Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3073 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt
973921_0001.png
NOTAT
22. marts 2011
Referat af EPSCO-rådsmødet den 7. marts 2011 –
beskæftigelses- og socialdelen
J.nr. 2011-0001078
JAIC/she
Der var tale om et uproblematisk rådsmøde, hvor de vigtigste sager var en
orienterende debat og vedtagelse EPSCO’s bidrag til Det Europæiske Råds møde
den 24.-25 marts med vedtagelse af Fællesrapporten for beskæftigelse (JER) samt
af rådskonklusioner om samme. EPSCO vedtog ligeledes rådskonklusioner om den
europæiske fattigdomsplatform.
Desuden havde ministrene en frokostdrøftelse om fremme af ældres beskæftigelse.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg deltog i drøftelsen.
Pkt. 1: Bidrag til Det Europæiske Råds møde den 24-25. marts 2011
Kommissæren for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Laszlo Andor samt
formændene fra EMCO og SPC indledte drøftelserne om det europæiske semester
og rådskonklusionerne.
Kommissær Andor tilkendegav indledningsvis tilfredshed med processen, hvor der
var arbejdet hurtigt og effektivt for at sikre input til Det europæiske Råd. Han
bemærkede dog, at kun 24 lande indtil nu har sat nationale beskæftigelsesmål, og at
de er to procentpoint under målet. Kun 23 lande har sat nationale mål for fattigdom
og social eksklusion, og heller ikke her nås EU målet. Kommissæren var tilfreds
med det kompromis, der var opnået i relation til fællesrapporten (JER), og som var
i overensstemmelse med Kommissionens budskaber. Kommissæren fremhævede
ligeledes Den Europæiske Socialfond (ESF) og arbejdet med den flerårige
finansielle ramme. ESF støtter indsatsen for at opnå målene i Europa 2020.
Formanden for EMCO, Mik Wooley, redegjorde for EMCO’s input til
rådskonklusionerne og drøftelserne i EMCO. Fra konklusionerne fremhævedes 3
punkter:
1) Behovet for at sikre arbejdsudbuddet
2) Arbejdsudbuddet skulle sikres på ordentlige vilkår
3) Omkostninger: Det var vigtigt, at man også i EPSCO/EMCO-regi var
opmærksom på sammenhængen mellem lønudvikling, udgiftsniveau og
makroøkonomiske ubalancer. Mik Wooley undertregede i den
sammenhæng vigtigheden af, at man involverede arbejdsmarkedets parter.
Formanden for SPC, Lauris Beets understregede behovet for mere ambitiøse
nationale fattigdomsmål samt bedre overvågning, herunder i regi af den fælles
evalueringsramme (Joint Assessment Framework, JAF) i samarbejde med EMCO.
SPC vil fortsætte overvågningen af de sociale implikationer af krisen og vil
endvidere til rådsmødet i juni præsentere en udtalelse om tilpasning af den åbne
koordinationsmetode til bedre understøttelse af 2020-strategien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
973921_0002.png
Samtlige ministre tog ordet under den orienterende debat, der i højere grad end
tidligere syntes at illustrere, at flere medlemslande havde taget handling. Flere
lande, herunder Danmark, orienterede om iværksatte større reformarbejder. Mange
lande, inkl. Danmark, udtrykte støtte til vækstundersøgelsen og fællesrapporten om
beskæftigelse, som man fandt, var et godt vejledende input til medlemsstaterne i
forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer. Vigtigheden af
at respektere nærhedsprincippet ift. områder under national kompetence, samt
vigtigheden af at medlemslandene selv kunne vælge de værktøjer, der virkede
bedst ift. deres nationale situation, blev endvidere understreget.
Således holdt debatten og de afgivne indlæg sig inden for de rammer, der blev
efterspurgt ved mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts.
Mange lande påpegede, at det var vigtigt at være opmærksom på arbejdsmarkedets
parters rolle og prærogativer. Yderligere blev Den europæiske Socialfond (ESF)
fremhævet som et redskab til at opnå vækst. Enkelte lande beklagede, at der ikke
var tilstrækkelig fokus på social inklusion, og et enkelt land fremhævede behovet
for at bekæmpe sort arbejde samt behovet for at finde konkrete løsninger for at
undgå skuffeselskaber, der kunne omgå national lovgivning.
