PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3076 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. marts 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 15. marts 2011

1) Styrket økonomisk samarbejde i EU

Generel indstilling

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527

2) Forslag til forordning vedr. short selling mv.

Generel indstilling

KOM(2010) 482

3) Makrofinansiel assistance til Georgien

Tidlig forelæggelse

KOM(2010) 804

4) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

5) Skat

a) Teknisk-administrative regler – Tilbagebetaling af moms til virksomheder i andre

EU-lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet

Politisk enighed

KOM(2010) 381

b) Momsmæssig behandling af rejseydelser

Fremskridtsrapport fra formandskabet

KOM(2002) 64, KOM(2003) 78

Side 23

Side 2

Side 6

Side 16

Side 20

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Styrket økonomisk samarbejde i EU

EU-landene drøfter i en rådsarbejdsgruppe udmøntningen af finansminister-Taskforcens forslag

til styrket økonomisk samarbejde i EU i konkrete ændringer af Kommissionens forslag. ECO-

FIN ventes den 15. marts 2011 at søge at nå politisk enighed om forslagene til retsakter som

grundlag for de efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Målet er, at reformen kan

være færdig i sommeren 2011.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den

18. januar 2011 og 15. februar 2011, der fortsat vurderes at give en dækkende behandling af

forslagene til et styrket økonomisk samarbejde sammen med samlenotater oversendt forud for

ECOFIN den 18. maj 2010, 8. juni 2010, 13. juli 2010, 7. september 2010, 19. oktober

2010 og 7. december 2010, og grundnotaterne om Kommissionens forslag.

KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)526 og KOM(2010) 527

Baggrund og indhold

KOM(2010)524,

KOM(2010)

525,

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,

der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU, jf. nærheds- og

grundnotater

KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525, KOM(2010)526 og KOM(2010)527. På Det Europæiske Råd

(DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen under ledelse af DER-

formanden og med deltagelse af EU’s finansministre sin rapport med forslag til et

styrket økonomisk samarbejde i EU, som blev endosseret af DER.

EU-landene drøfter i en rådsarbejdsgruppe (’Ad Hoc Council Working Group’

(AHWG)) den konkrete udmøntning af finansminister-Taskforcens anbefalinger

på basis af Kommissionens forslag til retsakter.

Rådsarbejdsgruppen drøfter således følgende forslag:

Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens forebyggende del)

Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpag-

tens korrigerende del)

Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområ-

det (kun eurolandene har stemmeret)

Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer

Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makro-

økonomiske ubalancer i euroområdet (kun eurolandene har stemmeret)

For uddybning af forslagene 1-4, se dagsordenspunkt 9 i samlenotat vedr. fore-

læggelsen af ECOFIN den 18. januar 2011 og dagsordenspunkt 1a i samlenotat

vedr. forelæggelsen af ECOFIN den 15. februar 2011. For uddybning af forslage-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne 5-6, se dagsordenspunkt 1b i samlenotat vedr. forelæggelsen af ECOFIN den

15. februar 2011.

ECOFIN ventes på det kommende møde at søge at nå politisk enighed – en gene-

rel indstilling – om de konkrete forslag til retsakter mhp. endossering på DER den

24.-25. marts 2011, der skal fungere som grundlag for de efterfølgende forhand-

linger med Europa-Parlamentet. Målet er, at reformen af det økonomiske samar-

bejde kan være færdig i sommeren 2011.

Hjemmelsgrundlag

Ad 1): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (Stabili-

tets- og Vækstpagtens forebyggende del) har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6,

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel

294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

Ad 2): Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (Stabili-

tets- og Vækstpagtens korrigerende del) har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14,

2. afsnit, og skal behandles efter en særlig lovgivningsprocedure, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den

Europæiske Centralbank.

Ad 3): Kommissionens forslag om en forordning om effektiv håndhævelse af

budgetovervågningen i euroområdet har hjemmel i TEUF artikel 136 og TEUF

artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure,

jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet.

Ad 4): Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæs-

sige rammer har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14, 3. afsnit, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Ad 5): Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion

af makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor-

efter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,

efter høring af den Europæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).

Ad 6): Kommissionens forslag om en forordning vedr. håndhævelsesmekanismer

til effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet har hjemmel

i TEUF artikel 136 og TEUF artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages

med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, efter høring af den Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag til et styrket økonomisk

samarbejde i EU er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. januar 2011 og ECOFIN den 15. februar 2011.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

En række af forslagene i Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-

landenes budgetmæssige rammer vedrører områder, der på nuværende tidspunkt

ikke er lovreguleret. I Danmark er de statslige udgifter fastlagt i de årlige finanslo-

ve. Danmark har imidlertid ikke en generel budgetlov, som opstiller detaljerede

regler og rammer for bevillingssystemet og de årlige finanslove. Der eksisterer

heller ikke en central lovregulering af fastlæggelsen af de økonomiske rammer for

regioner og kommuner.

De øvrige forslag vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige

rammer må forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgede

krav til statistik og øgede krav til de grundlæggende regnskabssystemer i stat og

kommuner. Konsekvenserne vil dog afhænge af forslagets endelige udformning

og gennemførelse, og kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt. Udgif-

terne afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme. Hvis ud-

gifterne ikke kan afholdes inden for ressortministeriets ramme, vil sagen skulle

forelægges for regeringens Økonomiudvalg.

Kommissionens forslag til forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser afhængig af,

hvorvidt der stilles øgede statistikkrav til EU-landene. Evt. udgifter i den forbin-

delse afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme. Hvis ud-

gifterne ikke kan afholdes inden for ressortministeriets ramme, vil sagen skulle

forelægges regeringens Økonomiudvalg.

De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et styrket økonomisk samarbejde i EU ventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang et sådant styrket samarbejde bidrager til at un-

derstøtte holdbare offentlige finanser, fremme makroøkonomisk stabilitet, og

sikre en bæredygtig vækst i medlemslandene.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk

samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens

meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev

endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen

ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7. september

2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til forhand-

lingsoplæg ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober 2010. Folketingets

Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. statusrapport for forhand-

lingerne til orientering ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 7. december 2010. Fol-

ketingets Europaudvalg blev forelagt samlenotat til forhandlingsoplæg vedr. status

for arbejdet frem mod politisk enighed i Rådet fsva. pkt. 1, 2 og 4 og til oriente-

ring fsva. punkt 3, hvor Danmark ikke har stemmeret, ifm. forelæggelsen af

ECOFIN den 18. januar 2011. Folketingets Europaudvalg blev vedr. status for

arbejdet frem mod politisk enighed i Rådet ifm. ECOFIN den 15. februar 2011

forelagt samlenotat fsva. punkt 5 til forhandlingsoplæg og til orientering

fsva.punkt 6, hvor Danmark ikke har stemmeret.

Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010

(KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525,

KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den

23. november 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til Taskforce-

rapporten – generelt støtte de forslag til retsakter om et styrket økonomisk samar-

bejde, som kan forventes på basis af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen, og som

ECOFIN ventes at søge politisk enighed om på rådsmødet den 15. marts.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. januar 2011 og ECOFIN den 15. februar 2011.

Andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at kunne støtte de forslag til retsakter om et styrket

økonomisk samarbejde, som kan forventes på basis af drøftelserne i rådsarbejds-

gruppen, og som ECOFIN ventes at søge politisk enighed om på rådsmødet den

15. marts.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. januar 2011 og ECOFIN den 15. februar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Forslag til forordning vedr. short selling m.v.

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedr. regulering af short selling og visse forhold

vedr. handel med ”credit default swaps” (CDS’er) for at sikre ensartede regler på området, der

kan forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold til short selling og CDS’er. Forslaget

indebærer endvidere, at tilsynsmyndighederne både på nationalt- og EU-niveau skal kunne gribe

ind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde. Der pågår fortsat

forhandlinger i rådets arbejdsgruppe. Det ventes, at forslaget skal behandles på det kommende

ECOFIN-møde, hvor formandskabet vil søge at opnå politisk enighed.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)482 og for-

mandskabets kompromistekst ST 6823/11 og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2010)482

Baggrund

Ved begyndelsen af den finansielle krise i september 2008 vedtog flere EU-lande,

herunder Danmark, samt USA en række nødforanstaltninger med henblik på at

begrænse eller forbyde short selling (se boks 1 for definition) i visse eller alle typer

af værdipapirer. Hensynet var, at short selling i situationer med uro kunne forvær-

re de nedadgående aktiepriser og skabe yderligere uro. Også Danmark indførte

som led i bankpakken et forbud mod short selling af aktier i pengeinstitutter, som

fortsat er i kraft. Landenes konkrete foranstaltninger var forskellige, da der ikke

var EU-regler om short selling.

For så vidt angår handel med såkaldte ”credit default swaps”, eller CDS’er (se

boks 1 for definition), problematiserede en række medlemslande i forbindelse

med gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 brugen af CDS’er. Bekymringen var,

at handel med CDS’er knyttet til statsobligationer i sig selv kunne presse prisen på

statsobligationer ned og øge landenes finansieringsomkostninger. Det blev i den

forbindelse rejst ønske om øget gennemsigtighed og fælles regler herfor.

Kommissionen fremlagde den 15. september 2010 et forslag til forordning vedrø-

rende regulering af short selling og visse aspekter af handel med credit default

swaps (CDS’er). Det overordnede formål med forordningen er at sikre ensartede

europæiske regler om gennemsigtighed og andre forhold vedr. short selling i aktier

og statsgældsinstrumenter samt handel med CDS’er.

Boks 1: Short selling og CDS’er

Short selling

dækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer på tidspunktet for handelen.

