PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3076 - økofin Bilag 2
Offentligt

9. marts 2011

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den

15. marts 2011

1) Styrket økonomisk samarbejde i EU

Generel indstilling

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527

2) Forslag til forordning vedr. short selling mv.

Generel indstilling

KOM(2010) 482

3) Makrofinansiel assistance til Georgien

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. marts 2011, men forventes vedta-

get på et senere rådsmøde

KOM(2010) 804

4) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

5) Skat

a) Teknisk-administrative regler – Tilbagebetaling af moms til virksomheder i andre

EU-lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet

Politisk enighed

KOM(2010) 381

b) Momsmæssig behandling af rejseydelser

Fremskridtsrapport fra formandskabet

KOM(2002) 64, KOM(2003) 78

6) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevaluering

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. marts 2011, men forventes vedta-

get på et senere rådsmøde

KOM(2010) 173, KOM(2010) 174

7) Beslutning om EU’s tegning af yderligere kapitalandele i EBRD som følge af udvidelse

af bankens aktiekapital

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. marts 2011, men forventes vedta-

get på et senere rådsmøde

KOM(2011) 34

8) Opfølgning på Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store un-

Side 3

Side 10

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derskud for Polen og Ungarn

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejseva-

luering

Resumé

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) aktiviteter uden for EU styres af det eksterne låne-

mandat. Lånemandatet, der gælder fra 2007-2013, er blevet (midtvejs-)evalueret, og Kommissi-

onen har, bl.a. på baggrund af en ekstern evalueringsrapport, foreslået en række ændringer til det

eksisterende mandat. ECOFIN godkendte i juni 2010 midtvejsevalueringen og det eksterne

mandat for EIB på baggrund af Kommissionens ændringsforslag til beslutningen om det eksterne

mandat – og formandskabets kompromisforslag hertil – som især vedrører en aktivering af det

supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer i klimaprojekter, sikring af en større

sammenhæng mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik, styrkelse af udviklings-

vinklen i EIB’s aktiviteter, samt en aktivering af mandatet for en række nye lande: Island,

Hviderusland, Libyen, Irak og Cambodja.

Europa-Parlamentet har efter at have lagt sag an ved EU-domstolen fået medhold i, at sagen

skal behandles ved fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentet vedtog den 17. februar 2011 en

række ændringsforslag til EIB's eksterne lånemandat. Europa-Parlamentets forslag ligger på

flere punkter langt fra den generelle indstilling, der er opnået enighed om på ECOFIN-mødet i

juni 2010. Formandskabet sigter efter en tidlig 2. behandlingsløsning i medio april, så mandatet

kan være endeligt på plads senest primo oktober. Sagen ventes at blive taget op på ekstraordinært

møde i Det Europæiske Råd 11. marts set i lyset af udviklingen i Mellemøsten og de arabiske

lande nær Middelhavet, idet lånemandatet bl.a. vedrører middelhavslandene.

KOM(2010) 173, KOM(2010) 174

Baggrund

Det eksterne lånemandat styrer Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) aktivite-

ter i tredjelande, herunder i EU’s førtiltrædelseslande, EU’s nabolande i Øst- og

Centraleuropa inkl. Rusland, Middelhavsområdet, Asien, Latinamerika og Sydafri-

ka, med henblik på at understøtte EU’s eksterne politik. Det nuværende mandat

løber fra 2007-2013 og stiller garanti for EIB’s låneaktiviteter op til et samlet låne-

omfang på 27,8 mia. euro inklusiv et delmandat på 2 mia. euro, der kan aktiveres

på baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringen.

Ved udgangen af 2009 var der givet lånetilsagn for knap 12 mia. euro, svarende til

ca. 46 pct. af den samlede mandatsum. Andelen af træk på mandatsummen varie-

rer på tværs af regionerne, hvor f.eks. Asien og førtiltrædelseslandene har modta-

get lånetilsagn svarende til en relativt stor andel af deres respektive mandater,

mens især de østlige nabolande og Rusland har modtaget tilsagn for en lille andel

af deres mandat, jf. tabel 1.