Kommissær Andor konkluderede afslutningsvis, at beskæftigelsespolitikken og den
økonomiske politik skulle kombineres, hvilket gjorde det mere komplekst. Der var
mange forskellige politiske udfordringer, herunder sammenhæng i den økonomiske
politik samt spørgsmålet om konkurrenceevne, hvor løn var en del af debatten. Det
var derfor vigtigt med en nuanceret tilgang til løn og konkurrenceevne.
Vækstredegørelsen var alene begyndelsen på det komplicerede projekt. Hvis
projektet skulle lykkes, var der er brug for bedre koordinering på europæisk plan,
men det måtte naturligvis ikke gå ud over den sociale dialog.
Den ungarske beskæftigelsesminister Czomba orienterede afslutningsvis om det
sociale trepartstopmøde forud for DER den 24.-25. marts 2011. Ungarn lagde op
til, at det på topmødet diskuteres, hvordan forslagene i vækstredegørelsen kan
bidrage til, at man når målene i Europa 2020-strategien. Udover formandskabet og
parterne deltager de to kommende formandskabet, Polen og Danmark, med både
stats- og beskæftigelsesministre.
Pkt. 2: Videreudvikling af et elektronisk informationsudvekslingssystem for at
lette det administrative samarbejde indenfor rammerne af direktivet om
udstationering af arbejdstagere.
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
Kommissær Andor tilkendegav i forbindelse med vedtagelsen, at konklusionerne
var et logisk skridt fremad, og at det var nødvendigt for at lette samarbejdet.
Danmark tog som eneste medlemsland ordet og støttede konklusionerne, men
understregede ligeledes vigtigheden i, at man ikke kun udvekslede informationer,
men også sigtede på en styrket håndhævelse af direktivet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
973921_0003.png
Punkt 3: En Europæisk pagt for ligestilling (2011-2020)
Formandskabet understregede det vigtige økonomiske element i
ligestillingsdebatten. Både mænd og kvinders beskæftigelse skulle forbedres. Alle
former for uretfærdighed mod kvinder, herunder vold mod kvinder og piger, skulle
bekæmpes. Formandskabet ville tage kontakt til Det europæiske Råd for at få
ligestillingspagten højt på dagsordenen. Konklusionerne blev støttet af alle
medlemslande.
Kommissæren for Ligestilling (Viviane Reding) bemærkede, at kvindernes
internationale kampdag desværre måtte fortsætte, da ligestillingen ikke var blevet
løst. Det skulle være én dag om året, hvor alt der ikke fungerede godt nok, skulle
tages frem. Kommissæren håbede dog ikke, det ville blive nødvendigt at markere
150-årsdagen. Kommissionen hilste den opdaterede pagt velkommen og mindede
om, at alle kommissærerne godkendte et kvindecharter, da de tiltrådte. Rådet bad
nu medlemslandene og EU om handling, og det var det der er brug for.
Kommissæren henviste endvidere til sit møde med de største europæiske
virksomheder i sidste uge om kvinder i lederstillinger og bestyrelser. Tallene viste,
at det var ikke godt nok. Der var behov for effektive strategier for at fremme
kvinder i bestyrelser. Goldman Sachs, Deutsche Bank, McKinsey havde alle lavet
undersøgelser med samme konklusion: Virksomheder med balance mellem mænd
og kvinder i ledelser og bestyrelser havde bedre afkast og bedre driftsresultat. Så
det var også i erhvervslivets interesse at fremme ligestilling. Kommissionen vil
følge udviklingen i det kommende år og derfra finde ud af hvad der skal til for at
fremme ligestillingen i beslutningstagning mere. Alle skal samarbejde og skabe
bedre resultater inden kampdagens 101-årsdag.
Enkelte lande tog ordet og fremhævede arbejdet med ligestilling som en del af
kernen i det europæiske samarbejde og betydningen for vækst, velstand og
konkurrence i Europa.