Short selling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebehold-

ning af en investor mod en betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markeds-

deltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvis

det er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage til

investor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Short

selling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbage-

købes. Typisk sker short selling i aktier, men kan også forekomme i andre værdipapirer.

”Naked” short

selling er en form for short selling, hvor sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller ikke har sikret sig, at de kan lånes.

Short selling er en almindelig og etableret praksis i de fleste finansielle markeder. Short selling kan bl.a.

anvendes som en forsikring mod fremtidige prisfald. F.eks. kan en markedsaktør, der planlægger at sælge et

aktiv (f.eks. en råvare) på et givet tidspunkt i fremtiden, forsikre sig mod prisfald frem til salgstidspunktet

ved i udgangspunktet at låne et tilsvarende aktiv (eller et tilknyttet finansielt instrument, f.eks. en råvarekon-

trakt eller -future) og sælge det på markedet med det samme (dvs. short selling). Når man når frem til det

planlagte salgstidspunkt, og prisen er faldet, vil man således kunne levere det aktiv, man oprindeligt ville

sælge, til den aktør man har lånt et tilsvarende aktiv af, og således have undgået prisfaldet, idet man gennem

short selling har solgt aktivet til den bedre pris, som gjaldt i udgangspunktet. Konkret kan man således ved

short selling fjerne sin egen risiko for at lide tab, hvis aktivet falder i værdi. Short selling bidrager generelt til,

at markedernes effektivitet og likviditet øges. Således stiller short selleren konkret et (lånt) aktiv til rådighed

for andre markedsdeltagere, der ønsker at købe det, ligesom short selling giver andre markedsdeltagere

information om short sellerens forventninger til prisen på et aktiv, som kan bidrage til et mere komplet

overblik over markedet, end i fraværet af short selling. Short selling kan ligeledes medvirke til at udligne

forskelle i prisen på samme aktiv, der handles på forskellige markeder.

Ved en

credit default swap (CDS)

forstås normalt en kontrakt, hvor køberen af CDS’en foretager en

række løbende indbetalinger til sælgeren og til gengæld får én stor udbetaling i tilfælde af, at en modpart i

relation til et underliggende kreditinstrument (typisk en obligation eller lån) går konkurs. En CDS kan såle-

des ses som en forsikring mod kreditors betalingsstandsning.

Indhold

Forslaget til forordning øger gennemsigtigheden vedrørende short selling på de

finansielle markeder.

Dette sker ved at stille krav om offentliggørelse af korte nettopositioner i aktier

(dvs. aktiehandler med formodning om, at markedet falder). Der stilles krav om,

at meddelelse om short selling i aktier sker til den relevante kompetente myndig-

hed (i Danmark Finanstilsynet), hvis den korte position udgør mellem 0,2 % og

0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed. Korte positioner, der udgør

mere end 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed, skal offentliggø-

res til markedet. Efterfølgende fald eller stigninger i den korte position på 0,1 % af

aktiekapitalen i den pågældende virksomhed skal ligeledes offentliggøres.

Forordningen stiller endvidere krav om meddelelse til tilsynsmyndighederne af

korte nettopositioner i statsgældsinstrumenter

, herunder af positioner i CDS’er

for sådanne statsgældsinstrumenter, samt specifikt af positioner i CDS’er for så-

danne statsgældsinstrumenter hvor køber ikke samtidig ejer det underliggende

statsgældsinstrument. De nærmere grænseværdier herfor vil skulle fastsættes af

Kommissionen. Der indføres ikke krav om oplysning til markedet for denne type

af handler.

Aktører med væsentlige korte positioner skal opbevare oplysninger herom i

mindst 2 år.

Kommissionen har desuden oprindeligt foreslået, at regulerede markeder (f.eks.

børser) og mulitilaterale handelsfaciliteter skal sikre, en markering (”flagging”) af

de handler i deres system, der vil lede til en kort position. Handelspladsen skal

Omfattede statsgældsinstrumenter er gældsinstrumenter udstedt af EU eller EU’s medlemsstater, herunder gældsinstru-

menter udstedt på vegne af et eller flere medlemsstater, herunder f.eks. gældsinstrumenter udstedt af eurolandenes midler-

tidige finansielle stabilitetsmekanisme (EFSF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst dagligt offentliggøre en opsummering af omfanget af handel markeret

således som korte positioner. Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået

at fjerne denne bestemmelse, som nogle lande finder relativt administrativt byrde-

fuldt uden nødvendigvis at afspejle reel merværdi ift. gennemsigtighed.

Forordningen forbyder naked short selling (se boks 1 for definition) af aktier og

statsgældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked (f.eks. en

børs) eller en multilateral handelsfacilitet. I kompromisforslaget er dog indført en

undtagelse, hvorefter det er tilladt at foretage naked short selling af et statsgælds-

papir, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet statsgældspapir

Handelspladsen skal desuden have foranstaltninger på plads, som understøtter

dette forbud, herunder systemer til lokalisering og køb af det pågældende værdi-

papir, såfremt sælgeren alligevel ikke er i stand til at levere værdipapiret som aftalt,

o.l.

Såkaldte ”market makers” (prisstillere på markedet

) er undtaget fra ovennævnte

krav, ud fra det hensyn, at disse indtager en central rolle i at sikre likviditeten på

de finansielle markeder.

Tilsynsmyndighedernes rolle

Forordningen giver de kompetente nationale tilsynsmyndigheder hjemmel til mid-

lertidigt at forbyde eller fastsætte betingelser (herunder bl.a. yderligere krav vedr.

indberetninger af oplysninger til myndighederne eller offentliggørelse) i relation til

short selling eller andre transaktioner, der giver en økonomisk fordel i tilfælde af,

at der sker et fald i prisen eller værdien af finansielle instrumenter (dvs. ikke kun

begrænset til aktier og statsgældsinstrumenter). Ligeledes kan de kompetente

myndigheder midlertidigt begrænse handel med CDS’er for statsgældsinstrumen-

ter. Desuden har formandskabet i sit kompromisforslag foreslået, at de kompeten-

te myndigheder derudover skal have mulighed for mere generelt at gribe ind i an-

dre former for finansielle transaktioner, hvis nødvendigt for at forhindre markeds-

forstyrrende prisfald.

Hjemlen kan dog kun benyttes i situationer, hvor den finansielle stabilitet eller

tilliden til markedet er truet, og hvor det konkrete indgreb er nødvendigt for at

imødegå en sådan trussel. De nævnte begrænsninger kan i udgangspunktet kun

iværksættes for en periode på højst tre måneder, men kan fornys for yderligere op

til tre måneder ad gangen. De nationale kompetente myndigheder skal på forhånd

underrette EU-tilsynsmyndigheden for værdipapirer og markeder, ESMA

F.eks. kan en indehaver af en dansk statsobligation, der ønsker at sikre sig mod prisfald, med fordel foretage short selling

af en tysk statsobligation, idet prisen på danske og tyske statsobligationer generelt følger hinanden tæt, og idet det kan være

nemmere at få en god pris ved køb og salg af tyske statsobligationer, der udgør et større og mere likvidt marked. Det kan

derfor være et relativt restriktivt krav at forbyde naked short selling af tyske statsobligationer for transaktioner med dette

formål.

En prisstiller, er en aktør på de finansielle markeder, som på et kontinuerligt grundlag er villig til at handle for egen reg-

ning ved at købe og sælge værdipapirer fra sin egenbeholdning til priser som aktøren selv fastsætter, og derigennem skaber

likviditet ved at bidrage til at andre aktører kan købe og sælge de pågældende værdipapirer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(European Securities and Markets Authority) om de begrænsninger, der iværksæt-

tes i kraft af ovennævnte hjemmel.

I tilfælde, hvor det finansielle markeds funktion eller stabilitet i andre medlems-

lande er truet, og hvor den nationale kompetente myndighed ikke selv har grebet

ind, vil ESMA kunne iværksætte de ovennævnte begrænsninger på egen hånd.

ESMA skal dog sikre sig samtykke fra den kompetente myndighed i den relevante

medlemsstat, når det gælder indgreb vedr. handel med CDS’er knyttet til stats-

gældspapirer.

Kommissionen skal udarbejde forslag, der nærmere specificerer, hvad de nationale

tilsynsmyndigheder og ESMA skal lægge vægt på ved vurderingen af, om der fore-

ligger de nævnte forudsætninger vedr. markedsforstyrrelser og grænseoverskri-

dende virkning mv.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder får med forordningen desuden

hjemmel til midlertidigt at forbyde short-selling i finansielle instrumenter (dvs.

ikke kun begrænset til aktier og statsgældsinstrumenter) i tilfælde af et betydeligt

kursfald på det pågældende instrument. Det skal gøre det muligt at gribe ind i en

meget kort periode, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre, at short selling ikke

forstærker et fald i kursen på det pågældende instrument. Denne bemyndigelse

udløses af objektive kriterier (dvs. det konkrete betydelige kursfald) og kræver ikke

en vurdering af, om den finansielle stabilitet eller markedstilliden er alvorligt truet.

ESMA skal ligeledes underrettes herom. Den nærmere størrelsesorden af, hvad

der udgør et betydeligt kursfald, vil skulle fastsættes af Kommissionen.

Forordningen tildeler derudover ESMA en koordinerende og faciliterende rolle i

forhold til de nationale kompetente myndigheders aktiviteter i medfør af forord-

ningen.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning vedr. short selling m.v. har hjemmel i artikel

114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten),

som er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-

nås derfor bedst på fællesskabsniveau.

