på samme tid aflaste de offentlige

finanser og bidrage til sikre tilstrækkelige og holdbare pensioner i overensstemmel-

se med, at holdbare offentlige finanser og holdbare pensioner er to sider af samme

sag. EU bør endvidere støtte medlemslandene i bestræbelserne på at forbedre de of-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fentlige finansers holdbarhed gennem reformer, der tilskynder til øget opsparing til

alderspension og mindre afhængighed af offentligt finansierede pensioner.

For en nærmere beskrivelse af grønbogen og regeringens høringssvar henvises til

tidligere oversendelser til Europaudvalget, jf. nedenfor under pkt. 10.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 16. februar 2011 vedtaget sit høringssvar over grønbo-

gen. Følgende kan fremhæves:

Europa-Parlamentet



hilser det velkomment at grønbogen tager udgangspunkt i en holistisk til-

gang til at opnå sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i

Europa (dvs. en integreret tilgang til pensionsområdet på tværs af politik-

områder)



påpeger, at medlemsstaternes forskellighed og subsidiaritetsprincip-

pet, under hvilket medlemsstaterne har det fulde ansvar deres pensionssy-

stemer, må respekteres,



opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres forskellige pensionspoli-

tikker og til via den åbne koordinations metode at garantere sikre, tilstræk-

kelige og bæredygtige pensionssystemer



beklager at grønbogen ikke beskæftiger sig med kønsaspektet,



finder ikke, at det er muligt at fastsætte et tilstrækkeligt pensionsniveau på

europæisk niveau, men opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejled-

ning, som kan gøre det muligt for medlemsstaterne selv at fastsætte kriteri-

er for en minimumspension og finder, at medlemsstaterne bør definere til-

strækkelighed som den nødvendige betingelse for at ældre kan leve et an-

stændigt liv.



mener, at det er nødvendigt med større arbejdsmarkedsdeltagel-

se og længere tid på arbejdsmarkedet og opfordrer medlemsstaterne og ar-

bejdsmarkedets parter til at debattere og overveje at knytte pensionsalderen

til den forventede levealder,



mener, at der er behov for et mere fleksibelt arbejdsmarked, der bedre kan

tilgodese nogle ældres behov, og at der er behov for en indsats for at undgå

aldersdiskrimination,



mener, at der er behov for en præcisering af betingelserne vedr. mulighe-

den for overførsel af pensionsrettigheder (portabilitet),



noterer sig, at betydningen af 2. søjle-pensioner er anerkendt, og at EU kan

yde et positivt bidrag til disse ved at tilvejebringe koordination mellem dis-

se ordninger og opfordre medlemsstaterne til at sikre, at de lever op til re-

levante kriterier og standarder,



er bekymret over den mangelfulde information om pensionsforhold, og op-

fordrer medlemsstaterne til at iværksætte en kampagne, der skal opfordre

og kvalificere offentligheden til tage hånd om deres pensionsforhold, og



opfordrer til etablering af et pensionsforum, hvor alle interessenter kan ud-

veksle oplysninger om ”best practices” og hjælpe til at udforme forslag.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet om konsekvenser for gældende ret er ikke relevant.

Kommissionens rapport forventes at være et resumé af de modtagne høringssvar.

Spørgsmålet kan evt. blive aktuelt, hvis opfølgningen på grønbogen på et senere

tidspunkt munder ud i konkrete forslag. Det er dog vigtigt at være bekendt med, at

Danmark modsat de fleste andre EU-lande allerede nu regulerer de berørte pensio-

ner ensartet i søjle 2 og 3.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Spørgsmålet om konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet el-

ler beskyttelsesniveauet er ikke relevant, idet grønbogen er et debatoplæg. Spørgs-

målet kan evt. blive aktuelt, hvis opfølgningen på grønbogen på et senere tidspunkt

munder ud i konkrete forslag.

7. Høring

Kommissionens rapport om de modtagne høringssvar vil blive sendt til EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage Kommissionens rapport om resultatet af hørin-

gen til efterretning.

Regeringen forventer i øvrigt, at Kommissionen i sin kommende hvidbog med

eventuelle forslag til initiativer på pensionsområdet respekterer de danske syns-

punkter. Kommissionens hvidbog forventes i efteråret 2011.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotat vedr. grønbogen blev sendt til Europaudvalget i september 2010, og

regeringens høringssvar blev sendt til Europaudvalget i november 2010.