Punkt 4: Kommissionens rapport om status på ligestilling i 2010
Kommissionen (Reding) bemærkede, at tallene i rapporten viste, hvor langsomt det
gik. Det var afgørende at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet og opfylde 75 pct.
beskæftigelsesmålsætningen fra EU2020. Kommissæren fremhævede endvidere, at
når kvinder fik børn, faldt deres beskæftigelsesrate, mens mænds
beskæftigelsesrate steg, når de fik børn. Dermed blev løngabet større. Barcelona-
målene var afgørende for at realisere målet om 75 pct. beskæftigelse for kvinder. I
forhold til kvinder i beslutningstagning var der brug for et erhvervsklima, der
favoriserede kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinders løn var omkring 17
pct., nogle steder meget højere og andre lidt lavere. Derfor havde man den 5. marts
den første europæiske ligelønsdag. I forhold til vold mod kvinder vil der komme en
pakke omkring beskyttelse af ofre - desværre spillede kvinder en stor rolle i
offerpakken.
Rådet noterede sig på denne baggrund Kommissionens rapport om ligestilling i
2010, og rapporten vil blive sendt videre til Det europæiske Råd.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
973921_0004.png
Punkt 5: Kommissionens indledende konklusioner om høringen over
grønbogen om pensioner
Kommissionen (Andor) henviste til den samlede rapport om høringen, som blev
offentliggjort samme dag. Man vil arbejde på at sikre, at de europæiske
pensionssystemer var bæredygtige. Der var tale om en holistisk tilgang, der skulle
forbedre og konsolidere det eksisterende samarbejde om pensioner i stedet for at
udvide det. En højere tilbagetrækningsalder var vigtig. Pensionsbranchens solvens
og arbejdsgiveres insolvens ville være emner i den hvidbog, der forventes til
september. Herudover forventes forslag til IORP-direktivet til december.
Herefter fulgte en bordrunde med 22 indlæg, hvor stort set alle redegjorde for deres
egne bestræbelser på at forbedre nationale pensionssystemer, herunder ikke blot
bestræbelser på at hæve den
officielle
pensionsalder, men også den
effektive
pensionsalder. Under debatten om EU-samarbejdet gik en række temaer igen.
Næsten alle delegationer henviste til pensionsområdet som national kompetence,
samt i nogle tilfælde et område hvor arbejdsmarkedets parter spillede en afgørende
rolle. Mange henviste til, at der ikke fandtes en one-size-fits-all model for
pensioner i EU. I relation hertil blev det fortsatte arbejde i regi af den åbne
koordinationsmetode og samarbejdet mellem SPC og EPC fremhævet som den
bedste vej frem. En del delegationer understregede EPSCO-rådets rolle i den videre
debat om pensioner. I lyset af, at pensionsområdet nu også indgik i drøftelserne om
en mulig konkurrenceevnepagt, fremhævede nogle delegationer vigtigheden af
EPSCO-rådets bidrag for at sikre en social dimension. Enkelte delegationer
understregede endvidere, at solvenskrav, som man har det i forsikringsbranchen,
ikke nødvendigvis ville være gavnlige på pensionsområdet. Endelig blev der fra
visse delegationers side efterspurgt grundige ”impact assessments” af alle videre
forslag på pensionsområdet.
Kommissionen (Andor) bemærkede afslutningsvis, at han noterede sig linjen i
debatten, og at man bestemt agtede at respektere nærhedsprincippet og
kompetencedelingen. Diversiteten var stor, og ensartethed var ikke en løsning, men
EU-samarbejdet var en glimrende ramme for at lære af hinanden. På indholdet
konkluderede kommissæren, at alle sigtede efter at skabe finanspolitisk
bæredygtighed, fjerne ubalancer, gøre det muligt for arbejdskraften at bevæge sig
frit og styrke konkurrenceevnen. I forhold til konkurrenceevnen bemærkede han
særskilt, at der lod til at være en gruppe lande, der ville lave en pagt, som også
omfattede pensionssystemer, og hvor de pågældende lande således ville være
villige til at gå videre end indikeret her på rådsmødet. Kommissæren noterede sig
afslutningsvis ønsket om konsekvente analyser og gentog endelig, at
Kommissionen i det videre arbejde ville respektere nærhedsprincippet.
4