Baggrunden er, at short selling i værdipapirer kan ske uanset, hvor værdipapirerne

er optaget til handel. Der er derfor en risiko for, at regler om short selling m.v. der

indføres nationalt risikerer at være ineffektive og kan omgås, hvilket taler for en

fælles europæisk koordineret indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal sandsynligvis stemme i plenum om forslaget i marts

2011.

Europa-Parlamentet har i kompromisforslag i februar 2011 tilkendegivet ønsker

om en relativt strammere regulering af short selling, end Kommissionens forslag

lægger op til, for eksempel i relation til informationskrav, ESMA’s rolle og anven-

delse af sanktioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I forbindelse med den generelle statsgaranti i Danmark i efteråret 2008 (bankpak-

ken) blev der indført en hjemmel til at forbyde short selling af aktier udstedt af

pengeinstitutter. Forbuddet er konkret udmøntet i bekendtgørelse 1004 af 10.

oktober 2008, og er stadig i kraft. Forbuddet blev indført for at sikre den finan-

sielle stabilitet, og undgå markedsadfærd, der kunne forstærke prisfald og mar-

kedsuro, og var i udgangspunktet midlertidigt.

I forbindelse med revision af Lov om Værdipapirhandel i december 2010 har Fi-

nanstilsynet fået hjemmel til at fastsætte nærmere oplysningskrav og øvrige vilkår

om short selling. Denne hjemmel er ikke aktuelt taget i anvendelse.

Forordningen vil indebære behov for ændring af Lov om Finansiel Virksomhed

og Lov om Værdipapirhandel for så vidt angår regulering af short selling.

Hvis der opnås enighed om de foreliggende EU-regler på området på det kom-

mende ECOFIN, vil der således eksistere større klarhed om de fremadrettede

rammer for gennemsigtighed og tilsynsbeføjelser vedr. short selling m.v., end det

har været tilfældet hidtil. Regeringen overvejer på den baggrund aktuelt at fjerne

det danske forbud mod short selling af bankaktier.

Den fremtidige implementering af de foreliggende EU-regler vil under alle om-

stændigheder indebære, at man vil skulle fjerne eller ændre det eksisterende danske

forbud mod short selling af bankaktier i dets nuværende form, men der vil ifølge

det foreliggende forslag også efter implementeringen være mulighed for at man fra

myndighedernes side vil kunne gribe ind med et lignende forbud på midlertidig

basis, såfremt uro på markedet måtte gøre det nødvendigt.

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet til brug for

overvågning af reglernes overholdelse. Det er normal praksis, at sådanne omkost-

ninger i givet fald finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger vægt på, at forslaget vil fremme den finansielle stabilitet,

idet short selling og handel med CDS’er ifølge Kommissionen kan medvirke til at

øge presset på aktiekurserne i nedgangsperioder og dermed være medvirkende til

at skabe systemiske risici.

Kommissionen lægger vægt på, at der skal være tale om et balanceret udspil, såle-

des at også fordelene ved short selling og handel med CDS’er tages i betragtning,

herunder at short selling og handel med CDS’er generelt medvirker til at skabe

likvide og effektive finansielle markeder og kan anvendes som værktøjer til at be-

grænse risici, hvilket i sig selv kan understøtte finansiel stabilitet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 6. oktober 2010.

Generelle bemærkninger

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet og Nationalbanken er enige om, at der ikke er dokumentation

for så omfattende regulering af short selling, som Kommissionen lægger op til.

Dansk Aktionærforenings bemærkninger går på naked short selling.

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og

Nationalbanken er alle enige om, at det er vigtigt at anerkende short sellings posi-

tive effekter på værdipapirmarkedernes effektivitet.

Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Nationalbanken mener, i det omfang det

kan dokumenteres, at det er nødvendigt med en regulering af short selling, at det

er afgørende, at der er tale om et harmoniseret EU-regelsæt.

Nationalbanken mener ikke, at der er et dokumenteret behov for regulering af

short selling på statspapirmarkedet. For Danmarks og andre mindre landes ved-

kommende er short selling en central mekanisme til at afdække markedsrisici på

statspapirmarkedet, som alternativ til egentligt salg af værdipapiret. Dette skyldes,

at obligationsserierne for mindre lande generelt er mindre likvide, og markedet

derfor vanskeligere kan absorbere store bevægelser, hvorfor short selling kan være

et fordelagtigt instrument at have adgang til som alternativ til salg.

Nationalbanken finder, at øget gennemsigtighed kan have sin berettigelse ved

offentliggørelse til de offentlige myndigheder, mens muligheden for forbud bør

begrænses mest muligt, så længe effekten ikke er veldokumenteret. Regulering af

short selling bør derfor kun omfatte øgede gennemsigtighedskrav. Nationalban-

ken peger her på, at en undersøgelse af forbud mod short selling i 30 lande under

finanskrisen viste, at den tilsigtede effekt på aktiepriserne udeblev (med undtagelse

af USA), mens likviditeten i de berørte aktier blev mærkbart forværret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ydermere påpeger Nationalbanken, at en ny regulering af short selling ikke bør

sigte på at forhindre aktiviteter, som allerede er omfattet af de eksisterende regler

om markedsmisbrug.

Konkrete bemærkninger

Realkreditforeningen og Realkreditrådet understreger, at det er af afgørende be-

tydning, at udstedere af danske realkreditobligationer fortsat kan lade short selling

indgå som en del af den normale forretningsmodel. Realkreditforeningen og Real-

kreditrådet er i den forbindelse usikre på, hvorvidt realkreditobligationer er omfat-

tet af forordningen.

Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at short selling er nødvendig for

at optimere effektiviteten af det danske realkreditsystem, hvilket igen er til fordel

for kunderne. Når eksisterende lån indfries, vil det i nogle tilfælde ikke være mu-

ligt at opkøbe obligationer til en for låntager rimelig pris. Muligheden for at real-

kreditinstituttet kan foretage short selling, giver realkreditinstituttet bedre mulig-

hed for at mindske sin egen risiko ved at tillade førtidsindfrielse i sådanne situati-

oner, og kan sikre låntagers mulighed for førtidsindfrielse og reducere omkostnin-

gerne forbundet hermed. Et forbud vil derfor nødvendiggøre en undtagelse i de

tilfælde, hvor short selling finder sted i forbindelse med handel med obligationer

som et led i belåning af fast ejendom, eller i forbindelse med handel med de bag-

vedliggende obligationsporteføljer.

Det bemærkes, at det permanente forbud mod naked short selling i det forelig-

gende forslag kun omfatter aktier og statsgældspapirer, og ikke realkreditobligati-

oner.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen støtter ikke, at sælger skal markere (”flag-

ge”) sine ordrer, når de sendes til en markedsplads. Finansrådet og Børsmægler-

foreningen finder kravet både formålsløst, omkostningstungt og forbundet med

betydelige operationelle risici. Finansrådet og Børsmæglerforeningen finder, at det

foreslåede markeringskrav kan være direkte skadeligt. Handelspladsen skal dagligt

opsummere og offentliggøre en oversigt over omfanget af short selling ordrer.

Det kan virke selvforstærkende på markedet og kan derved skabe en negativ kurs-

spiral for den/de pågældende værdipapirer. Det bemærkes, at formandskabet i sit

kompromisforslag har foreslået at fjerne denne bestemmelse.

I forordningen er der et krav om offentliggørelse af short selling positioner fra 0,5

% af det berørte selskabs aktiekapital og efterfølgende hver 0,1 %. Finansrådet og

Børsmæglerforeningen påpeger, at disse lave procentsatser vil resultere i et stort

antal offentliggørelser, der ikke bibringer markedet tilstrækkelig relevant informa-

tion.

Desuden er det helt centralt for Finansrådet og Børsmæglerforeningen, at der ikke

kræves identitet mellem det shortede værdipapir og det lånte/reserverede værdi-

papir. Ønsket er i stedet en tilstrækkelig grad af korrelation, da det fortsat skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være muligt at hedge i bred forstand. F.eks. ved afdækning af en position i danske

statsobligationer ved salg af tyske statsobligationer. Det bemærkes, at formand-

skabet i sit kompromisforslag har foreslået en sådan undtagelse fra det permanen-

te forbud mod naked short selling, når det gælder short selling af statsgældspapi-

rer, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet statsgældspapir.

Afslutningsvis er Finansrådet og Børsmæglerforeningen bekymrede for konse-

kvenserne ved, at en kommerciel handelsplads får bemyndigelse til at forhindre et

medlem af den pågældende handelsplads i at indgå yderligere short selling positio-

ner, såfremt det pågældende medlem ikke afvikler tidligere indgåede short selling

positioner på den pågældende handelsplads. Det bemærkes, at denne bestemmelse

ventes at udgå af forordningen som følge af forhandlingerne.

Nationalbanken påpeger, at Kommissionen lægger op til at undtage primary deale-

re fra forslaget. I den anledning bemærker Nationalbanken, at primary dealere er

et mere snævert begreb end market makers. Market makers kan have et behov for

at benytte short selling og bør derfor undtages. Det bemærkes, at formandskabets

kompromisforslag præciserer, at market makers er undtaget fra forslaget. Herud-

over ønsker Nationalbanken, at afdækning af eksponering af et lands statspapir,

med short selling af statspapirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.

Det bemærkes, at formandskabet i sit kompromisforslag netop har foreslået en

sådan undtagelse fra det permanente forbud mod naked short selling, når det gæl-

der short selling af statsgældspapirer, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et

andet statsgældspapir.