Tabel 1

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

mio. euro

Regionale man-

dater 2007-2013

Førtiltrædelseslande

Middelhavsområdet

8,700

Lånetilsagn

2007-2013

5,262

3,860

Udbetalt andel

af mandatet

60%

44%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østlige nabolande og Rusland

Asien

Latinamerika

Sydafrika

I alt

3,700

1,000

2,800

900

403

616

1,305

483

11%

62%

47%

54%

25,800

11,853

46%

Oversigten er eksklusiv et delmandat på 2 mia. euro, der kan aktiveres på baggrund af

resultaterne af midtvejsevalueringen.

pr. 31. december 2009

Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Albanien, Serbien, Montenegro, Kosovo og Bosnien

Hercegovina

Referencegrundlaget for midtvejsevalueringen af det eksterne lånemandat

Af Rådsbeslutningen 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til EIB mod tab i for-

bindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet fremgår,

at Kommissionen senest den 30. april 2010 skal forelægge en midtvejsevaluering

for Rådet og Europa-Parlamentet, ledsaget af et evt. ændringsforslag til beslutnin-

gen.

Midtvejsevalueringen skal desuden danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt

det supplerende delmandat på 2 mia. euro aktiveres, hvorvidt der skal foretages

ændringer i mandatet og hvordan det sikres, at EIB’s investeringer giver størst

merværdi.

Indhold

Kommissionens midtvejsevaluering indeholder en række analyser vedr. bl.a.:



virkningen, effektiviteten, kvaliteten og merværdien af EIB’s udlånsaktivite-

ter;



sammenhængen mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik;



modtagernes finansielle behov, absorptionskapacitet og adgang til alternati-

ve finansieringskilder (private og offentlige);



samarbejdet og koordineringen mellem EIB og Kommissionen;



samarbejdet og synergierne mellem EIB og andre internationale finansielle

institutioner (IFI) og bilaterale donorer;



rationalet bag aktivering af mandatet for en række nye lande, herunder vedr.

demokrati, menneskerettigheder, fundamentale frihedsrettigheder og for-

holdet til EU.

Analyserne behandler projekter på sektor- og region/landeniveau og dækker peri-

oden fra 2000-2009, dvs. også det tidligere eksterne mandat, som løb fra 2000-

2006. Midtvejsevalueringen bygger både på interne og eksterne analyser, herunder

bl.a. fra en såkaldt vismandsgruppe, som blev nedsat af EIB’s bestyrelse.

Rådsbeslutningen af den 13. juli 2009 reviderede den oprindelige beslutning om EIB’s eksterne lånemandat af den 19.

december 2006 på baggrund af en dom fra EF-domstolen om, at Traktatgrundlaget i den oprindelige beslutning var forkert.

Udfaldet af dommen var, at den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse på beslutninger om EIB’s eksterne låne-

mandat, og at Europa-Parlamentet derfor skal have indflydelse på aktivering af mandatet, fastsættelse af lånerammerne og

evt. suspendering af långivning i et bestemt land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens midtvejsevaluering, der ligger til grund for ECOFIN’s beslutning

i juni 2010, indeholder en række ændringsforslag til beslutningen om det eksterne

mandat.

Kommissionens forslag til ændring af beslutningen vedr. EIB’s eksterne lånemandat

Kommissionens forslag indeholder ændringer til beslutningen vedrørende EIB’s

eksterne lånemandat fsva. bl.a. retningslinjerne for det eksterne mandat; hvilke

lande, der omfattes, og EIB’s samarbejde med øvrige institutioner.

1. Retningslinjerne i det eksterne mandat



Aktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer i

klimaprojekter, herunder særligt vedr. energieffektivitet, vedvarende energi,

transport, skovbrug, forskning i low-carbon teknologier og tilpasning til

klimaforandringer. Delmandatet foreslås jævnt udmøntet på regionerne.



Strømlining af det eksisterende system med specifikke regionale målsætnin-

ger, så der i højere grad fokuseres på en række horisontale målsætninger,

herunder klimaområdet, social- og økonomisk infrastruktur (miljø, vand,

energi, transport og informationsteknologi), privatsektorudvikling, herunder

særligt støtte til små- og mellemstore virksomheder, samt regional integrati-

on.



At EIB’s aktiviteter for at støtte infrastruktur i social- og sundhedssektoren

gradvist øges.



Styrke bidraget fra EIB’s aktiviteter til EU’s eksterne politik i dialog mellem

EIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjeneste. Arbejdet skal munde ud i

såkaldte regionalspecifikke operationelle retningslinjer, som skal afspejle

EU’s eksterne politik og de horisontale målsætninger ovenfor.