Desuden mener Nationalbanken, at regulering i forslaget, der vanskeliggør brugen

af CDS og derved reducerer muligheden for at afdække modpartsrisiko, ikke skal

være en del af Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen den 3. december 2010 af dagsordenen for ECO-

FIN den 7. december 2010 blev Folketingets Europaudvalg orienteret om det

belgiske formandskabs fremskridtsrapport for arbejdet med forslaget på daværen-

de tidspunkt.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt større gennemsigtighed vedr. short selling og CDS-

handel, i det omfang dette kan reducere risici for den finansielle stabilitet. Rege-

ringen støtter, at de nødvendige tiltag på området bliver i form af et harmoniseret

EU-regelsæt frem for nationale regler.

De konkrete regler bør dog være proportionale i forhold til at minimere den nega-

tive påvirkning af markedernes effektivitet og likviditet samt de administrative

byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder generelt, at der i Kommissionens forslag er tale om relativt om-

fattende krav til offentliggørelse og information til tilsynsmyndighederne, som

ikke nødvendigvis giver en større sikkerhed, end mindre vidtgående oplysnings-

krav ville kunne give. Regeringen arbejder derfor konkret for, at procentgrænserne

for offentliggørelse forhøjes, og at der udover de procentvise tærskler også fast-

sættes absolutte tærskler for størrelsen af de transaktioner, som vil være omfattet

af offentliggørelse og indberetning.

Regeringen finder desuden, at der ikke på nuværende tidspunkt er påvist et doku-

menteret behov for permanente begrænsninger vedr. anvendelse af naked short

selling, idet det bemærkes, at unødig begrænsning af naked short selling kan resul-

tere i risiko for mindre likviditet og effektivitet på markederne.

Regeringen arbejder derfor konkret for, at de foreslåede (permanente) begræns-

ninger vedr. naked short selling generelt lempes eller fjernes. Særligt i forhold til

statsgældsmarkederne er de foreslåede begrænsninger vedr. naked short selling

uhensigtsmæssige. I forlængelse heraf støttes formandskabets forslag om, at af-

dækning af eksponering af et lands statspapirer gennem short selling af statspapi-

rer udstedt af et andet land, undtages fra forbuddet mod naked short selling, for at

understøtte effektive og likvide markeder for handel med især mindre landes

statsgældspapirer såsom danske statsgældsobligationer.

Regeringen arbejder for, at det fastholdes, at market makers undtages fra regule-

ringen, idet disse i særlig grad bidrager til likvide og effektive finansielle markeder.

Regeringen støtter, at ESMA skal spille en koordinerende rolle i forbindelse med

overvågningen og reguleringen af short selling. Regeringen arbejder dog for, at det

i udgangspunktet er de nationale myndigheder, der træffer beslutninger vedrøren-

de midlertidige forbud og restriktioner på short selling vedr. statsgældspapirer.

Regeringen kan støtte, at det permanente forbud mod naked short selling i det

foreliggende forslag ikke omfatter short selling af realkreditobligationer.

Andre landes holdning

De fleste medlemslande er enige i formålet med forordningen om at indføre har-

moniserede regler på EU-plan for at forbedre gennemsigtigheden og reducere

risici i forhold til short selling og handel med CDS’er.

Det største udestående vedrører landenes generelle holdning til forbuddet mod

naked short selling. Her mener en stor gruppe lande, at der ikke er dokumentation

for, at dette er nødvendigt, og at forbuddet vil medføre mindre likvide og mindre

effektive markeder. Omvendt finder andre medlemsstater, at det er en nødven-

dighed at begrænse naked short selling i overensstemmelse med Kommissionens

forslag. Mange lande finder det specifikt problematisk, at lade forbuddet mod

naked short selling gælde statsgældspapirer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden ønsker nogle lande at fjerne eller afgrænse formandskabets forslag om,

at de kompetente myndigheder i særlige tilfælde mere generelt skal kunne gribe

ind i andre former for finansielle transaktioner end short selling, hvis nødvendigt

for at forhindre markedsforstyrrende prisfald.

Endelig er der flere lande, som ikke støtter ESMA’s mulighed for at gribe ind

overfor short selling men finder, at dette udelukkende skal være et nationalt anlig-

gende. I forlængelse heraf drøftes behovet for yderligere afgrænsninger af, under

hvilke forhold ESMA kan intervenere, f.eks. begrænset til situationer, hvor Rådet

har truffet en eksplicit beslutning om eksistensen af en finansiel krisesituation, jf.

rammerne i den nye EU-tilsynsstruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Makrofinansiel assistance til Georgien

Kommissionen har fremsat forslag om makrofinansiel assistance til Georgien på op til EUR 46

mio. fordelt ligeligt mellem gavebistand og lån. Forslaget ventes færdigbehandlet på teknisk ni-

veau snarest, hvorefter ECOFIN ventes at vedtage forslaget på et kommende rådsmøde uden

forudgående drøftelse.

KOM(2010) 804

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 13. januar fremsat et forslag om yderligere makrofinansiel

assistance (MFA)

til Georgien på op til EUR 46 mio., heraf EUR 23 mio. i form

af gavebistand og EUR 23 mio. i form af lån. Kommissionen anfører i den for-

bindelse, at assistancen er betinget af opfyldelsen af det tilpasningsprogram, som

er indgået mellem Georgien og IMF og implementeringen af det reformprogram,

som vil blive indgået mellem EU og Georgien, og som vil blive nærmere fastlagt i

et såkaldt ’Memorandum of Understanding”.

EU afsluttede i august 2010 udbetalingen af EUR 46 mio. i MFA til Georgien i

form af gavebistand i forlængelse af Rådets beslutning fra november 2009. Denne

assistance gennemførtes som første del af et tilsagn om to mulige MFA operatio-

ner af samme størrelsesorden afgivet af EU på den Internationale Donorkonfe-

rence i oktober 2008, der blev afholdt til fordel for Georgien som konsekvens af

den væbnede konflikt mellem Rusland og Georgien i august 2008 og den globale

finansielle krises indvirkning på den georgiske økonomi. EU afgav i forbindelse

hermed et løfte om finansiel assistance til Georgien på samlet EUR 500 mio., som

finansieres af instrumenter under Den Europæiske Naboskabspolitik (ENPI) og

EU’s kriseinstrumenter (MFA, stabilitetsinstrumentet, instrumentet for humanitær

bistand). Det er således anden del af EU’s tilsagn om MFA ifm. donorkonferen-

cen, som der nu er fremsat forslag om at effektuere.

Kommissionen fremfører i sit forslag, at den georgiske økonomi nu igen, efter

den væbnede konflikt med Rusland og den globale krise, som forårsagede mode-

rat eller negativ økonomisk vækst i 2008 og 2009, viser tegn på fremgang med en

stigning i den reale økonomiske aktivitet på 6,3 % i 2010. Kommissionens skøn

viser fremtidige reale økonomiske vækstrater i Georgien på 4 % i 2011 og 5 % i

Makrofinansiel assistance er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og

økonomisk tæt på EU. MFA har karakter af et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevan-

skeligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal

supplere og på visse områder sikre egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF- og Verdensbankprogrammer.

MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan understøtte makroøkonomisk stabilitet, en holdbar betalingsba-

lanceudvikling og strukturelle reformer. Udbetaling af MFA er betinget af tilfredsstillende opfyldelse af IMF-

programevalueringer. MFA er relateret til EU’s budget. Et MFA gaveelement finansieres som en bevilling fra EU-

budgettet, mens Kommissionen ved et låneelement får tildelt beføjelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af

EU, som vil kunne videreformidle låneprovenuet til modtagerlandet på lignende vilkår. 9 % af lånebeløbet overføres som et

engangsbeløb fra EU-budgettet til en fælles garantifond.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2012. Mens den økonomiske genopretning finder fodfæste, er Kommissionen af

den opfattelse, at der fortsat er store svaghedstegn ved Georgiens eksterne øko-

nomiske position, herunder er der særligt usikkerhed om finansieringen af landets

store betalingsbalanceunderskud. Krisen dæmpede den indenlandske efterspørg-

sel, og bevirkede således en halvering i betalingsbalanceunderskuddet fra 22,7 %

af BNP i 2008 til 11,7 % af BNP i 2009, men er fortsat højt. Kommissionens skøn

viser, at dette også kan forventes i 2011 og 2012. Georgiens eksport lider fortsat

under de handelsrestriktioner, som indførtes af Rusland i 2006, og som blev udvi-

det i 2008 ifm. konflikten. Udenlandske direkte investeringer (FDI) i Georgien

faldt som følge af krisen fra 12,2 % af BNP i 2008 til 7,1 % (foreløbigt) af BNP i

2009, og kun en svag genopretning heraf ventes i 2011 og 2012. Samtidig er op-

bygningen af internationale reserver under pres, hvilket sammenholdt med udvik-

lingen i FDI skaber usikkerhed om finansieringen af Georgiens betalingsbalance-

underskud, og viser ifølge Kommissionen, at den udenlandske investortiltro stadig

ikke er vendt tilbage. Endvidere giver også Georgiens udlandsgæld anledning til

bekymring. Georgiens udlandsgæld ventes i 2011 og 2012 at ligge omkring 65 %

af BNP. Georgien opretholder et flydende valutakursregime med begrænset inter-

vention fra officielt hold.

Godkendelse af den anden del af MFA på EUR 46 mio. som EU har afgivet til-

sagn om var betinget på det fortsatte eksterne finansieringsbehov udover det, som

vil kunne dækkes af IMF-programmet. Det er således Kommissionens vurdering,

at et sådant behov fortsat eksisterer. Den foreslåede MFA vil bidrage til at dække

Georgiens eksterne finansieringsbehov og behov relateret til budgettet. Det fore-

slåede MFA-program vil tilsammen med det seneste MFA-program ifølge IMF’s

skøn dække omkring 14 % af Georgiens residuale eksterne finansieringsbehov i

perioden 2009-2011 på anslået USD 850 mio

(dvs. det eksterne finansieringsbe-

hov fratrukket finansiering fra de Internationale Finansielle Institutioner (IFI’s).

Derudover er det intentionen med dette MFA-program, at understøtte de konso-

liderings- og stabiliseringsbestræbelser, som foregår i form af IMF-programmet,

understøtte den strukturelle reformproces i Georgien og sikre gennemsigtighed og

effektivitet i styringen af de offentlige finanser, hvilket også indgik som et element

i det seneste MFA-program, og som nu føres videre. Særlige prioriteter for det

foreslåede MFA-program er at sikre den fortsatte implementering af tiltag identifi-

ceret under handlingsplanen for Det Europæiske Naboskabsprogram (ENP) og

Det Østlige Partnerskab, herunder fremme tættere økonomisk og finansiel inte-

gration og lovgivningsmæssig harmonisering med EU.

Kommissionen skønner, at forslaget om MFA er i overensstemmelse med de ret-

ningslinjer som gælder herfor, herunder: at assistancen er exceptionel af karakter,

komplementaritet med finansiering fra IFI’s, opfyldelsen af nærmere fastlagte

politikbetingelser, eksistensen af særlige politiske forudsætninger, herunder demo-

kratiske værdier og respekt for menneskerettigheder, og stærk finansiel disciplin.

IMF’s skøn antager en valutakurs for USD/EUR på 1,3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at den tildelte MFA på 46 mio. euro udbetales i to rater i

1.-og 3. kvartal 2011, hvor hver rate indeholder et gave- og låneelement. Udbeta-

lingen er betinget af, at IMF godkender løbende evalueringer af Georgiens im-

plementering af IMF-programmet samt at Georgien opfylder en række kriterier

vedr. strukturelle reformtiltag fastlagt i et ’Memorandum of Understanding’, som

ventes forhandlet med Kommissionen efter vedtagelse af Rådets beslutning. MFA

gøres herefter tilgængelig for Georgien i en 2�½-årig periode. Kommissionen gør

gældende, at beslutningen om at tildele MFA på EUR 46 mio. med lige vægte for-

delt på gavebistand og lån er berettiget under hensyntagen til Georgiens udvik-

lingsniveau, gældsholdbarhedsindikatorer og den generelle økonomiske situation,

og er konsistent med Verdensbankens programmer med Georgien.

Forslaget om MFA til Georgien på EUR 46 mio. ventes færdigbehandlet på tek-

nisk niveau snarest, hvorefter forslaget ventes vedtaget på et kommende rådsmø-

de uden forudgående drøftelse.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 212.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Gavebistandskomponenten af MFA til Georgien på EUR 23 mio. finansieres over

budgetposten vedrørende makroøkonomisk bistand inden for rammen af forplig-

telsesbevillingerne på 2011-budgettet.

For lånekomponenten af MFA til Georgien på EUR 23 mio. skal 9 pct. af lånebe-

løbet tilføres garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets

forordning nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for akti-

oner i forhold til tredjelande. Garantistillelsen på garantifonden sker med to års

forskydning ift. lånetilsagnene og forventes derfor først at ske i 2013.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om MFA

til Georgien på EUR 46 mio. i form af ren gavebistand som første del af EU’s

tilsagn på donorkonferencen i oktober 2008 blev forelagt Folketingets Europaud-

valg ifm. ECOFIN den 2. december 2008.

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Danmark støtter Kommissions forslag om yderligere MFA til Georgien, men finder

principielt, at MFA i højere grad bør tildeles som lån frem for gavebistand. Der læg-

ges fra dansk side generelt vægt på gennemsigtighed i fremtidige programmer fsva.

de kriterier, som udgør grundlaget for Kommissionens forslag om fordeling af MFA

på gave- og lånebistand.

Andre landes holdninger

Medlemslandene støtter generelt Kommissions forslag om yderligere MFA til Geor-

gien, om end en gruppe af lande har udtrykt ønske om, at MFA af Kommissionen i

højere grad søges tildelt som lån og i mindre grad i form af gavebistand. Den nuvæ-

rende fordeling ventes fastholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Klimafinansiering

Der forventes på ECOFIN vedtagelse af rådskonklusioner, som i lyset af klimaforhandlingerne

i Cancun bekræfter EU’s tilsagn om samlet at bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering

i perioden 2010 til 2012 og ligeledes minder om, at EU allerede bidrager væsentligt hertil.

Konklusionerne henviser tillige til de industrialiserede landes løfte om at bidrage til at nå et fælles

mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af klimaindsatsen i udviklingslande, forudsat

at udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser. Den langsigtede

klimafinansiering vil komme fra en flerhed af kilder. Fordelingen og koordinationen af dele af

den langsigtede klimafinansiering forudses at ville ske under en nyoprettet ”Grøn Klimafond”

under FN’s klimakonvention. Detaljerne herfor fastsættes af et til formålet nedsat udvalg under

Konventionen, mens operationaliseringen bistås af et selvstændigt stående udvalg.

Baggrund

Med Cancun-aftalerne blev Københavnsaftalen juridisk forankret i FN-systemet.

Dermed forpligtede de industrialiserede lande sig til at tilvejebringe op imod 30

mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansiering til klimaindsatser i udvik-

lingslande.

Allerede i forbindelse med det Det Europæiske Råds møde i december 2009 gav

EU tilsagn om et bidrag på 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering i perioden 2010-

2012. Dette er blevet bekræftet flere gange siden, senest ved ECOFIN-mødet den

17. november 2010.

Med Cancun-aftalerne blev det i forlængelse af Københavnsaftalen besluttet, at de

industrialiserede lande vil bidrage til at nå et fælles mål på 100 mia. USD fra 2020

til finansiering af klimaindsatsen i udviklingslande, forudsat at udviklingslandene

også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser. Det Europæiske Råd gav

i marts 2010 tilsagn om at bakke om denne målsætning.

I Cancun blev der opnået enighed om beslutningen om at etablere en ”Grøn Kli-

mafond”. Fonden vil få ansvaret for at allokere en andel af klimafinansieringen

under UNFCCC efter 2012. Dette er en ide, der ligeledes stammer direkte fra

Københavnsaftalen.

Med henblik på at fastlægge opbygningen af fonden inden COP17, gav man med

Cancun-aftalerne mandat til at nedsætte en ”Transitional Committee” (TC) på i alt

40 medlemmer. Heraf skal 25 være fra udviklingslande, mens 15 skal være fra in-

dustrialiserede lande. EU forventes at kunne besætte 8 pladser i TC.

For at sikre mobilisering og overvågning af klimabistanden nedsatte man med

Cancun-aftalerne også et særskilt stående udvalg. Udvalget vil få til opgave at bistå

parterne med operationaliseringen af fonden med henblik på at styrke den finan-

sielle mekanisme. Færdigforhandlingen af detaljerne for dette udvalg udestår fort-

sat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Rådskonklusionerne ventes at anerkende Cancun-aftalerne som et konstruktivt

bidrag til arbejdet mod en juridisk bindende klimaaftale efter 2012. Det ventes, at

konklusionerne vil bekræfte EU’s tilsagn om at bidrage med 7,2 mia. euro i perio-

den 2010 til 2012 som led i udmøntningen af Cancun-aftalerne.

Konklusionerne ventes ligeledes at konstatere, at EU og medlemsstaterne allerede

har gjort væsentlige fremskridt i implementeringen af opstartsfinansieringen i 2010

og tillige opfylder kravene om fyldestgørende og transparent rapportering til

UNFCCC. Fra EU's side vil man fortsætte med den årlige afrapportering samt

levere en særskilt statusopdatering i forbindelse med COP17 i Durban.

Med konklusionerne ventes ECOFIN at henvise til, at de industrialiserede lande

vil bidrage til at nå et fælles mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af kli-

maindsatsen i udviklingslande, forudsat at udviklingslandene også selv iværksætter

meningsfulde reduktionsindsatser. Disse midler kan komme fra en bred vifte af

forskellige kilder, herunder offentlige, private, bilaterale, multilaterale og alternati-

ve kilder. Med konklusionerne ventes endvidere en reference til vigtigheden af at

kortlægge i hvilket omfang de forskellige kilder på en omkostningseffektiv måde

bidrager til klimaindsatsen i udviklingslandene. I forlængelse heraf ventes en hen-

visning til den rapport, EFC/EPC er blevet bedt om at præsentere med henblik

på at udstikke retningslinjer for en mulig fordeling mellem forskellige kilder i EU's

langsigtede klimafinansiering efter 2012.

Det ventes, at ECOFIN med konklusionerne vil anerkende beslutningen om at

etablere en ”Grøn Klimafond” under UNFCCC samt hilse den ”Transitional

Committee” (TC) velkommen, der i løbet af 2011 vil få til opgave at designe den

grønne klimafond. Et tilbud fra den Europæiske Investeringsbank (EIB) om at

bistå TC med sekretariatsbistand ventes ligeledes at finde støtte med konklusio-

nerne.

Afslutningsvis ventes konklusionerne at opfordre til en skarpere definition af rol-

len for det ”stående udvalg”, der skal styrke operationaliseringen af den finansielle

mekanisme under FN’s klimakonvention. Endelig vil det formentligt blive under-

streget, at muligheden for at styrke implementeringen af resultatbaserede initiati-

ver i FN-klimakonventionens indsats for at hindre afskovning skal undersøges

nærmere.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Regeringen har tilkendegivet, at Danmark vil bidrage med 1,2 mia. kr. i opstartsfi-

nansiering for perioden 2010-12.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af opstartsfinansiering er ikke forbundet med samfundsøkonomi-

ske omkostninger udover de statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne og herunder understregningen af en

opstartsfinansiering som den ovenfor skitserede, idet man fra dansk side generelt

finder det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forhold til udmøntningen af Can-

cun-aftalerne. Et væsentligt element er i den forbindelse, at udmøntningen af op-

startsfinansieringen overholdes. Regeringen støtter derfor, at EU bekræfter sit

tilsagn om at bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering for perioden 2010-

12.