Styrke sammenhængen mellem EIB’s eksterne aktiviteter og EU’s udvik-

lingspolitik, bl.a. igennem bedre fokus på projekternes sociale og udvik-

lingsmæssige aspekter, samt ved at øge EIB’s indsats i sektorer, der vil bi-

drage til udviklingen i tredjelande f.eks. igennem miljømæssig infrastruktur

inkl. vand og sanitet, bæredygtig transport og på klimaområdet. EIB skal

have øget tilsyn med projekternes udviklingsmæssige effekter i løbet af pro-

jektets implementering.

2. Aktivering af det eksterne mandat for Island, Hviderusland, Libyen, Irak og

Cambodja.



Til grund for forslaget ligger bl.a. overvejelser vedr. landenes politiske situa-

tion, de bilaterale forbindelser til EU, demokrati og menneskerettigheder

samt fundamentale frihedsrettigheder. Desuden bedømmes også den

makroøkonomiske situation og landets samlede investeringsbehov. Island

foreslås omfattet som følge af den ventede kommende status som EU kan-

didatland. De øvrige lande foreslås omfattet for at bakke op om EU’s eks-

terne politik i disse lande.

3. Anbefalinger vedr. EIB’s samarbejde med Kommissionen, EU’s udenrigstjene-

ste og andre internationale finansielle institutioner (IFI’er):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Styrke samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjeneste

for at sikre konsistens mellem EIB’s aktiviteter og EU’s eksterne politik,

bl.a. ved systematisk dialog og tidlig informationsudveksling vedr. Kommis-

sionen og Udenrigstjenestens strategiske notater, herunder landespecifikke

og regionale strategipapirer samt EIB’s strategiske notater og projekt pipe-

line.

EIB skal øge samfinansiering med andre IFI’er og europæiske bilaterale

finansieringsinstrumenter for at øge synergieffekter og sikre tilfredstillende

risikodeling og sammenhængende projekt- og sektorkonditionaliteter.

Kommissionen skal præsentere en endelig rapport inden den 31. oktober 2014,

der evaluerer anvendelsen af de ændringer i mandatet, der vedtages.

ECOFIN-beslutning om det eksterne lånemandat for EIB

På sit møde d. 8. juni 2010 vedtog ECOFIN Rådets generelle indstilling angående

det eksterne lånemandat for EIB og anmodede på baggrund heraf formandskabet

om at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet. Rådets udkast til beslut-

ning indeholder bl.a. følgende centrale elementer:



Aktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro., der aktuelt er en

reserve, til investering i klimaprojekter



Fastlæggelse af generelle mål for operationer i alle regioner, herunder mål ved-

rørende bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringer, udvikling af social og

økonomisk infrastruktur og lokal udvikling af private sektorer.



Udvikling af regionale operationelle retningslinjer med henblik på at styrke

sammenhængen mellem EIB’s eksterne engagementer og EU’s eksterne politi-

ske mål.

Siden ECOFIN-beslutningen i juni 2010

I lyset af de seneste udviklinger i en række nordafrikanske lande har EIB-

præsidenten Philippe Maystadt desuden været i kontakt med udenrigsrepræsentan-

ten Catherine Ashton om, hvordan EIB kan bidrage til EU’s koordinerede svar på

behovene i middelhavslandene. Det Europæiske Råd har anmodet Catherine Ash-

ton om at fremlægge en samlet pakke for støtte til landenes transitionsproces.

Spørgsmålet ventes drøftet på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den

11. marts. EIB anslår, at man vil kunne investere op mod 5,7 mia. euro i middel-

havslandene i 2011-2013, såfremt Rådet godkender et forslag fra Europa-

Parlamentet om at hæve låneloftet med yderligere en milliard euro til disse lande.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har efter at have lagt sag an ved EU-domstolen fået medhold

i, at sagen skal behandles ved fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets bud-

getudvalg vedtog den 27. januar 2011 en række ændringsforslag til EIB’s eksterne

lånemandat, der siden blev vedtaget på plenarafstemning den 17. februar med

enkelte ændringer.

Europa-Parlamentets forslag adskiller sig særligt fra ECOFIN’s politiske enighed

på følgende punkter:



Det maksimale låneloft for EIB hæves med yderligere 1,8 mia. euro til i alt

29,6 mia. euro for perioden 2007-2013. Låneloftet hæves inden for det gene-

relle mandat og er udover det supplerende mandat på 2 mia., som Rådet ac-

cepterede i sin generelle indstilling, og som er særlig målrettet klima. Af de 1,8

mia. reserveres 1 mia. euro til middelhavslandene, 264 mio. euro til østeuro-

pæiske lande, Rusland og Sydkaukasus, 37 mio. euro til Asien og 466 mio. eu-

ro til førtiltrædelseslande. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at EIB skal

kunne træffe beslutning om at omfordele op til 20 pct. af midlerne under det

generelle mandat mellem regionerne.



EIB skal på baggrund af en cost-benefit analyse overveje at oprette en euro-

pæisk-middelhavs finansiel institution.



EIB skal i højere grad arbejde ud fra udviklingspolitiske målsætninger.



EIB skal kunne genanvende tilbageløb fra lån fra tidligere operationer til nye

operationer af lignende art.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser i forhold til gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Det eksterne mandat fungerer som en EU-garantistillelse for visse af EIB’s ekster-

ne aktiviteter. Aktiveringen af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til inve-

steringer i klimaprojekter øger EU’s samlede garantistillelsessum i lånegarantifon-

den. Kommissionen vurderer, at aktiveringen af delmandatet vil medføre, at fon-

den skal tilvejebringe maksimalt 180 mio. euro inden for perioden 2012-2020 un-

der antagelse af, at der gives yderligere lånetilsagn for den samlede sum på 2 mia.

euro.

Derudover vil en yderligere forhøjelse af lånemandatet med 1,8 mia. euro som

foreslået af Europa-Parlamentet kræve tilførsel af midler til lånegarantifonden på

EU-budgettet på op mod 160,2 mio. euro ekstra. Effekten for lånegarantifonden

vil primært berøre den kommende flerårige finansielle ramme fra 2014 og frem,

idet garantistillelsen budgetteres to år efter udlånet.

Såfremt Europa-Parlamentets forslag om genanvendelse af tilbageløb fra lån ved-

tages, vil det have statsfinansielle konsekvenser af et ukendt omfang, idet tilbage-

løb fra lån ikke vil blive indbetalt til EU-budgettet og dermed som udgangspunkt

vil kræve merbetalinger fra medlemsstaterne til EU-budgettet.

Danmark betaler ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men et vel-

fungerende eksternt mandat for EIB kan understøtte vækst og beskæftigelse for

landene omfattet af mandatet.

Høring

Sagen har været i høring i specialudvalget for Økonomisk Politik med høringsfrist

9. marts 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende midtvejsevalueringen af EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

blev forelagt Folketinget Europaudvalg forud for ECOFIN d. 8. juni 2010 til orien-

tering. Sagen vedrørende godkendelsen af EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 28. november

2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side støttes det fortsat, at man så vidt muligt bibeholder konklusi-

onen fra ECOFIN i juni 2010, hvor EIB fik godkendt aktiveringen af det eksterne

lånemandat på 2 mia. euro til primært klimarelaterede aktiviteter.

For så vidt angår spørgsmålet om det maksimale låneloft, har regeringen hidtil

henholdt sig til Rådets generelle indstilling og dermed været skeptisk over for Eu-

ropa-Parlamentets forslag om en yderligere forhøjelse af låneloftet. Pga. den nu-

værende situation i Nordafrika og behovet for hurtigt at kunne bidrage til en posi-

tiv udvikling i regionen – ikke mindst i Europas egen interesse – vil regeringen

ikke stille sig afvisende over for en forhøjelse af låneloftet, der er målrettet de

relevante nordafrikanske lande, hvis der kan opnås enighed om det med Europa-

Parlamentet, og der danner sig et flertal herfor i Rådet. Den nødvendige ekstra

garantistillelse under lånegarantifonden bør tages med i betragtning ved fastlæg-

gelsen af den samlede ramme for eksterne aktiviteter i den fremtidige finansielle

ramme.

Fra regeringens side er man skeptisk over for, at der oprettes nye institutionelle

strukturer, uden at der er påvist konkret behov og merværdi, herunder en ny EU-

middelhavsbank.