Det er centralt, at indsatsen mod klimaforandringer indarbejdes i udviklingslande-

nes generelle udviklingsstrategier, således at der sikres synergi mellem udviklings-

indsatser og klimaindsatser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5a:

Teknisk-administrative regler – Tilbagebetaling af

moms til virksomheder i andre EU-lande, der ikke

har momsregistrering i tilbagebetalingslandet

Resumé

Kommissionen fremsatte i 2010 et forslag til ændring af direktivet for grænseoverskridende

momsgodtgørelse inden for EU som følge af tekniske problemer med flere EU-landes it-systemer

for behandling af ansøgning om momsgodtgørelse. Det oprindelige forslag havde to hovedelementer,

1) virksomhedernes frist for ansøgning om momsgodtgørelse for tilbagebetalingsperioder vedr.

2009 udsættes fra 30. september 2010 til 31. marts 2011 og 2) et styrket juridisk grundlag til,

at Kommissionen og et kvalificeret flertal af EU-landenes repræsentanter i EU’s momssamar-

bejdskomite, kan fastsætte nærmere teknisk-administrative regler for EU-landenes it-systemer

for momsgodtgørelse. I første omgang kunne der alene opnås politisk enighed om fristudsættelsen,

der blev vedtaget som direktiv 2010/66/EU. Formandskabet har fsva. det oprindelige forslags

anden del fremsat en kompromistekst om grundlaget for fastsættelse af teknisk-administrative

regler ved komitologi-procedure. Forslaget ventes på dagsordenen for ECOFIN 15. marts 2011

mhp. at opnå politisk enighed. Forslaget kan tiltrædes fra dansk side.

KOM(2010) 381

Baggrund og indhold

Direktiv 2008/9/EF giver en virksomhed i et EU-land adgang til at søge om at

få godtgjort moms af udgifter, som virksomheden har afholdt i et andet land,

hvor virksomheden ikke er momsregistreret, og hvor virksomheden derfor ikke

har fradragsret, via en elektronisk web-portal hos skattemyndighederne i virk-

somhedens hjemstedsland. Det sikrer ligestilling mellem på den ene side virk-

somheder, der i kraft af momsregistrering i eget hjemland har fradragsret for

moms på indkøb efter hjemlandets regler og på den anden side virksomheder,

der afholder udgifter med moms i et andet EU-land, men imidlertid ikke er

momsregistreret, og derfor ikke har fradragsret i dette land. Virksomheder og

skattemyndigheder skal som obligatorisk regel fra 1. januar 2010 anvende ind-

byrdes elektronisk kommunikation, når der indgives og behandles ansøgninger

om grænseoverskridende momsgodtgørelse inden for EU.

Imidlertid har der været opstartsproblemer for disse web-portaler i flere EU-

lande. Visse EU-lande har således åbnet deres web-portaler meget sent ift. 1. janu-

ar 2010, der var fastsat som starttidspunkt for overgangen til elektronisk kommu-

nikation i direktiv 2008/9/EF. Endvidere har der været forskellige tekniske pro-

blemer med funktionen af og adgangen til web-portalerne i en række EU-lande,

herunder problemer med it-systemernes “interoperationalitet” - dvs. hvordan de

enkelte EU-landes it-systemer kommunikerer indbyrdes.

Det indgik i Kommissionens oprindelige forslag, at et kvalificeret flertal af EU-

landenes repræsentanter i Det Stående Udvalg vedr. Administrativt Samarbejde

(“momssamarbejdskomiteen”) kunne fastsætte visse nærmere teknisk-

administrative regler for elektronisk indgivelse og behandling af ansøgninger om

momsgodtgørelse (komitologi-procedure). De nærmere teknisk-administrative

bestemmelser, der skal fastsættes, vedrører bl.a. de elektroniske anmodninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilag til anmodningerne, de måder, hvorpå etableringslandet bekræfter modtagel-

sen og videresendelse af anmodningen, og den måde, hvorpå tilbagebetalingslan-

det underretter om, at den har modtaget anmodningen, og beder om yderligere

oplysninger.

Som led i EU-landenes politiske kompromis i 2010 om den del af Kommissio-

nens forslag, som vedrører fristudsættelse for ansøgning om grænseoverskriden-

de momsgodtgørelse (2010/66/EU), udgik den del af Kommissionens forslag,

som omhandler komitologi-procedure for teknisk-administrative regler. Kom-

promisteksten lagde i stedet op til, at de tekniske problemer ved behandling af

grænseoverskridende momsgodtgørelse burde drøftes af momssamarbejdskomi-

teen på sædvanlig vis, hvorved EU-landenes vedtagelse af fælles løsninger af de

tekniske problemer i praksis kræver enstemmighed.

Kommissionen og formandskabet har ikke fundet, at der har været tilstrækkelige

fremskridt i momssamarbejdskomiteens arbejde med de tekniske problemer med

visse landes it-systemer. Formandskabet har derfor i januar 2011 fremsat en

kompromistekst, som på linje med Kommissionens oprindelige forslag gentager,

at der som led i komitologi-procedure kan fastsættes visse nærmere teknisk-

administrative regler for elektronisk ansøgning om momsgodtgørelse i EU. I

kompromisteksten og i et forslag til tilhørende rådserklæring præciseres det ift.

Kommissionens oprindelige forslag, at:



der alene vil kunne fastsættes teknisk-administrative regler for momsgodt-

gørelse, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til funktionen og interopera-

tionaliteten af EU-landenes it-systemer, herunder indgivelse og behandling

af ansøgninger om momsgodtgørelse;



regelfastsættelsen i givet fald vil være begrænset til elementer udelukkende

af teknisk karakter, og kun vil give anledning til uvæsentlige offentlige mer-

omkostninger i EU-landene.

Forslaget ventes på dagsordenen for ECOFIN 15. marts 2011 mhp. at opnå poli-

tisk enighed. I de hidtidige drøftelser af forslaget på teknisk niveau er der ikke

opnået politisk enighed om formandskabets kompromistekst. Der er således ikke

opnået enighed om den forslåede komitologi-procedure. Det drøftes endvidere

om forslaget potentielt kan betyde væsentlige offentlige merbevillinger i EU-

landene til it-systemudvikling, hvis EU-landene skal leve op til de teknisk-

administrative regler. Det er muligt, at forslaget vil blive taget af dagsordenen for

ECOFIN den 15. marts 2011, hvis det ikke anses for muligt at opnå politisk enig-

hed på det kommende ECOFIN.

Hjemmelsgrundlag

Det oprindelige forslag er fremsat med hjemmel i EUF-Traktatens artikel 113,

hvorefter forslagets vedtagelse kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig tilslutning fra EU-landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslaget er omfattet af EU’s eksklusive kompetence, når det gælder de harmoni-

serede regler for det fælles momssystem. Regeringen er enig heri.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg har som led i høringsprocedure

efter EUF-Traktatens artikel 113 afgivet betænkning over Kommissionens forslag.

Heri udtrykkes støtte til Kommissionens forslag, ligesom forsinkelsen af visse

EU-landes web-portaler for indgivelse og behandling af ansøgninger om moms-

godtgørelse beklages. Det bemærkes endvidere, at forsinket udbetaling af moms-

godtgørelse kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der

opererer på det indre marked, hvilket kan få negative følger for den økonomiske

genrejsning i EU og for det indre markeds funktion.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvis der vedtages et ændret grundlag for Kommissionens og medlemslandenes

fastsættelse af nærmere teknisk-administrative regler for grænseoverskridende

momsgodtgørelse, vil reglerne i givet fald rette sig til EU-landenes skattemyndig-

heder, herunder SKAT i Danmark, og ikke til virksomhederne. Et vedtaget forslag

forventes herefter ikke at få konsekvenser for gældende dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Der skøn-

nes som konsekvens af forslaget at være tale om omkostninger under 1 mio. kr.,

og formentlig nærmere under 500.000 kr. Evt. udgifter som følge af forslaget af-

holdes inden for ressortministeriets rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes som samfundsøkonomisk konsekvens at lette de administrative

og likviditetsmæssige byrder for danske virksomheder, der via SKATs web-portal

søger om momsgodtgørelse hos skattemyndighederne i andre EU-lande, herunder

navnlig ift. de enkelte andre EU-lande, der har problemer med deres web-portaler.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i ekstern høring hos danske

branche- og interesseorganisationer for perioden 30. august - 10. september 2010.

Resumé af de indholdsmæssige kommentarer, der må anses for at angå delforsla-

get om teknisk-administrative regler, og som indgår i høringssvarene fra Dansk

Industri samt Dansk Transport og Logistik:

Dansk Industri:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2010-

0247+0+DOC+PDF+V0//DA&language=DA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Finder det utilfredsstillende, at visse EU-landes web-portaler for elektronisk

indgivelse og behandling af ansøgning om momsgodtgørelse ikke har været

klar til tiden.

Finder det af hensyn til virksomhedernes likviditet rimeligt, at virksomhe-

derne kompenseres økonomisk for forsinkelsen ud over renter ved forsin-

ket udbetaling af momsgodtgørelse efter de gældende regler, og at et forslag

om sådan yderligere økonomisk kompensation bør indarbejdes i direktivfor-

slaget.