Det findes hensigtsmæssigt, at EIB’s aktiviteter koordineres og harmoniseres med

EU’s eksterne politikker, herunder udviklingspolitikken, for at skabe størst mulig

sammenhæng mellem EU’s politik og EU’s lånevirksomhed. EIB er dog ikke en

udviklingsbank, og EIB’s mandat bør ikke ændres til aktiviteter uden for EIB’s

kompetencer.

Fra regeringens side er man desuden skeptisk over for indførelsen af muligheden

for genanvendelse af tilbageløb fra lån, idet det strider imod basale budgettekniske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

principper og skaber uigennemsigtighed på EU-budgettet. Forslaget medfø-

rer endvidere færre indtægter på EU-budgettet og tilsvarende større indbetalinger

fra medlemslandene, idet tilbageløb fra lån fra EU-budgettet tilbagebetales til EU-

budgettet.

Andre landes holdninger

I de hidtidige drøftelser i EU’s finansrådsarbejdsgruppe har der været enighed om en

fastholdelse af Rådets generelle indstilling i forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

I lyset af den nye situation i Nordafrika har en række lande imidlertid talt for en for-

højelse af låneloftet, samt at man ser nærmere på genanvendelsen af tilbageløb fra lån

og investeringer. Ét land har også udtrykt ønske om minimum 2,5 mia. euro mere til

middelhavslandene, hvor Europa-Parlamentet alene har foreslået én milliard euro.

Omvendt fastholder en anden gruppe af lande, at låneloftet ikke skal hæves udover

delmandatet på 2 mia. euro, som der blev truffet beslutning om på ECOFIN-mødet

i juni 2010, idet der lægges vægt på at se nærmere på det faktiske behov, inden der

drøftes konkrete tal.

En tredje gruppe lande understreger vigtigheden af at sikre en balance mellem mid-

lerne til syd og øst, idet balancen i forvejen ses som skæv til fordel for lande syd for

Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Beslutning om EU’s tegning af yderligere kapitalan-

dele i EBRD som følge af udvidelse af bankens ak-

tiekapital

Resumé

På det årlige møde for den Europæiske Bank for Genopbygning og Økonomisk Udviklings

(EBRD) repræsentantskabsmedlemmer den 14.-15. maj 2010 vedtog EBRD’s ejerkreds at

udvide bankens autoriserede aktiekapital fra 20 mia. euro til 30 mia. euro.

EU skal nu træffe beslutning om at tiltræde den i EBRD vedtagne kapitaludvidelse. EU’s

andel af den tegnede kapital udgør ca. 3 pct. For EU betyder det, at EU vil skulle tegne sig for

yderligere 27.013 aktier, der i sidste instans kan medføre krav om udbetaling på op til 270,1

mio. euro. Der er således ikke tale om en kontant indbetaling, men udelukkende en udvidelse af

garantistillelse. EU-forpligtelsen skal afspejles på EU-budgettet med en indikation af eventual-

forpligtelsen, idet det dog på baggrund af EBRD’s finansielle styrke vurderes usandsynligt, at der

vil ske en indkaldelse og udbetaling heraf. Afgørelsen vil desuden bemyndige det repræsentant-

skabsmedlem i EBRD, der repræsenterer EU, til at deponere tegningsinstrumentet.

KOM (2011) 34

Formål og indhold

Kapitalniveauet i den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD)

skal hvert femte år tages op til revision med henblik på at fastlægge behovet for

og anvendelsen af bankens kapital samt strategien for bankens operationer i den

kommende femårs-periode.

I forbindelse med gennemførelsen af den fjerde kapitalanalyse har EBRD fremlagt

et forslag om en midlertidig kapitaludvidelse fra 20 mia. euro til 30 mia. euro. På

bankens årsmøde den 14. maj 2010 godkendte ejerkredsen et forslag til kapitalud-

videlsen på 10 mia. euro, som tilvejebringes ved en midlertidig udvidelse af garan-

tikapitalen fra bankens ejere med 9 mia. euro samt en overførsel af 1 mia. euro fra

bankens reserver. Kapitaludvidelsen er midlertidig og kan gradvist blive tilbageført

til medlemslandene, hvilket der skal træffes nærmere beslutning om på EBRD’s

årsmøde i 2015.

Baggrunden for EBRD’s forslag om en kapitaludvidelse er den øgede efterspørg-

sel efter investeringer i EBRD’s operationslande i lyset af den finansielle krise.