Foreslår, at der skal sikres rimelig frister for at gennemføre tekniske ændrin-

ger af virksomhedernes og skattemyndighedernes it-systemer for moms-

godtgørelse, vedtaget ved komitologi-procedure, herunder at ændringer af

hensyn til tilretning af virksomhedernes systemer ikke bør gennemføres kort

før den ordinære ansøgningsfrist for momsgodtgørelse inden for EU, som

er den 30. september i året efter, at de godtgørelsesberettigede udgifter er

afholdt.

Dansk Transport og Logistik:



Støtter forslaget om at forlænge ansøgningsfristen for momsgodtgørelse for

2009 til 31. marts 2011, men havde dog hellere set, at datoen blev forlænget

til det tidspunkt, hvor det elektroniske momsgodtgørelsessystem er fuldt ud

funktionsdygtigt.



Anbefaler en tilbagevenden til et papirbaseret system for behandling af an-

søgning om momsgodtgørelse for at nedbringe antallet af ubehandlede sa-

ger, der har hobet sig op som følge af tekniske problemer.



Støtter de tiltag, der er nødvendige for at få løst de aktuelle problemer, og at

der fra dansk side samarbejdes med Kommissionen og de andre EU-lande

med henblik herpå.

Forslaget har endvidere været sendt i ekstern høring hos følgende danske organi-

sationer m.v., der



alene har udtalt sig om delforslaget om ekstraordinær udsættelse af ansøg-

ningsfristen for 2009,



alene har udtalt sig ved den samtidige høring af udkastet til det, der senere

blev udstedt som bekendtgørelse nr. 1123 af 25. september 2010 til at gen-

nemføre direktiv 2010/66/EU i dansk ret,



har svaret positivt, at de ikke har bemærkninger til direktivforslaget, eller



ikke har svaret:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Skibsmæglerfor-

ening, Danske Advokater, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Revisorfor-

ening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Regioner, Finansrådet, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pensi-

on, Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation (HORE-

STA), Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

LO - Landsorganisationen og SRF - Skattefaglig Forening.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og

Nærhedsnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 3. september

2010. Supplerende Grund- og Nærhedsnotat blev fremsendt den 6. oktober 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter den foreliggende kompromistekst om et styrket juridisk grund-

lag til, at Kommissionen og et kvalificeret flertal af EU-landenes repræsentanter i

momssamarbejdskomiteen som led i komitologi-procedure, kan fastsætte nærmere

teknisk-administrative regler for elektronisk indgivelse og behandling af ansøgning

om grænseoverskridende momsgodtgørelse inden for EU.

Andre landes holdninger

Et flertal af EU-lande støtter generelt kompromisforslaget, mens en række EU-lande

opretholder et forbehold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5b:

Resumé

Momsmæssig behandling af rejseydelser

Kommissionen fremsatte i 2002 forslag om ændring af den momsmæssige særordning for rejsebu-

reauer. Forslaget blev drøftet i perioden 2002-2003, hvor det ikke lykkedes at nå enighed.

Under det spanske formandskab i 1. halvår 2010 blev forslaget taget op igen med det formål at

1) præcisere anvendelsesområdet for særordningen, 2) sikre momsbetaling til lande i EU ved salg

fra tredjelande til kunder i EU-landene, 3) give rejsebureauer mulighed for at undlade at anven-

de særordningen, og 4) give rejsebureauer mulighed for at beregne og anvende en samlet fortjenst-

margen over en given periode. Flere lande har ønsket muligheden for at undlade at anvende sær-

ordningen fjernet, og i det seneste kompromisforslag fra formandskabet er muligheden udgået

således, at alle rejsebureauer skal anvende særordningen, uanset købers momsmæssige status.

Sagen ventes behandlet på det kommende ECOFIN, hvor formandskabet i en fremskridtsrap-

port formentlig vil konstatere, at der ikke aktuelt er baggrund for at fortsætte forhandlingerne

om forslaget. I stedet vil en ny konsekvensanalyse vedr. ændring af den gældende særordning

kunne føre til, at Kommissionen om 2-3 år fremsætter et nyt forslag.

KOM(2002) 64, KOM (2003) 78

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte tilbage i 2002 forslag om ændring af direktiv

77/388/EØF vedr. den momsmæssige særordning for rejsebureauer. Da det 6.

momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig forenklet momsord-

ning for rejsebureauer og –arrangører (herefter særordningen). Særordningen gæl-

der for rejsebureauer og –arrangører, der i eget navn og for egen regning sælger

pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos tredjemand (hotelophold, trans-

port mv.). Særordningen indebærer, at rejsebureauet kun skal afregne moms af

bureauets fortjenstmargen og ikke som normalt af hele salgsprisen. Rejsebureauet

kan så ikke fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejse-

pakken. Danmark og Irland fik efter vedtagelsen af det 6. momsdirektiv tilladelse

til at opretholde deres gældende momsfritagelse for rejsebureauydelser, og skulle

således ikke anvende særordningen. Begge lande har nu opgivet momsfritagelsen.

Danmark overgik til at benytte særordningen fra 1. januar 2011.

Særordningen blev indført som følge af branchens særlige forhold. En anvendelse

af de normale regler for beskatningssted, afgiftspligtigt beløb og fradrag for moms

på indkøb ville som følge af rejseydelsers sammensatte karakter og de forskellige

steder de præsteres, skabe praktiske vanskeligheder for de pågældende virksomhe-

der i et omfang, som ville besværliggøre deres virke. Med særordningen undgås, at

rejsebureauerne har behov for at blive momsregistreret i de forskellige medlems-

stater, hvori deres erhvervede ydelser præsteres (f.eks. et dansk rejsebureau, der

sælger rejseydelser i Portugal, Grækenland og Spanien, men kun etablerer sig i

Danmark). Det sikres samtidig, at momsprovenuet tilfalder den medlemsstat, hvor

det endelige forbrug af hver enkelt tjenesteydelse, der indgår i rejsepakken, finder

sted, mens momsen der afregnes af rejsebureauets fortjenstmargen tilfalder den

medlemsstat, hvor rejsebureauet har etableret sig (dvs. der afregnes dansk moms

af et dansk rejsebureaus fortjenstmargin).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med det indre marked og den teknologiske udvikling (internethandel mv.) er rej-

sebranchens strukturer og handelsmetoder ændret. Kommissionen vurderer med

baggrund i forslagets fremsættelse, at en modernisering af særordningen er nød-

vendig. Kommissionen er yderligere af den opfattelse, at det er nødvendigt med

en mere ensartet anvendelse af særordningen for rejsebureauer mhp. at imødegå

den konkurrenceforvridning, der opstår, som følge af en uensartet anvendelse af

særordningen i medlemslandene.

På den baggrund foreslår Kommissionen, at særreglen bliver ændret på en række

punkter. Formålet med ændringsforslaget er for det første at sikre en mere ensar-

tet anvendelse af særordningen ved at udvide dens anvendelsesområde til at om-

fatte leverancer til alle kunder, herunder også andre rejsebureauer og for det andet

at ophæve de forskellige eksisterende undtagelser i tilknytning til sådanne leveran-

cer. Forslaget tager også sigte på at afskaffe konkurrencefordrejning til skade for

rejsebureauer og -arrangører, der har etableret sig i EU. De vigtigste elementer i

Kommissionens forslag KOM(2002) 64 er:

1) Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra rejsebureauer og –

arrangører til alle typer af kunder (herunder også andre rejsebureauer);

2) Rejsebureauer og -arrangører uden for EU, der sælger til kunder i EU, skal

afregne moms i det EU-land, hvori kunden er hjemmehørende;

3) Rejsebureauer og -arrangører kan vælge at anvende de normale momsreg-

ler i stedet for særordningen;

4) EU-landene kan autorisere rejsebureauer og -arrangører til at anvende en

samlet fortjenstmargen i en given periode.

Ad 1: Særordningen gælder kun, når der i rejsepakken indgår ydelser indkøbt fra

tredjemand, og rejsen sælges i eget navn direkte til den rejsende. Rejsebureaubran-

chen har udviklet sig på en sådan måde, at det i dag er meget anvendt, at rejsebu-

reauer sælger til andre rejsebureauer (hvis et rejsebureau f.eks. har indkøbt en stor

samlet mængde hotelophold, men kun har brug for en del af disse til egne kunder,

sælges de resterende ophold videre til et andet rejsebureau). Efter gældende regler

er sådanne situationer ikke omfattes af særordningen, hvilket skaber administrati-

ve problemer for rejsebureauerne, og desuden bevirker, at en del ydelser ikke

momspålægges i forbrugslandet. Forslaget indebærer derfor, at særordningen ud-

vides til at omfatte salg til alle kunder uanset kundetype.

Ad 2: Efter de gældende regler skal rejsebureauer i tredjelande, der sælger til kun-

der i EU ikke betale moms i EU-landene. Dette kan ifølge Kommissionen betyde,

at specielt større bureauer vælger at etablere sig uden for EU for derfra at sælge

momsfrit til rejsende i EU. Dette vurderer Kommissionen, skaber konkurrence-

fordrejning overfor mindre bureauer, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at

etablere sig i et tredjeland. På den baggrund foreslås det, at rejsebureauer i tredje-

lande skal afregne moms i det EU-land, hvori kunden er hjemmehørende. I sam-

menhæng hermed blev der af Kommissionen foreslået en ophævelse af bl.a.

Danmarks mulighed for at momsfritage rejsebureauer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 3: Under særordningen (moms af fortjenstmargen) fremgår det ikke af regnin-

gen til en virksomhed, som køber en rejseydelse, hvor meget moms der er på de

enkelte dele af rejsen (hotel, transport mv.). Moms for disse delelementer af rejsen

kan derfor ikke bringes til fradrag under særordningen. Iht. de normale momsreg-

ler vil en momsregistreret virksomhed derimod have fradragsret for momsen på

de ydelser, der indgår i rejsepakken. Dette giver momsregistrerede virksomheder

et incitament til at købe rejsens enkelte elementer separat for på denne måde at få

fradragsret for moms på indkøb, i stedet for at købe ydelserne samlet gennem et

rejsebureau, der anvender særordningen. Kommissionen foreslår derfor, at et rej-

sebureau altid kan vælge at anvende de almindelige momsregler i stedet for sær-

ordningen (en opt-out-mulighed). Danmark overgik til særordningen fra 1. januar

2011.

Ad 4: Mhp. forenkling af særordningen blev det af Kommissionen foreslået, at

medlemslandene kan autorisere rejsebureauer til at anvende én fast fortjenstmar-

gen i en given periode. Dette vil gøre det muligt at gøre alt køb og salg vedr. rejser

op for en given periode i stedet for opgørelse af køb og salg rejser enkeltvis. For-

slaget medfører en forenkling, fordi der ofte er en tidsmæssig forskydning mellem

køb af de enkelte elementer i rejsen (f.eks. hotelværelser) og salg af rejsen.

Forhandlingerne om Kommissionens forslag blev indstillet i 2003, særligt som

følge af, at det ikke lykkedes at finde et tilfredsstillende kompromis til løsning af

uenighed om opt-out-muligheden. Forhandlingerne om forslaget blev genoptaget

under det spanske formandskab i 1. halvår 2010 på baggrund af et kompromisfor-

slag, som det belgiske formandskab i 2. halvår 2010 og nuværende ungarske for-

mandskab er gået videre med. De vigtigste elementer i det spanske kompromis-

forslag, som dannede grundlaget for de genoptagede drøftelser i 2010-11 svarede

grundlæggende til Kommissionens oprindelige forslag fra 2002. I kompromisfor-

slaget foreslås det, at leverandører af rejseydelser fra tredjelande skal kunne

momsregistreres i én medlemsstat for at kunne levere ydelser til kunder i EU. Sy-

stemet skal fungere på samme måde, som det nuværende system for ydelser leve-

ret ad elektronisk vej til ikke-afgiftspligtige personer (den elektroniske ét-steds-

ordning). Dvs. at virksomhederne kun skal lade sig momsregistrere i et EU-land

og kan indsende sine momsangivelser vedrørende alle EU-lande til dette ene EU-

land. I sproglig henseende foreslog det spanske formandskab begrebet ”rejsebu-

reau” afløst af ”leverandør af rejseydelser”.

Ud over mindre justeringer i forslaget, er der siden det spanske formandskabs

behandling af sagen foretaget en væsentlig ændring. Det belgiske formandskab

foreslog, at muligheden for, at en leverandør af rejseydelser kan vælge at bruge de

almindelige regler ved B2B-salg udgik, således at rejsebureauerne altid skal benytte

særordningen. Danmark tager indtil videre forbehold mod udvidelsen af særord-

ningen, så længe forslaget ikke også indeholder en adgang til at vælge at anvende

de normale momsregler. Dette skyldes særligt, at en obligatorisk anvendelse af

særordningen giver momsregistrerede virksomheder et incitament til at købe rej-

sens enkelte elementer separat for på denne måde at få fradragsret for moms på

indkøb, i stedet for at købe ydelserne samlet gennem et rejsebureau, der anvender

særordningen,

jf. ad 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende ECOFIN den 15.

marts 2011, hvor formandskabet forventes at fremlægge en fremskridtsrapport.

Det forventes, at formandskabet vil konstatere, at det ikke aktuelt synes muligt at

opnå enighed om forslaget uden, at Kommissionen først foretager ny konse-

kvensanalyse med henblik på en grundig undersøgelse af det aktuelle behov for

ændringer i særordningen set i lyset af den nuværende markedssituation og øvrige

ændringer i momsreglerne siden 2002. Et nyt forslag til ændring af særordningen

vil så evt. kunne fremsættes i 2013 eller 2014.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i traktatens daværende artikel 93,

nu TEF artikel 113, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under

den særlige lovgivningsmæssige procedure.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtrykt støtte til hovedlinjerne i Kommissionens oprin-

delige forslag.

Nærhedsprincippet

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En æn-

dring af EU’s momssærordning for rejsebureauer (leverandør af rejseydelser) må

nødvendigvis foretages på fællesskabsplan.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den gældende lovgivning er baseret på Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. no-

vember 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet).

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, fritog indtil årsskiftet 2010/2011 rejsebureauvirk-

somhed for moms. Reglen var i kraft før 6. momsdirektiv blev vedtaget, og Dan-

mark opretholdt momsfritagelsen som en »stand-still«-bestemmelse ift. momssy-

stemdirektivet.

Folketinget vedtog som led i

Forårspakke 2.0

lov nr. 520 af 12. juni 2009 om æn-

dring af momsloven og lønsumsafgiftsloven, der blandt andet ophæver momsfri-

tagelsen for rejsebureauvirksomhed fra 1. januar 2011. Rejsebureauvirksomhed

bliver herefter omfattet af momssystemdirektivets særordning for rejsebureauer,

når disse handler i eget navn over for den rejsende, og de til rejsens gennemførelse

anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre momspligtige virk-

somheder.

Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Det vurderes, at Kommissionens forslag vil have konsekvenser for gældende

dansk ret, da bestemmelsen efter vedtagelse skulle implementeres i den danske

lovgivning ved ændring af momsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Den umiddelbare provenugevinst inklusive tilbageløb som følge af, at den nuvæ-

rende særordning udvides til også at omfatte salg af ydelser rejsebureauer imellem

skønnes til 130 mio. kr. om året i 2010-niveau.

Det skønnes, at mulighed for skifte fra særordningen til de almindelige momsreg-

ler for rejsebureauer, vil medføre et provenutab inklusive tilbageløb på 23 mio. kr.

om året i 2010-niveau.

Kommissionens forslag, hvor adgangen til at vælge at anvende de almindelige

momsregler indgik, ville derfor med nogen usikkerhed øge statens indtægter med

107 (130 – 23) mio. kr. om året i 2010-niveau, mens det seneste kompromisfor-

slag, hvor denne mulighed er udeladt, ville medføre en skønnet provenugevinst på

130 mio. kr. i 2010-niveau.

Samfundsmæssige konsekvenser

Rejsebureauer i Danmark har hidtil været fritaget for at betale moms, men i for-

længelse af skattereformen i Forårspakke 2.0. blev Danmark omfattet af momssy-

stemdirektivets særordning for rejsebureauer pr. 1. januar 2011. Den særlige

momsordning for rejsebureauer går som tidligere nævnt i sin nuværende form ud

på, at rejsebureauer som udgangspunkt skal betale moms af fortjenesten - brutto-

avancen - ved salg til den rejsende og til andre momspligtige virksomheder. Det

betyder blandt andet, at moms på ydelser i en rejsepakke solgt til den rejsende

tilfalder det land, hvor disse ydelser endeligt forbruges.

Ved udvidelse af særordningen til at omfatte salg af ydelser rejsebureauerne imel-

lem og rejsebureauer uden for EU, der sælger til kunder i EU, sikres en mere lige

konkurrence på tværs af EU lande, idet momsen i højere grad tilfalder det land,

hvori forbruget af rejsepakkens enkelte dele tilfalder. Dette er forbundet med

samfundsmæssige gevinster i form af mindre forvridning af markedet for pakke-

rejser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

En udvidelse af særordningen til at lade omfatte salg og køb rejsebureauerne imel-

lem vil være forbundet med administrative lettelser, idet denne aktivitet ikke læn-

gere skal opgøres særskilt.

Kommissionen forslag om, at et rejsebureau kan vælge at anvende de almindelige

momsregler i stedet for særordningen, vil kunne være forbundet med administra-

tive byrder, idet momsfradraget skal opgøres bagud.

Høring

En høring blev gennemført efter Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget

i 2002. Der blev modtaget høringssvar fra Danmarks Rejsebureau Forening, For-

eningen af Rejsearrangører i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet og Handelskammeret.

Efter vedtagelsen af lov nr. 520 af 12. juni 2009 er de indkomne høringssvar ikke

længere aktuelle for alle dele af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdningen i den danske rejsebranche er, at man ønsker opt-out-muligheden ud-

bredt i så vidt et omfang som muligt. Danmarks Rejsebureau Forening har senest

givet udtryk for, at selv om opt-out-muligheden udgår af forslaget, indeholder det

fortsat så mange positive elementer, at opfattelsen fortsat er, at en vedtagelse af

forslaget bør støttes fra dansks side.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, herunder at rejsebureauydel-

ser leveret til forbrug i EU af bureauer uden for EU, skal momsbelægges i for-

brugslandet, og at særordningen udvides til salg mellem rejsebureauer. Regeringen

arbejder for, at anvendelsen af særordningen ikke gøres obligatorisk. Regeringen

kan støtte, at formandskabets fremskridtsrapport tages til efterretning, men er

indstillet på, at der alene arbejdes videre med de ændringer og præciseringer, der

måtte være enighed om.

Andre landes holdning

Et flertal af medlemslandene forventes at tage formandskabets fremskridtsrapport til

efterretning og således støtte, at forhandlingerne for nuværende indstilles. Det er

endnu uvist, om et mindretal af lande evt. vil forsøge at overtale de øvrige lande til at

acceptere, at der arbejdes videre med forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 7. oktober

2003 og ECOFIN den 25. november 2003.