EBRD investerer i central- og østeuropæiske transitionslande – bl.a. Tjekkiet, Po-

len, de baltiske lande, Rusland, Ukraine og Vestbalkan – til støtte for landenes

transitionsproces fra centralstyrede planøkonomier til åbne markedsøkonomier.

Kapitaludvidelsen ventes at generere en årlig omsætning på ca. 9 mia. euro i 2011

og 2012 og ca. 8,5 mia. euro i 2015.

Som følge af den vedtagne kapitaludvidelse skal EU gennem en afgørelse fra Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet træffe beslutning om at tegne yderligere aktier, der i

sidste instans kan medføre krav om udbetalinger. EU’s andel i EBRD’s tegnede

kapital er ca. 3 pct. og skal derfor forøges med 300,4 mio. euro. 30,3 mio. euro

heraf udgøres af allerede indbetalte midler fra EBRD’s reserve. For de resterende

270,1 mio. euro skal der tegnes 27.013 tegnede aktier, der dog udelukkende udgø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res af garantikapital, der potentielt kan kræves indbetalt. Med tegningen af de

yderligere aktier vil EU bevare sin nuværende stemmeandel i EBRD. Afgørelsen

vil desuden bemyndige dét repræsentantskabsmedlem i EBRD, der repræsenterer

EU, til at deponere tegningsinstrumentet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser i forhold til gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om tegning af yderligere 27.013 aktier svarende til en garantistillelse

på 270,1 mio. euro, der kan kræves indbetalt, vil kræve angivelse af denne eventu-

alforpligtelse på EU-budgettet. Den relevante budgetpost for EBRD vil skulle

forsynes med et ”p.m” (pour

mémoire),

som afspejler den eventuelle karakter af ind-

kaldelsen, mens størrelsen af eventualforpligtelsen defineres i en budgetanmærk-

ning.

Kapitaltegningen vil i sig selv ikke kræve nogen reelle kontante betalinger fra EU’s

budget, medmindre meget alvorlige og uforudsete tab medfører en reel indkaldelse

af bankens kapital ud over den indbetalte del på 30,3 mio. euro, hvilket må anses

for usandsynligt grundet bankens finansielle styrke.

Den danske andel af en eventuel indkaldelse af kapital vil svare til den danske an-

del af EU-budgettets finansieringsnøgle på ca. 2 pct. svarende til maksimalt godt 5

mio. euro.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kapitaludvidelsen ventes at bidrage til EBRD’s rolle i forhold til en styrkelse af

strukturerne og den økonomiske udvikling i operationslandene.

Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Økonomisk Politik med

høringsfrist 9. marts 2011.

Regeringens holdning

Ved aktstykke nr. 42 af 16. december 2010 tiltrådte Finansudvalget, at økonomi-

og erhvervsministeren på den danske stats vegne deltog i udvidelsen af garantika-

pitalen fra bankens ejere med 9 mia. euro samt en overførsel af 1 mia. euro af

bankens reserver, således at EBRD’s grundkapital blev hævet fra 20 mia. euro til

30 mia. euro. Forslaget medførte en forhøjelse af Danmarks garantistillelse med

ca. 108 mio. euro. Garantistillelsen medfører som udgangspunkt ikke merudgifter

for Danmark, da der alene er tale om en forøgelse af garantistillelsen og ikke en

kontant indbetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anses i forlængelse af den danske deltagelse i udvidelsen af bankens garanti-

kapital for hensigtsmæssigt, at Danmark ligeledes støtter, at EU tegner de yderli-

gere aktier, herunder for at EU bevarer sin nuværende stemmeandel i EBRD.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.

Sagen har været forelagt Finansudvalget for så vidt angår dansk tiltrædelse af

EBRD’s kapitaludvidelse, herunder dansk garantistillelse i den forbindelse, jævnfør

aktstykke nr. 42 tiltrådt 16. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Opfølgning på Stabilitets- og Vækstpagtens proce-

dure for uforholdsmæssigt store underskud for Po-

len og Ungarn

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at have en drøftelse vedr. underskudsprocedurerne

for Polen og Ungarn i forlængelse af landenes senest fremlagte finanspolitiske planer.

Baggrund

De store stigninger i underskud og gældskvoter i EU-landene og uroen på de fi-

nansielle markeder under krisen samt de store fremadrettede udfordringer knyttet

til især aldringen nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier med fokus på

finanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-

litets- og Vækstpagten.

På nuværende tidspunkt har 24 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Græken-

land) fra Rådet om at bringe deres offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP.

Den 7. juli 2009 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud iværksat

for Polen. Rådets henstilling til Polen indebærer, at Polen skal bringe underskud-

det ned under 3 pct. af BNP i 2012 og sikre en gennemsnitlig årlig forbedring af

den strukturelle saldo på 1¼-1�½ pct. af BNP med start i 2010,

jf. tabel 1.

Den 5. juli 2004 åbnedes en procedure for uforholdsmæssigt store underskud for

Ungarn, og Rådet har tre gange siden vedtaget henstillinger til Ungarn om at kor-

rigere det uforholdsmæssigt store underskud, senest den 7. juli 2009. Den seneste

henstilling indebærer, at Ungarn skal sikre en samlet forbedring af den strukturelle

saldo på i alt 0,5 pct. af BNP i 2010 og 2011 i lyset af de store stramninger i 2009,

jf. tabel 1.

Kommissionen vurderede seks måneder efter iværksættelsen af de respektive lan-

des underskudsprocedure på ECOFIN den 16. februar 2010, at Polen og Ungarn

havde gennemført effektive tiltag, der udgjorde passende fremskridt i overens-

stemmelse med henstillingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Rådshenstillinger til Polen og Ungarn vedtaget den 7. juli 2009

Offentlig saldo (Kommissionens skøn)

2010

(Pct. af BNP)

-7,9

-3,8

-6,6

-4,7

-6,0

-6,2

2010-2012

2010-2011

Henstilling

Start år - Frist år

Konsolidering-

skrav

≥1¼-1�½

(Årligt i gns.)

≥�½

(Kumulativt*)

2011

2012

Anm.: *Henstillingen understreger eksplicit, at det relativt lave stramningskrav skal ses i lyset af de store stramnin-

ger i 2009

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2010 og rådshenstillinger vedtaget 7. juli 2009

Indhold

Polen

Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2010 ventes Polens offentlige under-

skud at udgøre 7,9 pct. af BNP i 2010, og ventes reduceret til 6,6 pct. af BNP i

2011 og 6,0 pct. af BNP i friståret 2012. Kommissionen har på den baggrund

sendt et brev til den polske finansminister med anmodning om, at Polen præsen-

terer yderligere stramningstiltag, og sikrer efterlevelse af henstillingen. Polen har

primo marts fremlagt en plan med initiativer for at bringe underskuddet ned un-

der 3 pct. af BNP indenfor fristen i 2012. Kommissionen ventes ifm. ECOFIN at

fremlægge en vurdering af planen ift. henstillingen.

Ungarn

Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2010 ventes Ungarns offentlige un-

derskud at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2010 og ventes at stige til 4,7 pct. af BNP i

friståret 2011. Kommissionen har på den baggrund sendt et brev til den ungarske

finansminister med anmodning om, at Ungarn præsenterer yderligere stramnings-

tiltag, og sikrer efterlevelse af henstillingen. Ungarn har primo marts fremlagt en

plan med initiativer for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP indenfor

fristen i 2011. Kommissionen ventes ifm. ECOFIN at fremlægge en vurdering af

planen ift. henstillingen.

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde på grundlag af analyser fra Kom-

missionen at have en drøftelse vedr. opfølgning på underskudsprocedurerne for

Polen og Ungarn i forlængelse af landenes senest fremlagte finanspolitiske planer.

Hjemmelsgrundlag

Vurdering af iværksættelse af effektive tiltag har hjemmel i Rådets forordning

1467/97, der har hjemmel i Traktatens artikel 126.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte

vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagerne vedr. Polen og Ungarns procedure for uforholdsmæssigt store underskud

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm. ECOFIN den 7. juli

2009 og ECOFIN den 16. februar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen finder, at Rådet bør afgive en positiv vurdering af Polen og Ungarn,

hvis Kommissionens analyser peger på, at de to landes seneste planer sikrer til-

strækkelige fremskridt ift. henstillingerne, men finder omvendt, at Kommissionen

bør fremlægge forslag til beslutning om utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger-

ne, hvis Kommissionens analyser måtte pege på dette.

Andre landes holdninger

De andre lande vides ikke at have fastlagt deres holdning, men ventes at kunne opnå

enighed på grundlag af Kommissionens anbefalinger.